Investeringerne har længe været for få Erhvervslivets materielinvesteringer, 2005-priser løbende værdier, årsvækst

Transkript

1 SIDE 23 Af økonomisk konsulent maria hove pedersen, Virksomhederne har gennem en årrække nedbragt værdien af kapitalen per produktionskrone ved kun at investere ganske lidt i nye maskiner og andet nyt produktionsudstyr i Danmark. På trods af at virksomhedernes op sparing i de seneste år er øget betydeligt, er der intet, der tyder på, at virksomhederne vil bruge opsparingen til at investere mere i Danmark. Denne udvikling vil regeringens investeringsvindue ikke ændre nævneværdigt på. I 1980 erne steg investeringerne i materialer, transportmidler, software og andet udstyr med gennemsnitligt mere end ni pct. per år. I 90 erne var den gennemsnitlige, årlige investeringsvækst reduceret til 6,9 pct., mens det i 00 erne kun blev til gennemsnitligt godt to pct. flere investeringer årligt. Aftagende vækst i investeringerne Investeringerne har længe været for få Erhvervslivets materielinvesteringer, 2005-priser løbende værdier, årsvækst Pct Danmarks Statistik og DI s Prognose, maj I 2011 steg virksomhedernes investeringer med kun 0,2 pct. i Danmark. I DI s nye prognose forventes en vækst på 3,1 pct. i år og 4,5 pct. i Der er således udsigt til kun begrænset vækst i erhvervslivets investeringer. Den lave investeringsvækst i disse år sker samtidig med, at virksomhedernes opsparing er på et højt niveau. En del af opsparingen skyldes et behov for konsolidering i virksomhederne samt ringere vilkår ved ekstern finansiering. Det må dog vurderes, at der i en række virksomheder er et betydeligt råderum til investeringer i øjeblikket. Der er dog intet der tyder på, at virksomhederne i større omfang har planer om at udnytte dette råderum til at investere mere i Danmark. Lav investeringsvækst trods høj opsparing

2 SIDE 24 Høj opsparing og få investeringer i virksomhederne Ikke-finansielle virksomheder, rullende årsniveau Mia. kr. 300 Opsparing Investeringer 250 Danmarks Statistik, seneste obs. 1. kvartal Få investeringer er en udfordring for den økonomiske udvikling både på kort og langt sigt. På kort sigt vil flere investeringer bidrage til at løfte væksten i økonomien, da produktionen øges i de virksomheder, der producerer de investeringsgoder, der investeres i. På længere sigt vil flere investeringer øge produktionsmulighederne i Danmark. Flere og bedre maskiner mv. gør virksomhederne i stand til at producere mere på den samme tid og vil dermed give et løft i den danske produktivitet og sikre en forbedring af den danske konkurrenceevne. For at øge investeringerne har et enigt Folketing vedtaget, at investeringer foretaget i den resterende del af indeværende år og næste år kan afskrives med 115 pct. af anskaffelsesværdien. Finansministeriet vurderer, at dette vil øge investeringerne med 2,5 mia.kr. i år og fem mia.kr. næste år., samt fremrykke investeringer til en værdi af 10 mia.kr. fra årene efter 2013 til Et investeringsvindue har dog kun en kortsigtet effekt. Af Finansministeriets beregninger fremgår det samtidig, at der ikke er nogen varig beskæftigelseseffekt af initiativet 1. Få investeringer er en samfundsøkonomisk udfordring både nu og i fremtiden Et investeringsvindue uden varig effekt Den danske investeringsudfordring er mere langsigtet end som så. 1 Svar på spørgsmål tre af 8. juni 2012 til folketingets skatteudvalg (svardato 10. juni 2012).

3 SIDE 25 Mindre kapital per krone produceret Virksomhederne har gennem flere år haft en lavere vækst i investeringerne end i produktionen. Samlet set er værdien af de maskiner og det udstyr, der anvendes til at producere varer for kr. i Danmark i dag således lavere, end den var i begyndelsen af 90 erne. Udviklingen er sket nogenlunde jævnt over de seneste årtier kun afbrudt af år med økonomisk lavkonjunktur, hvor aftagende produktion har givet en stigning, idet produktionen er klart mere konjunkturfølsom end kapitalbeholdningen. Mængden af kapital øges mindre end produktionen Investeringer i maskiner og andet ustyr i de danske virksomheder følger ikke med produktionen Nettobeholdning af maskiner og udstyr per produceret enhed primo året i løbende priser, ekskl. omvurderinger i fremskrivningensperioden Pct Danmarks Statistik og DI s Prognose, maj 2012 og DI-beregninger Prisen på maskiner og udstyr er generelt reduceret i denne periode, hvilket er en medvirkende årsag til den nedadgående tendens. Korrigeret for prisudviklingen har mængden af kapital per produceret enhed været nogenlunde konstant fra 1990 og frem til krisens begyndelse i Virksomhederne har således valgt at benytte den lavere pris på kapital til at investere mindre målt i værdi og holde mængden af kapital uændret i forhold til produktionen. Krisen i 2009 gav et usædvanligt stort fald i produktionen, hvorfor vi også så en betydelig stigning i kapitalbeholdningen per produceret enhed.

