Metoder, evalueringer og feedback. Nordplus projektet Nye og gamle demokratier
|
|
- Philip Jespersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Metoder, evalueringer og feedback Nordplus projektet Nye og gamle demokratier
2 Indhold Kulturmosaikken Den demokratiske dialog af en undervisning i debat som metode Interkulturelt gruppearbejde S-G-T-analyse Studiekredsen som en demokratisk arbejdsform Zoom-metoden Portofolio-metoden Evalueringstrøet Sandwichmodellen
3 Metoder og evalueringer På de følgende sider er der nævnt nogle af de væsentligste metoder, evalueringer og feedbackforslag, som har været brugt i det Nordplus-støttede projekt Nye og gamle demokratier. Projektet har haft deltagere fra Danmark, Norge, Estland, Letland og Litauen og har fundet sted fra september 2012 til september Folkevirke har været koordinator for projektet. Fordi projektet har haft deltagere fra fem forskellige partnerlande med forskellige pædagogiske traditioner vil metoderne fremstå på forskellige måder. Alle metoder, evalueringer og feedback har været afprøvet i projektperioden. Deltagerne har fundet dem meget brugbare og nyttige. Kulturmosaikken Kulturmosaikken er et debatspil, der bygger bro og skaber dialog gennem en fælles forståelsesramme, for selvom vi bruger de samme ord, kan vi forstå dem forskelligt. Med billederne (som kan downloades på får deltagerne inspiration til debat med afsæt i indre billeder og associationer. Spillet er inddelt i 5 temaer, der alle sætter fokus på kultur og kulturforståelser. Gennem samtaler om associationer og holdninger kickstarter Kulturmosaikken en fælles debat. Det kan være som workshop, studiekreds, ved debatmøder eller til andre arrangementer. Med udgangspunkt i fem temaer, giver billederne mulighed for at arbejde med spørgsmålene: Hvad er typisk dansk? Hvad er kultur/hverdagsliv? Hvad er familie? Hvad er tradition? Hvad er fællesskab? Sådan bruges Kulturmosaikken - en hurtig guide 1. Vælg hvilke temaer, du vil arbejde med. 2. Download billedark og klip billederne ud, så de enkeltvis bliver til hver sin billedbrik. 3. Inddel deltagerne i grupper på ca. 4-6 personer. 4. Fortæl hver gruppe, hvilket spørgsmål de skal arbejde med. 5. Hver deltager vælger derefter 2-3 billedbrikker, som, de synes, passer til spørgsmålet. 6. Hver deltager fortæller de andre i gruppen om de billeder, de har valgt (fx hvad billedet minder dem om, måske er de kommet i tanke om en oplevelse, en tradition osv.).
4 7. Mens der tales om billederne, kan de andre deltagere i gruppen bidrage med fortællinger i relation til det, der bliver talt om. 8. Derefter vælger gruppen 3 billeder i alt, som de synes, til sammen viser de ting, de har talt om i gruppen. 9. Til sidst fortæller gruppen de andre grupper, hvilke 3 billeder de har valg, og hvorfor de har valgt dem. (Dermed hører alle om, hvad der er blevet talt om i grupperne). 10. I kan evt. afslutte med en fælles dialog. Utallige måder at bruge materialet på: Invitér via plakaten til en studiekreds med emnet Danskhed. Brug folderen som fælles baggrundsviden og spørgsmålene til at sætte gang i diskussionen. Brug litteraturhenvisningerne til mere dybtgående studier af emnet. Læg alle billedkort med emnet Fællesskab ud på bordet. Svar på de stillede spørgsmål fra folderen og debatter emnet. Dette kan med fordel bruges i foreninger i forbindelser med møder eller generalforsamlinger. Brug de blandede kort til et forældremøde i skolen, børnehaven eller fritidsordningen. Bed deltagerne finde kort de synes afspejler deres opfattelse af Familie. Diskuter de stillede spørgsmål i folderen og debattér emnet i al almindelighed. Hæng plancherne op på biblioteket. Læg folderne ved. Spontane diskussioner vil opstå. På sprogcentre og i integrationsprojekter kan man med fordel bruge kultur- og traditionskortene, som en indgang til at kende danske traditioner og dansk kultur. Måske kan man finde ligheder med sin egen baggrund? Emnet traditioner kan være en vigtig baggrund for en diskussion generationer imellem. Hvor mange traditioner skal vi blive ved med at holde i hævd? Er der plads til nye? Tag udgangspunkt i kort og folder og invitér to generationer til debat.
5 Beslutningstræet Aktivitetens mål 1. Udvikle elevens kendskab til det emne, der er valgt til analysen. 2. Udvikle elevens færdigheder i teamwork og i at udarbejde analyser. 3. Fremhæve elevens færdigheder i at foretage en præsentation. Aktiviteten kan arrangeres med grupper fra 3 til 30 deltagere. Den tid man skal bruge afhænger af, hvor mange deltagere der er, men kan ikke vare mindre end 30 minutter. Dette gælder selv om der kun er 3 deltagere. Deltagerne skal forberede skemaet til øvelsen eller de kan fremstille det efter facilitatorens anvisninger. (Se foto). 1. Sammen med deltagerne vil facilitatoren formulere det problem, der skal løses. 3. Alle grupperne vil diskutere 3 forskellige måder at løse problemet på. 4. Hver gruppe vil skrive deres løsningsforslag ind i skemaet. 2. Deltagerne vil danne diskussions grupper på 3 10 personer.
6 De tre forskellige måder at løse problemet på skal skrives, således at både styrker og svagheder på hver løsningsmodel står på skemaet. Det vil sige at hver gruppe vil undersøge tre forskellige måder at løse problemet på. 1. Ud af de 3 løsningsforslag vil hver gruppe efter en afstemning vælge den bedste. 2. Grupperne vil introducere de forskellige løsninger for hinanden ved, at forklare styrker og svagheder ved deres løsninger. Til sidst vil hver gruppe i plenum fortælle, hvad deres favorit løsning er og hvorfor. 3. Til slut vil der være en generel diskussion af gruppernes arbejde og de forslag til løsninger grupperne hver især er kommet med. Skemaet skal være så stort, at der er plads til at analysere hver løsningsforslags styrker og svagheder tilfredsstillende.
