Ledelse under forandringsprocesser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ledelse under forandringsprocesser"

Transkript

1 Ledelse under forandringsprocesser - om lederens beslutningspræmisser under en intern fusionsproces i en offentlig organisation Sina Harbo Christensen Cand.mag. i Læring og Forandringsprocesser 1 Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Nærværende artikel tager udgangspunkt i en afdelingsleders erfaringer med at træffe beslutninger i relation til en intern fusionsproces, hvor flere afdelinger i en organisation sammenlægges til én. Som analytisk referenceramme anvendes Luhmanns systemteoretiske begreber beslutning og iagttagelse. Artiklens to hypoteser er, at et øget refleksivitetsniveau kan medvirke til opkvalificering af lederens evne til at løse strategiske ledelsesopgaver under fusionsprocesser, og at lederens evne til refleksivt at iagttage organisationens ubesluttede beslutningspræmisser kan anvendes som et redskab hertil. Artiklen konkluderer, at lederen laver en iagttagelse af første orden, men at de ubesluttede beslutningspræmisser forbliver blinde pletter for hende. Introduktion Fusioner anvendes af regeringen som en metode til modernisering af den offentlige sektor, hvilket er en bærende årsag til de mange nutidige sammenlægninger af organisationer og afdelinger i organisationer indenfor sektoren (Finansministeriet, 2005). Fusionsprocesser er dog ikke uden udfordringer for lederen, hvorfor det forekommer relevant at beskæftige sig med perspektiver, der vedrører lederens rolle under en fusionsproces. Begrebet fusion forstås i nærværende artikel som en organisatorisk sammenlægning af flere enheder. Denne sammenlægning udgør endvidere en kompleks forandringsproces, der indeholder flere elementer, som påvirker hinanden i en ofte modsatrettet proces (Finansministeriet 2005:8). Eksempelvis kan regeringens moderniseringstanke stå i kontrast til, at der under fusionsprocesser ofte ikke tilføres ekstra ressourcer i form af tid til udvikling af lederens kompetencer, så de matcher de krav til opgaveløsning, som den nye situation fører med sig. Ved kompetencer forstås i nærværende artikel lederens potentiale til imødekommelse af arbejdslivets krav. Kompetencer er foruden faglig viden og færdigheder også lederens personlige og sociale evner som fleksibilitet, ansvarlighed, samarbejdsevne og innovationsevne (Keller 2010:81). Kompetence tilskrives ud fra denne forståelse flere aspekter ved lederen som individ, dette afspejler dermed også en erkendelse af, at faglige og personlige evner ikke kan skilles ad under lederens opgaveløsning. Det bliver derfor også relevant at beskæftige sig med sider af ledelseshvervet, der ikke kun relaterer sig til faglig viden, men også er af mere personlig karakter, som evnen til at opkvalificere og anvende denne faglighed på bedst mulig vis, hvilket refleksivitet kan anvendes til. Ved refleksivitet forstår nærværende artikel evnen til at forholde sig til egne handlinger og antagelser. For lederen medfører en fusionsproces ændrede vilkår at bedrive ledelse under og dermed også en ændring af ledelsesopgaverne. Når opgaverne ændres, må kompetencerne til at løse disse, udvikles tilsvarende for at sikre, at fusionens strategiske mål opnås (Digmann og Huges 2007:14). Hertil 1 Artiklen er forfattet inden forfatteren dimitterede fra studiet. 1

