Region Midtjylland. Referat

Transkript

1 Region Midtjylland Sundhed 8. juni 2018 /SUSSOR Refer fra møde i Sundhedsstyregruppen 23. maj 2018 kl. 15:00 i Mødelokale 13, Regionshuset Aarhus, Olof Palmes Alle 15, 8200 Aarhus N

2 Indholdsfortegnelse Pkt. Tekst Side 1 Mødedeltagere 1 2 Præhospitalets opgaver og rolle i det tværsektorielle samarbejde 2 3 Kommunal medfinansiering 3 4 Orientering om stus på udarbejdelse af Sundhedsaftalen Orientering om arbejdet med den nære psykiri 8 6 Godkendelse af samarbejdsaftale vedr. rygestoprådgivning 9 7 Telemedicinsk hjemmemonitorering til borgere med KOL 13 8 Afrapportering på nionale mål og sundhedsaftalens mål 16 9 Forebyggelige indlæggelser - Midt-klyngen Godkendelse af forretningsorden Skriftlig orientering Eventuelt 27

3 Mødedeltagere Sagsfremstilling Flemming Storgaard, Ikast-Brande Kommune Ke Bøgh, Favrskov Kommune Søren Liner Christensen, Herning Kommune Lone Rasmussen, Skanderborg Kommune Helle Bro, Holstebro Kommune Mette Andreasen, Viborg Kommune Anders Kjærulff, Silkeborg Kommune Hosea Dutscke, Aarhus Kommune Linda Bonde Kirkegaard, KOSU Jonna Holm Pedersen, KKR Lise Høyer, PLO-M Henrik Kise, PLO-M Christian Boel, Region Midtjylland Poul Michaelsen, HE Vest, Region Midtjylland Hanne Sveistrup Demant, HE Horsens, Region Midtjylland Marianne Jensen, RH Randers, Region Midtjylland Inge Pia Christensen, AUH, Region Midtjylland Tove Kristensen, HE Midt, Region Midtjylland Anette Schouv Kjeldsen, AUH, Region Midtjylland Gert Pilgaard, Social og Psykiri, Region Midtjylland Mette Kjølby, Koncern Kvalitet, Region Midtjylland Dorthe Klith, Sundhedsplanlægning, Region Midtjylland Helene Bech Rosenbrandt, Sundhedsplanlægning, Region Midtjylland Beslutning Der var afbud fra Flemming Storgaard og Lise Høyer.

4 Præhospitalets opgaver og rolle i det tværsektorielle samarbejde Administrionen indstiller, Sundhedsstyregruppen tager orientering om Præhospitalets opgaver og rolle i det tværsektorielle samarbejde til orientering Sundhedsstyregruppen beslutter, om Præhospitalet skal tilbydes en plads i Sundhedsstyregruppen, og om det skal være fast eller ad hoc Sagsfremstilling Thomas Balle Kristensen, Præhospital direktør holder oplæg om Præhospitalet og giver sit bud på, hvordan Præhospitalet eventuelt kan spille en rolle ift. det tværsektorielle samarbejde i regi af Sundhedsstyregruppen. Beslutning Thomas Balle Kristensen holdt vedlagte oplæg om: Hvad er Præhospitalet? Den akutte udfordring Styrket samarbejde. Personalet i ambulancer og akutbiler får løbende kompetenceudvikling på det sundhedsfaglige område og bedre muligheder for lægefaglig backup fra præhospitale læger. Præhospitalet er undersøgende på, om de kan gøre noget anderledes ift. kunne afslutte flere pienter uden indlæggelse. Der kunne være et potentiale i større koordinion mellem de kørende akutenheder fra præhospital, lægevagt og kommunale akutfunktioner. Det kigges der på i en kommende arbejdsgruppe om rammer for samarbejdet mellem almen praksis, hospitaler og kommunale akutfunktioner. Præhospitalet inviteres i første omgang til deltage i den kommende tværsektorielle arbejdsgruppe på akutområdet. Herefter tages der stilling til evt. deltagelse i Sundhedsstyregruppen. Bilag SSG oplæg Præhospitalet

5 Kommunal medfinansiering Administrionen indstiller, Sundhedsstyregruppen drøfter om den nye model for kommunal medfinansiering giver nye muligheder i det tværsektorielle samarbejde Sagsfremstilling Punktet indledes med en præsention af den nye model for kommunal medfinansiering fra henholdsvis et regionalt og et kommunalt perspektiv. Med afsæt i præsentionen drøfter Sundhedsstyregruppen, om den nye model for kommunal medfinansiering giver nye muligheder i det tværsektorielle samarbejde. Mette Jensen, økonomidirektør Region Midtjylland og Ke Bøgh, direktør Favrskov Kommune holder oplæg om kommunal medfinansiering med afsæt i: Den nye model for kommunal medfinansiering - incitamenter og muligheder Hvilken betydning har det i kommunerne, hvordan agerer de? Hvilken ramme arbejder regionen indenfor - og hvordan påvirker det kommunerne? Hvad betyder modellen for efterregulering af kommunal medfinansiering? Beslutning Mette Jensen og Ke Bøgh holdt vedlagte oplæg om ny model for kommunal medfinansiering. Kommunerne har et stærkt økonomisk incitament til undgå, færdigbehandlede er indlagt. Incitamenter ift. kommunal medfinansiering er mere uigennemskuelige, idet

6 4 forebyggelse af indlæggelser primært er en økonomisk fordel for en kommune, hvis den er sikker på ligge bedre end de øvrige kommuner i regionen. Der var enighed om holde fokus på det bedste for borgeren og derudover synliggøre win win indsser, hvor både kommuner og region også har en økonomisk gevinst. Region og kommuner har en fælles interesse i akutområdet. Bilag Oplæg KMF - SSG og SKU

