GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. RESULTATRAPPORT Skovshoved Skole

Transkript

1 GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT Skovshoved Skole 2012/2013

2 1 Præsentation af skolen Opfølgning på seneste års resultater og resultatrapporter Sammenfattende helhedsvurdering Skolens analyse af den faglige kvalitet Elevernes faglige resultater undervejs i skoleforløbet Elevernes læsekompetencer undervejs i skoleforløbet Elevernes matematikkompetencer undervejs i skoleforløbet Resultater af de nationale test 2012/ Elevernes faglige resultater ved afslutningen af skoleforløbet Hvor dygtige er eleverne, når de går ud af 9. klasse? Elevernes efterfølgende uddannelsesmønster og frekvens Skolens analyse af den brugeroplevede kvalitet Forældrenes tilfredshed med deres barns skole Forældrenes tilfredshed med deres barns GFO Elevernes tilfredshed med deres skole og GFO Elevfravær og skoleskift Skolens analyse af den organisatoriske kvalitet Økonomi Undervisningsprocent Planlagte timer og lærernes arbejdstid anvendt på undervisning Linjefagsdækning Fravær blandt skolens medarbejdere Øvrige nøgletal Bilag

3 1 Præsentation af skolen Skovshoved skole har med sin sociale ballast og historiske forankring en særlig forpligtelse til at tage del i udvikingen af det fælles skolevæsen. Med afsæt i vores stærke skolekultur vil vi bidrage til og tage del i det 21. århundredes skoleudvikling. Med afsæt i egne værdier og holdninger er vi parate til at forandre os med verden og realisere vores mål alene og i netværk og partnerskaber med andre skoler og pædagogiske institutioner, virksomheder, fonde og kulturinstitutioner. I overensstemmelse med de centralt udmeldte overordnede målsætninger og politikker, vil vi samtidig udfordre den måde, vi forstår og løser opgaverne på i dag; både pædagogisk og organisatorisk. Vi perspektiverer skolens udvikling lokalt, nationalt, regionalt og globalt mens vi fastholder fokus på kerneydelsen: Læring, Trivsel og Dannelse. Skolen har 5 overordnede værdier - jf. vores værdiprogram - som til enhver tid er afgørende for, hvordan vi prioriterer og handler. De fem værdier er Kundskaber, Dannelse, Trivsel, Medansvar samt Sundhed og Glæde. Disse fem værdier rummer potentielt en lang rækker indsatser. Vi fortolker vore værdier gennem de konkrete tiltag og indsatser vi fokuserer på i et givent skoleår eller for en given periode. I skematisk form er skolens strategiske mål sammenfattet i bilaget: "Indsatser ". Vi lægger vægt på, at medarbejdere, elevråd, forældre og skolebestyrelse involveres i og bakker op om vores arbejde. Vi arbejder for, at alle gives ejerskab til den udvikling og de ændringer, der løbende sker med skolen.. 2 Opfølgning på seneste års resultater og resultatrapporter Faglighed og undervisningseffekt Undervisningseffekten målt på elevpræstationer har på skolen været positiv flere år i træk om end stagnerende for skoleåret , hvad angår niveuaet for afgangskarakterer. De aktuelle fluktuationer i de absolutte karakterniveauer skal altid ses i lyset af elevsammensætningen, fx hvad angår andelen af inkluderede elever med særlige behov. Skolen ønsker fremadrettet både at kunne øge sin rummelighed og udnytte potentialet for højere progression i læring i hele elevgruppen. Det er derfor nødvendigt at skolen udvikler værktøjer og metodik der yderligere fremmer fokus på evidens for progression i læring hos alle elever uagtet deres faglige udgangpunkt og personlige egenskaber. I forlængelse af dette vil det være naturligt at resultatrapporten fremadrettet dokumenterer såvel absolutte karakter-niveauer som den agregerede progression. 2