2 foreslår artiklen en øget refleksivitet som middel til at opretholde ledelseskvaliteten under fusionsprocesser, hvilket kan operationaliseres via lederens fokus på ubesluttede beslutningspræmisser samt evne til at iagttage disse præmisser. Artiklens første hypotese er, at et øget refleksivitetsniveau vil opkvalificere lederens evne til at løse strategiske arbejdsopgaver under fusionsprocessen, hvilket er en fundamental del af ledelse under forandringer (Digmann & Huges 2007:15) og derfor essentiel at beskæftige sig med. For at kunne lykkes med sin generelle ledelsesopgave under en sådan proces, må lederen løse denne strategiske del på bedst mulig vis. Strategisk ledelse under fusionsprocesser: består i at udarbejde scenarier, risikoanalyser og procesplaner og i det hele taget være forberedt på dét, der kan opstå, længe inden det eventuelt sker. (Citat:Digmann & Huges 2007:15). Strategisk ledelse under fusionsprocesser handler om at iagttage sammenhænge og vurdere hvilke tiltag, der vil være nødvendige for at imødekomme organisationens fremtidige udfordringer. Dermed er strategisk ledelse direkte sammenhængende med: organisatoriske systemers evne til at omstille og udvikle sig med henblik på overlevelse under skiftende vilkår. (Citat: Bakka & Fivelsdal 2010:279). Under en fusion er lederens evne til at bedrive strategisk ledelse altså en grundlæggende faktor for, om organisationen formår at nå målet med denne forandringsproces. Artiklens anden hypotese er, at denne del af ledelsesopgaven kan udvikles via lederens evne til refleksivt at iagttage organisationens ubesluttede beslutningspræmisser, hvilket kan ske via iagttagelse. Videnskabsteoretisk afsæt Nærværende artikel tager udgangspunkt i et individuelt kvalitativt forskningsinterview med lederen af en af de fusionerende afdelinger i den undersøgte organisation. Den kvalitative forskningsmetodik er anvendt, idet der sigtes mod at de indsamlede data afspejler den måde, lederen forholder sig til verden på. Det er lederens oplevelser og erfaringer med fusionsprocessen, artiklen tager udgangspunkt i, og derfor også denne del der ønskes undersøgt. Det individuelle kvalitative forskningsinterview komplementerer denne metode, idet formen centrerer sig om at åbne op for lederens oplevelse af fusionsprocessen i relation til hendes livsverden, idet hun som eneste respondent ytrer sig (Thisted 2011:184), og derved ikke forstyrres af andre respondenter. Systemteorien Som teoretisk referenceramme for analysen af interviewet anvender artiklen to begreber fra systemteorien, som vi møder dem hos sociologen Niklas Luhmann ( ): Beslutning og iagttagelse. Beslutningen Beslutningen forstår Luhmann som kommunikation, der indebærer en stillingtagen til sociale forventninger (Andersen 2001:10). En beslutning lægger ikke organisationens fremtid fast, men afstemmer medlemmernes handlinger og forventninger til senere beslutninger, og kan derfor forstås som både forventningsafstemmende og handlingsanvisende for organisationens medlemmer. Beslutningen indeholder et skel mellem før og efter beslutningen. Når beslutningen beslutter og derved markerer, at beslutningen er truffet, materialiseres et før og et efter beslutningen. Før beslutningen er det det, Luhmann benævner som åben kontingens, hvor det valg der via beslutningen fastlægges, kunne være truffet anderledes, hvis noget andet valgtes. Efter valget er beslutningen fastlåst og før beslutningens muligheder for at vælge anderledes er fravalgt (Andersen 2

3 2010:11). Dermed tager beslutningen også form som et kompleksitetsreducerende redskab, som lederen anvender til at afgrænse sig fra omverdenens påvirkninger med ved at vælge, hvilke af disse hun må tage stilling til frem for at tage stilling til dem alle. Beslutningens beslutningspræmis udgør det grundlag fremtidige beslutninger træffes ud fra. Det er organisationens tidligere beslutninger, der tilsammen danner rammen for, hvad der i fremtiden kan besluttes i organisationen. Beslutningspræmissen kan være ubesluttet, hvilket betyder, den er ikke reflekteret og derfor ikke bevidst for lederen. Det er blevet en del af praksis, noget man bare gør, fordi sådan har det altid været. Den ubesluttede beslutningspræmis kan imidlertid synliggøres via refleksiv iagttagelse af præmissen. Iagttagelse Luhmann forstår iagttagelse som en indikation indenfor rammen af en forskel. Noget indikeres: eksempelvis en ineffektiv ledelsesstil. Forskellen udgør de to sider en iagttagelse består af; på indersiden befinder sig det markerede, ledelsesstilen, på ydersiden befinder sig de umarkerede forestillinger om, hvad en effektiv ledelsesstil er. Denne umarkerede yderside benævner Luhmann en blind plet. Dette definerer iagttagelse af første orden. Den blinde plet kan imidlertid synliggøres for iagttageren via iagttagelse af anden orden, hvor den første iagttagelse iagttages og iagttageren derved kan forholde sig refleksivt til det iagttagede (Andersen 2001:7). På denne vis kan iagttagelse af anden orden synliggøre ubesluttede beslutningspræmisser for lederen. Det er som nævnt ovenstående et eksempel på en sådan beslutningspræmis, nærværende artikel beskæftiger sig med, og som nedenstående udfoldes yderligere i relation til interviewet med lederen. En ledelsesmæssig beslutningspræmis Som ledelsesmæssige beslutninger under fusionsprocessen nævner lederen i interviewet en del. Nærværende artikel fokuserer på ledelsesstil, altså hvilken type ledelse der i den nye afdeling skal bedrives. I relation hertil udtaler lederen: jeg skal til at samarbejde med en anden afdelingsleder, hvor vi hidtil har siddet på hver vores afdeling og arbejdet selvstændigt og vi bliver altså nu to ligestillede ledere vi to mødes fast for at snakke om, hvordan vi to vi forestiller os, at vi vil lede det her sted sammen det er noget nyt, det har vi aldrig prøvet før så det har givet anledning til noget nytænkning indenfor ledelse Denne beslutning medvirker til at afstemme lederens forventninger til ledelsessamarbejdet, idet ledelsesstilen udgør en præmis for fremtidige beslutninger. Desuden udgør beslutningen en kompleksitetsreducering, idet hun i samarbejde med sin ledelseskollega har truffet beslutningen om at bedrive kompetenceledelse. Dermed er ledelsesstilen fastlåst, og før beslutningen, hvor alle former for ledelse i princippet kunne vælges, er de nu valgt fra til fordel kompetenceledelse, som hun beskriver som følgende: Vi kalder det for kompetenceledelse vi tænker på tværs og hele vejen rundt på den måde tror vi på, at medarbejderne oplever ikke, at de mister en leder men at de får meget mere ledelse, men på forskellige områder vi har jo forskellige kompetencer og der er jo nogle steder, hvor vi er stærkere end den anden og omvendt lad os tage en ting som arbejdsmiljø, den opgave har vi primært lagt hen på én af lederne og som hun så skal forpligte sig på og fordybe sig i. Citatet belyser nogle af de præmisser, som beslutningen om at bedrive kompetenceledelse er truffet ud fra, også kaldet iagttagelse af første orden. I relation til citatet anser nærværende artikel lederens beslutningspræmisser som værende følgende antagelser: Hvis medarbejderne er kritiske overfor ledelsen, forringer det ledelseskvaliteten. 3

