Baggrundsnotat om finansiering - budget

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Baggrundsnotat om finansiering - budget"

Transkript

1 Baggrundsnotat om finansiering - budget Dette notat indeholder forudsætninger og beskrivelser af de indtægter, der indtægtsføres på henholdsvis hovedkonto 7 (renter, skatter og generelle tilskud) og hovedkonto 8 (lån og finansforskydninger). 1. Renter Ved budgettering af renter af likvide aktiver er der taget højde for, dels at der er meget store udsving i likviditeten over året, samt inden for den enkelte måned, dels at en andel af kassebeholdningen er anbragt i kapitalforvaltning. Denne andel er tilpasset udviklingen i de likvide aktiver og forventes at give et merrenteafkast i forhold til de generelle renteforudsætninger. Der pågår løbende en samlet vurdering og optimering af de rentemæssige forhold i relation til, hvordan målet om at optimere de samlede nettorenteindtægter bedst opnås. Den umiddelbare sammenhæng til de likvide aktiver gør, at denne vurdering er nøje afstemt med udviklingen heri. De likvide aktiver søges holdt på et niveau, der tilgodeser muligheden for at dække sæsonsvingninger i kommunens udgifter, samt i et rimeligt omfang uforudsete hændelser. Der anvendes forskellige redskaber i løbet af året på at minimere renteudgifterne. Forsyningsvirksomhedernes udlæg fratrukket øremærkede placeringer (hvor forrentningen sker med den faktiske rente) forrentes med en kort markedsrente (indskudsbevisrenten) med et tillæg på 0,75% for gæld. Det samme gør sig gældende for forsyningsvirksomhedernes kortfristede mellemværende med kommunekassen. I korrigeret budget 2017 forventes der at være en nettorenteindtægt på 52 mio. kr. I budgetperioden 2018 til 2021 ventes der at være nettorenteindtægter på gennemsnitligt ca. 60 mio. kr. årligt. Nettorenteindtægterne er i hele budgetperioden beregnet ud fra en forudsætning om en rente af likvide aktiver på 0, pct. p.a., dog 2,0 pct. p.a. for den del af de likvide aktiver, der er placeret i kapitalforvaltningsaftaler (2,5 pct. p.a. hvis placeringsrammen ændres), og en rente på 2,0 pct. p.a. for optagelse af nye langfristede lån. Det er forudsat, at de nuværende kapitalforvaltningsaftaler udvides med 420 mio. kr., samt at placeringsrammen ændres fra 80/20 til 70/30. Det vil sige minimum 70% danske obligationer og op til 30% i andre aktiver som aktier og kreditobligationer. En forøgelse af andre aktiver som aktier og kreditobligationer kan betyde, at der kommer større udsving og dermed en øget risiko. Set over en 4-6 års periode vil udsvingene udligne sig lidt, hvilket betyder, at over tid vil den øgede risiko være reduceret. Ændringen indebærer et forventet merafkast i omegnen af 18 mio. kr. årligt, som er indarbejdet i budgetforslaget. Udviklingen i nettorenterne vedr. de skattefinansierede områder skal ses i sammenhæng med forbruget af likvide aktiver - herunder forholdsvis store kasseændringer, samt fuld udnyttelse af den kommunale låneramme. Finanskrisen og den generelle økonomiske udvikling i Danmark har medvirket til, at renteniveauet generelt er meget lavt. Det har kommunen især haft gavn af i forhold til de senere års låntagning, men det har samtidig også ramt renteindtægterne på kommunens indestående og den overskydende likviditet.

2 2. Skat De samlede skatteindtægter i budgettet for 2018 forventes at udgøre 16,5 mia. kr., og forventes at stige til ca. 18,7 mia. kr. i I det følgende uddybes forudsætningerne for de tre største skattekilder: Indkomstskat, ejendomsskat og selskabsskat. 2.1 Indkomstskat Væksten i udskrivningsgrundlaget i Aarhus fra 2014 til 2015 er opgjort til 4,4%, hvilket er 0,9 procentpoint over væksten på landsplan. Væksten fra 2015 til 2016 i Aarhus forventes ud fra de foreløbige opgørelser at ligge på niveau med landsplan, hvilket vil sige omkring 3,7%, hvor der i sidste års budget var budgetteret med en mervækst på 0,5 procentpoint. Generelt er den primære begrundelse for mervækst i udskrivningsgrundlaget i Aarhus i forhold til landsplan en samtidig mervækst i befolkningen. I 2016 har Aarhus som forventet haft en pæn mervækst i befolkningen i forhold til landsplan. Den ikke-realiserede mervækst i 2016 skyldes derimod faldende indtægter på flere af udskrivningsgrundlagets poster herunder blandt andet indtægter fra personer under virksomhedsskatteordningen samt anden personlig indkomst og renteindtægter. Den gennemsnitlige indtægt fra personer under virksomhedsskatteordningen i Aarhus har gennem de seneste år ligget markant over landsplan, men i 2016 nærmer beløbet sig det gennemsnitlige for landsplan. Indtægterne på de nævnte poster forventes dog i følge KL's model igen fra 2017 og frem at være jævnt stigende fra det nye lavere 2016-niveau. Da der fremadrettet fortsat forventes mervækst i befolkningen i Aarhus samtidig med at posterne med fald i indtægterne i 2016 igen forventes jævnt stigende fra 2017 og frem, budgetteres fra 2017 og frem med en mervækst i udskrivningsgrundlaget i Aarhus i forhold til landsplan på 0,7-0,8 procentpoint årligt svarende til den budgetterede vækst i KL`s skattemodel. Der budgetteres i alle år med en udskrivningsprocent på 24,4%. Statsgaranti vs. selvbudgettering Staten har fra 1996 givet kommunerne mulighed for at modtage en garanti for væksten i udskrivningsgrundlaget. Den enkelte kommune skal beslutte, om man vil tage imod garantien, eller om man vil anvende selvbudgettering af udskrivningsgrundlaget. Statsgarantien indebærer, at en eventuel merstigning i de selvangivne indkomster tilfalder staten og ikke den pågældende kommune. Omvendt er risikoen ved at vælge selvbudgettering, at en eventuel lavere vækst end garanteret af staten skal finansieres af den kommune, der har valgt selvbudgettering. Valget mellem statsgaranti og selvbudgettering omfatter både væksten i udskrivningsgrundlaget og generelle tilskud. Byrådet skal i forbindelse med budgetvedtagelsen træffe beslutning om, hvorvidt der skal anvendes statsgaranti eller selvbudgettering i Foreløbigt tegner der sig en fordel på 82 mio. kr. ved valg af selvbudgettering i Budgetforslaget er udarbejdet med udgangspunkt i selvbudgettering, og den forventede gevinst på de 82 mio. kr. er dermed indregnet i råderummet. Det bemærkes, at det endelige resultat for skat og udligning i 2018 både er afhængig af den endelige vækst i Aarhus i 2016, 2017 og 2018, samt udviklingen i de andre kommuner. Den beregnede fordel kan dermed nå at ændre sig meget frem mod den endelige opgørelse i maj 2020.

3 Til 1. Fællesmøde mellem Magistraten og Økonomiudvalget om Budget vil der som tidligere år blive udarbejdet et notat med fordele og ulemper ved valg af henholdsvis statsgaranti og selvbudgettering for Overblik over forudsætningerne for indkomstskatten Af tabellen fremgår for perioden 2016 til 2021, hvad der er budgetteret med hhv. på udskrivningsgrundlag, vækstprocenter, skatteprocenter og dertilhørende forskudsbeløb af indkomstskatteprovenu: Mio. kr., løbende priser Udskrivningsgrundlag Budgetteret vækst i udskrivningsgrundlaget ift. foregående år 3,7 % 3,5 % 4,2 % 4,2 % 4,3 % 4,5 % Vedtaget/forudsat skatteprocent 24,4 % 24,4 % 24,4 % 24,4 % 24,4 % 24,4 % Skatteprovenu * Udskrivningsgrundlaget i 2016 er det statsgaranterede udskrivningsgrundlag, mens vækstprocenten i alle år er den procent, der anvendes ifm. budgetteringen af udskrivningsgrundlaget i overslagsårene. 2.2 Ejendomsskat På ejendomsskatteområdet er der som følge af boligskatteaftalen rigtig mange ubekendte lige nu, og overordnet set budgetteres derfor efter KL`s anbefaling som om, at boligskatteaftalen ikke har konsekvenser for budgetperioden. I forhold til grundskyld er der som det eneste lovgivningsmæssige taget højde for, at grundskylden igen i 2017 fastfryses, således at reguleringsprocenten sættes til 0,0% - ligesom i 2016 kompenseres kommunerne individuelt i det konkrete år. De kommende ejendomsvurderinger og det nye boligskattesystem Generelt om det nye boligskattesystem kan nævnes: I 2018 skal de nye vurderinger af ejerboliger foretages, og disse vil danne grundlag for betalingen i Øvrige ejendomme (herunder erhvervsejendomme) skal vurderes i 2019, og bliver således grundlaget for betalingen i Der indføres et forsigtighedsprincip, som giver 20% nedslag på vurderingerne. Det nye boligbeskatningssystem skal træde i kraft i 2021, så her sker de største ændringer, men også midlertidige tiltag allerede fra 2018 får betydning. Følgende elementer fra det nye boligskattesystem er der ikke taget højde for i budgettet: For 2021 vil de kommunale grundskyldspromiller blive fastsat ved lov (i 2020), så provenuet fra grundskyld i 2021 ved anvendelse af nye vurderinger (før skatterabat) i hver enkelt kommune vil svare til provenuet under gældende regler. Det betyder, at jo mere grundværdierne stiger frem mod 2021, jo lavere satser. Fra kan kommunerne kun sænke og ikke hæve grundskyldspromillerne, mens begge dele igen fra 2026 er muligt.

