KRÆFT FAKTA OG FOREBYGGELSE
|
|
- Egil Christensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 KRÆFT FAKTA OG FOREBYGGELSE
2 Kræft - en folkesygdom Omkring danskere rammes hvert år af kræft. Sygdommen er kendetegnet ved, at en enkelt eller flere celler begynder at dele sig, uden at kroppen kan styre det. Kræftcellerne vokser og spredes, samtidig med at de ødelægger de normale celler. Det tager ofte flere år for en kræftsygdom at udvikle sig. Det betyder, at der kan gå mange år, før en eventuel kræftsygdom viser sig. Det kan gøre det svært at forstå, at forebyggelse nytter. 2 Udgiver: Sundhedsstyrelsen Center for Forebyggelse Islands Brygge København S Redaktion: Jan Andreasen, Lars Christensen, Regitze Siggaard, Peter Torsten Sørensen, Dorthe Halkjær, Anne Weimar. I samarbejde med Dansk selskab for almen medicin (DSAM) og Praktiserende Lægers Organisation (P.L.O.) Foto: Joachim Rode Layout: Peter Dalsgaard Tryk: Athene Grafisk ApS Sundhedsstyrelsen 2005
3 Et sundt liv Rygning forkorter livet og kan være årsag til kræft. I gennemsnit lever rygere ca. otte år kortere end ikke-rygere. Det gode er dog, at rygestop bedrer helbredet og forlænger livet - selv hos dem, der har røget i mange år. Det har også betydning med sund mad, hvis kræft skal forebygges. Spis rigeligt med frugt og grønt. Samtidig bør maden ikke indeholde for meget fedt. Det nytter at forebygge, og hvis vi alle levede et sundere liv, ville ti procent færre dø af kræft. Flere løsninger Hvis vi alle øger vores fysiske aktivitet og generelt lever sundere, vil flere kræftsygdomme kunne forebygges. Kræft er en meget alvorlig sygdom. Det er derfor vigtigt, at du selv er aktiv for at forebygge, at sygdommen udvikler sig. For eksempel er solens stråler en risikofaktor, vi kan gøre noget ved. Hvis vi er for længe og for ofte i solen, øges risikoen for modermærkekræft. Flere helbredes I dag er der flere, der overlever og bliver raske efter en kræftsygdom end tidligere. Men det dækker imidlertid over store forskelle, idet nogle kræftformer er mere alvorlige end andre. 3
4 Det er muligt at forebygge kræft Hvert år dør ca danskere af kræft. Det svarer til 41 hver dag og en fjerdedel af samtlige dødsfald herhjemme danskere får hvert år kræft som følge af rygning. I Danmark er antallet af nye kræfttilfælde steget fra godt 9000 årligt i 1940 erne til i dag. Vaner er svære at ændre. Din læge kan imidlertid hjælpe dig, blandt andet ved at henvise til rygestopkurser, motion og diætist. Kræft er en sygdom, mange bekymrer sig om og frygter. Især hvis et familiemedlem eller en kollega er syg af kræft. Nogle har svært ved at sige til lægen, at de er bekymrede. Derfor klager de i stedet over fysiske symptomer. Det er de færreste, der i den situation rent faktisk har kræft. Det er imidlertid en god måde til at begynde at tale om, hvad der kan gøres for at undgå sygdommen. Livsstilens betydning Du kan selv gøre noget for at mindske risikoen for at få kræft. Rygestop har stor betydning for at forebygge visse kræftformer - ikke mindst lungekræft. Ved ikke at ryge kan hvert fjerde af alle kræfttilfælde hos mænd undgås - for kvinder er det hvert syvende. Sund mad er også væsentligt. Det er ikke et enkelt element i maden, der har størst betydning, men den måde maden er sammensat på. Det tilrådes at spise mindst 600 gram frugt og grønt om dagen samt mindre fedt. Derudover bør du være fysisk aktiv en halv time dagligt og undgå overvægt. Det kan være med til at forebygge nogle former for kræft. 4
5 Reager på symptomer Lyt til din krops signaler og reager på dem. Eksempelvis skal hoste, der varer længere end seks uger, tages alvorligt. Praktiserende læge Karin Pryds fra Skødstrup lidt nord for Århus har i flere år beskæftiget sig med forebyggelse og behandling af kræft. Hun deler på disse sider ud af sine erfaringer. Hvis du føler ubehag, som du ikke har lagt mærke til før, bør du kontakte din læge. Det kan eksempelvis være træthed, der ikke forsvinder, at du vedvarende mister appetitten eller opdager en knude. Hvis du har kræft, er det vigtigt, at du kommer hurtigt til læge, og at behandlingen påbegyndes så snart som muligt. Det kan få betydning for dit fremtidige liv. 5