4 Ledere har forskellige kompetencer. Ledelsesopgaven opkvalificeres ved at lederne hver for sig beskæftiger sig med de ledelsesopgaver, der matcher deres kompetencer. Som ubesluttede beslutningspræmisser i relation hertil foreslår nærværende artikel: Lederens positive relation til medarbejderen er efterstræbelsesværdig. Ledelseskompetencer knytter sig til personen frem for professionen. Specialisering af ledelsesopgaver er efterstræbelsesværdigt. Disse ubesluttede beslutningspræmisser er tænkt, idet lederen ikke nævner dem. Forestiller vi os imidlertid disse præmisser som lederens blinde pletter i relation til beslutningen om at bedrive kompetenceledelse, kan disse gøres besluttelige via iagttagelse af anden orden. Dette giver lederen mulighed for at forholde sig refleksivt til de beslutninger, der er truffet på baggrund af de ubesluttede beslutningspræmisser og derved afgøre, om der eventuelt må træffes nye beslutninger i relation til det besluttede; ledelsesstilen. Ledelsesmæssig iagttagelse af anden orden Som nævnt ovenstående præsenterer lederen ikke iagttagelser af anden orden direkte i relation til de ubesluttede beslutningspræmisser, men hun nævner det kompetencedrevne ledelsesfællesskab som en mulighed for at kunne iagttage hinandens praksis og derved øge refleksionsniveauet: altså man bliver jo kigget på og får øje på selv, forskelle og ligheder, der kan være med til at udvikle ledelsen af den nye afdeling. Ved at have muligheden for at iagttage sin medleders praksis skabes der rum for refleksive iagttagelser af de iagttagelser, der skaber præmissen for lederens beslutninger; der skabes rum for iagttagelser af anden orden. Disse iagttagelser kan både relatere sig til ovennævnte- samt andre ubesluttede beslutningspræmisser i lederens praksis. Lederen henviser altså ikke direkte til ovenstående eksempler, men udtaler, at muligheden for at forholde sig til hinanden praksis er til stede i det nye ledelsesfællesskab. Dette kan i princippet føre til øget refleksivitet og dermed udvikling af den strategiske ledelsesopgave. Afrunding Fusioner i den offentlige sektor er en præmis. De udgør en kompleks forandringsproces, hvilket lederens strategiske ledelsesopgaver afspejler. Denne ledelsesdel er central i relation til, om en fusion opnår de opsatte mål for forandringen, hvorfor nærværende artikel beskæftiger sig med emnet. Som forslag til opkvalificering af strategiske beslutninger nævnes lederens evne til refleksivt at forholde sig til denne del af ledelsesopgaven under forandringsprocesser. Artiklens to hypoteser er, at et øget refleksivitetsniveau kan medvirke til opkvalificering af lederens evne til at løse strategiske arbejdsopgaver, og at lederens evne til refleksivt at iagttage organisationens ubesluttede beslutningspræmisser kan anvendes som et redskab hertil. Den interviewede leder nævner valg af ledelsesstil som en beslutning. Hun laver en iagttagelse af første orden, men formår ikke at lave en iagttagelse af anden orden i direkte relation til beslutningspræmissen, hvorfor de ubesluttede beslutningspræmisser forbliver blinde pletter for lederen. Hun nævner dog det nye ledelsesfælleskab som en mulighed for at iagttage og forholde sig refleksivt til hinandens praksis, for derved at udvikle ledelsesopgaven i takt med de forandringer, som fusionsprocessen medfører. Referencer Andersen, Å. N. (2001). Beslutningens ubesluttelighed. Working paper 3/

