Bilag til rapporten Akutmodtagelserne i Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bilag til rapporten Akutmodtagelserne i Danmark"

Transkript

1 Bilag til rapport Bilag til rapporten Akutmodtagelserne i Danmark Interviewguides, spørgeskema og spørgeskemabesvarelser Marie Henriette Madsen & Martin Williams Strandby

2 Bilag til rapporten Akutmodtagelserne i Danmark Interviewguides, spørgeskema og spørgeskemabesvarelser VIVE og forfatterne, 2018 e-isbn: Projekt: VIVE Viden til Velfærd Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd Herluf Trolles Gade 11, 1052 København K VIVE blev etableret den 1. juli 2017 efter en fusion mellem KORA og SFI. Centeret er en uafhængig statslig institution, som skal levere viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og den offentlige sektor. VIVE beskæftiger sig med de samme emneområder og typer af opgaver som de to hidtidige organisationer. VIVEs publikationer kan frit citeres med tydelig kildeangivelse.

3 Indhold Bilag 1 Deltagere i interview... 4 Bilag 2 Interviewguides... 6 Bilag 3 Spørgeskema Bilag 4 Spørgeskemabesvarelser... 48

4 Bilag 1 Bilagstabel 1.1 Hospital Aalborg Universitetshospital Deltagere i interview Interviewdeltagere fra syv akuthospitaler Interviewdeltagere Et samlet interview med tilstedeværelse af repræsentanter fra sygehusdirektionen og afdelingsledere (Ledende overlæge, ledende oversygeplejerske eller begge) fra følgende afdelinger: Sygehusenhed Vest, Herning Akutmodtagelsen Akut modtageafsnit Psykiatrisk skadestude og modtagelse Radiologisk Afdeling Medicinsk Afdeling Akut og traumecenteret Ortopædkirurgisk Afdeling Mave-tarm kirurgisk Afdeling To interview med tilstedeværelse af repræsentanter fra sygehusdirektionen og afdelingsledere (ledende overlæge, ledende oversygeplejerske eller begge) fra følgende afdelinger: Akutmodtagelsen Ortopækirurgisk Afdeling Afdeling for Hjertesygdomme Kirurgisk Afdeling Røntgenafdelingen Medicinsk Afdeling (særskilt telefoninterview) Selvstændigt interview med afdelingsledere fra Regionspsykiatrien Vest Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg Et samlet interview med tilstedeværelse af repræsentanter fra sygehusdirektionen og afdelingsledere (ledende overlæge, ledende oversygeplejerske eller begge) fra følgende afdelinger: Odense Universitetshospital Fælles akutmodtagelse Medicinsk Afdeling Kirurgisk Afdeling Ortopædkirurgisk Afdeling Hjertemedicinsk afsnit Neurologisk Afdeling Lungemedicinsk afsnit Terapiafdelingen Børne- og ungeafdelingen Radiologisk afdeling Klinisk diagnostisk afdeling Psykiatrisk Afdeling Tre interview med tilstedeværelse af repræsentanter fra sygehusdirektionen og afdelingsledere (ledende overlæge, ledende oversygeplejerske eller begge) fra følgende afdelinger: Fælles akutmodtagelse Lungemedicinsk Afdeling Hjerte-, lunge og karkirurgisk Afdeling Ortopædkirurgisk Afdeling Anæstesiologisk Afdeling Afdeling for Mavetarmsygdomme Kirurgisk Afdeling Radiologisk Afdeling Hjertemedicinsk Afdeling Geriatrisk Afdeling Børneafdelingen 4

5 Hospital Holbæk Sygehus Nykøbing Falster Sygehus Interviewdeltagere Et interview med tilstedeværelse af afdelingsledere fra akutmodtagelsen To interviews med tilstedeværelse af repræsentanter fra sygehusdirektionen og afdelingsledere (Ledende overlæge, ledende oversygeplejerske eller begge) fra følgende afdelinger: Akutmodtagelsen Anæstesiologisk afdeling (telefoninterview) Kirurgisk afdeling Ortopædkirurgisk afdeling Hospitalsdirektion Selvstændigt interview med afdelingsledere fra psykiatrisk akutmodtagelse, Vordingborg Hvidovre Hospital To interview med tilstedeværelse af repræsentanter fra sygehusdirektionen og afdelingsledere (ledende overlæge, ledende oversygeplejerske eller begge) fra følgende afdelinger: Akutmodtagelsen Medicinsk Enhed Gastroenheden Ortopædkirurgisk Afdeling Infektionsmedicinsk Afdeling Funktions- og billeddiagnostisk Afdeling Selvstændigt interview med afdelingsledere fra psykiatrisk center, Glostrup Kilde: Undersøgelse af akutmodtagelserne, VIVE

6 Bilag 2 Bilagstabel 2.1 Interviewguides Indledende, åbne spørgsmål Spørgsmål Underspørgsmål Informanter Hvilken værdi har akutmodtagelsen som del af det øvrige sundhedsvæsen? Har det givet nye muligheder for planlægning og tilrettelæggelse af mere effektive akutte patientforløb af højere kvalitet internt på hospitalet? På hvilken måde? Har det givet nye muligheder for planlægning og tilrettelæggelse af mere effektive akutte patientforløb af højere kvalitet i samarbejdet med den præ-hospitale indsats? På hvilken måde? Har det givet nye muligheder for planlægning og tilrettelæggelse af mere effektive akutte patientforløb af højere kvalitet i samarbejdet med kommune og almen praksis? På hvilken måde? Afdelingsledelse for de udvalgte akutmodtagelser Relevant direktør/vicedirektør for hospitalet Afdelingsledelser for øvrige afdelinger. inkl. psykiatri Regional chef for det præ-hospitale område og planlægningschef Repræsentant for kommune Repræsentanter for almen praksis (vagtchefer) Afdelingsledelse for de udvalgte akutmodtagelser Relevant direktør/vicedirektør for hospitalet Afdelingsledelser for øvrige afdelinger. Inkl. psykiatri Regional chef for det præ-hospitale område og planlægningschef Afdelingsledelse for de udvalgte akutmodtagelser Relevant direktør/vicedirektør for hospitalet Afdelingsledelser for øvrige afdelinger. Inkl. psykiatri Repræsentant for kommune Repræsentanter for almen praksis (vagtchefer)

7 Bilagstabel 2.2 Intern organisering og arbejdstilrettelæggelse i forbindelse med patientforløbene Spørgsmål Underspørgsmål Informanter Arbejdstilrettelæggelsen Hvordan er arbejdet tilrettelagt? Herunder: Visitationen Behandling Samarbejdet med det øvrige sygehus? Hvilke model og aftaler for visitation benyttes? Herunder: Skal alle patienter omkring akutmodtagelsen, før de videresendes til specialafdelinger? Visiteres nogle patientgrupper automatisk direkte til specialafdeling (fx fødsler og børn)? Hvilke patientgrupper og til hvilke specialer? Går nogle patientgrupper (hvilke og til hvilke specialer?) uden om akutmodtagelsen, selvom det ikke er aftalt eller strider mod idéen om en fælles akutmodtagelse? Hvad er årsagerne hertil (fysiske forhold, kapacitetsmangel, særlige undersøgelseslokaler, geografi etc.)? Hvem ser patienten først, hvis diagnosen er rimelig sikker: akutlægen i akutmodtagelsen eller tilkald af speciallæge fra huset? Hvilke speciallæger tilser patienter, som modtages i akutmodtagelsen, uden at der er stillet en diagnose på forhånd? Hvordan og i hvilket omfang arbejdes der med standardiserede patientforløb? Herunder: Hvilke patientgrupper er der standardiserede patientforløb for? Arbejdes der med tidsgrænser for udredning mhp. til stadighed at sikre flow? Er der særlige procedurer for kritisk syge patienter, som sikrer disse patienter en hurtig identifikation og hurtig håndtering gennem hospitalet (fx særlige infektionspatienter, hul på hulorgan)? Er der særlige procedurer for somatiske patienter med psykiske lidelser og/eller misbrug eller udadreagerende adfærd? Hvilke organisatoriske, teknologiske og faglige forhold er forudsætninger for effektiv arbejdstilrettelæggelse i akutmodtagelserne, der også sikrer høj kvalitet i behandlingen? Er der tiltag, som kan fremhæves som særligt velfungerende? Er der planlagt nye tiltag? Afdelingsledelse for de udvalgte akutmodtagelser Relevant direktør/vicedirektør for hospitalet Afdelingsledelser for øvrige afdelinger. inkl. psykiatri Hvordan er arbejdsdelingen på det akutte område mellem akutlæger og læger fra specialafdelinger organiseret? Hvordan sikres optimal ressourceanvendelse på hospitalet? Hvordan vurderes samarbejdet mellem akutmodtagelsen og det øvrige hospital? Hvilke aftaler og retningslinjer for samarbejde benyttes? Afdelingsledelse for de udvalgte akutmodtagelser Hvilke data og teknologier, der kan bidrage til overblik over ressourcer (personale, senge), anvendes? Relevant direktør/vicedirektør for hospitalet Hvilke retningslinjer/modeller for ressourceudnyttelse anvendes? Herunder: Er der særlige procedurer for spidsbelastningsperioder? Afdelingsledelser for øvrige afdelinger. inkl. psykiatri Hvilke organisatoriske, teknologiske og faglige forhold er forudsætninger for et godt samarbejde mellem akutmodtagelsens personale og det øvrige hospital? Er der tiltag, som kan fremhæves som særligt velfungerende? Er der planer om nye tiltag? Hvilke? 7

8 Bilagstabel 2.3 Intern organisering og arbejdstilrettelæggelse i forbindelse med patientforløbene Spørgsmål Underspørgsmål Informanter Arbejdstilrettelæggelsen Hvordan er arbejdet tilrettelagt? Herunder: Visitationen Behandling Samarbejdet med det øvrige sygehus? Hvilke model og aftaler for visitation benyttes? Herunder: Skal alle patienter omkring akutmodtagelsen, før de videresendes til specialafdelinger? Visiteres nogle patientgrupper automatisk direkte til specialafdeling (fx fødsler og børn)? Hvilke patientgrupper og til hvilke specialer? Går nogle patientgrupper (hvilke og til hvilke specialer?) uden om akutmodtagelsen, selvom det ikke er aftalt eller strider mod idéen om en fælles akutmodtagelse? Hvad er årsagerne hertil (fysiske forhold, kapacitetsmangel, særlige undersøgelseslokaler, geografi etc.)? Hvem ser patienten først, hvis diagnosen er rimelig sikker: akutlægen i akutmodtagelsen eller tilkald af speciallæge fra huset? Hvilke speciallæger tilser patienter, som modtages i akutmodtagelsen, uden at der er stillet en diagnose på forhånd? Hvordan og i hvilket omfang arbejdes der med standardiserede patientforløb? Herunder: Hvilke patientgrupper er der standardiserede patientforløb for? Arbejdes der med tidsgrænser for udredning mhp. til stadighed at sikre flow? Er der særlige procedurer for kritisk syge patienter, som sikrer disse patienter en hurtig identifikation og hurtig håndtering gennem hospitalet (fx særlige infektionspatienter, hul på hulorgan)? Er der særlige procedurer for somatiske patienter med psykiske lidelser og/eller misbrug eller udadreagerende adfærd? Hvilke organisatoriske, teknologiske og faglige forhold er forudsætninger for effektiv arbejdstilrettelæggelse i akutmodtagelserne, der også sikrer høj kvalitet i behandlingen? Er der tiltag, som kan fremhæves som særligt velfungerende? Er der planlagt nye tiltag? Afdelingsledelse for de udvalgte akutmodtagelser Relevant direktør/vicedirektør for hospitalet Afdelingsledelser for øvrige afdelinger. inkl. psykiatri Hvordan er arbejdsdelingen på det akutte område mellem akutlæger og læger fra specialafdelinger organiseret? Hvordan sikres optimal ressourceanvendelse på hospitalet? Hvordan vurderes samarbejdet mellem akutmodtagelsen og det øvrige hospital? Hvilke aftaler og retningslinjer for samarbejde benyttes? Afdelingsledelse for de udvalgte akutmodtagelser Hvilke data og teknologier, der kan bidrage til overblik over ressourcer (personale, senge), anvendes? Relevant direktør/vicedirektør for hospitalet Hvilke retningslinjer/modeller for ressourceudnyttelse anvendes? Herunder: Er der særlige procedurer for spidsbelastningsperioder? Afdelingsledelser for øvrige afdelinger. inkl. psykiatri Hvilke organisatoriske, teknologiske og faglige forhold er forudsætninger for et godt samarbejde mellem akutmodtagelsens personale og det øvrige hospital? Er der tiltag, som kan fremhæves som særligt velfungerende? Er der planer om nye tiltag? Hvilke? 8

9 Bilagstabel 2.4 Intern organisering og arbejdstilrettelæggelse i forbindelse med patientforløbene Spørgsmål Underspørgsmål Informanter Arbejdstilrettelæggelsen Hvordan er arbejdet tilrettelagt? Herunder: Visitationen Behandling Samarbejdet med det øvrige sygehus? Hvilke model og aftaler for visitation benyttes? Herunder: Skal alle patienter omkring akutmodtagelsen, før de videresendes til specialafdelinger? Visiteres nogle patientgrupper automatisk direkte til specialafdeling (fx fødsler og børn)? Hvilke patientgrupper og til hvilke specialer? Går nogle patientgrupper (hvilke og til hvilke specialer?) uden om akutmodtagelsen, selvom det ikke er aftalt eller strider mod idéen om en fælles akutmodtagelse? Hvad er årsagerne hertil (fysiske forhold, kapacitetsmangel, særlige undersøgelseslokaler, geografi etc.)? Hvem ser patienten først, hvis diagnosen er rimelig sikker: akutlægen i akutmodtagelsen eller tilkald af speciallæge fra huset? Hvilke speciallæger tilser patienter, som modtages i akutmodtagelsen, uden at der er stillet en diagnose på forhånd? Hvordan og i hvilket omfang arbejdes der med standardiserede patientforløb? Herunder: Hvilke patientgrupper er der standardiserede patientforløb for? Arbejdes der med tidsgrænser for udredning mhp. til stadighed at sikre flow? Er der særlige procedurer for kritisk syge patienter, som sikrer disse patienter en hurtig identifikation og hurtig håndtering gennem hospitalet (fx særlige infektionspatienter, hul på hulorgan)? Er der særlige procedurer for somatiske patienter med psykiske lidelser og/eller misbrug eller udadreagerende adfærd? Hvilke organisatoriske, teknologiske og faglige forhold er forudsætninger for effektiv arbejdstilrettelæggelse i akutmodtagelserne, der også sikrer høj kvalitet i behandlingen? Er der tiltag, som kan fremhæves som særligt velfungerende? Er der planlagt nye tiltag? Afdelingsledelse for de udvalgte akutmodtagelser Relevant direktør/vicedirektør for hospitalet Afdelingsledelser for øvrige afdelinger. inkl. psykiatri Hvordan er arbejdsdelingen på det akutte område mellem akutlæger og læger fra specialafdelinger organiseret? Hvordan sikres optimal ressourceanvendelse på hospitalet? Hvordan vurderes samarbejdet mellem akutmodtagelsen og det øvrige hospital? Hvilke aftaler og retningslinjer for samarbejde benyttes? Afdelingsledelse for de udvalgte akutmodtagelser Hvilke data og teknologier, der kan bidrage til overblik over ressourcer (personale, senge), anvendes? Relevant direktør/vicedirektør for hospitalet Hvilke retningslinjer/modeller for ressourceudnyttelse anvendes? Herunder: Er der særlige procedurer for spidsbelastningsperioder? Afdelingsledelser for øvrige afdelinger. Inkl. psykiatri Hvilke organisatoriske, teknologiske og faglige forhold er forudsætninger for et godt samarbejde mellem akutmodtagelsens personale og det øvrige hospital? Er der tiltag som kan fremhæves, som særligt velfungerende? Er der planer om nye tiltag? Hvilke? 9

10 Bilagstabel 2.5 Kompetencer i akutmodtagelserne Spørgsmål Underspørgsmål Informanter Hvilke typer af speciallægelige kompetencer er det samlet set relevant er til stede i en akutmodtagelse af jeres størrelse, med jeres beliggenhed og specialiseringsgrad? Hvilke kompetencer er til rådighed på akutmodtagelserne? og til rådighed via tilkald fra specialafdelingerne (faggrupper, kompetencer, erfaring)? Hvordan sikrer I, at speciallægekompetencerne i akutmodtagelsen fastholdes? Hvilke særlige sygeplejekompetencer er der behov for i akutmodtagelsen? Hvilken forskning foregår i akutmodtagelserne? Hvordan vurderes indsatsen for at sikre de rette kompetencer? Hvilke speciallægekompetencer bør være til stede? På hverdage om dagen (fx mellem kl. 8 og 18) hhv. i akutmodtagelsen, andet sted på sygehuset eller i tilkald uden for sygehuset? På hverdage i vagttid (fx mellem kl. 18 og 08) i akutmodtagelsen, andet sted på sygehuset eller i tilkald uden for sygehuset? Er der nogen kompetencer, som evt. ikke behøver være på sygehuset hele døgnet, men måske alene i tilkald? Hvorfor? Er der forskel på behovet for forskellige typer af speciallægelige kompetencer, er det anderledes i weekenden (ud over antallet af personer)? Hvorfor/Hvorfor ikke? Hvad gør sygehusledelse og afdelingsledelse for at sikre, at de relevante speciallægelige kompetencer til stadighed kan tilvejebringes? Hvilke evt. særlige udfordringer er der (specialer, vagtforhold, efteruddannelse etc.)? Forklar evt. nærmere. Hvilke særlige undersøgelsesmodaliteter bør være akut tilgængelige i akutmodtagelsen (evt. på sygehuset): o Ultralyd (indre organer, herunder hjerte) o CT o MR Kan det opfyldes døgnet rundt eller kun delvist? Forklar evt. nærmere. Hvordan er rekrutterings- og fastholdelsesmulighederne? Er der evt. særlige udfordringer givet jeres størrelse, beliggenhed og specialiseringsgrad? Har I en formuleret strategi for fastholdelse af kompetencer/efteruddannelse? Hvilken? Hvordan sikres uddannelsen? Hvordan sikres rekruttering og fastholdelse? Er der særlige udfordringer givet jeres størrelse, beliggenhed og specialiseringsgrad? Hvilke strategier for forskning er formuleret for forskning i akutmodtagelsen? Hvordan understøttes forskning i akutmodtagelserne Er der tiltag, som I har gjort, der kan fremhæves som særligt velfungerende? Har I planlagt nye tiltag? (Hvilke og hvad er formålet/forventningen hermed?) Afdelingsledelse for de udvalgte akutmodtagelser Relevant direktør/vicedirektør for hospitalet Afdelingsledelser for øvrige afdelinger. inkl. psykiatri 10

