Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Transkript

1 Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 6. semester Psykose Afdelingen, OPUS Århus Universitetshospital, Risskov Juni 2017

2 1 Klinisk studieplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted, dine læringsmuligheder, og bidrager til afstemning af gensidige krav og forventninger til den kliniske uddannelse. 2 Organisatoriske forhold Århus Universitetshospital, Risskov hører under Psykiatri og Social Region Midtjylland. Almenpsykiatrien er opdelt i: Affektiv Afdeling med sengeafsnittene Q1, Q2, Q3 og Q4 o Klinik for mani og depression o Klinik for selvmordsforebyggelse o Klinik for angst og tvangslidelser o Klinik for personlighedsforstyrrelser Psykose Afdeling med sengeafsnittene P1, P2, P3 og P4 o Klinik for Skizofreni (OPUS) o Ambulant Psykose Enhed (APE) o M-ambulatorium. Retspsykiatrisk Afdeling med sengeafsnittene R1, R2, R3 og R o Ambulatorium. Under dine kliniske studier er du tilknyttet Psykose Afdelingen, OPUS. Opus er en ambulant funktion, der behandler nedenstående patientkategorier. Personalesammensætningen i Opus er læger, sygeplejersker, psykologer, ergoterapeuter, socialrådgiver og sekretærer. Undtagen læger og sekretærer er personalet fra de øvrige faggrupper primærbehandlere for ca. 15 patienter (fuldtidsstilling). Dette betyder, at primærbehandlerene - uanset faggruppe - har den sammen opgave i forhold til tilrettelæggelse og behandling af sin patientgruppe. Derforuden har hver faggruppe fagspecifikke opgaver. Tværfagligheden vægtes højt, så der ydes en flerfaglige behandlingsindsats. Personalet har faglig sparring i både uofficielle og officielle regi.

3 3 Sygeplejefaglige forhold Patient-/borger kategorier Alle patienterne er nydiagnosticerede. Der er to målgrupper: Unge patienter, der debuterer med skizofrenilidelse og som ikke tidligere har været i behandling Patienter, der er nydiagnosticerede, men som kan have været i det psykiatriske behandlingssystem gennem længere tid men med andre diagnoser end skizofreni Patienter med skizofreni er udfordret på symptomatologien, som kan indeholde psykotiske symptomer, negative symptomer, kognitive og socialkognitive deficit. Patienterne har symptomer i varierende grad og omfang. Mange af patienterne har også somatiske sygdomme, f.eks. neurologiske, endokrinologiske osv. Vi har en del fokus på de sygdomme, der er knyttet til KRAM-faktorerne og medtænker forebyggelse i sygeplejen. Typiske kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Der er mange komplekse problemstillinger i den psykiatriske sygepleje netop til denne patientkategori. Sygdom rammer ikke alene den unge, men påvirker hele familien, der alle skal forholde sig til en alvorlig sygdom, der ofte er forbundet med en række sociale og psykologiske omkostninger. En af opgaverne i den tidlige fase er derfor at bibringe patient og pårørende viden om sygdommen og behandlingsforløbet på en måde, så håbet for den unges fremtid bevares. Patient- og pårørendeinddragelse er væsentlige elementer i den kliniske praksis i Opus. Ofte har patienten gennem en længere periode været plaget af psykotiske og negative symptomer, ligesom mange har væsentlige kognitive vanskeligheder. Dette betyder, at patienten ud over sygdomssymptomerne kan have oplevet følgende problemstillinger: angst, forpinthed og kaos ensomhed og isolation jeg-svaghed selvmordsrisiko eller selvskadende adfærd funktionstab nedsat mestrings-strategi nedsat evne til at varetage basale behov og funktioner herunder ernæring, hygiejne, søvn, mobilisering og ADL problemer knyttet til boligforhold, økonomi, job og uddannelse misbrug manglende sygdomsindsigt/accept og dårlig compliance Du får mulighed for: at fungere som med-primærhandler for 2-4 tildelte patienter under vejledning af den ordinære primærbehandler. Her får du mulighed for selvstændigt at håndtere, organisere, vurdere, justere og dokumentere pleje- og behandlingsforløb i samspil med patienten på tværs af