4 SIDE 26 Produktionstab gav niveauforskydning i mængden af kapital per produceret enhed Nettobeholdning af maskiner og udstyr primo året, 2005-priser kædede værdier, ekskl. omvurderinger i fremskrivningensperioden Pct Danmarks Statistik og DI s Prognose, maj 2012 og DI-beregninger Mængden af kapital har været nogenlunde konstant i forhold til produktionen i årene efter krisen. Virksomhederne har dog igen benyttet de lavere priser til at reducere værdien af kapitalen per produktionskrone. Vi ser således en bevægelse mod niveauet fra før den økonomiske krise. I DI s seneste prognose forventes det, at denne udvikling fortsætter i et roligt tempo. Det ventes dog ikke, at niveauet fra 2008 nås indenfor prognose perioden, der går til udgangen af Den forventede udvikling i produktion og investeringer i prognosen giver ikke anledning til et fald i mængden af kapital per produceret enhed. Den beskrevne udvikling er væsentlig i diskussionen af effekten af det såkaldte investeringsvindue. Virksomhederne har gennem de seneste årtier løbende nedbragt mængden af maskiner og udstyr per produceret enhed så meget, at niveauet før den økonomiske krise var lavere end det nuværende. Næppe nogen væsentlig effekt af investeringsvindue Der er de seneste år ikke sket noget, der gør det markant mere attraktivt at investere i Danmark, hvilket blandt andet bekræftes af, at danske virksomheders investeringer i udlandet er øget med 160 mia. kr. mere end udenlandske virksomheders investeringer i Danmark siden 2008.

5 SIDE 27 Det må derfor forventes, at virksomhederne i de kommende år vil holde igen med investeringerne indtil mængden af kapital per produceret enhed har nået til et niveau svarende til niveauet før den økonomiske krise. Et investeringsvindue vil derfor næppe have nogen nævneværdig effekt på mængden af nyinvesteringer, men primært give fremrykning af allerede planlagte investeringer. Flere investeringer er samfundsøkonomisk ønskelige Flere investeringer og mere kapital i produktionen er en vej til højere produktivitet. Ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv vil det derfor være en fordel, hvis mængden af kapital øges i virksomhederne inden for landets grænser. Flere investeringer vil være godt for samfundsøkonomien Stigende lønomkostninger tilskynder virksomhederne til ændre produktionen til at være mere baseret på maskiner frem for mennesker. Mængden af kapital per beskæftiget er da også løbende steget over de seneste årtier. Som vist oven for er mængden af kapital dog øget mindre end produktionen er udvidet, hvorfor kapital per produktionskrone er reduceret. En del af forklaringen på den beskrevne udvikling kan være, at mange virksomheder er inde i en udvikling, hvor fysisk kapital erstattes af videnkapital i takt med, at den egentlige fysiske produktion af varer i stort omfang er flyttet til andre lande. Dette er dog næppe hele forklar ingen, særligt fordi der i mange virksomheder er et stærkt samspil mellem produktion og udvikling. Blandt andet derfor er det også vigtigt, at vi har produktion i Danmark. En del af forklaringen i relation hertil kan være, at omkostningerne ved at drive virksomhed i Danmark efterhånden er blevet så høje, at nogle virksomheder vælger kun at lægge nye investeringer i de udenlandske dele af virksomheden og alene holder produktionen kørende i Danmark, indtil det eksisterende kapitalapparat er nedslidt. Selvom høje omkostninger er en udfordring i alle brancher, har der generelt været særligt fokus på fremstillingsindustriens udflytning af arbejdspladser. Mængden af maskiner, software, transportmidler og andet udstyr i fremstillingsindustrien var nogenlunde konstant i 90 erne, men blev kraftigt reduceret igennem 00 erne. Ligesom i resten af økonomien gav produktionsfaldet i 2009 en betydelig stigning i kapitalbeholdningen målt i forhold til produktionen. I 2010 er mængden af maskiner, software, transportmidler og andet udstyr i fremstillingsindustrien igen reduceret per produceret enhed både målt i faste og løbende priser.

6 SIDE 28 Flere investeringer, eksempelvis i form af øget automatisering, vil gøre produktion i Danmark mere konkurrencedygtig og dermed øge grundlaget for flere arbejdspladser herhjemme. På den anden side er muligheden for forbedret konkurrenceevne via øget automatisering ikke en isoleret dansk mulighed. For mange virksomheder, vil det også være en del af overvejelsen, at forbedre den udenlandske produktion ved at investere i automatisering.