11 Bilagstabel 2.6 Akutmodtagelsernes mål og kriterier for succes Spørgsmål Underspørgsmål Informanter Hvilke mål/kriterier for succes er defineret for akutmodtagelserne? Hvordan opgør/måler akutmodtagelserne, om de lever op til de fastsatte mål/kriterier for succes? Hvilke mål og kriterier for succes har akutmodtagelserne/hospitalet selv defineret? (kan evt. rekvireres forud for interview) Hvad er de politiske målsætninger på området? Hvilken betydning har disse pejlemærker for akutmodtagelsen arbejdstilrettelæggelse og samarbejdet med interne og eksterne aktører? Hvilke data indsamles i akutmodtagelsen og hvordan bruges de ledelses/styringsværktøj? Hvordan arbejder I med kvalitet og løbende kvalitetssikring? Giv gerne eksempler herpå. Afdelingsledelse for de udvalgte akutmodtagelser Relevant direktør/vicedirektør for hospitalet Afdelingsledelser for øvrige afdelinger. Inkl. psykiatri Bilagstabel 2.7 Fysiske rammer Spørgsmål Underspørgsmål Informanter Hvilken betydning har de nuværende fysiske rammer for arbejdstilrettelæggelse og samarbejde med de øvrige afdelinger på hospitalet? Er de nuværende fysiske rammer permanente eller midlertidige? Hvis de fysiske rammer er midlertidige: o Hvordan vil de nye fysiske rammer bidrage til/understøtte arbejdstilrettelæggelse og samarbejde med de øvrige afdelinger på hospitalet? o Hvilke nye krav/muligheder vil de nye fysiske rammer stille til arbejdstilrettelæggelse og samarbejde med de øvrige afdelinger på hospitalet? Afdelingsledelse for de udvalgte akutmodtagelser Relevant direktør/vicedirektør for hospitalet Afdelingsledelser for øvrige afdelinger. Inkl. psykiatri 11

12 Bilagstabel 2.8 Samarbejdet mellem akutmodtagelserne og aktører uden for hospitalet Spørgsmål Underspørgsmål Informanter Formelle aftaler om samarbejde Hvilke aftaler er indgået om samarbejdet mellem akutmodtagelser og aktører udenfor hospitalet? Arbejdstilrettelæggelse Hvordan foregår samarbejdet i overgangene mellem akutmodtagelsen og andre aktører? Hvilke aftaler er indgået vedrørende arbejdsdeling/sammenhængende patientforløb? (hhv. præ-hospital indsats, kommune, almen praksis)? Er der tiltag, som kan fremhæves som særligt velfungerende? Er der planer om nye aftaler/tiltag? Hvordan foregår samarbejde og overlevering mellem den præ-hospitale indsats og akutmodtagelsen? Hvordan foregår samarbejde og overlevering mellem akutmodtagelsen og almen praksis? Hvordan foregår samarbejde og overlevering mellem akutmodtagelsen og kommunale sundhedstilbud? Hvilke organisatoriske, teknologiske og faglige forhold er forudsætninger for et godt samarbejde? Er der tiltag, som kan fremhæves som særligt velfungerende Er der planer om nye tiltag? Afdelingsledelse for de udvalgte akutmodtagelser Relevant direktør/vicedirektør for hospitalet Regional chef for det præ-hospitale område og planlægningschef Repræsentant for kommune Repræsentanter for almen praksis (vagtchefer) Afdelingsledelse for de udvalgte akutmodtagelser Relevant direktør/vicedirektør for hospitalet Regional chef for det præ-hospitale område og planlægningschef Afdelingsledelse for de udvalgte akutmodtagelser Relevant direktør/vicedirektør for hospitalet Regional chef for det præ-hospitale område og planlægningschef Repræsentanter for almen praksis (vagtchefer) Afdelingsledelse for de udvalgte akutmodtagelser Relevant direktør/vicedirektør for hospitalet Regional chef for det præ-hospitale område og planlægningschef Repræsentant for kommune Afdelingsledelse for de udvalgte akutmodtagelser Relevant direktør/vicedirektør for hospitalet Regional chef for det præ-hospitale område og planlægningschef Repræsentant for kommune Repræsentanter for almen praksis (vagtchefer) 12

13 Bilag 3 Spørgeskema INTRODUKTION: Samtlige respondenter har fået denne tekst Velkommen til undersøgelsen Tak, fordi du vil deltage i undersøgelsen, og bidrage til udviklingen af det akutte sundhedsområde med fokus på akutmodtagelserne. Vi vil gerne have dit syn på, hvordan akutmodtagelserne bidrager i den nye organisatoriske hospitalsstruktur, hvilke organisatoriske, faglige og teknologiske forudsætninger, der i dag understøtter velfungerende akutmodtagelser, mulige udviklingsspor og pejlemærker for akutmodtagelserne i fremtiden. Dette spørgeskema er udarbejdet på baggrund af en indledende interviewundersøgelse, hvor aktører i og udenfor akutmodtagelserne har bidraget med deres perspektiver på akutmodtagelsernes bidrag til effektive akutte patientforløb af høj kvalitet samt bud på fremtidige pejlemærker for akutmodtagelserne og akutmodtagelsernes samarbejde med hhv. kommune, præ-hospital indsats og lægevagt/1813. Spørgeskemabesvarelserne skal bruges som en indikation af, hvor udbredt de perspektiver som opstod i interviewundersøgelsen er. Resultaterne af hhv. interviewundersøgelse og spørgeskemaundersøgelsen analyseres og skrives sammen i en rapport, der udkommer på VIVEs hjemmeside i Samtlige besvarelser behandles anonymt, og resultaterne formidles alene på gruppeniveau. Spørgeskemaet er rundsendt til hospitaler, kommuner, lægevagt og aktører knyttet til den præ-hospitale indsats. Spørgeskemaet: Det er bedst at udfylde spørgeskemaet på en computer. Du bliver i spørgeskemaet præsenteret for en række udsagn, som du bedes forholde dig til. Det er vigtigt at understrege, at det er din umiddelbare vurdering vi er interesseret i. Der er derfor ingen forventning om, at du rådfører dig med eventuelle kolleger inden du afgiver dine svar. Der er to typer af spørgsmål i spørgeskemaet:i nogle spørgsmål bliver du bedt om at erklære dig hhv. enig eller uenig (og svarmuligheder derimellem) på konkrete udsagn.i andre spørgsmål bliver du bedt om at rangordne udsagnene.hensigten med de to spørgeformer er hhv. at få din vurdering af udsagnene, og samtidig få din vurdering af deres interne betydning og vigtighed. Det tager ca. 15 minutter at besvare spørgeskemaet. Du klikker dig frem i skemaet ved at trykke på næste. Du kan gå til og fra spørgeskemaet, indtil du har trykket på afslut. I bjælken øverst oppe kan du løbende følge med i, hvor stor en del af spørgeskemaet du har udfyldt, og hvor meget du mangler. I bjælken ovenfor kan du løbende følge med i, hvor stor en del af spørgeskemaet du har udfyldt, og hvor meget du mangler. Hvis du har spørgsmål er du velkommen til at kontakte Senior Projektleder i VIVE: Marie Henriette Madsen M: mama@vive.dk T:

14 Baggrundsspørgsmål [BAGGRUNDSSPØRGSMÅL: Samtlige respondenter] Hvor er du ansat? (1) Hospital, akutmodtagelse/akutafdeling (2) Hospital, anden afdeling end akutmodtagelse (3) Lægevagt/almen praksis (4) Præ-hospital indsats (6) Kommune Hvad er din stillingsbetegnelse? [BAGGRUNDSSPØRGSMÅL: Afdelingsledere fra hospitaler] Hvilket hospital? (19) Aalborg Universitetshospital (14) Aarhus Universitetshospital (1) Bispebjerg Hospital (5) Bornholms Hospital (3) Herlev Hospital (6) Holbæk Sygehus (17) Hospitalsenheden Horsens (16) Hospitalsenheden Midt (15) Hospitalsenheden Vest (4) Hvidovre Hospital (2) Nordsjællands Hospital (8) Nykøbing Falster Sygehus (12) Odense Universitetshospital (18) Regionshospitalet Randers (9) Slagelse Sygehus (10) Sydvestjysk Sygehus (11) Sygehus Lillebælt (13) Sygehus Sønderjylland (20) Sygehus Thy-Mors (21) Sygehus Vendsyssel (7) Universitetssygehus Køge [BAGGRUNDSSPØRGSMÅL: Ledere af den præ-hospitale indsats samt vagtchefer] Hvilken region? (1) Region Nordjylland (2) Region Midtjylland (3) Region Syddanmark (4) Region Sjælland (5) Region Hovedstaden 14

15 [BAGGRUNDSSPØRGSMÅL: Kommunale ledere] Hvilken kommune? (1) Aabenraa (19) Fredensborg (51) København (74) Rødovre (2) Aalborg (3) Aarhus (4) Albertslund (5) Allerød (6) Assens (7) Ballerup (8) Billund (9) Bornholm (10) Brøndby (11) Brønderslev (12) Dragør (13) Egedal (14) Esbjerg (15) Faaborg-Midtfyn (16) Fanø (17) Favrskov (18) Faxe (27) Glostrup (28) Greve (29) Gribskov (30) Guldborgsund (31) Haderslev (32) Halsnæs (33) Hedensted (20) Fredericia (21) Frederiksberg (22) Frederikshavn (23) Frederikssund (24) Furesø (25) Gentofte (26) Gladsaxe (34) Helsingør (35) Herlev (36) Herning (37) Hillerød (38) Hjørring (39) Holbæk (40) Holstebro (41) Horsens (42) Hvidovre (43) Høje-Taastrup (44) Hørsholm (45) Ikast-Brande (46) Ishøj (47) Jammerbugt (48) Kalundborg (49) Kerteminde (50) Kolding (52) Køge (53) Langeland (54) Lejre (55) Lemvig (56) Lolland (57) Lyngby-Taarbæk (58) Læsø (59) Mariagerfjord (98) Middelfart (60) Morsø (61) Norddjurs (62) Nordfyns (63) Nyborg (64) Næstved (65) Odder (66) Odense (67) Odsherred (68) Randers (69) Rebild (70) Ringkøbing- Skjern (71) Ringsted (72) Roskilde (73) Rudersdal (75) Samsø (76) Silkeborg (77) Skanderborg (78) Skive (79) Slagelse (80) Solrød (81) Sorø (82) Stevns (83) Struer (84) Svendborg (85) Syddjurs (86) Sønderborg (87) Thisted (88) Tårnby (89) Tønder (90) Vallensbæk (91) Varde (92) Vejen (93) Vejle (94) Vesthimmerlands (95) Viborg (96) Vordingborg (97) Ærø [BAGGRUNDSSPØRGSMÅL: Samtlige respondenter] Hvad er navnet på den afdeling/enhed som du primært er tilknyttet? 15

16 TEMA 1: Akutmodtagelsernes bidrag til effektive patientforløb af høj kvalitet [Samtlige respondenter har fået disse spørgsmål] På de næste sider følger en række spørgsmål omkring akutmodtagelsernes bidrag til effektive patientforløb af høj kvalitet Hvad bidrager akutmodtagelserne til? I hvor høj grad synes du, at akutmodtagelserne bidrager til følgende I høj grad I nogen grad I lav grad Slet ikke VED IKKE at så mange patienter som muligt færdigbehandles i akutmodtagelsen. at så få patienter som muligt venter unødigt længe på udredning og beslutning om det videre behandlingsforløb. at så få patienter som muligt indlægges unødigt på akutmodtagelserne eller i stamafdelinger. kvalitet i visitation og diagnostik, som følge af princippet om speciallæger i front. kvalitet i visitation og diagnostik, som følge af tilstedeværelse af flere specialer. at der i akutmodtagelserne er det bredest mulige blik på den multisyge eller ældre medicinske patient. at modtagelsen, afklaringen og behandlingen af patienter med uklare symptomer er så god som mulig. (4) (3) (2) (1) (0) (4) (3) (2) (1) (0) (4) (3) (2) (1) (0) (4) (3) (2) (1) (0) (4) (3) (2) (1) (0) (4) (3) (2) (1) (0) (4) (3) (2) (1) (0) 16

17 I hvor høj grad synes du, at akutmodtagelserne bidrager til følgende I høj grad I nogen grad I lav grad Slet ikke VED IKKE at samarbejdet mellem hospitalets afdelinger om akutte patientforløb er så god som mulig. (4) (3) (2) (1) (0) Er der andet, som akutmodtagelserne bidrager til, men som ikke er nævnt som en mulighed, kan du tilføje det her. Du kan nævne op til tre ting Har du nogle generelle kommentarer til akutmodtagelsernes bidrag til effektive patientforløb af høj kvalitet, kan du tilføje dem her 17

18 TEMA 2: Forudsætninger for velfungerende akutmodtagelse [Kun afdelingsledere fra hospitaler har fået disse spørgsmål] På de næste sider følger en række spørgsmål omkring de vigtigste forudsætninger for velfungerende akutmodtagelser. Først følger en række spørgsmål omkring generelle forudsætninger. Dernæst følger en række spørgsmål omkring konkrete specialer. For de generelle forudsætninger skal du vurdere to forskellige ting for hvert eneste udsagn: Hvor vigtig forudsætningen generelt er og Hvorvidt forudsætningen i dag er opfyldt / til stede. Du skal for hvert udsagn/forudsætning besvare begge spørgsmål på samme tid: I venstre side fremgår svarmulighederne på spørgsmålet om hvor enig du er i, at det er en generelt vigtig forudsætning for velfungerende akutmodtagelser. I højre side fremgår svarmulighederne på spørgsmålet om i hvor høj grad forudsætningen er til stede i dag. To spørgsmål om generelle forudsætninger for velfungerende akutmodtagelser: Hvor vigtige er de generelt (venstre side)? - og er de opfyldt i dag (højre side)? Hvor enig er du i, at følgende I hvor høj grad er følgende forudsætninger for velfungerende forhold er vigtige forudsætninger for velfungerende akutmodtagel-akutmodtagelseser... til stede i dag... Meget enig Enig Uenig Meget Uenig VED IKKE I høj grad I nogen grad I lav grad Slet ikke VED IKKE tidstro ledelsesinformation fx om patientflowet ind og ud af akutmodtagelserne, kapacitetsudnyttelse, genindlæggelser og støttefunktioner (fx tid til prøvesvar) speciallægekompetencer til stede (i vagt) i akutmodtagelserne i dagtimerne speciallægekompetencer til rådighed fra andre afdelinger (tilkald) i akutmodtagelserne i dagtimerne speciallægekompetencer til stede (i vagt) i akutmodtagelserne i aften- og nattevagt (4) (3) (2) (1) (0) (4) (3) (2) (1) (0) (4) (3) (2) (1) (0) (4) (3) (2) (1) (0) (4) (3) (2) (1) (0) (4) (3) (2) (1) (0) (4) (3) (2) (1) (0) (4) (3) (2) (1) (0) 18

19 Hvor enig er du i, at følgende I hvor høj grad er følgende forudsætninger for velfungerende forhold er vigtige forudsætninger for velfungerende akutmodtagel-akutmodtagelseser... til stede i dag... Meget enig Enig Uenig Meget Uenig VED IKKE I høj grad I nogen grad I lav grad Slet ikke VED IKKE speciallægekompetencer til rådighed fra andre afdelinger (tilkald) i akutmodtagelserne i aften- og nattevagt speciallæger med kompetence i ledelse af flow og kapacitetsudnyttelse (ansatte i akutmodtagelserne eller speciallæger i vagt fra andre afdelinger) sygeplejersker med kompetencer i akutsygepleje sygeplejersker med kompetencer indenfor udvalgte medicinske specialer (4) (3) (2) (1) (0) (4) (3) (2) (1) (0) (4) (3) (2) (1) (0) (4) (3) (2) (1) (0) (4) (3) (2) (1) (0) (4) (3) (2) (1) (0) (4) (3) (2) (1) (0) (4) (3) (2) (1) (0) konkrete aftaler om henvisning af og samarbejde om fordeling af patienter fra akutmodtagelse til (4) (3) (2) (1) (0) (4) (3) (2) (1) (0) hospitalets øvrige afdelinger (fx patientforløbsbeskrivelser, akutpakker eller lignende) konkrete aftaler om fordeling af patienter mellem hospitalets afdelinger i spidsbelastningsperioder (perioder med over crowding) let adgang til diagnostik i dagtimerne (CT, MR, røntgen, ultralyd) (4) (3) (2) (1) (0) (4) (3) (2) (1) (0) (4) (3) (2) (1) (0) (4) (3) (2) (1) (0) 19

20 Hvor enig er du i, at følgende I hvor høj grad er følgende forudsætninger for velfungerende forhold er vigtige forudsætninger for velfungerende akutmodtagel-akutmodtagelseser... til stede i dag... Meget enig Enig Uenig Meget Uenig VED IKKE I høj grad I nogen grad I lav grad Slet ikke VED IKKE let adgang til diagnostik i aften- og nattetimerne (CT, MR, røntgen, ultralyd) tætte samarbejdsrelationer/personligt kendskab mellem ledelse og personale (4) (3) (2) (1) (0) (4) (3) (2) (1) (0) (4) (3) (2) (1) (0) (4) (3) (2) (1) (0) Er der andre vigtige forudsætninger for velfungerende akutmodtagelser, som ikke er nævnt som en mulighed, kan du tilføje det her. Du kan nævne op til tre ting På den næste side følger 12 uddybende spørgsmål omkring seks konkrete specialer. De seks specialer fremgår hver især som både til stede (i vagt) og til rådighed fra andre afdelinger (tilkald). Du skal vurdere begge muligheder selvstændigt, for henholdsvis dagtimerne (til venstre) og for aften- og nattevagt (til højre): Til venstre: Hvor enig du er i, at specialet er en vigtig forudsætning for velfungerende akutmodtagelser i dagtimerne. Til højre: Hvor enig du er i, at specialet er en vigtig forudsætning for velfungerende akutmodtagelser i aften- og nattevagt 20

