Kvalitetssikring for cyklister

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvalitetssikring for cyklister"

Transkript

1 Kvalitetssikring for cyklister Odense Kommunes retningslinjer for vejprojekter Odense Kommune 2018 version 3 1

2 Baggrund I 2014 vedtog Odense Byråd en ambitiøs cykelhandlingsplan - herunder denne kvalitetssikring af Odense Kommunes vejprojekter for cyklister. Kommuneplanens mål er, at cykelturene skal stige til 28 % af alle ture. Fremover skal nye vejprojekter kvalitetssikres, sa ledes at cyklisterne fa r optimale løsninger i balance med de øvrige trafikanter. Det betyder, at både alle interne og eksterne parter skal følge disse retningslinjer. Der findes danske vejledende vejregler, men hensigten med kvalitetsmanualen er at fastlægge et højere ambitionsniveau med vægt pa cyklisternes fremkommelighed og sikkerhed. Hvis Odense udvikler særligt gode løsninger, vil de kunne optages i vejreglerne. Der stilles krav til ba de udformning af kryds, strækninger og hensyn til driften. Prioriteringen af cyklisters fremkommelighed skal ske i balance med prioriteringen af andre trafikanter. I den perfekte cykelby er der populært sagt cyklister fra 3 til 80 år. Når det fungerer for de yngste og for de ældste, er det godt for alle cyklister. Derfor passer denne kvalitetssikring godt med kommunens mål om flere børn og ældre til fods og på cykel. Cyklister ønsker både sikkerhed og fremkommelighed. Det kan til tider være modstridende men ikke altid. Vigtigst er det, at cyklisterne er tilfredse, for glade cyklister cykler mere! Cyklisterne vil opleve en højere kvalitet, en bedre sikkerhed og en bedre fremkommelighed, og færre vejprojekter vil behøve efterfølgende justeringer og ombygninger. Mindst 95 % af alle vejprojekter til over kr skal følge kvalitetsmanualen. Retningslinjerne opdateres årligt, næste gang ultimo Retningslinjerne er udarbejdet af: Peter Kaas Nielsen, Anlæg & Fornyelse Henrik Langholm Larsen, Park og Vej Gitte Christensen Degn, Byrum og Mobilitet Connie Clausen, Byrum og Mobilitet Troels Andersen, Byrum og Mobilitet (programleder) 2

3 Indhold SuperCykelstier... 4 Kryds... 5 Strækninger Anden cykelinfrastruktur Materialer Udstyr Cykelparkering

4 SuperCykelstier Af kortet fremgår de nuværende og kommende SuperCykelstier i Odense Kommune: Der er enkelte afvigelser fra det kort, der er vist i Kommuneplanen. 4

5 Kryds Det er især i kryds, at trygheden og fremkommeligheden kan opleves som et problem af cyklisterne. Derfor skal cyklisterne være synlige i krydsene. 10-meterreglen forbyder bilparkering tæt på kryds, og bilparkering skal holdes væk i opmarcharealer. Skillerabat imellem cykelsti og kørebane skal undgås. Krydsene skal udformes sådan, at især svingende lastbilchauffører kan se cyklisterne, samtidig med at cyklisterne så vidt muligt har deres eget areal. Det er vigtigt at samtænke signaler og infrastruktur. Signaler med fast omløbstid og trafikstyrede signaler har ikke de samme muligheder for at prioritere cyklisterne. Konfliktfrie signaler giver længere ventetider men højere sikkerhed. For at give cyklisterne mere plads i eksisterende kryds, vurderes det om én eller flere svingbaner for biler kan nedlægges til fordel for kombinerede sving- og ligeudbaner. Man kan overveje, om bilernes vognbanebredde kan reduceres med respekt for kørekurver og plads til store køretøjer. Tilbagetrukket stopstreg for biler er standard i signalregulerede kryds, hvor cykelstien/-banen går frem til fodgængerfeltet. Stopstregen skal trækkes 5 m tilbage for, at en lastbilchauffør, der venter på grønt for at svinge til højre, kan se en cyklist, der holder ved stopstregen, og fodgængere foran i fodgængerfeltet. Dermed skal man være påpasselig med at undlade tilbagetrukket stopstreg, hvor der ikke umiddelbart er højresvingskonflikt med cyklerne - eksempelvis i T-kryds. Hvis der etableres særligt cykelsignal, er det ikke nødvendigt at trække bilernes stopstreg tilbage af hensyn til cyklisterne, da man kan give mindst 4 sekunders førgrønt for cyklisterne. Hvis der er førgrønt for ligeudkørende busser, skal cyklister også have førgrønt. 5

6 Ved trafikafhængige signalanlæg skal cyklister have spoler / anden detektion (radar mv.): Ved stopstregen Et stykke før stopstregen I krydsets hjørner - fremhævet med ny afmærkning Der kan etableres trykknapper som supplement til spolerne. Derved får cyklisterne et kvitteringslys, og anmeldelse fungerer trods detektorfejl. Venteområde til cyklister på hjørnet gør det lettere for cyklisterne at placere sig hensigtsmæssigt, så de ikke er i vejen for ligeudkørende. Et venteområde giver mening, hvor der er mange venstresvingende cyklister. Pladsen til venstresvingende cyklister kan etableres til højre for de ligeud cyklende ved at trække fodgængerfeltet 2-3 meter tilbage i forhold til krydset. En ny afmærkning af cyklisternes venstresvingspoler i kryds er nu godkendt af Vejdirektoratet og politiet. Linjen udføres stiplet med 20 cm. bredde og sideafgrænsningen stiplet med 10 cm bredde, mens cykel og svingpil etableres med 60 cm cykelbanesymboler. Cykelsti i fuld bredde frem til krydset er standardløsningen og skal normalt etableres. Hvor der kun er plads til en smal 1,5 m cykelbane, kan det være en acceptabel løsning. Med cykelsti eller cykelbane helt frem, bør der så vidt muligt være separat højresvingspor eller højresvingsforbud for biltrafik. Afkortet cykelsti bør kun vælges undtagelsesvist. Løsningen tilbyder høj kapacitet til afvikling af biltrafik, og er lige så sikker som fremført cykelsti/-bane. Men mange cyklister føler sig utrygge ved afkortet cykelsti, og fremkommeligheden er også dårligere end ved fremført cykelsti/-bane. Afkortet cykelsti kan vælges ved stærkt længdefald, hvor cyklisterne kører hurtigt frem mod krydset. Hvor der er en meget stor andel af højresvingende biler, vælges fremført cykelsti med førgrønt for cyklisterne og reduktion af cyklisternes grøntid sidst i fasen. En højresvingspil sidst i fasen afvikler biltrafikken. 6

7 Bred cykelsti umiddelbart efter lyskrydset bør etableres, hvor der er særligt mange cyklister, der har behov for at flette efter grønt lys. Cykelbokse skal overvejes, hvor der er mange cyklister i forhold til bilerne. Cyklisterne afvikles hurtigt og sikkert, og bilernes ventetid reduceres. Sikkerheden forringes ikke. Cykelboksen skal være lang nok til, at cyklisterne kan komme derind. Den skal kun være ud for den inderste bane. Cykelboksen afmærkes med hvide linjer og anvendes i både T-kryds og 4-benede kryds. Cykelstien i tilfarten efter krydset skal på det første stykke være bred nok til at modtage en flok cyklister. Blåt cykelfelt etableres for at gøre cyklisterne synlige og evt. også for at vejlede dem gennem et kompliceret kryds. Ud fra en analyse af, hvor de værste cykel/bilkonflikter forventes, kan der placeres 1-2 blå cykelfelter pr. kryds, som normalt har en positiv effekt på sikkerheden - flere har en negativ effekt. Cykelfelterne må ikke kollidere med kørekurver for venstresvingende eller langskørende trafik. 7

8 Cykelfelter kan etableres kvarte, halvt og helt. De afmærkes med en hvid punkteret kantlinie og cykelsymboler og er en mindre synlig afmærkning end blå cykelfelter. Et kvart cykelfelt bruges som standard i alle de ben i signalregulerede kryds, som ikke udstyres med blåt cykelfelt. Cykelfelterne må ikke konflikte med bilernes kørekurver. Højresvings- eller venstresvingsbane på cykelstier kan forbedre cyklisters fremkommelighed i kryds og giver mulighed for at tillade højresvingende cykeltrafik samtidig med højresvingende biltrafik sidst i grønfasen. Det anvendes kun, hvor der er en stor andel svingende cykeltrafik i forhold til ligeudkørende. Når der kan laves en højreshunt, hvor cyklister kan dreje til højre uden om signalet, skal det normalt medtages i vejprojektet. Der tages hensyn til svagtseende, og cyklisternes passage skal forega med lav hastighed. Eventuelt kan der laves en egentlig hævet overkørsel for cyklisterne i shunten. Der er standardtegninger for shunts. 8

