Personale i daginstitutioner normering og uddannelse
|
|
- Marcus Davidsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Personale i daginstitutioner normering og uddannelse Dagtilbudsområdet er et stort velfærdsområde, som spiller en vigtig rolle i mange børns og familiers hverdag og for samfundet som helhed. Dagtilbuddenes opgaver spænder vidt, men helt centralt står, at de skal fremme børns trivsel, udvikling, læring og dannelse, forebygge negativ social arv og bidrage til at hindre og begrænse sociale problemer. Der er et stort ledelsesmæssigt råderum både i den enkelte kommune og i de enkelte dagtilbud i forhold til at fastlægge rammerne og foretage prioriteringer lokalt, så dagtilbuddene indrettes efter de politiske og faglige ambitioner, samt forskellige børne- og forældregruppers ønsker og behov. Med afsæt i den nye dagtilbuds- og normeringsstatistik ser denne analyse nærmere på normeringen i daginstitutioner og det pædagogiske personales uddannelsesniveau på tværs af kommuner. Resultaterne viser, at der er sammenhæng mellem antallet af børn pr. ansat og personalets uddannelse. Selvom mange kommuner har en normering, der er tæt på de øvrige kommuners, så har kommuner med et lavere antal børn pr. ansat generelt en lavere andel pædagogisk uddannet personale. Omvendt har kommuner med et højere antal børn pr. ansat generelt en højere andel personale med en pædagogisk uddannelse. Sammenhængen indikerer, at der lokalt i kommunerne har været foretaget en prioritering mellem normeringen i daginstitutionerne og personalets uddannelsesniveau. Analysen bekræfter resultaterne i en tidligere undersøgelse fra KORA (nu VIVE), men den er baseret på et nyt og forbedret datagrundlag for kommunale og selvejende daginstitutioner i de 78 kommuner, der i 2016 indgik i den nye dagtilbuds- og normeringsstatistik. Velfærdspolitisk Analyse nr. 16, juli
2 Dagtilbud i Danmark Omkring 90 pct. af de 1-2-årige og 98 pct. af 3-5-årige børn i Danmark var indskrevet i et dagtilbud i 2014, der er det seneste år, hvor der også findes data for private pasningstilbud, jf. figur 1. Figur 1 Dækningsgrad i dagtilbud, 2014 Anm.: Tabellen indeholder børn i dagpleje, vuggestuer, børnehaver og aldersintegrerede institutioner for 0-5-årige. Opgørelsen for 2014 er baseret på et nedslag i oktober måned. Det er ikke muligt at opgøre dækningsgrader for 2015 og frem, idet data for indskrevne børn i private pasningstilbud ikke er omfattet af dagtilbuds- og normeringsstatistikken i årene Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata. For 0-årige er dækningsgraden markant lavere, hvilket skal ses i lyset af, at børn typisk indskrives første gang i dagtilbud, når de er omkring måneder gamle. Dagtilbud er et af de store kommunale velfærdsområder. De samlede udgifter på området udgjorde omkring 33 mia. kr. i Cirka 75 pct. af de samlede udgifter går til aflønning af personale, jf. figur 2. 2 Velfærdspolitisk Analyse nr. 16, juli 2018
3 Figur 2 Udgifter til dagtilbudsområdet, 2017 (2018-PL) Anm.: De samlede udgifter til dagtilbudsområdet udgjorde i ,1 mia. kr., hvoraf 24,8 mia. kr. var udgifter til lønninger. Af de 33,1 mia. kr. udgjorde 7,3 mia. kr. forældrebetaling inkl. tilskud. Udgifter til lønninger dækker både pædagogisk personale og øvrigt tilknyttet personale. Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, tabel REGK53 og egne beregninger. Kommunale prioriteringer i forhold til personale, herunder antallet af børn pr. ansat (normering) og personalets uddannelsesniveau, har derfor stor betydning for dels de kommunale udgifter på dagtilbudsområdet, dels rammerne for at løse de pædagogiske opgaver i dagtilbuddene. Ny dagtilbuds- og normeringsstatistik I 2017 offentliggjorde Danmarks Statistik for første gang en ny dagtilbuds- og normeringsstatistik. Statistikken dækker pt. årene 2015, 2016 og 2017 og indeholder en opgørelse over børn, personale og normering. Tallene for 2017 indeholder dog kun en foreløbig opgørelse for kommuner på nuværende tidspunkt. Denne analyse er derfor baseret på endelige tal fra 2016, hvor der indgår flere kommuner. Den endelige statistik for 2017, hvor yderligere kommuner forventes at indgå, offentliggørelse efter planen i september Der findes forskellige typer af dagtilbud. Kommunale dagtilbud; daginstitutioner og dagpleje, selvejende daginstitutioner, privatinstitutioner og privat dagpleje, udliciterede daginstitutioner og puljeordninger, hvor sidstnævnte har været under udfasning siden Dagtilbuds- og normeringsstatistikken dækker pt. de kommunale og selvejende dagtilbud. Se bilag 1 for detaljer om den nye dagtilbuds- og normeringsstatistik og Børne- og Socialministeriet datastrategi for området. Med afsæt i den nye statistik ser denne analyse nærmere på sammensætningen af børn og pædagogisk personale i kommunale og selvejende daginstitutioner og undersøger, om der er en systematisk sammenhæng mellem normering og uddannelsesniveauet for pædagogisk Velfærdspolitisk Analyse nr. 16, juli
