EVALUERING. Temadage om Innovation og Kreativitet samt workshop i viaart. Line Elmegaard AAU Innovation, afd. SEA.

Transkript

1 2011 EVALUERING Temadage om Innovation og Kreativitet samt workshop i viaart Line Elmegaard AAU Innovation, afd. SEA

2 INDHOLDSFORTEGNELSE OM PROJEKTET UDVIND VÆKST... 2 Indhold og formål... 2 Aktivitetsevaluering... 2 Evalueringsmetode... 3 TEMADAGE OG WORKSHOP OM INNOVATION OG KREATIVITET... 4 Baggrund... 4 Udformning... 4 DELTAGERNE... 6 Deltagerantal... 6 Deltagerbaggrunde... 6 DELTAGERNES VURDERING... 8 Helhedsvurdering... 8 Indholdsvurdering... 9 Resultatvurdering

3 OM PROJEKTET UDVIND VÆKST Indhold og formål Udvind Vækst er et projekt, der i sin fulde form hedder "Det nordjyske uddannelsessystem som grobund for fremtidens vækstiværksættere". Projektet har til formål at styrke iværksætterkulturen på de nordjyske uddannelsesinstitutioner, og det konkrete mål er at udvikle og understøtte de nordjyske uddannelsesinstitutioners arbejde med at udvikle kompetencer inden for disse tre overordnede områder: Entreprenørskab Innovation Kreativitet Udvind Vækst er således et samlende initiativ for de nordjyske uddannelsesinstitutioner, og i projektet arbejdes der på alle niveauer i uddannelsessystemet fra folkeskole til universitetsniveau. Den primære målgruppe er institutionernes studerende, der skal udgøre fremtidens potentielle vækstiværksættere eller entreprenante arbejdsstyrke. En anden, men også meget vigtig målgruppe, er ledelserne, underviserne og vejlederne på de pågældende institutioner, idet det er dem, der skal sikre, at der er den fornødne vilje og de nødvendige kompetencer til at skabe en entreprenøriel kultur blandt eleverne og de studerende. Under Udvind Vækst arrangeres en lang række aktiviteter såsom kurser, camps, foredrag og konferencer. Dette sker løbende igennem hele projektperioden, der løber fra 2009 til Projektet er finansieret af EU s Socialfond med et samlet budget på kr Aktivitetsevaluering Som nævnt ovenfor afholdes der i regi af Udvind Vækst en lang række aktiviteter og arrangementer over den fireårige projektperiode. Disse aktiviteter udvikles og faciliteres af de medarbejdere, der er ansat på projektet, ofte i tæt samarbejde med relevante fagpersoner og andre institutioner. Da aktiviteterne udgør grundstenen i projektet, er det helt centralt, at disse også evalueres. Dette bliver de overordnet af den medarbejder, der har forestået aktiviteten, men vigtigst bliver de det 2

4 ved, at deltagerne på de forskellige aktiviteter spørges om deres oplevelser med og udbytte af at deltage i aktiviteten. Det er et krav fra EU s Socialfond, at der evalueres på de projekter, fonden støtter med midler, så derfor er denne viden helt nødvendig at indsamle men den er også meget vigtig at have for hele tiden at kunne udvikle og forbedre aktiviteterne. Evalueringsmetode De enkelte aktivitetsevalueringer forestås af en evalueringsmedarbejder i Udvind Vækst. Evalueringerne gennemføres som online surveys, hvor der efter hver afholdt aktivitet udsendes et kort spørgeskema til aktivitetsdeltagerne. Spørgeskemaet fremsendes på og skal besvares online, men besvarelserne anonymiseres naturligvis. Spørgeskemaet har to overordnede fokuspunkter: Beskrivelse af aktivitetens deltagere Beskrivelse af deltagernes vurdering af aktiviteten Spørgeskemaet vil være åbent to uger efter, det er sendt ud. Herefter analyseres dataene, og resultaterne af evalueringen præsenteres i en rapport som denne. Evalueringsrapporterne er offentligt tilgængelige og vil bl.a. være at finde online på projektets hjemmeside. 3

