Princip for undervisningens organisering på Herningvej Skole Indhold

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Princip for undervisningens organisering på Herningvej Skole Indhold"

Transkript

1 Princip for undervisningens organisering på Herningvej Skole Indhold Formål... 1 Elevernes placering i klasser... 2 Holddannelse... 2 Elevernes undervisningstimetal... 3 Skoledagens længde... 3 Skemalægning... 3 Vikardækning... 4 Undervisningsdifferentiering... 4 Tema- og projektforløb... 4 Lektiehjælp og faglig fordybelse... 4 Elevernes hjemmeaktiviteter... 5 Motion og bevægelse... 5 Valgfag i udskolingen... 6 Dansk som andetsprog... 6 Understøttende undervisning... 6 Den åbne skole... 6 De formelle rammer... 6 Formål Undervisningens organisering skal skabe rammer, der giver skolens elever bedst mulig læring, dannelse og trivsel i en varieret og motiverende skoledag. HERNINGVEJ SKOLE Herningvej Aalborg Øst Tlf. kontor tlf. lærervær

2 Elevernes placering i klasser Udskudt klassedannelse: Inden skolestart samarbejder vi med de børnehaver, der afleverer børn til skolen, for at få et indtryk af børnene med henblik på den bedst mulige klassedannelse. For at kunne sammensætte klasserne bedst muligt og tilstræbe, at alle har mindst en ven i klassen, arbejder vi med udskudt klassedannelse i børnehaveklassen. Udskudt klassedannelse starter fra skoleårets start og tager sit udgangspunkt i, at personalet via iagttagelser på børnene i forskellige grupper får dannet mere harmoniske klasser. Målet er at børnene får et bedre kendskab til flere børn og dermed får en større vennekreds. Der bliver lagt vægt på at give børnene gode samarbejdskompetencer og at de opnår et fællesskab på hele årgangen. Inden de endelige klassedannelser har forældrene været til skole/hjem samtale, hvor de bliver orienteret om endelig klassedannelse. Placering af enkeltelever Ved placering af enkeltelever tager klasselærerne og nærmeste leder, efter at have hørt barn og forældre ved indskrivningssamtale, stilling til, hvad der vil være bedst for barnet og klassens sammensætning. I tilfælde af, at der ikke kan opnås enighed om placering i klasser, tager skolens leder beslutning om dette. Holddannelse Principper for holddannelse som en mulighed for undervisningsdifferentiering. Det er de selvstyrende teams der med afsæt i en af ledelsen tildelt pulje fordeler holdtimerne (holdtimer, inklusionstimer, skolepædagogtimer, dansk som andet sprog) på klasserne, således timerne bruges, hvor behovet vurderes størst i den aktuelle periode. Timerne kan anvendes til: To-lærer/pædagog-ordning (fx idræt) eller til deletimer (fx fysik/kemi, engelsk, tysk og madkundskab). Færre elever pr. lærer/pædagog muliggør i højere grad en undervisning tilpasset den enkelte elevs niveau og læringsstil. Midlertidige mindre hold for elever, som har behov for et fagligt løft/kursus fx i læsning, motorisk træning, stavning, multiplikation, division, grammatik, faglig læsning, engelsk eller dansk som andet sprog. Midlertidigt mindre hold med flg. formål: 1. Lave en struktureret og overskuelig skoledag præget af forudsigelighed for en gruppe børn, hvor de får mulighed for at få succes med opgaver/aktiviteter, de magter. 2. Skabe sammenhæng og helhed i deres skoledag herunder et udvidet samarbejde med DUS og forældre. 3. Skabe et godt læringsmiljø i hjemklassen. 2/6

