Forvaltningens vurdering af det faglige niveau samt målene i kontrakten for den dialogbaserede aftalestyring.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forvaltningens vurdering af det faglige niveau samt målene i kontrakten for den dialogbaserede aftalestyring."

Transkript

1 Forvaltningens vurdering af det faglige niveau samt målene i kontrakten for den dialogbaserede aftalestyring. To skoler tildeles 5 ugentlige lektioner til modersmålsundervisning. Holdundervisning på en af skolerne varetages af en polsk uddannet lærer det er for størstedelens vedkommende polske elever, der modtager tilbuddet. Der er en dialog med forældrene om, hvorvidt de ønsker det, hvilket de fleste gør. Skolen opfordrer især de yngste elever til at deltage, da det giver bedre muligheder for at udvikle ordforråd og begrebsindlæring. Vesthimmerlands Kommune har tilmeldt sig ministeriets TosprogsTaskForce, som har til formål at løfte fagligheden for tosprogede børn og unge. Styrk sproget består af en række tiltag, der skal støtte landets kommuner i dette løft. I skoleåret 2014/2015 arbejdes der konkret med tosprogede børn, der påbegynder skole august Der arbejdes med dialogisk læsning, og der dannes grupper med to-sprogede børn, hvor der læses målrettet i 40 uger. Der anvendes Viborg-testen til ordkendskab og Reynell-testen til sprogforståelse. I Børne- og Skoleforvaltningen er der nedsat en arbejdsgruppe, som har igangsat arbejdet med udarbejdelse af en integrationspolitik på området. Læsefærdigheder hos skolebørn på mellemtrinet Et andet mål i kvalitetskontrakten på skoleområdet er læsefærdigheder hos skolebørn på mellemtrinet. I beskrivelsen af målet fremgår det, at målet skal evalueres i Skolerne har i deres selvevaluering beskrevet, hvor langt de er nået med målet og hvilke tiltag, de har iværksat. Skolerne har målrettet arbejdet med læsning såvel på mellemtrinnet som i udskolingen. I udskolingen har indsatsen koncentreret sig om den faglige læsning. Alle skoler har uddannet en eller flere læsevejledere. Træningsprogrammerne til læsningen foregår via UNI Login, hvilket betyder, at eleverne kan tilgå programmerne fra deres hjemme pc. Læsning er alles ansvar, hvilket betyder, at læsning er på dagsordenen i alle fag. Eleverne lærer notatteknik, hvor de læser med blyanten, andre elever får deres tekst læst højt - der læses med ørerne. På nogle skoler er der indført læsebånd, hvor der læses et antal minutter hver dag. Læsningen er blevet en naturlig del af elevernes hverdag. Alle lærere synes at være blevet mere opmærksomme på læsning / faglig læsning og benytter det mere i undervisningen. Skolerne giver udtryk for, at de er tilfredse - nogle skoler endda meget tilfredse med elevernes niveau. Læsning og IT er tæt forbundet. To klasser i indskolingen har fået mini pc, andre klasser har fået udleveret pc på skolen, og specielt udskolingens elever medbringer deres egen pc. Brugen af pc og understøttende læseprogrammer gør, at eleverne er mere motiverede og bruger disse i deres daglige læsning. - at der fortsat er fokus på læsning såvel på mellemtrinnet som i udskolingen - at der fortsat arbejdes med faglig læsning i udskolingen - at læsefærdighederne for kommunes skolebørn på folkeskolens mellemtrin i år 2014 skal være mindst på højde med landsgennemsnittet og gerne højere. Målene Målenes indhold i DBA en er ude på skolerne formuleret i et samarbejde mellem lærere, pædagoger, bestyrelser og ledere. På nogle skoler har medarbejderne været en del af skriveprocessen, på andre skoler har medarbejderne givet inspiration til indholdet, og ledelsen har foretaget sammenskrivningen.

2 Inklusion Forvaltningens mål i kontrakterne for den dialogbaserede aftalestyring har i begge kontrakter været inklusion. Målene har taget udgangspunkt i Salamanca-erklæringen fra 1994, Handicapkonventionen fra 2007, Lov om Folkeskolen med seneste ændring vedr. inklusion gældende fra skoleåret 12/13, dagtilbudsloven, Den sammenhængende Børnepolitik for Vesthimmerlands Kommune, Inklusionspolitikken for Vesthimmerlands Kommune samt beskrivelsen af De gode overgange i Vesthimmerlands Kommune. Begrebet inklusion sætter fokus på, hvordan skolen som organisation bør udvikle et inkluderende miljø. Det kan først siges, at det enkelte barn er inkluderet, hvis barnet har en oplevelse af at være en betydningsfuld del af et børnefællesskab. I skolernes selvevaluering pr. december 2012 fremhæves det positive omkring arbejdet med LP- modellen (Læringsmiljø og Pædagogisk analyse) som inklusionsfremmende metode. På daværende tidspunkt var der 7 skoler i Vesthimmerlands Kommune, der havde valgt denne arbejdsmetode. Yderligere to skoler har senere valgt dette pædagogiske forløb. Et særligt fokus har været på at ændre tænkningen fra at tale om problembørn til at tale om børn i problemer. Såvel lærere som pædagoger deltager i disse forløb, hvilket betyder, at der fra nogle skoler er færre elever i specialtilbuddene. I efteråret 2013 afholdes GUS (gruppeudviklingssamtaler) med udgangspunkt i DBA ens mål med ledelserne på skolerne. I disse samtaler samt i målene fremkommer: Tværfaglige teams, politisk godkendt juni 2010, bestående af medarbejdere fra socialforvaltningen samt børne- og skoleforvaltningen er etableret med faste medlemmer samt netværks-teams i kendte sager. Teamene bruges som konsultativ bistand til problemstillinger vedrørende børn og unge. Målet bl.a. med det tværgående samarbejde og den helhedsorienterede tænkning er, at der skal sættes tidlig ind over for børn i udsatte positioner, således at problemerne ikke når at vokse sig store. Det er forskelligt, hvilken handlekraft de tværfaglige teams har på de enkelte skoler I tværfaglige teams er alle instanser repræsenteret. Lærere, pædagoger og ledelse samarbejder i det daglige med øvrige faggrupper i det tværgående samarbejde omkring skolens elever særligt børn i en udsat position. Der samarbejdes bl.a. vedrørende sundhedsfremmende tiltag med BIB, tandplejen, PPR, SSP/ungeteam, socialforvaltningen og sundhedsplejen. Møderne fungerer som refleksive team, hvor problemholderen får sat spot og fokus på sagens kerne. De forskellige personer belyser sagen ud fra de faglige kompetencer, de hver især bidrager med. Mødet i tværfaglige teams giver mulighed for et rum for sparring omkring særlige udfordringer omkring eleverne. Mødet i dette team giver også mulighed for at nå omkring den enkelte elev både fagligt, socialt og personligt. Vi har en bevidst tilgang til at rumme børn med specielle behov der er plads til alle men ikke til alt. Ude på skolerne er der iværksat forskellige tiltag for at understøtte inklusionstænkningen. Nogle skoler har etableret møder mellem ledelsen og skolens inklusionsvejledere, hvor der drøftes muligheder og udfordringer i arbejdet. Der har været afholdt temamøder og kursusforløb på tværs af skolerne. Nogle skoler har afprøvet nye måder at organisere skolehverdagen på. Aldersblandede klasser, rullende skolestart, længere skoledag, flere voksne i klassen etc. Vesthimmerlands Kommune har etableret familieklasser. Hele ideen med familieklasser er, at familien og skolen samarbejder om at finde nye veje, når et barn ikke trives i skolen. Forældre og elev går i familieklassen to gange om ugen i tre måneder. Et tilbud som skolerne er meget opmærksomme på, da der er gode tilbagemeldinger fra elever og forældre omkring forløbene.