4 For de grundejere, der oplever en stigning i ejendomsskatten (ca. 4 ud af 10) vil der være en skatterabat, der sikrer, at de fra 2021 ikke kommer til at betale mere i samlede ejendomsskatter end under gældende regler. Rabatten bevares, indtil huset sælges. Desuden indføres også en indefrysningsordning af alle nominelle stigninger i boligskatten fra 2018 og frem, så stigningerne først afregnes den dag, hvor huset sælges. Dels en midlertidig ordning fra , som skal administreres af kommunerne, og dels en permanent ordning fra 2021 og frem, som skal administreres af staten. Den permanente ordning kan fravælges af den enkelte boligejer, hvis vedkommende ønsker at betale løbende. Endelig får boligejere, der har betalt skat af en for høj vurdering i (beregnet ud fra de nye vurderinger i 2018/2019 fratrukket 20%) automatisk pengene tilbage. Erhvervsejendomme vil fortsat betale grundskyld som ejerboliger, og disse vil blive omfattet af en skatterabat, der sikrer, at der i 2021 ikke betales mere i grundskyld end efter gældende regler på nye vurderinger. Hertil indføres en moderniseret stigningsbegrænsning, der indebærer, at hovedparten af skatterabatterne for erhvervsejendomme er afviklet efter 20 år. I forhold til dækningsafgiften på erhvervsejendomme vil der også ske en tvungen tilpasning af skattesatsen. Her skal de kommunale satser i 2020 (som er første år, hvor der betales dækningsafgift ud fra de nye vurderinger) fastsættes, så det samlede provenu udgør 2,6 mia. kr. (provenuet fra 2014 i priser) hermed sikres betalerne af dækningsafgiften under ét mod virkningen af den nye vurdering. Satserne i kommunerne skal fastsættes, så den enkelte kommune får samme andel af provenuet i 2020 som ved uændrede satser. Fra 2020 og frem kan kommunerne ikke sætte satsen op kun ned. Dækningsafgiften vil ikke være omfattet af stigningsbegrænsning eller skatterabat. Det fremgår af aftalen, at der i kombination med fastfrysningen af promillerne i vil ske en fuld neutralisering af de byrdefordelingsmæssige virkninger i , mens der senere vil blive fremlagt en model for håndtering af de byrdefordelingsmæssige virkninger fra 2026 og frem. I forhold til den midlertidige indefrysningsordning fremgår det, at den ikke vil have likviditetsmæssig konsekvens for kommunerne, men der fremgår intet om, hvordan kommunerne kompenseres. Grundskyld Ud fra de samlede grundværdier, der er registreret på nuværende tidspunkt, samt en erfaringsmæssig nedregulering af grundværdierne som følge af klager over vurderingerne, skønnes væksten fra 2017 til 2018 at blive 2,2% for almindelige ejendomme og 7,8% for ejendomme på produktionsjord i forhold til Budget Selvom det stadig er de gamle vurderinger fra 2011, der anvendes, så vil der fra 2018 og frem til tilpasningen af skattesatserne i 2021 fortsat ske en fremskrivning med reguleringsprocenten og også en tilvækst af nye grunde. Der kan dermed fra forudsættes en vækst i grundværdierne. I overslagsårene budgetteres der med, at grundværdierne for almindelige ejendomme i Aarhus vokser med KL`s skøn for væksten i hovedstaden svarende til 5,7% i 2019, 5,8% i 2020 og 5,9% i For grundværdierne for produktionsjord budgetteres med KL`s skøn for landsplan svarende til 3,7% i 2019, 3,7% i 2020 og 3,8% i 2021 Grundskyldsprovenuet er budgetteret ud fra en grundskyldspromille på 24,58, for almindelige ejendomme og på 7,2 for produktionsjord. Dette giver et samlet provenu fra grundskyld på 1,5 mia. kr. i 2018 stigende til 1,8 mia. kr. i 2021.

5 Dækningsafgift I forhold til de dækningsafgiftspligtige forskels- og grundværdier skønnes der under hensynstagen til nedregulering som følge af klager en vækst fra 2017 til 2018 på 3,8% for erhvervsejendommes forskelsværdier, -6,6% for offentlige ejendommes forskelsværdier, 6,5% for offentlige grundværdier og -0,6% for statslige grundværdier i forhold til Budget Faldet i offentlige ejendommes forskelsværdier i 2018 i forhold til det forudsatte i Budget 2017 skyldes, at Det nye universitetshospitals bygninger i marts 2017 ved landsskatteretten blev nedsat fra ca. 3,2 mia. kr. til ca. 1,8 mia. kr. I sidste års budget var der desuden indregnet et ekstraprovenu på mio. kr. årligt i overslagsårene på offentlige ejendommes forskelsværdier som følge af udbygningen af Det nye universitetshospital både fordi der vil være et overlap på nogle år, hvor Regionen skal betale dækningsafgift af både eksisterende afdelinger og det nye byggeri, og også fordi der var et efterslæb i registreringen af værdier. Nedsættelsen af ejendomsværdien i marts 2017 sænker i sig selv det årlige provenu med ca. 13 mio. kr. Desuden bør der ikke længere være noget efterslæb i registreringen af nye værdier. Der vil stadig blive registreret nye bygninger til Det nye universitetshospital i løbet af budgetperioden, men samtidig ophører Regionen med at betale dækningsafgift af bygningerne på Nørrebrogade og i Risskov i Alt i alt betyder dette, at der ikke længere er belæg for et budgettere med et ekstra provenu fra Det nye universitetshospital. I overslagsårene forudsættes det, at forskelsværdierne på erhvervsejendomme vil stige i 2020 som følge af de kommende nye ejendomsvurderinger af erhvervsejendomme i Her fremskrives med dobbelttakst af den almindelige prisudvikling, hvilket ca. er på niveau med KL`s forventede stigning for landsplan. Provenuet fra offentlige ejendommes forskelsværdier samt offentlige og statslige grundværdier holdes konstant i budgetperioden på grund af stor usikkerhed omkring, hvilke konsekvenser det nye vurderingssystem får for disse værdier. Der budgetteres i med en uændret dækningsafgift på 5,75 for erhvervsejendomme, mens den jævnfør aftale mellem Socialdemokraterne, Venstre, Konservative, Aarhus Haandværker Forening, Erhverv Aarhus, Dansk Byggeri, Dansk Industri og LO-Aarhus nedsættes til 5,25 i Dækningsafgiften af offentlige ejendommes forskelsværdier er fastsat til lovens maksimum på 8,75, og dækningsafgiften af offentlige ejendommes grundværdier og statens ejendommes grundværdier er lovmæssigt fastlagt til halvdelen af grundskyldspromillen, altså 12, Selskabsskat Provenuet fra selskabsskatten i 2018, som er en afregning af 2015, ligger rekordhøjt på 494 mio. kr. (mod 350 mio. kr. sidste år). Provenuet i Aarhus i 2018 udgør 6,6% af landsplan mod 5,2% i Over en 5-årig periode (2014 fraregnet pga. atypisk højt fra tidligere år) har Aarhus gennemsnitligt modtaget 5,4% af provenuet på landsplan. Det høje beløb i 2018 er i god overensstemmelse med, at KL skønner højere indtægter i som følge af, at nogle enkelte større virksomheder har haft god indtjening i Fra 2020 og frem skønner KL igen mere normale indtægter. For Aarhus er der dog en stor stigning i provenuet fra 2017 til 2018, så 2019 kan ikke nødvendigvis antages at ligne Pga. uvisheden om dette, budgetteres som sædvanligt med KL`s skøn for overslagsårene og Aarhus` andel sættes til det 5-årige gennemsnit.

6 Dette giver i et årligt provenu på mio.kr. 3. Generelle tilskud og udligning Det kommunale tilskuds- og udligningssystem er komplekst og består af en række forskellige udligningsordninger samt et beskæftigelsestilskud og visse særlige tilskudsordninger af mindre omfang. Finansieringsudvalget under Økonomi- og Indenrigsministeriet arbejder i øjeblikket på en analyse af udligningssystemet, som bl.a. skal komme med løsninger på, hvordan de byrdefordelingsmæssige konsekvenser af refusionsomlægningen fra 2016 fremadrettet kan håndteres i udligningssystemet. Det forventes, at udvalget afleverer sin rapport ultimo 2017, og at der i løbet af foråret vil være politiske forhandlinger på Christiansborg med henblik på, at der kan være en aftale på plads om tilpasninger i udligningssystemet inden kommunernes budgetlægning for Med dette in mente skønnes de samlede indtægter fra generelle tilskud og udligning i Magistratens budgetforslag at udgøre mio. kr. i 2018, mio. kr. i 2019, mio. kr. i 2020 og mio. kr. i Det kommunale tilskuds- og udligningssystem Det kommunale tilskuds- og udligningssystem består grundlæggende af et bloktilskud, der dels medfinansierer udligningsordninger, dels finansierer statstilskuddet. I systemet er der en række forskellige udligningsordninger - de væsentligste er landsudligningen, hovedstadsudligningen samt udligningsordningen for kommuner med højt strukturelt underskud. Herudover eksisterer der et separat beskæftigelsestilskud samt en række mindre tilskuds- og udligningsordninger, hvoraf nogle er mellemkommunale, mens andre er finansieret af bloktilskuddet. Nedenstående figur skitserer systemet og de forskellige ordninger, og derefter beskrives de væsentligste ordninger, der har størst betydning for Aarhus Kommunes økonomi.

