Ægteskabserklæring. Vejledning. Afleveres til kommunen, hvor en af parterne bor. Hjørring kommune Springvandspladsen Hjørring

Transkript

1 Afleveres til kommunen, hvor en af parterne bor Hjørring kommune Springvandspladsen Hjørring Udfyldes af kommunen Modtaget dato Sagsidentifikation - KLE G01 Ægteskabserklæring Vejledning Hvordan og til hvem, skal I afgive erklæring Hvis du og din kæreste ønsker at blive gift, skal I begge udfylde ægteskabserklæringen. I skal også aflevere/fremvise de dokumenter, der er nævnt i ægteskabserklæringen. Vær opmærksom på at I begge skal være fyldt 18 år for at blive gift i Danmark. I kan ikke få dispensation fra denne regel. Hvis I begge har dansk CPR-nummer og dermed kan få NemID, er det obligatorisk, at I bruger den digitale løsning som findes på borger.dk, eller som kommunen stiller til rådighed på deres hjemmeside. Hvis blot en af jer ikke har NemID, kan I ikke indsende ægteskabserklæringen digitalt, men skal udfylde oplysningerne i blanketten og til sidst printe og sende/aflevere den til kommunen. Husk, at skrive under med dato og underskrift. Blanketten skal sendes/afleveres til den kommune, hvor I bor. Hvis I bor i hver sin kommune, kan I selv vælge, hvilken af de to kommuner der skal behandle sagen. Hvis I ikke bor her i landet, skal I sende/aflevere blanketten til den kommune, hvor én af jer opholder sig (kommunen, hvor I skal giftes). Der skal samtidig betales et gebyr på 870 kr. (2018-takst) for kommunens behandling af sagen. Gebyret reguleres en gang årligt, du kan se den aktuelle sats på kommunens hjemmeside. Kommunen skal bruge oplysningerne i blanketten og de eventuelle vedlagte dokumenter til at undersøge, om I opfylder betingelserne for at blive gift med hinanden. Mangelfulde eller forkerte oplysninger kan medføre, at vielsessagen må udsættes, og at I ikke kan blive gift på det planlagte tidspunkt. Hvis der inden vielsen sker ændringer i de oplysninger, som I har givet til kommunen, skal I straks kontakte kommunen. Prøvelsesattest Skal vielsen ikke foretages af kommunen, men af en anden kommune, i folkekirken eller i et anerkendt eller godkendt trossamfund, udleverer kommunen en prøvelsesattest til jer om, at I opfylder betingelserne for at blive gift. I skal aflevere prøvelsesattesten til den myndighed, der skal foretage vielsen. Prøvelsesattesten må højst være udstedt fire måneder før vielsen. Dokumentation for navn og fødselsdato Kommunen skal have dokumentation for jeres navne og fødselsdatoer. Hvis I bor her i Danmark (eller i Grønland), vil oplysningerne om jeres navne og fødselsdatoer som udgangspunkt fremgå af CPR. Kommunen har derfor normalt ikke brug for en kopi af jeres fødsels-, navne- eller dåbsattester m.v. Er kommunen i tvivl om oplysningerne i CPR, kan kommunen dog bede jer om at aflevere/sende jeres attester m.v. Navn, der afviger fra eller ikke fremgår af CPR eller jeres fødsels-, navne- eller dåbsattester, skal dokumenteres på anden måde (fx vielsesattest, partnerskabsattest eller navnebevis). Hvis I bor i udlandet (eller på Færøerne) og ikke er registreret i CPR, skal navn og fødselsdato dokumenteres fx ved at forevise pas. Navneændring på bryllupsdagen Hvis en af jer eller I begge ønsker at ændre navn på bryllupsdagen, er det obligatorisk, at I bruger den digitale selvbetjeningsløsning Navneændring på bryllupsdagen, der findes på Når I begge har signeret ansøgningen med jeres NemID, sendes den automatisk til personregisterføreren i jeres bopælssogn, som behandler ansøgningen. Hvis man er født i Sønderjylland, behandles ansøgningen af den kommune, hvor man er født. Hvis ansøgningen undtagelsesvist ikke kan sendes via den digitale