5 TEMADAGE OG WORKSHOP OM INNOVATION OG KREATIVITET Baggrund Den overordnede tematik bag afholdelsen af såvel temadage som workshop var udvikling af elevers og studerendes innovative potentiale. Med dette eksplicitte fokus henvendte såvel den samlede pakke som delelementerne i den sig direkte mod fagpersoner, der arbejder med undervisning i den ene eller anden form. Formålet med at afholde to temadage om innovation og kreativitet var i denne sammenhæng dels at sætte fokus på, hvad det betyder for uddannelsesmæssige målsætninger, når stadig flere bekendtgørelser og cirkulære lægger op til, at elever og studerende skal være innovative, kreative og entreprenante. På temadagene blev der således knyttet an mellem teori og praksis på området, og disse blev så fulgt op af en workshop, hvor der var mulighed for at arbejde helt praksisnært med en selvvalgt case. Udformning Både temadage og workshop blev afholdt i ELP Laboratoriet på Aalborg Universitet. Temadagene fandt sted den 14. og 16. februar 2011, mens den todages workshop forløb fra den 17. til den 18. februar 2011, hvormed der for den enkelte var en oplagt mulighed for at knytte de tre separate arrangementer sammen. Der var tale om arrangementer, der fungerede som et led i målbeskrivelsen for projektet Udvind Vækst, og konferencen var derfor først og fremmest finansieret med midler fra EU s Socialfond. På den første temadag var det centrale fokus innovationsbegrebets oprindelse. Dette blev præsenteret og diskuteret med baggrund i, at det i høj grad er op til underviserne og uddannelsesplanlæggere at fortolke og udlægge begrebet entreprenørskab og omsætte det til konkret undervisning inden for uddannelsens rammer. Bl.a. peges der lovgivningsmæssigt på, at de studerende skal tilegne sig nye typer kompetencer, hvorfor underviserne får en mere udviklingsorienteret og coachende rolle, og der blev på temadagen sat fokus på, hvad det indebærer, og hvorledes lærerens ny rolle kan forvaltes. 4

6 Ud fra en antagelse om, at der er en tæt sammenhæng mellem organisering af processer og fremme af kreativitet og idéskabelse, blev der på den anden temadag arbejdet med aktivitetsfremmende undervisningsformer, der inddrager legende elementer. Bl.a. blev der arbejdet gruppevis med udgangspunkt i Amabiles kreativitetsmodel, og Storyline som en voksenpædagogisk metode, der tematisk handler om opstart af virksomheder, blev afprøvet. Dette skete i et didaktisk perspektiv med henblik på at inspirere deltagerne til at kunne overføre disse metoder til egen undervisning. Endelig blev der afholdt en workshop i viaart, der er et koncept udviklet, som kombinerer udviklings- og planlægningsprocesser med kunstneriske processer. Ved at inddrage kreative processer i f.eks. uddannelsesudvikling, kan man bryde vanetænkning og udvikle sit innovative potentiale. Processen er i 7 trin og kobler metode og kunstnerisk proces, så formålet fastholdes samtidig med, at der arbejdes med skæve idéer og nye muligheder. Derudover tilbyder viaart konkret en metode, der kan implementeres i undervisningen for at udvikle elevernes innovative potentiale, og dermed er hensigten med workshoppen både, at deltagerne tilegner sig metoden, og igennem dette arbejde også udvikler deres egen entreprenørskabsundervisning. viaart-konceptet er udviklet og blev også præsenteret af Charlotte Prang fra firmaet playscapes.dk. Både på temadagene og på workshoppen blev undervisningen og vejledningen i overlap forestået af hhv. Birthe Lund og Hanne Dauer Keller, der begge er ph.d. og lektorer ved Institut for Læring og Filosofi på Aalborg Universitet, samt Julie Borup Jensen, der er ph.d.-studerende samme sted. 5

7 DELTAGERNE Deltagerantal En stor del af deltagerne havde valgt at deltage i både begge temadage og i workshoppen, om end der generelt set også var stor variation i, hvem der havde tilmeldt sig hvad. Behandles temadagene og workshoppen som en samlet aktivitet, var der tale om en aktivitet med i alt 34 tilmeldte deltagere. Heraf deltog 10 personer på den første temadag, 14 på den anden og endelig 11 i workshoppen. Spørgeskemaet var sendt ud til alle deltagere, og heraf har 19 personer besvaret det, hvilket giver en fin svarprocent på 56 pct. Deltagerbaggrunde De 19 deltagere, der har besvaret spørgeskemaet, fordeler sig med hhv. 74 pct. kvinder og 26 pct. mænd. Alle deltagerne var danske statsborgere. Aldersmæssigt er der ikke stor spredning, idet 53 pct. var mellem 40 og 50 år. Med undtagelse af tre deltagere, der var mellem 30 og 35 år, var de resterende alle over 50 år. Som nævnt rettede såvel temadagene som workshoppen sig direkte mod en målgruppe bestående af personer, der i en eller anden kontekst arbejder med undervisning og interesserer sig for entreprenørskab i relation hertil. Således er det heller ikke overraskende, at alle deltagerne har angivet, at de er i beskæftigelse. Heraf er én selvstændig, mens resten har lønarbejderjobs. Baggrunden for jobpositionen er i de fleste tilfælde en lang videregående uddannelse (58 pct.), mens 26 pct. har en mellemlang videregående uddannelse. 6