3 Omkring 40 inklusionsvejledere har afsluttet et treårigt uddannelsesforløb med fokus på relationer, klasseledelse, børnesyn, etc. I PPR er der netop ansat en inklusionskonsulent til at varetage skoleområdet. Disse aktører omkring inklusion på skolerne er i det fremtidige arbejde tætte samarbejdspartnere. - at der fortsat arbejdes med inklusion med baggrund i Salamanca-erklæringen, Handicapkonventionen, Lov om Folkeskolen, Dagtilbudsloven, Den sammenhængende Børnepolitik for Vesthimmerlands Kommune samt Inklusionspolitikken. - at skolen sikrer, at elevens udvikling og læring i videst mulig omfang understøttes i almenområdet og i nærmiljøet, og at læringsmiljøet tilrettelægges, så flest muliges behov kan imødekommes i almenområdet - at skolen giver muligheder for, at eleven oplever fællesskab og har positive relationer til voksne og andre børn - at skolerne har fokus på skolens indretning, dagens organisering, pædagogiske aktiviteter, sprog og kommunikation, samspil, lege og pædagogiske teorier og metoder, der anvendes - at der er fokus på gode overgange - at der etableres samarbejde mellem skolernes inklusionsvejledere, inklusionskonsulenten og konsulentteamet - at konsulentteamet fortsat arrangerer fyraftensmøder for alle ansatte i børne- og skoleforvaltningen med fokus på inklusion Flere afslutter en ungdomsuddannelse / 95 % af alle unge ønsker og gennemfører en ungdomsuddannelse. Målet er, at 95 % af en årgang skal afslutte en ungdomsuddannelse inden udgangen af år Den endelige måling foretages i år Der skulle måles hvert år, dette har dog ikke været tilfældet, da der på nuværende tidspunkt ikke findes kendte programmer eller institutioner, som kan være behjælpelige med at finde elevernes gennemførelsesprocent fra ungdomsuddannelserne i de enkelte skoledistrikter - en afdækning forvaltningen arbejder med. I skolernes selvevaluering pr. december 2012 beskrives, at gymnasiefrekvensen fra folkeskolen på nogle skoler har haft en særlig bevågenhed, hvilket har betydet, at flere elever vælger én af de gymnasiale ungdomsuddannelser end tidligere. 45 % på én af skolerne og fra 10. klasse ca. 65 %. Nogle af overbygningsskolerne har arbejdet med det faglige niveau, dels omkring karakterne, men også elevernes uddannelsesparathed i forbindelse med de personlige kompetencer. I 10. klasse er der oprettet en fokusklasse for elever med særlige udfordringer med henblik på at gøre eleverne mere studieparate. En skole med specialklasser beskriver, hvordan de i arbejdet med at højne uddannelsesniveauet inviterer tidligere elever til gammel elevdag. Her bruges elevernes uddannelsesforløb som en del af opfølgningsplanerne for disse elever. Dette udtrykker både elever og forældre stor tilfredshed med. En skole beskriver, at det faglige standpunkt i forbindelse med afgangsprøverne var i bedring, dette gav afsæt til forståelsen af nødvendigheden i at lægge mere vægt på de faglige mål i skolens nye målsætning. I GUS samtalerne afholdt i efteråret 2013 samt i målene fremkommer:

4 På klasses skolerne arbejdes bevidst med 95 % målsætningen bl.a. ved at have fokus på Uddannelses-, Erhvervs- og Arbejdsmarkedsorientering (UEA) i hele skoleforløbet. Der er italesat betydningen af elevens læring sammenholdt med det faglige niveau. Der er opmærksomhed omkring øget tværfaglighed og fordybelse og øget bevidsthed hos børnene om at styrke arbejdsmoralen og fremmødet. Gennem skoletjenester og gæstelærere gives eleverne oplevelser i omgivelser, hvor de møder fagpersoner og eksperter. Der er også opmærksomhed på at styrke dialogen med forældre, som ikke har positive erfaringer med skole og uddannelse. Der arbejdes på nogle skoler systematisk med at udvikle læringsmiljøer, så eleverne bliver så dygtige, som de kan. På overbygningsskolerne gøres en ekstra indsats i udskolingsklasserne. Blandt andet er der oprettet overbygningsbånd, hvor der arbejdes med lektier, praktik og andre tiltag, der gør, at eleverne i overbygningen får lyst til at gå i skole og arbejde med deres opgaver. Der er etableret mulighed for, at eleverne kan komme i forældrepraktik. Eleverne skal yde en større indsats, udvise ambitioner og dermed blive bedre rustet til at kunne følge og gennemføre en ungdomsuddannelse. Også i udskolingen er der særlig opmærksomhed på elevernes læring og skabelse af nye læringsmiljøer. Der er meget fokus på UEA som en del af alle fag, og der arbejdes nogle steder med udarbejdelse af læseplan for UEA. Nogle skoler har særligt fokus på drengene. Samarbejde med ungdomsuddannelserne om særligt tilrettelagte forløb for f.eks. drengene, hvorved deres kendskab til mulighederne/kravene i ungdomsuddannelserne øges. På en én af skolerne er der arbejdet med at oprette en forældrebank, hvor der indsamles informationer om mulige forældreoplæg til at kvalificere UEA. På en anden af skolerne har der været afholdt minisamfund, hvor et af tiltagene var at invitere forældrene ind for at fortælle om deres uddannelsesmæssige baggrund og deres arbejde. På en tredje af skolerne har der gennem arbejdet med skolens målsætning været sat fokus på forældrenes rolle og dermed øget fokus på forældrenes ambitioner for deres børn og skolens forventninger til forældrene er klare og præcise. En ændret holdning blandt eleverne, hvor de signalerer: Det er okay at være god til at gå i skole! - at alle børn og unges mødes med ambitioner. De skal inddrages som medskabere af de fællesskaber, de indgår i. Deres nysgerrighed og lyst til at lære mere skal stimuleres. De skal erfare, at det nytter at anstrenge sig - at skolernes organisation nytænkes: Ettallernes tyranni (1 klasse, 1 lærer, 1 time) minimeres, således at der etableres fleksibel undervisning og læring på tværs af klasser og årgange - at der arbejdes på alle niveauer med en højere grad af sammenhæng mellem dagtilbud, skole og ungdomsuddannelser - et øget fokus på undervisning i uddannelses- erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering gennem hele skoleforløb - at der afholdes uddannelsesaftner på den enkelte skole - at der afholdes introduktionskurser for alle elever i 8. klasser - at der afholdes uddannelsesdag for lærerne i udskolingen hvert år.