9 Hvis ikke der etableres en højreshunt for cyklister, etableres Cykling til højre for rødt lys alle steder, hvor Vejdirektoratets krav er opfyldt, bl.a. at cykelstien er opdelt i en ligeudbane og en højresvingsbane med en samlet bredde på mindst 1,85 meter inkl. ubrudt linje for opdeling af cykelsti. Der skal være cykelsti i frafarten, men der er intet krav i forhold til antal fodgængere eller lignende I T-kryds skal cyklister så vidt muligt undtages fra signalreguleringen i den side af vejen, der ligger modsat sidevejen. Til gengæld pålægges de vigepligt for indsvingende cyklister og krydsende fodgængerne. Det kan suppleres med en venstresvingsbane for cyklister, der reguleres med et cyklistsignal, så de svinger i første del af fasen. Bilernes stopstreg trækkes 5 m tilbage for at sikre oversigt imellem cyklister og krydsende fodgængere. 9

10 Opkørselsramper for cyklister markeres med hvid termoplast, så cyklisterne bedre kan se dem. Ramperne placeres sådan, at cyklisterne kører i en ikke alt for skarp vinkel. I vinkelrette T-kryds bør der være en rampe for hver retning. Hele rampens bredde skal markeres (20 30 cm.) Hvis der er meget cykeltrafik, skal det overvejes, om der kan etableres en grøn bølge for cyklister. Hvis der ikke etableres en egentlig grøn bølge, kan det sikres, at cyklisterne ikke skal holde unødvendigt ved tætliggende signaler. Der benyttes som udgangspunkt en hastighed på 20 km/t ved beregningerne. Hvis der er en del cykeltrafik i alle retninger, kan lyskrydset udformes med samtidigt grønt for cyklister i begge retninger. Sideveje skal som standard være med gennemført fortov, og overkørslen etableres, hvis det gennemførte fortov ikke er tilstrækkeligt. Cykelstien føres også igennem ved siden af overkørslen eller fortovet. Kanten ud mod vejen er vigtigst. Stikryds udformes med vigepligt på den mindst anvendt sti. 10

11 Midterheller, hvor stier krydser veje uden signalregulering, eller hvor cyklister skal krydse en større vej, er en god ting for cyklisters sikkerhed, tryghed og fremkommelighed. Det gælder især, når der er store biltrafikmængder og/eller høje hastigheder. Hvis ikke andet er markeret, skal cyklister på den krydsende sti vige for trafikanter på vejen. Midterhellen skal helst være mindst 2 m. bred. Rundkørsler etableres så vidt muligt uden cykelbane eller cykelsti men så hastighedsdæmpende for den øvrige trafik som muligt. Trafiksikkerhedsundersøger har påvist at rundkørsler med cykelbane rundt i cirkulationsarealet sikkerhedsmæssigt er den dårligste løsning. Etableringen af cykelstier giver en smule bedre trafiksikkerhed i forhold til cykelbaner, mens den sikreste løsning er ingen faciliteter i cirkulationsarealet eller at lade cyklisterne krydse med vigepligt uden om rundkørslen. På Rødegårdsvej er der dog etableret en kantstensbegrænset cykelsti, for at sikre høj fremkommelighed på SuperCykelstien. Midterøen i alle rundkørsler skal gerne etableres i minimum 2 meters højde for at undgå direkte gennemsyn i rundkørslen. Markering af SuperCykelstier udføres således: 11

12 Det etableres ved frafarten og dermed cykelstiens/cykelbanens begyndelse. Det laves i alle lysregulerede kryds. Det laves ved større vigepligtsregulerede kryds med betydelig cykeltrafik på sidevejene. Den blå farve er mørkere end almindelige blå baner - farvekoden er RAL Den hvide markering nedfældes i den blå flade, så overfladen er helt jævn. 12

13 Strækninger Cykelstier har kantsten både mod fortov og kørebane og giver cyklisterne deres helt eget areal. Cyklisternes sikkerhed og tryghed forbedres ved etablering af cykelstier. Ved etablering af cykelstier skal følgende muligheder vurderes: Parkering og standsning udelades i en eller begge vejsider. Kørebanernes bredde reduceres. Buslommer udgår. Vejen ensrettes og biler henvises til parallelgade. Etablering af Cykelgader i stedet for cykelstier. På strækninger har enkelrettede cykelstier en kapacitet på cyklister/time i hver retning. En udvidelse med 1 meter øger kapaciteten til Største spidstime er normalt om morgenen. Cykelstier skal udformes uden skarpe sving og dimensioneres til 30 km/t. Kørekurver for ladcykler findes i Håndbog i cykelstiinspektion. Ved nyanlagte veje skal tværfald etableres mod vejbanen, så der ikke kommer afvandingsriste på stien. Supercykelstier er cykelruter med særlig fokus på pendling over længere afstande. Cykelbaner er mindre sikre og trygge for cyklisterne end cykelstier, men mere trygge end blandet trafik. Der er gode erfaringer med brug af cykelbaner, hvor der kan etableres bilparkering uden på. Man kan etablere cykelbaner i samme bredde som cykelstier og senere opgradere til traditionelle cykelstier. Følgende bredder skal anvendes: SuperCykelsti, enkeltrettet 2,5 m. SuperCykelsti, dobbeltrettet 4,0 m, afmærkes med 2 spor i hver retning. Cykelsti 2,25 m. - Kører der brede cykler, tillægges bredden ekstra 10 cm. - Er der parkerede biler, tillægges bredden ekstra 10 cm. - Absolut undtagelsesvis bredde er 1,8 m uden parkerede biler og 1,9 m med parkerede biler. Cykelbaner uden parkerede biler 1,5 m. Cykelbaner med parkerede biler 2,2 m. Dobbeltrettet cykelsti langs vej 2,5-3,0 m + 1 m skillerabat. Fællesstier for cyklister og fodgængere anvendes helst ikke langs med veje. Bredden er 3,0 m. 13

14 Busperroner anlægges, hvor det er muligt, så passagererne får lettere ved at krydse cykelstien, og cyklisterne undgår at skulle holde for buspassagererne. Bredden for perronen skal være 1,5-2,0 m. Hvis der er mange passagerer eller særlige behov kan der lægges fodgængerfelter over cykelstien frem til bussens døre. Hvis der er snævre pladsforhold rykkes busstoppestedet ud til kørebanen, så bilerne må vente, til bussen kører. Optimalt føres cykelstien så vidt muligt bag om busholdepladsen. Cykelgader kan etableres efter nærmere vurdering, hvor der er relativt mange cyklister i forhold til bilerne. 14

15 Anden cykelinfrastruktur Cykling mod ensretningen tillades som hovedregel, da cyklisterne ofte kan spare en omvej. Der kan etableres en egentlig cykelsti eller cykelbane imod ensretningen på hele strækningen. Hvis bilparkeringen skal bevares, kan der blot laves en markering af cyklisternes areal i hver ende af vejen, gerne med en delehelle. Cykling på gågaderne tillades kl

16 Materialer Det er vigtigt at anvende de rigtige materialer. Som hovedregel anvendes der asfalt på cykelstierne, pulverasfalt. Der anvendes ikke ujævne materialer eller materialer, der let bliver ujævne. På udvalgte pladser kan der dog anvendes klinker, fliser, chaussésten, brosten og bordursten. Granit skal være savskåret og stokhugget af hensyn til friktionen jetbrændt er ikke tilstrækkeligt. Anvendes termoplast som overflade, skal tilslagsmateriale sikre god friktion. Vises afmærkningen med andre materialer, skal der være tydelig farveforskel. Sideløbsbrønde skal, af hensyn til cyklisternes komfort, etableres ved renovering af cykelstier og bruges altid på nye stier. Hvor der ikke kan etableres sideløbsbrønde, bruges flydende karme i stedet for faste karme mod fortovskantstenen. Lamellerne på riste på stier skal vende på tværs af køreretningen. Bomme anvendes til dels at fartdæmpe cyklister og knallerter ved krydsninger og dels til at forhindre adgang for biler på stierne. Stibomme etableres af hensyn til trafiksikkerheden, men de medfører ofte besværlige og ukomfortable manøvrer for cyklister. Mange bomanlæg opfylder nemlig ikke anbefalingerne i vejreglerne. Ifølge vejreglerne skal bomme være markeret tydeligt med både reflekser og belysning. Bomme kan udgøre en alvorlig personskaderisiko ved påkørsel. Udformet rigtigt er stibomme en rigtig god løsning til at fartdæmpe cyklister og knallerter. Der skal anvendes svingbomme med selvlukkende funktion, da de fungerer året rundt. For stibredder mindre end 3,0 m bør man overveje muligheden for lokalt at ændre stibredden og derved nærme sig den geometri, som er vist for den 3,0 m brede sti. 16