4 Hvad angår de kommunale test i dansk og matematik ligger vi stort set på GK-gennemsnittet. Dog er der en enkelt årgang der har der har udfordringer i læsetesten. Læsevejlederen følger nu årgangen tæt. Undervisningsdifferentiering og Synlig læring De foregående år har det faglige fokus på skolen i høj grad været på udvikling af undervisning, i mindre grad på evaluering af læring. I skoleåret har vi evalueret skolens program for undervisningsdifferentiering og forberedt et fokusskifte på et meget konkret niveau fra undervisning til læring. Vi har derfor i 12/13 brugt kræfter på at omstille organisationen til dette mål. Under programtitlen "Synlig Læring" har vi formuleret de næste tre års pædagogiske udviklingsarbejde (se bilag Synlig læring 1 og 2). Organiseringen af dette arbejde supporteres af PUC, de faglige vejledere og ledelsen og på sigt understøttes dette af det nyudviklede elevplansværktøj. Endvidere arbejder vi allerede på i skoleåret 13/14 at lade dele af vores internationale arbejde være orienteret om synlig læring. Styrket faglig profil i fritidspædagogikken De seneste mange år har fokus været på samarbejdsfladen mellem GFO og skole; i mindre omfang på fritidspædagogikken i sin egen ret. Med afsæt i det faktum at stort set alle børn i de 4 yngste årgange på Skovshoved skole er tilmeldt GFO er i 12/13 gennemført en strukturel omlægning af afdelinger og bemanding; en omlægning, der skal styrke og kvalificere fritidstilbuddet nu, og ved reformens igangtrædelse, august 14. Disse initiativer vil først slå igennem i løbet af 13/14. Målsætningen for dette arbejde vil blive præsenteret på fælles forældremøder i GFO i november 13. Fælles faglighed og ny faglighed For at styrke hele grundlaget for fritidspædagogikken og dens egen tydelige identitet har vi indledt et professionssamarbejde med en række daginstistutioner i vores nærområde. Dette netværkssamarbejde - Fletværk - omfatter omkring 200 professionelle fra daginstitution og GFO. Vi indledte samarbejdet i januar 2013 ved en stor fælles konference og skitserede herudfra netværkets fælles tematiske arbejde for de kommende år. I bilag 1 til 4 er disse temaer beskrevet i kort form. Som en udløber af Fletværk har flere af institutionerne og Skovshoved Skoles GFO budt ind på Ny Nordisk Skole, og samarbejdsgrundlaget for dette er sammenfattet i bilaget, som er en såkaldt "Forandringsteori" der blevet til i NNS regi. På dette samlede pædagogiske grundlag vil vi fundere arbejdet i 13/14 og forberede fritidspædagogikkens ny identitet i forhold til den plads og egen betydning den indtager i lyset af folkeskolereformen. Gennembrudsprogrammet Fællesskab Arbejdet med fællesskab har det første år været formuleret som en fælles målsætning for skolerne mhp. skærmede miljøer i indskolingerne. På baggrund af Skovshoved Skoles historik i henseende til inklusion og 3

5 organisering af kompetencecentret valgte vi under overskriften Fællesskabs-skabende pædagogik at arbejde bredere med faglige, sociale og kulturelle fællesskaber for hele skoleforløbet. Grundlæggende er vi i gang med at forandre "ejerforholdet" til inklusionsopgaven: fra en individualiseret til en systemisk praksis. De mest markante resultater for skoleåret 12/13 er sammenfattet i "Håndbogen for Kompetencecentret ved Skovshoved Skole". Arbejdet i 13/14 er koncentreret om implementering af hele dette pædagogiske koncept og vil yderligere blive fulgt op af at etablere skærmede miljøer i indskolingens bygninger og udviklingen af skærmet professionel praksis for elever i hele skoleforløbet med særligt fokus på pauserne og løsere strukturerede forløb i GFO og skole. Se bilag: "Håndbog for KPC ved Skovshoved Skole" og "eksempel på udviklingsplan" Den internationale dimension I forlængelse af arbejdet med afdækningen af den internationale dimension i uddannelsen i foråret 2012, har vi nu etableret to programmer for henholdvis mellemtrinnet og udskolingen. For mellemtrinnet er der tale om et uhyre stort treårrigt projekt i samarbejde med Hellerup Skole og Tjørnegårdsskolen, en række partnere i Danmark og Kenya. Projektet er støttet af DANIDAs oplysningsmidler og har status af et såkaldt eksemplarisk projekt, hvilket indebærer en stor forpligtelse til at redegøre for projektet på landsplan i regi af både Undervisnings- og Udenrigsministeriet. Se nærmere beskrivelse i bilag. For udskolingen har vi et todelt formål: Dels er vi indgået som den 6. skole i kommunen i det såkaldte International Learning Partnership med en skole i Swindon, England, The Ridgeway School & sixth form College med hvem vi indgår i et program "Communication 2020", der har fokus på Innovation og Iværksætteri som tilgang til læring i samarbejde med erhvervsvirksomheder (Se bilag fra Mary Rose). Herudover ønsker vi at kvalificere vores eget og kommunens arbejde gennem skolebesøg i England på skoler der har arbejdet længe med synlig læring. Her går vi via den kommunale kontakt til James Nottingham og hele John Hatties globale organisation bag Visible Learning 3 Sammenfattende helhedsvurdering Generelt viser data, at skolen er velfungerende både hvad angår den faglige, brugeroplevede og organisatoriske kvalitet. På visse områder præsterer skolen særdeles fint og på andre svarende til et gennemsnitligt kommunalt niveau. Nedenfor beskrives de områder, hvor vi som skole skal rette et særligt fokus for at bevare og styrke kvaliteten. 1) Samlet vurdering af den faglige kvalitet 4

