Governmentality: Strategi og systemteori i offentlig ledelse (n1)

Transkript

1 Governmentality: Strategi og systemteori i offentlig ledelse (n1) Vibe Strøier I dette kapitel vil jeg komme med mit bud på, hvordan det systemiske bidrag til strategiudvikling kan videreudvikles ved at inddrage tankerne fra de såkaldte Governmentalityteoretikere. Kapitlet begynder med et historisk tilbageblik på, hvorledes den systemiske tilgang med sine forandringsteorier og dertil hørende veludviklede processuelle involveringstekniker har været til stor nytte for offentlige ledere i en lang periode, hvor strategi har handlet om at skabe medindflydelse og medansvarlighed både mellem ledelse og medarbejdere og mellem forskellige typer af organisationer. Dernæst fortsættes med en konkret beskrivelse af de nutidige strategiske udfordringer i offentlig ledelse: At befinde sig i en økonomisk topstyret organisation med et hav af ofte modstridende styringsteknologier og en deraf følgende risiko for en stigende grad af demotivation blandt medarbejdere. En af lederskabets nutidige udfordringer består derfor i at kunne styre styring. Dette stiller store krav til lederens evne til at kunne håndtere komplekse strategiske processer på mange niveauer. Det systemteoretiske paradigme har udviklet teorier, modeller, involveringsmetoder og kommunikationsværktøjer som er tilpasset til, og samtidig medskabende af, den realitet, lederne er en del af. Paradigmet må dog også tilføres nye perspektiver for stadig at være på omgangshøjde med virkeligheden. Jeg vil derfor kort introducere Governmentalitytænkningen - en systemteoretisk tilgang, som jeg anser for at være et nyttigt strategisk hjælperedskab for ledere, især indenfor det offentlige. Denne tilgang, der er kritisk uden at være fundamentalistisk, vægter samtænkningen af strategi, styringsværktøjer og ideologier, og det er lige præcis det blik, de offentlige ledere har brug for i disse år. Comment [1]: Vibe, vi foreslår lille g er det OK med dig? Comment [2]: Vibe, kan vi slette systemteoretik her, så der bare står tilgang? Bare for ikke at forvirre læserne i forhold til hvad systemteoretisk dækker over??

2 Den systemteoretiske paraply (n2) Bag etiketten systemteori befinder der sig en vidt forgrenet og tværfaglig ramme, der benytter begrebet system, som grundlæggende begreb. Michael C. Jackson (Jackson, 2000) fremhæver i sin omfangsrige bog om systemteori og management, at systemteoriens opståen inden for de sociale videnskaber, er et forsøg på at forstå systemer i helheder og ikke bryde dem ned i dele. Systemteorien kan ses som en metodologi, det vil sige som en overordnet paraply, der rummer flere forskellige tilgange. Den systemteoretiske metodologi beskæftiger sig med de forskellige tilganges socialfilosofiske forudsætninger, deres forandringsteorier, modeller og metoder. De systemteoretiske tilgange rummer altså både historisk specifikke beskrivelser af strategiske forandringsudfordringer i systemer samt mere eller mindre velbeskrevne processuelle involverings- modeller og - metoder. Før- systemisk systemtænkning og strategi (n3) Systemtænkning i mange varianter prægede organisationsteorien i 1950 erne, - 60 erne og - 70 erne med begreber som: Elementer, relationer, grænser, input, output, omgivelser, feedback, åbne og lukkede systemer, homeostase, kommunikation og kontrol. I organisationsteoritænkningen var man med sådanne fokuspunkter optaget af at konstruere modeller, hvormed man kunne forstå, og medvirke til at skabe forandringer. I 1950erne blev gode strategiprocesser opfattet som afhængige af stram planlægning, kontrol og analyser. I løbet af 1960erne og 1970 erne opstod flere forskellige ofte modstridende synspunkter vedrørende strategiprocesser, som særligt pegede på nødvendigheden af strategisk langsigtet planlægning. 1980erne bevidnede en bølge af egentlige modeller for strategiprocesser. Store konsulenthuse med speciale i strategiske planlægningsprocesser voksede hastigt frem. Søren Willert 9/21/11 4:34 PM Comment [3]: Jeg forestiller mig, at det er Vibes anførte kilde, Jackson, der bruger udtrykket klassisk. I denne bogs sammenhæng er udtrykket misvisende, så jeg har omformuleret. Kan du godkende, Vibe? Denne periodes strategiske modeller var meget rettet mod at ledelsen bar det fulde ansvar både for udvikling og implementeringen af strategi. Det ledelsesmæssige forbillede var den stærke leder, der kunne stå på ølkassen og med sine brandtaler lede medarbejderne ud i verden på erobringstogt. Disse strategiske modeller så medarbejderne som en gruppe, der skulle motiveres på en ofte meget manipulerende facon, som brikker i et skakspil. Man talte meget om at sælge