7 Den demokratiske dialog Formål Målet for denne aktivitet er at uddanne borgerne til at blive gode demokrater. I Danmark har en vi tradition for den demokratiske dialog, der stammer fra 1800tallet. I 1849 fik Danmark en fri forfatning. Den var blevet til i et samarbejde mellem veluddannede borgere, der ønskede at få del i den magt, der lå hos kongen. Kongen afgav frivilligt magten, og Danmark blev en demokratisk stat den 5. juni Samtidigt med udarbejdelsen af den nye grundlov, diskuterede grundlovens fædre også, hvordan danskerne kunne uddannes til aktive borgere og demokratiske mennesker. Mange af de ideer, der har rod i disse overvejelser, danner grundlag for den undervisning og uddannelse, som praktiseres i Danmark i dag. I 1800tallet bestod Danmark befolkning af 80% landboere. N. F. S. Grundtvigs ideer om uddannelse af den danske landbobefolkning fik stor betydning for den demokratiske udvikling i Danmark. N. F. S. Grundtvig levede fra 1783 til Han var teolog af uddannelse og virkede som præst rundt omkring i Danmark. Sine sidste aktive år tilbragte han som præst i Vartov, et sogn i København. Han har skrevet flere hundrede salmer, som stadigvæk synges i de danske kirker og ved de danske højtider i hjem og skole. Ved siden af sin præstegerning, var han politiker og medlem af det danske parlament. I skrift og tale arbejdede Grundtvig aktivt med at skabe gode danske demokrater. Han påstod, at det var mens man var ung - ikke i barndommen -, man havde nemmest ved at tilegne sig ny viden. Måden, undervisningen skulle foregå på, var gennem "det levende ord". Grundtvig mente, at en fri og levende folkeoplysning ikke skal bygge på bøger og lærerautoritet, men på en vekselvirkning i den indbyrdes samtale mellem elev og lærer - den demokratiske dialog. Disse ideer og tanker blev realiseret på folkehøjskoler, der skød op over hele Danmark, den første i 1844 nær den dansk/tyske grænse i Rødding. På disse skoler mødtes den danske ungdom og fik her en undervisning, der gjorde dem til aktive borgere i det danske demokrati. Folkehøjskolerne eksisterer stadigvæk spredt over hele Danmark. Her mødes danskere fra land og by til foredrag, diskussioner og studiekredse med mange forskellige emner. Fælles for alle højskolerne er, at de er alment dannende, og at eleverne ikke aflægger eksamen ved kursets slutning. I dag kommer danskere fra alle samfundslag og i alle aldre til folkehøjskolerne. Man bor på skolen og et kursus tager fra 1 uge til 1 år.
8 Studiekredsen som en demokratisk arbejdsform Målet for aktiviteten Deltagerne vil tilegne sig viden som gør dem i stand til at tage del i den demokratiske proces og derved få indflydelse på deres egen tilværelse. En studiekreds kan defineres som en gruppe mennesker, der gennem deltagernes selvstændige arbejde belyser forskellige emner på grundlag af særlig udvalgt studiemateriale. I studiekredsen får deltagerne mulighed for at lære sig selv at kende, erkende egne talenter og begrænsninger i samspil med andre deltagere på tværs af kulturelle og sociale skel og aldersforskelle. I denne proces synliggøres mange talenter. Målsætningen for kredsens arbejde er at undersøge et fælles emne, som alle er interesserede i. Formålet er at tilegne sig kundskaber og indsigt i politiske, kulturelle og sociale sammenhænge. Deltagerne vil erhverve sig en viden, der gør dem i stand til at tage del i den demokratiske proces og dermed få indflydelse på egne livsvilkår. I studiekredsarbejdet anvendes dialogen, diskussionen og argumentationen alt sammen samtaleformer, som er en del af den demokratiske livsform. Dialogen er samtalen mellem to parter, hvor man udveksler synspunkter om et afgrænset emne. Husk man behøver ikke at være enige! Diskussionen er en meningsudveksling mellem flere parter. Argumentation er en bevisførelse, som kan bruges i dialogen og diskussionen. Man siger, at et argument er logisk gyldigt, hvis konklusionen bygger på præmisser - forudsætninger - der alle er sande. Formål Formålet med en studiekreds er at motivere deltagerne til at gøre et stykke selvstændigt arbejde, samt at analysere og vurdere. Udbyttet af kredsens arbejde er ikke måleligt, fordi udbyttet og konklusionerne af arbejdet bliver forskelligt for de forskellige deltagere, selv om de er bygget på de samme data, fordi deltagerne har forskellige personlige erfaringer, indstillinger og holdninger. Det er naturligvis således, at jo mere forskellige deltagerne er, jo mere dynamisk bliver studiekredsen. Deltagerne må dog ikke være så forskellige, at de ikke forstår hinanden. Dette kan ske, hvis deltagerne har forskellig kulturel baggrund, d.v.s. kommer fra forskellige lande eller tilhører forskellige religioner og dermed har forskellige sociale og etiske normer. I en velfungerende studiekreds er alles bidrag ligeværdige, og samtalen foregår efter et nærmere fastsat regelsæt, som giver plads til alle. Deltagerne opnår, udover at dygtiggøre sig, selvværd og øvelse i at formulere egne synspunkter. De erhverver sig den navigationserfaring, som er nødvendig for at kunne deltage i samfundslivet. Man kan kalde studiekredsen for demokratiets værksted.
9 af en undervisning i debat som metode Aktivitetens mål At lære debatten i praktiks Debatten er læren om måden at tale på, anvendelse af psykologiske regler og logiske principper. Debatten er værdifuld for både lærere og elever for at opnå ekspertise i både at tale og lytte. Ved på forhånd at foretage undersøgelser i interessante og vigtige emner kan deltagerne erhverve sig kendskab til dybdegående studier og tilegne sig en mængde nye informationer til daglig brug. Studerenes debat i undervisningssammenhæng er meningsudveksling mellem to deltagende hold (tilhængere og modstandere). En domstol bestående af en eller flere dommere vurderer argumenterne. Det er således deltagernes opgave at overbevise dommerne om fordelen ved deres argumenter overfor det modsatte holds. Hvert hold er forberedt på både at debattere for og i mod det valgte tema. Således trænes deltagerne i at debattere meninger og ikke personer. I Letland debatteres på tre sprog nemlig lettisk, russisk og engelsk. Dette giver en mulighed for at forbedre deltagernes sproglige kunnen samtidig med det giver en udvikling i at formulere sig og erhverve sig nye informationer. Ved at deltage i debatter mellem nationale mindretal opnås en proces som fremmer integrationen i det lettiske samfund og skaber en basis for samarbejde. Deltagelse i debatter hjælper til at præsentere, ræsonnere og forsvare egne synspunkter at være tolerant og vise respekt for andres synspunkter at udvikle en kritisk og analyserende måde at tænke på at forbedre sine færdigheder i at kommunikere og blive en aktiv lytter at arbejde med forskellige informations kilder og materiale, at foretage kildekritik at udvikle måder til at præsentere sit materiale og sine ideer at udvikle sin offentlige optræden og sine overtalelsesevner at udvikle sproglige færdigheder og få øvelse i at tale fremmedsprog.