6 Skolen hæfter sig i særlig grad ved de faglige forskelle mellem kønnene. Dette kommer særligt til udtryk ved dette års afgangsprøver. Hvis piger generelt er mere studieparate end drenge, når det dette udtrykkes i faglige præstationer, bør billedet mellem kønnene være mere nuanceret på fag end tilfældet er på skolens resultater. Vi skal have en drøftelse af, hvad der er årsagen til denne forskel, så vi kan lægge strategier for at løfte drengenes præstationer. 2) Samlet vurdering af den brugeroplevede kvalitet Tilfredshedsundersøgelser Såvel forældretilfredsheden som elevtilfredsheden på skolen ligger nogenlunde på GK- og landsgennemsnittet. På enkelte områder ligger vi lidt under. Skoleledelsen har har gjort forskellige tiltag for at styrke samarbejdet med forældregruppen og i GFOen har vi gennemført en omstrukturering og prioritering, som gerne skulle medføre en mere robust og spændende hverdag. Sygefravær blandt elever Vi kan konstatere at Skovshoved skoles elever generelt har et højere sygefravær end gennemsnittet i Gentofte Kommune. Skolen har i skoleåret 12/13 reageret konkret og hurtigt over for elever, der har et stort fravær, men der er fortsat behov for fokus på området. I august '13 er har det været et tema på alle forældremøder i udskolingen, da det er her problemet er størst. 3) Samlet vurdering af den organisatoriske kvalitet Økonomisk og strategisk planlægning Skolens strategiske planlægning sker naturligvis under hensyntagen til den gældsafvikling, der for en periode på ca. 5 år begrænser den form for bemanding, der kan knyttes til udviklingsmål alene. Vi hæfter os imidlertid ved, at der er lagt en rimelig plan for gældsafvikling, der på grundlag af de nuværende vilkår for tildeling, ikke tvinger os til at afvige fra det vejledende timetal. Grundlæggende kan kerneydelsen forvaltes på samme høje niveau som hidtil. Skolens ambitioner om at tage del i og bidrage til den generelle skoleudvikling i kommunen, skal altså fortrinsvis ske i tæt tilknytning til det daglige arbejde, og på en måde så den enkelte medarbejder ikke føler sig placeret i et skisma mellem udvikling og drift. Herudover søger vi til stadighed at skabe udvikling gennem ekstern finansiering. Linjefagsdækning 5

7 På skoledelen vil vores behov for kompetenceudvikling dels være båret af de fælleskommunale målsætninger dels vores egne initiativer, der understøtter intern efteruddannelse og vidensdeling på afdelings- og centerniveau. Mht. nyansættelser og tillægskvalificering er vores primære målsætning at opnå den størst mulige fleksibilitet på hver årgang og i hver afdeling. Vi lægger vægt på at linjefagsbredden ideelt set er til stede på alle årgange, således at vi i højere grad end i dag kan tilrettelægge arbejdet ud fra elevernes læringsmål fremfor at tage afsæt i et fast årligt timetal. En sådan faglig ambition kan være svær at indfri, såfremt linjefagskompetencen er for smal på en given årgang. På baggrund af de økonomiske begrænsninger, vi er underlagt i henseende til nyansættelser, vil vores fokus i lige så høj grad være på mulighederne for gennem tillægskvalificering at tilføre ekstra liniefagskompetence til det eksisterende personale. Sygefravær Sygefraværet i GFOen har gennem de sidste år ligget højt. Et særligt fokus på området har resulteret i et markant fald både i korttids- og langtidssygefraværet. På skoledelen har der været en stigning i langtidssygefraværet. 6