5 Den digitale folkeskole Regeringen og KL har hver især udgivet retningslinjer for udarbejdelse af en kommunal digitaliseringsstrategi. I disse strategier indgår Børne- og skoleområdet som et særskilt indsatsområde. Med baggrund i disse har Børne- og skoleforvaltningen valgt at udarbejde en digitaliseringsstrategi. Strategien har til formål at hjælpe børne- og skoleområdet i Vesthimmerlands Kommune struktureret og styret ind i fremtiden og det digitale samfund. I digitaliseringsstrategien for skole- og SFOområdet er der udarbejdet 6 fokusområder: Teknik og drift, Kompetencer, Digitale læremidler, Kultur, Ledelse og styring og Kommunikation. Børne og Skoleudvalget besluttede efteråret 2011 at afsætte 2,2 mio (samt i overslagsårene) til indkøb af mini pc til indskolingen. Med baggrund i digitaliseringsstrategien og udmøntningen af de bevilligede midler udarbejdede forvaltningen et kompetenceudviklingsforløb. Inden uddannelsesforløbene blev iværksat, lavede UCN i samarbejde med forvaltningen en kulturanalyse af it og digitalisering på skolerne i Vesthimmerlands kommune. Svarene i kulturanalysen blev lagt til grund for indholdet i de efterfølgende uddannelsers indhold. Alle lærere i indskolingen, der underviser elever, som ville modtage en mini pc, fik et kursusforløb i anvendelse af programmer samt oplæg om den didaktiske tilgang til undervisningen med mini pc. SFO/LBO pædagogerne fik også tilbud om et forløb med brug af mini pc i fritidsdelen samt brugen af pc ved lektiehjælp. På hver skole blev der gennem et længere forløb uddannet didaktiske it-vejledere. Vejlederne indgår i et ressourceteam bestående af bibliotekarer, læsevejledere, de didaktiske it-vejledere og skolelederen. Ressourceteamet fik også mulighed for gennem to hele dage at udarbejde strategi for arbejdet med den digitale folkeskole på egen skole. Disse uddannelsesforløb er fortsat i skoleåret 13/14. Som et led i regeringens indsats for at øge anvendelsen af it i folkeskolen har Undervisningsministeriet sammen med Skolelederforeningen og KL etableret et nationalt netværk for skoleledere, som skal udvikle og støtte skoleledernes ansvar for den digitale omstilling af folkeskolen. Netværket beskæftiger sig således både med egentlig ledelsesforandring og med faglig udvikling af it-didaktik. Formålet er at øge læringen hos eleverne. Det betyder konkret, at netværket skal arbejde med at identificere, afprøve og udbrede initiativer, der bidrager til øget og forbedret brug af it og digitale læremidler i undervisningen. Vesthimmerlands Kommune har to ledere med i dette netværk. Netværket er oprettet januar 2013 og fortsætter til udgangen af Via GUS samtalerne fortælles det, at langt de fleste klasselokaler i Vesthimmerlands Kommune indeholder smartboards. Ledelserne fortæller endvidere, at al kommunikation mellem skole og hjem foregår digitalt via Intra. På nogle skoler udleveres der ikke sedler til hjemmene, og aftaler om skole/hjem - samtaler foregår også via Intra. Lærernes udveksling af informationer er meget høj via Intra. Der er oprettet diverse fora til de forskellige arbejdsområder. Langt de fleste skoler har valgt at købe pc til personalet. De didaktiske it-vejledere fungerer også som igangsættere overfor deres kollegaer ved f.eks. at afholde legestue, hvor lærerne kan sparre med hinanden både omkring konkrete faglige programmer, men også didaktiske udfordringer i undervisningen. På andre skoler har ressourceteamet haft tilsvarende funktioner. På nogle af skolerne har indkøbet af engangsmaterialer været mindre. På en af skolerne er alle bøger digitale, og der er ikke indkøbt taskebøger. En skole fortæller, at de har udarbejdet lokale læringsmål omkring brug af it og digitale læremidler. En anden fortæller, at alle børn lærer de grundlæggende programmer, at de lærer at bruge skoletube-programmerne, og at børnene lærer at bruge Elevintra. En skole skriver, at de ønsker at digitale medier skal indgå som et værktøj i deres inklusionsindsats, hvilket betyder, at de har til hensigt, at alle skal kunne anvende relevante programmer samt de tilhørende funktioner. En anden skole skriver, at de vil stille krav om, at alle lærere/lærerteams skal planlægge, beskrive og gennemføre