6 Hold fast i håbet Ca nulevende danskere har på et tidspunkt fået konstateret kræft. De hyppigste livstruende kræftformer hos mænd er: Lungekræft Blærehalskræft Tyk- og endetarmskræft De hyppigste livstruende kræftformer hos kvinder er: Brystkræft Tyk- og endetarmskræft Lungekræft Mere end hvert andet tilfælde af kræft rammer personer over 65 år.»jeg var hos lægen en torsdag, og på sygehuset om mandagen. Der blev min identitet ændret til lungekræftpatient. Senere fortalte lægen, at kræften havde spredt sig, og at jeg hverken kunne opereres eller helbredes,«erindrer Alice Skjold Braae. Det er tre år siden nu. Hun er i dag 57 år, på førtidspension og bor i Hvalsø ved Roskilde. Fik uanede kræfter Alice Skjold Braae gav sine voksne børn håb ved at sige, at hun nok skulle klare sig gennem sygdommen. Men hun fortalte dem ikke hele sandheden.»jeg fordrejede realiteterne en anelse, for jeg nænnede ikke at fortælle dem, hvor slemt det egentlig stod til. Kun min mand kendte hele sandheden,«forklarer hun. Siden har Alice Skjold Braae hver dag formået at komme op, få sat sit hår og lagt makeup. En bevidst handling for at holde et sygeligt udseende på afstand.»jeg vil bevare min værdighed, men det var uanede kræfter, der hjalp mig igennem den første svære tid med sygdommen,«siger hun. Har indført rygeforbud Alice Skjold Braae har røget siden hun var 16 år. I mange år var hun oppe på 20 cigaretter dagligt. I dag er hjemmet røgfrit, for lungerne kan ikke længere klare det. 6
7 »Du kan heller ikke være bekendt at blive ved med at ryge, når du er lungekræftpatient - hverken overfor dig selv eller dine omgivelser,«mener hun. Livet forandres Lungekræften vendte rundt på hendes liv og har inddelt det i perioder på tre måneder ad gangen. Det er de tre måneder, der går mellem kontrolscanningerne. Perioder med både frygt og håb. Alligevel har hun bevaret livsmodet.»jeg er blevet bedre til at nyde nu et, tænke positivt og til at sige fra overfor det, jeg ikke længere kan klare,«siger Alice Skjold Braae. Alice Skjold Braae blev over en weekend forvandlet til lungekræftpatient - i dag har hun levet tre år med sygdommen. Dage med tvivl Det er vigtigt for hende at komme ud at gå en tur, få frisk luft i lungerne og være i gang.»jeg værdsætter livet mere i dag, men jeg lever også med risikoen for, at kræften slår tilbage. Der er dage, hvor jeg tvivler på, om jeg overlever, og det tærer hårdt på én. I begyndelsen tog jeg en dag ad gangen, men ser mere optimistisk på det, efter at jeg har levet med sygdommen og frygten i tre år,«siger Alice Skjold Braae. 7
8 Tiden er for knap Rygning, alkohol, fysisk inaktivitet, usund mad og overdreven soldyrkning øger risikoen for kræft. Antallet af kræfttilfælde stiger i hele verden. Nogle forklaringer er vores livsstil, at vi bliver flere mennesker og lever længere. Du har størst chance for at ændre din livsstil ved at: Tro på, at du har indflydelse på sygdommen Tro på, at du kan ændre dine vaner Sætte dig mindre mål, og kun ét ad gangen Få et godt samarbejde med din læge Søge støtte hos familie, venner eller patientforeninger»det er ikke praktisk muligt at tilbringe al den tid sammen, som vi gerne vil, eller give min mor den omsorg jeg i bund og grund ønsker. En gennemsnitlig dansk families liv med børn og arbejde er ikke gearet til at have en så alvorlig sygdom tæt inde på livet - og som pårørende får du utrolig dårlig samvittighed.«sådan føler Per Johansen, nu hvor hans mor er ramt af lungekræft. På den baggrund er han ofte nødsaget til at gå på kompromis med, hvad han gerne vil, og hvad der praktisk talt er muligt. Det giver ofte dårlig samvittighed, når han skal passe arbejde og børn i stedet for at se til sin mor. Uden håb Per Johansen er 43 år, tandlæge, og bor i Slangerup. For godt et års tid siden fik hans mor konstateret uhelbredelig lungekræft. Moderens kræftsygdom har vakt en masse tanker og følelser hos sønnen.»det værste er, at du ikke kan gøre noget. Det betyder, at du mentalt set ikke har overskud til så meget selv, og at det ikke længere har den store betydning, om bilen er vasket eller hækken klippet,«siger han. 8