4 professioner, sektorer og organisationer i det hele sundhedsvæsen du kommer til at møde patienter med f.eks. anden etnisk, religiøs, samfundsmæssig eller kulturel baggrund. Det kan være patienter, der lever efter andre normer og værdier end de gængse danske, eller patienter, der har en kriminel fortid. I disse forløb skal du indgå empatisk, etisk og refleksivt samt intervenerer inden for rammerne af gældende kodeks og lovgivning nationalt og internationalt selvstændigt indgå i situationsbestemt kommunikation i forskellige kontekster herunder indgå i ligeværdige, dialogbaseret og værdiskabende relation med patienter, pårørende og tværprofessionelle samarbejdspartnere få kendskab til medinddragelse af det familiære og sociale netværk selvstændigt håndtere og støtte patient og pårørende i at mestre deres livssituation i pleje, omsorg og behandling ved sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge af rehabiliterende, sundhedsfremmende og forebyggende karakter. Det kan dreje sig om mestring af angst, støtte patienten hvor denne er kognitivt udfordret, ADL-træning, forebygge i forhold til KRAM-faktorerne mm i forhold til ovenstående problemstillinger deltage i afsnittets supervision Ledende aspekt Ved opstart af alle nye forløb udarbejdes der en behandlingsplan i samarbejde med den behandlingsansvarlige læge. Behandlingsplanen holdes kontinuerlig opdateret af sygeplejersken. Sygeplejersker i Opus arbejder i selvstændig sygeplejevirksomhed ud fra et helhedsperspektiv. Det er den enkelte sygeplejerske (betegnet primærbehandler), der har klinisk lederskab og beslutningstagen for patienterne i sit caseload. I praksis betyder det, at primærbehandler prioriterer, tilrettelægger, udfører og har ansvar for forløb for den enkelt patient. Pleje og behandling foregår i et tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde med relevante interne og eksterne samarbejdspartnere. Såvel gennem forløbet og ved afslutning vurderes, planlægges og koordineres samarbejde og overlevering af opgaver på tværs af sektorer. Patient og pårørende (netværket) er en naturlig del af samarbejdet gennem forløbet. Du får mulighed for selvstændigt eller i samarbejde med patientens primærbehandler at: håndtere klinisk lederskab og beslutningstagen i de individuelle patientforløb udarbejde, justere og evaluere patientens behandlingsplan selvstændigt håndtere at indgå i tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde og med afsæt i et helhedsperspektiv understøtte patienten som en central og aktiv aktør i det individuelle forløb. Dette kan f.eks. være tværfaglige behandlingskonferencer, planlægningsmøder, møder med pårørende og netværksmøder, aktivitets- eller arbejdsmarkedsrettede møder deltage i en eller flere gruppebehandlingsaktiviteter, f.eks. flerfamiliegruppe, psykoedukation eller patientgruppemøde selvstændigt eller i samarbejde med kontaktpersonen udarbejde f.eks. statuserklæringer, henvisninger til bostøtte, jobcenter, boligansøgning, handicaptillæg, familieafdeling eller andre samarbejdspartnere, der hvor det er relevant selvstændigt dokumentere sygeplejen i EPJ deltage i fælles dialog om organisation og ledelse herunder kendskab til Afdeling P s vision mission og strategi