6 mindst et it-undervisningsforløb (som en del af årsplanen). Undervisningsforløbet evalueres bl.a. ved den årlige MUS samtale. En skole har rettet fokus på digitaliseringsstrategiens 5 dele: At it stimulerer ny undervisningskultur, at it stimulerer nye undervisningsformer, at it understøtter elevernes faglige, sociale og personlige kompetencer. En skole skriver i deres konkrete tiltag, at de har udarbejdet en lokal IT-handleplan, hvor der bl.a. står: Det skal være muligt at inddrage IT, hvor det muliggør en mere kvalificeret undervisning, elevernes generelle faglige niveau skal højnes på baggrund af øget inddragelse af IT i fagene, eleverne skal kunne anvende og udnytte de nyeste IT baserede værktøjer og kommunikationsmidler, og elever med særlige behov skal have adgang til IT baserede hjælpemidler. Med etableringen af Fællesnettet foregår stort set al kommunikation mellem personalet på skolerne og forvaltningen digitalt. - at der udarbejdes et nyt kommissorium for it-udvalget. Hensigten er at løfte fokus på den pædagogiske og didaktiske anvendelse af teknikken - at der afholdes kurser og ressourcedage for relevante aktører. Relevante aktører er indskolingslærere, didaktiske it-vejledere og ressourceteams. - at forvaltningen arbejder sammen med ressourceteams på at kvalificere og formalisere udvælgelsen af læremidler, som bidrager til at løfte det faglige niveau, motivere eleverne og inddrage dem mere aktivt i læringen i et tempo og på et niveau, der passer den enkelte. - at forvaltningen tilbyder at facilitere processer med henblik på forandringsledelse. Desuden udbyder og understøtter forvaltningen projekter og kurser, der har til hensigt at støtte en kulturændring i forhold til integration af it i undervisningen Sprogudvikling dagtilbud / LBO Målet vedrørende sprogudvikling i dagtilbud / LBO er beskrevet med baggrund i Dagtilbudsloven med fokus på 8 og 11. Et alderssvarende og velfungerende sprog er en væsentlig forudsætning for barnets sociale, følelsesmæssige og intellektuelle udvikling. I samtlige LBO er er der uddannede sprogpædagoger - to pædagoger i hver LBO samt nøglepersoner. Der bliver udfærdiget handleskemaer i forhold til sprogpakken, som bruges som handleguide i forhold til fokus på at arbejde systematisk med børnenes sproglige udvikling. Der er øget fokus på forældresamarbejdet, idet der udlånes bogposer til forældrene, hvor der er en planche med de understøttende sprogstrategier, så forældrene kan arbejde med samme principper. I en LBO er der oprettet små grupper, som har særlige behov for sproglig støtte. I de aldersopdelte stuer kan der arbejdes mere målrettet med de sproglige kompetencer, da aktiviteterne og materialerne vælges ud fra aldersgruppens niveau. I en anden LBO deltager skolens læsevejleder i LBO en og understøtter børnenes sproglige udvikling, samt giver sparring til personalet. I andre LBO er er tal og bogstaver hængt op i institutionen, og disse italesættes. : - at der fortsat er fokus på den tidlige sproglige indsats med henblik på at understøtte barnets senere læseindlæring og forståelse for skriftsproget. Der bør derfor være udvidet fokus på børn, der har behov for en mere målrettet og systematisk sprogindsats

7 - at der fortsat er fokus på at styrke kvaliteten af det sproglige miljø i den pædagogiske praksis - at der fortsat arbejdes med de tre sprogindsatser fra Sprogpakken: Dialogisk oplæsning, Samtaler & hverdagen og Tematisk sprogarbejde. Egne mål. På nogle skoler har der været særlige forhold, der har givet anledning til at beskrive flere mål. I DBA en for anden kontraktperiode har egne mål handlet om Cooperative Learning (CL), hvor alle lærere har deltaget på kursus med henblik på at få en fælles platform i det videre arbejde med CL og høste nye erfaringer i undervisningen. Et andet mål har været, at alle elever skal klare de faglige mål på mindst middelniveau. Der er sket en drejning på skolen, så de nu i højere grad forfølger faglige mål, idet der satses hårdt på det faglige. På pædagogiske dage fokuseres på John Hatties forskning synlig læring. Lærerne klædes på til at effektivisere og intensivere undervisningen, så alle elever lærer så meget, som de kan. En skole har som eget mål i LBO en, at der sættes særligt fokus på drenge på 3-6 år. Der igangsættes aktiviteter med og for drengene på lige fod med dem, der laves for pigerne. En skole har arbejdet med ungdomsmiljøet, hvor der arbejdes med en styrkelse af ungdomsmiljøet på skolen, således at de unge trives i optimale fysiske og sociale omgivelser. Endvidere er der målsætninger om styrket samarbejde mellem skole og LBO. De to personalegrupper arbejder sammen om konkrete faglige opgaver og får derved øje på hinandens ressourcer og kompetencer. 95 % af ungdomsårgangen ønsker og gennemfører en ungdomsuddannelse inden der er etableret et udskolingsbånd for at understøtte elever i inklusionen i stamklassen og bidrage til et øget selvværk. Målet er, at eleverne udviser motivation for den undervisning, de tilbydes i overbygningen og samtidig får en fornemmelse af formålet med undervisningen. - at der kan udarbejdes egne mål / indsatser ud fra en lokal kontekst I selvevalueringen fra december 2012 beskrives: SFO/LBO SFO erne/ LBO erne har i deres målformuleringer i DBA en haft særlig interesse for elevernes sociale kompetencer. Der er arbejdet med at styrke børnenes sociale kompetencer ved hele tiden at anskueliggøre de sociale spilleregler og arbejdet målrettet med nogle af børnene for at få dem til at fungere bedre. Der har været tilbudt legegrupper, hvor børn kan vælge at være med, der er skabt rum og aktiviteter, som tilgodeser alle børn. I nogle SFO er/lbo er har der været arbejdet med støjniveauet i institutionen. Dette har betydet, at der har været en særlig indsats omkring udeaktiviteter og dermed færre børn inde i institutionen, en anden institution har laver aktiviteter på hele skolens områder. Det tætte samarbejde mellem skole og SFO/LBO har også i denne DBA periode været indsatsområde for nogle skoler. Det fælles sprog, samarbejdet med forældrene, som SFO/LBO træffer hver dag, har været væsentlige områder i samarbejdet. Børnene oplever, at pædagoger og lærere taler sammen. Skolen og SFO en/lbo en samarbejder omkring kommunikationskanaler blandt andet intra har stor betydning. Nogle LBO er beskriver også en særlig indsats omkring synliggørelse af børnehaven i lokalsamfundet.

8 - at der fortsat arbejdes med elevernes sociale kompetencer - at fokus stadig er på samarbejdet mellem lærere og pædagoger mfl. i bestræbelserne på at nå de fælles mål. Trivsel for elever, lærere og arbejdet med værdiregelsæt / antimobbestrategi / trivselspolitik. Ud over de opstillede mål i kvalitetskontrakten og det supplerede forvaltningsmål har stort alle skoler arbejdet med trivsel for eleverne og lærerne. Nogle skoler har optalt sygefravær blandt personalet, hvor de har givet udtryk for et fald. Andre skoler har arbejdet med elevernes fravær både det lovlige, men også det ulovlige fravær - skolebestyrelserne er involveret omkring dette fravær. Antimobbestrategien er behandlet og for nogle skolers vedkommende ændret til en trivselspolitik, fordi der er ændret fokus fra problemer og fejlfinding til fokus på muligheder og fælles ansvar. Tiltagene på skolerne omkring trivsel er mange, f.eks. er der etableret faste gårdvagtteams, legepatruljer, aktivitetsmuligheder i frikvarterne, udarbejdet fælles værdigrundlag skole og fritidsdel imellem, elevmæglerkorps, indsats omkring elevrådets arbejde samt arbejdet med skolens værdier, så også eleverne kender disse. Der gives udtryk for i selvevalueringen, at såvel elever som lærere har det godt, og forældrene er positive overfor skolens arbejde. I nogle skolers værdigrundlag er tryghed og sikkerhed, anerkendelse og respekt, forskellighed og samarbejde nogle af nøgleordene. Dette for at styrke trivslen for eleverne og lærerne. - at der fortsat arbejdes med trivsel blandt elever og lærere - at arbejdet med at mindske fraværet blandt både elever og lærere stadig er et fokusområde - at tiltagene omkring elevernes trivsel fortsættes og udvikles Egne mål. På nogle skoler har der været særlige forhold, der har givet anledning til at beskrive flere mål. Oplevelser og traditioner, hvor skolen har arrangeret skolekoncerter, lejrskoler, hytteture, gennemført tværsuger, hvor eleverne lærer hinanden at kende på tværs af klasser. Sund kost og motion. En skole, hvor der hver morgen i sommerhalvåret løbes, en anden skole, hvor personalet som en del af skemaet går en tur med alle elever ca. 15 minutter hver dag. Skoler hvor der er etableret skolemadsordninger, multibaner etableret i samarbejde med lokalsamfundet og idrætsforeningerne, nye skolegårde, hvor der indkøbt legeredskaber til understøttelse af elevernes motorik. Motorikundervisning i samarbejde med BIB (Børn i Bevægelse). På en skole er der etableret huggehus og sammensat en værktøjskasse til grøn sløjd. Dette projekt er udbudt, så andre skoler i Vesthimmerlands Kommune kan gøre brug af dette. En skole har arbejdet med at profilere sig som en grøn skole og har fået Friluftsrådets grønne flag. - at der kan udarbejdes egne mål / indsatser ud fra en lokal kontekst