7 Orientering om stus på udarbejdelse af Sundhedsaftalen Administrionen indstiller, Sundhedsstyregruppen tager orientering om stus på processen til efterretning Sundhedsstyregruppen tager not om udviklingen af det tværsektorielle samarbejde i Region Midtjylland til orientering Sagsfremstilling På mødet gives en kort mundtlig orientering fra mødet i Sundhedskoordinionsudvalget den 9. maj og om idé- og deboplægget i sin endelige form. Politisk kickoff den 12. juni Næste store milepæl i processen vedrørende udarbejdelse af ny sundhedsaftale er det politiske kickoff den 12. juni Her inviterer Sundhedskoordinionsudvalget til en bred politisk drøftelse om den nye sundhedsaftale. Som udgangspunkt for drøftelsen udsender Sundhedskoordinionsudvalget et idé- og deboplæg, hvor de kommer med deres bud på en retning for den kommende sundhedsaftale. Med idé- og deboplægget inviterer Sundhedskoordinionsudvalget således til politisk deb om den nye sundhedsaftale bl.a. med drøftelse af hvilke visioner, vi har for udviklingen af det nære og sammenhængende sundhedsvæsen? Hvor ønsker vi være om fire år? Hvilke principper skal være bærende i vores samarbejde? Samt er det de rigtige forslag til indssområder, som Sundhedskoordinionsudvalget har valgt? Proces for tilblivelse af idé- og deboplæg Sundhedskoordinionsudvalget gav på deres første møde den 4. april 2018 indledende prioriteringer ift. den kommende sundhedsaftale. På den administrive workshop den 12. april 2018 for Sundhedsstyregruppen og de øvrige direktører på sundhedsområdet blev Sundhedskoordinionsudvalgets indledende prioriteringer drøftet og udfoldet ift. visioner, mål, indssområderområder og bærende samarbejdsprincipper for den kommende sundhedsaftale. Dette med henblik på input til udkast til idé- og deboplæg. Den 24. april 2018 blev foreløbigt udkast til idé- og deboplæg sendt til kort orientering og kommentering til Sundhedsstyregruppen og de øvrige direktører på sundhedsområdet.

8 6 Sundhedskoordinionsudvalget drøfter og tilretter udkast til idé- og deboplæg på møde den 9. maj 2018, og idé- og deboplægget sendes til deltagerne i det politiske kickoff den 22. maj Formulering af udspil Sundhedskoordinionsudvalget medtager tilkendegivelser og input fra det politiske kickoff til deres møde den 27. juni 2018, hvor opgaven bliver formulere et første udspil til visioner, mål, indssområder og bærende samarbejdsprincipper for den nye sundhedsaftale. Primo juli udsendes udspil med henblik på lokal politisk drøftelse i august og september Inspirionsnot vedrørende udviklingen af det tværsektorielle samarbejde i Region Midtjylland Med henblik på skabe inspirion til udviklingen af samarbejdsstrukturen i sundhedsaftalen har DEFACTUM udarbejdet et not, som har til formål præsentere eksempler på og inspirion til tilrettelæggelsen af tværsektorielt samarbejde i sundhedsvæsenet på det politiske og administrive niveau. I notet beskrives dels forhold, der kan understøtte og hindre tværsektorielt samarbejde, dels mulige perspektiver og inspirerende eksempler på, hvordan tværsektorielt samarbejde kan tilrettelægges og organiseres. Notet er vedlagt til orientering og inspirion.

9 7 Beslutning Indstilling godkendt. Bilag DEFACTUM_Not tværsektorielt samarbejde_05_2018

10 Orientering om arbejdet med den nære psykiri Administrionen indstiller, orientering om den nære psykiri tages til efterretning Sagsfremstilling Den nære psykiri På mødet giver Christian Boel en kort mundtlig orientering om den politiske forankring, samspillet med sundhedsaftalen og styregruppens arbejde. Samarbejdet mellem kommuner, region, praktiserende læger og bruger- og pårørendeorganisioner om den nære psykiri blev igangs på Kommunekontaktrådets (KKR) konference i marts Der er neds en tværsektoriel styregruppe, der arbejder på omsætte input til konkrete bud på indssområder, hvor man i fællesskab kan forbedre og udvikle den nære psykiri. Styregruppen afholder en workshop den 25. maj kl på Viborg Rådhus. Her vil styregruppens forslag til vision, definition og målgrupper blive fremlagt og kvalificeret blandt en bredere kreds af deltagere. På workshoppen inviteres pientforeninger, praktiserende læger og repræsentanter fra region og kommuner til mødes om den fælles dagsorden: Vision og sigtelinjer for den nære psykiri i Midtjylland. Beslutning Alliancen om den nære psykiri forankres politisk i Kommunekontaktrådet (KKR), regionsrådet og drøftes mellem parterne i Kontaktudvalget (ml. regionsrådsformanden og de 19 borgmestre). Sundhedskoordinionsudvalget vil løbende blive inddraget.

11 Godkendelse af samarbejdsaftale vedr. rygestoprådgivning Administrionen indstiller, samarbejdsaftalen vedrørende rygestoprådgivning godkendes, og Sundhedsstyregruppen drøfter tiltrædelse af partnerskabet Røgfri fremtid for Region Midtjylland og de midtjyske kommuner med henblik på, Sundhedskoordinionsudvalget anbefaler tiltrædelse i forbindelse med møde den 27. juni 2018 Sagsfremstilling Samarbejdsaftale vedrørende rygestoprådgivning Sundhedsstyregruppen og Sundhedskoordinionsudvalget har på møderne hhv. den 31. januar 2018 og 4. april 2018 godkendt, der udarbejdes en samarbejdsaftale om rygestoprådgivning, der baserer sig på principperne fra "Forstærket indss overfor storrygere i Vestklyngen". Af vedhæftede bilag fremgår et udkast til en samarbejdsaftale omkring rygestoprådgivning, hvor parterne forpligter sig på: En systemisk indss på hospitalerne i forhold til henvise pienter elektronisk til kommunale rygestopforløb Kommunerne kontakter borgeren inden for én uge efter henvisningen er modtaget med henblik på opsætte en uforpligtende, afklarende samtale Kommunerne tilbyder gris substitution (rygestopmedicin) til udvalgte grupper. Samarbejdsaftalen har virkning for den enkelte kommune og det enkelte hospital, når den stedlige kommunalbestyrelse og regionsrådet har tiltrådt aftalen og der lægges op til, Sundhedskoordinionsudvalget anbefaler, regionsrådet og de 19 kommunalbestyrelser i Midtjylland tiltræder aftalen således, alle hospitaler og kommuner den 1. januar 2019 har igangs implementering af aftalen.