9 En af sygdommens dunkle konsekvenser er, at deres tid sammen formentlig er knap, samtidig med at den fornødne tid ikke er der til de ting, de gerne vil sammen.»det er svært at dele med min mor, for hun ønsker ikke at blive mindet om, at hun måske snart skal dø. Fornemmelsen af at der ikke er nogen redning efterlader dig uden håb, og du bliver frataget lysten til at nyde hvert minut,«fortæller Per Johansen. Svært at indstille sig Det kom ikke bag på ham, at hans mor kunne blive ramt af en så alvorlig sygdom som lungekræft. Hun havde røget i mange år. Alligevel har han svært ved at indstille sig på, at hans mor formentlig dør i løbet af få år.»vi har fået talt om, hvad hun forventer, og hvordan hendes egen indstilling er til fortsat behandling. Hun er svækket en del fysisk, er meget træt og har en dårlig lungefunktion. Da hun mistede håret som følge af behandlingen, tog det noget af lysten fra hende til at komme ud og møde andre mennesker,«siger Per Johansen. Midt i alle bekymringerne mener han imidlertid, at det ikke nytter at ynke over, hvad der vil komme. I stedet bør man prøve at få det bedst mulige ud af situationen. Per Johansens mor er ramt af lungekræft. Blandt hans tanker dukker et dilemma op han har ikke den fornødne tid til at være sammen med hende. 9
10 Gode råd Hvert tredje tilfælde af kræft kan forebygges ved at spise sund mad og røre sig mere. Otte gode råd: Planlæg et rygestop Spis 600 gram frugt og grønt hver dag Spar på fedtet og vælg kød og mejeriprodukter med lavt fedtindhold Sørg for at holde vægten og prøv eventuelt at tabe dig, hvis du vejer for meget Hold igen med alkohol Bliv ikke for længe i solen Vær fysisk aktiv - gerne en halv time om dagen. Du kan sagtens dele det op i mindre bidder Vær opmærksom på kræftfremkaldende stoffer og stråler - også på dit arbejde Der er ofte både fordele og ulemper ved den måde, vi lever på i dag. Når du ønsker at ændre på nogle af dine vaner, kan det være nyttigt at få klarhed over, hvad det vil betyde for dig, og hvilke fordele du kan opnå ved en sundere livsstil. - Og husk, at selv små ændringer i den rigtige retning har stor betydning for helbredet. I skemaet overfor kan du notere de fordele og ulemper, som du mener, du får ved at ændre livsstil. Tal samtidig med din læge om det. Her kan du få mere at vide: Mange patienter har haft gavn af at være i kontakt med patientforeninger. Du kan blandt andet få inspiration hos: Rygestopliniens rådgivning: Tlf:
11 Hvad vil du ændre - og hvad gør det svært? Hvilke fordele får du ved at: Holde op med at ryge Være fysisk aktiv Spise sundt Tabe dig Ændre din livsstil på anden vis Hvilke ulemper får du ved at: Holde op med at ryge Være fysisk aktiv Spise sundt Tabe dig Ændre din livsstil på anden vis Nedenfor kan du skrive eventuelle spørgsmål, du vil drøfte med din læge. 11
12 Kræft er en frygtet sygdom, og hvert år dør omkring danskere af kræft. Det nytter imidlertid at forebygge sygdommen. Hvis vi alle levede et sundere liv, ville ti procent færre dø af kræft. I denne folder fortæller personer, der har kræft tæt inde på livet, om, hvordan det er at leve med sygdommen. Samtidig er der råd om, hvad du kan gøre for at ændre din livsstil, og hvordan du kan leve bedst muligt med kræft.
TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE
TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.
Læs mereHJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE
HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE Iskæmisk hjertesygdom - en folkesygdom Iskæmisk hjertesygdom er en fælles betegnelse for sygdomme i hjertet, der skyldes forsnævring af de årer, der forsyner hjertet
Læs mereKOL FAKTA OG FOREBYGGELSE
KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL - en folkesygdom KOL er en sygdom, hvor lungevævet langsomt ødelægges. Efterhånden som sygdommen udvikler sig, medfører det problemer med vejrtrækningen. KOL er en forkortelse
Læs mereDEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE
DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler
Læs mereKNOGLESKØRHED FAKTA OG FOREBYGGELSE
KNOGLESKØRHED FAKTA OG FOREBYGGELSE Knogleskørhed - en folkesygdom Knogleskørhed kaldes også for osteoporose. Sygdommen er kendetegnet ved, at knoglerne har mistet så meget styrke, at selv mindre belastninger
Læs mereSLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE
SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE Slidgigt - en folkesygdom Stort set alle over 60 år har tegn på slidgigt i mindst ét led. Det er den hyppigste ledsygdom og en af de mest udbredte kroniske lidelser i Danmark.
Læs mereASTMA FAKTA OG FOREBYGGELSE
ASTMA FAKTA OG FOREBYGGELSE Astma - en folkesygdom Astma er en kronisk sygdom, hvor der er en betændelseslignende tilstand i lungerne. Det giver hævede slimhinder og slim i luftvejene. Astma behandles
Læs mereDin livsstil. påvirker dit helbred
Din livsstil påvirker dit helbred I denne pjece finder du nogle råd om, hvad sund livsstil kan være. Du kan også finde henvisninger til, hvor du kan læse mere eller få hjælp til at vurdere dine vaner.