4 personale på tværs af de 78 kommuner, der i 2016 indgik i dagtilbuds- og normeringsstatistikken. Dagpleje indgår således ikke i denne analyse. Sammenhængen mellem normering og øvrige forhold i kommuner og dagtilbud har tidligere været undersøgt af KORA (nu VIVE) i 2016 med rapporten: Dagtilbudsområdet kortlægning af kommunernes personaleforbrug og strukturelle vilkår. Nærværende analyse er udarbejdet på et nyt og forbedret datagrundlag for de 78 kommuner, der i 2016 indgik i normeringsstatistikken, og tager sigte på at efterprøve en af konklusionerne fra KORA s rapport, som viser, at der på tværs af kommuner er en sammenhæng mellem normering og andelen af personalet, der har en pædagogisk uddannelse. De følgende to afsnit ser nærmere på normering og uddannelsesniveau for det pædagogiske personale. I det tredje og sidste afsnit undersøges det, om der er en sammenhæng mellem de to forhold, og om sammenhængen er statistisk signifikant, det vil sige, om man med stor sikkerhed kan sige, at sammenhængen ikke skyldes tilfældige variationer i data. Normering i kommunale og selvejende daginstitutioner Normering er et mål for antallet af børn pr. pædagogisk personale i et dagtilbud og er ét blandt flere forhold, der har betydning for de opgaver, som løftes i daginstitutionerne. Normeringen følger typisk barnets alder, således at der for eksempel er færre børn pr. ansat, når børnene er 0-2 år, end når de er 3 år og frem til skolestart. Blandt de kommuner, der indgår i Danmarks Statistiks nye dagtilbuds- og normeringsstatistik for 2016, har langt størstedelen af kommunerne en normering, der er tæt på de øvrige kommuners både når det gælder daginstitutioner for 0-2-årige og for 3-årige og frem til skolestart. I kommunale og selvejende daginstitutioner for børn i alderen 0-2 år har 69 af de 78 kommuner en normering mellem 2,6 og 3,5, jf. figur 3. 4 Velfærdspolitisk Analyse nr. 16, juli 2018
5 Figur 3 Normering i daginstitutioner (0-2 år), 2016 Figur 4 Normering i daginstitutioner (3-5 år), 2016 Anm.: Opgørelsen omfatter kommunale og selvejende daginstitutioner for de 78 kommuner, der indgår i dagtilbuds- og normeringsstatistikken for år dækker børn i alderen 3 år og frem til skolestart. Se i øvrigt bilag 1. Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, tabel BOERN3. For børn i alderen 3 år og frem til skolestart er 69 af kommunerne placeret i et interval mellem 5,1 og 7 børn pr. ansat, jf. figur 4. Det er således relativt få kommuner, der skiller sig ud ved at have en noget højere eller noget lavere normering end de øvrige. Uddannelsesniveau for pædagogisk personale Uddannelsesniveauet for det pædagogiske personale i daginstitutioner har, ligesom normering, betydning for rammerne for de opgaver, der løftes i daginstitutionerne, og kan således indgå som ét af flere forhold i den lokale prioritering. Pædagogisk uddannelse er i denne analyse defineret på to måder: En bred afgrænsning, der indeholder alle pædagogiske uddannelser og en smallere afgrænsning, der kun indeholder pædagoguddannelser, jf. boks 1, side 5. Størstedelen af kommunerne har ved begge uddannelsesafgrænsninger en andel af pædagogisk uddannet personale, der ligner de øvrige kommuner. I 44 ud af 78 kommuner udgør andelen af pædagogisk personale med en pædagoguddannelse mellem 56 og 65 pct. af det samlede pædagogiske personale, jf. figur 5. Velfærdspolitisk Analyse nr. 16, juli
6 Figur 5 Personale med pædagogisk uddannelse (smal afgrænsning), 2016 Figur 6 Personale med pædagogisk uddannelse (bred afgrænsning), 2016 Anm.: Opgørelsen omfatter de 78 kommuner, der indgår i dagtilbuds- og normeringsstatistikken for Andelene er afrundede til nærmeste hele tal. Se i øvrigt boks 1 og 3. Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken tabel BOERN1 og egne beregninger. Anvendes den brede afgrænsning er andelen af pædagogisk personale med alle pædagogiske uddannelser mellem 61 og pct. i 39 kommuner, jf. figur 6. Selvom det samlede billede viser, at hovedparten af kommunerne har en andel personale med en pædagogisk uddannelse, der ligner de øvrige kommuners, så har adskillige kommuner en noget højere eller noget lavere andel pædagogisk uddannet personale. Ligesom der ved begge uddannelsesafgrænsninger er væsentlig forskel på kommunerne med den højeste og den laveste andel. 6 Velfærdspolitisk Analyse nr. 16, juli 2018
7 Boks 1 Afgrænsning af pædagogiske uddannelser Danmarks Statistik afgrænsning af pædagogiske uddannelser for pædagogiske personale i dagtilbud (jf. tabel BOERN1 i Statistikbanken): A. Pædagog, professionsbachelor B. Pædagog, MVU (ekskl. professionsbachelor) C. Pædagogisk assistent og grunduddannelse (PAU/PGU) D. Pædagogiske uddannelser uden nærmere angivelse E. Pædagogik, MVU F. Pædagogik, BACH, LVU og Ph.d. I analysen er der anvendt to afgrænsninger af pædagogisk uddannet personale: 1. En smal afgrænsning, hvor der kun er set på egentlige pædagoguddannelser som pædagog, professionsbachelor, og pædagog, MVU (ekskl. professionsbachelor), A-B ovenfor. 2. En bred afgrænsning, der indeholder samtlige af ovenstående pædagogiske uddannelser, A F ovenfor. Sammenhæng mellem uddannelsesniveau og normering Normering og andelen af pædagogisk uddannet personale kan både undersøges ved helt enkelt at sammenstille data grafisk og ved brug af statistiske metoder. Figur 7-10 viser en grafisk sammenstilling af data for henholdsvis normering og andelen af uddannet personale på tværs af de 78 kommuner, der i 2016 indgik i statistikken. Selvom mange kommuner har en normering, der er tæt på de øvrige kommuners, så har kommuner med et lavere antal børn pr. ansat generelt en lavere andel pædagogisk uddannet personale. Omvendt har kommuner med et højere antal børn pr. ansat generelt en højere andel personale med en pædagogisk uddannelse. Den grafiske sammenhæng er tydelig, uanset om der anvendes den smalle eller brede afgrænsning af pædagogisk uddannelse. Og den er uafhængig af, om der ses på normering i daginstitutioner for 0-2-årige eller børn fra 3 år og frem til skolestartsalderen. Velfærdspolitisk Analyse nr. 16, juli
