Personalesammensætning gør det offentlige løngab større. Af Jossi Steen-Knudsen, Niels Storm Knigge og Bjørn Tølbøll
|
|
- Ada Dalgaard
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Analyse 29. marts 2018 Personalesammensætning gør det offentlige løngab større Af Jossi Steen-Knudsen, Niels Storm Knigge og Bjørn Tølbøll Moderniseringsstyrelsen annoncerede i december 2017, at man kunne have sparet godt 6 mia. kr., hvis løngabet siden 2008 mellem privat og offentlig sektor var blevet lukket. Netop løngabet spiller en central rolle i de aktuelle forhandlinger om offentlig overenskomst. Denne analyse viser, at løngabet stiger med 1,4 mia. kr. til knap 8 mia. kr., hvis der korrigeres for ændringer i personalesammensætning. Det betyder, at sammenligninger uden korrektion vil overvurdere lønstigningerne for den enkelte i den private sektor. Med Moderniseringsstyrelsens udgangspunkt i første kvartal 2008 kan man opgøre et løngab på godt 6 mia. kr. frem til første kvartal Lønindeksene viser en gennemsnitlig timeløn, og indeholder derfor ændringer i personalets sammensætning. Har en sektor haft en større stigning i uddannelsesniveau, anciennitet eller andet, som er afgørende for lønniveauet, kan det trække lønindekset op, uden, at timelønnen for et givent job som sådan er vokset. Korrigeres der for personalets sammensætning, stiger løngabet fra godt 6 mia. kr. til knap 8 mia. kr. Det afspejler, at sammensætningseffekterne samlet set er størst i den private sektor, hvor forskydninger i fx uddannelsesniveau trækker lønniveauet op. Der er store forskelle i bidraget til stigningen i gennemsnitsløn fra sammensætningseffekter på tværs af den offentlige sektor. Stat og regioner har oplevet større sammensætningseffekter end det private, hvilket isoleret set reducerer løngabet. Omvendt har kommunerne haft væsentligt lavere sammensætningseffekt, hvilket samlet set fører til en nettostigning i løngabet på 1,4 mia. kr. Resultatet er særligt drevet af forskydninger i uddannelsesniveau, men også ændringer i jobfunktion og alder har betydning. Højere uddannelsesniveau har isoleret set øget lønnen med 1,3 pct. i det private, og mere end 2 pct. i stat og regioner, mens det kun har drevet 0,4 pct. af lønstigningerne i kommunerne i den analyserede periode. Kontakt Økonom Økonom Niels Storm Knigge Jossi Steen-Knudsen Tlf Tlf Klik her nsk@kraka.org for at angive tekst. jsk@kraka.org
2 1. Større løngab efter korrektion af sammensætningseffekter Udgangspunkt for forhandlinger er et løngab på 6 mia. kr. Løngabet er meget følsom overfor beregningsperiode Løngabet afspejler udvikling i personalesammensætning Analysen beregner løngab uden sammensætningseffekt Personalesammensætning gør offentligt løngab større Som et startskud til den afgørende fase af overenskomstforhandlingerne på det offentlige område, kom Innovationsminister Sophie Løhde (V) i december 2017 med et udsagn om, at det offentlige kunne have sparet 6 mia. kr. hvis løngabet mellem offentlig og privat sektor var lukket, baseret på en analyse fra Moderniseringsstyrelsen. Kraka har tidligere vist, at Moderniseringsstyrelsens løngab er meget følsom overfor valg af start- og slutpunkt for beregningen. 1 Regner man et historisk løngab fra 1996 ender man på omtrent nul, hvilket afspejler en ensartet lønstigningstakt på tværs af privat og offentlig sektor. Tilsvarende kan opnås ved at starte beregningen bare to år tidligere end Moderniseringsstyrelsen, nemlig i første kvartal En anden central problemstilling er, at løngabet ikke direkte måler lønstigningen for de enkelte medarbejdere i hhv. privat og offentlig sektor. Danmarks Statistiks officielle lønindeks hvorpå beregningerne af løngabet er baseret afspejler nemlig både lønstigninger for den enkelte, samt lønstigninger som følge af ændret personalesammensætning. Det skyldes, at løngabet er baseret på den gennemsnitlige timeløn, hvormed en forskydning mod eksempelvis højere uddannet arbejdskraft, vil øge den gennemsnitlige timeløn uden, at den enkelte medarbejder har oplevet en reel lønfremgang. Denne analyse går et spadestik dybere i diskussion om, hvorvidt stigningen i timeløn har været højest i offentlig eller privat sektor ved netop at tage højde for ændringen i personalesammensætning. Baseret på registerdata fra Danmarks Statistik, genberegner vi løngabet når effekten af ændret sammensætning er trukket ud af lønstigningerne. Dermed får vi et mere rent udtryk for, om timelønnen er vokset hurtigere i den ene eller den anden sektor. Tager man højde for ændringen i personalesammensætning, vokser løngabet målt fra første kvartal 2008 fra godt 6 mia. kr. til knap 8 mia. kr., jf. Figur 1. Det afspejler, at sammensætningseffekterne samlet set er større i den private sektor end i den offentlige sektor. Figur 1 Løngab siden 2008 med og uden korrektion for personalesammensætning Pct. 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 6,6 mia. 4,5 mia. 7,9 mia. 6,5 mia. 1,4 mia. 1,3 mia. 0,7 mia. 0,1 mia. Stat Kommune Region Samlet Løngab siden 2008 Løngab korrigeret for sammensætning Løngab siden 2008 svarer til Moderniseringsstyrelsens seneste metode, og er løngab fra første kvartal 2008 til første kvartal 2018 baseret på prognoseværdier. Beløbet over søjlerne angiver løngabet målt i kr., mens y-aksen måler den samlede procentvise merstigning i løn, som stat, kommune og region har haft sammenlignet med det private. Kraka på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik, Statistikbanken samt Moderniseringsstyrelsen. 1 Kraka (2018). Skylder de offentligt ansatte penge eller står de med et lønefterslæb? 2