21 I hvilken grad er følgende seks specialer vigtige forudsætninger for akutmodtagelserne? Henholdsvis til stede (i vagt) eller til rådighed (tilkald) samt dagtimer eller aften- og nattevagt. Dagtimerne Aften- og nattevagt I høj grad I nogen grad I lav grad Slet ikke VED IKKE I høj grad I nogen grad I lav grad Slet ikke VED IKKE speciallægekompetencer i intern medicin til stede (i vagt) i akutmodtagelserne speciallægekompetencer i intern medicin til rådighed (tilkald) i akutmodtagelserne speciallægekompetencer i ortopædkirurgi til stede (i vagt) i akutmodtagelserne speciallægekompetencer i ortopædkirurgi til rådighed (tilkald) i akutmodtagelserne speciallægekompetencer i kirurgi (parenkym) til stede (i vagt) i akutmodtagelserne speciallægekompetencer i kirurgi (parenkym) til rådighed (tilkald) i akutmodtagelserne speciallægekompetencer i anæstesiologi til stede (i vagt) i akutmodtagelserne speciallægekompetencer i anæstesiologi til rådighed (tilkald) i akutmodtagelserne speciallægekompetencer i diagnostisk radiologi til stede (i vagt) i akutmodtagelserne speciallægekompetencer i diagnostisk radiologi til rådighed (tilkald) i akutmodtagelserne (4) (3) (2) (1) (0) (4) (3) (2) (1) (0) (4) (3) (2) (1) (0) (4) (3) (2) (1) (0) (4) (3) (2) (1) (0) (4) (3) (2) (1) (0) (4) (3) (2) (1) (0) (4) (3) (2) (1) (0) (4) (3) (2) (1) (0) (4) (3) (2) (1) (0) (4) (3) (2) (1) (0) (4) (3) (2) (1) (0) (4) (3) (2) (1) (0) (4) (3) (2) (1) (0) (4) (3) (2) (1) (0) (4) (3) (2) (1) (0) (4) (3) (2) (1) (0) (4) (3) (2) (1) (0) (4) (3) (2) (1) (0) (4) (3) (2) (1) (0) 21

22 Dagtimerne Aften- og nattevagt I høj grad I nogen grad I lav grad Slet ikke VED IKKE I høj grad I nogen grad I lav grad Slet ikke VED IKKE speciallægekompetencer i klinisk biokemi til stede (i vagt) i akutmodtagelserne (4) (3) (2) (1) (0) (4) (3) (2) (1) (0) speciallægekompetencer i klinisk biokemi til rådighed (tilkald) i (4) (3) (2) (1) (0) (4) (3) (2) (1) (0) akutmodtagelserne På den næste side skal du prioritere mellem de generelle forudsætninger for velfungerende akutmodtagelser. Svarmulighederne er de samme, som i de første spørgsmål du besvarede. 22

23 PRIORITERING: Hvad er de vigtigste forudsætninger for velfungerende akutmodtagelser? OBS: du skal prioritere mellem hvor vigtige du mener de forskellige forudsætninger er generelt, uanset om de er opfyldt i dag eller ej (du skal ikke svare på i hvor høj grad de er opfyldt eller hvor vigtigt det er at fokusere på fremover). I det tilfælde, at du vurderer at flere forhold er lige vigtige, beder vi dig foretage en prioritering alligevel. Du skal trække og slippe de forskellige svarmuligheder rundt, indtil de afspejler hvad du synes er de vigtigste forudsætninger (øverst) og de mindst vigtige forudsætninger (nederst). Svarmulighederne er de samme som på forrige side tidstro ledelsesinformation fx om patientflowet ind og ud af akutmodtagelserne, kapacitetsudnyttelse, genindlæggelser og støttefunktioner (fx tid til prøvesvar) speciallægekompetencer til stede (i vagt) i akutmodtagelserne i dagtimerne (1) (1) (2) (2) (3) (3) (4) (4) (5) (5) (6) (6) (7) (7) (8) (8) (9) (9) (10) (10) (11) (11) (12) (12) (13) (13) (14) (14) (15) (15) (16) (16) speciallægekompetencer til rådighed fra andre afdelinger (tilkald) i akutmodtagelserne i dagtimerne (1) (2) (3) (4) (5) (6) (7) (8) (9) (10) (11) (12) (13) (14) (15) (16) speciallægekompetencer til stede (i vagt) i akutmodtagelserne i aften- og nattevagt (1) (2) (3) (4) (5) (6) (7) (8) (9) (10) (11) (12) (13) (14) (15) (16) speciallægekompetencer til rådighed fra andre afdelinger (tilkald) i akutmodtagelserne i aften- og nattevagt (1) (2) (3) (4) (5) (6) (7) (8) (9) (10) (11) (12) (13) (14) (15) (16) speciallæger med kompetence i ledelse af flow og kapacitetsudnyttelse (ansatte i akutmodtagelserne eller speciallæger i vagt fra andre afdelinger) (1) (2) (3) (4) (5) (6) (7) (8) (9) (10) (11) (12) (13) (14) (15) (16) 23

24 Du skal trække og slippe de forskellige svarmuligheder rundt, indtil de afspejler hvad du synes er de vigtigste forudsætninger (øverst) og de mindst vigtige forudsætninger (nederst). Svarmulighederne er de samme som på forrige side sygeplejersker med kompetencer i akutsygepleje sygeplejersker med kompetencer indenfor udvalgte medicinske specialer konkrete aftaler om henvisning af og samarbejde om fordeling af patienter fra akutmodtagelse til hospitalets øvrige afdelinger (fx patientforløbsbeskrivelser, akutpakker eller lignende) (1) (1) (1) (2) (2) (2) (3) (3) (3) (4) (4) (4) (5) (5) (5) (6) (6) (6) (7) (7) (7) (8) (8) (8) (9) (9) (9) (10) (10) (10) (11) (11) (11) (12) (12) (12) (13) (13) (13) (14) (14) (14) (15) (15) (15) (16) (16) (16) konkrete aftaler om fordeling af patienter mellem hospitalets afdelinger i spidsbelastningsperioder (perioder med over-crowding) let adgang til diagnostik i dagtimerne (CT, MR, røntgen, ultralyd) let adgang til diagnostik i aften- og nattetimerne (CT, MR, røntgen, ultralyd) Tætte samarbejdsrelationer/personligt kendskab mellem ledelse og personale (1) (1) (1) (1) (2) (2) (2) (2) (3) (3) (3) (3) (4) (4) (4) (4) (5) (5) (5) (5) (6) (6) (6) (6) (7) (7) (7) (7) (8) (8) (8) (8) (9) (9) (9) (9) (10) (10) (10) (10) (11) (11) (11) (11) (12) (12) (12) (12) (13) (13) (13) (13) (14) (14) (14) (14) (15) (15) (15) (15) (16) (16) (16) (16) (1) (1) (1) (2) (2) (2) (3) (3) (3) (4) (4) (4) (5) (5) (5) (6) (6) (6) (7) (7) (7) (8) (8) (8) (9) (9) (9) (10) (10) (10) (11) (11) (11) (12) (12) (12) (13) (13) (13) (14) (14) (14) (15) (15) (15) (16) (16) (16) 24

25 Hvor sikker er du samlet set i din prioritering af hvad der er de vigtigste forudsætninger for velfungerende akutmodtagelser? (1) Helt sikker det er meget nemt for mig at prioritere (2) Nogenlunde sikker det er muligt for mig at prioritere (3) Lidt usikker - det er svært, men muligt for mig at prioritere (4) Meget usikker det er meget svært for mig at prioritere Har du nogle generelle kommentarer til vigtige forudsætninger for velfungerende akutmodtagelser, kan du tilføje dem her (her kan du eksempelvis vælge at kommentere forholdet mellem hvor vigtige de enkelte forudsætninger er, og i hvor høj grad de er opfyldt i dag - eller mellem forskellige specialer) 25

26 TEMA 3: Udfordringer ved den nuværende organisering af akutmodtagelserne [Samtlige respondenter har fået disse spørgsmål] På de næste sider følger en række spørgsmål omkring udfordringer i den måde akutmodtagelserne er organiseret på. Du skal først vurdere hvad du synes er væsentlige udfordringer, og dernæst prioritere mellem dem. Hvad er de væsentlige udfordringer i den måde akutmodtagelserne er organiseret på, for muligheden for at levere effektive patientforløb af høj kvalitet? I hvor høj grad synes du, at følgende er væsentlige udfordringer i den måde akutmodtagelserne er organiseret på... I høj grad I nogen grad I lav grad Slet ikke VED IKKE at den fælles indgang betyder, at patienter med de mest akutte lidelser får høj prioritet, på bekostning af patienter med mindre akutte lidelser, som kommer til at vente længere end tiltænkt at de geografiske afstande mellem kommune og hospital er store og giver svære betingelser for personligt kendskab og tæt samarbejde på tværs af hospital, kommune og almen praksis at den nuværende struktur medfører at hver enkelt akuthospital har mange samarbejdsflader, fx samarbejde med flere kommuner at flere patienter sendes hjem med et fortsat behandlingsbehov, som skal koordineres mellem hospital, kommune og almen praksis (4) (3) (2) (1) (0) (4) (3) (2) (1) (0) (4) (3) (2) (1) (0) (4) (3) (2) (1) (0) 26

27 I hvor høj grad synes du, at følgende er væsentlige udfordringer i den måde akutmodtagelserne er organiseret på... I høj grad I nogen grad I lav grad Slet ikke VED IKKE at der kan opstå uklarhed om, hvem der er behandlingsansvarlig læge ved udskrivelse (patientens praktiserende læge eller hospitalslægen) at de nuværende kommunikationsveje vanskelliggør kommunikationen mellem hospital, kommune og almen praksis (fx forsinkede epikriser) (4) (3) (2) (1) (0) (4) (3) (2) (1) (0) Er der andre væsentlige udfordringer, som ikke er nævnt som en mulighed, kan du tilføje det her. Du kan nævne op til tre ting PRIORITERING: Hvad er de væsentligste udfordringer for velfungerende akutmodtagelser? I det tilfælde, at du vurderer at flere forhold er lige vigtige, beder vi dig foretage en prioritering alligevel. Du skal trække og slippe de forskellige svarmuligheder rundt, indtil de afspejler hvad du synes er de væsentligste udfordringer (øverst) og de mindre mindre væsentlige udfordringer (nederst). Svarmulighederne er de samme som på forrige side at den fælles indgang betyder, at patienter med de mest akutte lidelser får høj prioritet, på bekostning af patienter med mindre akutte lidelser, som kommer til at vente længere end tiltænkt (1) (2) (3) (4) (5) (6) (7) (8) (9) 27

28 Du skal trække og slippe de forskellige svarmuligheder rundt, indtil de afspejler hvad du synes er de væsentligste udfordringer (øverst) og de mindre mindre væsentlige udfordringer (nederst). Svarmulighederne er de samme som på forrige side at de geografiske afstande mellem kommune og hospital er store og giver svære betingelser for personligt kendskab og tæt samarbejde på tværs af hospital, kommune og almen praksis at den nuværende struktur medfører at hver enkelt akuthospital har mange samarbejdsflader, fx samarbejde med flere kommuner at flere patienter sendes hjem med et fortsat behandlingsbehov, som skal koordineres mellem hospital, kommune og almen praksis at der kan opstå uklarhed om, hvem der er behandlingsansvarlig læge ved udskrivelse (patientens praktiserende læge eller hospitalslægen) at de nuværende kommunikationsveje vanskelliggør kommunikationen mellem hospital, kommune og almen praksis (fx forsinkede epikriser) (1) (2) (3) (4) (5) (6) (7) (8) (9) (1) (2) (3) (4) (5) (6) (7) (8) (9) (1) (2) (3) (4) (5) (6) (7) (8) (9) (1) (2) (3) (4) (5) (6) (7) (8) (9) (1) (2) (3) (4) (5) (6) (7) (8) (9) (1) (2) (3) (4) (5) (6) (7) (8) (9) (1) (2) (3) (4) (5) (6) (7) (8) (9) (1) (2) (3) (4) (5) (6) (7) (8) (9) 28

29 Hvor sikker er du samlet set i din prioritering af hvad der er de væsentligste udfordringer i den måde akutmodtagelserne er organiseret på? (1) Helt sikker det er meget nemt for mig at prioritere (2) Nogenlunde sikker det er muligt for mig at prioritere (3) Lidt usikker - det er svært, men muligt for mig at prioritere (4) Meget usikker det er meget svært for mig at prioritere Har du nogle generelle kommentarer til væsentlige udfordringer for velfungerende akutmodtagelser, kan du tilføje dem her 29

30 TEMA 4: udviklingsspor og pejlemærker for akutmodtagelserne i fremtiden i [a) Intern organisering: Kun afdelingsledere fra hospitaler har fået disse spørgsmål] På de næste sider følger en række spørgsmål omkring mulige udviklingsspor og pejlemærker for den videre udvikling af akutte patientforløb, som er effektive og af høj kvalitet. Du skal først vurdere hvad du synes er mulige udviklingsspor og pejlemærker, og dernæst prioritere mellem dem. Hvad er de mulige udviklingsspor og pejlemærker for den videre udvikling af akutte patientforløb, som er effektive og af høj kvalitet? Hvor enig eller uenig er du i, at følgende er mulige udviklingsspor og pejlemærker... Meget enig Enig Uenig Meget Uenig VED IKKE at sikre fortsat tilstedeværelse af speciallæger i akutmodtagelserne at tilstedeværelsen af tidstro data om fx ventetider, behandlingskvalitet, genindlæggelser og patientflow udbygges og sikres at mulighederne for lokal organisering af akutmodtagelserne udvides ift. hvilke specialer der er til stede i akutmodtagelsen at mulighederne for lokal organisering af akutmodtagelsernes udvides ift. om visse patientgrupper skal have deres egen akutmodtagelse (fx patienter med behov for højtspecialiseret behandling som neurologi og hjertekirurgi) (4) (3) (2) (1) (0) (4) (3) (2) (1) (0) (4) (3) (2) (1) (0) (4) (3) (2) (1) (0) 30

31 Er der andre væsentlige udviklingsspor og pejlemærker, som ikke er nævnt som en mulighed, kan du tilføje det her. Du kan nævne op til tre ting PRIORITERING: Hvad er de vigtigste udviklingsspor og pejlemærker? I det tilfælde, at du vurderer at flere forhold er lige vigtige, beder vi dig foretage en prioritering alligevel. Du skal trække og slippe de forskellige svarmuligheder rundt, indtil de afspejler hvad du synes er de vigtigste udviklingsspor og pejlemærker (øverst) og de mindst vigtige (nederst). Svarmulighederne er de samme som på forrige side at sikre fortsat tilstedeværelse af speciallæger i akutmodtagelserne at tilstedeværelsen af tidstro data om ventetider, behandlingskvalitet mm udbygges og sikres at mulighederne for lokal organisering af akutmodtagelserne udvides ift. hvilke specialer der er til stede i akutmodtagelsen at mulighederne for lokal organisering af akutmodtagelsernes udvides ift. om visse patientgrupper skal have deres egen akutmodtagelse (fx patienter med behov for højtspecialiseret behandling som neurologi og hjertekirurgi) (1) (2) (3) (4) (5) (6) (7) (1) (2) (3) (4) (5) (6) (7) (1) (2) (3) (4) (5) (6) (7) (1) (2) (3) (4) (5) (6) (7) (1) (2) (3) (4) (5) (6) (7) (1) (2) (3) (4) (5) (6) (7) 31

32 Du skal trække og slippe de forskellige svarmuligheder rundt, indtil de afspejler hvad du synes er de vigtigste udviklingsspor og pejlemærker (øverst) og de mindst vigtige (nederst). Svarmulighederne er de samme som på forrige side (1) (2) (3) (4) (5) (6) (7) Hvor sikker er du samlet set i din prioritering af hvad der er de vigtigste udviklingsspor og pejlemærker? (1) Helt sikker det er meget nemt for mig at prioritere (2) Nogenlunde sikker det er muligt for mig at prioritere (3) Lidt usikker - det er svært, men muligt for mig at prioritere (4) Meget usikker det er meget svært for mig at prioritere Har du andre kommentarer til mulige udviklingsspor og pejlemærker kan du nævne dem her 32

33 [b) samarbejde mellem hospital og kommune: Kun afdelingsledere fra hospitaler og kommuner har fået disse spørgsmål] På de næste sider følger en række spørgsmål omkring mulige udviklingsspor og pejlemærker - angående samarbejde mellem kommune og akutmodtagelserne/akutsygehusene - for den videre udvikling af akutte patientforløb, som er effektive og af høj kvalitet. Du skal først vurdere hvad du synes er mulige udviklingsspor og pejlemærker angående samarbejde mellem kommune og akutmodtagelserne/akutsygehusene, og dernæst prioritere mellem dem. Hvad er de mulige udviklingsspor og pejlemærker angående samarbejde mellem kommune og akutmodtagelserne/akutsygehusene - for den videre udvikling af akutte patientforløb, som er effektive og af høj kvalitet Hvor enig eller uenig er du i, at følgende er mulige udviklingsspor og pejlemærker - angående samarbejde mellem kommune og akutmodtagelserne/akutsygehusene... Meget enig Enig Uenig Meget Uenig VED IKKE klare aftaler om, hvilke opgaver kommunerne kan varetage efter en indlæggelse (fx væskedrop eller IV-behandling)? sundhedsfaglige kompetencer i kommunerne, så de bedre kan medvirke til at patienter ikke indlægges unødigt (fx katederskift, væskedrop, IV-behandling) tættere samarbejde omkring indlæggelse af borgere, som allerede er kendt i kommunen med henblik på at forebygge indlæggelse (fx via telekommunikation mellem kommunale hjemmesygeplejerske/akutteams og akutmodtagelse)... tættere samarbejde omkring borgere, som allerede er kendt i kommunen ved udskrivelse (fx via telekommunikation mellem (4) (3) (2) (1) (0) (4) (3) (2) (1) (0) (4) (3) (2) (1) (0) (4) (3) (2) (1) (0) 33