3 Midlertidige niveaudelte hold, hvor samtlige elever i en fase i et eller flere fag fordeles på hold, hvor eleverne fagligt matcher hinanden. Hvilke hold eleverne skal på vurderes bl.a. ud fra en forudgående prøve/test. Ved inddragelse af holdtimer opnås færre elever pr. lærer og flere hold på forskellige niveauer. Lille hold (H1, H2 og H3) i indskoling, mellemgruppe eller udskoling i 1-2 lektioner pr. dag, for de elever, som det pædagogiske personale i samarbejde med elev og forældre vurderer, skal lære at lære. Vi arbejder med at bygge eleverne op på et lille hold, hvor målet er, at de senere skal blive i stand til at lære på større hold på klassen. Værksteder Værkstedsforløb, hvor eleverne kan vælge sig ind på værksteder efter interesse og med mulighed for fordybelse, som fx kan være læseværksted, talværksted, naturværksted eller billedværksted. Toninger (udskoling) Timer med mulighed for faglig fordybelse på tværs af klasser og årgange, hvori indgår valgfag og understøttende undervisning. Værksteder/toninger er organisationsformer, hvor holddannelse i høj grad giver mulighed for undervisningsdifferentiering, da holdene er sammensat lodret (på tværs af årgangene), har forholdsvis få elever pr. lærer/pædagog, åbne opgaver tilstræbes, eleverne lærer af hinanden og har stor indflydelse på valg af arbejdsområder. Skolen tilstræber, at elevernes synspunkter inddrages i holddannelsen, og at grundlaget for holdplaceringen er tydelig for den enkelte elev. Skolen evaluerer holddannelsen løbende. Elevernes undervisningstimetal I forbindelse med skoleårets planlægning tager skolebestyrelsen hvert år beslutning om timefordelingsplanerne for indskoling, mellemgruppe og udskoling. Skoledagens længde Undervisningen i indskolingen ligger i tidsrummet 8 14, på mellemtrinet 8 15 med undtagelse af onsdag, hvor de får fri kl og i udskolingen i tidsrummet Skemalægning Skemalægningen har som mål at sikre eleverne en både sammenhængende og varieret skoledag. Skoledagen planlægges under hensyntagen til elevernes behov for pauser og tid til at spise. Skolens ledelse sørger for, at der udarbejdes grundskemaer, som elever og forældre kan se på skolens Skoleport. Skolens pædagogiske personale kan lave midlertidige ændringer i grundskemaerne fx i forbindelse med aktivitetsbaseret undervisning, ekskursioner, samarbejde med eksterne parter, fagdage, emneuger og øvrige skoledage, som fremgår af klassernes Årsplaner- og aktivitetskalendere, som kan ses på skolens Skoleport. 3/6

4 Vikardækning Skolens pædagogiske personale vikardækker for hinanden, og det tilstræbes at eleverne altid får en vikar, som de kender i forvejen, hvorved et højt fagligt niveau bibeholdes. Når der laves ugeplan og tilsvarende LM (hvad eleverne skal lære/lave i løbet af ugen) tages der højde for kendt fravær og evt. ændringer i fag og pædagogisk personale indarbejdes. Skolen tilstræber en vedvarende og sammenhængende vikardækning ved en undervisers længerevarende fravær. Undervisningsdifferentiering Skolen tilstræber, at undervisningen tilrettelægges med hensyntagen til de enkelte elevers faglige og personlige forudsætninger. Skolens principper for holddannelse understøtter undervisningsdifferentieringen. Tema- og projektforløb Skolen tilstræber, at tema- og projektforløb muliggør samarbejde på tværs af årgange og klassetrin. Skolen tilstræber, at tema- og projektforløb fastlægges i skolens årsplan inden skoleårets begyndelse. Skolen tilstræber at inddrage forældre og andre med særlig viden om emnet i både planlægning og gennemførelse af tema- og projektforløb. Skolen tilstræber at informere hjemmene i god tid om tema- og projektforløbenes formål, indhold og organisering og om eventuelle ændringer i elevernes mødetid. Skolen tilstræber, at der i organiseringen af tema- og projektforløb tages specielt hensyn til elever, der har det svært med opbruddet i skolens faste struktur. Lektiehjælp og faglig fordybelse Skolen tilstræber at integrere lektiehjælp og faglig fordybelse i både den faglige og den understøttende undervisning. Skolen tilstræber, at lektiehjælp og faglig fordybelse understøtter elevernes sociale kompetencer, tiltro til egne evner og motivation for at gå i skole. Dette princip skal ses i relation til de tre nationale mål fra skolereformen: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professional viden og praksis. Skolebestyrelsen vil med dette princip give mulighed for mere differentieret læring, udvikling og fordybelse. Formål: Sikre det højst mulige faglige og dannelsesmæssige læringsudbytte hos eleverne. 4/6