7 Figur: Det samlede kommunale tilskuds- og udligningssystem Landsudligning Landsudligningen omfatter alle landets 98 kommuner og foretages på grundlag af en kommunes beregnede strukturelle overskud eller underskud. Dette beregnes via et objektivt udgiftsbehov sammenholdt med kommunens skatteindtægter ved en gennemsnitlig skatteprocent. Metoden er i hovedtræk: Der beregnes et aldersbetinget udgiftsbehov ud fra antallet af 0-6-årige, skolebørn, erhvervsaktive, ældre og så videre. Hertil lægges det sociale udgiftsbehov. Dette dannes ud fra en række parametre, der udtrykker kommunernes grad af social tyngde. Endeligt sammenlignes det samlede udgiftsbehov med kommunernes indtægtsgrundlag i form af indtægter fra skat og grundskyld ved gennemsnitlige skatteprocenter. En kommune kan ikke selv påvirke sit udgiftsbehov - det beregnes af Økonomi- og Indenrigsministeriet. Om en kommune er fattig eller rig afgøres altså af summen af ovenstående tre forhold, idet ingen af faktorerne kan betragtes isoleret fra de øvrige. En kommunes strukturelle overskud eller underskud udlignes i landsudligningen med 61%, således at kommuner med et overskud betaler et bidrag på 61% af sit overskud til fællesskabet, mens kommuner med et underskud modtager et tilskud på 61% af sit underskud fra fællesskabet. I 2018 er der 10 kommuner, der har et strukturelt overskud, og som derfor bidrager til ordningen. Aarhus Kommune har som følge af en ung befolkning et meget lavt aldersbetinget udgiftsbehov. Både det sociale udgiftsbehov og beskatningsgrundlaget pr. indbygger er på et landsgennemsnitligt niveau. Samlet betyder det, at Aarhus Kommune har et noget mindre strukturelt underskud end den gennemsnitlige kom-

8 mune, og derfor modtager Aarhus Kommune et relativt lille udligningstilskud - svarende til ca. 4,2% af de samlede pulje, der anvendes til landsudligningen. At Aarhus Kommune har et lavt strukturelt underskud er også ensbetydende med, at Aarhus ikke modtager udligningstilskud fra udligningsordningen for kommuner med højt strukturelt underskud. Statstilskud Den del af bloktilskuddet, som ikke anvendes til finansiering af landsudligningen og udligningsordningen for kommuner med højt strukturelt underskud, fordeles til kommunerne i forhold til deres indbyggertal. En andel af statstilskuddet er betinget af, at kommunerne samlet set har overholdt de aftalte udgiftsrammer. 3 mia. kr. af statstilskuddet er således afhængigt af, at kommunernes samlede ramme for serviceudgifter (servicerammen) er overholdt. Endvidere kan 1 mia. kr. være betinget af aftaleoverholdelse af en ramme for anlægsudgifterne. Det er tilfældet i Aarhus Kommune modtager i ,9% af statstilskuddet, som fordeles til kommunerne efter indbyggertal. Jf. afsnit 3.3 foretages der i Aarhus Kommune ofte en række korrektioner til statstilskuddet som følge af den valgte budgetteringsmetode på bl.a. overførselsområdet. Beskæftigelsestilskud Til finansiering af de kommunale udgifter til forsikrede ledige (primært dagpenge) modtager kommunerne et beskæftigelsestilskud. Formålet med etableringen af et selvstændigt beskæftigelsestilskud har for det første været at give kommunerne et incitament til at få forsikrede ledige i job, og for det andet at understøtte den økonomiske bæredygtighed i kommunerne gennem en kompensation, der er relativt tæt forbundet med udviklingen i ledigheden. Beskæftigelsestilskuddet udmeldes i to dele: Grundtilskuddet svarer til kommunens samlede tilskud to år tidligere. Som følge af denne mekanisme videreføres resultatet (tab/gevinst) to år tidligere som i budgetåret. Merudgiftsbehovet udgøres herefter af forskellen mellem grundtilskuddet og de forventede udgifter i budgetåret - heri skønnes bl.a. over ledighedsudviklingen over de seneste to år. Merudgiftsbehovet af beskæftigelsestilskuddet er underlagt en midtvejsregulering i budgetåret samt en efterregulering på baggrund af det endelige regnskab på landsplan. I efterreguleringen indgår bl.a. den relative udvikling i ledigheden i kommunen sammenlignet med landsdelen ved fordelingen af mer-/mindreudgifter i forhold til det udmeldte tilskud. Aarhus Kommune har siden beskæftigelsestilskuddets indførsel i 2010 oplevet et stigende tab på området, som i regnskabet for 2016 var vokset til 200 mio. kr. Analyser har vist, at der er tale om en række forskellige systemfejl, der bl.a. bevirker, at kommuner med massiv befolkningstilvækst systematisk underkompenseres. Desuden belønnes kommunerne for at mindske arbejdsstyrken i stedet for at skabe beskæftigelse. Sammen med andre kommuner har Aarhus Kommune løbende påpeget problemerne overfor relevante ministre, og det er forventningen, at Finansieringsudvalget, som pt arbejder med forskellige analyser i relation til udligningssystemet, også arbejder med en løsning på disse problemer. Selskabsskat Kommunerne modtager et provenu fra selskabers skattebetalinger. Der er dog en mellemkommunal udligningsordning forbundet hermed, hvilket betyder, at 50% af forskellen mellem en kommunes provenu fra selskabsskat pr. indbygger og landsgennemsnitte udlignes. Hvis en kommune har et lavere provenu fra selskabsskat pr. indbygger end landsgennemsnittet, vil kommunen modtage et udligningstilskud fra ordningen svarende til 50% af forskellen - og omvendt vil en kommune med et højere provenu fra selskabsskat pr. indbygger end landsgennemsnittet betale et bidrag på 50% af forskellen til landsgennemsnittet. Der er ingen statslige midler eller bloktilskudsfinansiering i denne udligningsordning,

9 Flygtninge, indvandrere og efterkommere Der er en særlig udligningsordning vedrørende generelle merudgifter til flygtninge, indvandrere og efterkommere såsom udgifter til integration og sprogundervisning, folkeskole samt sociale og sundhedsmæssige udgifter. Kommuner med få flygtninge og indvandrere i deres befolkning yder et samlet bidrag til ordningen, mens kommuner med mange flygtninge og indvandrere får et samlet tilskud fra ordningen. en højere andel af befolkningen. Aarhus Kommune modtager et betydeligt tilskud fra ordningen. I en tidligere analyse har Finansieringsudvalget fastslået, at udligningen i denne ordning er for høj, så det forventes, at resultatet af Finansieringsudvalgets igangværende arbejde også indeholder forslag til at nedbringe udligningen på området - eller at integrere ordningen i den generelle landsudligning. 3.2 Budgetteringsmetode i Aarhus Kommune Indtægterne fra generelle tilskud og udligning budgetteres med udgangspunkt i KL s skatte- og tilskudsmodel, som udmønter de årlige økonomiaftaler mellem regeringen og KL. Som input til modellen anvendes Aarhus Kommunes egne forventninger til de kommunale skatteindtægter samt befolkningsprognose, som dermed indgår i beregningen af de konkrete tilskuds- og udligningsbeløb. Generelle antagelser Det er i forbindelse med budgettet for 2018 antaget, at likviditetstilskuddet fortsætter uændret også i overslagsårene. Endvidere er det forudsat, at Aarhus Kommune i 2018 får et tab på beskæftigelsestilskuddet på 200 mio. kr., hvilket svarer til det realiserede tab på ordningen i For 2019 og frem forventes systemfejlene vedrørende beskæftigelsestilskuddet løst via de forventede justeringer af udligningssystemet, og derfor budgetteres med indtægter svarende til de forventede udgifter. Videre er det antaget, at de forventede justeringer af udligningssystemet medfører et tab på 20 mio. kr. om året på de øvrige omlægninger af systemet. Budgetforslaget tager endeligt udgangspunkt i, at byrådet vælger selvbudgettering i 2018 til budgettering af skatter og generelle tilskud. Korrektioner til skatte- og tilskudsmodellens forudsætninger Til KL s skatte- og tilskudsmodel er der foretaget en række korrektioner, som bevirker, at der i forhold til modellen budgetteres med flere indtægter fra statstilskuddet. Størstedelen af korrektionerne kan henføres til, at der på udgiftssiden er forudsat en anden udgiftsudvikling end den, som KL forudsætter i overslagsårene. Korrektion af overførsler - inkl. investeringsmodeller På baggrund af magistratsafdelingernes budgetforslag laves en korrektion for udviklingen i overførselsudgifterne fra R2016 til BO2021. Korrektionen er for det første et udtryk for, at magistratsafdelingerne skønner udviklingen i overførslerne fra 2016 til 2021 anderledes end det, der er skønnet i økonomiaftalen for 2018, og som KL skønner for de efterfølgende år. Grundlæggende afspejler korrektionen, at der budgetteres med en højere vækst i udgifterne til overførsler i Aarhus end hvad der følger af økonomiaftalen og KL s forventninger til de efterfølgende år. Forskellen mellem udgiftsvæksten i Magistratens budgetforslag og KL s forventninger skyldes grundlæggende, at der i Beskæftigelsesforvaltningens udgiftsbudget bl.a. er indlagt konsekvenser af befolkningstilvæksten.

10 Korrektionen indeholder for det andet en korrektion som følge af genberegningen af refusionsomlægningen og justeringen af udligningssystemet i budgetforslaget. Denne skal sikre, at der i Magistratens budgetforslag samlet set budgetteres med et tab på 20 mio. kr. i 2018 og frem. For det tredje indeholder korrektionen en forudsætning om en årlig gevinst på overførselsområdet (ekskl. nye investeringsmodeller, men inkl. investeringsmodeller, som havde virkning i 2016) på 46,7 mio. kr. Der anvendes her samme forudsætning som i budgettet for bortset fra, at den årlige gevinst er nedskrevet med 10 mio. kr. som følge af, at udgiftsudviklingen på overførselsområdet fra 2015 til 2016 i Aarhus betyder, at den årlige gevinst på overførselsområdet i de seneste 4 kendte regnskaber (R2013-R2016) er blevet 10 mio. kr. lavere (fra en gennemsnitlig gevinst på 16,7 mio. kr. til 6,7 mio. kr.). Gevinsten på de 46,7 mio. kr. lægges permanent ind i alle år svarende til metoden i budget Endeligt, for det fjerde, er der indarbejdet en korrektion som følge af nye investeringsmodeller (og justeringer af hidtidige) på beskæftigelsesområdet, som er blevet vedtaget i B2017 og ved R i alt 7,5 mio. kr. årligt. Disse elementer indgår ikke i det seneste aflagte regnskab. Formålet med investeringsmodeller er at iværksætte en opprioriteret beskæftigelsesindsats, som forventes at give øget selvforsørgelse og dermed at nedbringe udgifterne til overførsler. Det indebærer en forventning om, at investeringsmodellerne slår igennem i økonomien og bidrager til en mere positiv udvikling i overførslerne i Aarhus end på landsplan. Den samlede korrektion er 219 mio. kr. i 2019, 214 mio. kr. i 2020 og 207 mio. kr. i 2021 (løbende priser). Korrektionen i 2018 er ikke indregnet i de generelle tilskud, men er indarbejdet under den generelle overførselsreserve på driftsreserven (i alt en mindreudgift på 117 mio. kr.) til imødegåelse af enten mindreudgifter til overførslerne eller til en midtvejsregulering af overførselsudgifterne i sommeren Korrektionen er beregnet i løbende priser, og der er i overslagsårene anvendt en forventet korrigeret satsreguleringsprocent på 1,25%. Byggesagsbehandling I budgetforliget for indgik en forudsætning om, at en forbedret byggesagsbehandling ville give 8 mio. kr. mere om året i indtægter fra udligningssystemet som følge af bedre BBR-data. Da dette endnu ikke indgår i et færdigt regnskabsår og dermed ikke er en del af kommunens økonomi, foretages korrektionen også i budgettet for Korrektionen skal dog som udgangspunkt fjernes i budgettet for , da regnskabet for 2017 på det tidspunkt er aflagt. Effekten for 2017 er indregnet i den generelle overførselsreserve på driftsreserven. Ældreklippekort i Sundhed og Omsorg I AB2018 lagde Sundhed og Omsorg ca. 22 mio. kr. ind i budgettet fra 2019 og frem, fordi det nye ældreklippekort (fra FL2017) fra 2019 bliver bloktilskudsfinansieret i stedet for at være finansieret via en ansøgningspulje. Det var forventningen, at KL også havde lagt pengene ind i bloktilskuddet i skatte- og tilskudsmodellens overslagsår, men da det ikke er tilfældet, lægges de ind som en korrektion i MB2018, således at der er overensstemmelse mellem budgettets udgifts- og indtægtsside. Tilskudsmodellens forudsætninger om nettorenter m.v. Der er i skatte- og tilskudsmodellens overslagsår forudsat et væsentligt højere niveau for nettorenteindtægter m.v., end hvad der har været resultatet af de senere års økonomiaftaler. Dette betyder, at balancetilskuddet i disse år er tilsvarende mindre. Forudsætningen vurderes at være for pessimistisk, og derfor korrigeres modellens forudsætninger, så der i stedet anvendes et niveau for nettorenter, finansforskydninger m.v., som svarer til gennemsnittet af de seneste 4 års økonomiaftaler. Det indebærer merindtægter i 2019 på 34 mio. kr., 36 mio. kr. i 2020 og 36 mio. kr. i 2021.