5 Bakka, F. J og Fivelsdal, E. (2010). Organisationsteori: Struktur, kultur, processer. 5. udgave. Handelshøjskolens Forlag. København Ø. Digmann, A og Huges, D. (2007). Fusioner i det offentlige. 1. udgave. Børsens Forlag. København K. Finansministeriet. (2005). Fusioner i Staten: erfaringer og anbefalinger: september Schultz Information, Albertslund og Finansministeriet, København K. Keller, H. D. (2010). Tilpassende og udviklende læring på arbejdspladsen i Stegeager, N og Laursen, E (red.) Organisationer i bevægelse: Læring, udvikling, intervention. 1. udgave. Samfundslitteratur. Frederiksberg C. Thisted, J. (2011). Forskningsmetode i praksis. Projektorienteret videnskabsteori og forskningsmetodik. 1. udgave. Munksgaard Danmark. København. Denne artikel er publiceret i Reflexen (vol. 9, nr. 1, 2014) under temaet Fællesskab, tilhør og læring. 5

Videndeling - om deling af viden mellem organisationen og det nyansatte medlem

Videndeling - om deling af viden mellem organisationen og det nyansatte medlem Videndeling - om deling af viden mellem organisationen og det nyansatte medlem Sina Harbo Christensen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

Indhold. 3.2.4 Organisationskultur... 71 3.2.5 Sammenfatning af caseanalyse... 80. 4 Konklusion 83. 5 Perspektivering 87. 6 Litteraturliste 91.

Indhold. 3.2.4 Organisationskultur... 71 3.2.5 Sammenfatning af caseanalyse... 80. 4 Konklusion 83. 5 Perspektivering 87. 6 Litteraturliste 91. Indhold 1 Introduktion 1 1.1 Indledning............................ 1 1.2 Problemfelt........................... 2 1.3 Problemformulering...................... 15 1.4 Videnskabsteoretiske ståsted.................

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Den trojanske kæphest

Den trojanske kæphest Frode Boye Andersen: Den trojanske kæphest Iagttagelse af kommunikation der leder "Afhandlingen tager empirisk afsæt i seks billeder fra et udviklingsprojekt i en organisation kaldet [Skolen] og argumenterer

Læs mere

norddjurs kommunes ledelsesgrundlag

norddjurs kommunes ledelsesgrundlag norddjurs kommunes ledelsesgrundlag Forord At være leder i Norddjurs er noget særligt! Når vi løfter os som ledere, løfter vi hele organisationen med os og skaber resultater. Derfor er ledelse et område

Læs mere

Den aktive forventningsafstemning

Den aktive forventningsafstemning Den aktive forventningsafstemning Scenekunstnerisk produktion er i langt de fleste tilfælde en kollaborativ proces og er derfor dybt afhængig af, at samarbejder fungerer på tværs af faggrupper, specialer

Læs mere

Oplevelser angående frivillig eller tvungen deltagelse

Oplevelser angående frivillig eller tvungen deltagelse Oplevelser angående frivillig eller tvungen deltagelse Tina Juel Ramvold Risager Cand.mag. i Læring og Forandringsprocesser 1 Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract En evaluering

Læs mere

Strategisk ledelse i skrumpende markeder

Strategisk ledelse i skrumpende markeder Strategisk ledelse i skrumpende markeder Uanset den konkrete situation ligger ansvaret for virksomhedens fremtid hos den øverste ledelse. Her er det vigtigt at være sig bevidst, om de afgørende strategiske

Læs mere

Mangfoldighedsledelse

Mangfoldighedsledelse Mangfoldighedsledelse - med fokus på forskellighed fremfor enshed som ideal Marie Louise Berg Mortensen & Pernille Marie Lind Stud.mag i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg

Læs mere

Ledelse hos De grønne pigespejdere

Ledelse hos De grønne pigespejdere Ledelse hos De grønne pigespejdere De grønne pigespejderes nye ledelseskoncept baserer sig på relevante dokumenter fra organisationen, på workshopforløb samt på erfaringer fra andre lignende organisationer.

Læs mere

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. 1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer

Læs mere

Brug af social pejling til gruppevejledning i 8. klasser

Brug af social pejling til gruppevejledning i 8. klasser Brug af social pejling til gruppevejledning i 8. klasser Lene Røjkjær Pedersen Stud. mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Vejledere ved Ungdommens

Læs mere

Umyndiggørelsen af pædagogens professionelle identitet

Umyndiggørelsen af pædagogens professionelle identitet Umyndiggørelsen af pædagogens professionelle identitet - pædagogernes kulturelle antagelser om sig selv i et samfundsperspektiv Pernille Bonderup Christensen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser

Læs mere

Stafetanalyse /Q&A Relay. Pia Lauritzen, ph.d.