17 Et alternativ til stibomme kan være at bruge stibump, hvor stier krydser trafikerede veje, eller hvor oversigtsforholdene er for ringe. Stibump bør dog vurderes nøje, hvis stien indgår som en del af en skolevej, da børn måske ikke er opmærksomme nok. Stelere bruges kun undtagelsesvist, da de medfører breddetillæg på 0,3 m for at undgå, at cyklisterne rammer dem. Stelere kan ofte erstatte bomme som opmærksomhedspunkt, bortset fra skoleveje. Trug bruges normalt ikke ved afvanding af cykelstier, da det ikke adskiller cyklister og fodgængere så godt som en kantsten. Hvis der ikke kan skaffes tilstrækkelig kantstenslysning uden meget store udgifter, kan trug dog bruges som en nødløsning. 17

18 Udstyr Det er vigtigt at vise borgerne, at byen sætter pris på, at de cykler. Stivejvisning skal følge de bindende vejregler. Der anvendes små galvaniserede galger uden for Cityringen og lakerede galger i Odense grå på og indenfor Cityringen. Servicefaciliteter som vandposter, cykeltællere, pumper, cyklistgelændere skal altid overvejes i nye cykelprojekter. De nuværende 19 cykelpumper er en del af byudstyrsaftalen. Belysning på stier langs veje er som regel fælles vejbelysning for alle trafikanter. På stier i eget tracé kan der bruges traditionelle parklamper. Diodelys kan give nye muligheder både i stiarmaturer og som ledelys i belægningen. I stedet for at slukke hver anden stilampe om natten, dæmpes belysningen til halv styrke. 18

19 Cykelparkering Der anvendes som udgangspunkt 2 stativtyper i Odense Kommune: Enkeltstativer i kommunens eget design A-stativet 2 etagers stativer A-stativets udformning og placering fremgår af vedlagte tegninger. Andre stativer kan anvendes, hvis det kan begrundes, f.eks. hensyn til ikke at kunne anvende dem fra begge sider eller for at passe bedre med eksisterende stativer. Enkeltstativer skal pulverlakeres i bymidten. I 2 etagers stativer skal der være indbygget hjælp til at løfte cyklerne op på øverste niveau, og det skal ikke være nødvendigt at bruge mere end 15 kilos kraft for at løfte en cykel til stativets øverste niveau. Systemet skal også hjælpe med at få cyklen roligt ned fra øverste niveau. For at mindske risikoen for hærværk og for at beskytte brugerne skal alle bevægelige dele være indkapslede. Det skal ikke være nødvendigt at løfte cyklen højere end 35 cm, for at få den op i stativet. Det skal være muligt at fastgøre cyklen til stativet på begge niveauer. Man skal kunne benytte stativet ved en frihøjde på 275 cm, og den indbyrdes afstand imellem cyklerne skal være cm. Betjeningshåndtaget på stativet skal være lige nemt at benytte uanset om man er højre- eller venstrehåndet og udføres i en klar farve. Cykelstativerne skal fremstå pulverlakerede, eventuelt med dele af aluminium. 19

20 20

21 21

Kvalitetssikring for cyklister

Kvalitetssikring for cyklister Kvalitetssikring for cyklister Odense Kommunes retningslinjer for vejprojekter Odense Kommune 2017 version 2 1 Baggrund I 2014 vedtog Odense Byråd en ny ambitiøs cykelhandlingsplan. Frem til 2018 skal

Læs mere

Kvalitetssikring for cyklister. Odense Kommunes retningslinjer for vejprojekter

Kvalitetssikring for cyklister. Odense Kommunes retningslinjer for vejprojekter Kvalitetssikring for cyklister Odense Kommunes retningslinjer for vejprojekter Odense Kommune 2015 1 Baggrund I 2014 vedtog Odense Byråd en ny ambitiøs cykelhandlingsplan. Frem til 2018 skal cykelturene

Læs mere

TILTAG I SIGNALREGULEREDE KRYDS. undgå højresvingsulykker

TILTAG I SIGNALREGULEREDE KRYDS. undgå højresvingsulykker TILTAG I SIGNALREGULEREDE KRYDS undgå højresvingsulykker Undgå højresvingsulykker Tiltag til forebyggelse af ulykker mellem højresvingende lastbiler/biler og ligeudkørende cyklister i signalregulerende

Læs mere

Skoleveje Kirstinebjergskolen

Skoleveje Kirstinebjergskolen Notat Skoleveje Kirstinebjergskolen Med den nye skolestruktur i Fredericia Kommune etableres Kirstinebjergskolen med undervisning på 4 skoler: Bøgeskov Skole 0. 6. kl. fra eget tidligere distrikt. Egumvejens

Læs mere

Trafik og Vej Sagsbehandler: Trine Fog Jakobsen Sagsnr P Dato:

Trafik og Vej Sagsbehandler: Trine Fog Jakobsen Sagsnr P Dato: Trafik og Vej Sagsbehandler: Trine Fog Jakobsen Sagsnr. 05.13.00-P20-1-17 Dato:5.5.2017 Sikring af cyklisters sikkerhed i kryds i Horsens by prioritering af bevilling I forbindelse med at fremme cyklisters

Læs mere

Bilag 5 Notat vedrørende løsningsalternativer og politidialog

Bilag 5 Notat vedrørende løsningsalternativer og politidialog BILAG 5 NOTAT Til Teknik- og Miljøudvalget Bilag 5 Notat vedrørende løsningsalternativer og politidialog Ved Budget 2016 (BR 1. oktober 2015) (A, B, C, F, I, O og V) var der enighed om at forbedre rejsetiden

Læs mere

Sikker Skolevej til Favrdal-afdelingen - Forældreinformation

Sikker Skolevej til Favrdal-afdelingen - Forældreinformation Sikker Skolevej til Favrdal-afdelingen - Forældreinformation 4 Sikker Skolevej til Favrdal-afdelingen Til skolens forældre Haderslev Kommune har forbedret skolevejen til Favrdal-afdelingen. Særligt ruterne

Læs mere

Hvordan kan vi skabe høj standard ("best practise") for cykeltrafik i verdens bedste cykelbyer? Gode, jævne flade at cykle på At politikerne

Hvordan kan vi skabe høj standard (best practise) for cykeltrafik i verdens bedste cykelbyer? Gode, jævne flade at cykle på At politikerne Hvordan kan vi skabe høj standard ("best practise") for cykeltrafik i verdens bedste cykelbyer? Gode, jævne flade at cykle på At politikerne prioriterer cykeltrafik Sælge de gode ting ved cykling: sundhed,

Læs mere

Cykelvenlig infrastruktur. Nye muligheder for afmærkning og brug af vejregler på cykelområdet

Cykelvenlig infrastruktur. Nye muligheder for afmærkning og brug af vejregler på cykelområdet Cykelvenlig infrastruktur Nye muligheder for afmærkning og brug af vejregler på cykelområdet Cykelvenlig infrastruktur Vejdirektoratet Dato: Maj 2017 Oplag: 200 Tryk: Vejdirektoratet Copyright: Vejdirektoratet,

Læs mere

UDKAST. Alberslund og Glostrup Kommune. 0 Indledning. Modulvogntog UPS Danmark. NOTAT 18. juni 2012 SB/ssn/uvh

UDKAST. Alberslund og Glostrup Kommune. 0 Indledning. Modulvogntog UPS Danmark. NOTAT 18. juni 2012 SB/ssn/uvh UDKAST Alberslund og Glostrup Kommune Modulvogntog UPS Danmark NOTAT 18. juni 2012 SB/ssn/uvh 0 Indledning I forbindelse med et ønske fra UPS Danmark om at få tilladelse til at køre med modulvogntog mellem

Læs mere

Checkliste 12. cykelstier og fodgængerarealer. Projekt. Dato. Revisor. Nr. Beskrivelse Ok Kommentarer. Stier generelt:

Checkliste 12. cykelstier og fodgængerarealer. Projekt. Dato. Revisor. Nr. Beskrivelse Ok Kommentarer. Stier generelt: Revisor Dato Stier generelt: 1. Er der foretaget en ordentlig planlægning for de lette trafikanter? foreligger tællinger af eksisterende cykel- og fodgængertrafik? er der redegjort for betydende turmål?