8 Arbejdskommune Brønderslev Morsø Vesthimmerland Aalborg Ikke Nordjylland I alt Frederikshavn 1 1 Hjørring 1 1 Jammerbugt 1 1 Mariagerfjord 1 1 Bopælskommune Morsø 1 1 Rebild 1 1 Thisted 1 1 Aalborg Ikke Nordjylland 3 3 I alt Figur 1. Arbejds- og bopælskommune. N = 19 Lidt over halvdelen har deres arbejdsplads inden for Aalborg Kommune, mens 16 pct. slet ikke arbejder inden for Region Nordjylland. Som det ses af figuren på ovenfor, er der lidt større spredning i, hvor deltagerne bor, om end det også her er gældende, at flertallet er bosat i Aalborg Kommune. 7

9 DELTAGERNES VURDERINGER Helhedsvurdering Af surveyen fremgår det, at deltagerne generelt syntes, at de havde deltaget i nogle gode temadage. Der er ingen, der har angivet, at de samlet set syntes meget dårligt om arrangementet, men for 10,5 procents vedkommende var deres samlede vurdering dårlig, ligesom endnu 10,5 pct. havde angivet, at der både var gode og dårlige ting. Med andre ord har 79 pct. i alt angivet, at de enten syntes godt eller meget godt om arrangementet. Ser man nærmere på de enkelte dage, er det workshoppen i viaart, der var mest populær blandt deltagerne. Hele 92 pct. i alt har angivet, at de enten syntes godt eller meget godt om workshoppen, mens det tilsvarende tal for temadagen om kreativitet er 79 pct. og for temadagen om innovation 70 pct. Det vil altså sige, at der både generelt set og også specifikt for de enkelte dage var udbredt tilfredshed blandt deltagerne. Figur 2. Samlet vurdering af temadage og workshop. N = 19 8

10 Denne tilfredshed blandt deltagerne kommer også til udtryk i lysten til at deltage i fremtidige arrangementer. Som det fremgår af figuren ovenfor, er der slet ingen, der ikke vil deltage i fremtidige arrangementer. Langt størsteparten vil gerne deltage i fremtidige arrangementer, mens de resterende måske vil. Hertil kommer, at hele 80 pct. af de deltagere, der angav, at de gerne vil deltage i fremtidige arrangementer, faktisk er personer, der allerede har deltaget i Udvind Vækstarrangementer tidligere. I det hele taget kan det siges, at deltagerne generelt var tilfredse med temadagene og workshoppen, og at 84 pct. også er sikre på, at de gerne vil deltage i fremtidige arrangementer i regi af Udvind Vækst. Ikke deltaget før Deltaget før Uoplyst I alt Vil gerne deltage igen 85% 80% 0% 84% Vil ikke deltage igen 0% 0% 0% 0% Vil måske deltage igen 15% 20% 5% 16% I alt 69% 26% 5% 100% Figur 3. Tidligere deltagelse og fremtidigt deltageønske. N = 19 Indholdsvurdering For både de to temadage og workshoppen var innovation og kreativitet en overordnet temaramme. På den første temadag var der særligt fokus på innovation, på den anden var det kreativitet, og hvordan man henholdsvis fremmer og dræber den, der var det centrale, og endelig blev der på workshoppen undervist i og arbejdet med metoden viaart. I surveyen er der for hver af de tre arrangementer spurgt ind til, hvordan deltagerne vurderer forskellige elementer; læringsform, underviser, varighed og faglighed. For alle tre arrangementer er resultatet vist i figuren på næste side. 9