11 Tilskudsmodellens forudsætninger om nettoanlægsudgifter Der er i skatte- og tilskudsmodellens overslagsår forudsat et bruttoanlægsniveau på 17 mia. kr., hvilket svarer til det aftalte anlægsniveau i Økonomiaftalen for Der er imidlertid forudsat et væsentligt højere anlægsindtægtsniveau i overslagsårene end i 2018, hvilket KL ikke kan begrunde i nogle konkrete forhold. Det betyder, at balancetilskuddet i disse år er tilsvarende mindre. Forudsætningen vurderes at være for pessimistisk, og derfor korrigeres modellens forudsætninger, så der i stedet anvendes et anlægsindtægtsniveau, som svarer til niveauet i Det indebærer merindtægter i 2019 på 9 mio. kr., 18 mio. kr. i 2020 og 28 mio. kr. i Budget Indtægterne fra generelle tilskud og udligning ser på den baggrund således ud i Magistratens budgetforslag : kr., løbende priser Udligning og generelle tilskud: Landsudligning Korrektion for overudligning Statstilskud heraf betinget vedr. service heraf betinget vedr. anlæg heraf egne korrektioner Efterreguleringer - tidligere år Udligning af selskabsskat Flygtninge og indvandrere (netto) Særtilskud: Likviditetstilskud Beskæftigelsestilskud Bedre kvalitet i dagtilbud Generelt løft i ældreplejen Styrket kvalitet i ældreplejen Overgangsordning vedr. refusionsomlægning Akutfunktioner i hjemmesygeplejen Kommunale bidrag til regionerne Refusion af købsmoms I alt Ændring i forhold til Budget Note: - = indtægter 4. Finansforskydninger Med finansforskydninger (Balanceforskydninger) menes årets forskydninger i beholdningerne af aktiver og passiver, herunder forbrug af likvide aktiver og optagelse af lån. Der er en snæver sammenhæng mellem hovedkonto 8 balanceforskydninger og hovedkonto 9 finansiel status. Der er endvidere tæt sammenhæng mellem forbruget af likvide aktiver, optagelsen af lån samt udviklingen i renteudgifterne på hovedkonto 7.

12 Kommunernes balanceforskydninger er reguleret af en lang række love, cirkulærer og bekendtgørelser. Af de væsentligste love m.v., som har betydning for likvide aktiver og lån kan nævnes Lov om kommunernes styrelse, 44 vedrørende placeringen af kommunernes likvide aktiver. Bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v. Lov om midlertidig binding af kommunernes overskudslikviditet. Bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v. Den årlige aftale mellem KL og regeringen om kommunernes økonomi. Den overordnede målsætning for kommunens aktiver og passiver under et er, at disse sammensættes på den mest hensigtsmæssige måde set i forhold til kommunens generelle økonomiske situation og budgetter, jf. Aarhus Kommunes Økonomiske politik og Finansielle strategi. For kommunens aktiver er den overordnede målsætning, at aktiverne placeres på en sådan måde, at der opnås den størst mulige forventede forrentning under hensyntagen til risici, samtidig med, at der herunder opnås den størst mulige sikkerhed mod tab. Ligeledes skal aktiverne placeres under hensyntagen til retningslinjerne for ansvarlig investering. For kommunens passiver er den overordnede målsætning at minimere finansieringsomkostningerne ved lånoptagelse under hensyntagen til risici, ønsket om budget- og projektsikkerhed og kommunens økonomiske situation generelt. Lånoptagelse medvirker til at sikre tilstrækkelig likviditet. Aarhus Kommune har som overordnet målsætning for likviditeten, at der til enhver tid skal være en samlet likviditet opgjort efter kassekreditreglen på minimum kroner pr. indbygger, jf. den økonomiske politik. Målsætningen skal sikre fleksibilitet og handlemuligheder i kommunens samlede økonomi, samt sikre en robusthed i likviditeten overfor uforudsete begivenheder. Der er forskellige niveauer, der kræver forskellige tiltag. Et gennemsnitligt niveau på under kr. pr. indbygger vil kræve væsentlige økonomiske tiltag med henblik på at styrke og sikre en tilstrækkelig likviditet, jf. den finansielle strategi. Udviklingen i de likvide aktiver er dels bestemt af budgetterede kassehenlæggelser og kassetræk, dels af en række uforudsete eller ikke planlagte hændelser. Kasseændringerne skal derfor ses i sammenhæng med udviklingen i kommunens økonomi generelt (finansiering af overskud/underskud), men også i sammenhæng med, at forskydninger i udgifter fra et år til et andet år har stor betydning for størrelsen af kasseændringerne. Der skal gøres opmærksom på, at der er en sammenhæng mellem de seneste års udvikling i likviditeten og optagelsen af langfristede lån, idet man styrker eller svækker likviditeten alt efter, hvor meget lånemulighederne udnyttes. Likvide aktiver søges holdt på et niveau, der tilgodeser muligheden for at dække sæsonsvingninger i kommunens udgifter, samt i et rimeligt omfang uforudsete hændelser, og vil i øvrigt være stærkt påvirket af afvigelser mellem budget og regnskab i de enkelte år. 4.1 Forskydninger i likvide aktiver Der er betydelige usikkerheder forbundet med at skønne over gennemsnitslikviditeten gennem hele budgetperioden, da den påvirkes af en række pt. ukendte faktorer, herunder tidsmæssige forskydninger i opsparing, anlægsudgifter og indtægter, fremtidige låneadgange mm.

13 Gennemsnitslikviditeten opgjort efter kassekreditregelen er aktuelt på ca. 1,9 mia. kroner og dermed i det grønne område, som i kommunens økonomiske politik er fastlagt til mere end kroner pr. indbygger. Likviditeten forventes at være faldende i løbet af budgetperioden, og at komme i det gule område på kroner pr. indbygger. De vigtigste forklaringer på, at der forventes fald i gennemsnitslikviditeten er køb af amtssygehuset samt betalingsforskydninger på de bynære havnearealer. Der er samlet budgetteret med et kasseforbrug i budgetperioden 2017 til 2021 på i alt 1,6 mia. kr. Med en kassebeholdning ultimo 2016 på 545 mio. kr. vil kassebeholdningen ultimo 2021 være på cirka -1 mia. kr. Forbruget af likvide aktiver er budgetteret med udgangspunkt i kendte beslutninger og forudsætninger om fx forbrug af opsparing på de decentraliserede områder, samt disponering af budgetlagte beløb til større infrastrukturprojekter. Erfaringsmæssigt har det vist sig, at der er en overvurdering af forbruget i det korrigerede budget (aktuelt vedrørende 2017) på grund af tidsforskydninger af udgifter m.v. Hertil kommer, at den gennemsnitlige kassebeholdning, målt som et løbende gennemsnit over de sidste 365 dage erfaringsmæssigt er større end ultimo kassebeholdningen. Disse forhold bevirker tilsammen, at kassebeholdningen forventes at have et højere niveau i hele budgetperioden, end det umiddelbart fremgår ovenfor. De rentemæssige konsekvenser af denne mere gunstige forventning til kassebeholdningen er indarbejdet i budgettet. Likviditetsudviklingen vil dog blive fuldt nøje i hele budgetperioden, og vil blive afrapporteret til byrådet via løbende kvartalsoversigter. Korrigeres der for ovenstående vil kasseforbruget i hele perioden være cirka 500 mio. kr. mindre end ovennævnte og således en forventet kassebeholdning ultimo 2021 på cirka -500 mio. kr. og en forventet gennemsnitlig likviditet på cirka 800 mio. kr. Økonomi- og Indenrigsministeriets krav til kommunernes gennemsnitlige kassebeholdning vil være overholdt i budgetperioden. Likviditetsudviklingen er dog fortsat faldende i hele budgetperioden. Givet den faldende tendens i likviditeten, er der fortsat et behov for at have fokus på området, men presset på likviditeten er aftaget. 4.2 Lån Nettolånoptagelsen (omfattende ældreboliger, hvile-i-sig-selv -området, samt de skattefinansieret område) udgør ca. 700 mio. kr. i perioden Set i relation til kommunens skattefinansierede gæld og den finansielle egenkapital er det dog udviklingen i nettolåntagningen på det skattefinansierede område, der er relevant. På det skattefinansierede område budgetteres der med en nettolånoptagelse på 368 mio. kr. i budgetperioden under ét. Der er indarbejdet en fuld udnyttelse af lånemulighederne og dermed den størst mulige lånoptagelse af hensyn til at sikre en tilstrækkelig likviditet. 4.3 Forskydninger i langfristede tilgodehavender og øvrige finansforskydninger Nettoudgiften vedr. forskydninger i langfristede tilgodehavender kan primært henføres til følgende forhold: Indskud i Landsbyggefonden, der består af udlån til fonden til finansiering af almennyttigt boligbyggeri og til særstøtte til boligforeningsafdelinger med særlige vanskeligheder. Indskuddet i Landsbyggefonden har varieret fra år til år, men er på 14% af udgifterne, hvis ikke andet besluttes. Med økonomiaftalen for 2017 er den kommunale grundkapitalindskud til alment boligbyggeri sat til 10%.