Læs mere

Dragør Kommune. 1 Indledning. Ombygning af krydset Bachersmindevej/Krudttårnsvej/Møllevej. NOTAT 24. maj 2017 SB

Dragør Kommune. 1 Indledning. Ombygning af krydset Bachersmindevej/Krudttårnsvej/Møllevej. NOTAT 24. maj 2017 SB 1 Indledning NOTAT 24. maj 2017 SB Dragør Kommune har bedt Via Trafik om at undersøge, hvordan krydset Bachersmindevej/Krudttårnsvej/Møllevej mest hensigtsmæssigt kan ombygges, herunder udarbejde anlægsoverslag

Læs mere

Principskitse. 1 Storegade

Principskitse. 1 Storegade 1 Storegade Strækning Som en del af byomdannelsen i Bredebro ønskes det at give Storegade et nyt profil mellem Søndergade og det nye torv. Det er et ønske at få bedre styr på parkering, skabe bedre forhold

Læs mere

Tiltagene fokuserer især på at skabe sikre og trygge forhold for de mange lette trafikanter til skolerne i området.

Tiltagene fokuserer især på at skabe sikre og trygge forhold for de mange lette trafikanter til skolerne i området. NOTAT Projekt Ombygning af krydset Søvej Rolighedsvej i Ringe Kunde Faaborg Midtfyn Kommune Notat nr. 2 Dato 29. juni 2012 Fra Erik Gersdorff Stilling 1. Baggrund Faaborg Midtfyn Kommune har i en trafiksikkerhedsrevision,

Læs mere

SIGNALTYPER. 3-lys 1-lys. 3-lys pil 1-lys pil. 2-lys lydsignal. 2-lys - minusgrønt. Pilsignal. Cykelsignal. Fodgængersignal. Hovedsignal.

SIGNALTYPER. 3-lys 1-lys. 3-lys pil 1-lys pil. 2-lys lydsignal. 2-lys - minusgrønt. Pilsignal. Cykelsignal. Fodgængersignal. Hovedsignal. SIGNALOPSTILLING SIGNALTYPER Pilsignal 3-lys 1-lys Cykelsignal 3-lys 3-lys pil 1-lys pil Hovedsignal 3-lys 2-lys - minusgrønt Fodgængersignal 2-lys lydsignal Bussignal 3-lys 2-lys SIGNALSIGNATURER MASTER

Læs mere

cykelfokus Københavns Kommunes retningslinjer for vejprojekter

cykelfokus Københavns Kommunes retningslinjer for vejprojekter 1 cykelfokus Københavns Kommunes retningslinjer for vejprojekter Forord København skal være verdens bedste cykelby. Målet er besluttet af en enig Borgerrepræsentation som et led i visionen om København

Læs mere

TRAFIKSIKKERHEDSREVISION TRIN 3: DOBBELTRETTET CYKELSTI I STABY

TRAFIKSIKKERHEDSREVISION TRIN 3: DOBBELTRETTET CYKELSTI I STABY TRAFIKSIKKERHEDSREVISION TRIN 3: DOBBELTRETTET CYKELSTI I STABY Luxenburger Trafiksikkerhed & Vejteknik Side 1 af 10 Alskovvej 21, 7470 Karup J Tlf. 2295 7797, jan@luxenburger.dk www.luxenburger.dk CVR-nr.

Læs mere

og trafikanter på den overordnede

og trafikanter på den overordnede kryds med ubetinget vigepligt blive behandlet. Uheld med cyklister i forkert kørselsretning sker ofte i disse kryds. Her er to løsninger stibro/-tunnel eller separat signalfase for fodgængere og cyklister

Læs mere

Supercykelstiers passage af indkørsler og sideveje

Supercykelstiers passage af indkørsler og sideveje Supercykelstiers passage af indkørsler og sideveje Supercykelstiers passage af indkørsler og sideveje Indledning Supercykelstierne er et højklasset netværk af cykelruter, der især er målrettet pendlercyklister.

Læs mere

GRØNDALS PARKVEJ INDHOLD. 1 Indledning 3. 2 Kortfattet uheldsanalyse 3. 3 Niveauløsning, lille indgreb 5. 4 Niveauløsning, større indgreb 6

GRØNDALS PARKVEJ INDHOLD. 1 Indledning 3. 2 Kortfattet uheldsanalyse 3. 3 Niveauløsning, lille indgreb 5. 4 Niveauløsning, større indgreb 6 KØBENHAVNS KOMMUNE, CENTER FOR TRAFIK GRØNDALS PARKVEJ IDÉSKITSER TIL STIKRYDSNING ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD

Læs mere

Søruten, etape 2 Tiltag gennemført i forbindelse med drift og vedligehold. 1) kan udføres i forbindelse med drift og vedligehold eller

Søruten, etape 2 Tiltag gennemført i forbindelse med drift og vedligehold. 1) kan udføres i forbindelse med drift og vedligehold eller UDKAST Københavns Kommune Søruten, etape 2 Tiltag gennemført i forbindelse med drift og vedligehold NOTAT REV. 23. maj 2011 16. maj 2011 MKK/JVL Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 1 2 Opdeling af trafikanter...

Læs mere

gravearbejder i en cykelby

gravearbejder i en cykelby gravearbejder i en cykelby syv gode afspærringsløsninger www.kk.dk/vejpladspark 2 syv gode afspærringsløsninger / gravearbejder i byen AFSPÆRRING I EN CYKELBY København har nogle af verdens mest cykeltrafikerede

Læs mere

Fremtidens krydsdesign - sikkerhed og tryghed ved fremførte og afkortede cykelstier

Fremtidens krydsdesign - sikkerhed og tryghed ved fremførte og afkortede cykelstier Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Intelligente løsninger i lyskryds. v/ Dennis Bjørn-Pedersen. Workshop, 4. februar 2015

Intelligente løsninger i lyskryds. v/ Dennis Bjørn-Pedersen. Workshop, 4. februar 2015 Copyright 2014 Grontmij A/S CVR 48233511 Fremkommelighed på Supercykelstier Intelligente løsninger i lyskryds Workshop, 4. februar 2015 v/ Dennis Bjørn-Pedersen Tiltag til forbedring af fremkommelighed

Læs mere

FORSØG MED HØJRE- SVING FOR RØDT FOR CYKLISTER

FORSØG MED HØJRE- SVING FOR RØDT FOR CYKLISTER FORSØG MED HØJRE- SVING FOR RØDT FOR CYKLISTER HØJRESVING FOR RØDT - HVORFOR? Transportministeriet arbejder med at formulere en ny national cykelstrategi. Visionen er, at hele Danmark skal op på cyklen.

Læs mere

Frederiksberg Kommune

Frederiksberg Kommune 1 Frederiksberg Kommune I Frederiksberg Kommune forløber Albertslundruten fra Grøndalsparken via Finsensvej til Howitzvej hvor stien fortsætter gennem Frederiksberg Bymidte ad Den grønne sti. Ved krydsningen

Læs mere

UDKAST. Gladsaxe Kommune. Indledning. Mørkhøj Parkallé Signalregulering ved Enghavegård Skole og Blaagaard Seminarium. NOTAT 22.

UDKAST. Gladsaxe Kommune. Indledning. Mørkhøj Parkallé Signalregulering ved Enghavegård Skole og Blaagaard Seminarium. NOTAT 22. UDKAST Gladsaxe Kommune Mørkhøj Parkallé Signalregulering ved Enghavegård Skole og Blaagaard Seminarium NOTAT 22. april 2009 SB/uvh 0 Indledning Gladsaxe Kommune ønsker at forbedre trygheden i det firbenede

Læs mere

Tema Point, cyklister Point, bilister Uheld 30 33 Utryghed 22 18 Stikrydsninger 19 15 Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17

Tema Point, cyklister Point, bilister Uheld 30 33 Utryghed 22 18 Stikrydsninger 19 15 Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17 30 Tema Point, cyklister Point, bilister Uheld 30 33 Utryghed 22 18 Stikrydsninger 19 15 Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17 Gennemsnit af borgernes prioritering på hjemmesiden. Tema Point Uheld

Læs mere

Oversigtskort: 2 af 14

Oversigtskort: 2 af 14 er beliggende i den sydlige del af Hobro. Skolen har ca. 520 elever fordelt på 0.-6. klassetrin. SFO er beliggende ved skolen. Der er udpeget 12 fokuslokaliteter i skoledistriktet. Kort 1 af 14 Skole:

Læs mere

Nærværende notat beskriver hvilke kriterier der indgår i prioriteringsmodellen samt hvorledes den samlede prioritering er udført.

