OMSORGSSVIGT. Afsluttende eksamen i Psykologi. Januar Morteza Ahmadi. Hold 05 S C. Vejleder: Hans Linstad. Jydsk pædagog seminarium

Transkript

1 1 OMSORGSSVIGT Afsluttende eksamen i Psykologi Januar 2008 Morteza Ahmadi Hold 05 S C Vejleder: Hans Linstad Jydsk pædagog seminarium

2 2 Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse.. 2 Indledning.. 3 Problemformulering..4 Metode 4 Omsorgssvigt..4 Hvilke konsekvenser kan omsorgssvigt have for børn?...6 Pædagogens rolle.8 Konklusion..9 Litteraturliste..11.

3 3 Indledning Forældrene, eller i givet fald værgen, har hovedansvaret for barnets opdragelse og udvikling. Barnets tarv skal for dem komme i første række. 1 Sådan står der skrevet i FN`s børnekonvention, artikel 18, stk. 1, men der er langt fra alle børn, der vokser op under disse vilkår. Selv om de fleste børn i Danmark har en opvækst, der er præget af omsorg og tryghed, er det absolut ikke en selvfølgelighed for alle børn. Omsorgssvigt er et begreb, som er kommet i fokus, siden de første gang blev introduceret i Danmark i Man er siden da blevet opmærksom på, at omsorgssvigt er et udbredt problem, som er en realitet for mange børn i gennem deres opvækst. Det er ikke muligt at få et nøjagtigt tal på, hvor mange børn det drejer sig om, da man ikke har kendskab til alle tilfældene, men det antages i dansk forskning, at omkring 15 % af den samlede børnegruppe i alderen 0-16 år, er i risikozonen, og højst sandsynligt vil få så store problemer, at de på et tidspunkt vil komme i kontakt med hjælpe og behandlersystemet. 3 I FN`s børnekonvention, artikel 19, stk. 1, står videre, at det statens opgave at træffe alle passende forholdsregler til beskyttelse af barnet mod alle former for fysisk eller psykisk vold, skade eller 1 Citat: FN`s bornekonvention. Artikel 18. Stk Halse, John Aasted Bristet barndom 3 Halse, John Aasted Omsorgssvigt

4 4 misbrug, vanrøgt eller forsømmelig behandling, mishandling eller udnyttelse, herunder seksuelt misbrug, medens barnet er i forældrenes, værgens eller andre personers varetægt. 4 De seneste tal fra Danmarks Statistik viser, at der er i 2005 var , der var anbragt uden for hjemmet. 5 Mange af disse børn har været udsat for omsorgssvigt, og er mærket af det psykisk. Det er børn, der ikke har fået den omsorg og kærlighed de har haft brug for, og nogle har også været udsat for fysiske overgreb. Disse børn har ikke haft den samme mulighed for at udvikle sig psykisk som andre børn, og derfor er mange af de børn, der er anbragt på døgninstitutioner skadet i deres selvfølelse. Som pædagog studene synes jeg, at det er vigtigt at lære hvordan man som pædagog kan arbejde med omsorgssvigtede børn, for at give dem de bedste forudsætninger for at udvikle deres selvfølelse. Problemformulering Hvad er omsorgssvigt? Hvilke konsekvenser kan omsorgssvigt have for børn og unge? Hvilken rolle har pædagogen i arbejdet med omsorgssvigt? Metode Jeg har valgt at se på, hvad omsorg er, hvilke følger det kan få for børn og unge der udsættes for omsorgssvigt i deres opvækst. Dette finder jeg relevant at undersøge, for at uddybe min forståelse af, hvilken baggrund disse børn og unge har, og hvad der er vigtigt at lægge vægt på, når man som pædagog arbejder med disse børn på døgninstitution. Jeg vælger at starte opgaven med at definere begreberne omsorg og omsorgssvigt, for at klargøre, hvad der ligger i begreberne, og for at give et billede af den opvækst de unge har haft. Jeg vil sætte fokus på de psykiske følger for barnet, og finder frem til, hvordan barnets selvfølelse bliver påvirket af at blive udsat for omsorgssvigt, og hvordan man som pædagog kan være med til at stimulere og udvikle barnets selv. Jeg har belyst vigtigheden for pædagogens faglige og personlige kompetencer i arbejde med 4 Citat: FN`s bornekonvention. Artikel 19. Stk