5 Mål: At kunne tilbyde eleverne individuel faglig udvikling, læring og fordybelse. At skabe ro og respekt om det at tilegne sig viden. At styrke elevens ansvar for egen læring. At lære eleverne at kunne planlægge og tilrettelægge eget arbejde. Praksis: Ugeplan for kommende uge udsendes elektronisk til elever og forældre fredag. Ugens læringsmål (LM), som viser, hvad eleverne skal lære/lave i løbet af ugen, og som er afstemt med Ugeplanen, udleveres til eleverne mandag. LM er differentierede og giver mulighed for elevinddragelse ift. læringsstil og tempo. Hvis eleven ikke er blevet færdig med LM, når ugen er gået, giver klasselærerne besked til forældrene, som vurderer og afgør, om barnet skal lave LM færdigt hjemme. Evt. Beskeden gives via Kontaktbogen i Intra. Eleverne arbejder primært med LM i båndet (Indskoling og mellemgruppe i lektion og udskolingen i 5. lektion), men kan i princippet arbejde med LM i samtlige lektioner, hvor lærerne/pædagogerne vurderer, at det er hensigtsmæssigt. De elever, som ønsker at arbejde med LM i 12-pausen eller hjemme, må gerne dette. Pædagogisk personale, elever og forældre forventes at være i tæt dialog ift. mængden af LM. Elevernes hjemmeaktiviteter Skolen tilstræber at involvere hjemmene i elevernes læring med opgaver og ideer til hjemmeaktiviteter, der understøtter den faglige læring. Skolen tilstræber, at elevernes hjemmeaktiviteter o o o er motiverende inddrager forældrene viser forældrene, hvad eleven lærer i skolen. Daglig læsetræning og større afleveringer i udskolingen kan stadig gives for som lektier, der skal klares hjemme. Motion og bevægelse Skolen tilstræber, at motion og bevægelse inddrages hver dag i både den understøttende og fagopdelte undervisning. Skolen tilstræber, at motion og bevægelse i undervisningen er varieret og sjovt for eleverne. I 12-pausen tilbydes eleverne fysiske aktiviteter ved skolepædagogerne, UngeTeamet og Legepatruljen. Se Princip for motion og bevægelse vedtaget 13. januar /6

6 Valgfag i udskolingen Eleverne i klasse deltager hver onsdag lektion i toninger på tværs af klasserne. I toninger indgår timerne til valgfag og understøttende undervisning. Nogle onsdage vil der også være fagdage med mulighed for fordybelse i lektion. Toningerne vælges i juni og gælder for hele det kommende skoleår. Skolen tilstræber, at udbuddet af toninger er alsidigt og tilgodeser, at eleverne udfordres både fagligt og kreativt. Skolen tilstræber at samarbejde med fx foreningsliv, ungdomsuddannelser, UngAalborg, FC Herning, Erhvervsnetværk 9220 m.fl. jf. Princip om den åbne skole. Skolen tilstræber at tage eleverne med på råd, når skolens udbud af toninger bestemmes. Dansk som andetsprog Skolen tilstræber at gøre forældre til to-sprogede elever opmærksomme på muligheden for undervisning af eleverne i dansk som andetsprog. Organiseringen af undervisningen i dansk som andetsprog skal så vidt muligt tage hensyn til elevernes behov for at være en del af klassefællesskabet. Skolen tilstræber, at den samlede undervisningstid for elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog, ikke overstiger det fastsatte loft for den højeste samlede timetal. Understøttende undervisning Se Princip for understøttende undervisning Den åbne skole Se Princip for Den åbne skole De formelle rammer Princippet ligger i forlængelse af såvel skolens værdigrundlag og skolens øvrige principper som af Aalborg Kommunens mål jf. Noget at have det i samt Folkeskoleloven. Sidstnævnte angiver i 44, stk. 2, at Skolebestyrelsen fastsætter principper for skolens virksomhed, herunder om 1) undervisningens organisering, herunder elevernes undervisningstimetal på hvert klassetrin, skoledagens længde, understøttende undervisning, holddannelse, samarbejder efter 3, stk. 4, 1. pkt., eventuel undervisning efter 5, stk. 4, udbud af valgfag, specialundervisning på skolen og elevernes placering i klasser. Vedtaget i skolebestyrelsen d. 23. august /6

Princip for undervisningens organisering:

Princip for undervisningens organisering: Brændkjærskolen. Princip for undervisningens organisering: Formål Undervisningens organisering skal skabe rammer, der giver eleverne de bedste muligheder for at tilegne sig kundskaber og færdigheder, der

Læs mere

Holmegårdsskolen Plovheldvej 8A, 2650 Hvidovre. Tlf Mail:

Holmegårdsskolen Plovheldvej 8A, 2650 Hvidovre. Tlf Mail: Holmegårdsskolen Plovheldvej 8A, 2650 Hvidovre. Tlf. 6190 3500. Mail: holmegaardsskolen@hvidovre.dk Februar 2018 Princip: Undervisningens organisering Formål: Undervisningens organisering skal skabe rammer,

Læs mere

Princip for Undervisningens organisering

Princip for Undervisningens organisering Princip for Undervisningens organisering Status: Dette princip omhandler flere forhold vedrørende undervisningens organisering. Mål: Det er målet at dette princip rammesætter skolens arbejde med de forhold,

Læs mere

Princip for undervisningens organisering

Princip for undervisningens organisering Princip for undervisningens organisering Formål Undervisningens organisering skal skabe rammer, der sikrer hver enkel elev bedst mulig læring, dannelse og trivsel. Indhold Elevernes undervisningstimetal