34 Hvor enig eller uenig er du i, at følgende er mulige udviklingsspor og pejlemærker - angående samarbejde mellem kommune og akutmodtagelserne/akutsygehusene... Meget enig Enig Uenig Meget Uenig VED IKKE kommunale hjemmesygeplejerske/akutteams og akutmodtagelse) diagnostiske muligheder og diagnostiske kompetencer i kommunen mhp. at kvalificere dialogen om indlæggelse i akutmodtagelsen (udstyr til måling af vitale parametre ). konkrete aftaler om, at hjemmesygeplejersker/akutteams i samarbejde med akutmodtagelse eller vagtlæge kan holde patienter under opsyn i kommunen frem for en indlæggelse øget gensidigt kendskab til arbejdsgange og behandlings/plejemuligheder henholdsvis kommuner og hospital (4) (3) (2) (1) (0) (4) (3) (2) (1) (0) (4) (3) (2) (1) (0) Er der andre væsentlige udviklingsspor og pejlemærker - angående samarbejde mellem kommune og akutmodtagelserne/akutsygehusene - som ikke er nævnt som en af mulighederne, kan du tilføje det her. Du kan nævne op til tre ting

35 PRIORITERING: Hvad er de vigtigste udviklingsspor og pejlemærker - angående samarbejde mellem kommune og akutmodtagelserne/akutsygehusene? I det tilfælde, at du vurderer at flere forhold er lige vigtige, beder vi dig foretage en prioritering alligevel. Du skal trække og slippe de forskellige svarmuligheder rundt, indtil de afspejler hvad du synes er de vigtigste udviklingsspor og pejlemærker angående samarbejde mellem kommune og akutmodtagelserne/akutsygehusene (øverst) og de mindst vigtige (nederst). Svarmulighederne er de samme som på forrige side klare aftaler om, hvilke opgaver kommunerne kan varetage efter en indlæggelse (fx væskedrop eller IV-behandling)? sundhedsfaglige kompetencer i kommunerne, så de bedre kan medvirke til at patienter ikke indlægges unødigt (fx katederskift, væskedrop, IV-behandling) tættere samarbejde omkring indlæggelse af borgere, som allerede er kendt i kommunen med henblik på eventuelt at forebygge en indlæggelse (fx via telekommunikation mellem kommunale hjemmesygeplejerske/akutteams og akutmodtagelse)... tættere samarbejde omkring borgere, som allerede er kendt i kommunen ved udskrivelse (fx via telekommunikation mellem kommunale hjemmesygeplejerske/akutteams og akutmodtagelse) (1) (2) (3) (4) (5) (6) (7) (8) (9) (10) (1) (2) (3) (4) (5) (6) (7) (8) (9) (10) (1) (2) (3) (4) (5) (6) (7) (8) (9) (10) (1) (2) (3) (4) (5) (6) (7) (8) (9) (10) diagnostiske muligheder og diagnostiske kompetencer i (1) (2) (3) (4) (5) (6) (7) (8) (9) (10) kom- 35

36 Du skal trække og slippe de forskellige svarmuligheder rundt, indtil de afspejler hvad du synes er de vigtigste udviklingsspor og pejlemærker angående samarbejde mellem kommune og akutmodtagelserne/akutsygehusene (øverst) og de mindst vigtige (nederst). Svarmulighederne er de samme som på forrige side munen mhp. at kvalificere dialogen om indlæggelse i akutmodtagelsen (udstyr til måling af vitale parametre). konkrete aftaler om, at hjemmesygeplejersker/akutteams i samarbejde med akutmodtagelse eller vagtlæge kan holde patienter under opsyn i kommunen frem for en indlæggelse. øget gensidigt kendskab til arbejdsgange og behandlings/plejemuligheder henholdsvis kommuner og hospital (1) (2) (3) (4) (5) (6) (7) (8) (9) (10) (1) (2) (3) (4) (5) (6) (7) (8) (9) (10) (1) (2) (3) (4) (5) (6) (7) (8) (9) (10) (1) (2) (3) (4) (5) (6) (7) (8) (9) (10) (1) (2) (3) (4) (5) (6) (7) (8) (9) (10) Hvor sikker er du samlet set i din prioritering af hvad der er de vigtigste udviklingsspor og pejlemærker - angående samarbejde mellem kommune og akutmodtagelserne/akutsygehusene? (1) Helt sikker det er meget nemt for mig at prioritere (2) Nogenlunde sikker det er muligt for mig at prioritere (3) Lidt usikker - det er svært, men muligt for mig at prioritere (4) Meget usikker det er meget svært for mig at prioritere 36

37 Har du andre kommentarer til mulige udviklingsspor og pejlemærker - angående samarbejde mellem kommune og akutmodtagelserne/akutsygehusene - kan du nævne dem her 37

38 [c) samarbejde mellem hospital og den præ-hospitale indsats: Kun afdelingsledere fra hospitaler og den præ-hospitale indsats har fået disse spørgsmål] På de næste sider følger en række spørgsmål omkring mulige udviklingsspor og pejlemærker - angående samarbejde mellem den præ-hospitale indsats og akutmodtagelserne/akutsygehusene - for den videre udvikling af akutte patientforløb, som er effektive og af høj kvalitet. Du skal først vurdere hvad du synes er mulige udviklingsspor og pejlemærker angående samarbejde mellem den præ-hospitale indsats og akutmodtagelserne/akutsygehusene, og dernæst prioritere mellem dem. Hvad er de mulige udviklingsspor og pejlemærker - angående samarbejde mellem den præhospitale indsats og akutmodtagelserne/akutsygehusene Hvor enig eller uenig er du i, at følgende er mulige udviklingsspor og pejlemærker - angående samarbejde mellem den præ-hospitale indsats og akutmodtagelserne/akutsygehusene - for den videre udvikling af akutte patientforløb, som er effektive og af høj kvalitet... Meget enig Enig Uenig Meget Uenig VED IKKE tættere samarbejde om indlæggelse af borgere (fx via telekommunikation mellem ambulancepersonale og akutmodtagelse) diagnostiske muligheder og diagnostiske kompetencer i den præhospitale indsats mhp. at kvalificere dialogen om indlæggelse i akutmodtagelsen tættere samarbejde omkring opgaver i travle perioder (fx intrahospitale transporter) fælles grunduddannelse for hhv. ambulancereddere og sygeplejerske i akutmodtagelser mhp. større gensidigt kendskab til hinandens områder og til fælles sprog/bedre kommunikation i overgangene. (4) (3) (2) (1) (0) (4) (3) (2) (1) (0) (4) (3) (2) (1) (0) (4) (3) (2) (1) (0) 38

39 Er der andre mulige udviklingsspor og pejlemærker - angående samarbejde mellem den præhospitale indsats og akutmodtagelserne/akutsygehusene - som ikke er nævnt som en af mulighederne, kan du tilføje det her. Du kan nævne op til tre ting PRIORITERING: Hvad er de vigtigste udviklingsspor og pejlemærker - angående samarbejde mellem den præ-hospitale indsats og akutmodtagelserne/akutsygehusene? I det tilfælde, at du vurderer at flere forhold er lige vigtige, beder vi dig foretage en prioritering alligevel. Du skal trække og slippe de forskellige svarmuligheder rundt, indtil de afspejler hvad du synes er de vigtigste udviklingsspor og pejlemærker - angående samarbejde mellem den præ-hospitale indsats og akutmodtagelserne/akutsygehusene (øverst) og de mindst vigtige (nederst). Svarmulighederne er de samme som på forrige side tættere samarbejde om indlæggelse af borgere (fx via telekommunikation mellem ambulancepersonale og akutmodtagelse) diagnostiske muligheder og diagnostiske kompetencer i den præ-hospitale indsats mhp. at kvalificere dialogen om indlæggelse i akutmodtagelsen tættere samarbejde omkring opgaver i travle perioder (fx intrahospitale transporter) fælles grunduddannelse for hhv. ambulancereddere og sygeplejerske i akutmodtagelser mhp. større gensidigt (1) (2) (3) (4) (5) (6) (7) (1) (2) (3) (4) (5) (6) (7) (1) (2) (3) (4) (5) (6) (7) (1) (2) (3) (4) (5) (6) (7) 39

40 Du skal trække og slippe de forskellige svarmuligheder rundt, indtil de afspejler hvad du synes er de vigtigste udviklingsspor og pejlemærker - angående samarbejde mellem den præ-hospitale indsats og akutmodtagelserne/akutsygehusene (øverst) og de mindst vigtige (nederst). Svarmulighederne er de samme som på forrige side kendskab til hinandens områder og til fælles sprog/bedre kommunikation i overgangene. (1) (2) (3) (4) (5) (6) (7) (1) (2) (3) (4) (5) (6) (7) (1) (2) (3) (4) (5) (6) (7) Hvor sikker er du samlet set i din prioritering af hvad der er de vigtigste udviklingsspor og pejlemærker - angående samarbejde mellem den præ-hospitale indsats og akutmodtagelserne/akutsygehusene? (1) Helt sikker det er meget nemt for mig at prioritere (2) Nogenlunde sikker det er muligt for mig at prioritere (3) Lidt usikker - det er svært, men muligt for mig at prioritere (4) Meget usikker det er meget svært for mig at prioritere Har du andre kommentarer til mulige udviklingsspor og pejlemærker - angående samarbejde mellem den præ-hospitale indsats og akutmodtagelserne/akutsygehusene - kan du nævne dem her 40

41 [d) samarbejde mellem hospital og lægevagt: Kun afdelingsledere fra hospitaler og vagtchefer har fået disse spørgsmål] På de næste sider følger en række spørgsmål omkring mulige udviklingsspor og pejlemærker - angående samarbejde mellem lægevagt og akutmodtagelserne/akutsygehusene - for den videre udvikling af akutte patientforløb, som er effektive og af høj kvalitet. Du skal først vurdere hvad du synes er mulige udviklingsspor og pejlemærker angående samarbejde mellem lægevagt og akutmodtagelserne/akutsygehusene, og dernæst prioritere mellem dem. Hvad er de mulige udviklingsspor og pejlemærker angående samarbejde mellem lægevagt og akutmodtagelserne/akutsygehusene Hvor enig eller uenig er du i, at følgende er mulige udviklingsspor og pejlemærker - angående samarbejde mellem lægevagt og akutmodtagelserne/akutsygehusene... Meget enig Enig Uenig Meget Uenig VED IKKE tættere samarbejde omkring indlæggelse af borgere (fx via tilstedeværelse af speciallæger i lægevagten for udvalgte patientgrupper) diagnostiske muligheder og kompetencer i lægevagten mhp. at kvalificere dialogen om indlæggelse i akutmodtagelsen (4) (3) (2) (1) (0) (4) (3) (2) (1) (0) Er der andre væsentlige udviklingsspor og pejlemærker - angående samarbejde mellem lægevagt og akutmodtagelserne/akutsygehusene - som ikke er nævnt som en af mulighederne, kan du tilføje det her. Du kan nævne op til tre ting PRIORITERING: Hvad er de vigtigste udviklingsspor og pejlemærker - angående samarbejde mellem lægevagt og akutmodtagelserne/akutsygehusene? I det tilfælde, at du vurderer at flere forhold er lige vigtige, beder vi dig foretage en prioritering alligevel. 41

42 Du skal trække og slippe de forskellige svarmuligheder rundt, indtil afspejler hvad du synes er de vigtigste udviklingsspor og pejlemærker - angående samarbejde mellem lægevagt og akutmodtagelserne/akutsygehusene (øverst) og de mindst vigtige (nederst). Svarmulighederne er de samme som på forrige side tættere samarbejde omkring indlæggelse af borgere (fx via tilstedeværelse af speciallæger i lægevagten for udvalgte patientgrupper) diagnostiske muligheder og kompetencer i lægevagten mhp. at kvalificere dialogen om indlæggelse i akutmodtagelsen (1) (2) (3) (4) (5) (1) (2) (3) (4) (5) (1) (2) (3) (4) (5) (1) (2) (3) (4) (5) (1) (2) (3) (4) (5) Hvor sikker er du samlet set i din prioritering af hvad der er de vigtigste udviklingsspor og pejlemærker - angående samarbejde mellem lægevagt og akutmodtagelserne/akutsygehusene? (1) Helt sikker det er meget nemt for mig at prioritere (2) Nogenlunde sikker det er muligt for mig at prioritere (3) Lidt usikker - det er svært, men muligt for mig at prioritere (4) Meget usikker det er meget svært for mig at prioritere Har du andre kommentarer til mulige udviklingsspor og pejlemærker - angående samarbejde mellem lægevagt og akutmodtagelserne/akutsygehusene - kan du nævne dem her 42

43 [e) forskning og kvalitetsudvikling: Alle respondenter har fået disse spørgsmål] På de næste sider følger en række spørgsmål omkring mulige udviklingsspor og pejlemærker - angående forskning og kvalitetsudvikling - for den videre udvikling af akutte patientforløb, som er effektive og af høj kvalitet. Du skal først vurdere hvad du synes er mulige udviklingsspor og pejlemærker angående forskning og kvalitetsudvikling, og dernæst prioritere mellem dem. Hvad er de mulige udviklingsspor og pejlemærker for den videre udvikling af akutte patientforløb, som er effektive og af høj kvalitet angående forskning og kvalitetsudvikling? Hvor enig eller uenig er du i, at følgende er mulige udviklingsspor og pejlemærker - angående forskning og udvikling - for den videre udvikling af akutte patientforløb som er effektive og af høj kvalitet... Meget enig Enig Uenig Meget Uenig VED IKKE styrke forskningen i hvad der bidrager til høj behandlingskvalitet og effektive patientforløb i akutmodtagelserne udvikling af indikatorer, som kan sige noget om betydningen af patientforløbenes enkeltdele (fx tidsestimater for hhv den præ-hospitale indsats og til patienten er tilset af speciallæge) styrke betingelserne for at lave forskning i akutte patientforløb over sektorgrænser (fx deling af data og fælles indikatorer) tættere samarbejde om forskning i akutte patientforløb (fx deling af data) (4) (3) (2) (1) (0) (4) (3) (2) (1) (0) (4) (3) (2) (1) (0) (4) (3) (2) (1) (0) 43

44 Er der andre væsentlige udviklingsspor og pejlemærker - angående forskning og udvikling - som ikke er nævnt som en mulighed, kan du tilføje det her. Du kan nævne op til tre ting PRIORITERING: Hvad er de vigtigste udviklingsspor og pejlemærker - angående forskning og udvikling? I det tilfælde, at du vurderer at flere forhold er lige vigtige, beder vi dig foretage en prioritering alligevel. Du skal trække og slippe de forskellige svarmuligheder rundt, indtil de afspejler hvad du synes er de vigtigste udviklingsspor og pejlemærker angående forskning og udvikling (øverst) og de mindst vigtige (nederst). Svarmulighederne er de samme som på forrige side styrke forskningen i hvad der bidrager til høj behandlingskvalitet og effektive patientforløb i akutmodtagelserne udvikling af indikatorer, som kan sige noget om betydningen af patientforløbenes enkeltdele (fx tidsestimater for hhv den præ-hospitale indsats og til patienten er tilset af speciallæge) styrke betingelserne for at lave forskning i akutte patientforløb over sektorgrænser (fx deling af data og fælles indikatorer) tættere samarbejde om forskning i akutte patientforløb (fx deling af data) (1) (2) (3) (4) (5) (6) (7) (1) (2) (3) (4) (5) (6) (7) (1) (2) (3) (4) (5) (6) (7) (1) (2) (3) (4) (5) (6) (7) (1) (2) (3) (4) (5) (6) (7) (1) (2) (3) (4) (5) (6) (7) 44

45 Du skal trække og slippe de forskellige svarmuligheder rundt, indtil de afspejler hvad du synes er de vigtigste udviklingsspor og pejlemærker angående forskning og udvikling (øverst) og de mindst vigtige (nederst). Svarmulighederne er de samme som på forrige side (1) (2) (3) (4) (5) (6) (7) Hvor sikker er du samlet set i din prioritering af hvad der er de vigtigste udviklingsspor og pejlemærker - angående forskning og udvikling? (1) Helt sikker det er meget nemt for mig at prioritere (2) Nogenlunde sikker det er muligt for mig at prioritere (3) Lidt usikker - det er svært, men muligt for mig at prioritere (4) Meget usikker det er meget svært for mig at prioritere Har du andre kommentarer til mulige udviklingsspor og pejlemærker - angående forskning og udvikling - kan du nævne dem her 45

46 [AFSLUTNING: Samtlige respondenter] Undersøgelsen er næsten slut. Har du nogle generelle kommentarer til hele akutområdet og til denne undersøgelse - på tværs af bidrag, forudsætninger, udfordringer, og udviklingsspor og pejlemærker - kan du skrive dem her Tak for din besvarelse - HUSK AT TRYKKE AFSLUT Din besvarelse er færdig, når du har trykket 'afslut'. Du har mulighed for at printe din besvarelse ved at klikke på printerikonet nederst 46

47 Bilagsfigur 3.1 Eksempel på visning af et prioriteringsbatteri i det elektroniske survey fremsendt til respondenterne Kilde: Undersøgelse af akutmodtagelserne, VIVE

48 Bilag 4 Spørgeskemabesvarelser TEMA 1: Akutmodtagelsernes bidrag til effektive patientforløb af høj kvalitet Bilagstabel 4.1: I hvor høj grad synes du, at akutmodtagelserne bidrager til følgende (Afdelingsledere, hospital svarfordeling, simple frekvenser) Ved ikke Slet ikke I lav grad I nogen grad I høj grad N at så mange patienter som muligt færdigbehandles i akutmodtagelsen at så få patienter som muligt venter unødigt længe på udredning og beslutning om det videre behandlingsforløb at så få patienter som muligt indlægges unødigt på akutmodtagelserne eller i stamafdelinger kvalitet i visitation og diagnostik som følge af princippet om speciallæger i front kvalitet i visitation og diagnostik som følge af tilstedeværelse af flere specialer at der i akutmodtagelserne er det bredest mulige blik på den multisyge eller ældre medicinske patient at modtagelsen, afklaringen og behandlingen af patienter med uklare symptomer er så god som mulig at samarbejdet mellem hospitalets afdelinger om akutte patientforløb er så god som mulig Kilde: Undersøgelse af akutmodtagelserne, VIVE