Nærværende notat beskriver hvilke kriterier der indgår i prioriteringsmodellen samt hvorledes den samlede prioritering er udført. Faxe Kommune Trafikplan ApS Enghavevej 12 8660 Skanderborg Prioritering af cykelstiprojekter Prioriteringsmodel Tlf.: 25 30 06 63 info@trafikplan.dk www.trafikplan.dk CVR: 37539163 Dato 11. januar 2016

Læs mere

Udformning af færdselsarealer

Udformning af færdselsarealer FOTO: Lars Bahl Udformning af færdselsarealer For cyklister er udformning af færdselsarealerne et spørgsmål om fremkommelighed, tryghed og sikkerhed. For at kunne vælge den rigtige udformning er det vigtigt

Læs mere

HÅNDBOG AFMÆRKNING PÅ KØREBANEN, TVÆRAFMÆRKNING ANLÆG OG PLANLÆGNING NOVEMBER 2012

HÅNDBOG AFMÆRKNING PÅ KØREBANEN, TVÆRAFMÆRKNING ANLÆG OG PLANLÆGNING NOVEMBER 2012 HÅNDBOG AFMÆRKNING PÅ KØREBANEN, TVÆRAFMÆRKNING ANLÆG OG PLANLÆGNING NOVEMBER 2012 FORORD Denne vejregel omhandler tværafmærkning og indgår i nedenstående serie af håndbøger om afmærkning på kørebanen.

Læs mere

Egedal Kommune. Ganløse Skole Vurdering af skoleveje NOTAT 8. september 2017 IH/PH/TVO

Egedal Kommune. Ganløse Skole Vurdering af skoleveje NOTAT 8. september 2017 IH/PH/TVO Ganløse Skole Vurdering af skoleveje NOTAT 8. september 2017 IH/PH/TVO 1 Indledning... 3 2 Problemstillinger... 5 3 Trafiktal... 9 4 Løsningsforslag... 11 4.1 Løsningsforslag 1... 11 4.2 Løsningsforslag

Læs mere

Trafikdage på AAU, 2002

Trafikdage på AAU, 2002 Trafikdage på AAU, 2002 Civilingeniør Troels Andersen, Odense Kommune Cykelvenlig infrastruktur innovation og implementering Odense er med støtte fra Trafikministeriet og Vejdirektoratet udpeget som national

Læs mere

SKAB GODE VILKÅR FOR HANDICAPPEDE OG ÆLDRE I TRAFIKKEN

SKAB GODE VILKÅR FOR HANDICAPPEDE OG ÆLDRE I TRAFIKKEN SKAB GODE VILKÅR FOR HANDICAPPEDE OG ÆLDRE I TRAFIKKEN 5 bud på hvad landets kommuner kan gøre ALLE HAR RET TIL AT FÆRDES SIKKERT OG TRYGT I TRAFIKKEN Det gælder ikke mindst for vores handicappede og ældre.

Læs mere

UDKAST. Skanderborg Kommune. 0 Indholdsfortegnelse. 1 Baggrund. Adgang til Stjærvej og Stjærskolen Sikker skolevej. NOTAT 18.

UDKAST. Skanderborg Kommune. 0 Indholdsfortegnelse. 1 Baggrund. Adgang til Stjærvej og Stjærskolen Sikker skolevej. NOTAT 18. UDKAST Skanderborg Kommune Adgang til Stjærvej og Stjærskolen Sikker skolevej NOTAT 18. juli 2018 LLJ/llj 0 Indholdsfortegnelse 1 Baggrund 0 Indholdsfortegnelse... 1 1 Baggrund... 1 1.1 Eksisterende forhold...

Læs mere

Notat. Syddjurs Kommune Trafiksikkerhed på Hovedgaden i Rønde. : Lars Bonde, Syddjurs Kommune. : Thomas Rud Dalby, Grontmij A/S. Vedlagt : Kopi til :

Notat. Syddjurs Kommune Trafiksikkerhed på Hovedgaden i Rønde. : Lars Bonde, Syddjurs Kommune. : Thomas Rud Dalby, Grontmij A/S. Vedlagt : Kopi til : Notat Syddjurs Kommune Trafiksikkerhed på Hovedgaden i Rønde Sofiendalsvej 94 9200 Aalborg SV Danmark T +45 9879 9800 F +45 9879 9857 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 17. maj 2011 Projekt: 21.2776.53 Til

Læs mere

Principper for cykelpendlerruterne - opsamling på workshop den 9. juni 2010 11. juni 2010/NIHE

Principper for cykelpendlerruterne - opsamling på workshop den 9. juni 2010 11. juni 2010/NIHE Cykelpendlerruter i hovedstadsområdet Principper for cykelpendlerruterne - opsamling på workshop den 9 juni 2010 11 juni 2010/NIHE På workshoppen blev gennemgået en række principper for de kommende cykelpendlerruter

Læs mere

UDKAST. Gladsaxe Kommune

UDKAST. Gladsaxe Kommune UDKAST Gladsaxe Kommune NOTAT 31. maj 2010 TVO/PSA Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 1 2 Kryds 1: Klausdalsbrovej/Hillerødmotorvejen... 2 2.1 Analyse... 3 2.1.1 Trafiktælling... 3 2.1.2 Observationer...

Læs mere

Til Teknik- og Miljøudvalget. Sagsnr Dokumentnr Bedre Fremkommelighed København - prioriteret anbefaling

Til Teknik- og Miljøudvalget. Sagsnr Dokumentnr Bedre Fremkommelighed København - prioriteret anbefaling KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Trafik NOTAT Til Teknik- og Miljøudvalget Bedre Fremkommelighed København - prioriteret anbefaling Projektgruppen har i samarbejde med COWI udvalgt

Læs mere

Vejmyndighedsbehandling i Glostrup Kommune

Vejmyndighedsbehandling i Glostrup Kommune NOTAT: Vejmyndighedsbehandling i Glostrup Kommune Letbane Ring 3. Glostrup Kommune har modtaget udbudsprojekt for letbanen i Ring 3. Derudover er modtaget trafiksikkerhedsrevision, trin 2-3, udarbejdet

Læs mere

Tilgængelighed på vejarealer

Tilgængelighed på vejarealer Tilgængelighed på vejarealer Indholdsfortegnelse Forord... 3 Gangbaner... 4 Byudstyr...4 Udformning af gangbaner...5 Fortovshjørner...6 Ledelinjer...8 Opmærksomhedsfelter...8 Adgangsforhold til ejendomme...9

Læs mere

Brådalvej. Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse. Trafiksikkerhedsrevision Trin 1. google

Brådalvej. Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse. Trafiksikkerhedsrevision Trin 1. google Brådalvej Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse Trafiksikkerhedsrevision Trin 1 google Udarbejdet af: Gunvor Winther Dato: 19.02.2014 Version: 01 Projekt nr.: 6011-006 MOE A/S Åboulevarden 22 DK-8000 Aarhus

Læs mere

Tiltag til forbedringer på Kystbanestien. Tiltag til forbedringer på Kystbanestien En tryg, sikker og fremkommelig Kystbanesti

Tiltag til forbedringer på Kystbanestien. Tiltag til forbedringer på Kystbanestien En tryg, sikker og fremkommelig Kystbanesti En tryg, sikker og fremkommelig Kystbanesti En oversigt over de foreslåede tiltag til forbedringer fremgår af nedenstående oversigtskort. Hvert tiltag er desuden beskrevet på de efterfølgende sider. Numrene

Læs mere

Trafiksikkerhed. Uheldsanalyser og forebyggelse. VEJ-EU Copyright Tekst og billeder på denne slide må ikke bruges i andre sammenhænge.

Trafiksikkerhed. Uheldsanalyser og forebyggelse. VEJ-EU Copyright Tekst og billeder på denne slide må ikke bruges i andre sammenhænge. Trafiksikkerhed Uheldsanalyser og forebyggelse Konfliktpunkter Konfliktpunkter i knudepunkter Kryds Rundkørsel 32 konflikter bil-bil 4 konflikter bil-bil 24 konflikter bil-fodgænger 36 konflikter cykel-bil

Læs mere

Skanderborg Kommune. 1. Indledning. 2. Eksisterende forhold. Krydsningsmuligheder for cyklister ved Bytorvet. i Ry bymidte

Skanderborg Kommune. 1. Indledning. 2. Eksisterende forhold. Krydsningsmuligheder for cyklister ved Bytorvet. i Ry bymidte Skanderborg Kommune Krydsningsmuligheder for cyklister ved Bytorvet i Ry bymidte Trafikplan ApS Enghavevej 12 8660 Skanderborg Tlf.: 25 30 06 63 info@trafikplan.dk www.trafikplan.dk CVR: 37539163 Dato

Læs mere

Reglen med cykelhjelm er indført af politiet og kommunen. Hvis I ikke ønsker at køre med cykelhjelm kan I ikke deltage i den praktiske prøve.