10 De vigtigste principper i at lære at debattere er at øve sig i at debattere Gennem debatter udvikles de nødvendige færdigheder for at leve i et moderne demokratisk samfund at debattere med respekt for modstanderen. Debatter starter med en menneskelig nysgerrighed. Debattører med forskellige synspunkter søger sammen efter det sande svar, og de skal være gode til at argumentere, at dokumentere og stille spørgsmål. Interkulturelt gruppearbejde Aktivitetens mål: at fremhæve studenters tværkulturelle kapaciteter og øge deres følelse af tilhør. Hvis lærere beder studerende om at udføre opgaver og projekter i grupper, kan det føre til værdigfuld læringserfaring. Arbejde i grupper med mange kulturer kan fremhæve de tværkulturelle kapaciteter og øge deltagernes følelse af tilhør. Dog er disse resultater hverken naturnødvendige eller lette at opnå de hviler på lærerens pædagogiske indgriben (Montgomery, 2009), og hvis de er fraværende, bliver udbyttet almindeligvis mindre positivt, som de australske forskere Summers og Volet (2008) opdagede, da de overvågede hjemlige og internationale studenter.
11 S-G-T-analyse Aktivitetens mål At udvikle en organisation S-G-T en analyse S = situationen her og nu i en organisation G = mål for organisationens udvikling T = opgaver og redskaber for at kunne nå målet og forbedre situationen. Gruppen/ personen beskriver situationen i organisationen så godt som muligt. Derefter er det tid til at beskrive de realistiske mål og se hvilke redskaber der er til stede, og hvilke opgaver der skal løses. Gennem diskussioner og analyser ser deltagerne, hvad der er realistisk, og hvad der ikke er realistisk at arbejde med. Dette er også den normale måde at beskrive en politisk sag fra administration til en politisk demokratisk behandling i lokale råd og komiteer i Sveio Kommune og i hele Norge. Dette er den metode vi bruger til at udvikle en organisation. Studiekredsen som en demokratisk arbejdsform Målet for aktiviteten Deltagerne vil tilegne sig viden som gør dem i stand til at tage del i den demokratiske proces og derved få indflydelse på deres egen tilværelse. En studiekreds kan defineres som en gruppe mennesker, der gennem deltagernes selvstændige arbejde belyser
12 forskellige emner på grundlag af særlig udvalgt studiemateriale. I studiekredsen får deltagerne mulighed for at lære sig selv at kende, erkende egne talenter og begrænsninger i samspil med andre deltagere på tværs af kulturelle og sociale skel og aldersforskelle. I denne proces synliggøres mange talenter. Målsætningen for kredsens arbejde er at undersøge et fælles emne, som alle er interesserede i. Formålet er at tilegne sig kundskaber og indsigt i politiske, kulturelle og sociale sammenhænge. Deltagerne vil erhverve sig en viden, der gør dem i stand til at tage del i den demokratiske proces og dermed få indflydelse på egne livsvilkår. I studiekredsarbejdet anvendes dialogen, diskussionen og argumentationen alt sammen samtaleformer, som er en del af den demokratiske livsform. Dialogen er samtalen mellem to parter, hvor man udveksler synspunkter om et afgrænset emne. Husk man behøver ikke at være enige! Diskussionen er en meningsudveksling mellem flere parter. Argumentation er en bevisførelse, som kan bruges i dialogen og diskussionen. Man siger, at et argument er logisk gyldigt, hvis konklusionen bygger på præmisser - forudsætninger - der alle er sande. Formålet med en studiekreds er at motivere deltagerne til at gøre et stykke selvstændigt arbejde, samt at analysere og vurdere. Udbyttet af kredsens arbejde er ikke måleligt, fordi udbyttet og konklusionerne af arbejdet bliver forskelligt for de forskellige deltagere, selv om de er bygget på de samme data, fordi deltagerne har forskellige personlige erfaringer, indstillinger og holdninger. Det er naturligvis således, at jo mere forskellige deltagerne er, jo mere dynamisk bliver studiekredsen. Deltagerne må dog ikke være så forskellige, at de ikke forstår hinanden. Dette kan ske, hvis deltagerne har forskellig kulturel baggrund, d.v.s. kommer fra forskellige lande eller tilhører forskellige religioner og dermed har forskellige sociale og etiske normer. I en velfungerende studiekreds er alles bidrag ligeværdige, og samtalen foregår efter et nærmere fastsat regelsæt, som giver plads til alle. Deltagerne opnår, udover at dygtiggøre sig, selvværd og øvelse i at formulere egne synspunkter. De erhverver sig den navigationserfaring, som er nødvendig for at kunne deltage i samfundslivet. Man kan kalde studiekredsen for demokratiets værksted.