3 Sådan læses figuren Større løngab er resultatet af kommunernes bidrag Fortolkning af sammensætningseffekt og større løngab Kommuner har betydeligt lavere sammensætningseffekt Figur 1 læses sådan, at søjlernes højde aflæses på y-aksen, og angiver den samlede procentvise merstigning i løn, som stat, kommune og region har haft sammenlignet med det private. Eksempelvis er lønnen i kommunerne steget 2,4 pct. mere end i det private før korrektion for personalesammensætning og 3,5 pct. efter korrektion for personalesammensætning. Beløbet over søjlerne angiver løngabet målt i kr. Eksempelvis er det kommunale løngab til det private 4,5 mia. kr. før korrektion og 6,6 mia. kr. efter korrektion for personalesammensætning. Den samlede stigning i det offentlige løngab på 1,4 mia. kr. er i høj grad resultatet af et isoleret bidrag fra kommunerne på 2,1 mia. kr. Faktisk reducerer sammensætningseffekten for både stat og regioner det samlede løngab, men bidraget fra kommunerne overstiger effekten og fører til en samlet nettostigning i løngabet til det private. Se boks 1 til sidst i notatet for en detaljeret metodebeskrivelse. Stigningen i løngab skyldes, at ændringer i sammensætning af personale har drevet en større del af den gennemsnitlige timelønstigning fra 2008 i den private sektor end i den offentlige sektor. Dermed er der i det private en mindre del af de faktiske lønstigninger, som kan betragtes som højere løn for samme type medarbejder. Undlader man at korrigere for sammensætningen, vil man derfor overvurdere lønstigningerne for samme type medarbejder i det private sammenlignet det offentlige. Samlet fører en korrektion af personalesammensætning således til en stigning i det offentlige løngab. Der er en klar forskel på, hvor meget af lønstigningen siden 2008, som vi kan forklare med sammensætningseffekter i de forskellige dele af den offentlige sektor jf. Figur 2. Mens stat og regioner begge har sammensætningseffekter, der er større end det privates 2,4 pct., kan kun 1,2 pct. af lønstigningerne i kommunerne tilskrives ændret personalesammensætning. Det er disse forskelle i sammensætningseffekter mellem det private og de offentlige sektorer, som giver anledning til de korrigerede løngab illustreret i Figur 1. Figur 2 Gennemsnitlig vækst i timeløn opdelt ved sammensætningseffekt og generel vækst, Pct ,2 12,0 13,6 14, ,8 9,5 12,4 10, ,4 2,5 3,3 1,2 Privat Stat Kommune Region Sammensætningseffekt Generel vækst Tallet over søjlerne angiver den faktiske procentvise stigning i timelønnen for hver sektor. Denne stigning er inddelt i to kategorier: Sammensætningseffekt, som angiver den procentvise stigning vi kan forklare vha. forhold, der vedrører sammensætning, og Generel vækst, som angiver den procentvise stigning samme type medarbejder har oplevet. Timelønnen er opgjort ved A-indkomst, som er arbejdsmarkedsbidragspligtig. Kraka på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik. 3
4 2 Der analyseres til 2015, da dette er seneste tilgængelige registerdata. Det er desværre ikke muligt at belyse udviklingen i Kraka (2018). Skylder de offentligt ansatte penge eller står de med et lønefterslæb? Sammensætningseffekt er ens for det private og staten mens den er lav og høj for hhv. kommuner og regioner Løngab uden sammensætningseffekt er et bedre mål Antagelse om identisk bidrag i Ældre basisår gør marginalt lønefterslæb til lille løngab Stigningen i timeløn i den private sektor fra 2008 til 2015 er opgjort til 12,2 pct. 2 Heraf kan 2,4 pct. tilskrives ændringer i personalesammensætning, mens de resterende 9,8 pct. er timelønsstigninger for en identisk type af medarbejder i et identisk job. Udviklingen for statens medarbejdere svarer nogenlunde til den private sektor. I kommunerne er timelønnen vokset 13,6 pct. i perioden fra 2008 til Men her er det altså kun 1,2 pct. af stigningen, der kan tilskrives ændringer i personalets sammensætning. For regionerne er der sket større ændringer som følge af personalesammensætning, idet 3,3 pct. af de i alt 14,0 pct. lønstigning kan forklares med disse forhold. Lønstigninger og i sidste ende løngab korrigeret for sammensætningseffekter, egner sig bedre til at vurdere, om der har været højere lønstigninger for de enkelte medarbejdere i den offentlige sektor. Ved at trække den del af den gennemsnitlige timelønsstigning, som kan forklares af sammensætningseffekter fra den samlede vækst i timelønnen, opnås en lønstigningstakt, som direkte måler den enkelte medarbejders faktiske lønfremgang. Da det nødvendige data til beregning af sammensætningseffekter ikke er tilgængeligt efter 2015, er det nødvendigt at antage, at sammensætningseffekternes bidrag til lønvækst i er ens i alle fire sektorer, for at kunne regne på det aktuelle løngab i første kvartal Det er ikke nødvendigt at antage noget om den faktiske lønvækst, blot bidraget fra sammensætningseffekterne. Anvendes 1996 som basisår for beregningen af løngabet, betyder en korrektion af personalesammensætning, at det samlede løngab stiger fra -0,3 mia. kr. til 1,1 mia. kr., jf. Figur 3. Dermed går det offentlige fra at have et marginalt lønefterslæb til at have et lille løngab til det private. Året 1996 er det tidligste år med tilgængeligt data og således et bedre basisår givet, at man ønsker at vurdere, om lønudviklingen i privat og offentlig sektor følger hinanden over tid. Kraka har i en tidligere analyse gjort nøjere rede for betydningen af basisår. 3 Figur 3 Løngab siden 1996 med og uden korrektion for personalesammensætning Pct. 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 0,5 mia. 0,4 mia. 1,3 mia. 0 mia. 1,1 mia. -0,5-1,0-1,5-0,8 mia. -0,5 mia. -0,3 mia. -2,0 Stat Kommune Region Samlet Løngab siden 1996 Korrigeret for sammensætning Løngab siden første kvartal 1996 til første kvartal 2018 baseret på prognoseværdier. Kraka på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik samt Statistikbanken ILON12, 2X, 22, 32, 42, 4X, 52, 5X. 4