8 4 Skolens analyse af den faglige kvalitet 4.1 Elevernes faglige resultater undervejs i skoleforløbet Elevernes læsekompetencer undervejs i skoleforløbet Tabel 1: Antal testede elever ved de kommunale læsetest i skoleåret 2012/13 plus samlet antal elever på klassetrin maj 2013 Figur 1: Resultater for skolens elever ved de kommunale læsetest 2012/13 fordelt på køn Bemærk at nedenstående tabel viser testresultater for 2010/ /13. Resultaterne vises udelukkende for de enkelte årgange i de enkelte år. Og fokus er således ikke på børnenes progression over år. 7

9 Tabel 2: Resultater fra de seneste tre år for skolens elever ved de kommunale læsetest sammenholdt med kommunegennemsnittet og landsresultatet fra 2010 (landsresultatet er ikke lavet for 5. klasserne) Sikre & Hurtige 2012/ / /2011 Sikre & Langsomme Usikre Sikre & Hurtige Sikre & Langsomme Usikre Sikre & Hurtige Sikre & Langsomme 1. klasse 95% 5% 0% 76% 18% 7% 97% 3% 0% 2. klasse 79% 19% 1% 89% 8% 3% 86% 10% 4% 3. klasse 89% 6% 6% 94% 6% 0% 96% 3% 1% 4. klasse 88% 5% 6% 87% 3% 10% 93% 3% 4% 5. klasse 69% 15% 16% 93% 0% 7% 70% 18% 11% Gennemsnit GK 1. klasse 85% 11% 4% 88% 10% 2% 84% 13% 3% 2. klasse 87% 11% 2% 85% 12% 3% 84% 12% 5% 3. klasse 92% 6% 3% 89% 9% 2% 91% 8% 1% 4. klasse 84% 9% 7% 84% 10% 7% 87% 8% 5% 5. klasse 78% 12% 11% 86% 7% 7% 81% 9% 10% Landsresultat klasse 77% 12% 11% 2. klasse 75% 13% 12% 3. klasse 83% 11% 6% 4. klasse 72% 15% 13% Usikre For anden gang i år præsenterer vi elevernes progression i de kommunale læsetest opdelt i hhv. sikre og hurtige læsere, langsomme og sikre samt usikre læsere. Tabellen skal læses vandret sådan, at man kan følge, hvordan de enkelte årgange klarer sig over år. Dvs. at den årgang, der gik i 1. klasse i 2010/11, bliver 2. klasse i 2011/12 og 3. klasse i 2012/13. Her kan I kommentere elevernes progression ved de kommunale læsetest. Kan I f.eks. se om de enkelte årgange bliver mere sikre og hurtigere til at læse med årene? Generelt ligger læseresultaterne på eller over det kommunale gennemsnit og pænt over landsgennemsnittet. Dog er 5. årgang i 12/13 dykket noget i det gennemsnitlige resultat. Her er en særlig indsats iværksat i forhold eleverne med de største udfordringer. Generelt kan man se at årgange, der dykker lidt fra år til år samles op igen blandt andet gennem læsevejledernes arbejde med læseløft. 8

10 Tabel 3 Progression for skolens elever ved de kommunale læsetest Se kommentarer ovenfor Elevernes matematikkompetencer undervejs i skoleforløbet Tabel 4: Antal testede elever ved de kommunale matematiktest i skoleåret 2012/13 plus samlet antal elever på klassetrin maj

11 Figur 2: Resultater for skolens elever ved de kommunale matematiktest 2012/13 fordelt på køn Tabel 5: Resultater fra de seneste tre skoleår for skolens elever ved de kommunale matematik sammenholdt med kommunegennemsnittet og norm (Normen viser, hvor meget man kan forvente, at børnene kan i matematik på det enkelte klassetrin) 10

12 Tabel 6 Progression i de kommunale matematiktest Generelt ligger skolen på eller over det kommunale og landsgennemsnittet. De små fluktuationer der er fra 2019/10 til 12/13 i positiv retning er ikke signifikante Resultater af de nationale test 2012/13 De nationale test er et værktøj til løbende evaluering af skolens elever. Hvert skoleår gennemføres i alt ti obligatoriske nationale test fordelt på forskellige klassetrin. Testene er et pædagogisk redskab, som kan understøtte lærernes videre tilrettelæggelse af undervisningen, således at undervisningen bedre kan målrettes den enkelte elevs behov. Resultaterne fra de obligatoriske nationale test skal inddrages i arbejdet med den årlige kvalitetsrapport, men selve testresultaterne for den enkelte skole må ikke offentliggøres Skolens resultater i dansk ligger % over landsgennemsnittet. I matematik ligger resultaterne ca. 10 % over, i engelsk ligger vi 30 % over og i biologi, geografi og fysik/kemi ligger vi 5-10 % over. Alt i alt et tilfredsstillende niveau. 11