Skolens opgaver og formål

Skolens opgaver og formål OVERLADE SKOLE Skolens opgaver og formål Faktaboks Ledelse Adresse Lovgrundlag og opgaver Centrale nøgletal Forvaltningschef Elsemarie Lauvring Dagtilbuds & Skolechef Kirsten Jensen Skoleleder Brian Svendsen

Læs mere

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der

Læs mere

Skolens opgaver og formål

Skolens opgaver og formål ØSTERMARK SKOLEN Skolens opgaver og formål Faktaboks Ledelse Adresse Forvaltningschef Elsemarie Lauvring Dagtilbuds & Skolechef Kirsten Jensen Skoleleder Solveig Ø. Kristensen Østermarken 22a 9600 Aars

Læs mere

Skolens opgaver og formål

Skolens opgaver og formål FARSØ SKOLE Skolens opgaver og formål Faktaboks Ledelse Forvaltningschef Elsemarie Lauvring Dagtilbuds & skolechef Kirsten Jensen Skoleleder John Andersen Adresse Skolegade 14 9640 Farsø Lovgrundlag og

Læs mere

Skolens opgaver og formål

Skolens opgaver og formål STRANDBY SKOLE Skolens opgaver og formål Faktaboks Ledelse Adresse Forvaltningschef Elsemarie Lauvring Dagtilbuds & Skolechef Kirsten Jensen Skoleleder Anne Mette Rasmussen LBO leder Pia Johansen Farsøvej

Læs mere

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer 2012 2015 Børne- og skoleforvaltningen Udarbejdet januar/februar 2012 Bjørn Stålgren, Gitte Petersen og Lene Juel Petersen Vedtaget april

Læs mere

2013/ 14. Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn i dagtilbud

2013/ 14. Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn i dagtilbud 2013/ 14 Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn i dagtilbud Liselotte Birkholm. Afdelingsleder Vesthimmerlands Kommune 01-04-2013 Organiseringen af tilsyn i Vesthimmerlands Kommune I Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Sprogvurdering. i Vesthimmerlands Kommune dagtilbud

Sprogvurdering. i Vesthimmerlands Kommune dagtilbud Sprogvurdering Sprogvurdering i Vesthimmerlands Kommune dagtilbud 1 Kære forældre Kommunerne har i henhold til Dagtilbudsloven 11 ansvar for, at der foretages en sprogvurdering af børn i alderen 3 år,

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Skolens opgaver og formål

Skolens opgaver og formål AALESTRUP SKOLE Skolens opgaver og formål Faktaboks Ledelse Forvaltningschef Elsemarie Lauvring Dagtilbuds & Skolechef Kirsten Jensen Skoleleder Helle G. Anesen Adresse Vestergade 95 9620 Aalestrup Lovgrundlag

Læs mere

Skolens opgaver og formål

Skolens opgaver og formål AARS SKOLE Skolens opgaver og formål Faktaboks Ledelse Forvaltningschef Elsemarie Lauvring Dagtilbuds & Skolechef Kirsten Jensen Skoleleder Lars Olsen Adresse Kirkegade 4 9600 Aars Lovgrundlag og opgaver

Læs mere

Skolens opgaver og formål

Skolens opgaver og formål ULLITS SKOLE Skolens opgaver og formål Faktaboks Ledelse Adresse Lovgrundlag og opgaver Centrale nøgletal Forvaltningschef Elsemarie Lauvring Dagtilbuds & Skolechef Kirsten Jensen Skoleleder Susanne Lauritsen

Læs mere

Inklusionshandleplan for Bjedstrup Skole og Børnehus 2014

Inklusionshandleplan for Bjedstrup Skole og Børnehus 2014 Inklusionshandleplan for Bjedstrup Skole og Børnehus 2014 Handleplanen for inklusionsarbejdet i Bjedstrup Skole og Børnehus tager sit udgangspunkt i Skanderborg Kommunes strategi for inklusion, Børn og

Læs mere

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Udfordringer: INDSATS AKTIVITET

Læs mere

Skolens opgaver og formål

Skolens opgaver og formål TOPPEDAL SKOLEN Skolens opgaver og formål Faktaboks Ledelse Adresse Lovgrundlag og opgaver Centrale nøgletal Forvaltningschef Elsemarie Lauvring Dagtilbuds & Skolechef Kirsten Jensen Skoleleder Erik Krogh

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Skolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10

Skolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10 Skolepolitik for Aabenraa Kommune 2009 Side 1 af 10 Skolepolitik i Aabenraa Kommune Indledning Børne- og Undervisningsudvalget gennemførte i perioden november 2007 februar 2008 en række dialogmøder med

Læs mere

Skolens opgaver og formål

Skolens opgaver og formål GEDSTED SKOLE Skolens opgaver og formål Faktaboks Ledelse Forvaltningschef Elsemarie Lauvring Dagtilbuds & Skolechef Kirsten Jensen Skoleleder Jakob Olsen Adresse Søndergade 27 9631 Gedsted Lovgrundlag

Læs mere

Sprogstrategi dagtilbud Januar 2017

Sprogstrategi dagtilbud Januar 2017 Sprogstrategi dagtilbud Januar 2017 Indledning Børn er født til at lære. Gennem hele barndommen tilegner børn sig kompetencer, som gør, at de kan deltage i sociale fællesskaber og forstå sig selv og deres

Læs mere

Folkeskolereformen - fokus på faglighed

Folkeskolereformen - fokus på faglighed Folkeskolereformen - fokus på faglighed Hvorfor en folkeskolereform Folkeskolen anno 2013.intellektuel og uddannelsesmæssig armod, Politikken Fokus på bedre uddannelse og bedre udnyttelse af skattekronerne,

Læs mere

Tema Beskrivelse Tegn

Tema Beskrivelse Tegn September 2018 Lokal handleplan Inklusionsstrategi Nedenstående er udarbejdet ud fra Dragør Kommunes inklusionspolitik fra 2016, og på baggrund af skolernes udviklingsplan og de otte skolepolitiske mål.