Læs merePas på dine lunger. Fordi livet kører på luft. Støt Danmarks Lungeforenlng og. Matas l kampen mod lungesygdomme Over 200.000 danskere har syge
Pas på dine lunger Fordi livet kører på luft Støt Danmarks Lungeforenlng og Matas l kampen mod lungesygdomme Over 200000 danskere har syge lunger uden at vlde det Sådan passer du på dlne lunger Det gode
Læs mereKræftalarm: Sådan forebygger du tarmkræft
Kræftalarm: Sådan forebygger du tarmkræft Kræftens Bekæmpelse slår alarm: Hyppigheden af tarmkræft er kraftigt stigende i Danmark. Af Heidi Pedersen og Torben Bagge, 17. januar 2012 03 Tarmkræft-eksplosion
Læs mereVil du vide mere? Få støtte og hjælp mens du har kræft en folder om forberedelse til samtalerne om dine behov KRÆFTFORLØB
Vil du vide mere? Du kan se Kræftens Bekæmpelses tilbud på www.cancer.dk. På www.sundhed.dk kan du læse om tilbud i din kommune og på sygehusene. På www.regionsyddanmark.dk/patientvejledning kan du læse
Læs mereScreening for tyk- og endetarmskræft
Screening for tyk- og endetarmskræft 3 Tilbud om screeningsundersøgelse 4 Tyk- og endetarmskræft 6 For og imod undersøgelsen 8 Afføringsprøven 9 Det betyder svaret 10 Kikkertundersøgelse 1 1 Svar på kikkertundersøgelsen
Læs mereDet handler om din sundhed
Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,
Læs mereSOCIAL ULIGHED I SUNDHED
KAPITEL 2: SOCIAL ULIGHED I SUNDHED de rige er raske, de fattige er syge 20 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 21 Kapitel 2: Nogle er sundere end andre Det er dit eget valg,
Læs mereEn tablet daglig mod forhøjet risiko
En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge
Læs mereom rygning og rygestop
D A N S K FA K TA O G R Å D om rygning og rygestop FA R L I G R Ø G Når du tager et hiv på din cigaret eller pibe, suger du samtidig 200 skadelige stoffer ind sammen med røgen. Stofferne kommer fra munden
Læs mereAlle fotos er modelfotos.
LUNGEKRÆFT Kolofon Lungekræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,
Læs mereSundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version
Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig
Læs mereAntal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100
Sundhedsprofil 2017 Antal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100 Baggrund Sundhedsprofilen, 2017 viser, hvordan det går med trivsel, sundhed og sygdom blandt unge og voksne
Læs mereGuide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme
Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest
Læs mere0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.
0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.
Læs mereFå mere livskvalitet med palliation
PATIENTVEJLEDNING Få mere livskvalitet med palliation Ti dig, der vil leve dit liv med lungekræft med mindst mulig lidelse og mest mulig livskvalitet. Indhold Palliation er lindring... 4 For dig med livstruende
Læs mereSpørgsmål og svar om tilbud om screening for brystkræft
Spørgsmål og svar om tilbud om screening for brystkræft Hvad er brystkræft? Brystkræft er en alvorlig sygdom, men jo tidligere brystkræft bliver opdaget og behandlet, desto større er mulighederne for at
Læs mereDanmark har et alvorligt sundhedsproblem
Workshop D. 9. jan. 2015 Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Sundhedsfremme og forebyggelse med særligt sigte på risikofaktorer Elisabeth Brix Westergaard Psykiatri og Social Den Nationale Sundhedsprofil
Læs merePsykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION
Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION KRAM RYGNING OG PSYKISK SYGDOM Undersøgelser viser at: Mennesker med psykisk sygdom lever med en større risiko for at udvikle tobaksrelaterede sygdomme som kræft, hjerte-karsygdom
Læs mereDet rammer ikke mig. Hver 3. kvinde i Danmark dør af en hjertekarsygdom!
www.matas.dk Gør en forskel Hjælp med hjertet Støt Hjerteforeningen og Matas i kampen mod kvinders hjertekarsygdomme. Sådan forebygger du selv en hjertekarsygdom. Hver 3. kvinde i Danmark dør af en hjertekarsygdom!