selvbetjening, skal den særlige blanket Navneændring på bryllupsdagen anvendes. Ansøgning om navneændring på bryllupsdagen skal som udgangspunkt være bopælssognet/personregisteret i hænde senest 15 hverdage før vielsesdatoen. Det er vigtigt, at I oplyser, om I har søgt om navneændring, i ægteskabserklæringen. Personer, der ikke har domicil i Danmark (dvs. ikke har fast og varig tilknytning til Danmark), kan ikke få foretaget navneændring i Danmark i forbindelse med vielsen. Danske statsborgere, der har domicil i et land, der ikke foretager navneændring for udenlandske statsborgere, kan dog få ændret deres navn på bryllupsdagen. Lovligt ophold i Danmark For at indgå ægteskab her i landet skal I begge have lovligt ophold i Danmark. Lovligt ophold kan bl.a. bygge på: - Dansk indfødsret - Statsborgerskab i et af de nordiske lande - Statsborgerskab i et EU-land eller Schweiz - Statsborgerskab i et visumfrit land - Opholdstilladelse eller turistvisum udstedt i Danmark eller i et andet Schengenland Som dokumentation for lovligt ophold i Danmark i ægteskabslovens forstand kan fx fremlægges følgende: - Pas - Visum, herunder turistvisum - Opholdstilladelse eller EU/EØS-opholdsbevis fra Danmark - Opholdstilladelse fra et andet Schengenland - Anden gyldig dokumentation for nordisk statsborgerskab eller statsborgerskab i et EU-land - Dokumentation for tidspunktet for indrejse i Danmark, fx indrejsestempel Asylansøgere og andre udlændinge, der opholder sig i Danmark, mens deres sag om opholdstilladelse m.v. er under Side 1 af 8 Godkendt af Ankestyrelsen

2 Vejledning (fortsat) behandling, kan ikke indgå ægteskab i Danmark. Hvis der foreligger ganske særlige omstændigheder, navnlig langvarigt ophold her i landet, kan kommunen dog dispensere fra betingelsen om lovligt ophold. Hvis den ene af jer ikke har dansk indfødsret, statsborgerskab i et af de andre nordiske lande eller opholdstilladelse efter udlændingelovens 7-9f eller 9i-9n, og hvis den anden af jer har indfødsret, et sådant statsborgerskab eller en sådan opholdstilladelse, må ægteskab ikke indgås, uden at I begge har afgivet erklæring om at være bekendt med bestemmelserne i udlændingelovens 9, stk. 1, nr. 1, og stk og 30. Det gælder dog ikke, når den herboende enten er EU/ EØS-statsborger med opholdsret efter udlændingelovens 6, jf. 2, stk. 4, eller er schweizisk statsborger med opholdsret efter udlændingelovens 6, jf. 2, stk. 5. I kan få nærmere oplysninger om lovligt ophold hos kommunen eller Udlændingestyrelsen. Hvis en part tidligere har været gift Det er en betingelse for at indgå ægteskab, at et eventuelt tidligere ægteskab eller registreret partnerskab er opløst ved skilsmisse, død eller omstødelse. Separation giver ikke ret til at indgå nyt ægteskab. Dokumentation for skilsmisse i Danmark Danske skilsmisser domme og bevillinger registreres i CPR. Det er derfor normalt ikke nødvendigt at fremlægge skilsmissebevillingen/dommen. Skilsmissebevillinger registreres i CPR, når bevillingen udstedes. Derimod registreres skilsmissedomme normalt først i CPR efter 8 uger. Kommunen kan vejlede om dokumentation for skilsmissen, hvis den endnu ikke er registreret i CPR. Dette gælder også ved ophør af registreret partnerskab ved skilsmisse i Danmark. Personer, hvis ægteskab er ophørt ved død i Danmark Det er ikke nødvendigt at fremlægge dokumentation for dødsfald, der er registreret i CPR. Når det tidligere ægteskab er opløst ved død, og dødsboet behandles i Danmark, må den længstlevende ægtefælle ikke indgå ægteskab, før fællesboet er delt eller taget under bobestyrerbehandling eller offentligt skifte. Dette gælder dog ikke i følgende situationer: - Der var