5 2. Flere og længere uddannelser er vigtigste forklaringsfaktor Sammensætningseffekt er baseret på en række faktorer hvoraf ændringer i uddannelse har størst betydning Den statistiske model, der ligger bag beregningen af bidraget til samlet lønvækst fra personalesammensætning, indeholder en lang række forklarende variable, som fx køn, alder, uddannelsesniveau mv. Modellen er uddybet i Boks 1 sidst i notatet. For at give et bedre indblik i, hvilke ændringer i personalets sammensætning, som bidrager mest til udviklingen i den gennemsnitlige timeløn, har vi opdelt den samlede sammensætningseffekt for hver sektor i isolerede bidrag fra fem forskellige forklaringsfaktorer, jf. Figur 4. Af disse faktorer er den største bidragsyder ændringer i uddannelsesprofilen fra 2008 til Figur 4 Opdeling af sammensætningseffekt på forskellige forklaringsfaktorer for hver af de fire sektorer Figur 4.a: Privat Figur 4.b: Stat Figur 4.c: Kommune Figur 4.d: Region Y-aksen måler den procentvise lønstigning i perioden som følge af ændret personalesammensætning. Den samlede effekt målt ved den orange søjle svarer til nederste del af søjlen i Figur 2. Kraka på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik Lille løneffekt fra højere uddannelser hos kommuner Sammensætningseffekt er resultatet af to komponenter Kommunerne er den eneste sektor, som har haft et beskedent bidrag fra væksten i uddannelsesniveau. Det er den afgørende forklaring på, at væsentligt mindre af den kommunale lønstigning kan forklares ud fra sammensætningseffekter. Omvendt har flere og længere uddannelser bidraget markant på det regionale og statslige område, mens uddannelse også bidrager mærkbart i den private sektor. Den samlede sammensætningseffekt er resultatet af to komponenter: Den ene er effekten på lønnen af en ændring i en given faktor altså, eksempelvis hvor meget mere en person med lang videregående uddannelse tjener sammenlignet med andre uddannelsesniveauer. 5
6 Dette er afspejlet i den statistiske models koefficient. Den anden komponent er hvor meget de pågældende faktorer rent faktisk har ændret sig altså, eksempelvis hvor mange flere med lange videregående uddannelse, der er kommet. Stor løneffekt fra flere med lang videregående udd. For at vise, hvordan de to effekter spiller sammen, er der i Tabel 1 gengivet, hvordan de isolerede effekter fra uddannelsesområdet er beregnet. Tabellen viser, at det især er udviklingen i antallet af personer med lang videregående uddannelse, som har bidraget til, at uddannelsessammensætningen har trukket den gennemsnitlige timeløn op. Det er samtidig tydeligt, hvorfor effekten er lav for den kommunale sektor: Dels er forøgelsen mindre her (blot en forøgelse på 2,0 pct.point), dels er koefficienten også lavere. Tabel 1 Uddannelsesniveauets bidrag til forklaring af samlet lønstigning Privat Stat Kommune Region Kort videregående uddannelse Koefficient, kr. (A1) 2,1 11,0-1,4-10,3 Vækst i andel , %-point (B1) -0,1-5,7-0,4-0,2 Isoleret effekt, kr. (C1 = A1*B1) 0,0-0,6 0,0 0, Mellemlang videregående uddannelse Koefficient, kr. (A2) 24,4 23,9 0,4 4,9 Vækst i andel , %-point (B2) 1,9 6,6 2,4 1,0 Isoleret effekt, kr. (C2 = A2*B2) 0,5 1,6 0,0 0, Lang videregående uddannelse Koefficient, kr. (A3) 59,6 41,2 18,2 109,1 Vækst i andel , %-point (B3) 3,0 7,7 2,0 4,8 Isoleret effekt, kr. (C3 = A3*B3) 1,8 3,2 0,4 5, Grundskole eller uoplyst Koefficient, kr. (A4) -5,0 5,9-4,8 0,1 Vækst i andel , %-point (B4) -2,9-4,7-4,3-2,9 Isoleret effekt, kr. (C4 = A4*B4) 0,1-0,3 0,2 0,0 Isoleret effekt fra uddannelse, kr. (C1+C2+C3+C4) 2,4 3,8 0,6 5,3 - i pct. (svarer til første søjler i Figur 4) 1,3 2,0 0,4 2,8 Summen af vækst i andele summer ikke til 0, fordi der også er en referencekategori som kan have øget eller mindsket sin andel. Referencekategorien er uddannelse på erhvervsfagligt niveau. Referencegruppen har altid koefficient 0. Kraka på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik Vigtigt at se på kombineret effekt af koefficient og ændring Isolerede bidrag fra faktorer skal fortolkes varsomt Tabellen viser også, at det ikke er nok alene at se på hvor meget andelen af en given gruppe er vokset. Den statslige sektor er den, hvor andelen med lang videregående uddannelse er vokset mest, nemlig 7,7 pct.point, men den isolerede effekt af en stigning på 4,8 pct.point i den regionale sektor er større, da der her er en højere gevinst i timelønnen ved at øge uddannelsesniveauet. Man skal være varsom med at fortolke på de isolerede bidrag både fra uddannelseskategorien som helhed og fra de enkelte uddannelsesniveauer. Fortolkningen af den statistiske model gør, at, der er tale om en alt andet lige betragtning, dvs. hvad er fx den isolerede effekt af kun at øge uddannelsesniveauet fra erhvervsfaglig til lang videregående uddannelse. I den praktiske verden vil en række af de andre forklaringsfaktorer også flytte sig, fx er det vigtigt at tage højde for, at også variablen for jobfunktion ændrer sig. 6
7 3. Udviklingen i personalets sammensætning i de enkelte sektorer Bedre forståelse af hovedresultater ved indblik i rå data Faktiske ændringer understøtter samlet effekt på løngab Stat og kommune har størst forskydning mod LVU Dette afsnit illustrerer udviklingen i uddannelsesprofil og jobfunktion på tværs af de fire sektorer. Figurerne er baseret på deskriptiv statistik, hvilket vil sige, at de afspejler rå registerdata og derfor ikke er sårbare overfor valg af metode. Formålet er at give et indblik i de faktiske ændringer for de vigtigste forklaringsfaktorer, og dermed en mere intuitiv forståelse af hovedresultaterne. Hovedbudskabet er, at det rå data for ændringer i uddannelsesprofil og jobfunktion i høj grad understøtter de samlede resultater for sammensætningseffekter som altså også indeholder koefficienterne, der afspejler betydningen af de faktiske ændringer. Hvad angår uddannelsesprofilen i den offentlige sektor, er det de statsansatte, der har haft den største stigning i andel