49 Bilagstabel 4.2: I hvor høj grad synes du, at akutmodtagelserne bidrager til følgende (Afdelingsledere, hospital gennemsnitsværdi (standardafvigelse) for besvarelser af udvalgte spørgsmål afhængig af akuthospitalers kompleksitet) Kompleksitet (specialiseringsgrad) Lav Mellem Høj Samlet gennemsnit N at så mange patienter som muligt færdigbehandles i akutmodtagelsen 3 (0,71) 3,25 (0,76) 3,25 (0,68) 3,23 (0,09) 73 at så få patienter som muligt venter unødigt længe på udredning og beslutning om det videre behandlingsforløb 2,6 (0,55) 3,02 (0,8) 3,00 (0,87) 2,96 (0,10) 72 at så få patienter som muligt indlægges unødigt på akutmodtagelserne eller i stamafdelinger 2,6 (0,55) 2,96 (0,81) 3,07 (0,88) 2,94 (0,10) 70 Note: Tabellen angiver gennemsnitværdier for besvarelserne på de respektive spørgsmål. Værdien 4 er den højest mulige (angiver, at samtlige respondenter inden for gruppen har svaret i høj grad ), og værdien 1 er den lavest mulige (angiver, at samtlige respondenter har svaret slet ikke ). Kilde: Undersøgelse af akutmodtagelserne, VIVE Bilagstabel 4.3: I hvor høj grad synes du, at akutmodtagelserne bidrager til følgende (Afdelingsledere, hospital gennemsnitsværdi (standardafvigelse) for besvarelser af udvalgte spørgsmål afhængig af akutmodtagelsers størrelse) Størrelse Mindre Mellem Stor Samlet gennemsnit N at så mange patienter som muligt færdigbehandles i akutmodtagelsen 3,44 (0,63) 3,09 (0,82) 3,32 (0,65) 3,23 (0,09) 73 at så få patienter som muligt venter unødigt længe på udredning og beslutning om det videre behandlingsforløb 3,13 (0,64) 2,91 (0,83) 3,00 (0,85) 2,99 (0,10) 72 at så få patienter som muligt indlægges unødigt på akutmodtagelserne eller i stamafdelinger 3 (0,63) 2,85 (0,91) 3,10 (0,77) 2,94 (0,10) 70 Note: Tabellen angiver gennemsnitværdier for besvarelserne på de respektive spørgsmål. Værdien 4 er den højest mulige (angiver, at samtlige respondenter inden for gruppen har svaret i høj grad ), og værdien 1 er den lavest mulige (angiver, at samtlige respondenter har svaret slet ikke ). Kilde: Undersøgelse af akutmodtagelserne, VIVE

50 Bilagstabel 4.4 : I hvor høj grad synes du, at akutmodtagelserne bidrager til følgende (Ledere, kommune svarfordeling, simple frekvenser) Ved ikke Slet ikke I lav grad I nogen grad I høj grad N at så mange patienter som muligt færdigbehandles i akutmodtagelsen at så få patienter som muligt venter unødigt længe på udredning og beslutning om det videre behandlingsforløb at så få patienter som muligt indlægges unødigt på akutmodtagelserne eller i stamafdelinger kvalitet i visitation og diagnostik, som følge af princippet om speciallæger i front kvalitet i visitation og diagnostik, som følge af tilstedeværelse af flere specialer at der i akutmodtagelserne er det bredest mulige blik på den multisyge eller ældre medicinske patient at modtagelsen, afklaringen og behandlingen af patienter med uklare symptomer er så god som mulig at samarbejdet mellem hospitalets afdelinger om akutte patientforløb er så god som mulig Kilde: Undersøgelse af akutmodtagelserne, VIVE

51 Bilagstabel 4.5: I hvor høj grad synes du, at akutmodtagelserne bidrager til følgende (Ledere, præhospital indsats svarfordeling, simple frekvenser) Ved ikke Slet ikke I lav grad I nogen grad I høj grad N at så mange patienter som muligt færdigbehandles i akutmodtagelsen at så få patienter som muligt venter unødigt længe på udredning og beslutning om det videre behandlingsforløb at så få patienter som muligt indlægges unødigt på akutmodtagelserne eller i stamafdelinger kvalitet i visitation og diagnostik, som følge af princippet om speciallæger i front kvalitet i visitation og diagnostik, som følge af tilstedeværelse af flere specialer at der i akutmodtagelserne er det bredest mulige blik på den multisyge eller ældre medicinske patient at modtagelsen, afklaringen og behandlingen af patienter med uklare symptomer er så god som mulig at samarbejdet mellem hospitalets afdelinger om akutte patientforløb er så god som mulig Kilde: Undersøgelse af akutmodtagelserne, VIVE

52 TEMA 2: Forudsætninger for velfungerende akutmodtagelser Bilagstabel 4.6 Hvor enig er du i, at følgende forhold er hhv. vigtige forudsætninger for velfungerende akutmodtagelser og til stede i dag... (Afdelingsledere, hospital svarfordeling, simple frekvenser) tidstro ledelsesinformation fx om patientflowet ind og ud af akutmodtagelserne, kapacitetsudnyttelse, genindlæggelser og støttefunktioner (fx tid til prøvesvar) speciallægekompetencer til stede (i vagt) i akutmodtagelserne i dagtimerne speciallægekompetencer til rådighed fra andre afdelinger (tilkald) i akutmodtagelserne i dagtimerne speciallægekompetencer til stede (i vagt) i akutmodtagelserne i aften- og nattevagt speciallægekompetencer til rådighed fra andre afdelinger (tilkald) i akutmodtagelserne i aften- og nattevagt speciallæger med kompetence i ledelse af flow og kapacitetsudnyttelse (ansatte i akutmodtagelserne eller speciallæger i vagt fra andre afdelinger) sygeplejersker med kompetencer i akutsygepleje sygeplejersker med kompetencer indenfor udvalgte medicinske specialer konkrete aftaler om henvisning af og samarbejde om fordeling af patienter fra akutmodtagelse til hospitalets øvrige afdelinger (fx patientforløbsbeskrivelser, akutpakker eller lignende) konkrete aftaler om fordeling af patienter mellem hospitalets afdelinger i spidsbelastningsperioder (perioder med over crowding) let adgang til diagnostik i dagtimerne (CT, MR, røntgen, ultralyd) let adgang til diagnostik i aften- og nattetimerne (CT, MR, røntgen, ultralyd) tætte samarbejdsrelationer/personligt kendskab mellem ledelse og personale Ved ikke Meget uenig /slet ikke Uenig /i lav grad Enig/i nogen grad Meget enig /i høj grad Vigtig forudsætning Til stede i dag Vigtig forudsætning Til stede i dag Vigtig forudsætning Til stede i dag Vigtig forudsætning Til stede i dag Vigtig forudsætning Til stede i dag Vigtig forudsætning Til stede i dag Vigtig forudsætning Til stede i dag Vigtig forudsætning Til stede i dag Vigtig forudsætning Til stede i dag Vigtig forudsætning Til stede i dag Vigtig forudsætning Til stede i dag Vigtig forudsætning Til stede i dag Vigtig forudsætning Til stede i dag Kilde: Undersøgelse af akutmodtagelserne, VIVE N 52

53 Bilagstabel 4.7 Hvor enig er du i, at følgende forhold er hhv. vigtige forudsætninger for velfungerende akutmodtagelser og til stede i dag... (Afdelingsledere af hhv. akutmodtagelse og øvrige afdelinger, hospital gennemsnitsværdi (standardafvigelse) for besvarelser) tidstro ledelsesinformation fx om patientflowet ind og ud af akutmodtagelserne, kapacitetsudnyttelse, genindlæggelser og støttefunktioner (fx tid til prøvesvar) speciallægekompetencer til stede (i vagt) i akutmodtagelserne i dagtimerne speciallægekompetencer til rådighed fra andre afdelinger (tilkald) i akutmodtagelserne i dagtimerne speciallægekompetencer til stede (i vagt) i akutmodtagelserne i aften- og nattevagt speciallægekompetencer til rådighed fra andre afdelinger (tilkald) i akutmodtagelserne i aften- og nattevagt speciallæger med kompetence i ledelse af flow og kapacitetsudnyttelse (ansatte i akutmodtagelserne eller speciallæger i vagt fra andre afdelinger) sygeplejersker med kompetencer i akutsygepleje sygeplejersker med kompetencer inden for udvalgte medicinske specialer konkrete aftaler om henvisning af og samarbejde om fordeling af patienter fra akutmodtagelse til hospitalets øvrige afdelinger (fx patientforløbsbeskrivelser, akutpakker eller lignende) konkrete aftaler om fordeling af patienter mellem hospitalets afdelinger i spidsbelastningsperioder (perioder med over crowding) let adgang til diagnostik i dagtimerne (CT, MR, røntgen, ultralyd) Akutmodtagelse Vigtig forudsætning 3,88 (0,34) Til stede i dag 3,08 (0,78) Vigtig forudsætning 4 (0) Til stede i dag 3,58 (0,58) Vigtig forudsætning 3,58 (0,58) Til stede i dag 3,29 (0,75) Vigtig forudsætning 3,83 (0,38) Til stede i dag 3,08 (0,78) Vigtig forudsætning 3,46 (0,66) Til stede i dag 2,96 (0,86) Vigtig forudsætning 3,63 (0,65) Til stede i dag 3,29 (0,75) Vigtig forudsætning 4 (0) Til stede i dag 3,54 (0,66) Vigtig forudsætning 2,83 (0,96) Til stede i dag 3,04 (0,86) Vigtig forudsætning 3,92 (0,28) Til stede i dag 3,25 (0,94) Vigtig forudsætning 3,91 (0,28) Til stede i dag 3,13 (0,99) Vigtig forudsætning 3,96 (0,20) Til stede i dag 3,46 (0,72) Anden afdeling 3,64 (0,53) Samlet gns. N 3,72 (0,48) 69 2,87 (0,73) 2,94 (0,75) 69 3,72 (0,46) 3 (0,66) 3,63 (0,53) 3,04 (0,64) 3,59 (0,54) 2,64 (0,81) 3,46 (0,59) 2,84 (0,75) 3,34 (0,86) 2,32 (0,76) 3,78 (0,42) 3,19 (0,63) 3,37 (0,58) 2,56 (0,69) 3,80 (0,40) 3,09 (0,67) 3,83 (0,38) 3,17 (0,68) 3,93 (0,25) 3,31 (0,69) 3,81 (0,39) 70 3,20 (0,69) 70 3,61 (0,55) 70 3,13 (0,68) 69 3,67 (0,50) 70 2,79 (0,82) 68 3,46 (0,61) 70 2,88 (0,78) 68 3,4 (0,80) 68 2,68 (0,89) 65 3,86 (0,35) 70 3,31 (0,66) 67 3,18 (0,78) 67 2,75 (0,79) 60 3,84 (0,37) 69 3,14 (0,77) 69 3,86 (0,35) 70 3,16 (0,79) 70 3,94 (0,23) 70 3,36 (0,69) 69 53

54 Akutmodtagelse Anden afdeling Samlet gns. N let adgang til diagnostik i aften- og nattetimerne (CT, MR, røntgen, ultralyd) Vigtig forudsætning 3,92 (0,28) 3,87 (0,34) 3,89 (0,32) 70 Til stede i dag 3,04 (0,95) 2,76 (0,80) 2,86 (0,86) 69 tætte samarbejdsrelationer/personligt kendskab mellem ledelse og personale Vigtig forudsætning 3,79 (0,41) 3,73 (0,45) 3,75 (0,44) 68 Til stede i dag 3,63 (0,58) 3,06 (0,58) 3,28 (0,64) 60 Note: Tabellen angiver gennemsnitværdier for besvarelserne på de respektive spørgsmål. Værdien 4 er den højest mulige (angiver, at samtlige respondenter inden for gruppen har svaret i høj grad ), og værdien 1 er den lavest mulige (angiver, at samtlige respondenter har svaret slet ikke ). Kilde: Undersøgelse af akutmodtagelserne, VIVE Bilagsfigur 4.1 Hvor enig er du i, at følgende er hhv. vigtige forudsætninger for velfungerende akutmodtagelser og til stede i dag... (specialer) (Afdelingsledere af hhv. akutmodtagelse og øvrige afdelinger, hospital gennemsnitsværdi for besvarelser) Note: Tabellen angiver gennemsnitværdier for besvarelserne på de respektive spørgsmål. Værdien 4 er den højest mulige (angiver, at samtlige respondenter inden for gruppen har svaret i høj grad ), og værdien 1 er den lavest mulige (angiver, at samtlige respondenter har svaret slet ikke ). Kilde: Undersøgelse af akutmodtagelserne, VIVE 2018, 54

55 Bilagstabel 4.8 Hvor enig er du i, at følgende er hhv. vigtige forudsætninger for velfungerende akutmodtagelser og til stede i dag... (specialer) (Afdelingsledere, hospital svarfordeling, simple frekvenser) Speciallægekompetencer i intern medicin til stede (i vagt) i akutmodtagelserne Speciallægekompetencer i intern medicin til rådighed (tilkald) i akutmodtagelserne Speciallægekompetencer i ortopædkirurgi til stede (i vagt) i akutmodtagelserne Speciallægekompetencer i ortopædkirurgi til rådighed (tilkald) i akutmodtagelserne Speciallægekompetencer i kirurgi (parenkym) til stede (i vagt) i akutmodtagelserne Speciallægekompetencer i kirurgi (parenkym) til rådighed (tilkald) i akutmodtagelserne Speciallægekompetencer i anæstesiologi til stede (i vagt) i akutmodtagelserne Speciallægekompetencer i anæstesiologi til rådighed (tilkald) i akutmodtagelserne Speciallægekompetencer i diagnostisk radiologi til stede (i vagt) i akutmodtagelserne Speciallægekompetencer i diagnostisk radiologi til rådighed (tilkald) i akutmodtagelserne Speciallægekompetencer i klinisk biokemi til stede (i vagt) i akutmodtagelserne Speciallægekompetencer i klinisk biokemi til rådighed (tilkald) i akutmodtagelserne Ved ikke Meget uenig /slet ikke Uenig/i lav grad Enig/i nogen grad Meget enig/i høj grad Dagtimerne Aften- og nattevagt Dagtimerne Aften- og nattevagt Dagtimerne Aften- og nattevagt Dagtimerne Aften- og nattevagt Dagtimerne Aften- og nattevagt Dagtimerne Aften- og nattevagt Dagtimerne Aften- og nattevagt Dagtimerne Aften- og nattevagt Dagtimerne Aften- og nattevagt Dagtimerne Aften- og nattevagt Dagtimerne Aften- og nattevagt Dagtimerne Aften- og nattevagt Kilde: Undersøgelse af akutmodtagelserne, VIVE N 55

56 TEMA 3: Udfordringer ved den nuværende organisering af akutmodtagelserne Bilagstabel 4.9 I hvor høj grad synes du, at følgende er væsentlige udfordringer i den måde akutmodtagelserne er organiseret på (Alle respondenter svarfordeling, simple frekvenser) Ved ikke Slet ikke I lav grad I nogen grad I høj grad N at den fælles indgang betyder, at patienter med de mest akutte lidelser får høj prioritet på bekostning af patienter med mindre akutte lidelser, som kommer til at vente længere end tiltænkt at de geografiske afstande mellem kommune og hospital er store og giver svære betingelser for personligt kendskab og tæt samarbejde på tværs af hospital, kommune og almen praksis at den nuværende struktur medfører, at hver enkelt akuthospital har mange samarbejdsflader, fx samarbejde med flere kommuner at flere patienter sendes hjem med et fortsat behandlingsbehov, som skal koordineres mellem hospital, kommune og almen praksis at der kan opstå uklarhed om, hvem der er behandlingsansvarlig læge ved udskrivelse (patientens praktiserende læge eller hospitalslægen) at de nuværende kommunikationsveje vanskelliggør kommunikationen mellem hospital, kommune og almen praksis (fx forsinkede epikriser) Kilde: Undersøgelse af akutmodtagelserne, VIVE

57 Bilagstabel 4.10 I hvor høj grad synes du, at følgende er væsentlige udfordringer i den måde akutmodtagelserne er organiseret på (Ledere, kommune svarfordeling, simple frekvenser) Ved ikke Slet ikke I lav grad I nogen grad I høj grad N at så mange patienter som muligt færdigbehandles i akutmodtagelsen at de geografiske afstande mellem kommune og hospital er store og giver svære betingelser for personligt kendskab og tæt samarbejde på tværs af hospital, kommune og almen praksis at så få patienter som muligt venter unødigt længe på udredning og beslutning om det videre behandlingsforløb at så få patienter som muligt indlægges unødigt på akutmodtagelserne eller i stamafdelinger at flere patienter sendes hjem med et fortsat behandlingsbehov, som skal koordineres mellem hospital, kommune og almen praksis at de nuværende kommunikationsveje vanskelliggør kommunikationen mellem hospital, kommune og almen praksis (fx forsinkede epikriser) Kilde: Undersøgelse af akutmodtagelserne, VIVE Bilagstabel 4.11 I hvor høj grad synes du, at følgende er væsentlige udfordringer i den måde, akutmodtagelserne er organiseret på - at der kan opstå uklarhed om, hvem der er behandlingsansvarlig læge ved udskrivelse (Ledere, hospital og kommune svarfordeling, simple frekvenser) Ved ikke Slet ikke I lav grad I nogen grad I høj grad N Kommune Hospital Kilde: Undersøgelse af akutmodtagelserne, VIVE 2018 Bilagstabel 4.12 I hvor høj grad synes du, at følgende er væsentlige udfordringer i den måde, akutmodtagelserne er organiseret på (Afdelingsledere, hospital gennemsnitsværdi (standardafvigelse) for besvarelser af udvalgte spørgsmål afhængig af akuthospitalers kompleksitet) Kompleksitet Samlet gns. N Lav Mellem Høj at den fælles indgang betyder, at patienter med de mest akutte lidelser får høj prioritet på bekostning af patienter med mindre akutte lidelser, som kommer til at vente længere end tiltænkt 3 (0,82) 2,67 (0,82) 2,6 (0,99) 2,68 (0,85) 65 Note: Tabellen angiver gennemsnitværdier for besvarelserne på de respektive spørgsmål. Værdien 4 er den højest mulige (angiver, at samtlige respondenter inden for gruppen har svaret i høj grad ), og værdien 1 er den lavest mulige (angiver, at samtlige respondenter har svaret slet ikke ). Kilde: Undersøgelse af akutmodtagelserne, VIVE