14 Der er budgetteret med en mindre nettoindtægt, der er et resultat af udgifter vedr. forøgelse af restancer, forskydninger i aktiver vedr. fonds og legater, indtægter vedr. beboerindskud i ældreboliger, byggekredit til ældreboliger i byggeperioden og øvrige forskydninger i kortfristet gæld.

Balanceforskydninger

Balanceforskydninger Budget 2016-2019 - 1 - Hovedkonto 8, Balanceforskydninger Balanceforskydninger 1. Grundlag og beskrivelse af ydelser Hovedkonto 8 indeholder årets forskydninger i beholdningerne af aktiver og passiver,

Læs mere

Baggrundsnotat om finansiering - budget

Baggrundsnotat om finansiering - budget Baggrundsnotat om finansiering - budget 2019-2022 Dette notat indeholder forudsætninger og beskrivelser af de indtægter, der indtægtsføres på henholdsvis hovedkonto 7 (renter, skatter og generelle tilskud)

Læs mere

Balanceforskydninger

Balanceforskydninger Budget 2015-2018 - 1 - Hovedkonto 8, Balanceforskydninger Balanceforskydninger 1. Grundlag og beskrivelse af ydelser Hovedkonto 8 indeholder årets forskydninger i beholdningerne af aktiver og passiver,

Læs mere

Der er endvidere tæt sammenhæng mellem forbruget af likvide aktiver, optagelsen af lån samt udviklingen i renteudgifterne på hovedkonto 7.

Der er endvidere tæt sammenhæng mellem forbruget af likvide aktiver, optagelsen af lån samt udviklingen i renteudgifterne på hovedkonto 7. - 219 - Balanceforskydninger 1. Grundlag og beskrivelse af ydelser Hovedkonto 8 indeholder årets forskydninger i beholdningerne af aktiver og passiver, og herunder hører forbrug af likvide aktiver og optagelse

Læs mere

Balanceforskydninger

Balanceforskydninger - 165 - Balanceforskydninger 1. Grundlag og beskrivelse af ydelser Hovedkonto 8 indeholder årets forskydninger i beholdningerne af aktiver og passiver, og herunder hører forbrug af likvide aktiver og optagelse

Læs mere

Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning.

Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning. Bilag 7 Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning. Byrådet skal ved budgetvedtagelsen tage stilling til, om kommunen vil tage imod statens

Læs mere

Hovedkonto 7. Renter og finansiering

Hovedkonto 7. Renter og finansiering Hovedkonto 7. Renter og finansiering - 318-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 7 består af renter, tilskud og udligning, skatter m.v. Renterne omfatter renteindtægter

Læs mere

KL har på baggrund heraf udsendt nye skøn for den forventede vækst i udskrivningsgrundlaget og bloktilskudspuljen mv. for årene 2014-2019.

KL har på baggrund heraf udsendt nye skøn for den forventede vækst i udskrivningsgrundlaget og bloktilskudspuljen mv. for årene 2014-2019. ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 11.august 2015 Økonomibilag nr. 5 2015 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsid: 25.20.00-S55-2-14 Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning

Læs mere

ØKONOMIUDVALGET BEVILLINGSOMRÅDE 70.70

ØKONOMIUDVALGET BEVILLINGSOMRÅDE 70.70 ØKONOMIUDVALGET BEVILLINGSOMRÅDE 70.70 Bevillingsområde 70.70 Renter af likvide aktiver Beskrivelse af opgaver Bevillingsområdet omfatter renter på kommunens kassekredit samt renter af de værdipapirer

Læs mere

Balanceforskydninger

Balanceforskydninger - 201 - Balanceforskydninger 1. Grundlag og beskrivelse af ydelser Hovedkonto 8 indeholder årets forskydninger i beholdningerne af aktiver og passiver, og herunder hører forbrug af likvide aktiver og optagelse

Læs mere

Katter, tilskud og udligning

Katter, tilskud og udligning S Katter, tilskud og udligning Kommunens samlede indtægter (skatteindtægter, tilskud og udligning) er i 2016 budgetteret til 2.463,2 mio. kr. netto. Hovedparten af disse indtægter kommer fra personskatterne.

Læs mere

Renter, tilskud, udligning, skatter mv.

Renter, tilskud, udligning, skatter mv. Renter, tilskud, udligning, skatter mv. 70.70 Renter af likvide aktiver 70.72 Renter af lån 70.74 Renter i øvrigt 70.80 Generelle tilskud mv. 70.82 Skatter BEVILLINGSOMRÅDE 70.70 70.70 Renter af likvide

Læs mere

Sammenfatning I nedenstående tabel sammenfattes prognoserne for skatter, tilskud og udligning, som bliver gennemgået i notatet.

Sammenfatning I nedenstående tabel sammenfattes prognoserne for skatter, tilskud og udligning, som bliver gennemgået i notatet. ØKONOMI OG STYRING Økonomibilag nr. 6 2018 Dato: 8. oktober 2018 Tlf. dir.: 2214 0651 E-mail: okonomi@balk.dk Kontakt: Casper Mørch Pelch Sagsid: 00.30.10-P19-3-18 Skatter, generelle tilskud og udligning

Læs mere

16. Skatter, tilskud og udligning

16. Skatter, tilskud og udligning 16. Dette notat gennemgår kommunens muligheder for finansiering af -18 i form af skatter, tilskud og udligning samt de usikkerheder, som er forbundet med valg af finansiering. Byrådet skal ved budgetvedtagelsen

Læs mere

Økonomibilag nr. 5 2014. Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning. Indledning

Økonomibilag nr. 5 2014. Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning. Indledning ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 16. august 2014 Økonomibilag nr. 5 2014 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsid: 25.20.00-S55-1-14 Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning

Læs mere

KL har på baggrund heraf udsendt nye skøn for den forventede vækst i udskrivningsgrundlaget og bloktilskudspuljen mv. for årene

KL har på baggrund heraf udsendt nye skøn for den forventede vækst i udskrivningsgrundlaget og bloktilskudspuljen mv. for årene ØKONOMI OG STYRING Økonomibilag nr. 4 2018 Dato: 10. august 2018 Tlf. dir.: 2214 0651 E-mail: okonomi@balk.dk Kontakt: Casper Mørch Pelch Sagsid: 00.30.10-P19-3-18 Skatter, generelle tilskud og udligning

Læs mere

Skatter, generelle tilskud og udligning

Skatter, generelle tilskud og udligning ØKONOMI OG STYRING Økonomibilag nr. 5 2016 Dato: 11. august 2016 Tlf. dir.: 4477 2205 E-mail: mbje@balk.dk Kontakt: Mikkel Bo Jensen Sagsid: 25.20.00-S55-1-16 Skatter, generelle tilskud og udligning Indledning

Læs mere

Renter, tilskud, udligning, skatter mv.

Renter, tilskud, udligning, skatter mv. Renter, tilskud, udligning, skatter mv. 70.70 Renter af likvide aktiver 70.72 Renter af lån 70.74 Renter i øvrigt 70.80 Generelle tilskud mv. 70.82 Skatter BEVILLINGSOMRÅDE 70.70 70.70 Renter af likvide

Læs mere

Renter, tilskud, udligning, skatter mv.

Renter, tilskud, udligning, skatter mv. Renter, tilskud, udligning, skatter mv. 70.70 Renter af likvide aktiver 70.72 Renter af lån 70.74 Renter i øvrigt 70.80 Generelle tilskud mv. 70.82 Skatter BEVILLINGSOMRÅDE 70.70 70.70 Renter af likvide

Læs mere

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 Center for Økonomi og Styring Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. +4549282318 tlj11@helsingor.dk Dato 03.07.14 Sagsbeh. tlj11 Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 1 Indledning og sammenfatning

Læs mere

KL har på baggrund heraf udsendt nye skøn for den forventede vækst i udskrivningsgrundlaget og bloktilskudspuljen mv. for årene

KL har på baggrund heraf udsendt nye skøn for den forventede vækst i udskrivningsgrundlaget og bloktilskudspuljen mv. for årene ØKONOMI OG STYRING Økonomibilag nr. 4 2017 Dato: 10. august 2017 Tlf. dir.: 4477 2205 E-mail: mva1@balk.dk Kontakt: Marianne Husmer Vang Sagsid: 00.30.10-P19-8-16 Skatter, generelle tilskud og udligning

Læs mere

Notatet er af teknisk karakter og skal ses som et tilbud til de politikere, der ønsker en nærmere gennemgang af tilskuds- og udligningsordningerne.

Notatet er af teknisk karakter og skal ses som et tilbud til de politikere, der ønsker en nærmere gennemgang af tilskuds- og udligningsordningerne. Til: Byrådet BILAG 3 Budgettering af Tilskud og udligning. Indledning I dette notat redegøres for Furesø Kommunes tilskud og udligning for 2015-2018, som indgår i Totalbudget 2015-2018 til budgettets 2.

Læs mere

16. Skatter, tilskud og udligning

16. Skatter, tilskud og udligning 16. 16. Kommunalbestyrelsen skal ved vedtagelsen af Egedal Kommunes budget for beslutte, hvorvidt Kommunen skal tage imod statsgarantien for skatter, tilskud og udligning, eller om Kommunen skal vælge

Læs mere

katter samt tilskud og udligning

katter samt tilskud og udligning S katter samt tilskud og udligning Kommunens samlede indtægter (skatteindtægter, tilskud og udligning) er i 2012 budgetteret til 2.388,7 mio. kr. netto. Hovedparten af disse indtægter kommer fra personskatterne.