ansatte med lang eller mellemlang videregående uddannelse, mens kommunerne har haft den laveste, jf. Figur 5. Det private har haft en lavere stigning i de lange uddannelser end stat og regioner, men højere end kommunerne. Søjlernes højde er identiske med ændringerne angivet i Tabel 1, hvor Figur 5 dog også omfatter ændringer for erhvervsfaglige uddannelser. Figur 5 Ændringer i højest fuldførte uddannelse i privat og offentlige sektorer, Procentpoint 10 Privat sektor Stat Kommune Region ,3-1,9-2,9-2,9-2,7-3,9-4,7-4,3 Grundskole eller uoplyst -0,1-5,7-0,4-0,2 1,9 6,6 2,4 1,0 Erhvervsfaglig KVU MVU LVU 3,0 7,7 2,0 4,8 Søjlerne er beregnet ved at trække andelen i 2008 fra andelen i 2015, hvormed udviklingen opnås i procentpoint. KVU står for kort videregående uddannelse, MVU for mellemlang videregående uddannelse og LVU for lang videregående uddannelse. Kraka på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik Samme mønster gælder ændringer i arbejdsfunktion Samme mønster gælder ændringer i arbejdsfunktion, hvor staten og regioner har oplevet en betydelig større stigning blandt arbejdsfunktioner på de højeste niveauer sammenlignet med kommuner og det private, jf. Figur 6. Der findes i alt ti niveauer for arbejdsfunktioner som eksempelvis omfatter service- og salgsarbejde, håndværkspræget arbejde og andet manuelt arbejde hvoraf de tre højeste indgår i figuren. Mens der kun er små ændringer i det øverste niveau, som omfatter ledelsesarbejde, er andelen der har arbejde, der forudsætter viden på højeste niveau, steget betragteligt for staten og regionerne. 7
8 Figur 6 Ændringer i højeste arbejdsfunktioner i den private og de tre offentlige sektorer, Pcrocentpoint 12 10,5 10 9, ,7 1,7 2 0,2 0,7 0,0 0, ,1-0, ,7-5,3 Arbejde, der forudsætter viden på mellemniveau Arbejde, der forudsætter viden på højeste niveau Ledelsesarbejde Privat sektor Stat Kommune Region Søjlerne er beregnet ved at trække andelen i 2008 fra andelen i 2015, hvormed udviklingen opnås i procentpoint. Arbejdsfunktionerne er baseret på Danmarks Statistiks DISCO-koder, som udover de tre illustrerede niveauer omfatter syv andre, nemlig: Almindeligt kontor- og kundeservicearbejde, service- og salgsarbejde, arbejde inden for landbrug, skovbrug og fiskeri ekskl. medhjælp, håndværkspræget arbejde, operatør- og monteringsarbejde samt transportarbejde, andet manuelt arbejde og militært arbejde. Kraka på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik 8
9 Boks 1 Metodebeskrivelse for den statistiske model Datagrundlaget for analysen er registerdata fra Danmarks Statistik i perioden 2008 til Analysen beregner sammensætningseffekter for fire sektorer: Det private, staten, regioner og kommuner. Sammensætningseffekter er defineret ved den del af lønstigningen, som er drevet af ændringer i uddannelse, jobfunktion, branche samt andre faktorer, der er afgørende for timelønnen. Til at belyse, hvor stor en del af lønudviklingen, der kan forklares af ændringer i personalesammensætning, estimeres følgende regresionsmodel særskilt for hver af de fire sektorer på baggrund af data for lønmodtagere i 2008: Timeløn i = Konstant + β 1 Alder i + β 2 Uddannelse i + β 3 Branche i + β 4 Jobfunktion i + β 5 Køn i + α Øvrige i + ϵ i Variablene er standard forklaringsfaktorer anvendt i økonometriske studier af lønniveauer: Timeløn i består af A-indkomst, som er arbejdsmarkedsbidragspligtig, for individ i Alder i er individ i s alder Uddannelse i er en kategorisk variabel for individ i s højest fuldførte uddannelse Branche i er en kategorisk variabel for individ i s branchetilknytning på arbejdsmarkedet Jobfunktion i er en kategorisk variabel for individ i s jobfunktion baseret på DISCO-koder Køn i er en kategorisk variabel, der indikerer individ i s køn Øvrige i er øvrige kontrolvariable i regressionen som omfatter Alder 2, om man bor i byen eller på landet, samt om man er indvandrer, efterkommer eller af dansk oprindelse. Koefficienterne angiver effekten af de respektive forklarende variable på timelønnen, alt andet lige. I Tabel 1 fremgår et eksempel for modellernes koefficienter og faktiske ændringer for den mest betydningsfulde kategoriske variabel, nemlig Uddannelse i. Regressionen foretages særskilt for hver sektor i 2008, hvorefter koefficienterne gemmes og ganges på udviklingen i de forklarende variable i årrækken Dermed konstrueres en prædikteret timeløn, som alene afspejler udviklingen i personalesammensætning. Den procentvise stigning i den prædikterede timeløn fra 2008 til 2015 angiver sammensætningseffekten. Effekten på løngabet fremkommer ved at gange lønsummen for de respektive offentlige sektorer på forskellen i sammensætningseffekt mellem det private og de respektive offentlige sektorer. Har det private eksempelvis en højere sammensætningseffekt hvilket er tilfældet ved sammenligningen af det private og kommuner vil det offentlige løngab øges, da de reelle lønstigninger for den enkelte kommunalt ansatte er overvurderet forud for korrektionen. Den anvendte metode vil sandsynligvis undervurdere effekterne af ændret personalesammensætning, da koefficienterne giver løneffekter målt i 2008-indkomstniveau. Således antages afkastet af eksempelvis uddannelse i 2015 at svare til afkastet i 2008, hvilket er et underkantsskøn grundet inflation og generelle produktivitetsstigninger. Derudover går data kun frem til 2015, hvilket betyder, at vi kun kan beregne effekten af personalesammensætning i perioden og ikke frem til 2018, som danner grundlag for OK18- forhandlingerne. 9
Analyse. Skylder de offentligt ansatte penge eller står de med et lønefterslæb? 6. marts Af Niels Storm Knigge
Analyse 6. marts 2018 Skylder de offentligt ansatte penge eller står de med et lønefterslæb? Af Niels Storm Knigge Moderniseringsstyrelsen annoncerede i december 2017, at man kunne have sparet godt 6 mia.