58 Bilagstabel 4.13 I hvor høj grad synes du, at følgende er væsentlige udfordringer i den måde akutmodtagelserne er organiseret på (Afdelingsledere, hospital gennemsnitsværdi (standardafvigelse) for besvarelser af udvalgte spørgsmål afhængig af akuthospitalers størrelse Størrelse Samlet gns. N Mindre Mellem Stor at den fælles indgang betyder, at patienter med de mest akutte lidelser får høj prioritet, på bekostning af patienter med mindre akutte lidelser, som kommer til at vente længere end tiltænkt 2,64 (0,93) 2,73 (0,78) 2,62 (0,92) 2,68 (0,85) 65 Note: Tabellen angiver gennemsnitværdier for besvarelserne på de respektive spørgsmål. Værdien 4 er den højest mulige (angiver at samtlige respondenter inden for gruppen har svaret i høj grad ) og værdien 1 er den lavest mulige (angiver at samtlige respondenter har svaret slet ikke ). Kilde: Undersøgelse af akutmodtagelserne, VIVE 2018 Bilagsfigur 4.2 I hvor høj grad synes du, at følgende er væsentlige udfordringer i den måde akutmodtagelserne er organiseret på - at flere patienter sendes hjem med et fortsat behandlingsbehov, som skal koordineres mellem hospital, kommune og almen praksis (Ledere, kommune gennemsnitsværdi afhængig af kommunernes størrelse Note: Figuren angiver gennemsnitværdier for besvarelserne på de respektive spørgsmål. Værdien 4 er den højest mulige (angiver, at samtlige respondenter inden for gruppen har svaret i høj grad ), og værdien 1 er den lavest mulige (angiver, at samtlige respondenter har svaret slet ikke ). Kilde: Undersøgelse af akutmodtagelserne, VIVE

59 Bilagstabel 4.14 I hvor høj grad synes du, at følgende er væsentlige udfordringer i den måde akutmodtagelserne er organiseret på (Ledere, kommune gennemsnitsværdi afhængig af om der er en akutmodtagelse i kommunen eller ej Med akutmodtagelser Uden akutmodtagelse Samlet gennemsnit N at de geografiske afstande mellem kommune og hospital er store og giver svære betingelser for personligt kendskab og tæt samarbejde på tværs af hospital, kommune og almen praksis 2,1 (0,89) 2,3 (1,10) 2,30 (1,06) 56 at de nuværende kommunikationsveje vanskelliggør kommunikationen mellem hospital, kommune og almen praksis (fx forsinkede epikriser) 3,18 (0,75) 3,37 (0,83) 3,33 (0,81) 57 at den nuværende struktur medfører, at hver enkelt akuthospital har mange samarbejdsflader, fx samarbejde med flere kommuner 2,6 (0,97) 3,04 (0,84) 2,96 (0,87) 56 Note: Tabellen angiver gennemsnitværdier for besvarelserne på de respektive spørgsmål. Værdien 4 er den højest mulige (angiver, at samtlige respondenter inden for gruppen har svaret i høj grad ), og værdien 1 er den lavest mulige (angiver, at samtlige respondenter har svaret slet ikke ). Kilde: Undersøgelse af akutmodtagelserne, VIVE

60 TEMA 4: Udviklingsspor og pejlemærker for akutmodtagelserne i fremtiden Bilagstabel 4.15 Hvor enig eller uenig er du i, at følgende er mulige udviklingsspor og pejlemærker... intern organisering på hospitalerne (Afdelingsledere, hospital svarfordeling, simple frekvenser) Ved ikke Meget uenig Uenig Enig Meget enig N at sikre fortsat tilstedeværelse af speciallæger i akutmodtagelserne at tilstedeværelsen af tidstro data om fx ventetider, behandlingskvalitet, genindlæggelser og patientflow udbygges og sikres at mulighederne for lokal organisering af akutmodtagelserne udvides ift. hvilke specialer der er til stede i akutmodtagelsen at mulighederne for lokal organisering af akutmodtagelsernes udvides ift. om visse patientgrupper skal have deres egen akutmodtagelse (fx patienter med behov for højtspecialiseret behandling som neurologi og hjertekirurgi) Kilde: Undersøgelse af akutmodtagelserne, VIVE 2018 Bilagstabel 4.16 Hvor enig eller uenig er du i, at følgende er mulige udviklingsspor og pejlemærker... intern organisering på hospitalerne (Afdelingsledere, hospital gennemsnitsværdi (standardafvigelse) for besvarelser af udvalgte spørgsmål) Akutmodtagelse Anden afdeling Samlet gennemsnit N at sikre fortsat tilstedeværelse af speciallæger i akutmodtagelserne 4 (0) 3,55 (0,59) 3,70 (0,52) 64 at tilstedeværelsen af tidstro data om fx ventetider, behandlingskvalitet, genindlæggelser og patientflow udbygges og sikres 3,63 (0,58) 3,31 (0,68) 3,42 (0,66) 66 at mulighederne for lokal organisering af akutmodtagelserne udvides ift., hvilke specialer der er til stede i akutmodtagelsen 3,14 (0,94) 2,8 (0,88) 2,92 (0,91) 62 at mulighederne for lokal organisering af akutmodtagelsernes udvides ift., om visse patientgrupper skal have deres egen akutmodtagelse (fx patienter med behov for højtspecialiseret behandling som neurologi og hjertekirurgi) 2,17 (1,20) 2,63 (1,03) 2,45 (1,11) 64 Note: Tabellen angiver gennemsnitværdier for besvarelserne på de respektive spørgsmål. Værdien 4 er den højest mulige (angiver, at samtlige respondenter inden for gruppen har svaret i høj grad ), og værdien 1 er den lavest mulige (angiver, at samtlige respondenter har svaret slet ikke ). Kilde: Undersøgelse af akutmodtagelserne, VIVE

61 Bilagstabel 4.17 Hvor enig eller uenig er du i, at følgende er mulige udviklingsspor og pejlemærker... forskning og kvalitetsudvikling (Alle respondenter gennemsnitsværdi (standardafvigelse) for besvarelser af udvalgte spørgsmål) Akutmodtagelse Anden afdeling Kommune Lægevagt Præhospital Samlet gennemsnit N styrke forskningen i, hvad der bidrager til høj behandlingskvalitet og effektive patientforløb i akutmodtagelserne 3,70 (0,47) 3,50 (0,51) 3,27 (0,56) 3,5 (0,71) 3,8 (0,45) 3,45 (0,55) 125 udvikling af indikatorer, som kan sige noget om betydningen af patientforløbenes enkeltdele (fx tidsestimater for hhv. den præhospitale indsats og til patienten er tilset af speciallæge) 3,17 (0,83) 3,13 (0,77) 3,27 (0,64) 3-3 (0,71) 3,19 (0,72) 117 styrke betingelserne for at lave forskning i akutte patientforløb over sektorgrænser (fx deling af data og fælles indikatorer) 3,59 (0,59) 3,48 (0,51) 3,63 (0,56) 3 (0) 3,8 (0,45) 3,57 (0,54) 126 tættere samarbejde om forskning i akutte patientforløb (fx deling af data) 3,70 (0,56) 3,50 (0,51) 3,63 (0,49) 3 (0) 3,6 (0,55) 3,59 (0,51) 126 Note: Tabellen angiver gennemsnitværdier for besvarelserne på de respektive spørgsmål. Værdien 4 er den højest mulige (angiver, at samtlige respondenter inden for gruppen har svaret i høj grad ), og værdien 1 er den lavest mulige (angiver, at samtlige respondenter har svaret slet ikke ). Kilde: Undersøgelse af akutmodtagelserne, VIVE

62 Respondenternes prioritering mellem de udvalgte udviklingsspor og pejlemærker organisering internt på hospitalerne Bilagsfigur 4.3 Hvad er de vigtigste udviklingsspor og pejlemærker? organisering internt på hospitalerne (Prioritering) at sikre fortsat tilstedeværelse af speciallæger i akutmodtagelserne 1,5 1,8 at tilstedeværelsen af tidstro data om ventetider, behandlingskvalitet mm udbygges og sikres 2,9 2,8 at mulighederne for lokal organisering af akutmodtagelserne udvides ift. hvilke specialer der er til stede i akutmodtagelsen 2,8 3,1 at mulighederne for lokal organisering af akutmodtagelsernes udvides ift. om visse patientgrupper skal have deres egen akutmodtagelse (fx patienter 3,3 3,9 0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 3,5 4,0 Anden afdeling Akutmodtagelse Anm.: N = 65. Note: Af figuren fremgår det, hvordan respondenter vurderer den indbyrdes relation mellem de udviklingsspor og pejlemærker, som de er blevet bedt om at forholde sig til i spørgeskemaet. Værdierne angiver den gennemsnitlige prioritering, således at værdien 1 angiver højest mulige prioritet, og værdien 7 angiver lavest mulige prioritet. Figuren er sorteret efter ledere af akutmodtagelsernes prioritering, således at de udviklingsspor og pejlemærker, som de angav som de væsentligste (første prioritet), fremgår øverst. Kilde: Undersøgelse af akutmodtagelserne, VIVE Respondenterne er efter endt prioritering blevet bedt om at vurdere, hvor sikre de er i deres prioritering. Blandt ledere af en anden hospitalsafdeling end akutmodtagelserne er i alt 27 % enten lidt usikre (17 %) eller meget usikre (10 %). Blandt ledere af akutmodtagelserne er det kun i alt 17 %, der er enten lidt usikre (13 %) eller meget usikre (4 %). I alt 83 % af ledere på akutmodtagelser er nogenlunde sikre (22 %), og en meget stor del er helt sikre (61 %). Blandt ledere af andre afdelinger er i alt 74 % enten nogenlunde sikre (48 %) eller helt sikre (26 %). Samlet set er begge grupper forholdsvis sikre i deres prioriteringer, hvorfor de kan tolkes med større sikkerhed. 62

63 Respondenternes prioritering mellem de udvalgte udviklingsspor og pejlemærker samarbejde mellem kommuner og akuthospitaler Bilagsfigur 4.4 Hvad er de vigtigste udviklingsspor og pejlemærker? samarbejde mellem hospital og kommune (Prioritering) sundhedsfaglige kompetencer i kommunerne, så de bedre kan medvirke til at patienter ikke indlægges unødigt (fx katederskift, væskedrop, IV behandling) 2,86 2,74 4,48 klare aftaler om, hvilke opgaver kommunerne kan varetage efter en indlæggelse (fx væskedrop eller IVbehandling)? 3,22 2,9 3,22 konkrete aftaler om, at hjemmesygeplejersker/akutteams i samarbejde med akutmodtagelse eller vagtlæge kan holde patienter under opsyn i kommunen frem for en indlæggelse. 3,78 3,93 3,83 diagnostiske muligheder og diagnostiske kompetencer i kommunen mhp. at kvalificere dialogen om indlæggelse i akutmodtagelsen (udstyr til måling af vitale parametre) 4,66 4,23 5,41... tættere samarbejde omkring borgere, som allerede er kendt i kommunen ved udskrivelse (fx via telekommunikation mellem kommunale hjemmesygeplejerske/akutteams og akutmodtagelse) tættere samarbejde omkring indlæggelse af borgere, som allerede er kendt i kommunen med henblik på eventuelt at forebygge en indlæggelse (fx via telekommunikation mellem kommunale hjemmesygeplejerske/akutteams og akutmodtagelse) 4,19 4,69 5 3,97 4,36 5,13 øget gensidigt kendskab til arbejdsgange og behandlings/plejemuligheder henholdsvis kommuner og hospital 5,1 4,76 5, Kommune Anden afdeling Akutmodtagelse Anm.: N = 123. Note: Af figuren fremgår det, hvordan respondenter vurderer den indbyrdes relation mellem de udviklingsspor og pejlemærker angående samarbejde mellem kommune og akutmodtagelserne, som de er blevet bedt om at forholde sig til i spørgeskemaet. Værdierne angiver den gennemsnitlige prioritering, således at værdien 1 angiver højest mulige prioritet, og værdien 10 angiver lavest mulige prioritet. Figuren er sorteret efter ledere af akutmodtagelsernes prioritering, således at den udfordring, som de angav som den væsentligste (første prioritet), fremgår øverst. Kilde: Undersøgelse af akutmodtagelserne, VIVE

64 Respondenterne er efter endt prioritering blevet bedt om at vurdere, hvor sikre de er i deres prioritering. Blandt ledere af en anden hospitalsafdeling end akutmodtagelserne er i alt 36 % enten lidt usikre (10 %) eller meget usikre (26 %). Blandt ledere af akutmodtagelserne er i alt 30 % enten lidt usikre (9 %) eller meget usikre (22 %). I kommunerne er i alt 12 % enten lidt usikre (7 %) eller meget usikre (5 %). Mellem % er enten nogenlunde sikre eller helt sikre. Samlet set er prioriteringerne foretaget af kommuner, akutmodtagelser og ledere på andre afdelinger sikre nok til, at der kan tolkes på de afgivne prioriteringer. Endelig har respondenterne haft mulighed for at bidrage med yderligere udfordringer i åbne svar. Disse indgår ikke i illustrationen af prioriteringer mellem udfordringer, men beskrives i teksten, såfremt de bidrog med perspektiver ud over dem, som allerede var behandlet i interview- og spørgeskema. 64

65 Respondenternes prioritering mellem de udvalgte udviklingsspor og pejlemærker samarbejde mellem præhospital og akutmodtagelserne Bilagsfigur 4.5 Hvad er de vigtigste udviklingsspor og pejlemærker? samarbejde mellem hospitaler og den præ-hospitale indsats (Prioritering) diagnostiske muligheder og diagnostiske kompetencer i den præ hospitale indsats mhp. at kvalificere dialogen om indlæggelse i akutmodtagelsen tættere samarbejde om indlæggelse af borgere (fx via telekommunikation mellem ambulancepersonale og akutmodtagelse) 2,4 2,21 2,09 2,07 2,26 3,8 tættere samarbejde omkring opgaver i travle perioder (fx intrahospitale transporter) 2,57 3,35 4,8 fælles grunduddannelse for hhv. ambulancereddere og sygeplejerske i akutmodtagelser mhp. større gensidigt kendskab til hinandens områder og til fælles sprog/bedre kommunikation i overgangene. 3,24 3,39 4,2 0 0,5 1 1,5 2 2,5 3 3,5 4 4,5 5 Præhospital Anden afdeling Akutmodtagelse Anm.: N = 70. Note: I figuren fremgår det, hvordan respondenter vurderer den indbyrdes relation mellem de udfordringer, som de er blevet bedt om at forholde sig til i spørgeskemaet. Værdierne angiver den gennemsnitlige prioritering, således at værdien 1 angiver højest mulige prioritet, og værdien 7 angiver lavest mulige prioritet. Figuren er sorteret efter ledere af akutmodtagelsernes prioritering, således at den udfordring, som de angav som den væsentligste (første prioritet), fremgår øverst. Kilde: Undersøgelse af akutmodtagelserne, VIVE Respondenterne er efter endt prioritering blevet bedt om at vurdere, hvor sikre de er i deres prioritering. Blandt ledere af den præhospitale indsats er ingen usikre. Blandt ledere af en anden hospitalsafdeling end akutmodtagelserne er i alt 47 % enten lidt usikre (26 %) eller meget usikre (21 %). Blandt ledere af akutmodtagelserne er det kun i alt 13 %, der er enten lidt usikre (9 %) eller meget usikre (4 %). Samlet set er ledere af den præhospitale indsats og akutmodtagelser væsentligt sikrere i deres prioriteringer end ansatte på andre afdelinger end akutmodtagelsen. Det betyder, at prioriteringerne for særligt ledere på andre afdelinger end akutmodtagelser bør fortolkes varsomt, idet de fleste af disse samlet set er usikre (47 %), mens prioriteringerne for ledere af den præhospitale indsats samt ledere på akutmodtagelserne kan tolkes med større sikkerhed, idet de fleste af disse samlet set er sikre. Særligt ledere af den præhospitale indsats er sikre, idet 60 % er helt sikre, mens 40 % er nogenlunde sikre. Ledere af akutmodtagelser er også sikre, men i mindre grad, idet 26 % er helt sikre, og 61 % nogenlunde sikre. Det bemærkes endvidere, at antallet af ledere af den præhospitale indsats er 5. Dette lille antal betyder, at små forskelle i svar kan resultere i store udsving. Derfor bør de observerede forskelle for denne gruppe tolkes meget varsomt på trods af den store sikkerhed i besvarelsen. Svarene er dog fortsat brugbare, idet antallet af respondenter udgør populationen, hvorfor det begrænsede antal ikke i sig selv er problematisk for muligheden for at generalisere til denne gruppe. 65