5 5 omsorgssvigtede unge, i forhold til at være medvirkende en positiv udvikling af de unges selvfølelse. Omsorgssvigt For at få en forståelse for hvad omsorgssvigt er, har det været nødvendigt for mig at få en defineret hvad god omsorg er. Omsorg betegner en særlig relation mellem mennesker, hvor det ene menneske rette sin opmærksomhed mod det andet og handler på en måde, som dette menneske har brug for, og som tjener dets velbefindende. Det grundlæggende ved al omsorg betyder i praksis at have omtanke for andre menneske, så der vises det opmærksomhed, lydhørhed og indfølingsevne. 6 Omsorg har 4 niveauer: 7 1. Fysisk pleje (mad, påklædning, bleskift, beskyttelse mod kulde og fare osv.). Modsætningen kaldes fysisk omsorgssvigt. 2. Følelsesmæssig omsorg: at være aktiv lydhør over for barnets signaler og følelsesmæssige behov, at tage initiativ til udveksling af positive følelsessignaler, at kunne rumme barnet, at kunne holde af barnet som det er, og ikke som man ønsker, at det skal være. Modsætningen kaldes følelsesmæssig eller psykisk omsorgssvigt. 3. Pædagogisk omsorg: invitation til deltagelse i fælles aktiviteter, der efterhånden udvikler sig fra fællesstyret til selvstyret aktivitet, hvor den voksne trækker sin styring af aktiviteten tilbage i takt med, at barnet bliver dygtigere. Modsætningen er pædagogisk omsorgssvigt. 4. At lade barnet i fred, når det har brug for det. Modsætningen er omklamring eller overdirigering eller overdreven iscenesættelse. Der findes forskellige former og grader af omsorgssvigt. Det er ikke alle former for omsorgssvigt der er synlige, som for eksampel fysisk mishandling, og derfor kan det være svært at bedømme, hvilke børn der er udsat for omsorgssvigt. Psykologen Else Christensen udarbejdede i 1992 en rapport for Socialforskningsinstituttet om omsorgssvigt. Her skelner hun imellem fire forskellige former for omsorgssvigt: Aktivt fysisk omsorgssvigt 6 Psykologisk Pædagogisk ordbog 7 B. Olsen, Flemming (red.): Kulturen og det sociale liv

6 6 Barnet udsættes for voldelige handlinger og påføres tilsigtet smerte eller skade fra forældre eller nære voksne. Det kan for eksempel være brud på arme og ben, forbrænding, slag, kvælningsforsøg, forgiftning og seksuelle overgreb. 8 Denne form for omsorgssvigt er den mest synlige, og derfor også den der har fået mest opmærksomhed tidligere. Passivt fysisk omsorgssvigt Barnet udsættes for utilsigtet smerte og ubehag. Barnet efterlades måske alene i længere tid af gangen, får ikke den rigtige ernæring, er klædt forkert i forhold til årstiden, får ikke skiftet ble jævnligt, og kommer ikke til lægen, når det er nødvendigt. Der føres ikke tilsyn med barnet, og barnet får måske lov til at lege farlige steder, og kan komme i kontakt med kemikalier og medicin. 9 Denne form for omsorgssvigt er ifølge Else Christensens rapport en af de relativt hyppigst forekommende, hvor sundhedsplejersker observerer tegn på generel mangel på omsorg for barnets fysiske velfærd. 10 Aktivt psykisk omsorgssvigt Her kan der være tale om at barnet udsættes for nedværdigende handlinger fra forældrene eller nære voksne. Barnet kan være udsat for trusler om vold eller nedgøres måske verbalt, og får at vide at det ikke er noget værd og ikke duer til noget. 11 Der kan også være tale om, at barnet i perioder holdes indespærret, og dermed udelukkes fra kontakt med andre voksne og børn. Barnet ignoreres måske af forældrene, og dets behov bliver mødt med fjendtlighed. Det kan også dreje sig om, at barnet passes af et stort antal skiftende eller tilfældige voksne eller søskende. 12 Passivt psykisk omsorgssvigt Barnet bliver understimuleret på grund af forældrenes manglende evne til at give følelsesmæssig omsorg. De magter måske ikke forældrerollen på grund af for eksempel svag begavelse, alkoholog stofmisbrug eller en psykisk sygdom. Barnet kan her komme til at fungere som forælder for forældrene. Her er der ikke tale om, at forældrene bevidst er ude på at skade barnet. 13 Barnet har måske overværet voldelige handlinger i hjemmet og passes ofte af voksne, der er påvirket af alkohol eller stoffer. Barnets dagligdag er præget af uforudsigelighed. Forældrene er 8 Halse, John Aasted(2002). Omsorgssvigt 9 Halse, John Aasted(2002). Omsorgssvigt 10 Christensen, Else(1992). Omsorgssvigt 11 Halse, John Aasted(2002) Omsorgssvigt 12 Christensen, Else(1992) Omsorgssvigt 13 Halse, John Aasted(2002) Omsorgssvigt