8 Figur 7 Normering (0-2 år) og personale med pædagogisk uddannelse (bred afgrænsning), 2016 Figur 8 Normering (3-5 år) og personale med pædagogisk uddannelse (bred afgrænsning), ,5 2 2,5 3 3,5 4 4,5 5 Antal børn per ansat Antal børn per ansat Figur 9 Normering (0-2 år) og personale med pædagogisk uddannelse (smal afgrænsning), 2016 Figur 10 Normering (3-5 år) og personale med pædagogisk uddannelse (smal afgrænsning), ,5 2 2,5 3 3,5 4 4,5 5 Antal børn per ansat Antal børn per ansat Anm.: Normering og andelen af pædagogisk uddannet personale er beregnet for selvejende og kommunale daginstitutioner, der dækker over vuggestuer, børnehaver og aldersintegrerede institutioner. 3-5 år dækker børn i alderen 3 år og frem til skolestart. Se i øvrigt boks 1 og 3. Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, tabel BOERN1 og BOERN3. Det er den enkelte kommune, der fastsætter rammerne for niveauet af normeringer og uddannelsesniveau i dagtilbuddene. I det følgende er sammenhængen mellem normering og andelen af pædagogisk uddannet personale undersøgt statistisk, hvilket har til formål at be- eller afkræfte om den grafiske sammenstilling i figur 7-10 er statistisk signifikant. I tabel 1 nedenfor ses resultaterne fra en statistisk analyse, der viser sammenhængen mellem normering og pædagogisk uddannet personale. Jo nærmere koefficienten er på ± 1, jo 8 Velfærdspolitisk Analyse nr. 16, juli 2018
9 nærmere er de to variable på en perfekt lineær sammenhæng. Stjernerne i tabel 1 angiver, hvor signifikant sammenhængen er jo flere stjerner, jo mere signifikant. Tabel 1 Parvise korrelationer (Pearsons) mellem normering og andel personale med pædagogisk uddannelse, 2016 Normering (0-2-årige) Normering (3-5-årige) Personale med pædagogisk uddannelse (bred afgrænsning) Personale med pædagogisk uddannelse (smal afgrænsning), 0,45 *** 0,39*** 0,46 *** 0,29** Anm.: * p-værdi < 0,1; ** p-værdi < 0,05; *** p-værdi < 0,01. Se boks 1 for afgrænsning af personale medpædagogisk uddannelse. Se boks 3 for detaljer om normeringsopgørelsen. Outlier-kommuner indgår ikke i beregningen. Se i øvrigt boks 2. Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata, samt Statistikbanken, tabel BOERN1 og BO- ERN3. Det fremgår af tabellen, at alle fire sammenhænge fra figur 7-10 er statistisk signifikante på minimum et 95-procentsniveau med forholdsvis store koefficienter. Resultaterne fra den statistiske undersøgelse underbygger dermed den viste grafiske sammenhæng ovenfor. Se boks 2 for den anvendte metode og fortolkning. Sammenhængen kan indikere, at der lokalt i kommunerne har været foretaget en prioritering mellem normeringen i daginstitutionerne og personalets uddannelsesniveau. Analysen bekræfter således resultaterne i en tidligere undersøgelse fra KORA (nu VIVE), men den er baseret på et nyt og forbedret datagrundlag for kommunale og selvejende daginstitutioner i de 78 kommuner, der i 2016 indgik i den nye dagtilbuds- og normeringsstatistik. Velfærdspolitisk Analyse nr. 16, juli
10 Boks 2 Beregning og fortolkning af korrelationer og behandling af outliers De parvise korrelationer er målt med Pearsons produkt-moment korrelationskoefficient. Korrelationerne er kun undersøgt bivariat og uden kontrol for øvrige bagvedliggende faktorer. Det kan således ikke udelukkes, at korrelationerne kan være udtryk for, at øvrige faktorer påvirker begge af de undersøgte variable. Koefficienten, hvis statistisk signifikant, beskriver således kun en sammenhæng og ikke en årsagssammenhæng mellem de to belyste variable. Jo nærmere koefficienterne i tabellen er på ± 1, jo nærmere er de to variable på en perfekt lineær sammenhæng. Stjernerne angiver, hvor statistisk signifikant denne sammenhæng er, dvs. med hvor stor sikkerhed man kan sige, at sammenhængen ikke blot skyldes tilfældigheder jo flere stjerner, jo større sikkerhed. Det er vigtigt at være opmærksom på, at korrelationskoefficienterne ikke er robust over for kommuner, der afviger meget fra de øvrige (outliers). Det kan føre til potentielt misvisende konklusioner, da disse outliers påvirker koefficienterne relativt meget. På den baggrund er de afrapporterede korrelationskoefficienter beregnet, hvor outliers er fjernet ved hjælp af Cook s distance metoden, der måler betydningen af at slette en given observation. Konkret er observationer over en Cook s distance på 4/N blevet slettet, hvor N er antallet af kommuner. Følsomheden af den valgte fremgangsmåde er testet ved i stedet at anvende den simplere og oftest mere restriktive metode, hvor observationer pct. uden for det interkvartile område slettes. Valg af metode rykker imidlertid ikke på hovedkonklusionerne i analysen. 10 Velfærdspolitisk Analyse nr. 16, juli 2018