Stafetanalyse /Q&A Relay. Pia Lauritzen, ph.d. Stafetanalyse /Q&A Relay Pia Lauritzen, ph.d. Stafetanalyse = en måde at tænke på Stafetkoncepter 3-i-1 Stafetanalyse vs. traditionelle undersøgelsesmetoder Bottom up = traditionelle metoder vendes på

Læs mere

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Astrid Haar Jakobsen 10. semester Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring of Filosofi Aalborg Universitet, København Abstract

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Kodeks for god ledelse

Kodeks for god ledelse Kodeks for god ledelse 1. Jeg påtager mig mit lederskab 2. Jeg er bevidst om mit ledelsesrum og den politiske kontekst, jeg er en del af 3. Jeg har viden om og forståelse for den faglige kontekst, jeg

Læs mere

Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter.

Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter. Didaktikopgave 7. semester 2011 Vi har valgt at bruge Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel 1 som baggrund for vores planlægning af et to- dages inspirationskursus for ledere og medarbejdere. Kursets

Læs mere

Lederuddannelse i øjenhøjde

Lederuddannelse i øjenhøjde Lederuddannelse i øjenhøjde Strategisk arbejde med lederuddannelse i kommunerne og på lederuddannelserne Århus den 8. april 2013 Ledelseskonsulent og - forsker Poula Helth 1 Poula Helth: Ledelseskonsulent

Læs mere

Poul Rask Nielsen. Professionssamarbejdet. mellem. lærere og pædagoger. Viden og værktøj

Poul Rask Nielsen. Professionssamarbejdet. mellem. lærere og pædagoger. Viden og værktøj Poul Rask Nielsen Professionssamarbejdet mellem lærere og pædagoger Viden og værktøj 1 Poul Rask Nielsen Professionssamarbejdet mellem lærere og pædagoger Viden og værktøj 1. udgave, 1. oplag, 2010 2010

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

Er pædagoger inkluderet i skolen?

Er pædagoger inkluderet i skolen? Er pædagoger inkluderet i skolen? Nadia Hvirgeltoft Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Artiklen omhandler pædagogers inklusion i skolens

Læs mere

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Anna Spaanheden Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel vil beskæftige

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 35 2009 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Personalepolitisk værdigrundlag for Vordingborg Kommune

Personalepolitisk værdigrundlag for Vordingborg Kommune Personalepolitisk værdigrundlag for Vordingborg Kommune Forord De personalepolitiske værdier for Vordingborg Kommune er udarbejdet i en spændende dialogproces mellem medarbejdere og ledere. Processen tog

Læs mere

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention nikolaj stegeager erik laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention Nikolaj Stegeager og Erik Laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring udvikling intervention Nikolaj

Læs mere

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune God kommunikation er en væsentlig forudsætning for, at vi lykkes med vores kerneopgaver. Denne kommunikationspolitik er værdibaseret og giver os et fælles grundlag

Læs mere

Den dobbelte virkelighed

Den dobbelte virkelighed + 2015 - kurser 14. november Den dobbelte virkelighed Den dobbelte virkelighed 1 2 Dit sind Din bevidsthed Din eksistens +Velkommen til kurset Stifter og underviser Carsten Laursen Den dobbelte virkelighed

Læs mere

Praksisfortælling. Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence

Praksisfortælling. Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence Praksisfortælling Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence Udarbejdet af Hanne Bruhn/Marianne Gellert Juni 2009 og redigeret marts 2010 1 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Vejviseren Introduktion til coaching i kollegasparring Nøglefærdigheder: Nysgerrighed og Aktiv lytning Spørgsmål der rykker Om underviseren Selvstændig

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

KREATIVITET - OG FILOSOFI

KREATIVITET - OG FILOSOFI P r o j e k t 2 01 2. 1 O k t. 1 2 fe b. 1 3 KREATIVITET - OG FILOSOFI Dagtilbuddet Riisvangen i samarbejde med Louise NabeNielsen Hvor skal vi hen? Opsamling - konklusioner Vidensdeling Evaluering Næste

Læs mere

Udvikling af ledelsessystemet i en organisation

Udvikling af ledelsessystemet i en organisation mindbiz Udvikling af ledelsessystemet i en organisation Poul Mouritsen Fra lederudvikling til ledelsesudvikling Tiderne ændrer sig og ledere bliver mere veluddannede inden for ledelsesfeltet. Den udvikling

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund.

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund. Forord Mennesker med handicap skal betragtes som ligeværdige borgere med samme ret som alle andre til at deltage aktivt i alle dele af samfundslivet. Sådan lyder det i FN konventionen om rettigheder for

Læs mere

- om nyuddannede og erfarne pædagoger, organisatoriske forandringer og anvendelse af teoretisk viden i praksis.