ikke noget formuefællesskab i det tidligere ægteskab. (Dette kan dokumenteres ved en tinglyst ægtepagt, hvorefter alle ejendele i det tidligere ægteskab var omfattet af fuldstændigt særeje.) - Ægtefællerne var separerede ved dødsfaldet. (Dette kan dokumenteres ved en separationsdom/-bevilling eller ved opslag i CPR, hvis separation er registreret der.) - Samtlige arvinger efter afdøde giver samtykke til indgåelse af nyt ægteskab. (Dette er dog ikke muligt, hvis den, der skal giftes, sidder i uskiftet bo, jf. nedenfor.) Bobestyrerbehandling eller offentligt skifte dokumenteres ved skifteretsattest. Det er ikke nødvendigt, at behandlingen af boet er afsluttet. Hvis boet er afsluttet ved privat skifte, kan kommunen vejlede om, hvilken dokumentation der skal indsendes. Hvis der foreligger helt specielle grunde, kan kommunen meddele skiftefritagelse, sådan at den længstlevende ægtefælle kan indgå nyt ægteskab, uden at der er taget stilling til delingen af fællesboet. Dette gælder også ved ophør af registreret partnerskab ved død i Danmark. Uskiftet bo (når den tidligere ægtefælle er død) Hvis en af jer - eller I begge - sidder i uskiftet bo, skal dette skiftes, inden I indgår nyt ægteskab. Der kan ikke gives dispensation fra dette, heller ikke selvom den afdøde ægtefælles børn gerne vil give samtykke til, at ægteskabet indgås uden at skifte. Læs mere i vejledning om behandling af ægteskabssager, der findes på Ankestyrelsens hjemmeside Dette gælder også ved ophør af registreret partnerskab ved død i Danmark. Udenlandske skilsmisser og dødsattester Er det tidligere ægteskab opløst ved udenlandsk skilsmisse mv., tager kommunen stilling til, om der er fremlagt dokumentation for, at ægteskabet er opløst. Hvis det tidligere ægteskab er opløst ved dødsfald i udlandet, tager kommunen stilling til, om der er fremlagt dokumentation for dødsfaldet. Når det tidligere ægteskab er opløst ved død, og dødsboet ikke behandles i Danmark, kan den længstlevende ægtefælle indgå nyt ægteskab, selvom dødsboet ikke er afsluttet. I kan få vejledning om betingelserne for anerkendelse af udenlandske skilsmisse og dødsattester hos kommunen eller på Søg i god tid vejledning om betingelserne for anerkendelse af udenlandske skilsmisser og dødsattester. Dette gælder også ved ophør af registreret partnerskab ved skilsmisse og død i udlandet. Yderligere vejledning I kan få yderligere vejledning om vielse og prøvelse af ægteskabsbetingelserne hos kommunen. Kommunen udleverer de blanketter, der er omtalt i denne vejledning. Reglerne om vielse og betingelserne herfor findes i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, i bekendtgørelse om indgåelse af ægteskab og i vejledning om behandling af ægteskabssager, der findes på Ankestyrelsens hjemmeside Information om ægteskabets betydning for ægtefællernes indbyrdes økonomiske forhold findes i pjecen Når I skal giftes husk økonomien (Deling af formue ved separation, skilsmisse og død), der er et bilag til denne blanket. Rettigheder og pligter i forbindelse med kommunens behandling af personoplysninger Kommunen kan indhente oplysninger fra anden side (fx via CPR) med henblik på at kontrollere de modtagne oplysninger. Kommunen registrerer de modtagne oplysninger og videregiver oplysningerne til andre offentlige myndigheder, private virksomheder m.fl., der har lovmæssigt krav på oplysningerne eller samarbejder med kommunen. Kommunen sletter oplysningerne når opbevaringspligten udløber og et eventuelt arkiveringskrav er opfyldt. Når oplysningerne er arkiveret eller slettet, har kommunen ikke længere adgang til dem. I har ret til at vide, hvilke oplysninger kommunen har om jer, og I kan kræve forkerte oplysninger rettet eller slettet. Kommunens databeskyttelsesrådgiver Du kan kontakte databeskyttelsesrådgiveren om dine rettigheder i henhold til databeskyttelseslovgivningen. Du har ret til at klage til Datatilsynet over Kommunens behandling af dine personlige oplysninger. På Datatilsynet.dk kan du læse mere om databeskyttelsesrådgiverens rolle. Side 2 af 8 Godkendt af Ankestyrelsen