11 Bilag 1 Velfærdspolitisk Analyse Dagtilbuds- og normeringsstatistik Med finanslovsaftalen for 2013 blev det besluttet at omlægge den hidtidige indsamling af dagtilbudsdata og etablere en ny normeringsopgørelse. Den nye opgørelse bygger på kommunale indberetninger på baggrund af kriterier, som en tværministeriel arbejdsgruppe med KL har udviklet med inddragelse af væsentlige aktører på dagtilbudsområdet. Den nye opgørelse for normering udarbejdes og offentliggøres af Danmarks Statistik og dækker pt. op til 78 kommuner. Normeringen beregnes særskilt for dagpleje og daginstitutioner for henholdsvis børn mellem 0-2 år og 3 år frem til skolestart. Børn og personale i kommunale og selvejende dagtilbud indgår. Ansatte på barsel eller i jobtræning samt seniorer indgår ikke. Børn og personale indgår som såkaldte fuldtidsækvivalenter, hvilket sikrer at for eksempel deltidsansatte indgår med den korrekte vægt. I normeringen indgår pædagogisk personale fordelt via overenskomst på følgende grupper: dagplejer, pædagoger, pædagogmedhjælpere og ledere. Ekstraordinært ansatte og ansatte i administration, køkken, rengøring og pedelfunktioner mv. indgår ikke. Fordelingen af personale i aldersintegrerede daginstitutioner sker på baggrund af den fordeling, som de kommuner, der har aldersintegrerede institutioner, har indberettet, ligesom fordelingen af personale mellem aldersgrupperne 0-2 år og 3 år frem til skolestart sker på grundlag af en af kommunen indberettet fordeling. Kommunernes indberettede fordeling bliver omregnet til fordelingsnøgler, som kan findes på Danmarks Statistiks hjemmeside. Velfærdspolitisk Analyse nr. 16, juli
Stillingskategori og uddannelse for pædagogisk perso- nale i dagtilbud
Kort fortalt 13-03-2019 Stillingskategori og uddannelse for pædagogisk perso- nale i dagtilbud Over halvdelen af det pædagogiske personale i daginstitutioner er ansat i en stilling som pædagog, mens 7,4
Læs mereKommunale forskelle i uddannet personale i daginstitutioner
Kort fortalt 12-12-2017 Kommunale forskelle i uddannet personale i daginstitutioner Børne- og Socialministeriet har set nærmere på, hvor stor en andel af det pædagogiske personale, der har en pædagoguddannelse
Læs mereNormering i daginstitutioner på tværs af kommuner
Kort fortalt 19-12-17 Normering i daginstitutioner på tværs af kommuner Børne- og Socialministeriet har set nærmere på normeringen i kommunale og selvejende daginstitutioner i de 78 kommuner, der pt. indgår
Læs mereNotat om Normeringsstatistikken
Notat om Normeringsstatistikken Danmarks Statistiks offentliggjorde første gang Normeringsstatistikken medio 2015. Statistikken indeholder data for 78 kommuner for årene 2015 og 2016, mens der for 2017
Læs mereFOA præsenterer her 1. udgave af sin årlige status på børneområdet. Analysen samler de mest centrale tal på børneområdet.
18. december 2017 Børneanalyse 2017 FOA præsenterer her 1. udgave af sin årlige status på børneområdet. Analysen samler de mest centrale tal på børneområdet. Ny normeringsstatistik viser, at normeringerne
Læs mereSMÅBØRNSALLIANCEN. Nedenfor opsummerer vi de fire delkonklusioner i overbliksnotatet.
SMÅBØRNSALLIANCEN De små børns læring og livsduelighed i Danmark Formålet med dette overbliksnotat er at sikre et fælles vidensgrundlag for drøftelserne i Småbørnsalliancen. Notatet giver således en introduktion
Læs mereKORAs kortlægning af dagtilbudsområdet
Børn & Kultur Dagtilbud 13. juli 2016 (jko) Sagsid. 16/14059 NOTAT KORAs kortlægning af dagtilbudsområdet Indhold og metode KORA 1 har med brug af 2014-tal analyseret kommunernes personaleforbrug i dagtilbud
Læs mereTabel 1: Dækningsgrad i dagtilbud, fritidshjem, klubber og SFO, fordelt efter aldersgrupper Pct
Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 21 Offentligt Uddannelsespolitisk afdeling Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5547 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk
Læs mereNormering i dagtilbud i danske kommuner
Kort fortalt 13-03-2019 Normering i dagtilbud i danske kommuner I gennemsnit er normeringen i kommunale og selvejende daginstitutioner for 0-2 årige på 3,1 børn pr. ansat. For børn i alderen 3 år og frem
Læs mereBeregningsmetode for dagtilbuds- og normeringsstatistikken
Danmarks Statistik Beregningsmetode for dagtilbuds- og normeringsstatistikken Anvendt beregningsmetode for 2015 og 2016 Rijad Babalija, Daniel Dyja Kristoffersen og Bjarne Mann 01-01-2018 1 Indledning
Læs mereVejledning til ansøgning om støtte fra Puljen til mere pædagogisk personale i dagtilbud 15. 25.02.10 Ansøgningsfrist d. 18. februar 2015, kl.
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om støtte fra Puljen til mere pædagogisk personale i dagtilbud 15. 25.02.10 Ansøgningsfrist d. 18. februar 2015,
Læs mereNOTAT. Økonomi og statistik på dagtilbudsområdet
Pædagogisk Medhjælper Forbund NOTAT Økonomi og statistik på dagtilbudsområdet Den 30. april 2003 Udarbejdet april 2003 af arbejdsgruppe med repræsentanter fra: BUPL, Sekretariatet PMF, Faglig afdeling
Læs mereDragør Kommune KVALITETSRAPPORT FOR DAGTILBUDSOMRÅDET
KVALITETSRAPPORT FOR DAGTILBUDSOMRÅDET 2018 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 3 DIALOGPROFIL... 4 Børnenes kompetencer... 5 Børnenes trivsel... 7 Børnenes sundhed...
Læs mereBenchmarkinganalyse af Kolding Kommunes udgifter til dagtilbud. Af Jacob Seier Petersen og Marianne Schøler Kollin
Benchmarkinganalyse af Kolding Kommunes udgifter til dagtilbud Af Jacob Seier Petersen og Marianne Schøler Kollin Disposition Analysens baggrund, formål og datakilder Sammenligningskommuner Resultater
Læs mereBudgetproces 2007 og overslagsår 2008-2010. Et bæredygtigt Stevns. Benchmarking. Daginstitutioner
Budgetproces 2007 og overslagsår 2008-2010. Et bæredygtigt Benchmarking Daginstitutioner Juni 2010 1 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD..... side 3 AFGRÆNSNING AF OPGAVEN. side 3 METODE... side 4 DATAGRUNDLAG...