Læs merePRAKSIS PRAKTISERENDE LÆGE, ALBERTSLUND
ONKOLOGI I DAGLIG PRAKSIS TOM SIMONSEN PRAKTISERENDE LÆGE, ALBERTSLUND ALMEN PRAKSIS OG CANCER FOREBYGGELSE SCREENING DIAGNOSE VÆRE TIL RÅDIGHED TERMINALE FORLØB SYMPTOMBEHANDLING AKUT ONKOLOGI ALMEN
Læs mereRygning og hjerte-kar-lidelser
Rygning og hjerte-kar-lidelser Det er svært at holde op med at ryge. Men hvis du lider af en hjerte-kar-lidelse, er et rygestop særligt vigtigt for dit helbred. Denne brochure er måske dit første skridt
Læs mereNår din nærmeste har en rygmarvsskade
Når din nærmeste har en rygmarvsskade 2 NÅR DIN NÆRMESTE HAR EN RYGMARVSSKADE Til DIG SOM PÅRØRENDE En rygmarvsskade påvirker ikke alene den tilskadekomne, men også de pårørende. Denne brochure henvender
Læs mereHIDROSADENITIS SUPPURATIVA TABUBELAGT OG OVERSET
HIDROSADENITIS SUPPURATIVA TABUBELAGT OG OVERSET Mænd er jo så dårlige til at gå til lægen og til at handle på symptomer. Jeg tror på, at der er flere mænd, der lider af HS, end man egentlig regner med.
Læs mereNYT NYT NYT. Sundhedsprofil
NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.
Læs mereDet rammer ikke mig. Der dør en kvinde i timen i Danmark af en hjertekarsygdom!
Det gode råd gør forskellen www.matas.dk Det gode råd gør forskellen Gør en forskel Hjælp med hjertet Støt Hjerteforeningen og Matas i kampen mod kvinders hjertekarsygdomme. Sådan forebygger du selv en
Læs mereSPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU?
SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU? GLOSTRUP PRODUKTIONSHØJSKOLE - TORSDAG DEN 5. MARTS 2009 Dataindsamling ELEVER MED I UNDERØGELSEN RYGER IKKE-RYGER I ALT Antal drenge: 15 20 35 Antal piger: 11 7 18 Elever
Læs mereSundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød
Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13
Læs mereKapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner
Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.
Læs mereMænd og lungekræft. Svend Aage Madsen Rigshospitalet. Svend Aage Madsen. Forekomst og dødelighed. Dødelighed: Svend Aage Madsen
Rigshospitalet Forekomst og dødelighed Forekomst: M/K 1,18 Dødelighed: M/K 1,26 Tlf: +45 35454767 - E-mail: svaam@rh.dk & svendaage@madsen.mail.dk 1 Lungekræft-uligheden Mænd i DK har 18 procent større
Læs mereRygning og alkohol. Sundhedsdansk. Sundhedsdansk Rygning og alkohol. ORDLISTE Hvad betyder ordet? NYE ORD Rygning. Oversæt til eget sprog - forklar
ORDLISTE Hvad betyder ordet? Ordet på dansk Oversæt til eget sprog - forklar Sundhedsdansk Rygning og alkohol Her kan du lære danske ord om rygning og alkohol. Du kan også få viden om, hvad rygning og
Læs mereRygning og alkohol. Sundhedsdansk. NYE ORD Rygning
Sundhedsdansk Rygning og alkohol Her kan du lære danske ord om rygning og alkohol. Du kan også få viden om, hvad rygning og alkohol gør ved kroppen. NYE ORD Rygning Match tekst med billede. Læs sætningen.
Læs mereKvalme og opkastning SIG til!
Kvalme og opkastning SIG til! Forord Denne pjece er udarbejdet og udgivet af MSD og SIG Emesis, en landsdækkende gruppe af sygeplejersker, der beskæftiger sig med området kvalme og opkastning. Pjecens
Læs mereKRÆFTENS BEKÆMPELSE ET OVERBLIK 5MIN
KRÆFTENS BEKÆMPELSE ET OVERBLIK 5MIN VISION KRÆFT I TAL VI VIL ET LIV UDEN KRÆFT A B VELKOMMEN TIL KRÆFTENS BEKÆMPELSE MISSION C A. En ud af tre får kræft. B. To ud af tre bliver pårørende. C. Fire ud
Læs merePas på dine lunger. Fordi livet kører på luft. Støt Lungeforenlngen og Matas danskere har syge lunger Sådan passer du på dlne lunger
Pas på dine lunger Fordi livet kører på luft Støt Lungeforenlngen og Matas l kampen mod lungesygdomme 600.000 danskere har syge lunger Sådan passer du på dlne lunger Tjek lungerne, før det er for sent
Læs mereEr du klar over det mand?
Er du klar over det mand? Det behøver ikke være kedeligt at leve længere Mange mænd spiser for meget, bevæger sig for lidt, ryger og drikker for meget alkohol. Og de knokler på arbejdet. Men de snakker
Læs mereLandslægeembedets årsberetning 2016
Nunatsinni Nakorsaaneqarfik Landslægeembedet Antallet af personer, der har fået en af de 10 hyppigste kræftformer i Grønland, fremgår af Figur 1. De hyppigste diagnosticerede kræftformer i 2014 var for
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................
Læs mereLektion 02 - Mig og mine vaner DIALOGKORT. Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund?
Lektion 02 - Mig og mine vaner DIALOGKORT 01 Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund? Lektion 02 Mig og mine vaner fakta Sund kost er vigtig for vores velbefindende og generelle
Læs mereDette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.
Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,
Læs mereSorg er ikke hvad sorg har været
Sorg er ikke hvad sorg har været Jorit Tellervo, projektleder - Videncenter for Rehabilitering og Palliation Nyborg Strand, september 2015 Videncenter for Rehabilitering og Palliation - et nationalt center
Læs mereHVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det!
HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! Når du spiller fodbold eller dyrker anden sport, hvor sveden springer fra din pande
Læs mereHVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det!
HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! Når du spiller fodbold eller dyrker anden sport, hvor sveden springer fra din pande
Læs mereDet gjorde Charlotte Bircow for at bekæmpe kræften Spis sundt Kosten er super vigtig, mens man er i kemobehandling. Immunforsvaret skal op igen, maven skal fungere, og man skal samle energi. Jeg spiste
Læs mereHar du KOL? KOL. Tag kontrol over dit helbred www.helbredsprofilen.dk
Har du KOL? KOL Tag kontrol over dit helbred www.helbredsprofilen.dk Et liv med KOL Et liv med KOL er ikke altid let, men med de rette hjælpemidler og den rette støtte kan du få et bedre liv med KOL. På
Læs mereKRÆFTENS BEKÆMPELSE ET OVERBLIK
ENS BEKÆMPELSE ET OVERBLIK VISION VI VIL ET LIV UDEN EN UD AF TRE DANSKERE RAMMES AF PÅ ET TIDSPUNKT I DERES LIV TO UD AF TRE BLIVER PÅRØRENDE TIL EN MED VELKOMMEN TIL ENS BEKÆMPELSE MISSION FLERE OVERLEVER
Læs mereKom med i PROPA ET GODT LIV. selv med prostatakræft. www.propa.dk
Kom med i ET GODT LIV selv med prostatakræft www.propa.dk Få et godt liv selv med prostatakræft Velkommen i s fællesskab 3 ud af 4 mænd over 75 år har kræftceller i prostata, men kun ganske få dør af den
Læs mereDin livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION
Din livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION Kære patient Velkommen til Dronninglund Sygehus Vi fokuserer på din livsstil/ KRAM - faktorerne KOST RYGNING ALKOHOL/stoffer MOTION
Læs mereGuide: Sådan kvitter du smøgerne
Guide: Sådan kvitter du smøgerne Rygestoppræparater har været udsat for meget kritik, men det er der ingen grund til, mener eksperter Af Lisa Ryberg Pedersen, oktober 2012 03 Udskældte piller virker 05
Læs mereHjælp til en lettere hverdag. KOL Type 2 diabetes Kræft Hjertesygdom. Center for Sundhed og Omsorg
Hjælp til en lettere hverdag KOL Type 2 diabetes Kræft Hjertesygdom Center for Sundhed og Omsorg Har du KOL, type 2 diabetes, kræft eller hjertesygdom? I Helsingør Rehabilitering og Træningscenter får
Læs mereHjælp med hjertet GØR EN FORSKEL. Støt Hjerteforeningen og Matas i kampen mod kvinders hjertekarsygdomme Sådan passer du på dit hjerte
GØR EN FORSKEL Hjælp med hjertet Støt Hjerteforeningen og Matas i kampen mod kvinders hjertekarsygdomme Sådan passer du på dit hjerte Det gode råd gør forskellen www.matas.dk Hver dag dør 18 kvinder af
Læs mereHvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland
Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland Odsherred Kommunesocialgrupper i Region Sjælland Kommune socialgruppe 1 Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Greve Kommune socialgruppe 2 Kommune socialgruppe
Læs mereRen luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg
Ren luft til ungerne Beskyt børn mod tobaksrøg Børn og tobaksrøg I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og ultrafine partikler. Lige efter der er blevet røget, kan man se og lugte
Læs mereDen lille Rygestop-guide
Den lille Rygestop-guide Indhold Mød en eksryger... 4 På vej... 6 Stop...10 Snart røgfri Hold fast...20 KOLOFON Den lille Rygestop-guide Sundhedsstyrelsen 2010 1 udgave, 1. oplag, 2010 ISBN: 978-87-7104-080-7.
Læs mereHjælp med hjertet. Gør en forskel. Støt Hjerteforeningen og Matas i kampen mod kvinders hjertekarsygdomme. Sådan passer du på dit hjerte.
Det gode råd gør forskellen www.matas.dk Det gode råd gør forskellen Gør en forskel Hjælp med hjertet Støt Hjerteforeningen og Matas i kampen mod kvinders hjertekarsygdomme. Sådan passer du på dit hjerte.
Læs mereDriller maven mere end den plejer? - så kan det være tegn på æggestokkræft...