Læs mere

Principper for undervisningens organisering på Bavnehøj Skole

Principper for undervisningens organisering på Bavnehøj Skole Principper for undervisningens organisering på Bavnehøj Skole Formål Undervisningens organisering skal skabe rammer, der sikrer hver enkelt elev bedst mulig læring, dannelse og trivsel. Principper og udmøntning

Læs mere

Skolebestyrelsens principper for Lindbjergskolen

Skolebestyrelsens principper for Lindbjergskolen Skolebestyrelsens principper for Lindbjergskolen Indholdsfortegnelse Princip for klassedannelse ved skolestarten... 2 Princip for fællesarrangementer for eleverne i skoletiden... 3 Princip for ekskursioner

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

Skolereformens 3 mål Vi skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.

Skolereformens 3 mål Vi skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Skolereformens 3 mål 1. Vi skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Vi skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i

Læs mere

0.-3. klasse: Mandag fredag: kl. 8:10-14: klasse: Mandag/fredag: kl. 8:10-14:10 Tirsdag/onsdag/torsdag: kl

0.-3. klasse: Mandag fredag: kl. 8:10-14: klasse: Mandag/fredag: kl. 8:10-14:10 Tirsdag/onsdag/torsdag: kl SKOLEBESTYRELSEN Princip nr: 11 Skoleår: 2016-17 Princip vedrørende: Undervisningens organisering Formål: At skabe rammer, der sikrer hver enkelt elev bedst mulig læring, trivsel og dannelse. På Vedbæk

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Skolereformens 3 mål Vi skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.

Skolereformens 3 mål Vi skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Skolereformens 3 mål 1. Vi skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Vi skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i

Læs mere

PRINCIPPER STILLING SKOLE

PRINCIPPER STILLING SKOLE PRINCIPPER STILLING SKOLE 1. Undervisningens organisering Vedtaget den 08.12.2017 Jævnfør Folkeskolens 44 stk. 2 skal skolebestyrelsen fastsætte principper for undervisningens organisering og herunder

Læs mere

Værdigrundlag og principper

Værdigrundlag og principper 10-03-2019 Lemtorpskolen Værdigrundlag og principper Skolebestyrelsen INDHOLDSFORTEGNELSE Lemtorpskolens værdigrundlag og principper for organisering, undervisningen, trivsel og samarbejde... 2 Værdigrundlag...

Læs mere

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,

Læs mere

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014 Folkeskolereformen på Højboskolen Tirsdag den 6. maj 2014 Første spadestik Højboskolen -version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal løftes med

Læs mere

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet. Program: Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen FællesSkolen (SKOLEREFORM) for nutidens

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens

Læs mere

Skolereform på Herstedvester Skole

Skolereform på Herstedvester Skole Skolereform på som det ser ud lige nu 16.06.2014 1 Værdigrundlag skal kendes på: Trivsel og ansvar at vi alle aktivt tager ansvar for, at vores skole er et trygt, indbydende og udfordrende sted med tydelige,

Læs mere

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014 FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Skolereform på Hummeltofteskolen 14-1515 Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Program 1. Præsentation af den nye bestyrelse, bestyrelsens årsplan 14-1515 samt principper for kontaktforældrearbejdet.

Læs mere

Folkeskolereformen 2013

Folkeskolereformen 2013 Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN VELKOMMEN TIL INFORMATIONAFTEN TIRSDAG DEN 3. JUNI 2014.

FOLKESKOLEREFORMEN VELKOMMEN TIL INFORMATIONAFTEN TIRSDAG DEN 3. JUNI 2014. FOLKESKOLEREFORMEN VELKOMMEN TIL INFORMATIONAFTEN TIRSDAG DEN 3. JUNI 2014. 1 Disse slides blev brugt til orienteringsmødet om skolereformen på Løsning skole den 3.6.2014. Disse slides kan nok ikke stå

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen

Læs mere

Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg

Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg www.skole-foraeldre.dk ( 33 26 17 21 Programpunkter! Folkeskolereformens mål og betydning for dit barns undervisning! Spørgsmål og dialog! Fælles

Læs mere

Orienteringsmøde om skolereformen

Orienteringsmøde om skolereformen Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation

Læs mere

Et fagligt løft af folkeskolen

Et fagligt løft af folkeskolen Et fagligt løft af folkeskolen 1 Hvorfor er der behov for en reform af folkeskolen? Folkeskolen står over for en række udfordringer: Formår ikke at bryde den negative sociale arv For mange forlader skolen

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Skolebestyrelsens principper

Skolebestyrelsens principper Indledning... 2 Skolens drift... 3 1. Undervisningens organisering... 3 2. Dækning af undervisning ved undervisers fravær... 3 3. Skolens arbejde med elevernes læringsmål... 4 4. SFO og Puk... 4 5. Arbejdets

Læs mere

Principper på Gribskolen

Principper på Gribskolen Principper på Gribskolen Indholdsfortegnelse Principper... 3 Undervisniningens organisering... 3 Princip for sen klassedannelse ved skolestart... 3 Ved skolestart tilstræbes det at danne homogene klasser.