Læs mereTiltagende lønstigningstakter i den offentlige sektor
Lønudviklingen 4. kvartal, Danmarks Statistik 4. marts 2019 Tiltagende lønstigningstakter i den offentlige sektor Lønnen for statsansatte steg i 4. kvartal med 3,1 pct., hvilket er 0,4 pct.-point højere
Læs mereLønudvikling i Erhverv i alt og branchen Finansiering og forsikring, indeks 2008=100 2013K1 2011K3 2012K1 2011K4 2012K2 2013K2 2012K3 2013K3 2012K4
28K1 28K2 28K3 28K4 29K1 29K2 29K3 29K4 21K1 21K2 21K3 21K4 211K1 211K2 211K3 211K4 212K1 212K2 212K3 212K4 213K1 213K2 213K3 213K4 214K1 214K2 214K3 Notat Løn, indkomst og beskæftigelse i finanssektoren
Læs mereAnalyse. Nyt lønindeks ville have givet offentligt ansatte mærkbart højere lønstigninger. 7. oktober Af Niels Storm Knigge
Analyse 7. oktober 2019 Nyt lønindeks ville have givet offentligt ansatte mærkbart højere lønstigninger Af Niels Storm Knigge Reguleringsordningen skal sikre, at de offentligt ansattes løn følger udviklingen
Læs mereOver hver femte ung uden uddannelse er ledig
Over hver femte ung uden uddannelse er ledig I løbet af den økonomiske krise er ledigheden steget for alle aldersgrupper, men med en klar tendens til, at den er steget mest for de unge. De nyeste tal viser,
Læs mereEnsartet lønudvikling for alle sektorer
Lønudviklingen 1. kvartal 2019, Danmarks Statistik 3. juni 2019 Ensartet lønudvikling for alle sektorer Lønnen for statsansatte steg i 1. kvartal 2019 med 2,1 pct., hvilket er 1 pct.-point lavere end i
Læs mereAnalyse 15. juli 2014
15. juli 14 Kvinder er mere veluddannede end deres partner, men tjener mindre Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Gennem de senere årtier er der sket et markant løft i kvinders sniveau i
Læs mereMere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs
Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er
Læs mereAnalyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge
Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge Maj 218 1. Indledning og sammenfatning I efteråret 216 viste en opfølgning på reformen af sygedagpenge fra 214, at udgifterne til sygedagpenge var højere
Læs mereET KØNSOPDELT ARBEJDSMARKED DÅRLIGT FOR LIGELØNNEN, DÅRLIGT FOR SAMFUNDSØKONOMIEN
ET KØNSOPDELT ARBEJDSMARKED DÅRLIGT FOR LIGELØNNEN, DÅRLIGT FOR SAMFUNDSØKONOMIEN FIU LIGESTILLING: Kvindernes Internationale Kampdag: Kampen om Ligeløn, 8. marts 2017 Mona Larsen, seniorforsker, SFI DAGENS
Læs mereBefolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset
d. 10.11.2016 Marie Møller Kjeldsen (DORS) Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset I notatet beskrives, hvordan Theil-indekset kan dekomponeres, og indekset anvendes til at dekomponere
Læs mereI Danmark bliver 8% af mændene ledere, mens det kun gælder for 3,3% af kvinderne. Forskellen er således på 4,7 procentpoint.
Marts 2017 Der er fortsat store forskelle på kvinder og mænds lederchancer Djøf har på baggrund af Danmarks Statistiks registre foretaget en analyse af kvinder og mænds sandsynlighed for at blive leder.
Læs mereVirksomheder og arbejdskraft i Danmark
Virksomheder og arbejdskraft i Danmark Denne analyse ser nærmere på den værdi, virksomhederne skaber i forskellige dele af landet, og deres produktivitet. Analysen understøtter en positiv fortælling om
Læs mereElever, der skifter skole i løbet af skoleåret
Elever, der skifter skole i løbet af skoleåret 2016/2017 Af Nadja Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 13 Formålet med dette analysenotat er at belyse skoleskift mellem de frie grundskoler og folkeskolerne
Læs mereVedr.: Lønudviklingen i den kommunale og regionale sektor
KOMMUNALE TJENESTEMÆND OG OVERENSKOMSTANSATTE LØNGANGSTRÆDE 25, 1 1468 KØBENHAVN K TLF. 33 11 97 00 - FAX 33 11 97 07 www.kto.dk - E-mail: kto@kto.dk Til KTO s medlemsorganisationer Sagsnr.: 3547.10 VP
Læs mereAlder ved skolestart i børnehaveklasse 1
Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Af Katja Behrens I skoleåret 2009/10 startede knap 85 pct. af eleverne rettidigt i børnehaveklasse, dvs. de inden udgangen af 2009 fylder 6 år. Kun få elever starter
Læs mereUddannelse går i arv fra forældre til børn
Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er
Læs mereAnalyse. Hvor mange ansatte koster 1 pct. højere offentlig løn? 23. april Af Niels Storm Knigge
Analyse 23. april 2018 Hvor mange ansatte koster 1 pct. højere offentlig løn? Af Niels Storm Knigge Under de igangværende overenskomstforhandlingerne på det offentlige område, har chefforhandler for de
Læs mereDen Sociale Kapitalfond Analyse små og mellemstore virksomheder tager et særligt socialt ansvar
Den Sociale Kapitalfond Analyse 1.800 små og mellemstore virksomheder tager et særligt socialt ansvar Maj 2018 Af Kristian Thor Jakobsen og Julie Birkedal Haumand Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen
Læs mereProfilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse
Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet
Læs mereHK s lønstatistik 2007
HK s lønstatistik 2007 HK samlet Hvert fjerde HK-medlem tjente over 340.000 kr. i 2007 I 2007 svarede 49 procent af medlemmerne på lønstatistikken. Det giver et godt og veldokumenteret redskab i HK s daglige
Læs mereHver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse
Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største
Læs merePiger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte
Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste
Læs mereStor stigning i gruppen af rige danske familier
Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer
Læs mereEuropaudvalget EUU Alm.del Bilag 243 Offentligt
Europaudvalget 2016-17 EUU Alm.del Bilag 243 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg lov@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København K T +45 72 20 50 00 E bm@bm.dk www.bm.dk CVR
Læs mereEffekten af indvandring på indfødte danskeres løn og beskæftigelse
d. 22.05.2017 Brian Krogh Graversen (DØRS) Effekten af indvandring på indfødte danskeres løn og beskæftigelse I kapitlet Udenlandsk arbejdskraft i Dansk Økonomi, forår 2017 analyseres det, hvordan indvandringen
Læs mereAnalyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen
Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste
Læs mereUfaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen
Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed
Læs mereAnalysen viser, at der er markant forskel på mandlige og kvindelige lederes chancer for topledelse.