Reglen med cykelhjelm er indført af politiet og kommunen. Hvis I ikke ønsker at køre med cykelhjelm kan I ikke deltage i den praktiske prøve. Dias 1 Cyklistprøve Rute Ulrikkenborg Engelsborgskolen, Billum Private Skole, Lyngby Private Skole Sankt Knud Lavard Skole og Lyngby Friskole Denne powerpoint er beregnet til brug af klasselæreren så ruten

Læs mere

Oplæg til forbedringer af fremkommelighed og sikkerhed

Oplæg til forbedringer af fremkommelighed og sikkerhed Oplæg til forbedringer af fremkommelighed og sikkerhed Ordnede forhold for cyklister er en fordel for alle trafikanter: Der opstår færre usikre situationer, og trafikken kan afvikles mere flydende Cyklistforbundets

Læs mere

Driveteam s lille teoribog

Driveteam s lille teoribog Driveteam s lille teoribog Generelle hastigheder: 50 km/t Indenfor tættere bebygget område 80 km/t Udenfor tættere bebygget område 80 km/t Motortrafikvej 130 km/t Motorvej Bilens maksimum mål: (alle mål

Læs mere

TRAFIKSIKKERHEDSFOR BEDRINGER PÅ. Hvidovre Kommune. Beskrivelse af skitseprojekt. Oktober 2014 AVEDØRE TVÆRVEJ

TRAFIKSIKKERHEDSFOR BEDRINGER PÅ. Hvidovre Kommune. Beskrivelse af skitseprojekt. Oktober 2014 AVEDØRE TVÆRVEJ Til Hvidovre Kommune Dokumenttype TRAFIKSIKKERHEDSFOR Beskrivelse af skitseprojekt Dato BEDRINGER PÅ Oktober 2014 AVEDØRE TVÆRVEJ Forbedring af cykelforhold på Avedøre Tværvej Revision A Dato 2014-10-01

Læs mere

Liste over højest prioriterede ønsker Bilag 1 i Trafikhandlingsplanen

Liste over højest prioriterede ønsker Bilag 1 i Trafikhandlingsplanen BILAG 2 J. nr.: 153-2015-7595 Dato: 07-04-2016 Liste over højest prioriterede ønsker Bilag 1 i Trafikhandlingsplanen I vedlagte liste er de højest prioriterede forslag oplistet og beskrevet. Projekterne

Læs mere

Ombygning af signalreguleret kryds på Kettegård Allé

Ombygning af signalreguleret kryds på Kettegård Allé Notat Dato: 29.03.2019 Projekt nr.: 1010242 T: +45 2880 4964 E: jeli@moe.dk Projekt: Hvidovre Hospital Emne: Notat nr.: 1 Ombygning af signalreguleret kryds på Kettegård Allé Rev.: 0 1 Formål og baggrund

Læs mere

Kapacitetsanalyse på Stevnsvej

Kapacitetsanalyse på Stevnsvej Afsender Ashti Bamarne E-mail Ashti.bamarne@afconsult.com Dato 07/11/2017 Projekt ID 5958 Modtager Stevns Kommune Kapacitetsanalyse på Stevnsvej 5958rap001-Rev0-Kapacitetsanalyse.docx Page 1 (10) Indholdsfortegnelse

Læs mere

City køreskolens lille teoribog

City køreskolens lille teoribog City køreskolens lille teoribog Generelle hastigheder: 50 km/t Indenfor tættere bebygget område 80 km/t Udenfor tættere bebygget område 80 km/t Motortrafikvej 130 km/t Motorvej Bilens maksimum mål: (alle

Læs mere

Indhold. Coop Danmark A/S Trafikvurdering COOP Albertslund. 1 Baggrund 2

Indhold. Coop Danmark A/S Trafikvurdering COOP Albertslund. 1 Baggrund 2 31. maj 2017 Notat Coop Danmark A/S Trafikvurdering COOP Albertslund Projekt nr.: 228841 Dokument nr.: 1223944187 Version 3 Revision 1 Udarbejdet af THPO Kontrolleret af ACH Godkendt af THPO Indhold 1

Læs mere

Notat. Skoleveje i Erritsø. Med den nye skolestruktur i Fredericia Kommune etableres Erritsø Fællesskole med undervisning på 3 skoler:

Notat. Skoleveje i Erritsø. Med den nye skolestruktur i Fredericia Kommune etableres Erritsø Fællesskole med undervisning på 3 skoler: Notat Skoleveje i Erritsø Med den nye skolestruktur i Fredericia Kommune etableres Erritsø Fællesskole med undervisning på 3 skoler: Lyng Skole 0. 6. kl. fra eget tidligere distrikt. Erritsø Centralskole

Læs mere

Oversigtskema over Frederiksberg Allé cykelsti/-bane scenarier P A R K E R I N G. Nr. Scenarie Beskrivelse: Forbedring ift. cyklister.

Oversigtskema over Frederiksberg Allé cykelsti/-bane scenarier P A R K E R I N G. Nr. Scenarie Beskrivelse: Forbedring ift. cyklister. Oversigtskema over Frederiksberg Allé cykelsti/-bane scenarier Nr. Scenarie Beskrivelse: Forbedring ift. cyklister P A R K E R I N G Overslagspris Se note vedr. beregning af estimeret overslagspris samt

Læs mere

Håndbog om supercykelstier

Håndbog om supercykelstier Håndbog om supercykelstier Henrik Grell, COWIs projektleder 1 Introduktion 2 Introduktion Baggrund og formål Supercykelstier har medvind lige nu => Vigtigt at smede mens jernet er varmt Men hvad er supercykelstier?

Læs mere

Tryghed og sikkerhed i trafikken

Tryghed og sikkerhed i trafikken Tryghed og sikkerhed i trafikken 2016 Tryghed og sikkerhed i trafikken 2016 Dato: Maj 2016 Oplag: 200 Tryk: Vejdirektoratet ISBN (NET): 978-87-93436-09-1 ISBN: 978-87-93436-08-4 Copyright: Vejdirektoratet,

Læs mere

Reglen med cykelhjelm er indført af politiet og kommunen. Hvis I ikke ønsker at køre med cykelhjelm kan I ikke deltage i den praktiske prøve.

Reglen med cykelhjelm er indført af politiet og kommunen. Hvis I ikke ønsker at køre med cykelhjelm kan I ikke deltage i den praktiske prøve. 1 Bernadotteskolen, Hellerup Skole, Maglegårdsskolen og Tranegårdskolen Cyklistprøve Rute 3 Denne powerpoint er beregnet til brug af klasselæreren så ruten kan gennemgås med eleverne og reglerne rundt

Læs mere

EKSEMPELSAMLING PLANLÆGNING OG PROJEKTERING FOR MODULVOGNTOG I VEJANLÆG ANLÆG OG PLANLÆGNING. AUGUST 2016 Høringsudgave

EKSEMPELSAMLING PLANLÆGNING OG PROJEKTERING FOR MODULVOGNTOG I VEJANLÆG ANLÆG OG PLANLÆGNING. AUGUST 2016 Høringsudgave EKSEMPELSAMLING PLANLÆGNING OG PROJEKTERING FOR MODULVOGNTOG I VEJANLÆG ANLÆG OG PLANLÆGNING AUGUST 2016 Høringsudgave FORORD Denne eksempelsamling indeholder eksempler på ombygning af vejanlæg, så der

Læs mere

Krydset Vesterbrogade/Frydendalsvej/Halls Allé er et forsat 4-benet signalreguleret kryds. Frederik Barfods Skole

Krydset Vesterbrogade/Frydendalsvej/Halls Allé er et forsat 4-benet signalreguleret kryds. Frederik Barfods Skole Krydset Vesterbrogade/Frydendalsvej/Halls Allé Eksisterende forhold Krydset Vesterbrogade/Frydendalsvej/Halls Allé er et forsat 4-benet signalreguleret kryds. Ny Hollænderskolen Frederik Barfods Skole

Læs mere

På delstrækninger er der i dag ensrettet for biltrafik. Cykeltrafik er tilladt i begge retninger på hele strækningen.