3 Oplysninger om part 1 Efternavn For- og mellemnavn(e) Personnummer Fødselsregistreringssted (fødesogn og kommune) Vejnavn Husnummer Etage Side Postnummer By Bopaelskommune Telefonnummer Telefonnummer Mobil Telefonnummer Arbejde Er du dansk statsborger Udenlandsk Statsborgerskab Tidligere ægteskab/registreret partnerskab Har du tidligere indgået ægteskab/registreret partnerskab Nej Ja Seneste ægtefælles/registrerede partners for- og mellemnavn(e) Hvis ja, hvordan blev det seneste ægteskab/registrerede partnerskab opløst Skilsmisse Død Omstødelse Seneste ægtefælles/registrerede partners efternavn Andre personlige forhold Efter ægteskabslovens 3 må den, der er under værgemål efter værgemålslovens 5 eller under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens 6, ikke indgå ægteskab uden værgens samtykke. Samtykket kan afgives på en særlig formular, som du kan få hos kommunen. Er du under værgemål Efter ægteskabslovens 6 må ægteskab ikke indgås mellem slægtninge i ret op- eller nedstigende linje (fx mellem forældre og børn) eller mellem søskende. Er du nært beslægtet med den, du skal giftes med, som nævnt ovenfor Efter ægteskabslovens 7 må ægteskab ikke uden Ankestyrelsens tilladelse indgås mellem personer, af hvilke den ene har været gift med den andens slægtning i ret op- eller nedstigende linje (fx mellem svigerforældre og børn). Er du nært besvogret med den, du skal giftes med, som nævnt ovenfor Efter ægteskabslovens 8 må adoptant og adoptivbarn ikke indgå ægteskab med hinanden, så længe adoptivforholdet består. Består der et adoptivforhold mellem dig og den, du skal giftes med, som nævnt ovenfor Navneændring på bryllupsdagen (digital selvbetjeningsløsning findes på borger.dk) Jeg har søgt om navneændring på bryllupsdagen, så navnet kommer til at fremgå af vielsesattesten. Jeg har sendt ansøgningen via den digitale selvbetjeningsløsning på borger.dk (alternativt printet blanketten "Navneændring på bryllupsdagen" og sendt til mit bopælssogn/i Sønderjylland, den kommune, hvor min fødsel er registreret) sendt/afleveret ansøgningen til kommunen, eventuelt samtidig med denne erklæring Side 3 af 8 Godkendt af Ankestyrelsen

4 Oplysninger om part 2 Efternavn For- og mellemnavn(e) Personnummer/fødselsdato Fødselsregistreringssted (fødesogn og kommune) Vejnavn Husnummer Etage Side/Dør Postnummer By Bopælskommune - Hvis du har personnummer bruger kommunen din obligatoriske digitale post Telefonnummer - privat Telefonnummer - mobil Telefonnummer - arbejde Er du dansk statsborger Tidligere ægteskab/registreret partnerskab Har du tidligere indgået ægteskab/registreret partnerskab Seneste ægtefælles/registrerede partners for- og mellemnavn(e) Hvis nej, statsborger i Hvis ja, hvordan blev det seneste ægteskab/registrerede opløst Skilsmisse Død Omstødelse Seneste ægtefælles/registrerede partners efternavn Andre personlige forhold Efter ægteskabslovens 3 må den, der er under værgemål efter værgemålslovens 5 eller under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens 6, ikke indgå ægteskab uden værgens samtykke. Samtykket kan afgives på en særlig blanket, som du kan få hos kommunen. Er du under værgemål Efter ægteskabslovens 6 må ægteskab ikke indgås mellem slægtninge i ret op- eller nedstigende linje (fx