Marts 2018 Glasloftet er tykkere for kvinder end for mænd Djøf har analyseret mænds og kvinders chancer for at gå fra ledelse til topledelse, når der tages højde for forskelle i sammensætning, fx alder,
Læs mereLedighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien
Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien Selvom nye tal viser, at stigningen i ledigheden blandt nyuddannede med en videregående uddannelse er bremset, så ligger andelen af nyuddannede,
Læs mereVÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE
8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,
Læs mereLønforskel mellem faglærte og kandidatuddannede er blevet lidt mindre det seneste årti
Lønforskel mellem faglærte og kandidatuddannede er blevet lidt mindre det seneste årti 15. oktober 218 1. Indledning Det danske arbejdsmarked har overordnet set været i stand til at håndtere den øgede
Læs mereForskelle mellem Dansk Arbejdsgiverforenings KonjunkturStatistik og Danmarks Statistiks Lønindeks for den private sektor
6. december 2013 UWP/MIE (DA) Løn og fravær Forskelle mellem Dansk Arbejdsgiverforenings KonjunkturStatistik og Danmarks Statistiks Lønindeks for den private sektor Til Kontaktudvalg for løn- og fraværsstatistik
Læs mereTitusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet
Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet
Læs mereForventet lønudvikling i den offentlige sektor
13-0542 - poul - 15.11.2013 Kontakt: Poul Pedersen - pp@ftf.dk Tlf.: 33 36 88 48 Forventet lønudvikling i den offentlige sektor Danmarks Statistik har offentliggjort lønudviklingen for 1. kvartal (februar)
Læs mereBetydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere
DET ØKONOMISKE RÅD S E K R E T A R I A T E T d. 20. maj 2005 SG Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere Baggrundsnotat vedr. Dansk Økonomi, forår 2005, kapitel
Læs mereBaggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst
17. december 2013 Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst Dette notat redegør for den økonometriske analyse af indkomstforskelle mellem personer med forskellige lange videregående uddannelser
Læs mereLønudviklingen for maj 2009 - mindre end forventet
09-0209 - Poul - 18.08.2009 Kontakt: Poul Pedersen - poul@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lønudviklingen for maj 2009 - mindre end forventet Danmarks Statistik har nu offentliggjort lønudviklingen for den private
Læs mereAf Jørgen Bang-Petersen Chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening
ANALYSE Ufaglærte klatrer op ad karrierestigen Mandag den 5. november 2018 Selvom man ikke har en formel uddannelse, kan man sagtens have et job, der ellers typisk kræver flere år på skolebænken. To ud
Læs mereProfilmodel 2015 Højeste fuldførte uddannelse
Profilmodel 15 Højeste fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 15 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet af
Læs mereProfilmodel 2009 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau
Profilmodel 9 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Katja Behrens og Thomas Lange En ungdomsårgangs kommende uddannelsesniveau fremskrives ud fra en antagelse om, at uddannelsessystemet
Læs mereFlere nydanske ingeniører og naturvidenskabelige kandidater. - Baggrundsnotat til IDAs integrationspolitik
Flere nydanske ingeniører og naturvidenskabelige kandidater - Baggrundsnotat til IDAs integrationspolitik Marts 2018 2 Resumé Denne analyse har fokus på arbejdsmarkedstilknytningen for personer, der har
Læs mereOvervægt blandt børn i 0. og 1. klasse indvandrere og efterkommere
Overvægt blandt børn i. og 1. klasse indvandrere og efterkommere Af Mette Egsdal, meeg@kl.dk, og Signe Frees Nissen Side 1 af KL analysen Overvægt blandt børn i. og 1. klase forekomst viste en overhyppighed
Læs mereLønudviklingen i 2. kvartal 2006
Sagsnr. Ref: HJO/MHO/BLA September Lønudviklingen i. kvartal Den årlige ændring i timefortjenesten på hele DA-området var, pct. i. kvartal, svarende til en stigning på, pct.-point i forhold til forrige
Læs mereAnalyse 18. december 2014
18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer
Læs mereJylland og Fyn trækker det halve af joblokomotivet de kommende år
Jylland og Fyn trækker det halve af joblokomotivet de kommende år Frem mod 219 forventer AE, at beskæftigelsen stiger med ca. 68. personer. Geografisk er det især København og Østjylland, der driver joblokomotivet,
Læs mereKØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012
KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012 I 2006 blev ligelønsloven ændret, og større virksomheder blev pålagt at udarbejde en kønsopdelt lønstatistik samt drøfte denne med medarbejderne. Lovændringen trådte i kraft
Læs mereJobfremgang på tværs af landet
1K 2008 2K 2008 3K 2008 4K 2008 1K 2009 2K 2009 3K 2009 4K 2009 1K 2010 2K 2010 3K 2010 4K 2010 1K 2011 2K 2011 3K 2011 4K 2011 1K 2012 2K 2012 3K 2012 4K 2012 1K 2013 2K 2013 3K 2013 4K 2013 1K 2014 2K
Læs mereAkademikerbeskæftigelsen i den private sektor 2008 til 2016
Juni 2017 Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor 2008 til 2016 Indhold Beskæftigelsen i den private sektor...2 Beskæftigelsen i den private sektor fordelt på uddannelsesniveau....4 Beskæftigelsen
Læs mereLedighed: De unge er hårdest ramt af krisen
Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Samlet er der i dag knap. arbejdsløse unge under 3 år. Samtidig er der næsten lige så mange unge såkaldt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som
Læs mereMarkant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner
Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning
Læs mereNæsten ens lønudvikling i alle sektorer.