12 10 Monitorering og evaluering af aftalen Samarbejdsaftalen monitoreres og evalueres på en række parametre som fremgår af vedhæftede. Aftalen monitoreres kvartalsvist det første år indssen løber og halvårligt det efterfølgende år. Herefter vurderes det, hvorvidt indssen forts skal monitoreres. Der vil i forbindelse med evalueringen også blive fulgt op på, hvilke omkostninger kommunerne har haft i forbindelse med indssen. Evalueringen foretages primo Økonomi Der er udarbejdet et not vedrørende den kommunale økonomi i samarbejdsaftalen, som fremgår af bilag 1 i vedhæftede samarbejdsaftale. I forhold til den regionale økonomi er der udgifter til følgende: For hospitalerne vil der være udgifter til følgende: Tovholdere for indssen på afdelingsniveau Uddannelse af personalet i VBA-metoden (10 min. e-læringsmodul) Ressourcer i forbindelse med screening og henvisning af pienter og evt. pårørende. Den videre proces Efter godkendelse i Sundhedsstyregruppen sendes samarbejdsaftalen efterfølgende til godkendelse i Sundhedskoordinionsudvalget den 27. juni Når samarbejdsaftalen er godkendt i Sundhedskoordinionsudvalget vil den blive videresendt til regionsrådet og de 19 kommunalbestyrelser med en anbefaling om, aftalen godkendes og implementeres. Det tilstræbes, alle hospitaler og kommuner pr. 1. januar 2019 har godkendt og igangs implementeringen af aftalen, samt aftalen er implementeret med udgangen af 1. kvartal Partnerskab om røgfri fremtid Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden er gået sammen om danne partnerskabet Røgfri Fremtid. Partnerskabet arbejder for, der i 2030 er de første røgfri generioner. Målet er et samfund, hvor ingen børn og unge ryger, og hvor færre end 5 % af den voksne befolkning ryger. Aktuelt ryger 16 % af alle midtjyder over 16 år og de midtjyske kommuner og Region Midtjylland gør allerede en indss for nedsætte andelen og forebygge, børn og unge starter med ryge. Det anbefales, Region Midtjylland og de kommuner, der ikke i forvejen støtter op om Røgfri Fremtid, støtter op om partnerskabet. Det er muligt erklære sin støtte via hjemmesiden På nuværende tidspunkt er følgende kommuner i Region Midtjylland partnere i Røgfri Fremtid: Randers Odder Norddjurs Syddjurs Ringkøbing-Skjern Struer Skive Herning

13 11 Hvad forpligter man sig til som partner? Partnerne skriver under på ville støtte visionen om en røgfri fremtid og tilslutte sig Røgfri Fremtids hovedbudskaber: Børn og unge har ret til vokse op uden røg, og sammen tager vi ansvar for, det bliver muligt Sammen vil vi skabe en røgfri fremtid, hvor flere børn og unge får bedre muligheder for skabe sig et sundt og godt liv Sammen vil vi sikre, færre ryger, så færre bliver syge af tobaksrøg. Der er ingen finansielle omkostninger ved indgå i partnerskabet og man kan til enhver tid træde ud igen. Det er muligt skrive under på støtteerklæring via dette link: Hvad får man som partner? Målet for prnerskabet Røgfri Fremtid er vidensopbygning, netværksdannelse og samskabelse om det fælles mål. Nyeste viden: Røgfri fremtid ønsker inspirere med nyeste viden, best practice, cases og resulter. Partnere bliver inviteret til workshops, seminarer og konferencer med førende kapaciteter på området. Endvidere får partnere inspirion fra konkrete erfaringer. Netværk og nye relioner: Omdrejningspunktet for partnerskabet er et stort netværk med andre, der arbejder med tobak. Der er mulighed for hente inspirion fra dem, der ligner en selv, og fra dem, der arbejder helt anderledes med tobaksforebyggelse. Branding: Partnere modtager både logo, infografikker og teksteksempler, der kan bruges på deres egne plforme. Røgfri Fremtid formidler gerne partnernes initiiver, events og tiltag, ligesom partnere har mulighed for være medafsendere på analyser og initiiver. Det anbefales, Sundhedsstyregruppen godkender, Sundhedskoordinionsudvalget anbefaler, Region Midtjylland og kommunerne i Region Midtjylland tiltræder partnerskabet om Røgfri Fremtid. Beslutning Målgruppen udvides til, samarbejdsaftalen gælder for +14-årige. Med den ændring sendes samarbejdsaftalen til godkendelse i Sundhedskoordinionsudvalget. De enkelte kommuner afklarer individuelt tiltrædelse af partnerskabet Røgfri fremtid, men det indstilles til Sundhedskoordinionsudvalget, de anbefaler tiltrædelse.

14 12 Bilag Samarbejdsaftale vedr rygestoprådgivning_

15 Telemedicinsk hjemmemonitorering til borgere med KOL Administrionen indstiller, Sundhedsstyregruppen godkender organisering af monitorerings- og rådgivningsopgaven ift. telemedicinsk hjemmemonitorering til borgere med KOL Sundhedsstyregruppen godkender, der arbejdes videre med afdække mulighederne for realisering af individuelle digitale forløbsplaner for borger med KOL Sundhedsstyregruppen tager orientering om den udarbejdede Budgetvejledning for Landsdelsprogram Midtjylland til efterretning. Sagsfremstilling Sundhedsstyregruppen drøftede på det seneste møde den 15. marts 2018 programstyregruppens anbefalinger til organiseringen af monitorerings- og rådgivningsopgaven i relion til telemedicinsk hjemmemonitorering for borgere med KOL. Ambitionen med telemedicinsk hjemmemonitorering af borgere med KOL er reducere antallet af ikke-hensigtsmæssige akutte indlæggelser. Programstyregruppens vurdering er, hyppige målinger og løbende monitorering af da både vil øge muligheden for en tidlig behandlingsindss samt støtte borgernes sygdomsmestring og handlingskompetence. Desuden vil adgang til specialiseret rådgivning af almen praksis, vagtlæger, kommunale sygeplejersker og akut-teams understøtte, borgere med KOL kun indlægges, når det vurderes hensigtsmæssigt. På den baggrund er programstyregruppens anbefalinger, : Organiseringen af monitorerings- og rådgivningsopgaverne i dagtid sker i en fælles tværsektoriel enhed/funktion i hver enkelt klynge