13 Zoom-metoden Mål for aktiviteten Samarbejde Denne metode er en manuel, visuel gruppeaktivitet som sætter fokus på samarbejde, kommunikation og problemløsning. Aktivitet kan anvendes i forskellige grupper, hvor man ikke taler det samme sprog. Denne aktivitet er baseret på den fængslende, ordløse, billedbog Zoom and Re-Zoom af Istvan Banyai som består af 30 billeder inden i billeder. Zoom fortællingen bevæger sig fra en hane til et skib til en gade i en by til en ø dækket af ørken og ud i verdensrummet. Zoom er udgivet i 18 forskellige lande. Re-Zoom fortællingen bevæger sig fra en hieroglyf til et filmapparat til en ridetur på elefant til en plakatsøjle til et tog. Hvis man vil fremstille spillet fra bogen deler man billedsiderne fra bogen i enkelte billeder, der lamineres i klar plastik. Det forlænger spillets levetid. o Del billederne ud et til hver person. o Forklar at deltagerne kun må se på deres eget billede og skal gemme det for de andre. o Opmuntr deltagerne til at studere deres billede nøje, da det indeholder vigtige oplysninger til at løse opgaven. o Udfordringen for gruppen er at anbringe billederne i korrekt rækkefølge uden at se på de andres billeder. o Almindeligvis vil deltagerne gå rundt og snakke med de andre deltagere for at se om de har noget til fælles. Sommetider er spillets facilitator nødt til at træde til for at få deltagerne til at forstå den overordnede historie. o Når deltagerne mener de har lagt billederne i den rigtige rækkefølge (som regel efter 15 minutter) bliver billedet lagt så alle kan se det. Bemærkninger til facilitatoren o Arbejd med grupper i alle aldre inklusive ensartede grupper. o Kan udføres ude og inde. o Når udfordringen er slut, tillad alle at se billederne og opmuntr deltagerne til at lægge fejltagelserne i orden (kan gøres på et bord eller på gulvet).
14 Derefter skal alle have lov til at gå rundt for at få et overblik af sekvenserne så de forstår den fulde historie. Variationer o For at bryde isen kan man give hver deltager et billede, når de kommer. Når alle er ankommet forklar da hver deltager, at de holder en del af en historie i hånden, og at det er en gruppeopgave at finde ud af, hvad historien handler om. Dette gøres ved at lægge billederne i rækkefølge. o Sæt en tidsgrænse for at øge sværhedsgraden og gør opmærksom på, at det skal være teamwork. o Teamsamarbejde kan måles ved at tælle hvor mange billeder, der er forkert placerede. o Hvis der er flere deltagere end billeder kan man fx danne par. For større grupper kan man, hvis der er nok deltagere lade to eller flere grupper arbejde samtidigt eller have et spil med billeder, der svare til antallet af deltagere. o I små grupper skal man udgå samtale. Dette gør opgave sværere og skaber en nødvendighed for at udvikle et tegnsprog. I store gruppe kan man godt tillade tale, da der er vanskeligheder nok i at placere de mange billeder i den rette orden. o En anden måde at gøre opgaven vanskeligere for små grupper er, at give hver deltager flere billeder. o For at gøre opgaven nemmere for fx børnehavebørn kan man tillade en lille gruppe af deltagerne at se hele historien på forhånd og derefter lægge historien fra begyndelsen til enden. Ideer til bearbejdning o Der er normalt potentiale for rapportering og diskussion. o Hvorfor var det så svært at få historien samlet? (Alle havde en brik, men ingen havde det fuldstændige billede). o Hvilken form for kommunikation blev brugt for at løse problemet? o Hvilke kommunikationsmetode ville havde været bedre? Fx forestil jer at hver person havde fået lov til at beskrive sit billede for resten af gruppen. Hvad ville der så være sket? Ville gruppen have fundet
15 frem til resultatet hurtigere? Hvad forhindrede, at man anvendte en sådan strategi? o Prøvede du anden position (at se egen måde at kommunikere på fra andres synspunkt)? o Hvilken metode brugte facilitatoren til at løse problemerne? o Hvem var facilitatoren? Hvorfor? o Hvilken ledelsesmetode ville have virket bedre? o Hvis du skal takle en lignende aktivitet igen, hvad kunne du have gjort aneledes? o Hvilken aktivitet i den virkelige verden kan Zoom sammenlignes med? Aktiviteten tager normalt omkring 15 minutter (det kommer an på den valgte indfaldsvinkel og antallet af deltagere). Metoden er morsom og meget effektiv på betingelse af at alle elementer i metodebeskrivelsen bliver respekteret. Referencer Banyai, I (1995). Zoom Ney York: Viking/Penguin. Banyai, I (1998). Re-Zoom Ney York: Viking/Penguin.
16 Portfolio-metoden Aktivitetens mål Metoden bruges til systematisk at samle materiale, så det er muligt løbende at foretage en evaluering af projektets udvikling. Portfolio-metoden er en evalueringsmetode. Metoden kan beskrives som en systematisk indsamling af deltagernes arbejde og andre former for dokumentation som tilsammen kan danne et billede af projektets udvikling. Når man når til en fælles definition og forståelse af projektets tema og derved et fælles mål for projektet, vil hver deltagers portfolio senere i forløbet afsløre mængden af ideer, anstrengelser og fremskridt som hver deltager har opnået for at nå det fælles mål. Projektet kan således løbende evalueres af deltagerne og andre interesserede. Et projekts portfolio kan indeholde manuskripter fra foredrag, korte film, plakater, fotos, tidsskrifter, interviews og en mængde andre ting. Indholdet af portfolioen viser, hvad hver deltager i projektet har præsteret for at nå projektets mål. Den del af portfolioen, der har almen interesse for projektet, lægges på deltagernes og projektets hjemmeside. Derved vil en større gruppe kunne deltage i at samle materiale.
17 Evalueringstræet Aktivitetens mål Denne evalueringsmetode får deltagerne til at indse, at de selv er en del af en læringsproces sammen med andre. Deltagerne får udleveret en tegning af et træ med en masse dukker (se illustrationen). Hver deltager finder den dukke, der passer bedst til hans plads i gruppen. Hver især motiverer sit valgt for gruppen Ved at dele sit valg med gruppen indser den enkelte deltager, hvor vigtig hans rolle er i gruppens læringsproces. Vi har fundet ud af, at sprog er et meget vigtigt element i at deltage. Det er derfor vigtigt, at vi hjælper hinanden ved at arrangere interaktivt gruppearbejde.
18 Sandwichmodellen Dette er en metode til at give feedback og give udvikling. Modellen består af: o 3 specifikke, præcise positive udtalelser o Et forslag til forbedring o Generel positiv feedback Manglende feedback har vist sig at være en af de vigtigste barrierer for at få et arbejde godt udført (på linje med faglighed og forventningsafstemning). Den mest almindelige fejl, der begås, når man giver feedback er: at dømme, at kritisere, ikke at sige noget positivt, eller det modsatte: at undlade at give feedback, fordi man har det dårligt med det måske føler, at man såre den anden.