Læs mere

Notat. Budget Indtægter. Indledning

Notat. Budget Indtægter. Indledning Notat Stab Økonomi, IT & Digitalisering Budget 2018 - Indtægter 18. august 2017 Indledning Notatet kommenterer på den forventede indtægtsudvikling for årene 2018-2021. Vurderingen af indtægtsudviklingen

Læs mere

Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning

Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning ØKONOMI OG PERSONALE Økonomibilag nr. 6 2013 Dato: 16. august 2013 Tlf. dir.: 44776316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsnr: 2013-1275 Dok.nr: 2013-117504 Skatter, generelle tilskud og kommunal

Læs mere

Valget mellem statsgaranti og selvbudgettering

Valget mellem statsgaranti og selvbudgettering Administrationen anbefaler at statsgarantien vælges for 2018. I forbindelse med budgetvedtagelsen skal byrådet træffe et valg mellem selvbudgettering og statsgaranti i forhold til budgettering af indkomstskat,

Læs mere

Bemærkninger til. renter og finansiering

Bemærkninger til. renter og finansiering Bemærkninger til renter og finansiering 1 i hele 1.000 kr. Renter og finansiering BF2018 BO2019 BO2020 BO2021 07.22 Renter af likvide aktiver -3.470-2.892-2.423-2.042 05 Indskud i pengeinstitutter -3.470-2.892-2.423-2.042

Læs mere

Notat. Budget indtægter. Indledning. 17. august Notatet kommenterer på den forventede indtægtsudvikling for årene

Notat. Budget indtægter. Indledning. 17. august Notatet kommenterer på den forventede indtægtsudvikling for årene Notat Økonomi Økonomi og Udbud Budget 2016 - indtægter 17. august 2015 Indledning Notatet kommenterer på den forventede indtægtsudvikling for årene 2016-2019. Sagsid. Konsekvenserne af aftalen mellem KL

Læs mere

Generelle tilskud: Kommunal udligning 550.076 612.698 625.683 661.633 Tilskud 293.392 280.027 315.683 303.893 I alt 843.468 892.725 941.366 965.

Generelle tilskud: Kommunal udligning 550.076 612.698 625.683 661.633 Tilskud 293.392 280.027 315.683 303.893 I alt 843.468 892.725 941.366 965. Skatter og tilskud Nettodriftsudgifterne på det skattefinansierede område i kommunens budget finansieres af forskellige afgifter, skatter og tilskud, som budgetlægges i politikområdet finansiering. Her

Læs mere

Indtægtsprognose

Indtægtsprognose Indtægtsprognose 2018-2021 1. Ny indtægtsprognose 2018-2021 Der er udarbejdet en ny prognose for indtægterne for skat, tilskud og udligning i juli 2017. De nye indtægter er baseret på udmeldt statsgaranti

Læs mere

Indtægtsprognose

Indtægtsprognose Indtægtsprognose 2014 1. Prognose for indtægter 2014 Økonomistaben har foretaget en beregning af indtægterne fra skatter og generelle tilskud for 2014 på baggrund af Indenrigs- og Sundhedsministeriets

Læs mere

Tabel 1. Budget 2014 Hovedområde (1.000 kr.) Udgift Indtægt Netto

Tabel 1. Budget 2014 Hovedområde (1.000 kr.) Udgift Indtægt Netto Økonomiudvalget Renter, tilskud, udligning og skatter Den samlede budgetramme for 2014 kan opgøres som følger: Tabel 1. Budget 2014 Hovedområde (1.000 kr.) Udgift Indtægt Netto Bev. Renteindtægter 0-4.000-4.000

Læs mere

Finansposter budgetbidrag 2013

Finansposter budgetbidrag 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi og HR Bilag 5 Finansposter budgetbidrag 2013 Økonomiforvaltningens budgetbidrag 2013 svarer til vedtaget budget 2012 med enkelte undtagelser og

Læs mere

07.22.10 Investerings- og placeringsforeninger Kontoen indeholder renter og udbytter fra midler placeret i Investerings- og placeringsforeninger.

07.22.10 Investerings- og placeringsforeninger Kontoen indeholder renter og udbytter fra midler placeret i Investerings- og placeringsforeninger. Økonomiudvalget Renter, tilskud, udligning og skatter Den samlede budgetramme for 2015 kan opgøres som følger: Tabel 1. Budget 2015 Funktion Hovedområde (1.000 kr.) Nettoudgifter 2015 BF 2016 BF 2017 BF

Læs mere

Skatter Budget 2011-2014. Beløb i 1.000 kr. R2009 B2010 B2011 BO2012 BO2013 BO2014

Skatter Budget 2011-2014. Beløb i 1.000 kr. R2009 B2010 B2011 BO2012 BO2013 BO2014 Skatter Budget 2011-2014 Skatter De kommunale skatter udgøres for langt hovedpartens vedkommende af personskatter med 91,2 pct. af de samlede skatter. Den næststørste skattekilde er ejendomsskat med 7,6

Læs mere

16. Skatter, tilskud og udligning

16. Skatter, tilskud og udligning er 16. 16. Kommunalbestyrelsen skal ved vedtagelsen af Egedal Kommunes budget for beslutte, hvorvidt Kommunen skal tage imod statsgarantien for skatter, tilskud og udligning, eller om Kommunen skal vælge

Læs mere

Notat. Budget indtægter. Indledning

Notat. Budget indtægter. Indledning Notat Økonomi Økonomi og Udbud Budget 2017 - indtægter 17. august 2016 Indledning Notatet kommenterer på den forventede indtægtsudvikling for årene 2017-2020. Vurderingen af indtægtsudviklingen er baseret

Læs mere

Bemærkninger til. renter og finansiering

Bemærkninger til. renter og finansiering Bemærkninger til renter og finansiering 139 140 i hele 1.000 kr. Renter og finansiering B2017 BO2018 BO2019 BO2020 07.22 Renter af likvide aktiver -3.464-2.567-2.297-2.583 05 Indskud i pengeinstitutter

Læs mere

Notat. Indtægter Indledning

Notat. Indtægter Indledning Notat Stab Økonomi, IT & Digitalisering Indtægter 2019-2022 21. august 2018 Indledning Notatet kommenterer på den forventede indtægtsudvikling for årene 2019-2022. Vurderingen af indtægtsudviklingen er

Læs mere

Tabel 1.1 Samlede skatteindtægter i Budget 2017 samt budgetforslag 2018 til 2021

Tabel 1.1 Samlede skatteindtægter i Budget 2017 samt budgetforslag 2018 til 2021 Notat 10. juli 2017 Sagsbeh.: mkv J.nr.: 00.30.00-A00-11-15 Økonomiafdelingen Bilag 5 Skat 1. Opsummering Det samlede skatteskøn viser mindreindtægter på 109,0 mio. kr. i 2018 som bliver til merindtægter

Læs mere

genn Indtægtsprognose

genn Indtægtsprognose genn Indtægtsprognose 2017-2020 Ny indtægtsprognose 2017 2020 Der er udarbejdet en ny prognose for indtægterne for skat, tilskud- og udligning i juli 2016. De nye indtægter er baseret på udmeldt statsgaranti

Læs mere

NOTAT: Skat og tilskud/udligning til 1. behandlingen af budget 2014-2017 16. august 2013

NOTAT: Skat og tilskud/udligning til 1. behandlingen af budget 2014-2017 16. august 2013 Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse Sagsnr. 241649 Brevid. 1719007 Ref. THP/TKK Dir. tlf. 46 31 30 65 tinakk@roskilde.dk NOTAT: Skat og tilskud/udligning til 1. behandlingen af budget 2014-2017

Læs mere

Hovedområde (1.000 kr.) Udgift Indtægt Netto

Hovedområde (1.000 kr.) Udgift Indtægt Netto Økonomiudvalget Renter, tilskud, udligning og skatter Den samlede budgetramme for 2012 kan opgøres som følger: Tabel 1. Budget 2012 Hovedområde (1.000 kr.) Udgift Indtægt Netto Bev. Renteindtægter 0 4.000

Læs mere

Bilag 4. Notat. Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti for 2014. 1. Fællesmøde mellem Magistraten og Økonomiudvalget.

Bilag 4. Notat. Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti for 2014. 1. Fællesmøde mellem Magistraten og Økonomiudvalget. Bilag 4 Notat Til: Kopi: til: 1. Fællesmøde mellem Magistraten og Økonomiudvalget Byrådets medlemmer Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Den 12. september 2013 Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti

Læs mere

Formålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 3 afsnit (samt et bilag):

Formålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 3 afsnit (samt et bilag): Notat Vedrørende: Valg mellem statsgaranti og selvbudgettering 2016 Sagsnavn: Budget 2016-19 Sagsnummer: 00.01.00-S00-6-14 Skrevet af: Brian Hansen E-mail: brian.hansen@randers.dk Forvaltning: Budget Dato:

Læs mere

Bilag 4. Notat. Valget mellem statsgaranti og selvbudgettering for Fællesmøde mellem Magistraten og Økonomiudvalget.

Bilag 4. Notat. Valget mellem statsgaranti og selvbudgettering for Fællesmøde mellem Magistraten og Økonomiudvalget. Bilag 4 Notat Til: Kopi: til: 1. Fællesmøde mellem Magistraten og Økonomiudvalget Byrådets medlemmer Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Den 11. september 2014 Valget mellem statsgaranti og selvbudgettering

Læs mere

Økonomiudvalget renter, tilskud, udligning og skatter

Økonomiudvalget renter, tilskud, udligning og skatter Den samlede budgetramme for 2011 kan opgøres som følger: Tabel 1. Budget 2011 Hovedområde (1.000 kr.) Udgift Indtægt Netto Bev. Renteindtægter 0-5.004-5.004 07.22 Renter af likvide aktiver 07.22.05 Indskud

Læs mere

Den kommunale indkomstskat - personskatterne opkræves med hjemmel i lovbekendtgørelse nr. 725 af 26. juni 2006.