13 4.2 Elevernes faglige resultater ved afslutningen af skoleforløbet Hvor dygtige er eleverne, når de går ud af 9. klasse? Tabel 7: Antal af skolens elever, der fik dispensation i forbindelse med de obligatoriske prøver ved Folkeskolens Afgangsprøve

14 Tabel 8: Gennemsnitskarakterer i de enkelte prøvediscipliner ved Folkeskolens Afgangsprøve 2013, samt gennemsnittet fra prøverne Skolens resultat for 2012/13 er en anelse lavere end skolens og det kommunale gns over tre år. Der er en signifikant forskel på drenge og piger særligt i faget dansk på alle discipliner, men generelt ligger pigernes resultater højere på samtlige discipliner. Særligt gør det sig gældende ved pigernes signifikant høje niveau i engelsk og projektopgaven. Generelt vil forholdet mellem pigernes og drengenes niveau blive inddraget i den faglige evaluering i fagudvalg og med skolens ledelse mhp. på at oparbejde et forøget niveau for drengene. 13

15 Figur 3: Spredning i de enkelte prøvediscipliner ved Folkeskolens Afgangsprøve i de seneste tre år - andel af skolens elever der opnåede de enkelte karakterer 14

16 4.3 Elevernes efterfølgende uddannelsesmønster og frekvens Tabel 9 Aktuel uddannelsesstatus- og placering pr. 1. oktober 2013 for tidligere elever, som stadig er bosat i kommunen eller i en af de øvrige kommuner i UU-Nord, dvs. enten Lyngby-Taarbæk, Herlev eller Gladsaxe Kommune 2007/ / / / / /2013 Dreng Pige Dreng Pige Dreng Pige Dreng Pige Dreng Pige Dreng Pige Afbrudt 1 Gymnasiale uddannelser 1 Afsluttet Erhvervsuddannelser 1 Forberedende og udviklende aktiviteter 1 2 Grundskolen 1 Gymnasiale uddannelser Midlertidige aktiviteter 1 I gang Andre ungdomsuddannelser 1 Erhvervsuddannelser Forberedende og udviklende aktiviteter Grundskolen Gymnasiale uddannelser Midlertidige aktiviteter 1 Antal kendte elever Elever i alt Andel af ukendte elever pga. flytning 50% 68% 9% 38% 15% 18% 7% 14% 16% 9% 10% 6% 15

17 5 Skolens analyse af den brugeroplevede kvalitet I januar 2013 blev alle forældre til børn i folkeskolerne i Gentofte Kommune bedt om at deltage i en undersøgelse af deres tilfredshed med folkeskolerne og GFO erne. Spørgerammen er udarbejdet af KL. Nedenfor vises resultatet af forældreundersøgelsen for skolen opgjort med indekstal (på en skala fra 1 5, hvor 5 er højest) Forældrenes tilfredshed med deres barns skole Tabel 10 Svarprocenten fra 2013 (svarer til svarprocent blandt forældre i indskolingen) sammenlignet med svarprocenten i den seneste brugertilfredshedsundersøgelse fra 2011 Tabel 11 Svarprocent i GK i

18 Tabel 12 Forældrenes tilfredshed med skolen sammenlignet med forældrenes tilfredshed i GK og landsgennemsnittet (0.-9. klasse) Landsgennemsnit i tabellen ovenfor gælder for forældrene til elever i klasse og er regnet som en baseline af Rambøll i perioden maj - juni 2012 via besvarelser på internettet og telefoninterviews. Undersøgelsen er repræsentativ med hensyn til geografi, alder og køn svarende til modtagergruppen for de forskellige spørgeskemaer. Af ovenstående tabel fremgår landsgennemsnittet ikke ved de overordnede temaer, da landsgennemsnittet her er baseret på flere spørgsmål, end forældrene er spurgt om i Gentofte Kommune. 17