mellem forældre og børn) eller mellem søskende. Er du nært beslægtet med den, du skal giftes med, som nævnt ovenfor Efter ægteskabslovens 7 må ægteskab ikke uden Ankestyrelsens tilladelse indgås mellem personer, af hvilke den ene har været gift med den andens slægtning i ret op- eller nedstigende linje (fx mellem svigerforældre og børn). Er du nært besvogret med den, du skal giftes med, som nævnt ovenfor Efter ægteskabslovens 8 må adoptant og adoptivbarn ikke indgå ægteskab med hinanden, så længe adoptivforholdet består. Består der et adoptivforhold mellem dig og den, du skal giftes med, som nævnt ovenfor Navneændring på bryllupsdagen (digital selvbetjeningsløsning findes på borger.dk) Jeg har søgt om navneændring på bryllupsdagen, så navnet kommer til at fremgå af vielsesattesten. Jeg har sendt ansøgningen via den digitale selvbetjeningsløsning på borger.dk (alternativt printet blanketten "Navneændring på bryllupsdagen" og sendt til mit bopælssogn/i Sønderjylland, den kommune, hvor min fødsel er registreret) sendt/afleveret ansøgningen til kommunen, eventuelt samtidig med denne erklæring Oplysninger om vielsessted Navn på kirke eller rådhus Vielsesdato Dato og underskrift Ægteskabserklæringen skal afgives og underskrives personligt af hver part, før vielsen kan foretages. Den ene part kan ikke underskrive for den anden, selv om der foreligger fuldmagt. Afgivelse af urigtig erklæring kan straffes efter straffelovens 163. Erklæringen skal dateres samtidig med underskriften. Erklæringen skal indleveres til kommunen senest 4 uger efter underskriftens dato. Vi erklærer, at vi har læst pjecen Når I skal giftes husk økonomien. Dato Underskrift - part1 Dato Underskrift - part 2 Side 4 af 8 Godkendt af Ankestyrelsen

5 Bilag til Ægteskabserklæring Når I skal giftes husk økonomien Deling af formue ved separation, skilsmisse og død Når I bliver gift, får ægteskabet betydning for jeres indbyrdes økonomiske forhold. Det gælder særligt for deling af jeres formue ved separation, skilsmisse og død. Dette fremgår af ægtefælleloven (lov nr. 548 af 30. maj 2017 om ægtefællers økonomiske forhold), der træder i kraft den 1. januar Hvad betyder det for jeres indbyrdes økonomiske forhold, at I bliver gift? Under ægteskabet Ved separation og skilsmisse Hvordan deles formuen ved separation og skilsmisse? Hvordan deles formuen, når en ægtefælle dør Ønsker I mere viden? Under ægteskabet Råderet Under ægteskabet kan I hver især råde over jeres egne formuer. Det kaldes særråden. Det betyder fx, at en ægtefælle, der ejer en bil, selv kan bestemme, at bilen skal sælges. I har dog pligt til at råde over jeres egne formuer på en hensigtsmæssig måde. En ægtefælle må ikke misbruge sin formue, så formuen forringes til skade for den anden ægtefælle. Den ene af jer kan ikke uden samtykke fra den anden sælge familiens helårsbolig, dvs. der hvor I som familie bor. Det omfatter også en bolig, som I fx har købt, men endnu ikke er flyttet ind i. Sameje Gæld I hæfter som udgangspunkt kun for jeres egen gæld, uanset om den er opstået før eller under ægteskabet. Det kaldes særhæften. Hvis I sammen har optaget et lån, fx et billån eller et banklån, er I dog fælles om gælden. Aftaler og gaver mellem ægtefæller I kan frit indgå aftaler med hinanden og give hinanden gaver. Forsørgelsespligt Når I bliver gift, får I pligt til at forsørge hinanden. Når I indgår ægteskab, betyder det ikke, at I automatisk sammen ejer alle de ting, som I køber. I ejer kun de ting sammen, som I er sammen om at købe. Hvis I fx køber en bil, og I begge betaler for den, ejer I bilen sammen. Det kaldes sameje. Når I ejer bilen sammen, skal I være enige om at sælge den.