På delstrækninger er der i dag ensrettet for biltrafik. Cykeltrafik er tilladt i begge retninger på hele strækningen. NOTAT Projekt Ringsted Bymidte Rundkørsel samt trafiksanering Nørregade og Søgade Kunde Ringsted Kommune Notat nr. 0 Dato 2010-11-16 Til Fra Ringsted Kommune Rambøll 1. Indledning Ringsted Kommune har

Læs mere

Albertslund Kommune. 1 Indledning. 2 Sammenfatning og anbefaling. Herstedvestervej / Egelundsvej (sydlig adgang) Trafikanalyse

Albertslund Kommune. 1 Indledning. 2 Sammenfatning og anbefaling. Herstedvestervej / Egelundsvej (sydlig adgang) Trafikanalyse (sydlig adgang) Trafikanalyse NOTAT 14. september 2017 adn/tfk 1 Indledning Krydset (sydlig adgang) har gennem en lang årrække været overrepræsenteret i uheldsstatistikken. Det ønskes undersøgt, om den

Læs mere

Krydset Vallensbæk Torvevej/Idræts Allé/Golfsvinget. Ombygning af kryds

Krydset Vallensbæk Torvevej/Idræts Allé/Golfsvinget. Ombygning af kryds Krydset Vallensbæk Torvevej/Idræts Allé/Golfsvinget Ombygning af kryds 2015 Udarbejdet af: Lene Hansen/Iben Vinsteen Kontrolleret af: Erik Herning Hansen Godkendt af: Erik Herning Hansen Dato: 08.08.2015

Læs mere

Trafik- og adfærdsanalyse

Trafik- og adfærdsanalyse Trafik- og adfærdsanalyse Kongelundsvej / Oliefabriksvej Supplerende undersøgelse og forslag om trafiksanering af en del af Kongelundsvej Udarbejdet af: Lene Hansen Kontrolleret af: Morten Fabrin, Trine

Læs mere

STIKRYDSNING AF HOBROVEJ I STØVRING INDHOLD. 1 Baggrund Trafikgrundlag og uheldsbillede 3

STIKRYDSNING AF HOBROVEJ I STØVRING INDHOLD. 1 Baggrund Trafikgrundlag og uheldsbillede 3 REBILD KOMMUNE STIKRYDSNING AF HOBROVEJ I STØVRING ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk TRAFIKSIKKERHEDSVURDERING VERSION 2 INDHOLD 1 Baggrund

Læs mere

Trafikdage 2015. Erfaringer med tiltag på supercykelstier og cykelpendlerruter. Mogens Møller mm@viatrafik.dk

Trafikdage 2015. Erfaringer med tiltag på supercykelstier og cykelpendlerruter. Mogens Møller mm@viatrafik.dk Trafikdage 2015 Erfaringer med tiltag på supercykelstier og cykelpendlerruter Mogens Møller mm@viatrafik.dk Program: Metode Overblik Opbygning Erfaringer Resume: Eksempler med erfaringer fra projekter

Læs mere

Mere sikker på cykel i Randers

Mere sikker på cykel i Randers Mere sikker på cykel i Randers Randersbro i Randers centrum. af det totale antal ulykker med cyklister forventes. Signalregulerede kryds Bilisternes stoplinie er rykket fem meter tilbage i forhold til

Læs mere

FEJLKATALOG Praktisk prøve

FEJLKATALOG Praktisk prøve 2. udgave FEJLKATALOG Praktisk prøve Kategori AM (lille) Bedømmelse af fejl Formålet med den praktiske prøve er, at den censor skal bedømme, om den enkelte elev har tilegnet sig de kundskaber og den adfærd,

Læs mere

Cyklisters oplevede serviceniveau i kryds

Cyklisters oplevede serviceniveau i kryds Serviceniveau i kryds Cyklisters oplevede serviceniveau i kryds Undersøgelse af oplevet tilfredshed for cyklister, der cykler gennem kryds. Undersøgelsen har gjort det muligt at beregne tilfredshed og

Læs mere

Liste over trafiksikkerhedsprojekter i prioriteret rækkefølge

Liste over trafiksikkerhedsprojekter i prioriteret rækkefølge BILAG 1 J. nr.: 153-2015-7595 Dato: 18-04-2016 Liste over trafiksikkerhedsprojekter i prioriteret rækkefølge I vedlagte liste er trafiksikkerhedsprojekterne oplistet i prioriteret rækkefølge (højest prioriterede)

Læs mere

Forslag til opgradering af National Cykelrute 9 og Strandvejen i Lyngby-Taarbæk og Rudersdal kommuner

Forslag til opgradering af National Cykelrute 9 og Strandvejen i Lyngby-Taarbæk og Rudersdal kommuner Lyngby-Taarbæk/Rudersdal lokalafdeling November 2016 Forslag til opgradering af National Cykelrute 9 og Strandvejen i Lyngby-Taarbæk og Rudersdal kommuner https://www.cyklistforbundet.dk/find-din-afdeling/find-dit-lokale-cyklistforbund/hovedstaden-og-

Læs mere

Dragør Kommune. 1 Indledning. Skolen ved Engvej Skolevejsvurdering. NOTAT 19. februar 2008 CAM/sb/psa

Dragør Kommune. 1 Indledning. Skolen ved Engvej Skolevejsvurdering. NOTAT 19. februar 2008 CAM/sb/psa Skolen ved Engvej Skolevejsvurdering NOTAT 19. februar 2008 CAM/sb/psa 1 Indledning Dragør Kommune har overvejelser om at opføre en ny 3 sporet skole ved Engvej og i stedet lukke Dragør Skole og Skolen

Læs mere

Sikre Skoleveje. Projektpakke 2010-IV

Sikre Skoleveje. Projektpakke 2010-IV Sikre Skoleveje Projektpakke 2010-IV Anlægsprojekter for følgende skoler: Vigerslev Alle Skole Hillerødgade Skole Rådmandsgade Skole Utterslev Skole Frejaskolen Peder Lykke Skolen Den Classenske Legatskole

Læs mere

AFMÆRKNING PÅ KØREBANEN

AFMÆRKNING PÅ KØREBANEN EKSEMPELSAMLING DECEMBER 2016 FORORD Denne eksempelsamling omhandler afmærkning på kørebanen og indgår i vejregelserien om afmærkning på kørebanen, der består af følgende publikationer: Generelt om afmærkning

Læs mere

Fodgængeres og cyklisters oplevede serviceniveau

Fodgængeres og cyklisters oplevede serviceniveau Køretøjer pr. time Fodgængeres og cyklisters oplevede serviceniveau Bruger- og implementeringsvejledning Gangareal ved krydsning = fodgængerfelt Antal køretøjer her Gangareal før kryds = ej fortov Farvet

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Trafikanalyse af Lågegyde. Hørsholm Kommune. 1 Indledning. 2 Forudsætninger

Indholdsfortegnelse. Trafikanalyse af Lågegyde. Hørsholm Kommune. 1 Indledning. 2 Forudsætninger Hørsholm Kommune Trafikanalyse af Lågegyde COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Indledning 1 2 Forudsætninger 1 3 Grundlag

Læs mere

Allerød Kommune. Søparken/Lyngevej Vurdering af vejlukning. Notat (udkast) Udgave

Allerød Kommune. Søparken/Lyngevej Vurdering af vejlukning. Notat (udkast) Udgave Notat (udkast) Udgave 2 07.12.2018 Allerød Kommune Søparken/Lyngevej Vurdering af vejlukning Valentin Trafikplanlægning ApS Telefon: 51 95 55 51 E-mail: info@valentintrafik.dk www.valentintrafik.dk CVR:

Læs mere

Bilag 1: Fordele og ulemper ved en bussluse på Hejnstrupvej

Bilag 1: Fordele og ulemper ved en bussluse på Hejnstrupvej Veje og Grønne Områder Sagsnr. 265418 Brevid. 2072288 Ref. MOCH Dir. tlf. 4631 3722 Mortenhc@roskilde.dk Veje og Grønne Områder Sagsnr. 265418 Brevid. 2072288 Ref. MOCH Dir. tlf. 4631 3722 Mortenhc@roskilde.dk

Læs mere

NOTAT. Signaloptimering i Lautrupområdet. 1. Baggrund. 2. Trafikale forhold, før-situation

NOTAT. Signaloptimering i Lautrupområdet. 1. Baggrund. 2. Trafikale forhold, før-situation NOTAT Projekt Signalstrategi i Ballerup Kommune Kunde Ballerup Kommune Dato 2015-03-20 Til Morten Mortensen Fra Nicolai Ryding Hoegh Kopi til Signaloptimering i Lautrupområdet Dette notat beskriver kortfattet

Læs mere

PROJEKTFORSLAG ISHØJUTEN

PROJEKTFORSLAG ISHØJUTEN PROJEKTFORSLAG ISHØJUTEN PROJEKTFORSLAG FOR ISHØJUTEN Supercykelsti og grøn indfaldsvej til København GENERELT Formålet med projektet Ishøjruten er at etablere den del af supercykelstien, som ligger i

Læs mere

Skitseprojekt - Østvendte motorvejsramper ved Vemmelev

Skitseprojekt - Østvendte motorvejsramper ved Vemmelev Slagelse Kommune Skitseprojekt - Østvendte motorvejsramper ved Vemmelev Trafiksikkerhedsrevision Juni 2009 COWI A/S Nørretorv 14 4100 Ringsted Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Slagelse