3 budskabet. Ligeledes blev medarbejderne opdelt i grupper og kategorier, alt efter hvor forandringsparate de var. Derefter iværksatte man særlige typer af motivationsbehandling alt efter hvilken kategori, de tilhørte. Denne lange, tunge og udmattende strategiske proces blev foretaget af lederne og de få medarbejdere, der var udpegede og dedikerede til at stå ledelsen bi i forandringer. Ofte ledsaget af en konsulent, der skulle arbejde hårdt for sit brød, idet processen ofte var langvarig og kompliceret. Tit stod man som konsulent som en slags gidsel mellem ledere og medarbejdere og havde egentlig ikke en alliance eller et ståsted noget sted. Den bløde systemteori / den systemiske tilgang og strategi (n3) Den bløde systemteori, herhjemme kaldet de systemiske teorier, gjorde op med disse strategisk tunge maskin- metafor modeller. Den bløde systemteori fik for alvor vind i sejlene herhjemme i en organisationspsykologisk kontekst med fremkomsten af de to overordnede tilgange, konstruktivismen og den sociale konstruktionisme. Tilgangen rummer et stærkt fokus på kommunikation og forandringer med en teori, der henter sin inspiration fra almen systemteori. Denne almene systemteori greb familieterapeuterne med kyshånd i 1980 erne og gennem deres udviklingsarbejde indenfor teorier, modeller og spørgeteknikker fandt denne systemiske tænkning over i organisationsverdenen (se også kapitel 3). Når den systemiske tilgang har haft stor betydning særligt i offentlig virksomhed med dets stærke fagbureaukrati, skyldes det bl.a., at teorierne rummer forklaringer om forandringer der ikke ser medarbejdere som værende fra naturens side determineret af modstand mod forandring, men som vigtige medspillere i skabelsen af de strategiske visioner. Derudover indeholdt den systemiske tilgang et hav af bløde involveringsprocesser, både modeller, helt konkrete metoder og spørgeteknikker. Netop hvad man havde brug for som afløsning for de mere manipulerende metoder. Den systemiske tilgang blev derfor hurtigt meget praksisrelevant både for konsulenter og for organisationernes ledere og medarbejdere. Teorierne udvikledes endvidere på et tidspunkt i 1980erne og 1990erne hvor den offentlige sektor stod overfor store ændringer i tænkning om, hvad det offentliges ydelser skulle være. Der var således i tiden et forøget fokus på

4 nødvendigheden af tværfagligt arbejde, nedbrydelsen af kassetænkning, fokus på ledelse og en øget interesse for teorier og modeller, der kunne legitimere og sikre medindflydelse og medansvar også blandt brugere, borgere og andre kunder. Den systemiske tilgang, og den ideudvikling denne tilgang har inspireret til, viste sig hurtigt at være anvendelig her. De systemiske teorier introducerede metaforer, forbundet med respekt for det enkelte menneskes særegenhed. De tilbød en meget konkret og nem forståelig teori om forandringer: Modstand ses ikke som modstand mod noget nyt, men som handlinger, hvis hensigt er at beskytte det bevaringsværdige. Teorierne introducerede endvidere et fokus på fremadrettede, samlende, helende, understøttende, anerkendende og visionære bevægelser i organisationernes strategiprocesser. Et perspektiv der passer sammen med den positive psykologis indmarch i pædagogikken. I psykologisk og pædagogisk teori ses en tilsvarende bevægelse væk fra problemorientering, mod en mere anerkendende tilgang. Kulturelt set flyttede man sig i pædagogik og psykologi fra en fejlfindingskultur, til en kultur af anerkendende processer (jf. kapitlerne i bogens del 4). Strategi i det flydende (n3) De senere år har dagligdagen for mange organisationer været præget af et hav af reformer og dertil hørende implementeringsprocesser, der helst skal udføres i et stadigt hastigere tempo. Mange organisationer har i en lang periode, frem til finanskrisen, haft fokus på involvering af medarbejdere i vision og strategi. Innovation har været iværksat gennem decentrale involveringsprocesser, ofte af længerevarende karakter i bottom up prægede processer. Den aktuelle økonomiske afmatning spiller en rolle i strategi- og involveringsprocesser. I dag central- og topstyres organisationerne gennem en stadig strammere økonomisk dagsorden. Det stiller store krav til ledelse. For mange private virksomheder er de incitamentsstrukturer, der kan ligge i økonomisk belønning endvidere stækket. I offentlig virksomhed er den ledelsesmæssige udfordring forholdet mellem den centraliserede styring og fagbureaukratiernes diskurs. I en kultur som den offentlige hvor involvering og