7 7 ikke i stand til at læse og reagere på barnets behov og signaler, og kan ikke tilsidesætte deres egne behov til fordel for barnets. Barnet bliver ofte afvist følelsesmæssigt af forældrene. Det er ifølge Else Christensens undersøgelse, denne form for omsorgssvigt der er den hyppigst forekomne, men samtidig også den, hvor det kan være sværest at identificere overgangen mellem det almindelige og det skadelige. 14 Denne form for omsorgssvigt kan også forekomme i familier, hvor forældrene er meget optaget af karriere eller på andre måder er optaget af egne problemer som for eksempel skilsmisse. 15 Omsorgssvigt er et meget bredt begreb, og kan ikke altid inddeles så skarpt som disse kategorier. Ofte er de forskellige kategorier blandet sammen, så de fysiske og psykiske omsorgssvigt følges ad. Hvilke konsekvenser kan omsorgssvigt have for børn? Omsorgssvigt i høj grad påvirker barnets opvækst, og der er noget, der kan komme til at præge barnets hele livet. Det er dog meget forskelligt, hvordan børn reagerer på omsorgssvigt. Dette afhænger i høj grad af barnets psyke og modstandskraft, og graden af omsorgssvigtet. Hvis barnet har været udsat for et meget langvarigt omsorgssvigt, og ikke har haft et netværk af andre omsorgsfigurer kan barnet være mærket for livet, og følgerne kan være enorme. 16 Ifølge Erikson er det i barnets første leveår, at det udvikler en oplevelse af tillid eller mistillid til omverdenen. Dette afhænger af om barnet får tilfredsstillet sine følelsesmæssige og fysiske behov. Hvis et barn udsættes for omsorgssvigt i det første leveår, vil det udvikle en utryg tilknytning til sine forældre, og dermed også have svært ved at udvikle en tryg tilknytning til andre. Det vil være påvirket af de oplevelser og erfaringer det har fra samværet med forældrene, og vil udvikle et negativt syn på omverdenen og sig selv. 17 Barnet spejler sig i sine forældre, og er derfor afhængig af forældrenes reaktioner i forhold til, hvilken selvopfattelse barnet får. Hvis barnet vokser op i en familie, hvor det gang på gang får at vide, at det ikke er noget værd og ikke er elsket, mister barnet troen på sig selv, og vil sandsynligvis udvikle et negativt selvbillede. Børn der vokser op under disse forhold vil have stor 14 Christensen, Else(1992) Omsorgssvigt 15 Halse, John Aasted(2002) Omsorgssvigt 16 Halse, John Aasted(2002) Omsorgssvigt 17 Killen, Kari(1996) Omsorgssvigt er alles ansvar