Ordstyrerens køreplan
Ordstyrerens køreplan Lang DIALOG Forberedelse I denne køreplan bliver du som ordstyrer guidet i at styre dialogen frem mod resultater, der fungerer hos jer og kan skabe større trivsel fremover. Køreplanen
Læs mereSta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M
o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag
Læs mere1) Introduktion til projektarbejdet (15 minutter) Slide 2
Sæt dit aftryk session 1 Sådan gør du 1) Introduktion til projektarbejdet (15 minutter) Slide 2 Start med at fortælle kursisterne, at de i dag og i den kommende tid skal arbejde med at udtænke et projekt,
Læs mereLæreplan Identitet og medborgerskab
Læreplan Identitet og medborgerskab 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Identitet og medborgerskab er et dannelsesfag. Faget giver eleverne kompetencer til selvstændigt, at kunne medvirke som aktive medborgere
Læs mereInsistér på en ordentlig tone. Skriv f.eks. at du gerne vil deltage i snakken/debatten, men at du gerne vil have en ordentlig tone.
Dogmeregler for god debatkultur Den hårde tone Særligt på de sociale medier har mange af os svært ved at holde den gode tone. Sproget på de sociale medier er ifølge forsker i digital mobning Helle Rabøl
Læs mereFOF-Gentofte. FOF Gentoftes Kompetencemodel. Sprogfag
FOF-Gentofte FOF Gentoftes Kompetencemodel FOF Gentofte har udarbejdet en model for afklaring og dokumentation af kompetencer i et tværfagligt samarbejde med de frivillige organisationer og oplysningsforbund
Læs mereDet er MIT bibliotek!
Det er MIT bibliotek! Denne guide er skrevet til dig, som skal køre rollespillet Det er MIT bibliotek! Det er et rollespil, som giver unge i udskolingsklasserne en bedre forståelse for, hvorfor biblioteket
Læs mereSta Stem! ga! - diskuter unges valgret O M
o o Sta Stem! ga! - diskuter unges valgret T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse, der kan involvere alle i klassen og kan udføres med både store og små grupper. Eleverne får mulighed for aktivt
Læs mereLæringsmiljøer i folkeskolen. resultater og redskaber fra evalueringen
Læringsmiljøer i folkeskolen resultater og redskaber fra evalueringen Kort om evalueringen L Æ R I N G S S Y N E T D E F Y S I S K E R A M M E R E V A L U E R I N G S K U LT U R E N U N D E R V I S N I
Læs mereLukke-øvelser til dine processer. En e-bog om at afslutte og samle op på processer
Lukke-øvelser til dine processer En e-bog om at afslutte og samle op på processer I denne e-bog får du tre øvelser, du kan bruge, når du skal afslutte en proces. Øvelserne har til formål at opsamle idéer
Læs mereImplementering af samtaleredskabet Spillerum. Et inspirationskatalog til medarbejdere i dagtilbud
Implementering af samtaleredskabet Spillerum Et inspirationskatalog til medarbejdere i dagtilbud Indholdsfortegnelse: 1. Indledning 1 1.1 Hvad er inspirationskataloget? 1 2. Rammesætning for arbejdet med
Læs mereDagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.
Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper
Læs mereSamfund og Demokrati. Opgaver til historie
Opgaver til historie Under indgangen til Samfund og Demokrati kan dine elever lære om samfundsdynamikken i Nicaragua og få et indblik i et system og civilsamfund, der fungerer markant anderledes end det
Læs mereUddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492
Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492 Vi er en privat børnehave som er placeret ved Gymnastik- og Idrætshøjskolen i Viborg. Normeringen er 80 børnehavebørn
Læs meresamfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg
Jeg ved, hvordan demokrati fungerer i praksis Jeg er samfundsengageret og følger med i det politiske liv Jeg diskuterer samfundets indretning med andre Jeg stemmer, når der er valg Jeg udvikler ideer til
Læs mereKonstruktiv Kritik tale & oplæg
Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,
Læs mereGuide: Få indsigt i elevernes perspektiver
Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver Få indsigt i elevernes perspektiver Hvordan oplever dine elever din undervisning? Hvad kendetegner en rigtig god time,
Læs mereLÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART
LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART OM LÆR MED FAMILIEN Lær med Familien er en metode, der bygger bro mellem skole og hjem. Den består af en række
Læs mereProjektarbejde vejledningspapir
Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling
Læs mereStudiegrupper. Vejledende retningslinjer K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET
I N S T I T U T F O R E N G E L S K, G E R M A N S K O G R O M A N S K Studiegrupper Vejledende retningslinjer Indhold Studiegrupper 3 Hvorfor skal du arbejde i grupper på universitetet? 3 Hvad bliver
Læs mereSamarbejde, Læring og Projektplanlægning SLP 8 Det gode samarbejde:
Samarbejde, Læring og Projektplanlægning SLP 8 Det gode samarbejde: Hvad kendetegner det gode samarbejde? Fælles målformulering Samarbejdsaftale Gruppemødets organisering Kommunikationen i gruppen Uddelegering
Læs mereAt skabe en fælles forståelse af, hvad der fremmer læring og det gode undervisningsmiljø.
Modul 1: Klassekontrakt Kilde: bidrag fra lektor Solvejg Andersen og lektor Anne Dalgas Bjerre, Taarnby Gymnasium og HF: Demokrati i skolen del 1 i 19 veje til bedre trivsel på ungdomsuddannelserne,dcum,
Læs mereEVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER
Guide EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER Det er rart at vide, om en aktivitet virker. Derfor følger der ofte et ønske om evaluering med, når I iværksætter nye aktiviteter. Denne guide er en hjælp til
Læs mereHVAD ER SELV? Til forældre
HVAD ER SELV Til forældre Indhold Indledning 3 Indledning 4 SELV 6 SELV-brikkerne 8 Gensidige forventninger 10 Motivation og dynamisk tankesæt 13 Sådan arbejder I med SELV derhjemme På Lille Næstved Skole
Læs mereUNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB
UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB HVAD ER UDFORDRINGEN? PRÆSENTATION HVEM ER VI? LAVE PROTOTYPER FINDE IDEER 5-TRINS MODELLEN I EN PIXIUDGAVE INDLEDNING Innovation og entreprenørskab er
Læs mereMålet med denne kursusgang er at I får
Samarbejde, Læring og Projektplanlægning SLP 8 Det gode samarbejde: Hvad kendetegner det gode samarbejde? Fælles målformulering Samarbejdsaftale Gruppemødets organisering Kommunikationen i gruppen Uddelegering
Læs mereOrdstyrerens køreplan
Ordstyrerens køreplan KORT DIALOG Forberedelse I denne køreplan bliver du som ordstyrer guidet i at styre dialogen frem mod resultater, der fungerer hos jer og kan skabe større trivsel fremover. Køreplanen
Læs mereÅrsplan Skoleåret 2014/2015 Samfundsfag Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger
Årsplan Skoleåret 2014/2015 Samfundsfag Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. 1 FAG: Samfundsfag KLASSE:
Læs mereKlassens egen grundlov O M
Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver
Læs mereFAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS
FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne
Læs mereEU et udemokratisk kapitalistisk projekt - elevvejledning
EU et udemokratisk kapitalistisk projekt - elevvejledning Under dette delemne EU, et udemokratisk kapitalistisk projekt skal du bruge de kompetencer og færdigheder du har trænet i de andre forløb af På
Læs mereDen Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune
Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,
Læs mereTema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.
Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Sociale kompetencer Børn skal anerkendes og respekteres som det menneske det er - de skal opleve at hører til og føle glæde ved at være en del
Læs mereSamtaler i udvikling. Både ledere og medarbejdere sætter pris på at selve samtalen finder sted, men ikke altid den måde, den finder sted på.
Samtaler i udvikling Dette er et uddrag fra bogen Samtaler i udvikling. Kapitlet giver en praktisk anvisning til samtaler med medarbejdere og teams, hvor der anvendes løsningsfokuserede spørgsmål og inspiration
Læs mereDen Fælles Europæiske Referenceramme for Sprog (CEFR)
Den Fælles Europæiske Referenceramme for Sprog (CEFR) Didaktiske overvejelser om anvendelse af CEFR i den daglige undervisning på gymnasiet Oplæg til inspiration ved Stine Lema Videnscenter for fremmedsprog
Læs mereMedarbejder- udviklingssamtaler - MUS
fremtiden starter her... Gode råd om... Medarbejder- udviklingssamtaler - MUS INDHOLD Hvad er MUS 3 Fordele ved at holde MUS 4 De fire trin 5 Forberedelse 6 Gennemførelse 7 Opfølgning 10 Evaluering 10
Læs mereDit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN DEN DEMOKRATISKE SAMTALE
Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN DEN DEMOKRATISKE SAMTALE DEN DEMOKRATISKE SAMTALE INDHOLD INTRO (ARK1) 1. Før du ser filmen 2. Mens du ser filmen 3. Efter du har set filmen TJEK DIN FORSTÅELSE (ARK2)
Læs mereBILAG TIL EVALUERING AF NY POLITISK ARBEJDSFORM I GENTOFTE KOMMUNE - DELRAPPORT # 3
BILAG TIL EVALUERING AF NY POLITISK ARBEJDSFORM I GENTOFTE KOMMUNE - DELRAPPORT # 3 BILAG 1: BORGERNES SVAR PÅ SPØRGESKEMA Spørgeskemaet til deltagende borgere blev sendt til alle borgere, der deltog i
Læs mereGRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE
GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE Kære lærer! Dette spil er udviklet til historieundervisningen i 7.-9. klassetrin. Spillet handler om Grundloven 1915 og har et særligt fokus på de mennesker i datiden, der
Læs mereplaymaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati
Empowerment Niveauer Empowerment Idræt er vigtig i unges udvikling, fordi det styrker fysisk og mental sundhed samtidig med, at det skaber vigtige, sociale relationer. Idræt er en mulighed for leg, deltagelse
Læs mereGimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sociale kompetencer
Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Social kompetence udvikles i fællesskaber og gennem relationer til, f.eks. i venskaber, grupper og kultur. I samspillet mellem relationer og social kompetence
Læs mereBANDHOLM BØRNEHUS 2011
PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier
Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken
Læs mereKompetencetræning i matematik - også til prøverne. KP 10. januar 2019
Kompetencetræning i matematik - også til prøverne KP 10. januar 2019 Kompetencetræning i matematik - også til prøven Prøverne i matematik bliver i stadig højere grad kompetencebaseret, så det giver god
Læs mereFrihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering
Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling - Toften
Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.
Læs mereDU KAN HVAD DU VIL ELLER HVAD?
DU KAN HVAD DU VIL ELLER HVAD? ET INTERAKTIVT TEATER HVOR DU ER MED TIL AT STYRE HANDLINGEN! Forberedelsesmateriale til lærere og erhvervsskoleelever på Handelsskoler Denne forestilling er et samarbejde
Læs mereStudieunit Marts Metodehåndbog - til evalueringsaktiviteter med grupper af elever og/ eller studerende i slutningen af praktikforløb
Metodehåndbog - til evalueringsaktiviteter med grupper af elever og/ eller studerende i slutningen af praktikforløb 1 Denne håndbog er tænkt som et dynamisk værktøj med konkrete ideer til metoder og redskaber
Læs merePædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling.
Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. - At give barnet lyst og mod til at udforske og afprøve egne og sine omgivelsers grænser. - At barnet udfolder sig som en selvstændig, stærk og alsidig person,
Læs mereSkibet er ladet med rettigheder O M
Skibet er ladet med rettigheder T D A O M K E R I Indhold Dilemmaøvelse. Eleverne forestiller sig, at de skal sejle til et nyt kontinent, men for at nå frem må de vælge, hvilke nødvendige eller unødvendige
Læs mereGodt samarbejde - MBK A/S
Samarbejde, trivsel og konflikthåndtering i teams. Vil I have fokus på jeres samarbejde, trivsel og indbyrdes kommunikation? Vil I have redskaber til at skabe et godt samarbejde? Vil I reflektere over
Læs mereEU et marked uden grænser - Elevvejledning
EU et marked uden grænser - Elevvejledning Dette delemne handler om argumenter, tidslinjer og ideologier. I dette delemne bliver du præsenteret for opgaver, hvor du skal lære at bruge argumenter og arbejde
Læs mereTEMA: DANNELSE AF STUDIEGRUPPER
TAKEAWAY TEACHING Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier v TEMA: DANNELSE AF STUDIEGRUPPER Udviklet af Rose Alba Broberg, CUDiM TAT tema: Dannelse af Studiegrupper, Rose Alba Broberg, rose@cc.au.dk
Læs mereSamfundsfag, niveau G
avu-bekendtgørelsen, august 2009 Samfundsfag G + D Samfundsfag, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag handler om danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk
Læs mereOfte stillede spørgsmål
LEGOeducation.com Ofte stillede spørgsmål Konceptet Sp: Hvordan forklarer jeg LEGO Education BuildToExpress for mine ledere eller forældrene? De tror, at eleverne bare leger med LEGO klodser. Du kan bruge
Læs mereMarte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.
Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan
Læs mereDU KAN HVAD DU VIL ELLER HVAD?
DU KAN HVAD DU VIL ELLER HVAD? ET INTERAKTIVT TEATER HVOR DU ER MED TIL AT STYRE HANDLINGEN! Forberedelsesmateriale til lærere og erhvervsskoleelever på Social og Sundhedsskoler Dette projekt er et samarbejde
Læs mereProfessionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen
Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen Underviser: Annette Jäpelt Fag: Natur og teknik Afleveret den 27/2 2012 af Heidi Storm, studienr 21109146 0 Indhold Demokrati i folkeskolen... 2 Problemformulering...
Læs merePROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING
PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,
Læs mereTAKEAWAY TEACHING. Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier TEMA: PROJEKTORIENTERET FORLØB AT ANVENDE SIN FAGLIGHED I PRAKSIS
TAKEAWAY TEACHING Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier TEMA: PROJEKTORIENTERET FORLØB AT ANVENDE SIN FAGLIGHED I PRAKSIS Udviklet af Ulla Hjorth Andersen (Arts Karriere), Susanne Kronborg
Læs mereFaglig læsning i matematik
Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har
Læs mereFem danske mødedogmer
Fem danske mødedogmer Ib Ravn, lektor, ph.d., DPU, Aarhus Universitet Offentliggjort i JP Opinion 30.09.11 kl. 03:01 Ingen har lyst til at være udemokratisk, slet ikke i forsamlinger, men det er helt galt,
Læs mereEvaluering på Mulernes Legatskole
Evaluering på Mulernes Legatskole Undervisningsevaluering i STX og HF 1. Optimalt bør alle forløb evalueres formativt, men som minimum skal det ske på alle hold mindst to gange om året, og mindst én af
Læs mereBrøker kan repræsentere dele af et hele som et område (fx ½ sandwich, ½ pizza, ½ æble, ½ ton grus).
Elevmateriale Undervisningsforløb Undervisningsforløbet er tiltænkt elever på 5. klassetrin. Der arbejdes en uge med hver af de tre hovedpointer, i fjerde uge arbejdes der med refleksionsaktiviteter, og
Læs mereUddannelsesplan for praktikanter i Børnegården Rundhøj
Uddannelsesplan for praktikanter i Børnegården Rundhøj Institutionstype: Inst. navn: Inst. adresse: Integreret Børnegården Rundhøj Rundhøj Allé 2, 8270 Højbjerg Tlf.nr: 87138154 og 87138107 Evt. e-mail:
Læs mereUndervisningsforløb med billedromanen Emmely M i 5. klasse
Undervisningsforløb med billedromanen Emmely M i 5. klasse Af Mette Kjersgaard Andersen Dette undervisningsforløbs overordnede formål er at etablere en forståelse for genren fantastiske fortællinger. Hensigten
Læs mereNr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år
Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.
Læs mereDen Fælles Europæiske Referenceramme for Sprog (CEFR)
Den Fælles Europæiske Referenceramme for Sprog (CEFR) Didaktiske overvejelser om anvendelse af CEFR i den daglige undervisning på gymnasiet Oplæg til inspiration ved Christoph Schepers Videnscenter for
Læs mereDefinition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014
Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og
Læs mereSTORGRUPPE- PROCESSER
STORGRUPPE- PROCESSER PKU100 FEBRUAR 2016 Mål og Rammer 4 Læringsmetoder 6 Deltagerinvolvering 8 Proceskonsultative redskaber 10 Struktur 12 Fysiske rammer 13 Evaluering 14 Denne folder er udarbejdet på
Læs mereI henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg som tilsynsførende varetage tilsynet med:
Tilsynserklæring 2014-2015 Hammer Frie Privatskole Hammer Skolevej 1A, Hammer 4700 Næstved Skolekode: 280538 Tilsynsførende: Iben Lindemark Baggrund for tilsynet I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg
Læs mereReligion & Samfund (Resam) er en civilsamfundsorganisation, som faciliterer det positive indbyrdes møde mellem religiøse ledere i Danmark.
Q&A Religion & Samfund (Resam) er en civilsamfundsorganisation, som faciliterer det positive indbyrdes møde mellem religiøse ledere i Danmark. Resam tilvejebringer herudover fakta og viden samt understøtter
Læs mereKulturmøde i plejen og på arbejdspladsen. Kursusprogram. mhtconsult Juni 2011
Kulturmøde i plejen og på arbejdspladsen Kursusprogram mhtconsult Juni 2011 Første kursusdag - fredag den 3. juni 2011 Kl. 09.10-09.25 Velkomst samt præsentations- og forventningsrunde: Hvem er kursuslederne?
Læs mereBarndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.
AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for
Læs mereProjektleder med gennemslagskraft - MBK A/S
Vil du være mere overbevisende og bedre til at trænge igennem? Vil du styrke din troværdighed? Vil du være bedre til at motivere og få folk med på dine ideer og ønsker? Vil du have træning i at sætte rammer
Læs mereBaggrund for kampagnen om fælleskab, demokrati og medborgerskab
Gymnasiet Baggrund for kampagnen om fælleskab, demokrati og medborgerskab Undersøgelser peger på, at danske unge nok har en stor viden om demokratiske processer, men at denne viden ikke nødvendigvis omsættes
Læs mereKursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati
FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.
Læs mereFortæl derudover eleverne, at de også skal overveje, hvordan deres liv ville se ud, hvis de ikke havde disse rettigheder.
Frihedsrettighedernes betydning Sådan gør du Introduktion af elementet (5-10 minutter) Start med at fortælle eleverne, at de nu skal arbejde med grundlæggende demokratiske frihedsrettigheder herunder,
Læs mereHar du brug for flere så skriv til Helle på hj@nagym.dk
Hvis du har brug for nogle simple øvelser, der sætter fokus på den enkelte lærers egen praksis, så er der et par forslag her! Har du brug for flere så skriv til Helle på hj@nagym.dk Her er udvalgt tre
Læs mereØvelse 1: Refleksionsøvelse individuel og parvis
1 Øvelse 1: Refleksionsøvelse individuel og parvis Målet med denne øvelse er, at du som vejleder skal blive god til At støtte din kandidat i forberedelsen til næste workshop At træne evnen til at tydeliggøre
Læs mereDEMOKRATI-UGEN. d. 19. marts 23. marts Højbjerg Privatskole deltager i den nationale demokrati-uge som afholdes i uge 12.