6 Ved separation og skilsmisse Formuefællesskaber Når I indgår ægteskab, får I automatisk en formueordning, der kaldes formuefællesskab. Det betyder, at I ved separation eller skilsmisse skal dele jeres formue lige. Se nedenfor om deling af jeres formue, når den ene ægtefælle dør. En ægtefælles formue, der skal deles lige, kaldes delingsformue. Delingsformue Det er som udgangspunkt hele jeres formue, der skal deles ved separation og skilsmisse: Formue, som I hver især ejede, da I blev gift. Formue, som I hver især erhverver, mens I er gift. Arv og gaver, som I modtog inden ægteskabet. Arv og gaver, som I modtager, mens I er gift. Pensioner Jeres pensioner indgår som udgangspunkt ikke i formuedelingen. Det betyder, at hvis I har en almindelig arbejdsmarkeds- eller alderspension, skal denne ikke deles med den anden. Kun hvis en af jer eller begge har foretaget en ekstra opsparing, og ægteskabet har varet mere end 5 år, skal den ekstra pension deles. En ægtefælle, der ikke har en pension eller kun har en lille pension, har mulighed for at få en økonomisk kompensation fra den anden ægtefælle. Hvis I ønsker deling af jeres alders-, kapital- eller ratepensioner, skal I oprette en ægtepagt om særeje. Se mere nedenfor. I kan ikke aftale at dele en livrente. Dette betyder, at al formue skal deles lige ved separation og skilsmisse. Det gælder også fx en erhvervsvirksomhed, et hus, en bil, en campingvogn, aktier og arvede malerier m.v. Det gælder også en opsparing, som en ægtefælle bringer med ind i ægteskabet. Disse ejendele kan kun holdes uden for ligedelingen, hvis de er særeje. Se nedenfor om aftaler om særeje. Ligedelingen omfatter dog bl.a. ikke: Særeje. Særeje skal være aftalt ved ægtepagt mellem ægtefæller eller bestemt af en arvelader eller gavegiver. Personlige ejendele, fx smykker, tøj, smykker, ure og efter omstændighederne sports- og hobbyudstyr. Rimelige pensionsrettigheder. Personlige erstatninger fx erstatninger, godtgørelser og forsikringsudbetalinger m.v., der skyldes erhvervsevnetab, varigt men, kritisk sygdom, svie og smerte m.v. Uoverdragelige og personlige rettigheder, fx en ophavsrettighed og goodwill. Se nedenfor om aftaler om særeje. Særeje mulighed for at aftale en anden formueordning Hvis I ønsker at aftale en anden formueordning end formuefællesskab, kan I skræddersy jeres egen formueordning. I kan fx aftale, at bestemte ejendele skal være særeje. Aftaler om særeje skal oprettes i en ægtepagt. Ægtepagten er en skriftlig aftale, som begge ægtefæller skal underskrive. Ægtepagten skal tinglyses hos Tinglysningsretten for at være gyldig. Læs mere på Formue, der er særeje, skal ikke deles ved separation og skilsmisse. Der er mulighed for at aftale forskellige former for særeje. Særeje kan fx oprettes for hele formuen, for en del af formuen eller for en eller flere ejendele. Særeje kan også tidsbegrænses.

