Borgerinddragelsen øges

Transkript

1 Borgerinddragelsen øges men hvorfor skal en kommune inddrage civilsamfundet? Danske Ældreråd THOMAS P. BOJE INSTITUT FOR SAMFUNDSVIDENSKAB OG ERHVERV ROSKILDE UNIVERSITET DEN 8. MAJ 2018

2 Indhold Hvorfor den store interesse for borgerinddragelse og civilsamfund? De civile organisationers rolle i samfundet Medborgerskabet og dets forskellige former Motiver til at være frivillig og hvem er det Vilkårene for borgerdeltagelse Den demokratiske betydning af borgerdeltagelse DANSKE ÆLDRERÅD - CIVILSAMFUND OG BORGERE - THOMAS P. BOJE 2

3 Behov for øget inddragelse af borgere Manglende folkelig deltagelse i den demokratiske proces, Vanskeligt at opfange behov og ønsker blandt de sociale grupper, Beslutningsprocesser bliver stadig mere bureaukratiske og Voksende ulighed og forskellighed i velfærdssamfundet. Derfor Nødvendigt at aktivere borgerne, som ved hvad der skal gøres Brug for nye former for deltagelse for at få grupper, som ikke er aktive, med Borgerne skal inddrages i beslutningsprocesserne hele vejen fra ide til realisering DANSKE ÆLDRERÅD - CIVILSAMFUND OG BORGERE - THOMAS P. BOJE 3

4 De civile organisationer har mange rolle Fremskaffelse af sociale serviceydelser oftest i samarbejde eller som supplement til den offentlige sektor Rådgivning og vejledning af borgere - advocacy Deltager i den politiske beslutningsproces Vagthund uden for det politiske system som forsvarer af borgernes sociale rettigheder DANSKE ÆLDRERÅD - CIVILSAMFUND OG BORGERE - THOMAS P. BOJE 4

5 Eksempler på borgerinitiativer Hedensted: Dialog mellem kommune og lokalsamfund har skabt en række lokale initiativer. Faaborg-Midtfyn: Lokale samfund har taget initiativ til etablering af lokale blade, overtaget serviceopgaver mv. Vækst i Gislev Aarhus: Borgerinitiativer Sager der samler København: Borgergruppen Medborgerne.Dk DANSKE ÆLDRERÅD - CIVILSAMFUND OG BORGERE - THOMAS P. BOJE 5

6 Hvorfor fokus på frivillighed og civilt engagement Det civile samfund / nonprofit sektoren Forbinder borgere med staten / kommunen. Kollektiv aktør modvægt til individualisme Kreativ indsats modvægt til bureaukrati Alternativ til den økonomisk rationalitet og regeldominans Et aktivt civil samfund nødvendigt for at skabe fornyelse, sikre dialog mellem borger og myndigheder. Hvilken rolle kan ældrerådene have i forhold til at sikre dialog / inklusion af borgere / kamp mod ensomhed DANSKE ÆLDRERÅD - CIVILSAMFUND OG BORGERE - THOMAS P. BOJE 6

7 Forudsætninger for dialog og sammenhængskraft Skal civilsamfundet gennem dialog og sociale relationer sikre, at borgerne bliver knyttet til fællesskabet - da må bestemte forudsætninger være til stede lighed i økonomiske og sociale ressourcer anerkendelse og respekt for sociale og kulturelle forskelle evne til at tage åbne dialoger være i konflikt og respekt for modsatte interesser sikre at mindretals rettigheder tilgodeses Dette er langt fra altid tilfældet stort set alle former for civile organisationer er både inkluderende og ekskluderende. DANSKE ÆLDRERÅD - CIVILSAMFUND OG BORGERE - THOMAS P. BOJE 7

8 Medborgerskabets forskellige former Medborgerskabet og deltagelse og det kan antager forskellige former: Det ordinære hverdags-medborgerskab de daglige rutiner og omsorg for familie, naboer og lokalsamfund Det aktive medborgerskab tage del i det politiske liv og være involveret i frivilligt arbejde Det inkluderende medborgerskab inkluderer marginale grupper i samfundet kvindekampen, støtte og kamp for integration af etnisk minoriteter Det aktivistiske medborgerskab omformulerer de sociale, økonomiske og politiske vilkår for det sociale liv kamp for ændring af samfundet DANSKE ÆLDRERÅD - CIVILSAMFUND OG BORGERE - THOMAS P. BOJE 8

9 Sådan burde borgerdeltagelse være Bør indgå i en social og organisatorisk sammenhæng sikre at fællesskabet udvikler sig, Ideelt danner borgerne frivillige og brugere - egne netværk og bliver selvhjulpne, De civile organisationer bør være initiativtager, organisator og vagthund forsvarer af borgernes rettigheder og formidler af borgernes behov, Drives af lyst og glæde ikke gøres til rutine og pligt, At ophæve skellet mellem frivillig og bruger. DANSKE ÆLDRERÅD - CIVILSAMFUND OG BORGERE - THOMAS P. BOJE 9

