Sorø Kommune Notat. Bilag 2: Økonomi og handlemuligheder. Sagens baggrund

Transkript

1 Sorø Kommune Notat Økonomi og Personale J.nr Den 18. april 2018 Sag vedr.: Bilag 2: Økonomi og handlemuligheder Sagens baggrund Det hidtidige samarbejde mellem de tidligere kommuner Stenlille, Dianalund og Sorø, og nu Sorø kommune, og SEAS-NVE har været godt gennem årene. SEAS-NVE opsagde den 13. november 2015 den dagældende drifts og vedligeholdelsesaftaleaftale på vejbelysningsområdet mellem Sorø Kommune og SEAS-NVE. Den 11. august 2016 indgik Sorø Kommune en ny aftale med SEAS-NVE Holding A/S om drift og vedligeholdelse af udelysanlæg i Sorø Kommune. I aftalen var der taget et forbehold for godkendelse af deponeringsfritagelse hos Økonomi - og Indenrigsministeriet, idet kontraktgrundlaget med SEAS-NVE nu havde fået en sådan karakter, at der er tale om et låne-/leasingforhold, som bør henregnes til kommunens låntagning, og dermed forudsætter en lånedispensation eller en deponering af den kontraktmæssige anlægsværdi. Sorø Kommune fik den 23. september 2016 afslag af Økonomi- og Indenrigsministeriet på dispensation efter lånebekendtgørelsen og skal derfor deponere anlægssummen. Der var møde i Økonomi- og Indenrigsministeriet den 4. april 2017 for at finde en midlertidig løsning på deponeringsforpligtelsen. Dette møde ændrede ikke ved pligten til, at Sorø Kommune skal deponere. Sorø Kommune er således nu i en situation, hvor samarbejdet med SEAS-NVE kan fortsættes, men med en pligt til deponering af anlægsværdien, som af SEAS-NVE er opgjort til 51,0 mio. kr. Thomas Harfot T thha@soroe.dk

2 Alternativt kan Sorø Kommune vælge at opsige kontrakt og samarbejde med SEAS-NVE og købe gadebelysningsanlægget af SEAS-NVE. Begge tilfælde har en betydning for kommunens gennemsnitlige likviditet. Jf. bekendtgørelse om kommuners låntagning må deponerede beløb ikke henregnes til den gennemsnitlige likviditet. Ved et fortsat samarbejde med SEAS-NVE skal den gennemsnitlige likviditet derfor beregnes fratrukket det deponerede beløb på 51,0 mio. kr. I det andet tilfælde, hvor anlægget købes af kommunen, er der tale om, at købssummen betales til SEAS-NVE, og dermed indgår købssummen ikke længere i kommunens kassebeholdning. Den gennemsnitlige likviditet beregnes i dette tilfælde herefter på grundlag af en reduceret kassebeholdning. Sagens status og baggrund er der nærmere redegjort for i bilag 1 og der henvises dertil. Der findes nu et udkast til en overdragelsesaftale mellem Sorø Kommune og SEAS- NVE, hvor Sorø Kommune i første omgang betaler 34,3 mio. kr. Derudover udestår en afklaring om en eventuel yderligere betaling på 16,7 mio. kr. De videre økonomiske og likviditetsmæssige beregninger tager afsæt i disse beløb. Likviditetsmæssige konsekvenser Præsentation af tal af likviditetsmæssige konsekvenser ved købsløsningen. Gennemsnitlig likviditet de sidste 365 dage ifølge den såkaldte kassekredit regel ultimo året i hele kr Bemærkninger Likviditet pr ØKU Vejbelysning med delvis tilbagebetaling jf. overdragelsesaftale mellem Sorø Kommune og SEAS-NVE *) med fuld virkning efter et år Fald i gennemsnitlig likviditet over tid Vejbelysning med delvis tilbagebetaling jf. overdragelsesaftale mellem Sorø Kommune og SEAS-NVE **) med fuld virkning efter et år Fald i gennemsnitlig likviditet over tid *) Købssum til betaling jf. punkt 4.2 den 1. juni **) Købssum evt. til betaling jf. punkt 4.3 tidligst vurderet til betaling i Købesum i alt Tabellens første linje viser den aktuelle gennemsnitlige likviditet pr. 31. marts Anden linje viser likviditeten, ved køb af anlægget jf. overdragelsesaftalen, det vil sige beta- Side 2