Den kommunale indkomstskat - personskatterne opkræves med hjemmel i lovbekendtgørelse nr. 725 af 26. juni 2006. 1.000 k r. Bu dget B udge toversla g lø be nde priser 2013 2014 2015 2016 Udgi ft 9.94 8 9.01 4 9.2 48 9.4 88 Indtæ gt 2.282.22 6 2. 313.40 2 2.3 84.0 06 2.4 49.0 31 Refusion Nett o -2.272.27 8-2. 304.38

Læs mere

NOTAT. Indtægtsskøn budget

NOTAT. Indtægtsskøn budget NOTAT Indtægtsskøn budget 2016-2019 Skatter, tilskud og udligning Kommunens indtægtsside bestående af skatter, tilskud og udligning budgetteres i et af Kommunernes Landsforening udviklet prognoseprogram.

Læs mere

Katter, tilskud og udligning

Katter, tilskud og udligning S Katter, tilskud og udligning Kommunens samlede indtægter (skatteindtægter, tilskud og udligning) er i 2017 budgetteret til 2.477,1 mio. kr. netto. Hovedparten af disse indtægter kommer fra personskatterne.

Læs mere

Hovedkonto 7. Renter og finansiering

Hovedkonto 7. Renter og finansiering Hovedkonto 7. Renter og finansiering 300 1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 7 består af renter, tilskud og udligning, skatter m.v. Renterne omfatter renteindtægter af

Læs mere

Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning

Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning ØKONOMI OG PERSONALE Økonomibilag nr. 5 2012 Dato: 7. august 2012 Tlf. dir.: 4477 2231 E-mail: kst@balk.dk Kontakt: Kåre Stevns Sagsnr: 2012-515 Dok.nr: 2012-140068 Skatter, generelle tilskud og kommunal

Læs mere

Renter, tilskud, udligning, skatter m.v.

Renter, tilskud, udligning, skatter m.v. - 1 - Renter, tilskud, udligning, skatter m.v. 1. Beskrivelse af ydelser Hovedkonto 7 består af renter, tilskud, udligning, skatter m.v.: Renter omfatter renteindtægter af kommunens tilgodehavender og

Læs mere

Valget mellem statsgaranti og selvbudgettering i 2013

Valget mellem statsgaranti og selvbudgettering i 2013 Økonomistaben September 2012 Budget & Analyse Valget mellem statsgaranti og selvbudgettering i 2013 Ved byrådets 2. behandling af budgettet den 10. oktober 2012 skal det besluttes, om kommunen vælger statsgaranti,

Læs mere

NOTAT. Til beregning af forskellen mellem indtægter ved henholdsvis selvbudgettering og statsgaranti anvendes KL s skatte- og tilskudsmodel.

NOTAT. Til beregning af forskellen mellem indtægter ved henholdsvis selvbudgettering og statsgaranti anvendes KL s skatte- og tilskudsmodel. Side 1/6 NOTAT Til: Sagsnr.: Vedr.: Økonomiudvalg / Byråd 00.30.10-Ø00-8-17 Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti Dato: 25-09-2018 Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti Byrådet skal ved vedtagelsen

Læs mere

Bilag 5. Tilskud og udligning

Bilag 5. Tilskud og udligning Bilag 5 Tilskud og udligning 22. april 2013 Sagsbehandler: JTP Dok.nr.: 2013/0006724-2 Kommunaldirektørområdet Økonomiafdelingen Indledning Der er en række ændringer på både skat og T/U (tilskud-udligning)

Læs mere

Finansiering. (side 26-33) 26 BUDGET 2018 SAMT OVERSLAGSÅRENE

Finansiering. (side 26-33) 26 BUDGET 2018 SAMT OVERSLAGSÅRENE (side 26-33) 26 BUDGET 2018 SAMT OVERSLAGSÅRENE 2019-2021 Finansiering Budgettet indenfor finansiering (hovedkonto 7 og 8) består af følgende: Generelle tilskud, udligning og skatter Renter Forskydninger

Læs mere

Bilag 3. Notat. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune. Valg mellem statsgaranti og selvbudgettering for Drøftelse ved 2.

Bilag 3. Notat. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune. Valg mellem statsgaranti og selvbudgettering for Drøftelse ved 2. Bilag 3 Notat Side 1 af 7 Til Til Byrådet Drøftelse ved 2. Fællesmøde Valg mellem statsgaranti og selvbudgettering for 2016 Byrådet skal ved vedtagelsen af budgettet træffe et valg mellem selvbudgettering

Læs mere

Kommunen skal ved budgetlægningen af skatteindtægter, tilskud og udligning vælge mellem to forskellige budgetteringsmetoder:

Kommunen skal ved budgetlægningen af skatteindtægter, tilskud og udligning vælge mellem to forskellige budgetteringsmetoder: Bilag 3 september 2014 Økonomiafdelingen Valg mellem statsgaranti og selvbudgettering Kommunen skal ved budgetlægningen af skatteindtægter, tilskud og udligning vælge mellem to forskellige budgetteringsmetoder:

Læs mere

Skatteprocenter. Indkomstskat

Skatteprocenter. Indkomstskat Skatteprocenter I budgetforslaget for 2011 14 er der budgetteret med uændrede skatteprocenter i forhold til budget 2010. Skatteprocenterne for Dragør Kommune i 2011 fremgår af nedenstående tabel. Tabel

Læs mere

Skatter, tilskud og udligning Revideret budgetskøn for :

Skatter, tilskud og udligning Revideret budgetskøn for : NOTAT 21. august 2015 LRASM Skatter, tilskud og udligning Revideret budgetskøn for 2016-2019: Der er den 3. juli indgået en økonomiaftale for 2016 mellem regeringen og KL, som indebærer betydelige ændringer

Læs mere

Generelle bemærkninger

Generelle bemærkninger Indledning Budget 2009 er vedtaget på Kommunalbestyrelsens møde den 8. oktober 2008. Budgettet baserer sig på en budgetaftale, som omfatter alle kommunalbestyrelsens partier på nær Socialistisk Folkeparti.

Læs mere

Hovedkonto 8. Balanceforskydninger

Hovedkonto 8. Balanceforskydninger Hovedkonto 8. Balanceforskydninger - 306-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 8 indeholder dels årets forskydninger i beholdningen af aktiver og passiver og dels hele

Læs mere

Bilag 4. Økonomiudvalgets finansposter i budgetbidraget for 2019

Bilag 4. Økonomiudvalgets finansposter i budgetbidraget for 2019 KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi Bilag 4. Økonomiudvalgets finansposter i budgetbidraget for 2019 Økonomiforvaltningens budgetbidrag 2019 svarer til Indkaldelsescirkulæret for

Læs mere

Tabel 1.1 Samlede skatteindtægter i budget 2017 samt budgetforslag 2018 til 2021

Tabel 1.1 Samlede skatteindtægter i budget 2017 samt budgetforslag 2018 til 2021 Notat 27. april 2017 Sagsbeh.: mkv J.nr.: 00.30.00-A00-11-15 Økonomiafdelingen Bilag 5 Skat 1. Opsummering Det samlede skatteskøn viser samlede mindreindtægter på 3,7 mio. kr. i 2018 stigende til 18,4

Læs mere

Valg af statsgaranti eller selvbudgettering Budget 2018

Valg af statsgaranti eller selvbudgettering Budget 2018 Valg af statsgaranti eller selvbudgettering Budget 2018 Byrådet skal træffe et valg mellem selvbudgettering og statsgaranti i forhold til budgettering af indkomstskat, tilskud og udligning for 2018. Valget

Læs mere

7. Budgettering af udskrivningsgrundlag, tilskud og udligning

7. Budgettering af udskrivningsgrundlag, tilskud og udligning 7. Budgettering af udskrivningsgrundlag, tilskud og udligning Skatteprocenter I budgetforslaget for 2015 2018 er der budgetteret med ændrede skatteprocenter i forhold til budget 2014, idet: Grundskyldspromillen

Læs mere

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget Notat Center for Økonomi og Ejendomme Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282318 Mob. 25312318 tlj11@helsingor.dk Dato 18.08.2015 Sagsbeh. Thomas Ljungberg Jørgensen Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune

Læs mere

Bemærkninger til. renter og finansiering

Bemærkninger til. renter og finansiering Bemærkninger til renter og finansiering 145 146 i hele 1.000 kr. B2019 BO2020 BO2021 BO2022 07.22 Renter af likvide aktiver -3.056-2.269-1.778-1.599 05 Indskud i pengeinstitutter -3.056-2.269-1.778-1.599

Læs mere

Indtægtsprognose 2015-18

Indtægtsprognose 2015-18 Indtægtsprognose 2015-18 Beregningen af kommunens indtægter fra skat samt tilskud og udligning er i det nuværende beregnede basisbudget i hovedtræk baseret på udmeldt statsgaranti for 2015, dvs. det er

Læs mere

Økonomiudvalget Renter, tilskud, udligning, skatter, afdrag på lån og låneoptagelse 263

Økonomiudvalget Renter, tilskud, udligning, skatter, afdrag på lån og låneoptagelse 263 Renter, tilskud, udligning, skatter, afdrag på lån og låneoptagelse 263 07.32.20 Renteindtægter af udlån. -70.900 Renteindtægter på udlån til Hou Lystbådehavn -70.900 Renter af udlån 2018 2019 2020 2021

Læs mere

Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse. Sagsnr. 272958 Brevid. 2178095. Ref. THP/TKK Dir. tlf. 46 31 30 65 tinakk@roskilde.dk

Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse. Sagsnr. 272958 Brevid. 2178095. Ref. THP/TKK Dir. tlf. 46 31 30 65 tinakk@roskilde.dk Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse Sagsnr. 272958 Brevid. 2178095 Ref. THP/TKK Dir. tlf. 46 31 30 65 tinakk@roskilde.dk NOTAT: 1. skøn på skat og tilskud/udligning i budget 2016-2019 20. august

Læs mere

Renterne omfatter renteindtægter af kommunens tilgodehavender og gæld samt kursgevinster og -tab på de likvide aktiver og optagne lån.

Renterne omfatter renteindtægter af kommunens tilgodehavender og gæld samt kursgevinster og -tab på de likvide aktiver og optagne lån. - 312-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 7 består af renter, tilskud og udligning, skatter m.v. Renterne omfatter renteindtægter af kommunens tilgodehavender og gæld

Læs mere

Indtægter statsgaranti eller selvbudgettering?