7 Hvordan deles formuen ved seperation og skilsmisse? Formuefællesskab Hvis I en dag skal skilles, skal jeres formue gøres op og deles. Det kaldes bodeling. I skal dele det, I hver især ejer lige, medmindre I har lavet en anden aftale. Formuefællesskabet ophører som udgangspunkt ved udgangen af det døgn, hvor Statsforvaltningen modtog anmodning om separation og skilsmisse. Det er dog muligt at aftale, at det skal være en anden dag. En deling fungerer i princippet ved, at hver ægtefælle skal beregne sin bodel. Det gør man ved, at man sætter beløb på, hvor meget man ejer (formue), og hvor meget man skylder væk (gæld). Når det er sket, trækkes gælden fra formuen, og bodelingen sker på denne måde: Hvis begge ægtefæller ejer mere, end de skylder væk (positiv bodel), deler man, så hver ægtefælle får lige meget. Hvis den ene ægtefælle skylder mere væk, end vedkommende ejer (negativ bodel), så deler man kun den ægtefælles bodel, som er positiv. Bodelen deles lige mellem ægtefællerne. Ved formuedelingen fordeler I også de enkelte ejendele, som I ejer, mellem jer. Hvis I ikke kan blive enige, kan skifteretten bestemme, hvordan jeres formue skal deles, og hvem af jer der skal have de enkelte ejendele. Særeje m.v. Hvis I har skræddersyet en særlig ordning og fx har særeje, skal der ske deling efter de aftaler, I har indgået. Den del af formuen, der er særeje, skal ikke deles med den anden ægtefælle. Værdien af en ægtefælles erstatninger, godtgørelser og forsikringsudbetalinger m.v., der fx skyldes erhvervsevnetab, varigt men eller kritisk sygdom, indgår ikke i delingen. Det samme gælder uoverdragelige og personlige rettigheder, fx goodwill. Hvordan deles formuen, når en ægtefælle dør Formuefællesskab Når den første af jer dør, deles begge ægtefællers delingsformue lige mellem den af jer, der er længstlevende, og den afdøde ægtefælles arvinger. Særeje Aktiver, der er særeje, skal ikke deles. Uskiftet bo Den længstlevende af jer har mulighed for at sidde i uskiftet bo med delingsformuen, hvis I har fælles børn. Hvis afdøde har særbørn, skal de samtykke til at den længstlevende sidder i uskiftet bo. Hvis hele formuen er særeje, er der ikke mulighed for at sidde i uskiftet bo. Hvis den afdøde ægtefælle havde både delingsformue og særeje, er det ikke muligt at sidde i uskiftet bo med den del af formuen, der er særeje. Uskiftet bo betyder, at formuen ikke deles ved førstafdødes død. Den længstlevende ægtefælle kan derfor råde over hele formuen, men må ikke misbruge formuen. Formuen deles mellem ægtefællernes arvinger, når den længstlevende ægtefælle dør. Den længstlevende ægtefælle kan bestemme, at formuen alligevel skal deles med den førstafdøde ægtefælles arvinger. Formuen skal deles, hvis den længstlevende ægtefælle vil gifte sig igen.

8 Ønsker I mere viden? Ønsker I mere viden? Hvis I overvejer at lave andre aftaler end det, der følger direkte af loven, bør I søge juridisk rådgivning. Læs mere om deling af formuen ved separation og skilsmisse på Domstolenes hjemmeside under emnet: Ægteskabssager - Deling af fællesbo. Læs mere på Børne- og Socialministeriets hjemmeside under emnet Familier. Udarbejdet af Børne- og Socialministeriet, december 2017