5 innovation næsten har været sidestillet, stiller det store krav til lederne. Adskillige undersøgelser (Tsoukas & Chia2002; Hamel 2009; Fly Steensen 2008) peger på, at centralt styrede strategiprocesser gennemført over en længere periode har en negativ effekt, ikke kun på motivation, følgeskab og medejerskab, men også på effektivitet. Dette medfører krav til lederskabet om at kunne identificere og fokusere på de organisatoriske områder, der især tilbyder muligheder for involvering. Konjunkturbestemte og strukturelle vilkår sætter i øjeblikket vanskelige betingelser for en fornuftigt tilrettelagt bevægelse fra det gamle til det nye. Der er mange eksempler på dette. I skolerne foregår der inklusion af børn, der tidligere fik særbehandling i døgninstitutioner, specialskoler og specialforanstaltninger. I dag er de i skolerne, hvilket de fleste professionelle godt kan støtte ideologisk, mens de oplever kravet om inklusion som et reelt problem i hverdagen, da den organisatoriske bæredygtighed for at inklusionen kan blive en succes, ikke er etableret. Et andet eksempel er, at man lukker døgnanbringelsessteder ned for at bygge nye typer af modeller op, som er gode i deres intention, men som ikke modsvarer virkeligheden. I denne overgang imellem det gamle og det nye, der er på vej, arbejder lederne nu hårdt i denne samtidighed af lukning, slukning og nyskabelse. Det er en stor taktisk og strategisk udfordring. Comment [4]: Jeg har rettet den til Søren Willert 9/21/11 4:34 PM Comment [5]: Meget sweeping statement: er det fordi der mangler ressourcer? eller fordi de tidligere døgnanbragte kunder ikke kan håndteres inden for de nye rammer? En af de teoretikere, der skarpest analyserer denne bevægelse gennem sit begreb det flydende, er den engelsk- polske sociolog Zygmundt Bauman. (Bauman 2000, 2005 og 2006). Bauman har gennem halvtreds år skrevet kritiske eassys om det moderne samfund. Han er gennem hele sit forfatterskab optaget af at se samfundet som et opholdssted for det moderne menneske og undersøger i sine bøger samfundets udviklingstendenser for at give borgerne større mulighed for at forstå deres vilkår i øjeblikket. Hans på en gang kritiske og sarkastiske stil er forbundet med hans mission om at blive ved at sætte spørgsmålstegn ved den menneskelige samfundsskabte virkelighed. På den måde kan hans omfattende forfatterskab læses som en klangbund for de systemiske teorier, og hans ideverden en konstant påmindelse om, at vi aldrig må lade teorier forstene. [citat start] Det flydende liv og den flydende modernitet er intimt forbundet. Den flydende tilværelse er den slags liv, der tenderer mod at blive levet i et flydende moderne samfund. Det flydende