Indtægter statsgaranti eller selvbudgettering? Brøndby Kommune Centralforvaltningen Økonomiafdelingen 19. september 2013 UNDERBILAG A TIL BUDGETBILAG VI Indtægter 2014 - statsgaranti eller selvbudgettering? Brøndby Kommune har som tidligere år - valget

Læs mere

Økonomiudvalget Renter, tilskud, udligning, skatter, afdrag på lån og låneoptagelse 263

Økonomiudvalget Renter, tilskud, udligning, skatter, afdrag på lån og låneoptagelse 263 Renter, tilskud, udligning, skatter, afdrag på lån og låneoptagelse 263 07.22.05-07 Renteindtægter af likvide aktiver. -285.000 Der er forudsat en forrentning på 0,8 % af en gennemsnitlige Kassebeholdning

Læs mere

Bilag 5 Skatteindtægter

Bilag 5 Skatteindtægter Bilag 5 Skatteindtægter 26. marts 2015 Sagsbeh: jtp Sag: 2015/0007766 Dokument: 2 Økonomiafdelingen Opsummering Det nye skøn for skatteindtægter viser samlede mindreindtægter på 78 mio. kr. i 2016 med

Læs mere

BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter

BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter Til: Økonomiudvalget Fra: Budget- og Analyseafdelingen BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter Indledning I dette notat vil der blive gjort rede for budgettering af Furesø Kommunes skatteindtægter. 19.

Læs mere

2 Kommunal udligning

2 Kommunal udligning Kommunal udligning Kommunal udligning Tilskuds- og udligningssystemet består af en række komponenter: Bloktilskud (statstilskud) Landsudligning Hovedstadsudligning Udligningstilskud til kommuner med højt

Læs mere

Generelle tilskud. Økonomiudvalget. 07 Renter, tilskud, udligning, skatter m.v. 62 Tilskud og udligning. Specielle bemærkninger til budgettet

Generelle tilskud. Økonomiudvalget. 07 Renter, tilskud, udligning, skatter m.v. 62 Tilskud og udligning. Specielle bemærkninger til budgettet 1.000 k r. B u dg et B u dg et ov ers lag lø be n d e p r iser 2 0 1 3 2 0 1 4 2 01 5 2 0 1 6 U d gi ft 44.17 5 4 4.9 75 45. 702 46.44 5 In d tæ g t 1. 221.40 6 1.21 0.2 74 1.2 08. 690 1. 210.21 9 Refu

Læs mere

Bilag 5. Den 3. august 2011 Aarhus Kommune

Bilag 5. Den 3. august 2011 Aarhus Kommune Bilag 5 Den 3. august 2011 Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Generelt I prognosen er der anvendt budgettet for perioden 2011-2014, mens der i 2015-30 er foretaget en fremskrivning af indtægter og udgifter

Læs mere

Ændringer i økonomien siden B2014-2017

Ændringer i økonomien siden B2014-2017 Bilag 2 Dato 20-08-2014 Ændringer i økonomien siden B2014-2017 Tabellen viser de væsentligste ændringer i økonomien i budgetforslaget for 2015-2018. Ændringerne er kommet til, siden Byrådet sidst har behandlet

Læs mere

Frederikshavn Kommune Budget 2015 2018

Frederikshavn Kommune Budget 2015 2018 Frederikshavn Kommune Budget 2015 2018 Skat og generelle tilskud selvbudgettering eller statsgaranti Center for Økonomi og Personale, september 2014 Sag nr. 13/25192 # 166255-14 Indhold Sammenfatning...

Læs mere

Bilag 6 Skøn for tilskud og udligning

Bilag 6 Skøn for tilskud og udligning Bilag 6 Skøn for tilskud og udligning 7. august 2014 Sagsbeh: jtp/thol Sag: 2014/0023967 Dokument: 2 Samlet indtægtsskøn Notatet opsummerer indledningsvis de samlede konsekvenser af de nye skøn for indtægter

Læs mere

INDTÆGTSSIDEN BUDGET 2009

INDTÆGTSSIDEN BUDGET 2009 Indtægtssiden Udskrivningsgrundlaget Nedenstående oversigt viser skøn over udviklingen i udskrivningsgrundlag 2007 til 2012. Udskrivningsgrundlaget for personskat er basis for den væsentligste indtægt

Læs mere

Indtægtsprognose budget

Indtægtsprognose budget Indtægtsprognose budget 2016-2019 Indtægtsprognosen for 2016-19 er beregnet og viser i hovedtræk en forøgelse af indtægterne i budgetperioden på 92,8 mio. kr. Merindtægterne afspejler imidlertid også væsentlige

Læs mere

Til Økonomiudvalget 05-03-2015. Sagsnr. 2015-0061783. ØU Budgetbidrag 2016 - finansposter

Til Økonomiudvalget 05-03-2015. Sagsnr. 2015-0061783. ØU Budgetbidrag 2016 - finansposter KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi og HR Til Økonomiudvalget ØU Budgetbidrag 2016 - finansposter Økonomiforvaltningens budgetbidrag 2016 svarer til vedtaget budget 2015 med enkelte

Læs mere

Renter, tilskud, udligning, skatter m.v.

Renter, tilskud, udligning, skatter m.v. - 1 - Renter, tilskud, udligning, skatter m.v. 1. Beskrivelse af ydelser Hovedkonto 7 består af renter, tilskud, udligning, skatter m.v.: Renter omfatter renteindtægter af kommunens tilgodehavender og

Læs mere

De væsentligste årsager til, at den nye indtægtsprognose afviger fra den gamle, er:

De væsentligste årsager til, at den nye indtægtsprognose afviger fra den gamle, er: Brøndby Kommune Centralforvaltningen Økonomiafdelingen 16. april 2015 NOTAT Underbilag A til Budgetbilag II Det tekniske budgetforslag Kommunens indtægter 2016-2019 Dette er en kort redegørelse for udsigterne

Læs mere

Bilag 6 Tilskud og udligning

Bilag 6 Tilskud og udligning Bilag 6 Tilskud og udligning Ændringsforslag til budget 2013 for tilskud og ning 16. august 2012 Sagsbehandler: JJJ Dok.nr.: 2012/0062713-4 Kommunaldirektørområdet Økonomiafdelingen 1 Indledning Dette

Læs mere

Renter, tilskud, udligning, skatter m.v.

Renter, tilskud, udligning, skatter m.v. - 1 - Renter, tilskud, udligning, skatter m.v. 1. Beskrivelse af ydelser Hovedkonto 7 består af renter, tilskud, udligning, skatter m.v.: Renter omfatter renteindtægter af kommunens tilgodehavender og

Læs mere

Formålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 4 afsnit:

Formålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 4 afsnit: Notat Vedrørende: Notat om valg mellem statsgaranti og selvbudgettering i 2017 Sagsnavn: Budget 2017-20 Sagsnummer: 00.01.00-S00-5-15 Skrevet af: Brian Hansen E-mail: brian.hansen@randers.dk Forvaltning:

Læs mere

B2013 BF2014 BO2015 BO2016 BO2017

B2013 BF2014 BO2015 BO2016 BO2017 Bilag 4 Skatteskøn 21. april 2013 Sagsbehandler: JTP Dok.nr.: 2013/0006724-1 Kommunaldirektørområdet Økonomiafdelingen Skøn til 1. finansielle orientering Skatteindtægterne i nærværende redegørelse er

Læs mere

Sagsnr Til Økonomiudvalget. Dokumentnr Sagsbehandler Kristoffer Collovich Haals Jensen

Sagsnr Til Økonomiudvalget. Dokumentnr Sagsbehandler Kristoffer Collovich Haals Jensen KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT 07-03-2016 Til Økonomiudvalget Sagsnr. 2016-0042371 Dokumentnr. 2016-0042371-2 ØU budgetbidrag 2017 - finansposter Bilag Sagsbehandler Kristoffer

Læs mere

Renter, tilskud, udligning, skatter m.v.

Renter, tilskud, udligning, skatter m.v. - 1 - Renter, tilskud, udligning, skatter m.v. 1. Beskrivelse af ydelser Hovedkonto 7 består af renter, tilskud, udligning, skatter m.v.: Renter omfatter renteindtægter af kommunens tilgodehavender og

Læs mere

Bilag 6 Tilskud og udligning

Bilag 6 Tilskud og udligning Notat 9. maj 2016 Sagsbeh.: mkv J.nr.: 00.30.00-A00-11-15 Økonomiafdelingen Bilag 6 Tilskud og udligning 1. Opsummering De samlede nøgletal for skat (bilag 5) og tilskud og udligning opsummeres i nærværende

Læs mere

Finansiering. (side 25-32) 25 BUDGET 2019 SAMT OVERSLAGSÅRENE

Finansiering. (side 25-32) 25 BUDGET 2019 SAMT OVERSLAGSÅRENE (side 25-32) 25 BUDGET 2019 SAMT OVERSLAGSÅRENE 2020-2022 Budgettet indenfor finansiering (hovedkonto 7 og 8) består af følgende: Generelle tilskud, udligning og skatter Renter Forskydninger i likvider

Læs mere

Valg mellem statsgaranti og selvbudgettering

Valg mellem statsgaranti og selvbudgettering Notat 27. september 2017 Økonomiafdelingen Valg mellem statsgaranti og selvbudgettering En kommune kan ved hvert budget vælge mellem et statsgaranteret indtægtsgrundlag eller et eget skøn for indtægtsgrundlaget,

Læs mere

Økonomiudvalget Renter, tilskud, udligning, skatter, afdrag på lån og låneoptagelse 261

Økonomiudvalget Renter, tilskud, udligning, skatter, afdrag på lån og låneoptagelse 261 Renter, tilskud, udligning, skatter, afdrag på lån og låneoptagelse 261 07.32.20 Renteindtægter af udlån. -52.000 Renteindtægter på udlån til Hou Lystbådehavn -52.000 Renter af udlån 2019 2020 2021 2022

Læs mere

Generelle bemærkninger

Generelle bemærkninger givet et overblik over grundlaget for regnskabet. Regnskab 6 GENERELLE BEMÆRKNINGER Formålet med de generelle bemærkninger er at give et samlet overblik over den økonomiske side af regnskabet. De generelle

Læs mere