66 Respondenternes prioritering mellem de udvalgte udviklingsspor og pejlemærker samarbejde mellem lægevagt og akutmodtagelserne Bilagsfigur 4.6 Hvad er de vigtigste udviklingsspor og pejlemærker? samarbejde mellem hospitaler og lægevagt (Prioritering) diagnostiske muligheder og kompetencer i lægevagten mhp. at kvalificere dialogen om indlæggelse i akutmodtagelsen 1,5 1,5 tættere samarbejde omkring indlæggelse af borgere (fx via tilstedeværelse af speciallæger i lægevagten for udvalgte patientgrupper) 1,5 1,9 0,0 0,2 0,4 0,6 0,8 1,0 1,2 1,4 1,6 1,8 2,0 Anden afdeling Akutmodtagelse Anm.: N = 67. Note: Af figuren fremgår det, hvordan ledere af akutmodtagelserne vurderer den indbyrdes relation mellem de udfordringer, som de er blevet bedt om at forholde sig til i spørgeskemaet. Spørgsmålene er også stillet til lægevagten, men på grund af for få svar inden for denne respondentgruppe, afrapporteres de ikke. Værdierne angiver den gennemsnitlige prioritering, således at værdien 1 angiver højest mulige prioritet, og værdien 5 angiver lavest mulige prioritet. Figuren er sorteret efter ledere af akutmodtagelsernes prioritering, således at den udfordring, som de angav som den væsentligste (første prioritet), fremgår øverst. Kilde: Undersøgelse af akutmodtagelserne, VIVE Respondenterne er efter endt prioritering blevet bedt om at vurdere, hvor sikre de er i deres prioritering. Blandt ledere af akutmodtagelser er det kun i alt 13 %, der er enten lidt usikre (9 %) eller meget usikre (4 %). Blandt ledere af anden afdeling er i alt 40 % enten lidt usikre (19 %) eller meget usikre (21 %). Samlet set betyder det, at ledere er akutmodtagelser er væsentligt sikrere end ledere af andre afdelinger. På akutmodtagelser er 57 % helt sikre, og 30 % er nogenlunde sikre, på andre afdelinger er 36 % helt sikre, og 24 % er nogenlunde sikre. 66

67 Respondenternes prioritering mellem de udvalgte udviklingsspor og pejlemærker angående forskning og kvalitetsudvikling, der indgik i spørgeskemaundersøgelsen Bilagsfigur 4.7 Hvad er de vigtigste udviklingsspor og pejlemærker? forskning og kvalitetsudvikling (Prioritering) styrke forskningen i hvad der bidrager til høj behandlingskvalitet og effektive patientforløb i akutmodtagelserne 1,9 2,4 2,7 2,5 styrke betingelserne for at lave forskning i akutte patientforløb over sektorgrænser (fx deling af data og fælles indikatorer) 2,4 2,4 2,8 2,7 Tættere samarbejde om forskning i akutte patientforløb (fx deling af data) 2,1 2,4 2,8 2,7 udvikling af indikatorer, som kan sige noget om betydningen af patientforløbenes enkeltdele (fx tidsestimater for hhv den præhospitale indsats og til patienten er tilset af speciallæge) 2,6 3,1 3,1 4,0 0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 3,5 4,0 4,5 Præhospital Kommune Anden afdeling Akutmodtagelse Anm.: N = 130. Note: Af figuren fremgår det, hvordan respondenter vurderer den indbyrdes relation mellem de udviklingsspor og pejlemærker angående forskning og kvalitetsudvikling, som de er blevet bedt om at forholde sig til i spørgeskemaet. Værdierne angiver den gennemsnitlige prioritering, således at værdien 1 angiver højest mulige prioritet, og værdien 7 angiver lavest mulige prioritet. Figuren er sorteret efter ledere af akutmodtagelsernes prioritering, således at den udfordring, som de angav som den væsentligste (første prioritet), fremgår øverst. Kilde: Undersøgelse af akutmodtagelserne, VIVE Respondenterne er efter endt prioritering blevet bedt om at vurdere, hvor sikre de er i deres prioritering. Blandt ledere af den præhospitale indsats er ingen usikre. Blandt ledere af en anden hospitalsafdeling end akutmodtagelserne er i alt 36 % enten lidt usikre (7 %) eller meget usikre (29 %). Blandt ledere af akutmodtagelserne er i alt 20 % enten lidt usikre (13 %) eller meget usikre (7 %). I kommunerne er i alt 24 % enten lidt usikre (21 %) eller meget usikre (3 %). Samlet set er ledere af den præhospitale indsats væsentligt sikrere i deres prioriteringer end præhospitalet og kommunerne. Ansatte på andre afdelinger end akutmodtagelsen er mindst sikre. Det betyder, at prioriteringerne for særligt ledere på andre afdelinger end akutmodtagelse ikke kan tolkes lige så tydeligt som øvrige gruppers svar. 67

68

Sådan kommer din boligskat til at se ud Det betyder regeringens boligskat-udspil fordelt på kommune

Sådan kommer din boligskat til at se ud Det betyder regeringens boligskat-udspil fordelt på kommune Sådan kommer din bolig til at se ud Det betyder regeringens bolig-udspil fordelt på kommune Kilde: Skatteministeriet Ejendomsværdi Albertslund Billigere hus 1800000 28400 30400 31200 30400 800 0 19900

Læs mere

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2011 på 101 København 237,5 3,5 234,0 253 19,0 147 Frederiksberg 246,0 0,0 246,0 253 7,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 253-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 253-155 Dragør 243,0 0,0

Læs mere

Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. med 6-9 måneders anciennitet. samtaler eller mere. Alle personer Gens. antal samtaler.

Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. med 6-9 måneders anciennitet. samtaler eller mere. Alle personer Gens. antal samtaler. Andel med 5 eller Andel med 4 eller Andel med 3 eller Andel med 3 eller Andel med 3 eller Andel med 6 eller 6-9 måneders måneders Hele landet 14.257 51 % 5,5 3.243 61 % 2,9 2.045 60 % 3,0 2.802 60 % 3,0

Læs mere

Privatskoleudvikling på kommuneniveau

Privatskoleudvikling på kommuneniveau Privatskoleudvikling på kommuneniveau Indhold 1) Stigning/fald i andel privatskolebørn i perioden 2003-2013 2) Andel privatskoleelever 2003-2013 3) Fremskrivning, ud fra de sidste 10 års udvikling, til

Læs mere

Passivandel kontanthjælp

Passivandel kontanthjælp Kontanthjælp Passivandel kontanthjælp Jul 2018 Randers 208 13,6 Skanderborg 28 14,4 Silkeborg 120 14,9 Egedal 32 17,9 Favrskov 35 18,2 Holbæk 209 19,3 Hjørring 123 21,3 Aabenraa 149 22,4 Greve 58 22,6

Læs mere

Trivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017

Trivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017 Trivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017 Bilag 1. Kommunefordelinger Tabel 1 Faglig trivsel, fordeling af trivselsscore, pct., opdelt på kommuner, 2017 1,0-2,0 2,01-3,0 3,01-4,0 4,01-5,0 Antal svar Aabenraa

Læs mere

Notat. Kommunalvalg. Valgdeltagelse, antal kandidater og kønsfordelingen i kommunalbestyrelsen i kommunerne. Bo Panduro

Notat. Kommunalvalg. Valgdeltagelse, antal kandidater og kønsfordelingen i kommunalbestyrelsen i kommunerne. Bo Panduro Notat Kommunalvalg Valgdeltagelse, antal kandidater og kønsfordelingen i kommunalbestyrelsen i kommunerne Bo Panduro Kommunalvalg - Valgdeltagelse, antal kandidater og kønsfordelingen i kommunalbestyrelsen

Læs mere

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal Publikationen kan hentes på hjemmesiden for Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed: www.oimb.dk Henvendelse om publikationen kan ske til kontaktpersonen

Læs mere

Her er Danmarks dyreste og billigste kommuner

Her er Danmarks dyreste og billigste kommuner Her er Danmarks dyreste og billigste kommuner 22. januar 2019 Akutbolig.dk har undersøgt kvadratmeterpriserne på lejeboliger i landets 98 kommuner for at klarlægge landets dyreste og billigste kommuner

Læs mere

Notat. Arbejdspladser i kommunerne. Bo Panduro

Notat. Arbejdspladser i kommunerne. Bo Panduro Notat Arbejdspladser i kommunerne Bo Panduro Arbejdspladser i kommunerne VIVE og forfatteren, 2017 e-isbn: 978-87-93626-17-1 Layout: 1508 Projekt: 11351 VIVE Viden til Velfærd Det Nationale Forsknings-

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01)

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) 27. februar 2014 J.nr. 14-0341223 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 234af 31. januar 2014

Læs mere

Dimittendundersøgelse for XXXe. XXXuddannelsen i xxx

Dimittendundersøgelse for XXXe. XXXuddannelsen i xxx Dimittendundersøgelse for XXXe Kære XXX XXXuddannelsen i xxx Du dimitterede fra UCL XXXuddannelsen i mm.åååå, og vi henvender os til dig, fordi vi som et vigtigt led i fortsat udvikling af uddannelsen

Læs mere

Notat. Personaleomsætningen i kommunerne. Bo Panduro

Notat. Personaleomsætningen i kommunerne. Bo Panduro Notat Personaleomsætningen i kommunerne Bo Panduro Personaleomsætningen i kommunerne VIVE og forfatterne, 2017 e-isbn: 978-87-93626-21-8 Layout: 1508 Projekt: 11351 VIVE Viden til Velfærd Det Nationale

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 0 20 Aalborg Kommune 0 56 Aarhus Kommune 0 114 Albertslund

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Antal ydernumre som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 11 21 Aalborg Kommune 7 62 Aarhus Kommune 21 121 Albertslund Kommune 1 12 Allerød Kommune

Læs mere

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk December 2013

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk December 2013 jan-12 37.383 35.261 72.644 34.843 107.487 30.807 138.294 33.777 172.071 38.463 210.534 46.034 256.568 40.037 296.605 40.271 336.876 42.827 379.703 40.985 420.688 38.372 459.060 47.809 43.807 91.616 45.563

Læs mere

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk November 2013

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk November 2013 jan-12 37.383 35.261 72.644 34.843 30.807 33.777 38.463 46.034 40.037 40.271 42.827 40.985 38.372 47.809 43.807 91.616 45.563 41.264 41.216 44.419 51.006 45.301 44.894 48.516 48.087 107.487 138.294 137.179

Læs mere

Notat. Klassekvotienter og andel elever i privatskoler i kommunerne. Bo Panduro

Notat. Klassekvotienter og andel elever i privatskoler i kommunerne. Bo Panduro Notat Klassekvotienter og andel elever i privatskoler i kommunerne Bo Panduro Klassekvotienter og andel elever i privatskoler i kommunerne VIVE og forfatteren, 2017 e-isbn: 978-87-93626-13-3 Layout: 1508

Læs mere

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune.

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune. BILAG 8c År 2014 Drikkevand Spildevand I alt Ærø Kommune 3.003 6.753 9756 Lolland Kommune 3.268 5.484 8752 Slagelse Kommune 2.442 5.176 7617 Stevns Kommune 1.845 5.772 7617 Halsnæs Kommune 2.679 4.902

Læs mere

Region Hovedstaden. Kommune

Region Hovedstaden. Kommune Dan Yu Wang April 2017 Region Hovedstaden Albertslund 12 14 13 6,1 7,3 7,1-3% 150 152 144 1,9 2,2 2,2-3% Allerød 6 6 7 3,2 3,6 4,6 27% 77 75 93 0,9 0,9 1,2 26% Ballerup 17 14 14 5,0 4,4 4,4-2% 123 92 88

Læs mere

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk September 2013

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk September 2013 jan-12 37.383 35.261 72.644 34.843 30.807 33.777 38.463 46.034 40.037 40.271 42.827 40.985 38.372 47.809 43.807 45.563 41.264 41.216 44.419 51.006 45.301 44.894 107.487 91.616 138.294 137.179 172.071 178.443

Læs mere

Tabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune

Tabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune Tabel 20 - Beskæftigelse 1 03.11.00 Havfiskeri 101 København 13 12 9 12 10 9 9 147 Frederiksberg. 1... 1 1 155 Dragør 7 7 7 6 5 4 4 159 Gladsaxe 1...... 161 Glostrup. 1 1.... 163 Herlev 1...... 167 Hvidovre

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

N O T A T. Tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen- December måned

N O T A T. Tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen- December måned N O T A T 8. marts 2016 Tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen- December måned J.nr 16/03977 I bilag A nedenfor er vist foreløbige kommunefordelte antal og andele i forhold til undtagne

Læs mere

I bilag B nedenfor er tallene der ligger til grund for figuren i bilag A vist. Bilag B viser således de samme antal og andele som bilag A.

I bilag B nedenfor er tallene der ligger til grund for figuren i bilag A vist. Bilag B viser således de samme antal og andele som bilag A. N O T A T 8. marts 2016 Tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen- november måned J.nr 16/03977 I bilag A nedenfor er vist foreløbige kommunefordelte antal og andele i forhold til undtagne

Læs mere

Foreløbige tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen

Foreløbige tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen N O T A T 11. oktober 2016 Foreløbige tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen J.nr 16/03977 I bilag A nedenfor er vist foreløbige kommunefordelte antal og andele i forhold til undtagne

Læs mere

Hvor bor de grønneste borgere i Danmark i 2018?

Hvor bor de grønneste borgere i Danmark i 2018? Hvor bor de grønneste borgere i Danmark i 2018? Indhold Figur 1.0 - Opvarmning af danske boliger med varmepumpe 3 Figur 2.0 - Interesse for grøn energi 6 Figur 3.0 - Grønt Flag Grøn Skole 7 Figur 4.0 -

Læs mere

Lokaleportalen.dk. I disse kommuner vil de danske virksomheder bo!

Lokaleportalen.dk. I disse kommuner vil de danske virksomheder bo! Lokaleportalen.dk I disse kommuner vil de danske virksomheder bo! En årlig analyse foretaget af Lokaleportalen.dk, der undersøger hvilke kommuner de danske virksomheder finder mest attraktive som placering

Læs mere

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk August 2013

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk August 2013 jan-12 37.383 35.261 72.644 34.843 30.807 33.777 38.463 46.034 40.037 40.271 42.827 40.985 38.372 47.809 43.807 45.563 41.264 41.216 44.419 51.006 45.301 107.487 91.616 138.294 137.179 172.071 178.443

Læs mere

I bilag B nedenfor er tallene, der ligger til grund for figuren i bilag A, vist. Bilag B viser således de samme antal og andele som bilag A.

I bilag B nedenfor er tallene, der ligger til grund for figuren i bilag A, vist. Bilag B viser således de samme antal og andele som bilag A. N O T A T 25. april 2017 Undtagelser fra 225-timersreglen januar 2017 J.nr 17/04682 I bilag A nedenfor er vist foreløbige kommunefordelte antal og andele i forhold til undtagne borgere i forbindelse med

Læs mere

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Sygefravær blandt ansatte i kommunerne

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Sygefravær blandt ansatte i kommunerne Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal Sygefravær blandt ansatte i kommunerne Publikationen kan hentes på hjemmesiden for Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed: www.oimb.dk Henvendelse om publikationen

Læs mere

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2008 101 København 243,6 2,5 241,1 251 9,9 147 Frederiksberg 248,0 0,0 248,0 251 3,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 251-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 251-155 Dragør 244,0 0,5 243,5

Læs mere

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk Juli 2013

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk Juli 2013 jan-12 mar- 12 mar- 13 37.383 37.383 35.261 72.644 34.843 30.807 33.777 38.463 46.034 40.037 40.271 42.827 40.985 38.372 47.809 47.809 43.807 45.563 41.264 41.216 44.419 51.006 107.487 91.616 138.294 137.179

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del supplerende svar på spørgsmål 69 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del supplerende svar på spørgsmål 69 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del supplerende svar på spørgsmål 69 Offentligt Folketingets Finansudvalg Sagsnr. 2015-8636 Doknr. 307860 Dato 28-01-2016 Folketingets Finansudvalg har d. 10.11.2015 stillet

Læs mere

Forventede udgifter til service og anlæg i 2015

Forventede udgifter til service og anlæg i 2015 Forventede udgifter til og anlæg i 2015 LCP og PL-rul) (1. indberetning) (2. indberetning) til i 2015 anlæg til anlæg i 2015 (1) (2) (3) (4) (5) (6) (7) 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr.

Læs mere

Bilag 3: Almen praksis tabeller. Borgernes tilfredshed med overgange på sundhedsområdet

Bilag 3: Almen praksis tabeller. Borgernes tilfredshed med overgange på sundhedsområdet Bilag 3: Almen praksis tabeller Borgernes tilfredshed med overgange på sundhedsområdet Publikationen kan hentes på hjemmesiden for Social- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed: www.simb.dk Henvendelse

Læs mere

Social- og Indenrigsudvalget SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 440. Offentligt

Social- og Indenrigsudvalget SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 440. Offentligt Social- og Indenrigsudvalget 21-16 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 44 Offentligt Sundheds- og Ældreudvalget 21-16 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 676 Offentligt Holbergsgade 6 DK-17 København

Læs mere

Tillæg til Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2018 Autorisation & produktion

Tillæg til Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2018 Autorisation & produktion Tillæg til Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2018 Autorisation & produktion Marts 2019 Redaktion: Landbrugsstyrelsen Tekst: Landbrugsstyrelsen Foto: COLOURBOX ISSN: 2246-2872 Tillæg til ISBN

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 174 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 174 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 174 Offentligt 17. december 2014 J.nr. 14-4997490 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 174 af 18. november 2014

Læs mere

ANTAL OMSORGSTANDPLEJEPATIENTER PR. KOMMUNE OG REGION ABSOLUTTE TAL OG I PROCENT. Målt i forhold til Sundhedsstyrelsens anbefaling 2016

ANTAL OMSORGSTANDPLEJEPATIENTER PR. KOMMUNE OG REGION ABSOLUTTE TAL OG I PROCENT. Målt i forhold til Sundhedsstyrelsens anbefaling 2016 ANTAL OMSORGSTANDPLEJEPATIENTER PR. KOMMUNE OG REGION ABSOLUTTE TAL OG I PROCENT Målt i forhold til Sundhedsstyrelsens anbefaling 2016 Oversigt: antal omsorgstandplejepatienter pr. kommune og region, absolutte

Læs mere

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Kom.nr 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Undervisningsudgifter (netto) pr. 7-16-årig 1 Langeland Kommune 482 70.751 76.934 84.097 97.876 91.227 91.743 2

Læs mere

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Tabel B1 Alle ydelsesgrupper Klynge I mere end 20 pct. over median Obs antal Præd antal Rang 360 Lolland 104,2 93,5 1 482 Langeland 92,4 89,3 2 400 Bornholm 82,6 83,7

Læs mere

Detaljeret uddannelsesplan - skole

Detaljeret uddannelsesplan - skole Detaljeret uddannelsesplan - skole På de følgende sider kan I se datoerne for hvornår uddannelsen af hhv. jeres kommunale administrator(er), superbrugere for administrativt personale og pædagogisk personale

Læs mere

Notat. Befolkningsudvikling og gennemsnitsindkomster i kommunerne. Bo Panduro

Notat. Befolkningsudvikling og gennemsnitsindkomster i kommunerne. Bo Panduro Notat Befolkningsudvikling og gennemsnitsindkomster i kommunerne Bo Panduro Befolkningsudvikling og gennemsnitsindkomster i kommunerne VIVE og forfatterne, 2017 e-isbn: 978-87-93626-25-6 Layout: 1508 Projekt:

Læs mere

Kommunernes placering på ranglisten for sygedagpengeområdet, 1. halvår halvår 2018

Kommunernes placering på ranglisten for sygedagpengeområdet, 1. halvår halvår 2018 Kommunernes placering på ranglisten for sygedagpengeområdet, 1. halvår 2018-2. halvår 2018 Kommune Placering Faktisk ydelsesomfang Forventet ydelsesomfang Forskel Ændring i kommunale besparelser Fuldtidspersoner

Læs mere

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk December 2012

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk December 2012 37.383 37.383 35.261 72.644 34.843 30.807 33.777 38.463 46.034 40.037 40.271 42.827 40.985 38.372 107.487 138.294 172.071 210.534 256.568 296.605 336.876 379.703 420.688 459.060 53.444 49.802 45.839 46.149

Læs mere

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Overgange til ungdomsuddannelse

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Overgange til ungdomsuddannelse Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal Overgange til ungdomsuddannelse Publikationen kan hentes på hjemmesiden for Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed: www.oimb.dk Henvendelse om publikationenkan

Læs mere

Ved brev af 30. april 2019 meddelte Udlændingestyrelsen, at landstallet for 2020 blev fastsat til 600 personer.