19 Tabel 13 Forældrenes tilfredshed med hhv. indskoling, mellemtrin og udskoling sammenlignet med kommunens gennemsnit Generelt befinder skolen sig på alle målvariable tæt på lands- og kommunegennemsnittet, men svarprocententen er stadig skuffende lav. Skolebestyrelsen og ledelsen har i skoleåret 12/13 taget en række initiativer, der tilsammen kan styrke svarprocent og engagement i kommende undersøgelser. Bl.a. deltager ledelsen og bestyrelsen ved alle forældremøder. Alle klasser vælger to kontaktforældre, som har samarbejde med hver deres repræsentant i bestyrelsen. Herudover er også etableret en såkaldt Forældrebank hvor forældre kan byde ind i dagligdagens undervisning og aktiviteter. Alle initiativer, der skal styrke det nære forældresamarbejde i dagligdagen.. 18

20 5.1.2 Forældrenes tilfredshed med deres barns GFO Tabel 14 Svarprocent blandt forældre til børn i GFO en (svarer til svarprocent blandt forældre i indskolingen) sammenlignet med svarprocenten i den seneste brugertilfredshedsundersøgelse fra 2011 Tabel 15 Forældrenes tilfredshed med GFO en januar 2013 Svarporcenten er stadig lav men følger stort set svarprocenten for skoledelen. Generelt ligger GFOs resultater nogle decimaler under GK og landsniveau, det er ikke signifikant, men en tendens. Skolen forventer at en gennemført omstrukturering og prioritering af ressourcernefor det nye skoleårvil føre til en positiv effekt på alle målvariable fremadrettet. 19

21 5.1.3 Elevernes tilfredshed med deres skole og GFO Tabel 16 Skolens svarprocent Elevundersøgelse januar 2013 Tabel 17 Skolens resultatet af elevundersøgelsen 2013 vist for hhv. indskoling, mellemtrin og udskoling, klasse (hovedtotal) samt GK gennemsnit Skolen har ikke fulgt op på undersøgelsens resultater, da der var vanskeligheder med at generere de enkelte klassers rapporter. Den samlede oversigt, somfremgår af disse tabeller, bør være genstand for elevrådets behandling snarest, så vi kan få udarbejdet en UMV. 20

22 Tabel 18 Svarprocent blandt elever i GFO (antal elever i GFO er regnet ud fra at antallet svarer til antal elever i indskoling) Tabel 19 Resultatet af børnenes tilfredshed med deres GFO, januar 2013 Svarprocenten, der ligger til grund for denne del af undersøgelsen er for lille. 21

23 5.1.4 Elevfravær og skoleskift Tabel 20: Gennemsnitligt sygefravær og ulovligt fravær blandt elever på skolen (antal fraværsdage i skoleåret 2012/13) Skolens elever har generelt et højere sygefravær end det kommunale niveau. I indskolingen kan dette have en sammenhæng med vinterhalvåret, hvor klimaskallen ikke er tilstrækkelig. Det fører periodisk på dagtemperaturer i vinterhalvåret - inde - på ned til 12 grader celcius. Skolen ser frem til en udbedring af temperatur og ventilationsforholdene. For de ældre årgange med højt fravær - fx 5. årgang - er der fulgt op med specifikke indsatser i forældresamarbejdet. Eksempelvis er problemstillingen blevet italesat af skoleledelsen på samtlige forældremøder i udskolingen i august '13. 22

24 Tabel 21: Antal skoleskift for børn med bopæl i kommunen som er flyttet til skolen i perioden d. 5. septemeber til d. 1. juli 2012/ /2013 Kommunal 8 Dagbehandlingstilbud og behandlingshjem Grundskoler 7 Kommunale ungdomsskoler Antal skoleskift til skolen Specialskoler for børn 1 Selvejende, privat 0 Grundskoler 0 Statslig 2 Skoleforvaltning 2 I alt 10 Tabel 22: Antal skoleskift for børn med bopæl i kommunen som er flyttet fra skolen i perioden d. 5. september til d. 1. juli 2012/ /2013 Kommunal 6 Dagbehandlingstilbud og behandlingshjem 1 Grundskoler 5 Kommunale ungdomsskoler Specialskoler for børn Selvejende, privat 3 Dagbehandlingstilbud og behandlingshjem Efterskoler Grundskoler 3 Statslig Grundskoler Skoleforvaltning Antal skoleskift fra skolen I alt 9 Netto afgang og tilgang er neutral. Afgangen af elever fra indskolingen med særlige behov giver anledning til en mere generel drøftelse af placeringen af de kommunale tilbud. Ville det være bedre at skolen organiserede sig med en form for modtagebase, hvorfra eleverne gradvist eller delvis indsluses i skolen som deltagere i en almindelig klasse. Vi mangler en fysisk og pædagogisk ramme, der ligger midtvejs mellem den almindelige klasse og de tilbud, vi kender fra fx Gentofte Skole, Skovgårdsskolen eller Hellerup Skole. 23