16 14 I vagttid varetages opgaven af én fælles, tværsektoriel funktion for hele landsdelen. Denne funktion forventes være virtuel, således den ikke fysisk nødvendigvis er fastforankret ét bestemt sted. Sundhedsstyregruppen drøftede særligt organiseringen i vagttid, og der blev rejst spørgsmål om, hvorvidt Programstyregruppens anbefaling i vagttid er den mest hensigtsmæssige. Det blev derfor besluttet, spørgsmålet drøftes internt i Region Midtjylland i Klinikforum inden det dagordenssættes igen på Sundhedsstyregruppens møde den 23. maj Klinikforum drøftede den 20. april 2018 organisering af monitorerings- og rådgivningsopgaven i vagttid og anbefalede, der etableres én fælles central regional løsning. Det skal uddybes hvilke konkrete opgaver, der skal varetages i vagttid med henblik på afgøre, hvordan funktionen skal bemandes og organiseres (virtuel vs. fastforankret på ét hospital). Nærmere afklaringer og anbefalinger vedrørende disse forhold drøftes og godkendes i Klinikforum. Som det blev besluttet på seneste møde i Sundhedsstyregruppen, vil selve opgaven med beskrive den akutte indss for borgere med KOL blive varetaget af forløbsprogramgruppen for KOL. Sundhedsstyregruppen besluttede endvidere på seneste møde, der er behov for yderligere afklaring af, hvorvidt den anbefalede organisering af monitorerings- og rådgivningsopgaverne betyder, kommunerne skal øge deres akutfunktioner på KOL-området samt eventuelle økonomiske konsekvenser heraf. Der foreligger ikke på nuværende tidspunkt en samlet fyldestgørende vurdering af, hvad organiseringen vil betyde for kommunernes akutfunktioner, og hvilken økonomisk betydning det kan få for den kommunale økonomi. Fra kommunal side er det ligeledes vurderingen, organiseringen i vagttid sandsynligvis vil kræve en større ensartethed blandt kommunerne. Dermed kan der være behov for se på den interne organisering i kommunerne. Hvor mange borgere der ikke på nuværende tidspunkt modtager kommunale sygeplejeydelser, og som kan få behov for hjælp fra kommunale akutteams eller sygeplejersker i samarbejde med rådgivningsfunktionen, er en anden kilde til usikkerhed. Den umiddelbare vurdering er dog, en del af de borgere, der vil være omftet af Tele-KOL projektet, allerede i dag er omftet af indssen i den kommunale hjemmesygepleje. Endelig er der spørgsmålet om hvilke uddannelsesog kompetencemæssige behov, der bliver behov for herunder hvilke behov, der bliver som følge af den kommunale organisering. På trods af de nævnte usikkerheder er den forsigtige vurdering på nuværende tidspunkt, opgaven vil kunne løftes inden for de eksisterende rammer. Individuelle digitale forløbsplaner I forbindelse med Sundhedsstyregruppen den 6. september 2017 godkendte det sundhedsfaglige indhold til Telemedicinsk hjemmemonitorering for borgere med KOL, blev det samtidig besluttet, individuelle digitale forløbsplaner realiseres, såfremt der kan findes økonomi til det. Baggrunden var, en arbejdsgruppe (Spor 3) under Landsdelsprogrammet for Midtjylland vurderede, individuelle digitale forløbsplaner er essentielle for det samlede forløb for borgere med KOL. Hensigten med indføre individuelle digitale forløbsplaner er styrke det tværsektorielle samarbejde og sammenhængen i de enkelte pientforløb som beskrevet i forløbs-

17 15 programmet og rækker ud over intentionerne med økonomiaftalen for 2016 om nional udbredelse af telemedicinsk hjemmemonitorering af borgere med KOL. Der har været usikkerhed omkring, hvilke omkostninger og eventuelle juridiske udfordringer der vil være i forbindelse med udvikling og drift af planerne. Programsekretariet for Landsdelsprogrammet har derfor arbejdet med afsøge forskellige muligheder for udvikle og implementere individuelle digitale forløbsplaner til borgere med KOL i den midtjyske landsdel. Fra 2018 har almen praksis med den nye overenskomstaftale forpligtet sig på udarbejde individuelle forløbsplaner for pienter, som er diagnosticeret med diabetes type-2 og KOL. Planerne kan tilgås af pienten selv og egen læge, og har til formål bidrage til styrke pientens egenomsorg og kontrol med egen sygdom. I overenskomstaftalen er der bl.a. afs midler til teknisk udvikling, udbredelse og drift af forløbsplanerne og der pågår således allerede et arbejde med udviklingen og implementeringen af individuelle digitale forløbsplaner for borgere med KOL. Sundhedsdastyrelsens program for digitalt samarbejde om komplekse pientforløb har til formål udvikle og afprøve nye digitale løsninger, som både skal gøre det lettere for sundhedspersoner samarbejde om pientforløb og understøtte pienter og pårørendes overblik over forløbet. Region Midtjylland og Aarhus Kommune indgår i programmet i et pilotprojekt, som hovedsageligt omhandler geririske pienter. Det er senest besluttet, der i pilotprojektet også skal afprøves individuelle digitale forløbsplaner for pienter med KOL, og dette skal ske med udgangspunkt i de planer, som er udviklet i almen praksis. I den forbindelse er der mulighed for, pilotprojektet kan udvides til også omfte regionale og kommunale planer for pienter/borgere med KOL. Pilotafprøvningen foregår i første kvartal 2019 og der arbejdes på afsøge muligheden for, finansieringen af udvidelsen ift. digitale forløbsplaner for pienter med KOL findes i de centrale midler releret til digitalt samarbejde om komplekse pientforløb. Det foreslås på den baggrund, Sundhedsstyregruppen godkender, der arbejdes videre med afdække mulighederne inden for Sundhedsdastyrelsens program for digitalt samarbejde om komplekse pientforløb i forbindelse med realisering af individuelle digitale forløbsplaner for borger med KOL. Budgetvejledning for Landsdelsprogram Midtjylland I takt med den løbende udvikling der sker ift. rammerne omkring telemedicinsk hjemmemonitorering af borgere med KOL, har programstyregruppen opderet den budgetvejledning, som blev udarbejdet i forbindelse med budgetlægningen for Den reviderede budgetvejledning beskriver den forventede økonomi for Landsdelsprogram Midtjylland i Vejledningen sendes til regionen og kommunerne med henblik på give konkrete input til de forestående budgetlægningsprocesser. Beslutning Indstilling godkendt.