- om nyuddannede og erfarne pædagoger, organisatoriske forandringer og anvendelse af teoretisk viden i praksis. Læringskløft - om nyuddannede og erfarne pædagoger, organisatoriske forandringer og anvendelse af teoretisk viden i praksis. Sina Harbo Christensen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Fakta om medarbejderudviklingssamtalen

Fakta om medarbejderudviklingssamtalen Fakta om medarbejderudviklingssamtalen 2 Fakta om MUS FORORD Denne lille guide om medarbejderudviklingssamtalen er en af fem foldere der tilsammen dækker en større del af HRområdet. Folderne er tænkt,

Læs mere

master i ledelses- og organisationspsykologi Studiestart forår 2015

master i ledelses- og organisationspsykologi Studiestart forår 2015 master i ledelses- og organisationspsykologi Studiestart forår 2015 På LOOP arbejder vi med ledelse og konsultation ud fra psykologiske og læringsteoretiske perspektiver. Det er en humanistisk orienteret

Læs mere

U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E

U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E F o r o r d a f B o r g m e s t e r R o l f A a g a a r d - S v e n d s e n Lyngby-Taarbæk Kommune har som en af de første kommuner i landet

Læs mere

SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI

SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI Fagansvarlig: Professor Kurt Klaudi Klausen, Institut for Statskundskab Underviser: Ekstern Lektor,

Læs mere

Aarhus Universitet. Personalepolitik for Aarhus Universitet. Høringsoplæg

Aarhus Universitet. Personalepolitik for Aarhus Universitet. Høringsoplæg Aarhus Universitet Personalepolitik for Aarhus Universitet Høringsoplæg 1 INDHOLDFORTEGNELSE FORORD... 3 BEHOV FOR EN FÆLLES PERSONALEPOLITIK PÅ AU... 3 AARHUS UNIVERSITET - EN MODERNE OG ATTRAKTIV ARBEJDSPLADS...

Læs mere

Ledig? Ta et akademifag på bare seks uger - med seks ugers selvvalgt uddannelse...

Ledig? Ta et akademifag på bare seks uger - med seks ugers selvvalgt uddannelse... Ta et akademifag på bare seks uger - med seks ugers selvvalgt uddannelse... Ledig? Kursuscentret, Frederikshavn Handelsskole Kirkegade 9 9900 Frederikshavn Telefon 9620 5597 Fax 9620 5639 www.kursuscentretfh.dk

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation Formål Indhold:

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation Formål Indhold: Beskrivelse af de 6 grundmoduler på Diplom i Ledelse Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation et er at skærpe de studerendes opmærksomhed omkring og forståelse af lederskabets forskellige

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2013 PB i Laboratorieteknologi

Dimittendundersøgelse 2013 PB i Laboratorieteknologi Dimittendundersøgelse 0 PB i Laboratorieteknologi Indhold.0 Indledning.0 Dimittendernes jobsituation.0 Overordnet tilfredshed med uddannelsen.0 Arbejdsbelastningen på uddannelsen 5.0 Fastholdelse 6 6.0

Læs mere

Masteruddannelse i læreprocesser

Masteruddannelse i læreprocesser Masteruddannelse i læreprocesser Pernille Staal Thiesen & Britta Pape Ortopædkirurgisk afdeling Universitetsklinik for hånd- hofte og knækirurgi Hospitalsenheden Vest Baggrund Strategi for systematisk

Læs mere

Ledelses- og værdigrundlag

Ledelses- og værdigrundlag Ledelses- og værdigrundlag Sundhed & Omsorg Esbjerg Kommune Forord I Sundhed & Omsorg arbejder vi bevidst med aktiv, værdibaseret ledelse for at skabe en effektiv organisation, som leverer serviceydelser

Læs mere

Den værdiskabende bestyrelse

Den værdiskabende bestyrelse Af cand. merc. Halfdan Schmidt, CMC, Konsulent i Udviklingsledelse Halfdan Schmidt LedelsesRådgivning ApS Den værdiskabende bestyrelse Det at sidde i en bestyrelse er et krævende og betroet job, der kræver

Læs mere

Styrk arbejdsmiljøet gennem Frisættende Ledelse

Styrk arbejdsmiljøet gennem Frisættende Ledelse Styrk arbejdsmiljøet gennem Frisættende Ledelse BUPL Østjyllands arbejdsmiljøkonference Tid: 25. feb. 2015, kl. 8.30-15.00 Konsulent: Lykke Mose, Cand. psych. Perspektivgruppen Formål med dagen: Styrke

Læs mere

Trivselsmåling GS1 Denmark

Trivselsmåling GS1 Denmark Analyse og Rådgivning til det Gode Arbejdsliv Trivselsmåling GS1 Denmark November 2016 ARGA survey www.argasurvey.dk - info@argasurvey.dk - Hjortholms Allé 38, 2400 København NV 26 14 65 89 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Reflexen, Tidsskrift for uddannelser ved Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi, Aalborg Universitet