25 6 Skolens analyse af den organisatoriske kvalitet Økonomi Tabel 21: Skolens udgifter pr. elev de seneste tre regnskabsår sammenlignet med kommunegennemsnittet De økonomiske rammer for driften af skolerne i Gentofte Kommune er beregnet i en tildelingsmodel, der primært har fordelt ressourcerne ud fra antallet af klasser/timer og i mindre grad ud fra antallet af elever. Pr. 1. august 2012 er indfasningen af den nye ressourceallokeringsmodel påbegyndt, som primært er en elevafhængig model, hvor ca. 75 % af ressourcerne fordeles efter antal elever og ca. 25 % som en fast tildeling. Specialundervisningen i folkeskoleregi er integreret I den nye ressourceallokeringsmodel, da disse midler allokeres til skolerne fra starten af skoleåret efter de samme principper som gælder for de øvrige skolemidler. Budgettet til kommunens kompetencecentre er fra 2012 placeret centralt og indgår derfor ikke i skolernes økonomi. Under ejendomsdrift er alene medtaget rengøringsudgifter - el, vand, varme, ejendomsvedligeholdelse og løn teknisk service er ikke medtaget. Samlet lønninger i 2012 er ekstraordinært forøget svarende til mellem 1,5 og 2 årsværk. Det drejer sig om aflønning ved langtidssygdom, en projektansættelse, og at 10 lærere har været berørt af orlov i forbindelse med barsel (6 mødre og 4 fædre). Der er i 2012 afdraget kr. 1 mio. på gæld fra tidligere år. 24

26 6.1.2 Undervisningsprocent Tabel 22: Skolens undervisningsprocent i skoleåret 2012/13 sammenlignet med kommunegennemsnittet Undervisningsprocent GK 2011/12 33,0% 32,6% 2012/13 32,4% 32,6% Undervisningsandel beregnes som tid til 'undervisning' i forhold til den samlede arbejdstid. På arbejdstidsaftale 2008 som er gældende i Gentofte Kommune dækker kategorien 'undervisning' det klassiske undervisningsbegreb. Dette inkluderer bl.a. holdundervisning, vikartimer, undervisning på lejrskoler og ekskursioner. Opgørelsen viser alene lærernes undervisningsandel (dvs. kun personaletypen Lærere ).Det seneste notat vedr. undervisningsandelen kan findes her: Skovshoved Skole har afsat en del ressourcer til faglige vejledere og andre medarbejdere, der kan vejlede kolleger. Dette kan være medvirkende til, at vores undervisningprocent er en anelse lavere end GKgennemsnittet. Vi har et særligt fokus på at bringe disse medarbejderes faglighed yderligere i spil Planlagte timer og lærernes arbejdstid anvendt på undervisning Tabel 23 Skolens samlede antal planlagte timer i indskolingen fordelt på faggruppe over en tre-årig periode vist for hhv. 2010/11, 2011/12 og 2012/13 samt et treårigt gennemsnit sammenlignet med kommunegennemsnittet og minimumstimetallet Tabel 24 Skolens samlede antal planlagte timer på mellemtrinnet fordelt på faggruppe over en tre-årig periode vist for hhv. 2010/11, 2011/12 og 2012/13 samt et treårigt gennemsnit sammenlignet med kommunegennemsnittet og minimumstimetallet 25

27 Tabel 25 Skolens samlede antal planlagte timer i udskolingen fordelt på faggruppe over en tre-årig periode vist for hhv. 2010/11, 2011/12 og 2012/13 samt et treårigt gennemsnit sammenlignet med kommunegennemsnittet og minimumstimetallet Skovshoved Skole følger Undervisningsministeriets vejledende timetal på de enkelte fag gennem skoleforløbet Linjefagsdækning Figur 4: Skolens linjefagsdækning i skoleåret 2012/13, opdelt i fag 26

28 Tabel 26: Skolens linjefagsdækning i skoleåret 2012/13, opdelt i faser Tabel 27: Skolens linjefagsdækning i skoleåret 2012/13, opdelt i faggrupper Skolen vurderer at det indenfor tre år vil være muligt at sammansætte liniefagsdækningen optimalt gennem naturlig afgang, tillægskvalificering og nyansættelser. Allerede for skoleåret 13/14 har vi ved fagfordelingen lagt stor vægt på liniefagskompetence i forbindelse med sammensætningen af team på de enkelte årgange. Vi ser det i øvrigt som en større udfordring dels at uddanne til et fagfagligt niveau over liniefag for at kunne imødekomme konsekvenserne af programmet synlig læring dels at uddanne til almenpædagogiske kompetencer i forhold til fx arbejdet med inklusion, innovation og iværksætteri som tilgang til læring samt internationalt og flerkulturelt læringssamarbejde. 27