18 Afrapportering på nionale mål og sundhedsaftalens mål Administrionen indstiller, Sundhedsstyregruppen tager afrapportering på sundhedsaftalens mål og de nionale mål til efterretning Sundhedsstyregruppen drøfter, hvad der skal være fokus på i den afrapportering, der skal udarbejdes til mødet i Sundhedskoordinionsudvalget i juni Sagsfremstilling Afrapportering på sundhedsaftalens mål og nionale mål Sundhedsstyregruppen følger halvårligt udviklingen i indikorerne for de nionale mål på sundhedsområdet, som er relevante følge vedr. det tværsektorielle samarbejde. Ligeledes afrapporteres på mål opstillet i den nuværende sundhedsaftale. Vedlagt (bilag 1) er en afrapportering for 1. kvartal 2018 på sundhedsaftalens mål samt de nionale mål. I bilaget illustreres udviklingen på de enkelte indikorer på tværs af hospitaler. Derudover gives en aktuel stus for regionen samlet set og for de enkelte hospitalsenheder samt kommunefordelt for udvalgte indikorer. Fokusindikoren vedr. forebyggelige indlæggelser blandt ældre dækker over indlæggelser med visse akutte sygdomme og tilstande blandt ældre, som kommunerne sammen med hospitalerne og almen praksis ofte har gode muligheder for forebygge. Det drejer sig bl.a. om indlæggelser som følge af dehydrering, blærebetændelse, brud, ernæringsbetinget blodmangel og tryksår. I bilaget ses, der stadig ikke er sket den ønskede udvikling på området. Det illustreres ved de grå pile, der indikerer, der endnu ikke er sket vedvarende forbedringer. Når man kigger på opgørelsen kommunevis ses, der heller ikke er kommuner, der er lykkedes med skabe vedvarende forbedringer. Enkelte kommuner har endda en negiv udvikling på området.

19 17 Som det ses af bilaget, er det lykkedes nedbringe antallet af færdigbehandlingsdage. Udviklingen er primært drevet af Aarhus Universitetshospital (AUH) og Aarhus Kommune, som efter en periode med mange færdigbehandlingsdage har nedbragt niveauet. Når det gælder pienternes oplevelse af det tværsektorielle samarbejde viser tallene fra den seneste LUP undersøgelse, tilfredsheden med samarbejdet om udskrivelserne er stort set uændret for så vel planlagt indlagte som akut indlagte. Niveauet ligger således på et gennemsnit på 3,7 ud af 5. Afrapportering på mål i sundhedsaftalen baseret på tal fra 'Hvordan har du det?' Vedlagt som bilag 2 er første afrapportering på de mål i sundhedsaftalen, der er baseret på tal fra 'Hvordan har du det?'. Her skal det bemærkes, tallene fra den nye 'Hvordan har du det?' ikke er direkte sammenlignelige med tallene i den foregående udgave af 'Hvordan har du det'. Årsagen er, DEFACTUM har lavet om på beregningsmetoderne, hvilket betyder, de baselines fra 'Hvordan har du det?' 2013, der er anført i sundhedsaftalen ikke kan danne grundlag for en meningsfuld vurdering af resulterne i Imidlertid indgår der i 'Hvordan har du det?' 2017 resulter fra 2013 beregnet ud fra den nye beregningsmetode hvilket gør, det er muligt vurdere, hvorvidt udviklingen fra 2013 til 2017 har bevæget sig i den ønskede retning. I vedlagte bilag 2 præsenteres målene ved sundhedsaftalens udarbejdelse samt resulterne fra Resulterne er visualiseret ved hjælp af smileys, der indikerer, hvorvidt der er sket den ønskede udvikling eller ej. Udviklingen Resulterne fra 'Hvordan har du det? 2017' viser en blandet udvikling fra 2013 ift. den overordnede målsætning i sundhedsaftalen om mindske den sociale ulighed i sundhed. Således har der været en stigning i andelen af borgere, der har et dårligt selvvurderet helbred, i andelen af borgere der er overvægtige samt i andelen af borgere der ikke dyrker motion i perioden fra 2013 til Samtidig er der sket et fald i andelen af lavt uddannede borgere, der er daglige rygere samt i andelen af borgere med et højrisikoforbrug af alkohol. Resulterne i 'Hvordan har du det? 2017' viser derudover, vi i Region Midtjylland ikke har opnået den ønskede målsætning ift. øge sundheden for børn og unge. I sundhedsaftalen var der således opstillet sigtelinjer om, nedbringe andelen af unge der ryger dagligt, samt unge der er fysisk inaktive. Imidlertid er andelen af unge der ryger uændret og andelen af unge der er fysisk inaktive er steget fra 13 % til 16 %. Når det gælder den overordnede målsætning om øge sundheden for borgere med psykisk sygdom, er resulterne gået i den rigtige retning for flere af målene. Eksempelvis er der sket et væsentligt fald i andelen af borgere med psykisk sygdom, som har et risikoforbrug af alkohol fra 11 % i 2013 til 7 % i Ligeledes er der sket et fald i andelen af borgere med psykisk sygdom, som er daglig rygere, fra 29 % i 2013 til 25 % i Afrapportering til Sundhedskoordinionsudvalget På mødet i Sundhedskoordinionsudvalget i juni skal politikerne forelægges en stus på de nionale mål samt på målene i sundhedsaftalen. Spørgsmålet er imidlertid, om der er resulter i vedlagte bilag, der bør fremhæves og/eller udbygges, samt om der er konkrete indsser, der bør beskrives? Sundhedsstyregruppen bedes komme med input