DEMOKRATI-UGEN d. 19. marts 23. marts 2018 Kære læser, deltager i den nationale demokrati-uge som afholdes i uge 12. I denne uge har alle elever fra 0. kl. - 9. kl. arbejdet med begreberne demokrati, tolerance,
Læs mereSamlet fagplan for Historie-, Samfund- og kristendomsfaget (Danmark i verden)
Samlet fagplan for Historie-, Samfund- og kristendomsfaget (Danmark i verden) Formål med Danmark i verden: Formålet for Danmark i verden er at give eleverne en forståelse for, hvordan kristendom, historie-
Læs mereWorkshop for unge sejlere
Workshop for unge sejlere Instruktion og manuskript Workshop for unge sejlere Kom i dialog med de unge! Hvilke aktiviteter skulle der laves, hvis det var klubbens unge sejlere, der bestemte? Dansk Sejlunion
Læs mereÅrsplan for fag: Samfundsfag 8.a årgang 2015/2016
Årsplan for fag: Samfundsfag 8.a årgang 2015/2016 Antal lektioner kompetencemål Færdigheds og vidensområder Hvad er samfundsfag? Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati give eksempler på brug
Læs meredet har mulighed for at agere og handle, og dermed kunne mestre sit eget liv. Børnesyn Pædagogiske læreplaner i Dalhaven
Pædagogiske læreplaner i Dalhaven Når du træder ind i Dalhaven, træder du ind i et hus fyldt med liv og engagement. Vi ønsker at du får en følelse af, at være kommet til et sted, hvor der et trygt og rart
Læs mereDIALOG # 13 HVORDAN SKAL MAN TAKLE KLIKEDANNELSE BLANDT ELEVER?
DIALOG # 13 HVORDAN SKAL MAN TAKLE KLIKEDANNELSE BLANDT ELEVER? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt
Læs mereDet professionelle kulturmøde: Hvordan sikrer man ligeværdige faglige samtaler med borgere, som ikke har dansk som modersmål?
Det professionelle kulturmøde: Hvordan sikrer man ligeværdige faglige samtaler med borgere, som ikke har dansk som modersmål? Vingsted den 5. december 2017 Hver gang vi begynder en faglig samtale med et
Læs mereHuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup
HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden
Læs mereModul 4 LEAN support i produktionen
Modul 4 LEAN support i produktionen Program Dag 1: Opsamling problemløsningsøvelse Den helstøbte ambassadør Kommunikation Situationskort Dag 2: Virksomhedsbesøg Opfølgning og plan for virksomhed Præsentationsteknik
Læs mereVelkommen. Innovation de klassiske fag Klassikerforeningen 8. marts 2018 Charlotte Straby Tranberg
Velkommen Innovation de klassiske fag Klassikerforeningen 8. marts 2018 Charlotte Straby Tranberg Målet med kurset i dag Begrebsafklaring Projektet Avitae Innovation og reformen Design To Improve Life
Læs mereDit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM
Dit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM DIT DEMOKRATI LÆRERVEJLEDNING TIL EU-FILM SIDE 1 OVERORDNET LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING Dette materiale består af 3 dele: Filmene: Hvad bestemmer EU?, Hvordan
Læs mere- et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende. Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk
- et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk Hvem er vi? Foreningen Smertetærskel er en frivillig social forening. Vores forening består af en
Læs mereEngelsk Valgfag på Social- og Sundhedshjælperuddannelsen
Engelsk Valgfag på Social- og Sundhedshjælperuddannelsen Niveauer og vejledende varighed Niveau F: 2,0 uger Niveau E: 2,0 uger Niveau D: 2,0 uger Niveau C: 2,0 uger 1. Identitet og formål 1.1. Identitet
Læs mereTilsynserklæring 2016/2017
Tilsynserklæring 2016/2017 Jersie Privatskole Åsvej 1, Jersie 2680 Solrød Skolekode: 280467 Tilsynsførende: Iben Lindemark Baggrund for tilsynet I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg som tilsynsførende
Læs mereHvert kursus strækker sig over 40 lektioner, og eleven deltager i 2 kurser under hver overskrift i løbet af 7.-9.kl.
Enghaveskolen april 2018 Fagplan Kursusforløb 7.-9.kl. Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl.er der i 7., 8, og 9. klasse nogle kursusforløb med følgende overskrifter: Den Vide Verden, Demokrati
Læs mereDen styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival Britta Carl
Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival 13.3. 2019 Britta Carl Hvad skal vi tale om? 1. Hvad er det nye i den styrkede pædagogiske læreplan? Introduktion til den
Læs mereNote fra Slangerup Børnehave
Note fra Slangerup Børnehave Vi har i vores evaluering af de pædagogiske læreplaner, måtte erkende at vores mål omkring flere af temaerne ikke er blevet gennemført. Det skyldes at vi har været optaget
Læs merePædagogisk Praksis De seks temaer i læreplaner: Sproglige færdigheder: Hvad gør vi:
Pædagogisk Praksis De seks temaer i læreplaner: Sproglige færdigheder: Sprog og kommunikation er forudsætningerne for relationsdannelsen og interaktionen med andre. Det er igennem sproget, at vi møder
Læs mereDEMOKRATI OG DELTAGELSE
DEMOKRATI OG DELTAGELSE Arne Juul, Slagelse Boligselskab Ønsket om øget inddragelse Mange taler om det, men færre gør noget ved det. Mange har ønsket om det, men færre ved hvordan de skal gøre det. Hvordan
Læs merei fælles Færdigheder i fællesskab Hvad KAN en aktiv medborger i fællesskaber? 3a - Drejebog - Færdigheder i fællesskab - s1 Indhold Fælles Mål Formål
3a - Drejebog - Færdigheder i fællesskab - s1 r e d e h FÆrdig skab i fælles Hvad KAN en aktiv medborger i fællesskaber? Færdigheder i fællesskab Indhold Gennem øvelser med kropssprog, statuebygning og
Læs mere