8 8 risiko for at blive skadet på deres jeg udvikling, og deres evne til at komme i positiv kontakt med andre mennesker og have tillid til omverdenen vil forringes. 18 Omsorgssvigt er med til at hæmme både barnets fysiske og psykiske udvikling. Fysisk omsorgssvigt i barnets første fire leveår, kan få alvorlige følger for barnets udvikling. Barnet kan få problemer med balancen, gangforstyrrelser, dårlig finmotorik og blive hyperaktivt. Skolemæssigt kan dette give sig udtryk i læse- og skrivevanskeligheder og sprogforstyrrelser. Barnets vil ofte have en negativ indstilling til fysisk aktivitet, og vil derfor hæmmes i sin psykomotoriske udvikling. 19 Barnet vil ikke opleve glæden ved legen og kreativiteten, og lærer derfor ikke igennem deres kropslige udfoldelse, som andre børn gør. Omsorgssvigtede børn har ikke altid overskuddet til at være fysisk aktive, og man kan ofte opleve, at de er meget passive fysiske. Mange omsorgssvigtede børn bliver let distraherede, mangler udholdenhed og lider af koncentrationsbesvær. Omsorgssvigtede børn er ofte mere syge end andre børn, og den fysiske sundhed spiller ind på barnets udvikling. 20 Pædagogens rolle Når man arbejder med omsorgssvigtede unge, er det vigtigt at forstå, at det drejer sig om nogle børn, der har haft en rigtig svær opvækst, og som derfor har taget skade i deres evne til at stole på folk og knytte sig til dem. Den vigtigste opgave for pædagogen er, at vise de unge, at man er der for dem, og at de kan have tillid til, at man ikke svigter dem. Det er vigtigt at få skabt en god relation til dem, så der kan blive skabt en tilknytning på længere sig. Det er vigtigt at gøre sig klart, at dette ikke sker fra den ene dag til den anden, og det er nødvendigt at vise de unge, at det ikke behøver at være farligt at knytte sig til andre mennesker. Det vigtigste aspekt i denne forbindelse er, at pædagogen er omsorgsfuld. Derfor mener jeg også, at det er en nødvendighed, at pædagogen brænder for arbejdet med disse unge, da det kræver ægte engagement og følelser at kunne involvere sig i deres liv. Det kræver, at man viser sin personlighed og er empatisk som person. Pædagogen skal være god til at læse de unges signaler, så de ikke presser dem ud i situationer, hvor de ikke kan bunde, og hvor de mister modet. I denne forbindelse er det nødvendigt, at 18 Christensen, Else(1992) Omsorgssvigt 19 Halse, John Aasted(2002) Omsorgssvigt 20 Killen, Kari(1996) Omsorgssvigt er alles ansvar

9 9 pædagogen har et godt kendskab til de unges baggrund, og til hvad denne baggrund har sat af spor hos de unge. For at kunne hjælpe de unge til optimal udvikling, er det vigtigt at pædagogen kender sine egne begrænsninger. Det nytter ikke, at man bruger sig selv i en situation, som man ikke har kendskab til, og hvor man overskrider sine egne grænser. Her er det vigtigt, at pædagogerne bruger hinanden og deres forskelligheder, og vender det til noget positivt. Alle har forskellige evner, og i en personalegruppe er det kun en fordel, hvis alle kan bidrage med noget forskelligt over for de unge. Nogle er meget omsorgsfulde, andre er friluftsmennesker mens andre er meget kreative, og det er vigtigt at supplere hinanden, så de unge får mest muligt ud af pædagogernes forskellige kompetencer. Det er vigtigt, at de faglige og de personlige kompetencer hele tiden følges ad og supplerer hinanden. Den faglige viden og erfaring skal bringes med ind i den personlige relation, så pædagogen kan fastholde den faglige forståelse af sin opgave i relationen til barnet. Der er konstateret en lav selvfølelse hos mange børn med omsorgssvigt. 21 Bl. A. fordi de altid er blevet vurderet udefra deres handlinger. Barnet har sjældent haft oplevelsen af at være i orden, bare for den det er. En vigtig rolle for pædagogen er derfor, at styrke selvfølelsen ved at støtte barnet i at det er i orden, bare for den det er. Jeg mener at empatien er en betydningsfuldt egenskab, som pædagogen skal indeholde. Det er vigtigt, at man har forståelse for hele situationen omkring barnets nære netværk, for at man kan få an helhedsforståelse for barnets situation. Konklusion Der findes mange former for omsorgssvigt, alle har dog det til fælles, at det drejer sig om mangel på erkendelse af og respekt for barnets behov, om afvisning og ligegyldighed. Hvis barnet tidligt i sin opvækst bliver udsat for omsorgssvigt fra sine forældre, kan dette påvirke evnen til tilknytning senere i livet. Barnet vil udvikle en oplevelse af mistillid til omverdenen, og barnets selvfølelse vil blive påvirket i kraft af de svigt, det har oplevet. Barnet vil ofte være i konflikt med sine omgivelser, og vil kun sjældent vise tegn på skyld, skam og ansvar. Det vil have svært ved at koncentrere sig, og vil ofte springe fra ting til ting og fra person til person, uden at fordybe sig. Barnet mangler mønstre for kontakt, tale og følelser, hvilket medfører at barnet ofte har svært ved selvbeherskelse, og derfor kan have en udadreagerende adfærd. Dette medfører at andre børn vælger dem fra, og barnet vil derfor gå glip af legen og mister muligheden for derigennem at udvikle sine kompetencer. Barnet har svært ved at tackle følelsesmæssige krav, og vil i sådanne situationer kunne reagere med en følelse af kaos. 21 Killen, Kari. Omsorgssvigt er alles ansvar