Læs mere

Alle børn skal lære mere

Alle børn skal lære mere Skolereformen Kontaktforældremøde 5. maj 2014 Alle børn skal lære mere Skolebestyrelsesformand Birgit Bach-Valeur Program 19.00 Velkomst v/ skolebestyrelsens formand Birgit Bach-Valeur 19.05 Valg til skolebestyrelsen

Læs mere

Skolereformen. Kære forældre. Elevrådet og reformen. Skolebestyrelsen og reformen. Skoledagens/ugens længde

Skolereformen. Kære forældre. Elevrådet og reformen. Skolebestyrelsen og reformen. Skoledagens/ugens længde April 2014 Sct. Nicolai Skole Skolereformen forældreinfo 1 Skolereformen Kære forældre. Som I alle er bekendt med træder skolereformen i kraft med virkning fra skoleåret 2014/15. I ledelsen har vi siden

Læs mere

Forældre information om LERGRAVSPARKENS SKOLE. skolereformen

Forældre information om LERGRAVSPARKENS SKOLE. skolereformen LERGRAVSPARKENS Forældre information om SKOLE 2014 skolereformen FORMÅL MED REFORMEN At gøre folkeskolen endnu bedre At øge det faglige niveau At understøtte at flere unge får en ungdomsuddannelse Den

Læs mere

Skolebestyrelsens principper

Skolebestyrelsens principper Skolebestyrelsens principper Indhold Indledning... 3 Skolens drift... 3 1. Undervisningens organisering... 3 2. Dækning af undervisning ved undervisers fravær... 4 3. Skolens arbejde med elevernes læringsmål...

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID Folkeskolereformen i Gentofte Kommune - til dig, der har barn eller ung i vores folkeskoler FOLKESKOLEREFORMEN I GENTOFTE Når børn og unge til august begynder på et

Læs mere

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om forestående skolebestyrelsesvalg Folkeskolereformen Mål og Indhold

Læs mere

Principper for skolehjemsamarbejdet

Principper for skolehjemsamarbejdet Principper for skolehjemsamarbejdet Skole-hjemsamarbejdet tager udgangspunkt i folkeskolelovens formål: 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder

Læs mere

Skolereform i forældreperspektiv

Skolereform i forældreperspektiv Skolereform i forældreperspektiv Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Hvide Sande skole www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Præsentation Lars Bøttern Bor i Vestjylland, Tarm Uddannelse:

Læs mere

#Spørgsmål og svar om den nye skole

#Spørgsmål og svar om den nye skole #Spørgsmål og svar om den nye skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? (3/7-2014) Alle elever får en

Læs mere

Kompasset. Ringetider. - klar til reformen KOMPASSET. udvikling trivsel. 1. time time Pause 3. time

Kompasset. Ringetider. - klar til reformen KOMPASSET. udvikling trivsel. 1. time time Pause 3. time udvikling trivsel Ringetider Kompasset - klar til reformen 1. time 8.00-8.45 2. time 8.45-9.30 Pause 3. time 10.00-10.45 faglighed KOMPASSET projekter 4. time 10.45-11.30 Pause 5. time 12.00-12.45 6. time

Læs mere

Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning

Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen

Læs mere

Endnu bedre skole i Varde Kommune. - sådan gør vi på Blåvandshuk og Billum Skole

Endnu bedre skole i Varde Kommune. - sådan gør vi på Blåvandshuk og Billum Skole Endnu bedre skole i Varde Kommune - sådan gør vi på Blåvandshuk og Billum Skole Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

folkeskolereform info til forældre vedrørende folkeskolereformen

folkeskolereform info til forældre vedrørende folkeskolereformen folkeskolereform info til forældre vedrørende folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien i år, vil det være med ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler

Læs mere

Skole Lovpligtige principper

Skole Lovpligtige principper 22-05-2017 Augustenborg Skole Lovpligtige principper Skolebestyrelsen SØNDERBORG KOMMUNE Indhold 1.0 Princip for Undervisningstimetal... 4 1.1 Princip for Skoledagens længde... 5 1.2 Princip for understøttende

Læs mere

Princip for den sammenhængende dag og undervisningens organisering på Søborg Skole

Princip for den sammenhængende dag og undervisningens organisering på Søborg Skole Princip for den sammenhængende dag og undervisningens organisering på har læring i sigte. Vi er optagede af skabe det bedst mulige læringsmiljø, hvor eleverne lærer så meget de kan, og hvor den enkelte

Læs mere

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Hvem, hvad, hvor og hvordan? Juni 2014 Indledning I dette skrift vil vi forsøge at give et billede af hvordan hverdagen kommer til at se ud på Borup Skole

Læs mere

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015.