Læs mere

TEMADRØFTELSE BØRNE-, FRITIDS- OG KULTURUDVALGET 2. MAJ Indsatser for inklusion og børnefællesskaber på dagtilbudsområdet

TEMADRØFTELSE BØRNE-, FRITIDS- OG KULTURUDVALGET 2. MAJ Indsatser for inklusion og børnefællesskaber på dagtilbudsområdet TEMADRØFTELSE BØRNE-, FRITIDS- OG KULTURUDVALGET 2. MAJ 2018 Indsatser for inklusion og børnefællesskaber på dagtilbudsområdet Forslag til den nye formålsparagraf Dagtilbudsområdet er reguleret af dagtilbudsloven,

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for Mini SFO og SFO/LBO i Vesthimmerlands Kommune. Alle børn i Vesthimmerlands Kommune skal have et godt børneliv

Mål- og indholdsbeskrivelse for Mini SFO og SFO/LBO i Vesthimmerlands Kommune. Alle børn i Vesthimmerlands Kommune skal have et godt børneliv 2018 Mål- og indholdsbeskrivelse for Mini SFO og SFO/LBO i Vesthimmerlands Kommune Alle børn i Vesthimmerlands Kommune skal have et godt børneliv 1 Indhold Baggrund... 3 Forord... 5 Børnesyn... 5 Fritidssyn...

Læs mere

Tema Beskrivelse Tegn

Tema Beskrivelse Tegn Handleplan Inklusionsstrategi Nedenstående er udarbejdet ud fra Dragør Kommunes inklusionsstrategi 2016 og på baggrund af Rammenotat folkeskolereformen vs. 3.0. Jf. rammenotatet skal hver skole skal have

Læs mere

Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April 2012. Sønderborg kommune.

Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April 2012. Sønderborg kommune. Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION April 2012 I SKOLEN kommune. INKLUSION. Fra Fremtidens skole : I en inkluderende skole oplever alle elever sig selv og hinanden som en naturlig del af skolens

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

Skolens opgaver og formål

Skolens opgaver og formål 10. KL. CENTER Skolens opgaver og formål Faktaboks Ledelse Forvaltningschef Elsemarie Lauvring Dagtilbuds & skolechef Kirsten Jensen Skoleleder Henriette Qvist Adresse Østre Boulevard 10 9600 Aars Lovgrundlag

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Ørnhøj Skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Ørnhøj Skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Ørnhøj Skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat bemærkninger...6

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,

Læs mere

Skolens opgaver og formål

Skolens opgaver og formål RANUM SKOLE Skolens opgaver og formål Faktaboks Ledelse Forvaltningschef Elsemarie Lauvring Dagtilbuds & Skolechef Kirsten Jensen Skoleleder Hanne Hollænder Adresse Seminarievj 31 9681 Ranmum Lovgrundlag

Læs mere

Skolens opgaver og formål

Skolens opgaver og formål LØGSTØR SKOLE Skolens opgaver og formål Faktaboks Ledelse Forvaltningschef Elsemarie Lauvring Dagtilbuds & Skolechef Kirsten Jensen Skoleleder Klaus Toft Adresse Bøgevej 10 9670 Løgstør Lovgrundlag og

Læs mere

Orientering om Undervisningsministeriets "Aktionsplan til forebyggelse og bekæmpelse af mobning"

Orientering om Undervisningsministeriets Aktionsplan til forebyggelse og bekæmpelse af mobning Punkt 6. Orientering om Undervisningsministeriets "Aktionsplan til forebyggelse og bekæmpelse af mobning" 2016-004962 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, Undervisningsministeriets"Aktionsplan

Læs mere

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af

Læs mere

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 Indhold: Indledning side 3 Tiltag - og handleplaner side 4 Evaluering side 8 Arbejdsgruppen: Vagn F. Hansen, Pædagogisk

Læs mere

Værdiregelsæt og antimobbestrategi for

Værdiregelsæt og antimobbestrategi for Værdiregelsæt og antimobbestrategi for Vildbjerg Skole Værdiregelsæt Skolens værdier - Det forstår vi ved værdien, sådan tager vi ansvar, og det skal værdien fremme: Første værdi Vi passer på hinanden

Læs mere

Skolens opgaver og formål

Skolens opgaver og formål BLÆRE SKOLE Skolens opgaver og formål Faktaboks Ledelse Adresse Forvaltningschef Elsemarie Lauvring Dagtilbuds & Skolechef Kirsten Jensen Skoleleder Niels Erik Jensen Skolevænget 2, Blære 9600 Aars Lovgrundlag

Læs mere

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.

Læs mere

Læring og Samarbejde

Læring og Samarbejde Kontrakter Børn og Unge 2015-17 Læring og Samarbejde Strategiområde A: Det gode børneliv. Mål Indsats Handling Ansvarlig Plan for proces og evaluering A.1. Læring og inklusion: Styrkelse og konsolidering

Læs mere

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling: NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august

Læs mere

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Løjt Kirkeby Skole

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Løjt Kirkeby Skole Strategi for implementering af folkeskolereformen på Løjt Kirkeby Skole 2016-2020 Skole og Undervisning - november 2016 Version 3.0 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune

Læs mere

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole Strategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole 2015 2020 Skole og Undervisning november 2016 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle

Læs mere

Bilag 8. Idékatalog for anvendelsessporet - skoler

Bilag 8. Idékatalog for anvendelsessporet - skoler Bilag 8 Idékatalog for anvendelsessporet - skoler Det følgende er et idékatalog bestående af forslag til tiltag, som ville kunne styrke forudsætningerne for en øget faglig progression og trivsel hos børn

Læs mere

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status:

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status: Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Alle lærere har arbejdet med Læsning i alle fag på et dagkursus og på fællesmøder. Kurset var både teoretisk og med ideer til konkrete værktøjer. Efterfølgende

Læs mere

Skolens opgaver og formål

Skolens opgaver og formål VESTRUP SKOLE Skolens opgaver og formål Faktaboks Ledelse Adresse Forvaltningschef Elsemarie Lauvring Dagtilbuds & Skolechef Kirsten Jensen Skoleleder Sonja Paulin Vestrupvej 23, Vestrup 9600 Aars Lovgrundlag

Læs mere

Fælles indsatsområder

Fælles indsatsområder Fælles indsatsområder Her følger en beskrivelse af, hvordan vi i Sebber Landsbyordning arbejder med de fælles indsatsområder i Fælles Skolebeskrivelse. Trivsel Sebber Landsbyordning har en omsorgsplan