20 18 til afrapporteringen til Sundhedskoordinionsudvalget. Drøftelsen kan tage udgangspunkt i følgende reflekterende spørgsmål: Hvad giver afrapporteringen anledning til? Er der nogle indikorer/resulter, der giver anledning til mere end andre og hvorfor? Det skal bemærkes, klyngerne forud for mødet i Sundhedskoordinionsudvalget vil blive bedt om udarbejde skriftlige stusser på, hvordan de arbejder med nedbringe antallet af forebyggelige indlæggelser. Disse skriftlige stusser vil indgå som en del af afrapporteringen til Sundhedskoordinionsudvalget. De nionale mål for sundhedsvæsenet - Nye indikorer Andel borgere med demens, der er i behandling med anti-psykotisk medicin Indikoren udspringer af den nionale handlingsplan for demens, hvor der er et mål om nedbringe brugen af anti-psykotisk medicin til borgere med demens med 50 % frem mod år Indikoren indgår desuden i de nionale mål og er relevant følge i det tværsektorielle samarbejde. Det fremgår af udmøntningsplanen for den nionale demenshandlingsplan, Sundheds- og Ældreministeriet årligt vil offentliggøre tal for andel borgere med demens, der er i behandling med anti-psykotisk medicin; første gang i foråret Indtil disse foreligger, fremgår de første tal for niveau og udvikling af den årlige rapport om Nionale mål for sundhedsvæsnet fra juni Baseret på tal for udviklingen fra var 20 % af alle borgere med demens på landsplan i behandling med anti-psykotisk medicin. I Region Midtjylland lå andelen i gennemsnit på 19 %. Opgjort på kommuneniveau varierede andelen fra 15,6 % til 26,8 %. Seks af de 19 kommuner i Region Midtjylland lå over eller på niveau med andelen på landsplan. I 12 ud af 19 kommuner sås en negiv udvikling i perioden, dvs. en tendens til andelen steg. Hvis man ønsker, se nærmere på de nionale opgørelser kan disse findes i den årlige rapport om Nionale mål for sundhedsvæsnet via følgende link: juni-2017.pdf På landsplan søges brugen af anti-psykotisk medicin blandt borgere med demens reduceret via øget informion til bl.a. plejehjemslæger. Styrelsen for Pientsikkerhed har holdt et første møde med regionerne herom den 18. april Formålet med mødet var bl.a. skabe overblik over de regionale indsser på området. Derudover planlægger Styrelsen for Pientsikkerhed gentage en workshop for læger om anti-psykotika og demens. Der ventes afholdt én workshop i hver region; forventeligt i oktober Med henblik på fremme det regionale fokus på indikoren har Kvalitet og Lægemidler og Sundhedsplanlægning i samarbejde med Aarhus og Silkeborg Kommune, Klinisk Farmakologisk Afdeling og i dialog med almen praksis søgt midler fra Sundhedsstyrelsens pulje til praksisnært kompetenceløft på demensområdet til et projekt om medicinering af borgere med demens. Projektet retter sig mod kommunalt plejepersonale og praktiserende læger i de to kommuner. Til orientering er det aftalt i Sundhedsdirektørkredsen, Danske Regioner vil arbejde for, de nionale mål for almen praksis bl.a. kommer til indeholde en indikor vedr. reduktion af brug af psykofarmaka og herunder anti-psykotika til ældre > 65 år.

21 19 Ventetid til genoptræning Ventetid til genoptræning indgår ligesom indikoren vedr. demens i de nionale mål. Indikoren er for så vidt ikke ny, men med ændringen af sundhedsloven vedr. frit valg af genoptræning indskærpes pienternes rettigheder til komme til genoptræning indenfor syv dage efter udskrivelse. Ændringen indskærper desuden hospitalernes forpligtigelse til udsende genoptræningsplaner til kommunerne hurtigst muligt efter udskrivelse. Indikorer vedr. almen praksis Som led i den indgåede overenskomstaftale mellem PLO og RLTN er det tydeliggjort, almen praksis er forpligtet af de nionale mål og til bedrive kvalitetsarbejde, som kontinuerligt udvikler fagligheden og indsserne i almen praksis. Aktuelt arbejdes der nionalt på udarbejde indikorer for kvalitetsarbejdet i almen praksis. Arbejdet er forankret i et nionalt Program for kvalitetsudvikling i almen praksis med tilhørende programbestyrelse og programstyregruppe. I arbejdet tilsigtes det, indikorerne dels tager hensyn til de 8 nionale mål for sundhedsvæsenet og dels giver bedst mulig mening for pienter og læger i almen praksis. Beslutning Indstilling godkendt med følgende fokuspunkter til Sundhedskoordinionsudvalget: Almen praksis begynder blive inkluderet i de nionale mål, og der er fokus på kommunal indikor om ventetid til genoptræning Forebyggelige indlæggelser Færdigbehandlede - inkl. i psykirien Stus fra klyngerne inkl. hvilke initiiver de fremadrettet planlægger for reducere fx forebyggelige indlæggelser. Der arbejdes på kontrollere for baggrundsvariable og læsevejledning til figurerne i den afrapportering, der gives til Sundhedskoordinionsudvalget. Bilag Bilag 1 Afrapportering på sundhedsaftalen og nionale mål Bilag 2 Afrapportering på sundhedsaftalen

22 Forebyggelige indlæggelser - Midt-klyngen Administrionen indstiller, Sundhedsstyregruppen tager Midt-klyngens orientering om klyngens arbejde med reduktion af forebyggelige indlæggelser til efterretning Sundhedsstyregruppen med udgangspunkt i Midt-klyngens orientering vidensdeler om, hvilke tiltag arbejdet i klyngerne har givet anledning til. Sagsfremstilling På Sundhedskoordinionsudvalgets møde den 2. marts 2017 blev indikoren "forebyggelige indlæggelser blandt ældre" udpeget som fælles fokusindikor som en del af arbejdet med de nionale mål på sundhedsområdet. Formandskabet for Sundhedsstyregruppen har efterfølgende godkendt, forebyggelige indlæggelser blandt ældre fortsætter som fokusindikor i Begrebet 'forebyggelige indlæggelser' dækker over indlæggelser med en række diagnoser, hvor der er særligt gode muligheder for forebygge eksempelvis dehydrering, lungebetændelse og knoglebrud. Når indikoren 'forebyggelige indlæggelser blandt ældre' er vigtig, er det fordi, der på dette område er et potentiale for forbedre pientforløbene til gavn for borgerne. Nedbringelse af antallet af 'forebyggelige indlæggelser' er afhængig af indssen på hospitaler, i praksissektoren og i kommunerne samt af samarbejdet mellem de tre parter, hvorfor klyngerne skal have fokus på nedbringe antallet af forebyggelige indlæggelser blandt ældre. Til understøttelse af arbejdet i klyngerne er der stillet dameriale til rådighed. Rapporten er senest opderet i april 2018: landtldre_0/forside Klyngerne arbejder allerede med opgaven og skal til møderne i Sundhedskoordinionsudvalget i juni 2018 udarbejde en kort skriftlig stus afrapportering. En tilsvarende skriftlig stus udarbejdes til Sundhedsstyregruppens møde i november 2018 samt til Sundhedskoordinionsudvalgets møde i december I afrapporteringen skal klyngerne have særligt fokus på beskrive udviklingen i antallet af forebyggelige indlæggelser blandt ældre i 2017 og 2018 samt beskrive, hvorledes der i klyngerne arbejdes med nedbringelse af forebyggelige indlæggelser blandt ældre.