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Det betyder folkeskolereformen! Kære elever og forældre. Når et nyt skoleår begynder 11. august 2014, møder børnene en skoledag som på nogle punkter er anderledes end

Læs mere

1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.

1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Skolereformen. Skolereformens mål 1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen

Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen Folkeskolereform Et fagligt løft af folkeskolen 1 En længere og mere varieret skoledag Der indføres en skoleuge på: 30 timer for børnehaveklassen til 3. klasse, 33 timer for 4. til 6. klasse og 35 timer

Læs mere

Skolereform har tre overordnede formål:

Skolereform har tre overordnede formål: Skolereform har tre overordnede formål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Mål: Flere dygtige elever i dansk og matematik 2. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl. 18.30 20.00 Programmet for aftenen: 1. Næstformand i skolebestyrelsen Susanne Grunkin byder velkommen 2. Skoleleder Kirsten Kryger giver

Læs mere

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning Folkeskolereformen Indhold og udmøntning Aftale om et fagligt løft af folkeskolen Aftale mellem regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen (7. juni 2013) Ny forligskreds

Læs mere

MØLLESKOLEN August 2014

MØLLESKOLEN August 2014 MØLLESKOLEN August 2014 Hvad ved vi nu? Hvad er opgaven? Fokus på læring Skoledagens opbygning Klasser Forventninger Lektiecafé og hjemmearbejde Næste skridt Spørgsmål Reformens mål Folkeskolen skal udfordre

Læs mere

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Frederiksberg Skolen på la Cours Vej

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Frederiksberg Skolen på la Cours Vej Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Frederiksberg Skolen på la Cours Vej www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Hvem er jeg? Henrik Hjorth Hansen Privat: Cecilie 16 år, Christoffer

Læs mere

Farstrup Skole på vej Skolereformen. Farstrup Skole

Farstrup Skole på vej Skolereformen. Farstrup Skole på vej Skolereformen Skolereformen i praksis Farstrup skole lægger vægt på: Der er plads til alle elever Elever er forskellige og skal mødes forskelligt Eleverne mærker, at de ses og føler at de hører

Læs mere

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af

Læs mere

HØJVANGSKOLEN !!!!!!!!!! Skolereform 2014. Højvangskolen 2014 Forældreudgave !!!

HØJVANGSKOLEN !!!!!!!!!! Skolereform 2014. Højvangskolen 2014 Forældreudgave !!! HØJVANGSKOLEN Skolereform 2014 Højvangskolen 2014 Forældreudgave 1 HØJVANGSKOLEN Højvangskolen 2014 3 Folkeskolens formål & Højvangskolens vision 4 Nye begreber i reformen 6 Motion og bevægelse 9 Fra børnehave

Læs mere

Reformen lægger op til øget mål - og resultatstyring i folkeskolen baseret på

Reformen lægger op til øget mål - og resultatstyring i folkeskolen baseret på Folkeskolereform 1 Reformen lægger op til øget mål - og resultatstyring i folkeskolen baseret på få og klare nationale mål, forenkling af Fælles Mål samt et markant fokus på viden og resultater. 2 Folkeskolereform

Læs mere

Kompasset. Ringetider. - klar til reformen KOMPASSET. udvikling trivsel. 1. time time Pause 3. time

Kompasset. Ringetider. - klar til reformen KOMPASSET. udvikling trivsel. 1. time time Pause 3. time udvikling trivsel Ringetider Kompasset - klar til reformen 1. time 8.00-8.45 2. time 8.45-9.30 Pause 3. time 10.00-10.45 faglighed KOMPASSET projekter 4. time 10.45-11.30 Pause 5. time 12.00-12.45 6. time

Læs mere

Hvornår skal vi i skole?