5 Kvalitetssikring og kvalitetsudviklende aspekt I Opus er der kontinuerlig fokus på refleksion og sparring med det tværfaglige team. Man må gerne bidrage med sin underen over de tiltag, der er iværksat for den enkelte patient. Derved åbnes der mulighed for at forholde sig til behandlingen og af denne vej identificerer sygeplejefaglige behov med begrundet argumentation ud fra praktisk, udviklings- og forskningsbaseret viden. Opus har tidligere været regionalt videnscenter i forhold til skizofreni og har derfor en kultur, hvor nye tiltag og projekter har mulighed for at blive iværksat ligesom evidensbaseret viden implementeres. Opus har stadig en målsætning om at være på forkant med udviklingen gennem deling og udbredelse af viden, forskningsresultater og best practice både internt i organisationen og eksternt i forhold til samarbejdspartnere. Vi har hver onsdag formiddag afsat til undervisning, supervision eller personalemøde. I afsnittet arbejder vi med udviklingen af den psykiatriske sygepleje i en kognitiv ramme med fokus på miljøterapi. Vi arbejder aktuelt med implementering af et teknologisk værktøj Remind. Det skal understøtte kvalitetsforbedring af pleje og behandling samt kvalitetsudvikling af den kognitive behandlingsmetode. I organisationen er der fokus på kvalitetsudvikling og der arbejdes ud fra Forbedringsmodellen. Der arbejdes med patientsikkerhed og der er fokus på implementering af kliniske retningslinjer og lokale instrukser. Vi anvender E-dok som et dagligt arbejdsredskab. Du får mulighed for at: identificere sygeplejefaglige udviklingsbehov sikre og udvikle kvalitet, der understøtter patientoplevet sammenhæng i et samlet sundhedsvæsen og i patientens eget hjem. håndtere og påtage sig ansvar for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling, f.eks. deltage aktivt i aktuel implementering og udviklingstiltag og medvirke til at afdække barriere for nye sygeplejefaglige tiltag sammen med kvalitetssygeplejersken få viden om kvalitetsarbejdet og brug af E-dok gennem dialog med klinisk vejleder, at arbejde med planlagt studieaktivitet om udviklingsprojekt deltage i afsnittets undervisning udvise selvstændighed i at søge, vurdere og anvende national og international praksis-, udviklings- og forskningsviden i argumentation for og refleksion over semestrets tema Tværfaglige - tværsektorielle samarbejde Personalesammensætningen i OPUS er som beskrevet under punkt 2 - Organisatoriske forhold - tværfagligt sammensat af læger, sygeplejersker, psykologer, ergoterapeuter, socialrådgiver og sekretærer. Vi har let adgang til psykiatrisk fysioterapi. Tværfagligheden prioriteres højt, så der kan ydes en flerfaglige behandlingsindsats. Der er tværfagligt samarbejde med ambulatorier og sengeafsnit i hospitals og psykiatrisk regi. I somatisk regi kan det være diverse medicinske og kirurgiske specialer eller fødeafdelinger og sårbarteam. Tværsektorielt er der samarbejde med Århus Kommune (sagsbehandlere, bosteder, bostøtte osv.), praktiserende læger, uddannelsesinstitutioner, private arbejdspladser og måske daginstitutioner.

6 Du får mulighed for: at være aktør i det tværfaglige samarbejde og få kendskab til, hvordan de forskellige faggrupper bidrager til en flerfaglig indsats selvstændigt at indgå i tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde med afsæt i et helhedsperspektiv der understøtter patienten som en central og aktiv aktør i det individuelle forløb Pædagogiske tiltag OPUS arbejder på, at patienterne opnår størst mulig grad af selvstændighed og mestringsevne. Der er evidens for, at inddragelse af patient, familie og netværk er fremmende for mestring ligesom det er tilbagefaldsforebyggende. Patientens og netværkets viden om sygdom, behandling samt håndtering af hverdagslivet med et familiemedlem, der har en skizofrenilidelse, er en væsentlig faktor for patientens mestringsevne. Vi arbejder blandt andet ud fra Aron Antonowskys teori om OAS og konkret med kognitive metoder. Vi arbejder i en anerkende kontekst, hvor patientens jeg-svaghed støttes med tiltag som f.eks. ADL-træning, opmærksomhed på KRAM-faktorer og fysisk træning. Du får mulighed for: at deltage i et psykoedukationsforløb eller andre gruppeforløb for patienter eller pårørende. selvstændigt tage ansvar for og anvende pædagogiske interventioner i vejledning, undervisning og formidling til patient, borger, pårørende og fagprofessionelle Metoder i klinisk praksis På Psykose Afdelingen Opus arbejder vi i en kognitiv referenceramme. Gennem behandlingsforløbet er der fokus på den individuelle behandling med medicin, psykoterapeutisk behandling og den gruppeorienterede behandling. Vi arbejder ud fra pakkeforløb for skizofrenibehandling. Eksempler på anvendte metoder: Ugentlige tværfaglige behandlingskonferencer Behandlingsplaner med tilhørende kontinuerlig ajourføring Psykoterapeutiske og støttende samtaler / samvær med den enkelte patient Kognitive behandling og aktiv anvendelse af kognitive redskaber Miljøterapi Sygeplejeprocessen Forbedringsmodellen Kognitiv udredning (psykologer) Psykoedukation til patienter og pårørende Gruppebehandling for patienter "Opusgruppe" Flerfamiliegruppe Livskvalitetsvurdering (WHOQL-Bref) Screening for selvmordsrisiko KRAM-vurdering og opfølgning GAF, SANS og SAPS (vurdering af negative og positive symptomer, anvendes ikke systematisk men efter behov)