Ved brev af 30. april 2019 meddelte Udlændingestyrelsen, at landstallet for 2020 blev fastsat til 600 personer. 3. Asylkontor Til Kommunernes Landsforening og Kommunekontaktrådene 29. september 2019 Kommunekvoter for 2020 Ved brev af 30. april 2019 meddelte Udlændingestyrelsen, at landstallet for 2020 blev fastsat

Læs mere

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk September 2012

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk September 2012 37.383 37.383 35.261 34.843 30.807 33.777 38.463 46.034 40.037 40.271 72.644 107.487 138.294 172.071 210.534 256.568 296.605 336.876 53.444 49.802 45.839 46.149 47.913 52.807 59.176 56.703 63.216 127.691

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 138 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 138 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2016-17 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 138 Offentligt MINISTEREN Beskæftigelsesudvalget Folketinget Dato J. nr. 29. november 2016 Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København

Læs mere

Tabel 1: Andel af nystartede elever i grundskolen, der er startet senere end indtræden af undervisningspligten, skoleår 2008/2009 og 2009/2010

Tabel 1: Andel af nystartede elever i grundskolen, der er startet senere end indtræden af undervisningspligten, skoleår 2008/2009 og 2009/2010 Undervisningsudvalget 2017-18 UNU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 361 Offentligt Departementet Afdelingen for Analyse, Grundskole og Internationale Forhold MIN: UNU alm. del - spm. 361 Frederiksholms

Læs mere

Kommunernes placering på ranglisten for kontanthjælpsområdet, 1. halvår halvår 2018

Kommunernes placering på ranglisten for kontanthjælpsområdet, 1. halvår halvår 2018 Kommunernes placering på ranglisten for kontanthjælpsområdet, 1. halvår 2018-2. halvår 2018 Kommune Placering Faktisk ydelsesomfang Forventet ydelsesomfang Forskel Ændring i kommunale besparelser Fuldtidspersoner

Læs mere

Bilag 2: Kommunetabeller. Borgernes tilfredshed med overgange på sundhedsområdet

Bilag 2: Kommunetabeller. Borgernes tilfredshed med overgange på sundhedsområdet Bilag 2: Kommunetabeller Borgernes tilfredshed med overgange på sundhedsområdet Publikationen kan hentes på hjemmesiden for Social- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed: www.simb.dk Henvendelse om

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2013, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en, en videregående og en lang videregående

Læs mere

Klamydiaopgørelse for 2012

Klamydiaopgørelse for 2012 Klamydiaopgørelse for 2012 Opgørelserne over hvor mange klamydiatilfælde, der er fundet i hver kommune skal tolkes med forsigtighed og kan ikke sammenlignes fra kommune til kommune. Der kan nemlig være

Læs mere

Nøgletallene viser for en stor dels vedkommende både niveau og udvikling.

Nøgletallene viser for en stor dels vedkommende både niveau og udvikling. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Nøgletal på skoleområdet KL s bestyrelse har besluttet, at KL skal udarbejde et nyt nøgletalskoncept

Læs mere

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk Februar 2014

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk Februar 2014 47.809 43.807 91.616 45.563 41.264 41.216 44.419 51.006 45.301 44.894 48.516 48.087 44.165 52.188 48.069 100.257 137.179 178.443 219.659 264.078 315.084 360.385 405.279 453.795 501.882 546.047 77.989 69.641

Læs mere

Indsatsen for langvarige kontanthjælpsmodtagere i målgruppen for Flere skal med

Indsatsen for langvarige kontanthjælpsmodtagere i målgruppen for Flere skal med Notat Indsatsen for langvarige kontanthjælpsmodtagere i målgruppen for Flere skal med 8-05-2017 J. Nr. Click here to enter text. VOA / APK KOMMUNEFORDELINGER Kommuneopdelte opgørelser af andel langvarige

Læs mere

Telemedicinsk sårvurdering monitorering af udbredelse

Telemedicinsk sårvurdering monitorering af udbredelse Telemedicinsk sårvurdering monitorering af udbredelse Indledende forklaring Baggrund Regeringen, Danske Regioner og Kommunernes Landsforening (KL) tog i juni 2012 initiativet til et fælles projekt ( National

Læs mere

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Unge uden uddannelse eller beskæftigelse

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Unge uden uddannelse eller beskæftigelse Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal Unge uden uddannelse eller beskæftigelse Publikationen kan hentes på hjemmesiden for Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed: www.oimb.dk Henvendelse om

Læs mere

Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg

Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19 SOU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 112 Offentligt Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg Holmens Kanal 22 1060 København K Telefon 33 92 93 00

Læs mere

CFU s Lønkort for staten pr. 1/

CFU s Lønkort for staten pr. 1/ Side 1 af 10 CFU s Lønkort for staten pr. 1/10-2018 Indholdsfortegnelse 1.0 Grundbeløb... 2 2.0 Aktuelle satser pr. år... 4 3.0 Aktuelle satser pr. måned... 6 4.0 Procentregulering i staten... 8 5.0 Lønrammer

Læs mere

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE NOTAT 18. juni 2007 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget passiv offentlig forsørgelse i lang tid, ind

Læs mere

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk Maj 2014

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk Maj 2014 47.809 43.807 91.616 45.563 41.264 41.216 44.419 51.006 45.301 44.894 48.516 48.087 44.165 52.188 48.069 49.837 46.200 47.201 100.257 137.179 178.443 150.094 219.659 196.294 264.078 243.495 315.084 360.385

Læs mere

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Tilknytning til uddannelse eller beskæftigelse blandt unge med psykisk sygdom

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Tilknytning til uddannelse eller beskæftigelse blandt unge med psykisk sygdom Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal Tilknytning til uddannelse eller beskæftigelse blandt unge med psykisk sygdom Publikationen kan hentes på hjemmesiden for Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed:

Læs mere

PLO Analyse 2/3 af landets læger har nu lukket for flere patienter

PLO Analyse 2/3 af landets læger har nu lukket for flere patienter PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 11. september 2017 PLO Analyse 2/3 af landets læger har nu lukket for flere patienter Hovedbudskaber: Det meste af Nordjylland, det sydlige Sjælland og Lolland-Falster,

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2015-16 L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg udvalg@ft.dk Finn Sørensen (EL) Finn.S@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061

Læs mere

CFU s Lønkort for staten pr. 1/4-2018

CFU s Lønkort for staten pr. 1/4-2018 Side 1 af 10 CFU s Lønkort for staten pr. 1/4-2018 Indholdsfortegnelse 1.0 Grundbeløb... 2 2.0 Aktuelle satser pr. år... 4 3.0 Aktuelle satser pr. måned... 6 4.0 Procentregulering i staten... 8 5.0 Lønrammer

Læs mere

Kommunernes placering på ranglisten for alle ydelser, 2017

Kommunernes placering på ranglisten for alle ydelser, 2017 1 - Rangliste 2017 alle midlertidige ydelser rnes placering på ranglisten for alle ydelser, 2017 Nyborg 1 1.620 1.840 1,1 220-16.300.000 (32) Frederiksberg 2 4.330 5.090 1,1 760-57.300.000 (71) Gladsaxe

Læs mere

Telemedicinsk sårvurdering monitorering af udbredelse

Telemedicinsk sårvurdering monitorering af udbredelse Telemedicinsk sårvurdering monitorering af udbredelse Indledende forklaring Baggrund Regeringen, Danske Regioner og Kommunernes Landsforening (KL) tog i juni 2012 initiativet til et fælles projekt ( National

Læs mere

Personer registreret i RKI register med sager opdelt og rangeret efter bopælsregion

Personer registreret i RKI register med sager opdelt og rangeret efter bopælsregion 15 Personer i RKI register med sager opdelt og rangeret efter bopælsregion Danmark Juli 2014-5,21% Juli 2015-5,15% Juli 2016-4,95% Juli 2017-4,68% Juli 17 Sag-snit Snit beløb diffe- Kode Region ring ring

Læs mere

Udvikling i antal kontanthjælpsmodtagere mv. fra januar 2004 til august 2018

Udvikling i antal kontanthjælpsmodtagere mv. fra januar 2004 til august 2018 jan-4 sep-4 maj-5 jan-6 sep-6 maj-7 jan-8 sep-8 maj-9 jan-1 sep-1 maj-11 jan-12 sep-12 maj-13 jan-14 sep-14 maj-15 jan-16 sep-16 maj-17 jan-18 F A K T A Udvikling i antal kontanthjælpsmodtagere mv. fra

Læs mere

Skatteudvalget L 102 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt

Skatteudvalget L 102 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 L 102 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt 16. januar 2017 J.nr. 16-1389754 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 102 - Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse

Læs mere

Tema 1: Status for inklusion

Tema 1: Status for inklusion Segregeringsgrad Tema 1: Status for inklusion Udvikling i segregeringsgrad januar 2015 - Andelen af segregerede elever i specialklasse på almenskole Pct. Pct. -point Pct. Pct. -point Hele landet 4,7% Hele

Læs mere

PLO Analyse Hver fjerde praktiserende læge er over 60 år

PLO Analyse Hver fjerde praktiserende læge er over 60 år PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION PLO Analyse Hver fjerde praktiserende læge er over 60 år Hovedbudskaber Antallet af praktiserende læger er faldet med næsten 300 læger siden 2007 Èn ud af fire læger er

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2009-10 L 221 Svar på Spørgsmål 25 Offentligt J.nr. 2010-311-0047 Dato: 9. juni 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget L 221 - Forslag til Lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven

Læs mere

Store forskelle i konkurrenceudsættelse på tværs af landets kommuner

Store forskelle i konkurrenceudsættelse på tværs af landets kommuner ANALYSE Store forskelle i konkurrenceudsættelse på tværs af landets kommuner Graden af konkurrenceudsættelse stiger kun ganske langsomt, og der er store forskelle imellem kommuner, både overordnet set

Læs mere

KOMMUNENAVN UDDANNELSE ANTAL

KOMMUNENAVN UDDANNELSE ANTAL Kompetencefondsansøgninger for de enkelte kommuner på HK Kommunals område Godkendte ansøgninger pr. kommune. Fra 1.10.13 til 1.12.15 Alle arbejdsområder samlet "Ikke registreret" og "anden udannelse" er

Læs mere

ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer

ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF Nye tal omkring Indikator for Konkurrenceudsættelse (IKU) der måler hvor stor en del af de konkurrenceegnede

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 227 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 227 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 227 Offentligt 4. marts 2016 J.nr. 16-0151018 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 227 5. februar 2016 (alm.

Læs mere

Bilag: HK s ledighed fordelt på afdelinger

Bilag: HK s ledighed fordelt på afdelinger Bilaget til HK s Ledighedsrapport omfatter ledighedsstatistik fra Statistikbanken og jobindsats.dk opdelt på afdelingerne. Bilaget omfatter følgende tabeller: Tabel 1: Fuldtidsledige(brutto) inden for

Læs mere

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk April 2013

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk April 2013 19.010 24.494 43.504 37.461 80.965 47.542 128.507 54.764 183.271 51.475 234.746 58.173 292.919 65.438 358.357 87.972 446.329 74.407 520.736 73.550 594.286 86.670 680.956 54.254 735.210 54.158 789.368 59.665

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 306 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 306 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 306 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København

Læs mere

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk Januar 2014

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk Januar 2014 59.665 55.599 115.264 59.375 52.613 52.506 53.737 67.354 53.911 49.458 49.296 43.885 44.299 51.577 174.639 227.252 279.758 333.495 400.849 454.760 504.218 553.514 597.399 641.698 93.150 80.945 79.863 70.709

Læs mere

Bekendtgørelse om landets inddeling i skatteankenævnskredse, vurderingsankenævnskredse, skatte- og vurderingsankenævnskredse samt motorankenævnskredse

Bekendtgørelse om landets inddeling i skatteankenævnskredse, vurderingsankenævnskredse, skatte- og vurderingsankenævnskredse samt motorankenævnskredse BEK nr 7 af // (Gældende) Udskriftsdato:. maj 9 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. -7995 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om landets inddeling i skatteankenævnskredse,

Læs mere

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk Juli 2013

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk Juli 2013 19.010 Antal downlån 24.494 43.504 37.461 80.965 47.542 128.507 54.764 183.271 51.475 234.746 58.173 292.919 65.438 358.357 87.972 446.329 74.407 520.736 73.550 594.286 86.670 680.956 54.254 735.210 54.158

Læs mere

Jeg kan derudover oplyse, at ledighedsydelsesmodtagere ikke er forpligtiget til at registrere, hvilke stillingsbetegnelser de søger job indenfor.

Jeg kan derudover oplyse, at ledighedsydelsesmodtagere ikke er forpligtiget til at registrere, hvilke stillingsbetegnelser de søger job indenfor. Beskæftigelsesudvalget 2018-19 BEU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 88 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg lov@ft.dk Leif Lahn Jensen Leif.Jensen@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden

Læs mere

Notat 10. juli 2017 DPN/MSB / J-nr.: /

Notat 10. juli 2017 DPN/MSB / J-nr.: / Notat 10. juli 2017 DPN/MSB / J-nr.: 211808 / 2409759 Store ændringer i liggetiderne på boligmarkedet I store dele af landet var liggetiderne lavere i de første seks måneder af 2017 i forhold til sidste

Læs mere

Statistik for anvendelsen af ereolen August 2014

Statistik for anvendelsen af ereolen August 2014 43.885 44.299 59.665 55.599 52.613 52.506 53.737 49.458 49.296 53.911 51.577 48.324 47.469 47.228 44.013 48.410 50.280 59.375 67.354 65.078 93.150 80.945 79.863 70.709 71.628 75.220 82.182 83.015 100.758

Læs mere

Faktaark til RKI analyse

Faktaark til RKI analyse Faktaark til RKI analyse 1. Antal personer i RKI registret 2. Antal registrerede fordelt på regioner og kommuner 3. Top 10 over kommuner med hhv. flest og færrest registrerede 4. Antal registrerede fordelt

Læs mere

Deskriptiv analyse: Udviklingen i antal overførselsmodtagere og ledige det seneste år fordelt på kommuner

Deskriptiv analyse: Udviklingen i antal overførselsmodtagere og ledige det seneste år fordelt på kommuner Analyseenheden Deskriptiv analyse: Udviklingen i antal overførselsmodtagere og ledige det seneste år fordelt på kommuner April 2019 Lønmodtagerbeskæftigelsen har aldrig været højere i Danmark, end den

Læs mere

Fordeling af supportberettigede brugere til teknisk support i Aula. Fælles antal for dagtilbud og skole. Central service desk håndterer fejlmeldinger

Fordeling af supportberettigede brugere til teknisk support i Aula. Fælles antal for dagtilbud og skole. Central service desk håndterer fejlmeldinger NOTAT Fordeling af supportberettigede brugere til teknisk support i Aula Det er kommunerne selv, der skal stå for den primære support i forbindelse med Aula. I tilfælde af tekniske fejl kan man dog naturligvis

Læs mere

Telemedicinsk sårvurdering monitorering af udbredelse

Telemedicinsk sårvurdering monitorering af udbredelse Telemedicinsk sårvurdering monitorering af udbredelse Indledende forklaring Baggrund Regeringen, Danske Regioner og Kommunernes Landsforening tog i juni 2012 initiativet til et fælles projekt ( National

Læs mere

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, april 2019

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, april 2019 34.394 35.023 38.228 37.942 47.728 53.170 50.393 49.616 52.016 66.091 60.725 59.585 63.119 62.115 57.893 60.626 59.544 58.175 52.922 53.367 54.256 65.856 54.212 55.637 57.864 53.842 48.524 57.270 58.219

Læs mere

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk Maj 2014

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk Maj 2014 59.665 55.599 115.264 59.375 52.613 52.506 53.737 67.354 53.911 49.458 49.296 43.885 44.299 51.577 48.324 99.901 47.469 47.228 44.013 174.639 147.370 227.252 194.598 279.758 238.611 333.495 400.849 454.760

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2011 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2011 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2011 på kommuneniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Dette bilag indeholder én tabel. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2011, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en ungdoms

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2015 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2015 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2015 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2015, der forventes at opnå mindst en ungdoms, en erhvervskompetencegivende, en videregående

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del Bilag 116 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del Bilag 116 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 116 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Ministeren Frederiksholms Kanal

Læs mere

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 122 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 122 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2016-17 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 122 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København

Læs mere