11 Læringsform Underviser Varighed Faglighed Godt Dårligt Godt Dårligt Godt Dårligt Godt Dårligt Temadag 1 60% 20% 50% 10% 90% 0% 90% 10% Temadag 2 86% 0% 86% 0% 85% 0% 72% 7% Workshop 100% 0% 100% 0% 82% 0% 72% 0% Figur 4. Vurdering af indhold og form. N = 10 (Temadag 1), 14 (Temadag 2), 11 (Workshop) Tallene i figuren er opgjort på, hvor mange der for hver af de fire delelementer har vurderet dem positivt henholdsvis negativt. Her er der kun medtaget disse overordnede tal for disse to kategorier, hvorfor det samlede tal ikke nødvendigvis giver 100 pct., da nogle kategorier er udeladt. Dette er gjort ud fra, at det er et overordnet billede, der vurderes at være det væsentligste. Overordnet er der en udbredt tendens til, at de fire delelementer både samlet set og i forbindelse med hvert af de tre arrangementer vurderes overvejende positivt. Af de tre arrangementer er det workshoppen, der generelt vurderes mest positivt: Der er ingen af de fire delelementer, der er vurderet negativt, og omvendt har samtlige deltagere angivet ved både læringsform og underviser, at de syntes godt om disse. På temadagen om kreativitet er der 7 pct., der syntes dårligt om det faglige indhold, men det tilsvarende tal for temadagen om innovation er 10 pct. Derudover er der på den første temadag en negativ vurdering af læringsformen (20 pct.) og underviseren (10 pct.), men tages de faktisk tal i betragtning, er der tale om en meget lille andel af deltagerne, der vurderer således. Generelt kan man altså sige, at både læringsformen, underviserne, varigheden og det faglige indhold for alle tre arrangementers vedkommende i overvejende grad er vurderet positivt af deltagerne. 10

12 Invitationen Beliggenheden Lokalerne Forplejningen Netværksmuligheden Figur 5. Vurdering af praktiske forhold. N = 19 I figuren ovenfor er oplistet en række overordnede ting af mere praktisk karakter, som var gældende for alle tre arrangementer. Disse havde deltagerne mulighed for at vurdere i surveyen, og, som det fremgår af figuren, er der også her udbredt tilfredshed blandt deltagerne. Det eneste forhold, der skiller sig negativt ud er de lokaler, der blev undervist i. Af ikke så praktisk karakter er muligheden for at netværke i forbindelse med arrangementerne, og her har hele 74 pct. i alt angivet, at de syntes, der var god mulighed herfor, hvilket er positivt. Resultatvurdering En væsentlig del af begrundelsen for at evaluere arrangementerne er at undersøge, hvorvidt de har bidraget til vidensgenerering. Således er der for hvert af de tre arrangementer spurgt ind til, hvordan deltagerne vurderer deres udbytte af deres deltagelse inden for tre centrale områder; entreprenørskabsområdet generelt, innovation og kreativitet samt entreprenørskab i undervisning. 11

13 Temadag 1 Temadag 2 Workshop I alt Meget mere viden 30% 22% 30% 27% Lidt mere viden 60% 64% 60% 62% Ikke mere viden 10% 14% 10% 11% I alt 100% 100% 100% 100% Figur 6. Viden om innovation og kreativitet. N = 10 (Temadag 1), 14 (Temadag 2), 10 (Workshop) I figuren ovenfor er vist, hvorledes deltagerne på de tre arrangementer vurderer deres udbytte af deltagelsen i forhold til deres viden om innovation og kreativitet. Som det ses, er det samlet set for de tre arrangementer gældende, at 62 pct. af deltagerne syntes, at de fik lidt mere viden om innovation og kreativitet. 27 pct. fik meget mere viden, end de havde i forvejen, mens kun 11 pct. ikke fik øget deres viden ved at deltage i arrangementerne. Ser man på de enkelte arrangementer, er det samme tendens, der er gældende; det typiske er, at deltagerne har fået øget deres viden lidt ved at deltage i henholdsvis temadag 1, temadag 2 og workshoppen. Ligeledes kan det samme mønster spores inden for de to øvrige områder. Det vil sige, at både i forhold til entreprenørskabsområdet generelt og entreprenørskab i undervisning vurderer over halvdelen af deltagerne, at de har fået øget deres viden gennem deltagelsen i hvert af de tre forskellige arrangementer. Naturligvis vil det være at foretrække, at deltagerne havde oplevet, at de fik meget mere viden om de enkelte områder ved at deltage i arrangementerne, men det er dog positivt, at det i forhold til både alle tre arrangementer og de tre oplistede vidensområder for langt de fleste deltageres vedkommende er gældende, at de har fået øget deres viden. Endnu mere positivt er det, at stort set alle deltagerne har angivet i surveyen, at de ved at deltage har fået tanker og idéer, som de kan arbejde videre med i deres daglige arbejde. 12