3 ling til SEAS-NVE med 34,3 mio. kr. den 1. juni Tredje linje viser ændringen i den gennemsnitlige likviditet i forhold til niveauet angivet i linje 1. Fjerde linje viser den gennemsnitlige likviditet såfremt Sorø Kommune ikke anlægger retssag eller taber sagen, og dermed jf. overdragelsesaftalen den 1. juni 2020 skal betale yderligere 16,7 mio. kr. til SEAS-NVE. Den juridiske vurdering er at beløbet tidligst vil kunne komme til betaling i Femte linje viser ændringen i den gennemsnitlige likviditet i situationen fra linje 4 i forhold til niveauet angivet i linje 1. I likviditetsberegningen er der indarbejdet årlig driftsbesparelse på 1,7 mio. kr. i 2019 og 3,7 fra 2020 og frem, og der er indarbejdet optagelse af lån til energirenoverende tiltag på årligt 0,8 mio. kr. Såfremt niveauet i den gennemsnitlige likviditet ved et køb skal bringes tilbage på niveauet pr. 31. marts 2018 er følgende overordnede handlinger nødvendige: Ved udbetalingen skal der forskydes forbrug eller alternativt gennemføres besparelser i et omfang af 34,3 mio. kr. fra 2018 eller væsentlig mere hvis det først sker fra 2019 fordelt ligeligt til overslagsårene Det vil sige, der skal være fuld virkning fra 1. januar En eventuel yderligere udbetaling i 2021 vil kræve yderligere forskydning i forbrug alternativt besparelser i et omfang af 16,7 mio. kr. fra 2021 fordelt ligeligt til overslagsårene Handlemuligheder Kontakt til Økonomi- og Indenrigsministeriet Sorø Kommune har gennem sagens forløb løbende været i dialog med Økonomi- og Indenrigsministeriet for at afklare muligheder for lån eller tilskud fra ministeriet. Senest med mail af 22. marts, hvor det over for ministeriet er oplyst, hvorledes kommunens gennemsnitlige likviditet bliver påvirket ved et køb af gadebelysningsanlægget. Konkret er ministeriet anmodet om svar på. Mulighederne for deponeringsfritagelse eller låneramme til finansiering af købet. En mulighed kan være, at Sorø Kommune søger låneramme til udligning/reduktion af deponeringskravet i puljen for effektiviseringsprojekter. Jf. ministeriets brev til Sorø Kommune af 23. september 2016 er der tidligere eksempler på, at ministeriet har givet dispensation til låntagning til tilbagekøb af gadebelysningsanlæg. Side 3

4 Sorø Kommune har fremsendt fornyet anmodning, som der pt (maj 2018) ikke er kommet svar på. Udskydelse og/eller stop for anlæg En mulighed for at udgå likviditetsforringelserne som anført i tabelles på side 2 er at udskyde og/eller stoppe anlæg af en vis størrelse, hvor vi endnu ikke er kontraktligt forpligtet. Her vil det mest nærliggende være at pege på en udskydelse af omfartsvejen i Dianalund fra til opstart på ny i 2021 med et forløb fra 2021 til En konsekvens vil dog være, at likviditeten i 2019 og 2020 fortsat vil være under niveauet oplyst i likviditeten, det vil sig ned på 46 og 47 mio. kr. og 65 mio. kr. igen i 2021 lig med det forventede niveau i likviditeten. Besparelser og servicereduktioner på drift Som anført ovenfor kan der arbejdes med besparelser på 34,3 mio. kr. med virkning fra 1. januar Det kan med fordel ske som en del af budget 2019, og vil i praksis ske inden for rammerne af kodeks for det gode budgetarbejde og kravene om at levere et teknisk budgetforslag i balance. Besparelser på 34,3 mio. kr. svarer ca. til 2,75 % af kommunens samlede serviceramme. Der er ikke med sagen her forelagt konkrete forslag, men blot den overordnede ramme, som der i givet fald skal arbejdes med. Det konkrete arbejde vil som nævnt ske i forbindelse med budget 2019, såfremt det er et politisk ønske. Ændrede mål for likviditet Byrådet kan for de år, hvor likviditeten er lavest, aftale ændrede mål. Med budget 2018 har Byrådet godkendt følgende udvikling i den gennemsnitlige likviditet Gennemsnitlig likviditet Og med vedtagelsen af proces for dannelse af budget 2019 er godkendt et justeret kodeks for det gode budgetarbejde, hvor hensigten med en gennemsnitlig likviditet ved udgangen af hvert år er mindst 75 mio. kr. Side 4

5 Generelle forhold Udligningsreform Forhandlingerne om en udligningsreform er brudt sammen og forventes først genoptaget efter et valg til folketinget. Den tidligere oplyste fejl i det eksisterende udligningssystem med forkerte data for udlændinges uddannelse er imidlertid aftalt ændret fremadrettet. Foreløbige tal viser, at det for Sorø Kommune giver et mertilskud på 12 mio. kr. årligt. Det anbefales dog at afvente de nærmere udmeldinger og beregninger af skatter og tilskud for Sorø Kommune i 2019 og efterfølgende år. Selvbudgettering Valg mellem statsgaranti og selvbudgettering er senest foretaget den 11. oktober 2017 vedrørende budget I lighed med tidligere år fra 2010 og frem blev der for 2018 på ny valgt statsgaranti. Baggrunden for det seneste valg var at merindtægten var relativ spinkel til budget 2018 lig et beregnet nettobeløb på 0,5 mio. kr. og til overslagsår ,5 mio. kr. med de usikkerheder, der i øvrigt måtte ligge heri. For nærværende er anbefalingen at der fortsat ikke regnes med yderligere skatteindtægter før nye mere ajourførte beregninger vil kunne laves til budget Væsentlige faktorer fremadrettet til budget 2019 er endvidere den lokale udvikling i indbyggertal og udskrivningsgrundlag i forhold til landsgennemsnit. Indbyggertallet der blev anvendt til budget vedrørende skatter, tilskud og udligning for overslagsåret 2019 var med et forventet indbyggertal på Befolkningsprognosen til budget forventer nu et antal på til 2019, det er et forventet fald på 58 personer. Det fald taler til ugunst for valg af selvbudgettering på kort sigt allerede til budget Nye beregninger i tilskudsmodellen fra Kommunernes Landsforening afventes i øvrigt åbnet i løbet af april/maj, hvorefter de første forsigtige beregninger vil kunne foretages til budget 2019 med baggrund i et mere ajourført år Der vil dog først kunne leveres egentlige valide beregninger, når økonomiaftalen til budget 2019 foreligger med en ajourført tilskudsmodel engang efter Side 5