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens

Læs mere

Vedtaget i skolebestyrelsen marts 2015

Vedtaget i skolebestyrelsen marts 2015 BORUP SKOLES VÆRDIGRUNDLAG OG VISION Vedtaget i skolebestyrelsen marts 2015 FÆLLESSKABET ER I CENTRUM PÅ BORUP SKOLE For det enkelte barn og den enkelte voksne tillægges det stor værdi, at indgå i forpligtende

Læs mere

Skolepolitik : Rejsen mod nye højder

Skolepolitik : Rejsen mod nye højder Skolepolitik 2013-2017: Rejsen mod nye højder Folkeskolen er for alle. Det er ikke bare en konstatering, men en ambitiøs målsætning, som folkeskolerne i Nyborg Kommune hver eneste dag har til opgave at

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves -

Læs mere

Mobbehandleplan at forebygge, foregribe og gribe ind i tilfælde af mobning på Kirkebjerg Skole

Mobbehandleplan at forebygge, foregribe og gribe ind i tilfælde af mobning på Kirkebjerg Skole Mobbehandleplan at forebygge, foregribe og gribe ind i tilfælde af mobning på Kirkebjerg Skole Børn og unge skal være i trivsel Trivsel går på tre ben: det relationelle, det personlige og det faglige.

Læs mere

Principper for fremme af trivsel og forebygning af mobning (Antimobbestrategi)

Principper for fremme af trivsel og forebygning af mobning (Antimobbestrategi) Principper for fremme af trivsel og forebygning af mobning (Antimobbestrategi) Formålet er at udvikle trygge børnefællesskaber med plads til alle. Fællesskaberne bygger på værdier, der er forpligtende

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Greve Kommunes skolepolitik

Greve Kommunes skolepolitik Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken

Læs mere

Indskoling og mellemtrin på Hanebjerg Skole afd. Uvelse er kendetegnet ved:

Indskoling og mellemtrin på Hanebjerg Skole afd. Uvelse er kendetegnet ved: Indskoling og mellemtrin på Hanebjerg Skole afd. Uvelse er kendetegnet ved: Kendetegn Ses i hverdagen ved: Spejling til værdigrundlag SAMARBEJDET MELLEM SKOLE OG HJEM Samarbejdet opfordrer forældrene til

Læs mere

Den nuværende sprogindsats i de københavnske vuggestuer og børnehaver lægger vægt på:

Den nuværende sprogindsats i de københavnske vuggestuer og børnehaver lægger vægt på: KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen BUDGETNOTAT Bilag 8 En styrket og udvidet sprogindsats Baggrund I juni 2011 blev der i forbindelse med Integrationspakken iværksat en række tiltag på sprogområdet

Læs mere

Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis

Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis Holbæk By Skole Skolebestyrelsen Revideret d. 14. marts 2017 Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis Indhold Holbæk By Skole vil være kendetegnet ved... 2 Holbæk By Skoles ambitioner... 2 Vores

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

Antimobbestrategi for Esbjerg Kommunes skoler

Antimobbestrategi for Esbjerg Kommunes skoler Antimobbestrategi for Esbjerg Kommunes skoler Gældende fra: 01.10.2017 Revideres: Formål: Vi ønsker, at alle børn trives og oplever et trygt læringsmiljø på skolen. Derfor ønsker vi, at alle på og omkring

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

Udviklingsplan/indsatsområder 2017/18

Udviklingsplan/indsatsområder 2017/18 Søndre Skole Udviklingsplan/indsatsområder 2017/18 Indsatsområde Teamets samarbejde om varieret skoledag Innovation og entreprenørskab (21 skills) Motion & bevægelse USU Fysiske læringsmiljøer Målet for

Læs mere

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI for SKADS SKOLE Esbjerg Kommune har vedtaget vision for den inkluderende skole. Inklusion betyder, at alle elever som udgangspunkt modtager et kvalificeret

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

HEJNSVIG SKOLES VÆRDIER

HEJNSVIG SKOLES VÆRDIER Udviklingsplan for Hejnsvig Skole 2010-2011 HEJNSVIG SKOLES VÆRDIER Værdistjernen er udarbejdet på grundlag af drøftelse i forældrekredsen, i bestyrelse og i personalegruppen. Før skoleårets start 2010

Læs mere

Anti mobbe strategi Trivselsplan for Klostermarksskolen (Se også skolens trivselspolitik)

Anti mobbe strategi Trivselsplan for Klostermarksskolen (Se også skolens trivselspolitik) Anti mobbe strategi Trivselsplan for Klostermarksskolen (Se også skolens trivselspolitik) Klostermarksskolens værdigrundlag Hjerne og hjerte Vi vil være en god og dynamisk skole for elever og personale

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse

Lektiehjælp og faglig fordybelse Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget

Læs mere

Alle for én mod mobning i skolen

Alle for én mod mobning i skolen Alle for én mod mobning i skolen 1 Alle for én mod mobning i skolen Alle børn skal have en god start på livet og en barndom uden mobning. Minister for børn, undervisning og ligestilling Ellen Trane Nørby

Læs mere

Alle for én mod mobning i skolen

Alle for én mod mobning i skolen Alle for én mod mobning i skolen 1 2 Alle for én mod mobning i skolen Alle børn skal have en god start på livet og en barndom uden mobning. Minister for børn, undervisning og ligestilling Ellen Trane Nørby

Læs mere

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag: Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog

Læs mere

Pædagogisk tilsyn efteråret 2017

Pædagogisk tilsyn efteråret 2017 Pædagogisk tilsyn efteråret 2017 I Solrød kommune ser vi det pædagogiske tilsyn som en måde at sikre udvikling og kvalitet på tværs af kommunens dagtilbud. Det pædagogiske tilsyn er dialogbaseret, hvor

Læs mere

Skoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner.

Skoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner. 28.10.17 Langhøjskolen skolen som fælles projekt Inklusionshandleplan Langhøjskolen har tydelig retning og lederskab i forhold til arbejdet med inkluderende læringsmiljøer, hvilket sikrer en tydeligere

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Pædagogisk tilsyn efteråret 2017

Pædagogisk tilsyn efteråret 2017 Pædagogisk tilsyn efteråret 2017 I Solrød kommune ser vi det pædagogiske tilsyn som en måde at sikre udvikling og kvalitet på tværs af kommunens dagtilbud. Det pædagogiske tilsyn er dialogbaseret, hvor

Læs mere

Overordnet Målsætning At en højere procentdel af unge gennemfører ungdomsuddannelser. -at 95% af alle unge får en ungdomsuddannelse

Overordnet Målsætning At en højere procentdel af unge gennemfører ungdomsuddannelser. -at 95% af alle unge får en ungdomsuddannelse Overordnet Målsætning At en højere procentdel af unge gennemfører ungdomsuddannelser. -at 95% af alle unge får en ungdomsuddannelse Sammenhæng - Hvilke værdier og prioriteringer har vi Politisk beslutning

Læs mere

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014 Folkeskolereformen på Højboskolen Tirsdag den 6. maj 2014 Første spadestik Højboskolen -version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal løftes med

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Handleplan Engelsborgskolen

Handleplan Engelsborgskolen Handleplan Engelsborgskolen Skoleåret 2018/19 Trivsel og Læring Hvad arbejder vi videre med (hovedtemaer, fokusområder m.v.) På Engelsborgskolen har vi delt arbejdet med den lokale handleplan op i to faser.