7 Supervision Arbejdsmarkedsparathed (Morfeus) E-dok. retningslinjer og lokale instrukser Dokumentation i EPJ 4 Uddannelsesmæssige forhold Lærings- og uddannelsestilbud i det kliniske uddannelsesforløb Konkrete uddannelsesaktiviteter i klinikken angives her. Planlægnings- og evalueringssamtaler Indledende planlægningsmøde mellem den kliniske vejleder og den studerende inden for de første to uger med gensidig forventningsafklaring og drøftelse af den individuelle kliniske studieplan. Fælles elektronisk evalueringsskema præsenteres for den studerende Ugentlige planlægnings- og evalueringssamtaler mellem den kliniske vejleder og den studerende med ajourføring af den individuelle kliniske studieplan i Praktikportalen Udvise ansvarlighed og holde sig fagligt ajour ud fra en forståelse for og identifikation af egne læreprocesser og udviklingsbehov Ved afslutning af det kliniske forløb afvikles afsluttende evalueringssamtale mellem den kliniske vejleder/uddannelsesansvarlige og den studerende. Den studerende medbringer et print af det udfyldte evalueringsskema Ved afslutningen afvikles den kliniske prøve med deltagelse af underviser fra sygeplejerskeuddannelsen og klinisk vejleder Deltagelse i afsnittes supervision Deltagelse i afsnittes faglige undervisning Vejledning og refleksion Daglig drøftelse og refleksion med den kliniske vejleder eller andre daglige vejledere om plan for sygepleje og evaluering af udført sygepleje Vejledning i konkrete sygeplejesituationer af den kliniske vejleder eller den daglige vejleder før, under og efter handlinger Mulighed for at indgå i faglige drøftelser i praksisfællesskabet Deltage i teamets fælles opgaver og rutiner Samarbejdsrelationer mellem den studerende, den kliniske vejleder og underviser fra sygeplejerskeuddannelsen I daglige læringssituationer kan den studerende få vejledning af såvel den kliniske vejleder som andre daglige vejledere Den individuelle kliniske studieplan, i praktikportalen, er et vigtigt samarbejdsredskab og udarbejdes af den studerende i samarbejde med klinisk vejleder og underviser Studerende, klinisk vejleder og UC underviser samarbejder om den obligatoriske studieaktivitet. Derudover kan UC underviser deltage i uddannelsesaktiviteter i maximalt en

8 time. Det afgøres lokalt mellem klinisk vejleder, studerende og underviser hvordan det skal foregå. Krav vedrørende klinisk pensum Pensum består af opgivet litteratur fra det kliniske uddannelsessted og den studerendes selvvalgte litteratur. Det samlede pensum er 30 til 50 sider pr. ECTS point. På 6. semester opgiver det kliniske uddannelsessted 1/3 og den studerende 2/3 af den samlede litteratur. Forudsætningskrav At være studieaktiv i klinikken er en forudsætning for at kunne deltage i semester prøven. At være studieaktiv vil sige, at den studerende Gennemsnitligt er til stede 30 timer/uge i det kliniske undervisningsforløb og er studieaktiv svarende til gennemsnitligt 40 timer/uge Mødepligten i den kliniske uddannelsesperiode omfatter alle studierelaterede aktiviteter, som planlægges af den kliniske uddannelsessted og kan placeres på alle tidspunkter af døgnet Arbejder i den individuelle kliniske studieplan i praktikportalen som godkendes af den kliniske vejleder og kommenteres af UC underviseren Overholder aftaler beskrevet i den individuelle kliniske studieplan Deltager aktivt i sygeplejeopgaver Deltager aktivt og får godkendt obligatorisk studieaktivitet af klinisk vejleder og UC underviser Identificerer og arbejder med egne udviklingsbehov Opgiver selvvalgt litteratur i individuel klinisk studieplan som godkendes af den kliniske vejleder