Hvornår skal vi i skole? Folkeskolereformen + Hvordan bliver reformen på Sakskøbing Skole? Reformnyt nummer 3 juni 2014 Læs mere om: Mødetider Bevægelse Hvorden bliver den længere skoledag? Elever skal bevæge sig meget mere. IT

Læs mere

Principper. for. undervisningens. organisering

Principper. for. undervisningens. organisering UDDANNELSE OG ARBEJDSMARKED Principper for undervisningens organisering Side 1 af 7 Princippet omfatter: Timefordelingsplanen/timetal Skoledagens længde Lejrskoler - hytteture Fag - og opgavefordeling

Læs mere

Velkommen til valgmøde

Velkommen til valgmøde Velkommen til valgmøde Gladsaxe Kommune Vadgård Skole 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til

Læs mere

Oplæg om skolereformen på Karup Skole

Oplæg om skolereformen på Karup Skole Oplæg om skolereformen på Karup Skole Tirsdag d. 3. juni 2014 Skoleleder Thomas Born Smidt SFO-leder Susanne Ruskjær 1 Indhold og program. Lidt historik og hvad er hvad? Skolereformens indhold og begreber.

Læs mere

Velkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse. Vi skal lære af fremtiden mens den opstår

Velkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse. Vi skal lære af fremtiden mens den opstår Velkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse Vi skal lære af fremtiden mens den opstår Sind har det som faldskærme de virker kun, når de er åbne Skolereform læringsreform

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

Læringsreformen på Hillerød Vest Skolen

Læringsreformen på Hillerød Vest Skolen Læringsreformen på Hillerød Vest Skolen JUNI 2014 Folketinget har vedtaget en ny reform for folkeskolen. Reformen skal implementeres på landets folkeskoler fra det kommende skoleår. I Hillerød Kommune

Læs mere

Kloden. Ringetider. -klar til folkeskolereformen

Kloden. Ringetider. -klar til folkeskolereformen Ringetider Kloden -klar til folkeskolereformen 1. time 8.00-8.45 2. time 8.45-9.30 Pause 3. time 10.00-10.45 4. time 10.45-11.30 Pause 5. time 12.00-12.45 6. time 12.45-13.30 Pause 7. time 13.45-14.30

Læs mere

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Kloden. -klar til folkeskolereformen

Kloden. -klar til folkeskolereformen Kloden -klar til folkeskolereformen læs om: primærgrupper, længere skoledag, understøttende undervisning, lektiecafe, skole/hjemsamarbejde, ringetider, gode læringsmiljøer, nye fag og navne Indhold Årsplanen:

Læs mere

Forældrenyt Uge 18. Folkeskolereformen på Ellevangskolen. En fælles opgave. Uge 18. Ellevangskolen. Indhold

Forældrenyt Uge 18. Folkeskolereformen på Ellevangskolen. En fælles opgave. Uge 18. Ellevangskolen. Indhold Forældrenyt Uge 18 Folkeskolereformen på Ellevangskolen Ellevangskolen Fra næste skoleår bliver folkeskolen, som vi kender den, forandret. Med den nye folkeskolereform er der en klar ambition om at øge

Læs mere

NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE

NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE 1. august 2014 træder en ny folkeskolereform i kraft på alle landets skoler. Det betyder en længere skoledag for vores elever, nye fag, mere bevægelse, mulighed for lektiehjælp

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole

Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever

Læs mere

VELKOMMEN I INDSKOLINGEN PÅ BAVNEHØJ SKOLE

VELKOMMEN I INDSKOLINGEN PÅ BAVNEHØJ SKOLE VELKOMMEN I INDSKOLINGEN PÅ BAVNEHØJ SKOLE Informationsfolder til forældre med elever i 0. 3. klasse Kundskaber, krop og kreativitet Det gode børnefællesskab Når jeres barn starter på Bavnehøj Skole, bygger

Læs mere

Viby Skole & folkeskolereformen. Hvad betyder Folkeskolereformen for Viby Skole og dit barn?

Viby Skole & folkeskolereformen. Hvad betyder Folkeskolereformen for Viby Skole og dit barn? Viby Skole & folkeskolereformen Hvad betyder Folkeskolereformen for Viby Skole og dit barn? Dagsorden Hvorfor ny Folkeskolereform? Den længere og mere varieret skoledag Bevægelse i skolen Nye fag og nye

Læs mere

Egtved Skoles læringssyn - udpluk. Hvad ved vi fra forskningen. Eleven opnår størst læringsudbytte, når han/hun er bevidst om:

Egtved Skoles læringssyn - udpluk. Hvad ved vi fra forskningen. Eleven opnår størst læringsudbytte, når han/hun er bevidst om: Egtved Skoles læringssyn - udpluk Eleven opnår størst læringsudbytte, når han/hun er bevidst om: sine læringsmål og de giver mening egne stærke og svage sider, og om hvordan han/hun lærer bedst Elevens

Læs mere

Vore principper for Store Magleby Skole. Status på arbejdet efter skolebestyrelsens møde den 26. oktober 2017

Vore principper for Store Magleby Skole. Status på arbejdet efter skolebestyrelsens møde den 26. oktober 2017 Vore principper for Store Magleby Skole Status på arbejdet efter skolebestyrelsens møde den 26. oktober 2017 Indhold Baggrund Hvorfor skal vi have principper Hvordan har vi lavet dem Hvad er grundtanken

Læs mere

Men det nye skoleår er ikke hvilket som helst skoleår men det første år med en ny skolereform og en ny arbejdstidsaftale for lærerne.