23 21 På Sundhedsstyregruppens møde den 24. november 2017 blev det besluttet, der som supplement til den skriftlige afrapportering er behov for en mere dynamisk tilgang til vidensdeling på tværs af klyngerne. I forlængelse heraf blev det besluttet, klyngerne på skift præsenterer klyngens da i forhold til forebyggelige indlæggelser blandt ældre, herunder orienterer om, hvorledes klyngen har arbejdet med nedbringe forebyggelige indlæggelser, samt om hvad erfaringerne har givet anledning til af nye indsser. På mødet fremlægger Midt-klyngen deres arbejde med nedbringelse af forebyggelige indlæggelser. Beslutning Mette Andreasen og Tove Christensen holdt vedlagte oplæg om Midt-klyngens arbejde med reducere forebyggelige indlæggelser. I oplægget indgår eksempler på konkrete igangværende indsser samt hvilke kommende prøvehandlinger, der arbejdes på. Midtklyngen er i gang med skabe et dagrundlag forud for nye indsser - herunder indsser med fokus på undgå knoglebrud og nedre luftvejsinfektioner, som tegner sig for en stor del af de forebyggelige indlæggelser. Midt-klyngen opfordrede endvidere til mod til fælles ledelse og mod til fælles økonomi - gerne som bilerale prøvehandlinger mellem hospital og den enkekte kommune. Bilag SSG forebyggelige indlæggelser Midtklyngen

24 Godkendelse af forretningsorden Administrionen indstiller, Sundhedsstyregruppen godkender forretningsordenen og bilag om arbejdsform Sagsfremstilling Sundhedsstyregruppen besluttede den 15. marts 2018, der skal udarbejdes en forretningsorden som supplement til gruppens kommissorium. Der er endvidere som bilag til forretningsordenen udarbejdet en beskrivelse af arbejdsformen. Beslutning Indstilling godkendt. Sundhedsstyregruppen besluttede endvidere, formøder til Sundhedsstyregruppen fremover nedlægges til fordel for mere tid sammen i Sundhedsstyregruppen. Bilag Forretningsorden SSG Bilag arbejdsform SSG forretningsorden

25 Skriftlig orientering Administrionen indstiller, den skriftlige orientering tages til efterretning Sagsfremstilling Orientering om Psykiriens ansøgninger til sspuljen på sundhedsområdet Sundhedsstyrelsen har i foråret udmeldt kriterierne for udmøntning af en række puljer målrettet det psykiriske område, som indgår i sspuljeaftalen for , og Psykirien ansøger om finansiering til sspuljeprojekter inden for følgende puljer: Implementering og udbredelse af forløbsprogrammer for børn og unge med psykiske lidelser i regioner og kommuner (der er søgt 7,6 mio. kr.) Styrket indss for mennesker med spiseforstyrrelse og selvskade (der er søgt 2,3 mio. kr.) Afprøvning af en fremskudt regional funktion i børne- og ungdomspsykirien (ansøgningsfrist 18/5, det forventes der bliver søgt 49 mio. kr.) Implementering og udbredelse af forløbsprogrammer for børn og unge med psykiske lidelser i region og kommuner Som led i sspuljeaftalen på sundheds- og ældreområdet for er der afs 33,5 mio. kr. i til en pulje vedr. implementering og udbredelse af forløbsprogrammer for børn og unge med psykiske lidelser i regioner og kommuner. Formålet med puljen er sikre, de nyligt udarbejdede (2017) nionale forløbsprogrammer for børn og unge med ADHD, spiseforstyrrelse og angst og/eller depression forankres og udbredes i kommuner og regioner, herunder tilpasses de lokale forhold. Psykirien i Region Midtjylland har i samarbejde med Herning og Skanderborg kommuner ansøgt Sundhedsstyrelsen om 7,6 mio. kr. til indssen. Styrket indss for mennesker med spiseforstyrrelser og selvskade Puljen til en styrket indss for behandling af personer med spiseforstyrrelser og selvskade indgår i sspuljeaftalen for , hvor der i alt er afs 40,0 mio. kr. til indssen i perioden Puljemidlerne fordeles på baggrund af ansøgninger fra regionerne og prive behandlingstilbud. Formålet med puljen er udvide kapaciteten af tilbud til behandling af personer med spise-forstyrrelser og selvskade i den regionale behandlingspsykiri og prive behandlingstilbud. Målgruppen er børn og unge med alvorlig spiseforstyrrelse samt unge og voksne med svær selvskade. Indssen er forankret i Børne- og Ungdomspsykirisk Center samt Afdelingen for Depression og Angst (afd. Q). Psykirien har ansøgt Sundhedsstyrelsen om kr.