Læs mereFaglige kvalitetsoplysninger i dagtilbud 2012
R A P P O R T Faglige kvalitetsoplysninger i dagtilbud 2012 Dagtilbud og Undervisning, januar 2013 F a g l i g e k v a l i t e t s o p l y s n i n g e r 2 0 1 2 S i d e 2 I N D H O L D S F O R T E G N
Læs mereBørne- og Socialminister Mai Mercados talepapir
Børne- og Undervisningsudvalget 2016-17 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 119 Offentligt Børne- og Socialministeriet Børne- og Socialminister Mai Mercados talepapir Anledning Dato / tid Talens varighed
Læs mereStatistikdokumentation for Børnepasning før skolestart 2018
Statistikdokumentation for Børnepasning før skolestart 2018 1 / 15 1 Indledning Statistikken børnepasning før skolestart belyser antallet af børn, ansatte med pædagogiske opgaver og normeringer på dagtilbudsområdet,
Læs mereBørnefamiliers dagtilbud og arbejdsliv
Børnefamiliers dagtilbud og arbejdsliv Juni 2018 Børnefamiliers dagtilbud og arbejdsliv 5. juni 2018 Ufleksible og korte åbningstider i dagtilbud påvirker forældres arbejdsliv Baggrund Det er langt fra
Læs mereOffentlige finanser 17. juni 2016
Offentlige finanser 17. juni 2016 Førskole dagtilbud, kommunale nøgletal 2015 Førskole dagtilbud 2015 I 2015 var der 3.572 børn indskrevet i offentlige førskole dagtilbud i januar måned, heraf 241 børn
Læs mereDet bedste til de mindste. Liberal Alliances udspil om udvidet valgfrihed på daginstitutionsområdet
Det bedste til de mindste Liberal Alliances udspil om udvidet valgfrihed på daginstitutionsområdet 01 Lad forældrene vælge det bedste til deres børn Liberal Alliance vil indføre et fritvalgsbevis og fuld
Læs mereUdviklingen i kommunale udgifter til dagtilbud pr årig fra
29. marts 2019 Udviklingen i kommunale udgifter til dagtilbud pr. 0-13-årig fra 2018-2019 Fra 2018 til 2019 er kommunernes serviceudgifter til dagtilbud (inklusive midler fra finansloven for 2019) faldet
Læs mereFORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE. R a p p o r t
FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE R A N D E R S K O M M U N E D a g t i l b u d M i d t R a p p o r t 2 0 1 8 INDLEDNING Om rapporten Denne rapport præsenterer resultaterne for dagtilbud Midt baseret på
Læs mereANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER
33 ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER På baggrund af Energitilsynets prisstatistik eller lignende statistikker over fjernvarmepriser vises priserne i artikler og analyser i
Læs mereNOTAT. Principper Princippet bag modellen er, at:
NOTAT DEMOGRAFIREGULERING PÅ DAGTILBUDSOMRÅDET Nærværende notat beskriver en foreslået model for justering af dele af budgettet til dagtilbudsområdet for den demografiske udvikling. Resultaterne af modellen
Læs mereDagtilbud: Pengene følger ikke altid barnet
Lars Bech-Jørgensen, fagleder lbej@di.dk AUGUST 2019 Dagtilbud: Pengene følger ikke altid barnet Når forældre vælger en privat daginstitution til de mindste, modtager institutionen blandt andet et bygningstilskud.
Læs mereBørn af efterkommere med ikke-vestlig oprindelse. Oktober 2017
Børn af efterkommere med ikke-vestlig oprindelse Oktober 2017 Hvem af børn af efterkommere? Børn af efterkommere er børn, som er : 1. Født i Danmark 2. Har forældre, hvoraf mindst én er efterkommer 3.
Læs mereNormering og trivsel EN SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE BLANDT PSYKOLOGER PÅ DAGTILBUDSOMRÅDET (2019) DANSK PSYKOLOG FORENING
Normering og trivsel EN SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE BLANDT PSYKOLOGER PÅ DAGTILBUDSOMRÅDET (2019) DANSK PSYKOLOG FORENING Indhold Hovedkonklusioner... 2... 2 Baggrund og formål... 2 Undersøgelsens omfang og
Læs mereFORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE. R a p p o r t
FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE R A N D E R S K O M M U N E D a g t i l b u d N o r d ø s t R a p p o r t 2 0 1 8 INDLEDNING Om rapporten Denne rapport præsenterer resultaterne for dagtilbud Nordøst baseret
Læs mereUNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER
UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER Undervisningseffekten udregnes som forskellen mellem den forventede og den faktiske karakter i 9. klasses afgangsprøve. Undervisningseffekten udregnes
Læs mereLÆSEVEJLEDNING. Forældretilfredshed 2017 Børnehuset Eremitagen Daginstitutionsrapport
rapporten vises svarfordelingen på de enkelte svarkategorier, som går fra Meget tilfreds til Meget utilfreds. Besvarelser i kategorien Ved ikke indgår ikke i resultatberegningen. det viste eksempel har
Læs mereFALDENDE NORMERINGER I BØRNEPASNING
17. oktober 2006 af Anita Vium direkte tlf. 33557724 FALDENDE NORMERINGER I BØRNEPASNING En analyse fra Familie- og forbrugerministeriet viser, at der var indskrevet færre børn i 2005, end der skulle have
Læs mereFORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE. R a p p o r t
FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE R A N D E R S K O M M U N E D a g t i l b u d D a g p l e j e R a p p o r t 2 0 1 8 INDLEDNING Om rapporten Denne rapport præsenterer resultaterne for dagtilbud Dagpleje
Læs mereDLO - KONFERENCE OM PRIVATINSTITUTIONER 07/ RAMMEUNDERSØGELSEN FOR SELVEJENDE DAGINSTITUTIONER OG ANALYSE AF KONKURRENCE PÅ DAGTILBUDSOMRÅDET
DLO - KONFERENCE OM PRIVATINSTITUTIONER 07/12-2011 RAMMEUNDERSØGELSEN FOR SELVEJENDE DAGINSTITUTIONER OG ANALYSE AF KONKURRENCE PÅ DAGTILBUDSOMRÅDET STRUKTUR 1. Kort om rammeundersøgelsens formål og temaer