Driller maven mere end den plejer? - så kan det være tegn på æggestokkræft... Æggestokkræft rammer kun få, men opdages af færre i tide. Folderen her fortæller dig, hvad du skal være opmærksom på. Lyt til,
Læs mereIndhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores
Indhold 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt 14 Balance balancegang 15 Din balance 19 Den gode balance i par -og familielivet 20 Der er forskellige slags stress i vores liv 21 Nogle af par-
Læs mereSundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18
Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal
Læs mereSorgen forsvinder aldrig
Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn
Læs mereRen luft til ungerne
Side 1 af 8 Ren luft Beskyt børn mod passiv rygning Februar 2005. Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse / Design og grafisk tilrettelægning: Alette Bertelsen, Imperiet / Illustrationer: Tove Krebs Lange
Læs mereHelbredt og hvad så? Hvad har vi undersøgt? De senfølgeramtes perspektiv. Hvordan har vi gjort?
Helbredt og hvad så? I foråret indledte vi tre kommunikationsstuderende fra Aalborg Universitet vores speciale, som blev afleveret og forsvaret i juni. En spændende og lærerig proces som vi nu vil sætte
Læs mereGuide: Sov godt - og undgå overvægt
Guide: Sov godt - og undgå overvægt Motion og slankekure er ikke nok. Vil du have styr på vægten, skal du sove nok. Dårlig søvn giver nemlig overvægt, siger eksperterne. Af Line Feltholt, januar 2012 03
Læs mereSamtalen. Lotte Blicher Mørk. Anna Weibull. Hospitalspræst Rigshospitalet Palliativt afsnit. Praktiserende læge, Åbylægerne Grenaa
Samtalen. Anna Weibull Praktiserende læge, Åbylægerne Grenaa Diplom NSCPM 2007 Medforfatter DSAMs palliationsvejledning Lotte Blicher Mørk Hospitalspræst Rigshospitalet Palliativt afsnit Medforfatter SSTs
Læs mereKorte fakta om: Sundhed, kredsløb og hjerte
Korte fakta om: Sundhed, kredsløb og hjerte Når du arbejder med dette materiale, vil du støde på ord og begreber, som måske undrer dig, eller som du ikke kender. I det følgende kan du finde en forklaring
Læs mereRefleksionsspil for sundhedsprofessionelle
Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle Velkommen til refleksionsspillet om patienters værdige og respektfulde møde med sundhedsvæsenet. Fokus i spillet er, at få en konstruktiv dialog om hvordan sundhedsprofessionelle
Læs mereMorsø Kommunes Sundhedspolitik
Morsø Kommunes Sundhedspolitik Vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar 2008 2008 Morsø Kommunes sundhedspolitik vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar Indhold Forord side 1 Sundheden i Morsø Kommune
Læs mereHar du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe
Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt Enkle råd om at holde vægten oppe 2 Indholdsfortegnelse Side KOL og vægttab 3 Hvilken betydning har energi? 4 Hvilken betydning har protein? 5 Derfor er behovet
Læs mereInsitu Bypass operation
Til patienter og pårørende Insitu Bypass operation Bypass fra lyske til knæ/underben Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk Afdeling Du er tilbudt en bypass-operation fra lysken til knæ/underben, hvor en
Læs mere400.000 danskere på vej mod knogleskørhed
Pressemateriale Pressemeddelelse 400.000 danskere på vej mod knogleskørhed Overset sygdom kan ramme alle ny kampagne med kendte ambassadører skal resultere i færre tilfælde af slem invaliditet Er du knogleskør?
Læs mereNår din nærmeste har en rygmarvsskade
Når din nærmeste har en rygmarvsskade 2 NÅR DIN NÆRMESTE HAR EN RYGMARVSSKADE Til DIG SOM PÅRØRENDE En rygmarvsskade påvirker ikke alene den tilskadekomne, men også de pårørende. Denne brochure henvender
Læs mereKapitel 4. Rygning. Dagligrygere
Kapitel 4 Rygning Kapitel 4. Rygning 45 Jo længere uddannelse, desto mindre er andelen, der ryger dagligt og andelen, der er storrygere Seks ud af ti rygere begyndte at ryge, før de fyldte 18 år Andelen,
Læs mereInformation til unge om depression
Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?
Læs mereBipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion
Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad
Læs mereSeksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11
Foto: Cathrine Søvang Mogensen Min far voldtog mig 200 gange Gerningsmænd slipper godt fra det, når seksuelle overgreb på børn ikke anmeldes. Line blev seksuelt misbrugt af sin far i hele sin opvækst.
Læs mereFatigue en indikator påp. tidlig aldring. Why do we age so differently? Anette Ekmann, MScPH
Why do we age so differently? Fatigue en indikator påp tidlig aldring Anette Ekmann, MScPH Afdelingen for Social Medicin Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet anek@sund.ku.dk Funded
Læs mereKapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner
Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.
Læs mereSundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det?