26 24 Afprøvning af en fremskudt regional funktion i børne- og ungdomspsykirien I Sspuljeaftalen er der afs en pulje til afprøvning af en fremskudt regional funktion i børne- og ungdomspsykirien, på i alt 213, 6 mio. kr. i perioden Det overordnede mål med puljen er afsætte midler til afprøvning af modeller for fremskudt regional psykiri, som skal styrke den tidlige indss for børn og unge med psykiske lidelser eller tegn på en psykisk lidelse, selvskadende adfærd eller lignende, som vil have gavn af blive udredt og behandlet tæt på deres nærmiljø og uden for psykirien. Børne- og Ungdomspsykirisk Center er i samarbejde med 14 kommuner p.t. i gang med udarbejde en ansøgning. Indssen forventes koncentreret om børn og unge med skolevægring, børn og unge med angst og depression samt henvisningsveje mellem almen praksis, kommuner og Børne- og ungdomspsykirisk Center. Det forventes, der ansøges Sundsstyrelsen om 49 mio. kr. til indssen i Region Midtjylland. Mulighed for belysning af årsagssammenhænge ift. forebyggelige indlæggelser På mødet i Sundhedsstyregruppen den 31. januar 2018 var der en drøftelse af mønstre og årsagssammenhænge ift. de forebyggelige indlæggelser. I den forbindelse blev det foreslået, erfaringerne fra Projekt Tværspor på Hospitalsenheden Horsens vil kunne biddrage til belyse området nærmere. Vurderingen fra Hospitalsenheden Horsens er imidlertid, projektet er på et for tidligt stadie til, der kan trækkes relevante tal eller erfaringer herfra. Projekt Tværspor, og resulerne samt erfaringerne herfra, vil derfor blive s på Sundhedsstyregruppens dagsorden på et senere tidspunkt. I mellemtiden vil administrionen kontakte Klinisk epidemiologisk afdeling (KEA) med henblik på forespørge, om de har relevante da, der kan dykkes ned i for belyse mønstre og årsagssammenhænge ift. de forebyggelige indlæggelser. Stus på udpegning af kommuner til deltage i LKT-arbejdet Sundhedsstyregruppen besluttede til sit møde den 31. januar 2018, kommunerne i Region Midtjylland skulle inviteres til deltage med en kommune pr. klynge i det tværsektorielle samarbejde om lærings- og kvalitetsteams (LKT) for hoftenære lårbensbrud. Klyngesekretarierne har meddelt, Aarhus Kommune, Herning Kommune, Horsens Kommune, Silkeborg Kommune og Syddjurs Kommune kommer til deltage i LKTarbejdet. Som tidligere meddelt vil deltagelse i LKT-arbejdet for kommunerne bl.a. involvere, de deltager i 2-3 læringsseminarer i løbet af den toårige periode, lokalt arbejder med forbedringsindsser samt mødeaktivitet med det pågældende hospital i klyngen. Desuden har Kommunernes Landsforening udpeget Aarhus Kommune og Herning Kommune til deltage i en nional arbejdsgruppe, som skal beskrive de kommunale indsser nærmere. Det er muligt læse mere om LKT generelt og om LKT Hoftenære lårbensbrud på

27 25 Region Midtjyllands sundhedsberedskabsplan Region Midtjylland sender et udkast til Sundhedsberedskabsplan i høring fra den 30. maj til den 6. august Sundhedsberedskabsplanen beskriver, hvordan regionen reagerer og handler, når regionen er i beredskab. Der kan være mange årsager til, regionen går i beredskabstilstand. Det kan f.eks. være ulykker med mange tilskadekomne, hackerangreb, terrorhandlinger m.v. Generelt handler det om hændelser, som regionen ikke kan håndtere inden for den normale daglige drift. Sundhedsberedskabsplanen beskriver, hvordan beredskabsopgaver løses under et aktiveret sundhedsberedskab, samt hvordan krisen overordnet styres. Planen dækker hele forløbet af en beredskabshændelse. Planen har til formål sikre, regionen under en beredskabshændelse fungerer som ét hospital, hvor der er sammenhæng mellem regionens enheder og eksterne samarbejdspartnere. I forhold til samarbejdet mellem Region Midtjylland og kommunerne så lægger planen op til, planlægning af sundhedsberedskabet fortsætter i regi af klyngestyregrupperne - som hidtil. Der kan her være tale om koordinering af f.eks. masseudskrivning af pienter fra hospitalerne, oprettelse af bruger- og pårørende centre, social assistance og krisestøtte i forbindelse med psykosocialt beredskab samt øvelser. Koordinering og samarbejde mellem Region Midtjylland og kommunerne vil i en beredskabshændelse foregå i regi af den lokale beredskabstab (LBS). Fælles anskaffelse af borger- og medarbejderrettet løsning til KOL I økonomiaftalen for 2018 (ØA18) blev KL, Danske Regioner og Regeringen enige om, kommunerne og regionerne skal lave en fælles it-anskaffelse, som del af den nionale udbredelse af telemedicinsk hjemmemonitorering til borgere med KOL. I den forbindelse er etablleret et udbudsprojekt, Fælles Udbud af Telemedicin (FUT), med det formål gennemføre to udbud: Ét udbud der resulterer i en rammeaftale på en telemedicinsk infrastruktur (1 leverandør) og ét udbud, der resulterer i rammeaftaler på borger- og medarbejderrettede løsninger (hhv. 5 og 3 leverandører). Hvor aftalen om fælles anskaffelse af én telemedicinsk infrastruktur i øjeblikket afventer tilsagn fra regioner og kommuner (fristen er den 22. juni), så skal bestillingen af borger- og medarbejderrettede løsninger bestilles senere. Den medarbejderrettede løsning skal bestilles i september 2018 (bestillingsperiode fra september) og den borgerrettede løsning i januar 2019 (fra den januar). Der er neds en fælles arbejdsgruppe under Landsdelsprogram Midtjylland (telemedicinsk hjemmemonitorering til borgere med KOL), som skal vurdere fordele og ulemper ved foretage en fælles anskaffelse af henholdsvis borger- og medarbejderrettet løsning. Arbejdsgruppens anbefalinger drøftes i forskellige relevante regionale og kommunale fora, inden de prænsenteres for Sundhedsstyregruppen den 16. august Imidlertid er der inden det næste møde i Sundhedsstyregruppen behov for få udpgeget en fælles arbejdsgruppe, som skal evaluere de indkomne tilbud på borger- og medarbejderrettede løsninger. Det vil være formandsskabet for programstyregruppen (Christian Boel og Anders Kjærulff), som godkender gruppens sammensætning. Der kan også læses mere om det Fælles Udbud af Telemedicin og de rammeaftaler som region og kommuner sammen kan købe ind under på:

28 26 Beslutning Indstilling godkendt.

29 Eventuelt Beslutning Intet under dette punkt.