13-0542 - poul - 17.06.2014 Kontakt: Poul Pedersen - pp@ftf.dk Tlf.: 33 36 88 48 Næsten ens lønudvikling i alle sektorer. Danmarks Statistik har offentliggjort lønudviklingen for 1. kvartal (februar) 2014
Læs mereLØNFORSKELLE MELLEM OFFENTLIG OG PRIVAT SEKTOR
NOTAT US. 6206 8. DECEMBER 2008 BESKÆFTIGELSE & INTEGRATION LØNFORSKELLE MELLEM OFFENTLIG OG PRIVAT SEKTOR - MED SÆRLIGT FOKUS PÅ SUNDHEDSKARTELLETS OMRÅDE MONA LARSEN INDHOLD 1. FORMÅL OG HOVEDRESULTATER...3
Læs mereVÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE
VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2016 VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2016 87 23 VI udvikler Redegørelsen sammenfatter oplysninger om de erhvervs- og beskæftigelsesmæssige
Læs mereStigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere
Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske
Læs mereIfølge SFI-rapporten Kommuners rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen 1 fra 2013 kan man ud fra Aabenraa kommunes rammebetingelser forvente, at borgere i kommunen i gennemsnit er på arbejdsløshedsdagpenge
Læs mereLøn- og prisstatistik for installationsbranchen. December 2016
» Løn- og prisstatistik for installationsbranchen December 2016 Udvikling i løn og priser 1.1. Dansk Arbejdsgiverforenings lønstatistik Dansk Arbejdsgiverforening (DA) opgør i deres årlige StrukturStatistik
Læs mereKnap en tredjedel af seniorjobberne arbejder på et lavere færdighedsniveau end de gjorde tidligere
4. december 2018 2018:25 Knap en tredjedel af seniorjobberne arbejder på et lavere færdighedsniveau end de gjorde tidligere Af Lars Peter Smed Christensen, Thomas Thorsen, Kristine Mulvad Jensen, Michael
Læs mereAnalyse. Højtuddannede flytter til de store byer, lavtuddannede forbliver i udkanten. 8. maj Af Mikael B. Andersen og Philip Henriks
Analyse 8. maj 2018 Højtuddannede flytter til de store byer, lavtuddannede forbliver i udkanten Af Mikael B. Andersen og Philip Henriks Befolkningsudviklingen på tværs af Danmark er en vigtig del af diskussionen
Læs mereIndledning...2 Ledelsesgabet...2 Ledelsesgabet fordelt på karakteristika...4 Scenarier Om analysens metode og datagrundlag...
Marts 2017 Ledelsesgabet blandt samfundsvidenskabeligt uddannede Indledning...2 Ledelsesgabet...2 Ledelsesgabet fordelt på karakteristika...4 Scenarier... 11 Om analysens metode og datagrundlag... 13 Analysen
Læs mereIndvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere
Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Bilag I afrapportering af signifikanstest i tabeller i artikel er der benyttet følgende illustration af signifikans: * p
Læs mereVedr.: Reallønsudviklingen for (amts)kommunalt ansatte siden 1987
KTO Sekretariatet 29. november 2002 AM J.nr.: 8.05.01-01 Vedr.: Reallønsudviklingen for (amts)kommunalt ansatte siden 1987 1. Indledning Et helt centralt krav ved overenskomstforhandlingerne i 2002 var
Læs mereHovedresultater fra IDA Lønstatistik 2012
23. november 2012 Hovedresultater fra IDA Lønstatistik 2012 Hovedresultaterne til IDA Lønstatistik 2012 foreligger nu og offentliggøres hermed fredag den 23. november 2012. Lønudvikling De privatansatte
Læs mere18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ
18. oktober 2007! " # %$&'&(())** 3(16,216,1'%(7$/,1*(5 5HVXPp 3HUVRQHUPHOOHPnULQGEHWDOHULJHQQHPVQLWSURFHQWDIEUXWWRLQG NRPVWHQSnSHQVLRQVRSVSDULQJHU'HWWHJHQQHPVQLWG NNHURYHUHQVWRU YDULDWLRQDIK QJLJDIHWQLVNKHUNRPVWLQGNRPVWRJVRFLRJUXSSH'HUHU
Læs mereIncitamenter til beskæftigelse
Incitamenter til beskæftigelse Dansk økonomi er kendetegnet ved, at mange deltager aktivt på arbejdsmarkedet. Langt de fleste i de erhvervsaktive aldre er således i job. Der er dog også mennesker, som
Læs mereReguleringsordningen i det offentlige
Reguleringsordningen i det offentlige aftalesystem Fakta Jesper Due, Jørgen Steen Madsen og Nana Wesley Hansen Formålet med reguleringsordningen er at sikre en tilnærmelsesvis parallel lønudvikling i den
Læs mereUnge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde
Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en
Læs mereFrafaldet på erhvervsuddannelserne er mindsket efter reformen
14. november 218 218:23 Rettet 3. december 218 Figur 1 var fejlbehæftet (y-akse var forkert). Figur er udskriftet. Frafaldet på erhvervsuddannelserne er mindsket efter reformen Af Anne Nissen Bonde, Charlotte
Læs mereHVEM ER I MARGINALGRUPPEN?
2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.
Læs mereBornholms vækstbarometer
Bornholms vækstbarometer Udviklingen - + Finanskrisescenarium 2016 baseret på data fra SAMK / LINE modellen Bornholms Vækstforum Marts 2009 Indhold Indledning... 3 Forbehold... 3 Beskæftigelsen... 4 Ledighedstal...
Læs mereLigelønsanalyse sammenligning af privatansatte kvinder og mænds løn
Ligelønsanalyse sammenligning af privatansatte kvinder og mænds løn Indledning I dette notat analyseres lønforskelle mellem privat ansatte kvinder og mænd. Analysen er gennemført på baggrund af Djøf Privats
Læs mereDanske Regioners elektroniske nyhedsbrev Nyt om løn samler aktuelle fakta om løn med særligt fokus på den regionale sektor.
NYT OM LØN Nr. 2 / 2019 *** 28. maj 2019 *** Danske Regioners elektroniske nyhedsbrev Nyt om løn samler aktuelle fakta om løn med særligt fokus på den regionale sektor. Hovedpointer Lønudviklingen i den
Læs mereIndkomster i de sociale klasser i 2012
Indkomster i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver indkomstforskellene i de fem sociale klasser og udviklingen i indkomster
Læs mereLigelønsanalyse sammenligning af offentligt ansatte kvinder og mænds løn
Ligelønsanalyse sammenligning af offentligt ansatte kvinder og mænds løn Indledning Ref. KAB/- 28.02.2017 I dette notat præsenteres resultater fra en analyse af lønforskellen mellem mænd og kvinder. Analysen
Læs mereAnalyse 1. april 2014
1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret
Læs mereHøjtuddannede udlændinge kan bidrage med mere end 6,3 mia. kr. om året til Danmarks bruttonationalprodukt
Højtuddannede udlændinge kan bidrage med mere end 6,3 mia. kr. om året til Danmarks bruttonationalprodukt Resumé Arbejdskraftens kompetencer er helt afgørende for værdiskabelsen i Danmark og dermed for
Læs mereLigelønsanalyse sammenligning af offentligt ansatte kvinder og mænds løn
Ligelønsanalyse sammenligning af offentligt ansatte kvinder og mænds løn Indledning I dette notat analyseres lønforskelle mellem kvindelige og mandlige djøfere, som er ansat i det offentlige. Analysen
Læs mereMidlertidigt ansatte i Danmark
Midlertidigt ansatte i Danmark Midlertidige kontrakter kan indbefatte øget usikkerhed for medarbejderne. Herudover finder analysen indikationer på, at midlertidigt ansatte i 2010 fik 19 pct. mindre i løn
Læs mereDanske Regioners elektroniske nyhedsbrev Nyt om løn samler aktuelle fakta om løn med særligt fokus på den regionale sektor.