10 Virkeligheden er anderledes I de fleste civile organisationer og sociale netværk møder vi især personer, som ligner os selv Vi organiserer os efter principper og holdninger, hvor vi kan varetage egne interesser De færreste civile organisationer arbejder for det fælles bedste Man søger at være a-politisk i det frivillige arbejde Over halvdelen af foreningerne angiver ingen værdi eller ideologi som grundlag for deres arbejde DANSKE ÆLDRERÅD - CIVILSAMFUND OG BORGERE - THOMAS P. BOJE 10

11 Om at forme fællesskabet gennem deltagelse... Alle har evne til at være selvstændige, selv ganske almindelige mennesker - Enhver er i stand ikke blot at kontrollere sig selv og tage ansvaret for sit eget liv, men også til at styre sine omgivelser og være med til i samarbejde med andre at forme det fælles liv. Evnen til at styre sit eget liv er en forudsætning for det enkelte menneskes frihed og udvikling (M. Jelved) Hvordan udvikler vi et deltagende og forpligtende fællesskab på arbejdspladsen, i institutionerne, i forvaltningen og i de civile organisationer? DANSKE ÆLDRERÅD - CIVILSAMFUND OG BORGERE - THOMAS P. BOJE 11

12 Frivillighedens karakter og udvikling - I Andel af frivillige som er organiseret i foreninger er i Danmark er faldende. Den individuelle frivillighed er steget markant. Fra foreningsfrivillighed til sag-orienteret individuelt engagement Mange af de frivillige aktiviteter bliver alene organiseret via de sociale medier. Stigende ulighed i hvem der er frivillige høj for lang uddannelse, beskæftigede og ældre, mens unge børnefamilie og lavt uddannelse er på tilbagegang Samme eller stigende andel af frivillige, men man arbejder færre timer frivilligt end tidligere DANSKE ÆLDRERÅD - CIVILSAMFUND OG BORGERE - THOMAS P. BOJE 12

13 Frivillighedens karakter og udvikling - II Omkring halvdelen af alt frivilligt arbejde lægges inden for kultur, idræt og fritid Velfærdsområdet uddannelse, social og sundhed fylder meget økonomisk, men kun det sociale område er karakteriseret ved en betydelig frivillig indsats De sektorer hvor frivilligheden er i vækst er bolig og lokalsamfund, religion og andet (for ældre er den sociale indsats voksende) Andre sektorer, hvor frivilligheden er faldende er faglige organisationer, miljø og naturorganisationer, politiske organisationer, internationale organisationer her er typisk sket en professionalisering. Der er på velfærdsområdet primært sket en kommunalisering i Danmark, mens der f. eks. i Sverige er sket en privatisering af serviceproduktionen DANSKE ÆLDRERÅD - CIVILSAMFUND OG BORGERE - THOMAS P. BOJE 13

14 Hvorfor aktiv ikke altruisme men hvad så? Ønske om at indgå i sociale sammenhænge Bruge sine evner og færdigheder Skabe opmærksomhed om en sag Grænserne for borgerdeltagelse / frivillighed flytter sig hele tiden vigtigt at det er medborgerne som sætter betingelserne og definerer rammerne ikke systemet (kommunen eller organisationen) DANSKE ÆLDRERÅD - CIVILSAMFUND OG BORGERE - THOMAS P. BOJE 14

15 Hvordan får borgerdeltagelse større effekt? At knytte aktiviteterne til borgernes aktuelle sociale vilkår At forankre aktiviteterne i borgernes bolig-sociale omgivelse At borgerinddragelse understøttes af en velfungerende infrastruktur At sikre at det er borgerne som på egne præmisser etablerer og organiserer aktiviteterne Støtte fra professionelle skal være opstartshjælp og være begrænset Udvikle styrings og ledelsesstrukturer, som er kontrolleret af frivillige og brugere i fællesskab DANSKE ÆLDRERÅD - CIVILSAMFUND OG BORGERE - THOMAS P. BOJE 15

16 Begrænsninger Grænse for, hvor meget borgerne kan og skal løfte, Borgerdeltagelsen skal gror nedefra og ikke være bundet af regler, krav, arbejdstider, forventninger etc. Derfor snævre grænser for hvad frivillige kan påtage sig, Man kan / skal ikke stille de samme krav til en frivillig, som man kan til en offentligt ansat. DANSKE ÆLDRERÅD - CIVILSAMFUND OG BORGERE - THOMAS P. BOJE 16

17 Nogle centrale spørgsmål til diskussion Skal der overhovedet inddrages borgere i arbejdet med udsatte sociale grupper? Hvis ja hvordan sikres det at borgernes ønsker / behov bliver styrende for aktiviteterne? Hvad skal arbejdsdelingen mellem professionelle og borgerne være? Hvordan er det muligt demokratisk at involvere borgerne i arbejdet med udsatte sociale grupper? Er inddragelse af borgerne en spare-øvelse eller er det et bidrage til inklusion og medbestemmelse? Hvordan er det muligt at sikre kontinuitet og forankring i borgere-initierede aktiviteter? DANSKE ÆLDRERÅD - CIVILSAMFUND OG BORGERE - THOMAS P. BOJE 17

18 Tak for opmærksomhed Fortsat en god dag Yderligere overvejelser og dokumentation kan opnås i Thomas P. Boje Civilsamfund, medborgerskab og deltagelse Hans Reitzels Forlag 2017 DANSKE ÆLDRERÅD - CIVILSAMFUND OG BORGERE - THOMAS P. BOJE 18