Reflexen, Tidsskrift for uddannelser ved Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi, Aalborg Universitet Reflexen, Tidsskrift for uddannelser ved Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi, Aalborg Universitet Læringsrum for implementering af akkrediteringsstandarder - En driftsorganisation med et kvalitetsudviklingsprojekt

Læs mere

MODSTAND ER GULD VÆRD

MODSTAND ER GULD VÆRD MODSTAND ER GULD VÆRD Modstand også den imod forandringer er fyldt med energi. For formår man at forvandle en umiddelbar trussel til en verden af muligheder, kan forandringsprocesser skabe både ny motivation

Læs mere

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse?

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Indledning Implementering af viden, holdninger og færdigheder i organisationen Intentionen er at

Læs mere

Praktisk og teoretisk viden i et dialektisk perspektiv

Praktisk og teoretisk viden i et dialektisk perspektiv Praktisk og teoretisk viden i et dialektisk perspektiv - et praksiseksempel på refleksionens betydning for samspillet mellem teori og praksis i læreruddannelsen Henrik Hastrup Cand.mag. i Læring og Forandringsprocesser

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Forord... 9 Indledning...11

Forord... 9 Indledning...11 Indhold Forord................................................ 9 Indledning.............................................11 Kapitel 1 At være pædagog At være studerende.................... 13 At være pædagog......................................14

Læs mere

Synlig læring i 4 kommuner

Synlig læring i 4 kommuner Synlig læring i 4 kommuner Alle elever skal lære (at lære) mere i Gentofte, Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal af skolecheferne Hans Andresen, Michael Mariendal, Erik Pedersen & Martin Tinning FIRE

Læs mere

Undervisningsprogram: Anvendt Videnskabsteori

Undervisningsprogram: Anvendt Videnskabsteori Socialrådgiveruddannelsen Institut for Sociologi, Socialt arbejde og Organisation Undervisningsprogram: Anvendt Videnskabsteori Fagområdets/modulets titel: Videnskabsteori, projektarbejde og metode Semester:

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Ledelse starter med dig!

Ledelse starter med dig! Ledelse starter med dig! Ledelse starter med dig! af Christian Dinesen, cd@danskcoachinginstitut.dk, Dansk Coaching Institut, Center for Inner Leadership Denne artikel fokuserer på hvordan vi i større

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:

Læs mere

Offentlig Økonomistyring

Offentlig Økonomistyring Offentlig Økonomistyring Artikel trykt i Offentlig Økonomistyring. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse (DIL)

Diplomuddannelsen i ledelse (DIL) Indhold Lederkommunikation - Det Personlige Lederskab 1... 2 Professionelt lederskab - Det Personlige Lederskab 2... 5 Den professionelle relation Ledelse og medarbejdere 1... 8 Læring og kompetenceudvikling

Læs mere

Omsorg for arbejdstiden? Digital arbejdstidsplanlægning i sygehusvæsenet Et kvalitativt studie.

Omsorg for arbejdstiden? Digital arbejdstidsplanlægning i sygehusvæsenet Et kvalitativt studie. Omsorg for arbejdstiden? Digital arbejdstidsplanlægning i sygehusvæsenet Et kvalitativt studie. Karin Hammer-Jakobsen Jordemoder, MPH November 2011 Vejleder: Henriette Langstrup, Adjunkt, Afd. for Sundhedstjensteforskning,

Læs mere

MUS. Vejledning til dig som leder

MUS. Vejledning til dig som leder MUS Vejledning til dig som leder Den årlige MUS i Dansk Røde Kors asylafdeling bruges kort sagt til at skabe tid og rum for din medarbejder til at være "enebarn". Et stykke tid, hvor man i modsætning til

Læs mere

Leder af leder. sammenhængskraft. Serviceorienteret ledelse

Leder af leder. sammenhængskraft. Serviceorienteret ledelse SAMMENHÆNGSKRAFT FORORD Ledelse i den offentlige sektor er et utroligt spændende og krævende felt at være i. Borgerne har stadig større forventninger til den offentlige service. Samtidig møder vi løbende

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Ledelsesgrundlag

Ledelsesgrundlag. Ledelsesgrundlag Ledelsesgrundlag Ledelsesgrundlag I Halsnæs tør vi og vi tør sammen Halsnæs Kommune skal være attraktiv for borgere og erhvervsliv. Borgeren og erhvervslivet i Halsnæs Kommune skal opleve medarbejdere,

Læs mere

Generation mewe og rekruttering anno 2011.

Generation mewe og rekruttering anno 2011. Reflexen. Tidsskrift for uddannelser ved Institut for Uddannelse, læring og Filosofi, Aalborg Universitet Mette Bidstrup Holmgaard Stud.mag. i Læring og forandringsprocesser Institut for Uddannelse, læring

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune

Ledelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune Ledelsesgrundlag Allerød Kommune Forvaltningen Byrådssekretariatet Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Baggrund Allerød Kommune gennemførte 1. januar 2011 en

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

Spilstyrer som facilitator af organisatoriske læreprocesser

Spilstyrer som facilitator af organisatoriske læreprocesser Spilstyrer som facilitator af organisatoriske læreprocesser - hvordan kan et refleksionsspil understøtte læring på arbejdspladsen? Birgitte Ladefoged Tang Sørensen Cand.mag. i Læring og Forandringsprocesser

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Kultur og kulturmøder - information til vejledere Hospitalsenhed Midt

Kultur og kulturmøder - information til vejledere Hospitalsenhed Midt Kultur og kulturmøder - information til vejledere Hospitalsenhed Midt HR Uddannelse Etnicitet er noget man er født med, men den får først betydning når man præsenteres for andre etniske grupper. (Plum,

Læs mere

Målene for praktikken og hjælp til vejledning

Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken 2 Det er vejlederens opgave i samarbejde med eleven at lave en handleplan for opfyldelse af praktikmålene. Refleksionsspørgsmålene, der

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

Menneskelig udvikling og modning tak!

Menneskelig udvikling og modning tak! Menneskelig udvikling og modning tak! - når det sociale fællesskab bliver for krævende i forbindelse med et efterskoleophold Vibeke Haugaard Knudsen Stud.mag. & BA i teologi Læring og forandringsprocesser

Læs mere

KURS KOORDINERING ENGAGEMENT

KURS KOORDINERING ENGAGEMENT Ledelsesgrundlag KURS KOORDINERING ENGAGEMENT Udgivet af: Faxe Kommune 2013 Redaktion: Center for Udvikling Layout: Rune Brandt Hermannsson Foto: Colourbox.com, Faxe Kommune Tryk: HellasGrafisk www.faxekommune.dk

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

TEMARAPPORT. HR træfpunkt 2011. Social kapital på danske arbejdspladser Temaanalysen er gennemført af Interresearch

TEMARAPPORT. HR træfpunkt 2011. Social kapital på danske arbejdspladser Temaanalysen er gennemført af Interresearch TEMARAPPORT HR træfpunkt 2011 Social kapital på danske arbejdspladser Temaanalysen er gennemført af Interresearch Kort om årets temaanalyse Træfpunkt Human Ressource 2011, der afholdes den 5. og 6. oktober

Læs mere

Rejseholdet. Teori U og selvledelse Fredag d. 21 september Hanne Møller

Rejseholdet. Teori U og selvledelse Fredag d. 21 september Hanne Møller Rejseholdet Teori U og selvledelse Fredag d. 21 september Hanne Møller Den blinde plet Hvad der tæller, er ikke kun hvad ledere gør eller hvordan de gør det, men den indre tilstand, det indre sted, hvorfra

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE

LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE Styrk dine personlige og faglige ledelseskompetencer med Ledernes Diplomuddannelse. En målrettet og fleksibel uddannelse, der kan forenes med karriere

Læs mere

rationalitet Resultatorientering Forståelsesorientering Problematisering Instrumentel handling Meningsfuld handling Frigørende handling

rationalitet Resultatorientering Forståelsesorientering Problematisering Instrumentel handling Meningsfuld handling Frigørende handling Pædagogisk forandringskompetence - perspektiver på meningsfuld kompetenceudvikling i moderne daginstitutioner Louise Eltved Krogsgård Cand.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse,

Læs mere

Massiv interesse for psykisk arbejdsmiljø også uden for sikkerhedsorganisationen

Massiv interesse for psykisk arbejdsmiljø også uden for sikkerhedsorganisationen ønskes: overblik, praktiske værktøjer og konkrete eksempler sammenfatning af brugerundersøgelse for Videncenter for Arbejdsmiljø 2006 Operates brugerundersøgelse for Videncenter for Arbejdsmiljø viser,

Læs mere

Modul 4: Ledelse og medarbejdere 2: Ledelse i lærings- og kompetencerelationer (5 ECTS point)

Modul 4: Ledelse og medarbejdere 2: Ledelse i lærings- og kompetencerelationer (5 ECTS point) Modul 4: Ledelse og medarbejdere 2: Ledelse i lærings- og kompetencerelationer (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2009 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om

Læs mere

Ledelsesgrundlaget Maj 2015

Ledelsesgrundlaget Maj 2015 Ledelsesgrundlaget Maj 2015 Ledelsesgrundlaget og visionen Viborg Kommunes vision har overskriften Vilje Vækst Velfærd. Det hedder bl.a. i Visionen: Viborg er en forgangskommune. Gennem nytænkning, dialog

Læs mere