29 6.1.5 Fravær blandt skolens medarbejdere Tabel 28: Medarbejderfravær de seneste tre år fordelt på henholdsvis skole og GFO Skovshoved Skole GFO Skovshoved 2010/ / / / / /2013 Korttidssygefravær 2,5% 2,5% 3,2% 4,6% 5,0% 3,9% Langtidssygefravær 1,1% 0,7% 1,8% 1,2% 4,5% 1,7% GK 2010/ / / / / /2013 Korttidssygefravær 2,4% 2,0% 2,7% 3,3% 2,9% 3,7% Langtidssygefravær 0,8% 1,0% 1,9% 1,4% 2,2% 1,5% Udsving i sygefravær fra 2011/12 til 2012/13 kan skyldes, at sygefraværet i 2011/12 kun er opgjort fra 1. januar til juni 2012, da registreringen overgik til et nyt system KMD Rolle. Sygefraværet i 2012/13 gælder for hele skoleåret. Langtidsfraværet på skolen har desværre ramt enkelte medarbejdere. På baggrund af en tæt opfølgning er imidlertid formuleret gode tilbagekomstaftaler, som vil slå ud idet procentuelle langtidsfravær for 3. og 4. kvartal Såvel kort- som langtidssygefravær har i GFO udviklet sig i stærkt nedadgående retning, særligt i andet halvår. Dette er resultatet af en målrettet ledelsesmæsssig opfølgen og en løbende drøftelse i MED gruppen. I MED gruppen undersøger vi løbende årsager og sammenhænge dels i mundtlige evalueringer fra afdelingsmøderne dels i den kommende trivselsundersøgelse. 28

30 7 Øvrige nøgletal Tabel 29: Antal elever og klasser på skolen de seneste fire skoleår (opgjort d de respektive år) Tabel 30: Klassekvotient de seneste fire skoleår sammenlignet med kommunegennemsnittet (opgjort d de respektive år) I skoleåret 12/13 har skolen haft 4 klasser på både 8. og 9. årgang. I 13/14 er det således kun 9. årgang der afgørende påvirker klassekvotienten i nedadgående retning. Fra 14/15 vil der være tre klasser på alle årgange og dermed en mere jævn kvotient i alle afdelinger. Denne strukturtilpasning vil også få en gunstig indvirkning på den strukturelle tilpasning af liniefag og bemanding. Det er påfaldende at skolens samlede elevtal ikke nødvendigvis falder, når antallet af klasser falder til det normale niveau på 30 klasser.. 29

31 Tabel 31: Antal tosprogede elever på skolen 1 (opgjort d ) 2011/ /2013 Indskoling 6 5 Mellemtrin 3 3 Udskoling 1 2 GK 2011/ /2013 Indskoling Mellemtrin Udskoling Andelen af tosprogede elever (jævnfør definitionen i fodnoten) er ikke stort på skolen. Samarbejdet med VITO fungerer fint i henseende til disse elever. Til gengæld er antallet af dobbeltsprogede elever temmelig stort. Det giver naturligvis anledning til at indtænke dette potentiale i forhold til undervisningen. Kan vi understøtte elevens dobbelte sprogkompetence, når vi taler om barnets alsidige personlige og sociale udvikling? Kan vi indtænke dobbeltsprogethed i forbindelse med vores skoletilbud i lyset af skolereformen? 1 Antallet af tosprogede elever er registreret på baggrund af følgende definition: Alle børn, der i det daglige har behov for og møder to eller flere sprog, betragtes som tosprogede, uanset niveauet af deres sprogfærdighed på de enkelte sprog. 30

32 8 Bilag Bilag, som skal indsættes eller linkes til: Indsatser i skoleåret Synlig læring 1 og Synlig læring 2 Fletværk - bilag 1, bilag 2, bilag 3 og bilag 4 Forandringsteori Håndbog på KPC på Skovshoved Skole Eksempel på udviklingsplan Bilag vedrørende MEL-projektet 31

33 Gentofte Kommune Børn, Unge og Fritid Bernstorffsvej Charlottenlund