NYT OM LØN Nr. 1 / 2014 *** 4. marts 2014 *** Danske Regioners elektroniske nyhedsbrev Nyt om løn samler aktuelle fakta om løn med særligt fokus på den regionale sektor. Hovedpointer Lønudviklingen i den
Læs mereDanske Regioners elektroniske nyhedsbrev Nyt om løn samler aktuelle fakta om løn med særligt fokus på den regionale sektor.
NYT OM LØN Nr. 3 / 2012 *** 21. juni 2012 *** Danske Regioners elektroniske nyhedsbrev Nyt om løn samler aktuelle fakta om løn med særligt fokus på den regionale sektor. Hovedpointer Udmøntningen fra reguleringsordningen
Læs mereEstimation af lønpræmier
d. 16.11.2005 LS Estimation af lønpræmier Baggrundsnotat vedr. Dansk Økonomi, efterår 2005, kapitel II Dette notat beskriver estimationen bag og beregningen af lønpræmier i Nationalregnskabets Adam erhverv.
Læs mereAnalyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11
Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data
Læs mereAfsluttende afrapportering af boligsociale data for Helhedsplan for Nordbyen Glarbjergvejområdet, Jennumparken & Vangdalen
Afsluttende afrapportering af boligsociale data for Helhedsplan for Nordbyen 2013 2017 Glarbjergvejområdet, Jennumparken & Vangdalen September 2017 1 Boligsociale data, september 2017 Baggrund... 3 0.
Læs mereIndvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere
Indvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere Siden 14 har flere unge med ufaglærte forældre fået en uddannelse. Stigningen skyldes især, at flere indvandrere og efterkommere med ufaglærte
Læs mereDen samlede model til estimation af lønpræmien er da givet ved:
Lønpræmien Lønpræmien i en branche kan indikere, om konkurrencen er hård eller svag i branchen. Hvis der er svag konkurrence mellem virksomhederne i branchen, vil det ofte give sig udslag i både højere
Læs mereLøn i offentlig og privat sektor 21 november 2007
Løn i offentlig og privat 21 november 2007 Lønsammenligninger mellem er Offentligt ansatte tjener ikke mindre end privatansatte De lavestlønnede i den private tjener mindre end de lavestlønnede i den offentlige
Læs mereSocial arv i de sociale klasser
Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den
Læs mereDe højtuddannede er kommet bedst igennem krisen
Kortlægning af beskæftigelsesudviklingen under krisen De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen Der har tidligere i debatten været fokus på, at højtuddannede skulle være blevet særlig hårdt ramt
Læs mereMarkante sæsonudsving på boligmarkedet
N O T A T Markante sæsonudsving på boligmarkedet 9. marts 0 Denne analyse estimerer effekten af de sæsonudsving, der præger prisudviklingen på boligmarkedet. Disse priseffekter kan være hensigtsmæssige
Læs mereSammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår 2016
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Sammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår
Læs mereSupplerende analyser om arbejdsmarkedstilknytning
Supplerende analyser om arbejdsmarkedstilknytning blandt indvandrere AE har for IDA undersøgt lønindkomsten for personer med relevante IDA-uddannelser på tværs af køn og herkomst. Generelt er indkomsten
Læs mereI 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008.
A nalys e Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen for personer i pensionsalderen Af Nadja Christine Andersen En række politiske tiltag har de sidste ti år haft til hensigt at få flere ældre i pensionsalderen
Læs mereARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV
14. december 2006 af Signe Hansen direkte tlf. 33557714 ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 1995-2006 Der har været stigninger i arbejdstiden for lønmodtagere i samtlige erhverv fra 1995-2006. Det er erhvervene
Læs mereLigelønsanalyse sammenligning af lønniveau offentligt ansatte i kommuner og regioner
Ligelønsanalyse sammenligning af lønniveau offentligt ansatte i kommuner og regioner Indledning I dette notat analyseres lønforskelle mellem kvindelige og mandlige djøfere, som er ansat i det offentlige
Læs mereHvilke private virksomheder ansætter den første akademiker?
Hvilke private virksomheder ansætter den første akademiker? 1 Rapporten er udarbejdet i samarbejde med EPAC v/johan Kuhn, Jellebakken 1, 8240 Risskov, CVR-33927258 Redaktion: Claus Aastrup Seidelin, Cheføkonom
Læs mereAnalyse 27. marts 2014
27. marts 214 Antallet af fattige i Danmark steg svagt i 212 Af Kristian Thor Jakobsen I 213 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette notat anvender denne fattigdomsgrænse
Læs mereFaktaark: Ledelsesgabet mellem kønnene er fortsat stort
Marts 2014 Faktaark: Ledelsesgabet mellem kønnene er fortsat stort I samarbejde med Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har Djøf foretaget en analyse af forskellen på mænds og kvinders chancer for at blive
Læs mereDanskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet
Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet I de seneste godt 10 år er der sket en forholdsvis markant stigning i erhvervsdeltagelsen blandt de ældre i aldersgruppen -64 år. Særligt bemærkelsesværdigt
Læs mereTil medlemsorganisationerne. Aktivitetsnr.: VP Direkte tlf.nr.: december 2018
Til medlemsorganisationerne Aktivitetsnr.: 18-0392.1. VP Direkte tlf.nr.: 3347 0626 17. december 2018 Vedr.: Nyt og lønudvikling 3. kvt. 2017-2018 Lønudviklingen for ansatte i kommuner og regioner følges
Læs merePersonalegoder og bruttotrækordninger
Danmarks Statistik 26. maj 2010 Personalegoder og bruttotrækordninger 1 Personalegoder Udgangspunktet for denne beskrivelse af personalegoder er Skatteministeriets årlige rapport om personalegoder 1. Den
Læs mere