Læs mereAnalyse af kontinuitet i anbringelser af børn og unge
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 415 Offentligt Sagsnr. 2018-2515 Doknr. 566281 Dato 15-05-2018 Analyse af kontinuitet i anbringelser af børn og unge
Læs mereNotat vedr. udviklingen på dagtilbudsområdet Rådhuset, Torvet 7400 Herning Tlf.:
BØRN OG UNGE Notat vedr. udviklingen på dagtilbudsområdet Rådhuset, Torvet 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 www.herning.dk Dato: 24. maj 2017 Thomas Herskind Louise Raunkjær Udviklingen på dagtilbudsområdet
Læs mereAdministrationsgrundlag for dagpleje-, daginstitutions-, SFO-, og klubområdet i Roskilde Kommune. Gældende fra 1. januar 2012
Administrationsgrundlag for dagpleje-, daginstitutions-, SFO-, og klubområdet i Roskilde Kommune Gældende fra 1. januar 2012 Godkendt af SBU den 10. januar 2012 1 Nærværende administrationsgrundlag omfatter
Læs mereFORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE. R a p p o r t
FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE R A N D E R S K O M M U N E D a g t i l b u d S y d ø s t R a p p o r t 2 0 1 8 INDLEDNING Om rapporten Denne rapport præsenterer resultaterne for dagtilbud Sydøst baseret
Læs mereFORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 89,2%
Lyngby og Ulrikkenborg beelser: FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 89,2% LÆSEVEJLEDNING 01 I rapporten vises fordelingen på de enkelte kategorier, som går fra Meget tilfreds til Meget utilfreds. Beelser
Læs mereCamilla Dalsgaard, Katrine Nøhr og Anne Line Tenney Jordan. Personale og børn i kommunernes dagtilbud
Camilla Dalsgaard, Katrine Nøhr og Anne Line Tenney Jordan Personale og børn i kommunernes dagtilbud En undersøgelse af perioden 2007-2012 Personale og børn i kommunernes dagtilbud En undersøgelse af perioden
Læs mereHver 8. pædagogisk ansat sygemeldes i længere tid
Hver. pædagogisk ansat 1 procent af det pædagogiske personale i offentlige dagtilbud såsom børnehaver og vuggestuer overgik til længerevarende sygdom sidste år. Det er en stigning på procent i forhold
Læs mereFORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 79,5%
Lyngby og Hjortekær beelser: FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 79,5% LÆSEVEJLEDNING 01 I rapporten vises fordelingen på de enkelte kategorier, som går fra Meget tilfreds til Meget utilfreds. Beelser
Læs mereFORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE. R a p p o r t
FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE R A N D E R S K O M M U N E D a g t i l b u d S y d v e s t R a p p o r t 2 0 1 8 INDLEDNING Om rapporten Denne rapport præsenterer resultaterne for dagtilbud Sydvest baseret
Læs mereFORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 61,3%
Lyngby og Hjortekær beelser: FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 61,3% LÆSEVEJLEDNING 01 I rapporten vises fordelingen på de enkelte kategorier, som går fra Meget tilfreds til Meget utilfreds. Beelser
Læs mereNotat om forældrebetaling 2017
Notat om forældrebetaling 2017 Bureau 2000 har indhentet oplysninger fra alle landets kommuner om forældrebetalingen i dagpleje, daginstitutioner og skolefritidsordninger pr. 1. januar 2017. Den gennemsnitlige
Læs mereBørn fra udsatte boligområder i daginstitutioner
Velfærdspolitisk Analyse Børn fra udsatte boligområder i daginstitutioner Regeringen har d. 28. maj indgået aftale med Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkepartiet om bedre fordeling
Læs mereForskel på, hvad børnene koster i kommunerne. Seniorprojektleder Camilla T. Dalsgaard
Forskel på, hvad børnene koster i kommunerne Seniorprojektleder Camilla T. Dalsgaard 2 Dagtilbud og skoler tre analytiske skridt 1. Kortlægge forskelle i kommunernes enhedsudgifter til børn i dagtilbud
Læs mereFORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE. R a p p o r t
FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE R A N D E R S K O M M U N E D a g t i l b u d N o r d v e s t R a p p o r t 2 0 1 8 INDLEDNING Om rapporten Denne rapport præsenterer resultaterne for dagtilbud Nordvest
Læs mereFORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 68,2%
beelser: FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 68,2% LÆSEVEJLEDNING 01 I rapporten vises fordelingen på de enkelte kategorier, som går fra Meget tilfreds til. Beelser i kategorien Ved ikke indgår ikke
Læs mereBørne- og Skoleudvalget, den 11. november 2013, sag nr. 2 Godkendelse af takster, budget 2014.
Børne- og Skoleudvalget, den 11. november 2013, sag nr. 2 Godkendelse af takster, budget 2014. Notat vedrørende tilskud til private og kommunale Nærværende notat beskriver følgende: 1. Tilskud til private
Læs mereFORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 90,2%
beelser: FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 9% LÆSEVEJLEDNING 01 I rapporten vises fordelingen på de enkelte kategorier, som går fra Meget tilfreds til. Beelser i kategorien Ved ikke indgår ikke i resultatberegningen.
Læs mereFORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 84,8%
beelser: FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent:,8% LÆSEVEJLEDNING 01 I rapporten vises fordelingen på de enkelte kategorier, som går fra Meget tilfreds til. Beelser i kategorien Ved ikke indgår ikke i resultatberegningen.
Læs mereFORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 79,2%
beelser: FORÆLDRETILFREDSHED 217 Svarprocent: 79,2% LÆSEVEJLEDNING 1 I rapporten vises fordelingen på de enkelte kategorier, som går fra Meget tilfreds til. Beelser i kategorien Ved ikke indgår ikke i
Læs mereFORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 70,8%
beelser: FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 70,8% LÆSEVEJLEDNING 01 I rapporten vises fordelingen på de enkelte kategorier, som går fra Meget tilfreds til. Beelser i kategorien Ved ikke indgår ikke
Læs mereFORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 74,6%
beelser: FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 74,6% LÆSEVEJLEDNING 01 I rapporten vises fordelingen på de enkelte kategorier, som går fra Meget tilfreds til. Beelser i kategorien Ved ikke indgår ikke
Læs mereFORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 68%
beelser: FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 68% LÆSEVEJLEDNING 01 I rapporten vises fordelingen på de enkelte kategorier, som går fra Meget tilfreds til. Beelser i kategorien Ved ikke indgår ikke i
Læs mereFORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 63,5%
beelser: FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 63,5% LÆSEVEJLEDNING 01 I rapporten vises fordelingen på de enkelte kategorier, som går fra Meget tilfreds til. Beelser i kategorien Ved ikke indgår ikke
Læs mereFORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 82,6%
beelser: FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 82,6% LÆSEVEJLEDNING 01 I rapporten vises fordelingen på de enkelte kategorier, som går fra Meget tilfreds til. Beelser i kategorien Ved ikke indgår ikke
Læs mereFORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 63,2%
beelser: FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 63,2% LÆSEVEJLEDNING 01 I rapporten vises fordelingen på de enkelte kategorier, som går fra Meget tilfreds til. Beelser i kategorien Ved ikke indgår ikke
Læs mereFORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 88,9%
beelser: FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 88,9% LÆSEVEJLEDNING 01 I rapporten vises fordelingen på de enkelte kategorier, som går fra Meget tilfreds til. Beelser i kategorien Ved ikke indgår ikke
Læs mereOpvækst i ghettoområder
Opvækst i ghettoområder På den seneste ghettoliste pr. 1. december 217 indgår i alt 22 boligområder med samlet set 55. indbyggere. Det er almene boligområder med mindst 1. beboere, som er kendetegnet ved,
Læs mereNotat. Opgørelse af den lokale løndannelse
Notat 2010 Opgørelse af den lokale løndannelse Det fremgår af undersøgelseskommissoriet om løndannelse, at Lønkommissionen skal kortlægge, hvor stort et omfang den lokale løndannelse har i forhold til
Læs mereFORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 91,7%
beelser: FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 91,7% LÆSEVEJLEDNING 01 I rapporten vises fordelingen på de enkelte kategorier, som går fra Meget tilfreds til. Beelser i kategorien Ved ikke indgår ikke
Læs mereFORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE. R a p p o r t
FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE R A N D E R S K O M M U N E A L L E D A G T I L B U D R a p p o r t 2 0 1 8 INDLEDNING Denne rapport præsenterer resultaterne af forældretilfredsundersøgelsen for alle
Læs mereEnsomhed blandt ældre
Ensomhed blandt ældre Af Nadja Hedegaard Andersen, k Dato: E-mail: 336 Side af 8 Formålet med dette analysenotat er at belyse ensomhed blandt gruppen af ældre (6+ år) i Danmark. Analysen bygger på data
Læs mereBørn i dagtilbud klarer sig bedre i folkeskolen
Børn i dagtilbud klarer sig bedre i folkeskolen Børn, der var i enten dagpleje eller vuggestue som -årige, klarer sig bedre ved afgangsprøverne i 9. klasse end børn, der blev passet hjemme, når man tager
Læs mereFORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 83,9%
beelser: FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 83,9% LÆSEVEJLEDNING 01 I rapporten vises fordelingen på de enkelte kategorier, som går fra Meget tilfreds til. Beelser i kategorien Ved ikke indgår ikke
Læs mereHjørring Kommune. Notat Børne- og Undervisningsforvaltningen. Kend din kommune
Hjørring Kommune Notat Børne- og Undervisningsforvaltningen 12-02-2019 Side 1. 00.30.00-Ø00-1-19 Kend din kommune I dette notat gennemgås KL nøgletal fra publikationen Kend din kommune - brug nøgletal
Læs mereFORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 83,1%
beelser: FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 83,1% LÆSEVEJLEDNING 01 I rapporten vises fordelingen på de enkelte kategorier, som går fra Meget tilfreds til. Beelser i kategorien Ved ikke indgår ikke
Læs mereUnderretninger om børn og unge Antal og udvikling
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18 SOU Alm.del Bilag 150 Offentligt Sagsnr. 2018-453 Doknr. 540018 Dato 31-01-2018 Underretninger om børn og unge Antal og udvikling Dette notat viser centrale
Læs mereFORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 76,1%
Ulrikkenborg beelser: FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 76,1% LÆSEVEJLEDNING 01 I rapporten vises fordelingen på de enkelte kategorier, som går fra Meget tilfreds til. Beelser i kategorien Ved ikke
Læs mereOver hver femte ung uden uddannelse er ledig
Over hver femte ung uden uddannelse er ledig I løbet af den økonomiske krise er ledigheden steget for alle aldersgrupper, men med en klar tendens til, at den er steget mest for de unge. De nyeste tal viser,
Læs mereNotat: Udviklingen i strukturen på. dagtilbudsområdet
Notat: Udviklingen i strukturen på dagtilbudsområdet 2004-2011 September 2012 1 Resume... 3 2 Baggrund og metode... 4 3 Analyse... 7 3.1 Fordeling af indskrevne på pasningstilbud... 8 3.2 Antal institutioner...
Læs mereVelfærdspolitisk Analyse
Velfærdspolitisk Analyse Opholdstiden på forsorgshjem og herberger stiger Borgere i hjemløshed er en meget udsat gruppe af mennesker, som ofte har komplekse problemstillinger. Mange har samtidige problemer
Læs mereNOTAT: Kvalitetsredegørelse for dagtilbud. Sammensætningen af pædagogisk personale i dagtilbud
Skole og Børnesekretariatet Sagsnr. 303387 Brevid. 2779637 Ref. JAMA Dir. tlf. 4631 4113 jannim@roskilde.dk NOTAT: Kvalitetsredegørelse for dagtilbud 3. maj 2018 På baggrund af Skole- og Børneudvalgets
Læs mereUddannelse går i arv fra forældre til børn
Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er
Læs mereAnalyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen
Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste
Læs mereTilfredshedsundersøgelse 2015 dagtilbud i Silkeborg Kommune. Silkeborg Kommune, september Udarbejdet af:
Side 1 Tilfredshedsundersøgelse 2015 dagtilbud i Silkeborg Kommune Silkeborg Kommune, september 2015. Udarbejdet af: Nikolaj Monberg Jensen, Økonomi- og udviklingskonsulent Thea Hviid Lavrsen, AC-medarbejder
Læs mereDe almene boligafdelingers
TEMASTATISTIK 01: De almene boligafdelingers udgifter til særlige aktiviteter 01 I 01 har ud af almene boligafdelinger udgifter til særlige aktiviteter. Den gennemsnitlige udgift til særlige aktiviteter
Læs mereSocial arv i de sociale klasser
Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den
Læs mereHver anden vil benytte øget åbningstid i dagtilbud
Børnefamiliers dagtilbud og arbejdsliv 17. maj 18 Hver anden vil benytte øget åbningstid i dagtilbud Halvdelen af alle lønmodtagere med børn mellem -13 år ville benytte sig af udvidede åbningstider i deres
Læs mereUndersøgelse af mad til daginstitutioner
Undersøgelse af mad til daginstitutioner Resume Regeringen har besluttet, at børn i forskolealderen, som går i daginstitution senest d. 1. januar 2010 skal have et sundt måltid mad. Dette skal leveres
Læs mereUfaglærte har færre år som pensionist end akademikere
Tilbagetrækningsreformen Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere Ufaglærte har udsigt til færre år på folkepension end højtuddannede. Det skyldes, at ufaglærte har en relativt høj dødelighed,
Læs mereForældretilfredshed 2019
Institutionsrapport Svarprocent: 68 % Antal besvarelser: 175 Tilfredshedsundersøgelse i dagtilbud Børne- og Familieafdelingen Silkeborg Kommune Om undersøgelsen Silkeborg Kommunes Børne- og Familieafdeling
Læs mereBRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE
BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Rapport 2016 RANDERS KOMMUNE Selvejende institutioner Indledning Om rapporten: Denne rapport præsenterer resultaterne for de selvejende institutioner baseret på i alt 569
Læs mereIndvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere
Indvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere Siden 14 har flere unge med ufaglærte forældre fået en uddannelse. Stigningen skyldes især, at flere indvandrere og efterkommere med ufaglærte
Læs mereIfølge SFI-rapporten Kommuners rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen 1 fra 2013 kan man ud fra Aabenraa kommunes rammebetingelser forvente, at borgere i kommunen i gennemsnit er på arbejdsløshedsdagpenge
Læs mereOffentlig sektors del af økonomien er historisk lav bortset fra sundhed
Historisk lav andel anvendes på det offentlige forbrug eksklusiv sundhed Offentlig sektors del af økonomien er historisk lav bortset fra sundhed Ifølge regeringen udgør det offentlige forbrug en høj andel
Læs mereGravide i stofmisbrugs- og alkoholbehandling - karakteristika ved målgruppen og deres børn
SocialAnalyse Nr. 6 02.2018 Gravide i stofmisbrugs- og alkoholbehandling - karakteristika ved målgruppen og deres børn I perioden 2008-2014 påbegyndte 14.595 kvinder i alderen 18-55 år stofmisbrugs- eller
Læs mereBRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE
BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Rapport 2016 RANDERS KOMMUNE Dagpleje Indledning Om rapporten: Denne rapport præsenterer resultaterne for Dagpleje baseret på i alt 359 besvarelser. Dagpleje har opnået en
Læs mereET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE
6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør
Læs mereTildelingsmodel for dagtilbud og SFH i pixi udgave
Bilag 2 Tildelingsmodel for dagtilbud og SFH i pixi udgave Holstebro Kommune Børn og Unge December 2016 1 Baggrund Den politisk vedtagne masterplan for dagtilbud i Holstebro Kommune indebærer en ny struktur
Læs mereRestgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne
9. JUNI 215 Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne AF SØS NIELSEN, PETER FOXMAN OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Resume I debatten om restgruppen, der sparer for lidt op til pension, er der
Læs mereNotat: Personalenormering i Herning Kommunes Dagtilbud
Notat: Personalenormering i Herning Kommunes Dagtilbud Juni - 2014 Side 0 af 12 FORMÅL OG BAGGRUND... 2 RESUME... 2 NORMERINGER I DAGTILBUD PR. 1. OKTOBER 2012... 4 OPGØRELSE AF ANTAL INDSKREVNE BØRN:...
Læs mereUdviklingen i de kommunale investeringer
Udviklingen i de kommunale investeringer 1. Tilbagegang i kommunernes investeringer Kommunernes skattefinansierede anlægsudgifter var på 19,5 mia. kr. (2018- PL) i 2016, jf. kommunernes regnskaber og figur
Læs mereServicetjek af frit valg efter dagtilbudsloven
2018 Servicetjek af frit valg efter dagtilbudsloven Indhold 1. Indledning... 1 2. Introduktion til dagtilbudsområdet og dagtilbudsloven... 2 2.1 Tilskud til privat pasning... 2 2.2 Tilskud til pasning
Læs mereDe almene boligafdelingers vedligeholdelsesudgifter
TEMASTATISTIK 2017:3 De almene boligafdelingers vedligeholdelsesudgifter Udgifterne til vedligeholdelse i den almene boligsektor er i 2015 på 137 kr. pr. m 2. I perioden 2011-2015 er udgifterne steget
Læs mereDagtilbud i Albertslund kommune
Dagtilbud i Albertslund kommune - I 2022 vil det ændrede børnetal betyde en årlig merudgift på 9,4 mill. kr. til daginstitutioner og dagpleje - Der skal bruges 14,6 mill. kr. ekstra, hvis man skal undgå
Læs mereForslag til demografireguleringsmodeller for dagtilbud og skoler i Viborg Kommune
Budget og Analyse Dato: 18. juni 2014 Sagsbehandler: vpjb6 Notat Dato: 18. juni 2014 Kopi til: Emne: Forslag til demografireguleringsmodeller for dagtilbud og skoler i Viborg Kommune Indhold 1.0 Indledning...
Læs mereKlar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst
Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Der er stor forskel på størrelsen af den livsindkomst, som 3-årige danskere kan se frem til, og livsindkomsten hænger nøje sammen med forældrenes
Læs mere