Men det nye skoleår er ikke hvilket som helst skoleår men det første år med en ny skolereform og en ny arbejdstidsaftale for lærerne. Baggesenskolen skoleåret 2014/2015 Kære forældre og elever på Baggesenskolen Sommeren er så småt begyndt at indfinde sig, og afgangselevernes sidste skoledag nærmer sig. Dette betyder at et skoleår går

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Kalø Økologiske Landbrugsskole den

Kalø Økologiske Landbrugsskole den Kalø Økologiske Landbrugsskole den 23 9 2013 12.00 Velkomst ved skole og dagtilbudschef Finn Mikkelsen, Norddjurs Kommune og Jørgen Brøgger, formand for udvalget for familie og institutioner, Syddjurs

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Information til forældre Juni 2018

Information til forældre Juni 2018 Flauenskjold Skole Information til forældre Juni 2018 FLAUENSKJOLD SKOLE 1 Distrikt Hjallerup Flauenskjold udgør sammen med Klokkerholm og Hjallerup skoler distrikt Hjallerup. På ledelsessiden er der to

Læs mere

Hvad er der med den der skolereform?

Hvad er der med den der skolereform? Hvad er der med den der skolereform? Hvorfor? Niveauet i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt. Danske skoleelever ligger omkring gennemsnittet i OECD i dansk, matematik og naturfag, når de

Læs mere

Maglegårdsskolen Skolebestyrelsens principper senest redigeret: august 2018

Maglegårdsskolen Skolebestyrelsens principper senest redigeret: august 2018 1 Vedtagne -Princip for kommunikation mellem skole og hjem, vedtaget. 15/12-2017 -Princip for udfyldelse af undervisningspligten for eliteidræt og musikskole., vedtaget. 15/12-2017 (mindre tilføjelse med

Læs mere

Den nye folkeskole. Elsted Skole år 1

Den nye folkeskole. Elsted Skole år 1 Den nye folkeskole Elsted Skole år 1 1. Velkommen Program 2. Skolebestyrelsesvalget 2014 v/ formand for skolebestyrelsen Bo Gustafsson 3. Generelt om den nye skolereform 4. Skoleledelsens vision for Elsted

Læs mere

Fremtidens skole i Hørsholm år 2

Fremtidens skole i Hørsholm år 2 Fremtidens skole i Hørsholm år 2 Hørsholm kommune: Vi skal skabe fantastiske skoler - som uddanner til fremtiden De nationale mål er: 1.Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de

Læs mere

Velkommen til informationsaften på Langelinieskolen. Onsdag d. 4. november 2015

Velkommen til informationsaften på Langelinieskolen. Onsdag d. 4. november 2015 Velkommen til informationsaften på Langelinieskolen Onsdag d. 4. november 2015 1 Program Kl. 17 til 18: Informationsmøde i salen Velkomst Målet med vores informationsmøde er, at I får viden om: Langelinieskolen

Læs mere

Dialogaften d. 13.juni.2018 oktober Program

Dialogaften d. 13.juni.2018 oktober Program Dialogaften d. 13.juni.2018 oktober 2017 Program Introduktion - Kim Funk Johannessen Ny Struktur - Anders Thingholm USU - Britta Degnbol Co-teaching - Allan Buchholt Høj Klub og SFO - Anette Lægaard Sørensen

Læs mere

Folkeskolereformen - fokus på faglighed

Folkeskolereformen - fokus på faglighed Folkeskolereformen - fokus på faglighed Hvorfor en folkeskolereform Folkeskolen anno 2013.intellektuel og uddannelsesmæssig armod, Politikken Fokus på bedre uddannelse og bedre udnyttelse af skattekronerne,

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen Gør en god skole bedre - Et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor et fagligt løft af folkeskolen Alle børn skal blive dygtigere Dagens folkeskole skal gøre vores børn og unge parate til morgendagens samfund

Læs mere

Skolereformen på Farstrup Skole 2014/2015

Skolereformen på Farstrup Skole 2014/2015 Skolereformen på Farstrup Skole 2014/2015 Indledning For at give alle medarbejdere, elever og forældre et fundament at starte på i forbindelse med implementeringen af folkeskolereformen 2014, har vi udarbejdet

Læs mere