Læs mere

Bilag 7 - Landsbykoncept. Mindre landsbyer - koncept for trafiksanering

Bilag 7 - Landsbykoncept. Mindre landsbyer - koncept for trafiksanering Bilag 7 - Landsbykoncept Mindre landsbyer - koncept for trafiksanering Godkendt på Teknisk Udvalgs møde den 5. maj 2010 Trafikale funktionskrav Vejen gennem landsbyen skal både betjene gennemkørende -og

Læs mere

Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds

Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds Af civilingeniør Søren Underlien Jensen Trafitec, suj@trafitec.dk Trafikanters oplevelser i trafikken er en vigtig parameter. I faglige kredse benævnes denne

Læs mere

Københavns Kommune. Skolevejundersøgelse for Vigerslev Allés Skole

Københavns Kommune. Skolevejundersøgelse for Vigerslev Allés Skole Københavns Kommune Skolevejundersøgelse for Vigerslev Allés Skole Januar 2006 Notatet er udarbejdet i samarbejde mellem Københavns Kommune og Rambøll Nyvig. 30.1.2006 Rambøll Nyvig A/S Bredevej 2 2830

Læs mere

UDKAST. Gladsaxe Kommune

UDKAST. Gladsaxe Kommune UDKAST Trafik- og Teknikudvalget 27.01.2014 Punkt 6, bilag 1 Projektering af busfremkommelighedstiltag for linje 200S Projektbeskrivelse NOTAT 18. december 2013 ph/tak 1 Baggrund Indholdsfortegnelse 1

Læs mere

Ombygning af rundkørsel Rødevej - Gl. Skivevej

Ombygning af rundkørsel Rødevej - Gl. Skivevej Viborg Kommune Ombygning af rundkørsel Rødevej - Gl. Skivevej Trafiksikkerhedsrevision trin 2 Status: Endelig revisionsrapport Kommenteret af Grontmij Kommenteret af Viborg Kommune Beslutning og underskrevet

Læs mere

Høje Tåstrup Kommune

Høje Tåstrup Kommune Høje Tåstrup Kommune Tåstrup Bymidte: Køgevej, Vesterparken, Østerparken Trafiksikkerhedsrevision efter udførelse af Køgevej fase 1 Diverse revisionstrin 10-06-04 Sag 0472821 J.nr. D00002-1-LLJ.doc Udarb.

Læs mere

UDKAST. Københavns Kommune. Søruten, etape 2 Projektforslag 02 Teknisk beskrivelse. NOTAT 31.maj 2011 CM/JVL

UDKAST. Københavns Kommune. Søruten, etape 2 Projektforslag 02 Teknisk beskrivelse. NOTAT 31.maj 2011 CM/JVL UDKAST Københavns Kommune Søruten, etape 2 Projektforslag 02 Teknisk beskrivelse NOTAT 31.maj 2011 CM/JVL Indholdsfortegnelse 0 Indledning... 3 1 Projektforslag for 9 lokaliteter... 3 1.1 Rampe i stedet

Læs mere

10 dages forespørgsel fra Dansk Folkeparti Blandet bykørsel for supercykelstier

10 dages forespørgsel fra Dansk Folkeparti Blandet bykørsel for supercykelstier Teknik og Miljø Rådhuset, Rådhuspladsen 2, 8100 Aarhus C Side 1 af 6 10 dages forespørgsel fra Dansk Folkeparti Blandet bykørsel for supercykelstier Dansk Folkeparti har i en henvendelse dateret den 6.

Læs mere

Faaborg - Midtfyn Kommune NY BUSSTATION OG BUSLOMMER I FAABORG Udformning af busstop 2 UDFORMNING AF BUSSTOPPESTEDER

Faaborg - Midtfyn Kommune NY BUSSTATION OG BUSLOMMER I FAABORG Udformning af busstop 2 UDFORMNING AF BUSSTOPPESTEDER Notat Faaborg - Midtfyn Kommune NY BUSSTATION OG BUSLOMMER I FAABORG Udformning af busstop 6. marts 2017 Projekt nr. 227174 Dokument nr. 1222929334 Version 2 Udarbejdet af THPO Kontrolleret af RKLA Godkendt

Læs mere

NOTAT: Vurdering af Svogerslev Sikker Trafiks oplæg. I notatet gennemgås forslaget fra gruppen Sikker trafik i Svogerslev.

NOTAT: Vurdering af Svogerslev Sikker Trafiks oplæg. I notatet gennemgås forslaget fra gruppen Sikker trafik i Svogerslev. Veje og Grønne Områder Sagsnr. 291111 Brevid. 2589079 Ref. MOCH Dir. tlf. 4631 3722 Mortenhc@roskilde.dk NOTAT: Vurdering af Svogerslev Sikker Trafiks oplæg 7. august 2017 I notatet gennemgås forslaget

Læs mere

HÅNDBOG AFMÆRKNING PÅ KØREBANEN, TEKST OG SYMBOLER ANLÆG OG PLANLÆGNING MAJ 2013

HÅNDBOG AFMÆRKNING PÅ KØREBANEN, TEKST OG SYMBOLER ANLÆG OG PLANLÆGNING MAJ 2013 HÅNDBOG AFMÆRKNING PÅ KØREBANEN, ANLÆG OG PLANLÆGNING MAJ 2013 FORORD Denne vejregel omhandler afmærkning med tekst og symboler og indgår i nedenstående serie af håndbøger om afmærkning på kørebanen. Generelt

Læs mere

Bemærkninger til: Forslag til Vej- og Trafikplan, dateret 30. oktober J.nr. 14/7590

Bemærkninger til: Forslag til Vej- og Trafikplan, dateret 30. oktober J.nr. 14/7590 Bemærkninger til: Forslag til Vej- og Trafikplan, dateret 30. oktober 2014 J.nr. 14/7590 Forslaget har været i offentlig høring fra den 12. november 2014 til den 7. januar 2015 Den 8. januar 2015 var der

Læs mere

HØJRESVINGENDE CYKLISTER VED "RØDE PORT" INDHOLD. 1 Indledning og konklusion 2. 2 Projektbeskrivelse 3

HØJRESVINGENDE CYKLISTER VED RØDE PORT INDHOLD. 1 Indledning og konklusion 2. 2 Projektbeskrivelse 3 ROSKILDE KOMMUNE HØJRESVINGENDE CYKLISTER VED "RØDE PORT" ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1 Indledning og konklusion

Læs mere

Vores lille teoribog

Vores lille teoribog Generelle hastigheder Vores lille teoribog 50 km/t Indenfor tættere bebygget område 80 km/t Udenfor tættere bebygget område 80 km/t Motortrafikvej 130 km/t Motorvej Spiritus: Højst tilladte promillegrænse

Læs mere

I foråret 2014 bad Hørsholm Kommune Rambøll om at evaluere trafikløsningen for Ørbæksvej, efter at kommunen har indført dobbeltrettet

I foråret 2014 bad Hørsholm Kommune Rambøll om at evaluere trafikløsningen for Ørbæksvej, efter at kommunen har indført dobbeltrettet NOTAT Projekt Ørbæksvej - Alsvej Kunde Hørsholm Kommune Dato 2017-09-20 Til Johanne Leth Nielsen Fra Rambøll By og Trafik Kopi til Charlotte Skov 1. Baggrund I foråret 2014 bad Hørsholm Kommune Rambøll

Læs mere

Virum Bymidte, Helhedsplan. Trafikken

Virum Bymidte, Helhedsplan. Trafikken Virum Bymidte, Helhedsplan Trafikken Trafikken generelt Der er i myldretiderne bilkø gennem Virum ad Frederiksdalsvej. Der er brug for både at fjerne uvedkommende, gennemkørende trafik og at få trafikken

Læs mere

MODELLERING AF CYKELKAPACITET KRISTINE WALLIN JENSEN PROJEKTMEDARBEJDER, CYKELPROGRAMMET LARS JØRGENSEN Rambøll

MODELLERING AF CYKELKAPACITET KRISTINE WALLIN JENSEN PROJEKTMEDARBEJDER, CYKELPROGRAMMET LARS JØRGENSEN Rambøll MODELLERING AF CYKELKAPACITET KRISTINE WALLIN JENSEN PROJEKTMEDARBEJDER, CYKELPROGRAMMET LARS JØRGENSEN Rambøll FRA GOD TIL VERDENS BEDSTE!? TORVEGADE/ KNIPPELSBRO 38.600 CYKLER 27.300 BILER DRONNING

Læs mere