Læs mere

Fælles skolebeskrivelse. Tema 1: Læring og faglig udvikling

Fælles skolebeskrivelse. Tema 1: Læring og faglig udvikling Fælles skolebeskrivelse Skolebestyrelse, medarbejdere og ledelse har arbejdet med Fælles Skolebeskrivelse ved at finde eksempler fra praksis inden for de enkelte temaer. Desuden har man i nogle af temaerne

Læs mere

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Strategiplan for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Holmegaardskolen er en skole, hvor der er store forventninger og krav til lærings- og udviklingsmål i undervisningen og i fritidsaktiviteterne.

Læs mere

Antimobbestrategi. Målsætninger. Begreber

Antimobbestrategi. Målsætninger. Begreber Antimobbestrategi Formål Hvad er formålet med jeres antimobbestrategi? Målet med vores antimobbestrategi er, at skolen forebygger og reducerer mobning (digitalt og på skolen) i videst mulige omfang og

Læs mere

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag

Læs mere

Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab

Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Indhold 3 5 6 7 8 9 Inklusion i Dragør Kommune at høre til i et fællesskab Faglighed Organisering Forældresamarbejde

Læs mere

SFO og SFO-klub bidrager som en aktiv medspiller til opfyldelse af folkeskolens og skolereformens hensigt og formål. 1

SFO og SFO-klub bidrager som en aktiv medspiller til opfyldelse af folkeskolens og skolereformens hensigt og formål. 1 Indledning I Halsnæs er SFO og SFO-klub en fuldt integreret del af folkeskolen. Det betyder i det daglige arbejde, at lærere og det pædagogiske personale ud fra hver deres faglige baggrund har et fælles

Læs mere

INDSKOLINGEN UTTERSLEV SKOLE. I frikvarterne kan man besøge vores dyr i Darwin.

INDSKOLINGEN UTTERSLEV SKOLE. I frikvarterne kan man besøge vores dyr i Darwin. I frikvarterne kan man besøge vores dyr i Darwin. Utterslev Skole Skoleholdervej 20 2400 København NV mail@utterslevskole.kk.dk 33 66 92 00 INDSKOLINGEN 1. udgave 1. oplag 2014-06-19 Redaktion: Anne Jul,

Læs mere

Skolens opgaver og formål

Skolens opgaver og formål HORNUM SKOLE Skolens opgaver og formål Faktaboks Ledelse Adresse Lovgrundlag og opgaver Centrale nøgletal Forvaltningschef Elsemarie Lauvring Dagtilbuds & Skolechef Kirsten Jensen Skoleleder Morten Birk

Læs mere

Strategi for faglig udvikling på Kobberbakkeskolen

Strategi for faglig udvikling på Kobberbakkeskolen 10.august 2018 Strategi for faglig udvikling på Kobberbakkeskolen Formål med strategien Vores faglige udviklingsstrategi skal sikre, at alle børn på skolen bliver udfordret, så de bliver så dygtige, som

Læs mere

Den inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013

Den inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013 Den inkluderende skole FFF følgegruppemøde 29. januar 2013 Disposition Baggrund og værdier Forståelse af inklusion Et inkluderende læringsmiljø Forudsætninger kompetencer og viden En kompleks og fælles

Læs mere

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag.

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har en naturlig sammenhæng i skolens

Læs mere

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2017 Alle elever skal lære mere og trives bedre Mål, formål og oprindelse Målet er implementering af Folkeskolereformen over en treårig periode med udgangspunkt

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

Overordnet plan for overgang daginstitution / skole

Overordnet plan for overgang daginstitution / skole Overordnet plan for overgang daginstitution / skole Skole og daginstitutioner mødes på ledelsesniveau i oktober måned, for at evaluere sidste overlevering, udvikling af vores samarbejde, vores kommunikation,

Læs mere

Terndrup Skole og SFO

Terndrup Skole og SFO Kontrakt 2013-14 Terndrup Skole og SFO Terndrup Halvej 1 9575 Terndrup Indledning Kontraktstyring er valgt som det samlede styringsprincip for alle institutioner, centre og afdelinger i Rebild Kommune.

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO- og SFO-klub i Halsnæs Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO- og SFO-klub i Halsnæs Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO- og SFO-klub i Halsnæs Kommune Børn, Unge og Læring - december 2018 Indhold Indledning 3 Formål 3 Struktur og rammer for SFO og SFO-klub 3 SFO og SFO-klub og Børne-

Læs mere

Nyhedsbrev Vestre Skole 13. august, 2018

Nyhedsbrev Vestre Skole 13. august, 2018 Nyhedsbrev Vestre Skole 13. august, 2018 Velkommen tilbage efter sommerferien Efter en fantastisk sommer med masser af sol og varme, så kneb det lidt med solstrålerne, da vi mandag kl. 9.00 bød alle elever

Læs mere

0. årgang på Auning Skole

0. årgang på Auning Skole Skoleåret 2018/19 0. årgang på Auning Skole Velkommen på 0. årgang På Auning Skole har vi ambitioner om at lave en skole, der rummer fremtidens komplekse krav. Vores opgave er at følge med den tid, børnene

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Udfordringer: INDSATS AKTIVITET

Læs mere

SUSÅLANDETS SKOLE 2011/12

SUSÅLANDETS SKOLE 2011/12 SUSÅLANDETS SKOLE 2011/12 Skolebestyrelsen har besluttet følgende værdisæt for Susålandets skole: Trivsel Sundhed Ansvar Selvværd Fællesskab Skolens ordensregler lyder. Pas på hinanden Pas på dig selv

Læs mere

Udviklingsplan for Skarrild Skole

Udviklingsplan for Skarrild Skole Udviklingsplan for Skarrild Skole 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der

Læs mere

PÆDAGOGISK STRATEGI. Ellebækskolen

PÆDAGOGISK STRATEGI. Ellebækskolen PÆDAGOGISK STRATEGI Ellebækskolen Med den Pædagogiske Strategi beskriver Ellebækskolen den overordnede pædagogiske målsætning frem mod 2022. Den pædagogiske målsætning tager udgangspunkt i skolens værdigrundlag

Læs mere