10 10 En negativ selvfølelse kan resultere i, at barnet eller den unge får svært ved at klare sig i livet, og det er derfor vigtigt at gribe ind over for omsorgssvigt så tidligt i barnets liv som muligt. Med en pædagogisk indsats og nye omsorgspersoner, er det muligt at hjælpe barnet eller den unge til at udvikle en mere positiv selvfølelse. Dette kræver, at pædagogen har tilegnet sig de nødvendige kompetencer, og forstår at udnytte dem optimalt. Der findes ikke én måde, som kan betegnes som den eneste rigtige pædagogiske handlemåde. Hver institution har sin pædagogik og alle pædagoger har hver deres personlighed, og kan bidrage på hver deres måde. Det er en forudsætning, at pædagogen er både faglig og personlig kompetent til arbejdet med omsorgssvigtede børn og unge, og at pædagogen formår at lade disse kompetencer supplere hinanden. Nogle af de kompetencer man ikke kan komme uden om, er evnen til indlevelse, omsorg og relationsdannelse. Det er vigtigt at disse børn og unge, som har oplevet store svigt i deres barndom, får tilliden tilbage og dermed evnen til tilknytning. Pædagogen skal bruge sig selv i sit arbejde med børnene, og være ærlig i det hun/han gør. Empati er en forudsætning for, at tilknytning kan finde sted, og rummelighed er en vigtig faktor, da pædagogen skal kunne rumme alle typer børn og unge. Som grundlag for forståelsen af børnenes og de unges adfærd, tanker og følelser skal pædagogen være i besiddelse af en grundlæggende viden om børns udvikling, omsorgssvigt og følgerne af dette. Pædagogen skal samtidig have et kendskab til det enkelte barn og dets opvækst, da det er vigtigt at behandle børnene ud fra det sted, de befinder sig udviklingsmæssigt.

11 11???!!! Litteraturliste Christensen, Else (1992). Omsorgssvigt?. København: Socialforskningsinstituttet. Halse, John Aasted (2001). Bristet barndom: - om truede børn og deres familier. (1. udg.). Vedbæk: Pædagogisk Psykologisk Forlag. Halse, John Aasted (2002). Omsorgssvigt: hvorfor, hvad gør vi? (2. udg.). Valby: Børns Vilkår. Killén, Kari (1996). Omsorgssvigt er alles ansvar. (2. udg.). København: Hans

12 12 Reitzels Forlag A/S. B.Olsen, Flemming(red.) (2007). Kulturen og det sociale liv: psykologifagets grundbog (1. Udgave, 1. Oplag) Rasborg, Lars. Miljøterapi med børn og unge (2007), akademisk forlag (2. Udgave 1. Oplag) Hjemmeside Danmarks Statistik. På internettet: FN s børnekonvention. På internettet: