Ledelsen har sat følgende punkter som mål for fastholdelsesarbejdet:

Transkript

1 Resultatlønskontrakt Formålet med resultatlønskontrakten Resultatlønskontrakten med den øverste leder skal tjene følgende overordnede formål: Den skal fungere som et styringsredskab for bestyrelsen Den skal understøtte dialogen mellem bestyrelse og ledelse om fastsættelse og gennemførelse af væsentlige lang - og kortsigtede målsætninger Den skal skabe synlighed og gennemskuelighed omkring institutionens mål og resultater Basisramme og ekstraramme Den maksimale ramme for rektors resultatløn er på kr. fordelt på en basisramme på kr. og en ekstraramme på kr. Rektor bemyndiges til at forhandle resultatløn med vicerektor og de fire uddannelsesledere. Den maksimale værdi for vicerektors kontrakt er kr., og for hver af de øvrige ledere er beløbet kr. Disse resultatlønskontrakter skal ligge inden for denne kontrakts områder, så de understøtter denne. Parter og gyldighedsperiode Kontrakten er indgået mellem bestyrelsen for Aarhus Katedralskole ved formand Jan Halle og rektor Lars Scheibel. Kontrakten er gældende i perioden 1. august juli Indsatsområderne for Aarhus Katedralskole 1) KVALITET I UNDERVISNINGEN 1.1) Mindre fravær mindre frafald Fastholdelse Skolens har besluttet en samlet strategi for fastholdelse, som i skoleåret skal omsættes til praksis. Nye procedurer for elevers fravær og skriftlige forsømmelser skal implementeres og klasseteamets tydeligere ansvar for at arbejde med elevtrivsel skal konkretiseres. Ledelsen har sat følgende punkter som mål for fastholdelsesarbejdet: 1. Skolen sætter ind ved forsømmelser på følgende måde: -Teamlærer giver en pædagogisk tilrettevisning ved fravær over 8 % eller ved flere manglende afleveringer. -Uddannelsesleder giver skriftlig advarsel ved fravær over 10 % og/eller ved fravær i enkeltfag på over 15 %. - Fortsatte forsømmelser og snyd udløser normalt sanktionen eksamen i alle afsluttende fag. Ledelsen afdækker hvorvidt denne procedure er blevet fulgt samt vurderer effekten ift. målet om fastholdelse. Endvidere opgøres klassernes samlede fravær månedligt. 2. Den enkelte klasse er præget af en positiv klasserumskultur og et godt socialt studiemiljø. Dette evalueres via en årlig trivselsundersøgelse blandt eleverne foretaget af klasseteamet, jf. teamopgaver. Der udarbejdes et standard-spørgeskema til brug hertil. 1

2 1.2) Studieparathed Anvendelse af uddannelsen til efterfølgende fortsat uddannelse. Det er vores håb, at Region Midtjylland som lovet vil gøre det muligt for skolen at få svar på, hvor eleverne går hen efter studentereksamen. Skulle det alligevel ikke blive muligt at trække tallene fra databanken via Region Midtjylland, laver ledelsen atter en undersøgelse i foråret af 3.g-elevernes overvejelser vedrørende deres fremtid med hensyn til deres uddannelsesplaner. 1.3) Karakterer Resultatet af eksamensresultatet Der fokuseres fortsat på den generelle karakterudvikling på skolen. Målet er at fastholde det høje karaktergennemsnit. 2) INTERNATIONALISERING Baggrund: Internationalisering er gennem de seneste to år blevet til et selvstændigt indsatsområde på skoleniveau. Skolen har bl.a. etableret nye skolepartnerskaber og studieretninger med markant internationalt profil. Arbejdet i fagene over de tre gymnasieår er fortsat elevernes vigtigste mødepunkt med andre kulturers tankemønstre, samfundssystemer og normer, både aktuelt og historisk. Men skolen vil øge elevernes mulighed for også at deltage i mere direkte kulturmøder. 2.1) Studieture De obligatoriske studieture i 2.g er det mest markante internationale element og uden sammenligning det mest ressourcekrævende. Der igangsættes et udviklingsarbejde mhp. at udvikle studieturene, så de i højere grad får et fagligt indhold, bidrager til studieretningstoningen og giver eleverne mulighed for at indgå i meningsfuld interkulturel interaktion. Skolens Pædagogiske Udvalg (PU) udvikler et materiale til evaluering af elevernes udbytte af studieturen. Årets studieture evalueres vha. dette og resultatet indgår i afrapporteringen. PU skal rammesætte og igangsætte et udviklingsarbejde mhp. at nytænke studieturen i 1-2 studieretninger i overensstemmelse med principperne i skolens internationale strategi. Effekten vurderes af ledelsen. 2.2) Virtuelt samarbejde Internationalisering i form af virtuelle læringsaktiviteter i den normale undervisning foregår i begrænset omfang. Det kan fx være kontakt med elever og lærere på samarbejdsskoler i udlandet vha. skype eller e- mail. Vi vil dokumentere omfanget af denne type samarbejde og vurdere dets muligheder og begrænsninger. 3) EVALUERING AF UNDERVISNINGEN 3.1) Elevtilfredshedsundersøgelse Tilfredshedsundersøgelse Vi vil gerne lave årlige tilfredshedsundersøgelser, hvor der sættes fokus på, om eleverne har fået opfyldt deres forventninger til gymnasieforløbet. Det betyder, at der i det kommende skoleår skal laves en 3.g spørgeskemaundersøgelse i foråret

3 3.2) Grundforløbet Siden Gymnasiereformens start har der været fokus på Grundforløbet. Det skulle lægge op til elevernes valg af Studieretning, og det skulle derfor introducere eleverne til alle dele af gymnasiets virkelighed. På baggrund af en beskrivelse af denne udvikling på vores skole vil vi lave en undersøgelse af elevernes oplevelse af Grundforløbet. Resultatet af denne vil vi sammenholde den med en tilsvarende undersøgelse for 2 år siden, for at vurdere effekten af de ændringer, vi har lavet af Grundforløbet de sidste år. I undersøgelsen vil vi derudover inddrage de involverede lærere i hhv. studieteknik, læsestrategier og skriftlighed samt 1g-teamlærerne, som har til opgave at sørge for, at formålet med og planen for grundforløbet står klart for eleverne. 3.3) Undervisningsformer Vi vil undersøge ændringer i undervisnings former som følge af Gymnasiereformens fokus på nye læringsformer. Ligeledes vil vi se på, hvordan digitale læremidler påvirker undervisningsformerne. Målet er at blotlægge den variation, der er i dag i skolens undervisning for at få kendskab til indsatsområder. Dette arbejde skal ses i sammenhæng med udvikling og ændring af kompetenceplanen for eleverne. Vi vil lave en undersøgelse i et udsnit af klasser for at få et empirisk grundlag. På den baggrund vil vi lave interviews med en gruppe af elever. 3.4) Evaluering af faget engelsk Formålet er at evaluere den oplevede kvalitet i faget engelsk. Baggrunden: Engelskfaget har gennemgået store ændringer gennem de seneste år. Gymnasiereformen gjorde faget til et obligatorisk fag på B-niveau og til et fag på A-niveau. Ligeledes er der sket store ændringer i faggruppen på skolen. Der er sket et generationsskifte, men mere markant er en forøgelse af faggruppen, så den i dag er skolens største. Ledelsen vil i samarbejde med faggruppen arrangere en undersøgelse, som skal afdække elevernes oplevelse af faget, dets status og dets anvendelighed. En anden del af undersøgelsen skal afdække samarbejdet og udviklingsmulighederne i faget. Over for eleverne vil undersøgelsen foregå som en spørgeskemaundersøgelse samt en interviewundersøgelse. Ledelsen vil arrangere et faggruppemøde, hvor emnet er et oplæg af forud formulerede spørgsmål. Faggruppens svar på disse spørgsmål vil indgå i elevundersøgelsen. Ledelsen gennemgår resultatet af undersøgelsen, som efterfølgende drøftes med faggruppen. Ledelsen opstiller på denne baggrund en opfølgende handlingsplan, der evalueres efter 1 år. 4) FOKUSOMRÅDER 4.1) Den naturvidenskabelige studieretning Det nedsatte udvalg skal udarbejde en samarbejdsaftale med Ingeniørhøjskolen vedrørende et samarbejde mellem dem og os i forbindelse med naturvidenskabelig undervisning både hvad angår indhold og brug af laboratoriefaciliteter. Endvidere skal gruppen lave en indholdsbeskrivelse for udvalgte naturvidenskabelig fag i de(n) naturvidenskabelige studieretning. Endvidere sætter der fokus på, hvorledes vi får realiseret en større udadvendt aktivitet i forbindelse med virksomhedsbesøg. 4.2) Talentarbejde Arbejdet med det igangværende talentarbejde fortsættes. Dvs. vi opretholder MasterClass i matematik og fysik, opretter ny MasterClass i musik, Georg Mohr konkurrencen i matematik med, hvor en ny procedure 3

4 indføres. Endvidere indstiller vi egnede elever til ATU. Det er målet, at det samlede talentarbejde skal have en mere synlig profil på skolen - bl.a. med mere fokus på forskerspireprojektet. 5) BYGNINGER Målsætningen på bygningsområdet er at sikre, at skolen har moderne og tidssvarende fysiske rammer. 5.1) Mejlgadebygningen Overtagelse af Mejlgadebygningen fra Aarhus. Bestyrelsen har besluttet at købe Mejlgadebygningen. 5.2) Ventilation Skolen modtog i 2008 fra Arbejdstilsynet et påbud vedrørende etablering af ventilation i skolens undervisningslokaler. Arbejdet blev sat i gang i juni måned 2011, og er nu afsluttet i bygning G, H og N. Med hensyn til bygning R, så starter projektet op nu. Målet er her, at arbejdet afsluttes senest april måned Samtidig valgte skolen, at renovere Festsalen. Arbejdet er sat i gang og forventes afsluttet oktober ) Musikfaglokaler Udarbejde og etablere en løsning af musikfagets lokaleproblemer. Planerne for at forbedre lokalevilkårene for faget er nu på plads. Arbejdet udføres parallelt med ventilationsarbejdet i R-bygningen. Resultatvurdering De 5 områder indgår med følgende vægt: Indsatsområde 1) med 20 %, 2) med 15 %, 3) med 30 %, 4) med 15 % og 5) med 20 %. Der vil i kontraktperioden være løbende dialog imellem rektor og bestyrelsesformanden om status for målopfyldelsen. Ved kontraktens udløb udarbejder rektor en rapport, der beskriver realiseringen af de angivne mål i kontrakten, og i hvilken grad der er sket målopfyldelse af kontrakten. På baggrund af rapporten og efter formandens dialog med rektor beslutter formanden, i hvilken grad der er sket målopfyldelse af kontrakten. Graden af målopfyldelse svarer til udbetalingsprocenten. Ved fratrædelse i kontraktperioden vurderer formanden efter indstilling fra rektor, i hvilken udstrækning målene er opnået eller ville kunne opnås med henblik på en forholdsmæssig udbetaling. Ved længerevarende sygdom vurderer formanden ved periodens udløb resultatlønskontraktens opfyldelsesgrad. 4

5 Kontraktændringer Genforhandling eller justering af kontrakten kan finde sted ved væsentlige ændringer af det grundlag, hvorpå kontrakten er indgået, og når parterne er enige herom. Begge parter kan tage initiativ til en genforhandling / justering af kontrakten. I tilfælde af en væsentlig ændring i forudsætningerne for denne kontrakt, kan rektor foreslå formanden, at der ydes vederlag for merarbejde, jfr. bemyndigelsesbrevets regler herom. Aarhus, den 11.december 2012 Jan Halle, bestyrelsesformand Lars Scheibel, rektor 5