Dato 03.03.14 Dok.nr. 31375-14 Sagsnr. 14-2398 Ref. anfi Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Varde Kommune Demografiske tal Aldersfordeling 16-24 år 25-34 år 35-44 år 45-54 år 55-64 år 65-74 år 75
Læs mereHjælp med hjertet. Gør en forskel. Støt Hjerteforeningen og Matas i kampen mod kvinders hjertekarsygdomme Sådan passer du på dit hjerte
Gør en forskel Hjælp med hjertet Støt Hjerteforeningen og Matas i kampen mod kvinders hjertekarsygdomme Sådan passer du på dit hjerte Det gode råd gør forskellen www.matas.dk Hver dag dør 19 kvinder af
Læs mereDen sang, vi lige har hørt, For at tænde et lys af Lars Lilholt, er skrevet over et stykke fra biblen. Det stykke vil jeg gerne læse for jer.
Den sang, vi lige har hørt, For at tænde et lys af Lars Lilholt, er skrevet over et stykke fra biblen. Det stykke vil jeg gerne læse for jer. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er
Læs mereHvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark
Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve
Læs mereKAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER?
KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER? Læs hvad andre rygestoppere fortæller om den hjælp, de fik fra STOPLINIEN. GRATIS RÅDGIVNING 80 31 31 31 t godt ummer til n røgfri remtid: 0 31 31 31 Når du
Læs mereTALEPAPIR. Sundheds- og ældreministerens tale til samråd AO og AP om rygnings udbredelse 27. september 2016
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1029 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Sundheds- og ældreministerens tale til samråd AO og AP om rygnings udbredelse 27.
Læs mereSundhed. Sociale forhold, sundhed og retsvæsen
2 Sundhed Danskernes middellevetid er steget Middellevetiden anvendes ofte som mål for en befolknings sundhedstilstand. I Danmark har middellevetiden gennem en periode været stagnerende, men siden midten
Læs mereDet danske sundhedsvæsen. Urdu
Det danske sundhedsvæsen Urdu 2 Det danske sundhedsvæsen Denne pjece fortæller kort om det danske sundhedsvæsen, og om de forskellige steder, man kan blive undersøgt og behandlet, hvis man bliver syg.
Læs mereFortæller: Hver eneste cigaret skader. Rygning kan få blodet til at klumpe sig sammen. Det kan give blodpropper i hjernen.
Transskription af Sundhedsstyrelsens TV-spot [En kvinde går ud af huset, bag hende ser man børnene lege, og her tænder hun en cigaret. Cigarettens flammer lyser op, overdrevet lyd fra flammen, man følger
Læs mereEt tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb
Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med
Læs mereFlere mænd på banen!
Flere mænd på banen! Program Hvem er Forum for Mænds Sundhed? Hvordan ser det ud med mænds sundhed? Hvordan får vi flere mænd til aktiviteter? Hvilken kommunikation er vigtig at føre? Mænds Sundhed Mie
Læs mereRygning og diabetes. følgesygdomme, diabetikere må slås med. Denne
Rygning og diabetes Har du diabetes, er risikoen ved at ryge meget større end for andre. Rygning forværrer nemlig de mange følgesygdomme, diabetikere må slås med. Denne brochure er måske dit første skridt
Læs mereSorg er ikke hvad sorg har været
Sorg er ikke hvad sorg har været Jorit Tellervo, projektleder - Videncenter for Rehabilitering og Palliation Nyborg, september 2015 Videncenter for Rehabilitering og Palliation - et nationalt center under
Læs mereRYGEAFVÆNNINGSVEJLEDNING
RYGEAFVÆNNINGSVEJLEDNING Smooff Rygeafvænningsfiltre til rygeafvænning.. 4 Påsætning af filteret............. 6 Opbevaring og rengøring........... 7 Vigtige anbefalinger............. 8 Før din rygeafvænning............
Læs mereRygning, graviditet og fødsel
Rygning, graviditet og fødsel 1 Rygning, graviditet og fødsel Sundhedsstyrelsen, 2009 2. udgave, 1. oplag, 2009 Manuskript: Projektleder Ulla Skovgaard Danielsen, Sundhedsstyrelsen Sparring: Jordemoder
Læs mereMænds sundhed og sygdomme
Mænds sundhed og sygdomme mænds større sygelighed og dødelighed De særlige udfordringer ved mænds sundhed og sygdomme sadfærd og psykologi Mænds opfattelse af sig selv Opfattelsen af mænd bl.a. i sundhedsvæsnet
Læs mereEndometriose og mave-tarmproblemer
Endometriose og mave-tarmproblemer Mange kvinder med endometriose oplever mave-tarmproblemer af den ene eller den anden slags, herunder udfordringer omkring toiletbesøg. Årsagerne til disse problemer kan
Læs mereEn pjece til almen praksis. At tale om. overvægt. med din mandlige patient. Rigshospitalet
En pjece til almen praksis At tale om overvægt med din mandlige patient Rigshospitalet Indledning Den praktiserende læge er vigtig i indsatsen mod svær overvægt. Både i det forebyggende arbejde og i behandling
Læs mere