6 moderne er et samfund, hvor medlemmernes livs og handlingsbetingelser forandrer sig hurtigere end man kan nå at konsolidere sig i vaner og rutiner. Tilværelsens og samfundets flydende kvalitet fodrer og nærer hinanden. Hverken det flydende samfund eller det flydende liv kan fastholde sin form eller blive på en kurs gennem længere tid. Kort sagt: Det flydende liv er et skrøbeligt liv, der leves under betingelser præget af usikkerhed. Den mest akutte og stædige bekymring, der jager sådan et liv, er frygten for, at man kan blive opdaget mens man tager sig en lur, for at man ikke kan følge med i begivenhedsforløb, der bevæger sig lynhurtigt, for at man bliver efterladt, for at man overser sidste salgsdag, for at ingen længere begærer det, man har at tilbyde, for at man først ser, at man skulle have valgt en anden retning, når det er for sent. Det flydende liv er en række af nye begyndelser og netop af denne grund er det de hurtige og smertefri afslutninger, uden hvilke de nye begyndelser ville være utænkelige, som tenderer mod at være de mest udfordrende øjeblikke og giver de værste hovedpiner. (Bauman 2005: 1-3; egen oversættelse) [citat slut] Comment [6]: Søren har rette lidt til, så det flyder bedre. Check ift original En central pointe i det ovenstående citat af Bauman er, at betingelserne for de forandringer vi er del af, ændrer sig hurtigere, end vi kan nå at konsolidere os i nye vaner og rutiner Denne lille sætning vækker utroligt gehør i offentlige organisationer, hvad enten det er hos pædagogerne i vuggestuen, eller i de ministerielle departementer. De fleste ledere og medarbejdere får med det samme mange associationer til den virkelighed, de befinder sig i, når de præsenteres for citatet. Baumanns pointe er, at når forandringer i vores tid har den særlige karakter, at betingelserne under hvilke vi agerer, ændrer sig hurtigere end man kan nå at konsolidere sig i rammer og rutiner, må vi vænne os til at leve i det flydende. Denne pointe er meget vigtig at holde sig for øje som leder. Det betyder, at der bliver meget fokus på lederens evne til at kunne befinde sig på mange abtraktionsniveauer på samme tid og håndtere en høj grad af kompleksitet. Denne strategiske udfordring benævner jeg styring af styring. Styring af involvering - strategisk- processuelt medansvar (n3) I organisationers og lederes hverdagspraksis kommer det flydende moderne til udtryk på en række områder, som får indflydelse på, hvordan vi tænker og bedriver strategi. Først og fremmest er det

7 at kunne involvere medarbejdere og ledere på alle niveauer i fremadrettede strategiske visioner og processer i organisationens liv, en meget vigtig del af ledelsesprocessen i organisationer i dag. Nutidens organisationsformer medfører krav om samarbejde på kryds og tværs af systemer og grænser, en høj grad af delegering samt en større målrettethed og evne til teamsamarbejde og selvledelse. Disse forhold betyder, at medarbejdere skal have en større forståelse end tidligere for organisationens overordnede strategier, visioner og mål. Tidligere lå udviklingen af strategi- og planlægningsprocesser næsten udelukkende på de øverste lederes skuldre. I dag tænkes anderledes om de strategiske processer. Medarbejdere er i højere og højere grad med til at bidrage til selve udarbejdelsen af organisationens visioner, fremtidige indsatsområder og udvikling af kerneydelser. I det offentlige har virksomhedsplaner og strategipapirer i lang tid kaldt på organisationernes samlede evne til medansvar og delagtiggørelse, i skabelsen af fremtiden. Der er flere andre forhold, der har betydning for, at medarbejdere involveres mere og mere i skabelsen og designet af vejene ind i fremtidens organisationer. De mange sammenlægninger og ny teknologi medfører ofte, at man ikke nødvendigvis er under samme tag som dem, man samarbejder med. Adskillige organisationer er desuden geografisk fragmenterede, hvilket bl.a. medfører, at man ikke bare kan afvikle nødvendige dialoger ved at opsøge beboeren af kontoret ved siden af. Informationsstrømmen i organisationer er generelt accelererende, samtidig med at meget information hurtigt mister sin aktualitet. Det er endvidere blevet stadigt sværere at lave meget langsigtet planlægning. Organisationer skifter hurtigt terræn. De, der var konkurrenter i går, er samarbejdspartnere i dag. Ligeledes er relationerne mellem medarbejdere og organisationen ændret. De tidligere tiders livslange ansættelse er en saga blot, hvilket betyder, at der hele tiden skal bygges nye tillidsrelationer op. Det tilhørsforhold for livet som mange medarbejdere automatisk før har haft til deres organisation, skal nu hele tiden gen- iscenesættes. Disse forhold medfører både et stigende krav fra medarbejdere, men også en nødvendighed i involvering og medindflydelse på den måde, organisationens fremtid designes. I den offentlige sektor sker der desuden en hastig udvikling hvor lovkrav, viden og udvikling af teknologi, samt en langt mere fokuseret og målrettet styring stiller store krav til kompleksiteten af organisationernes samspil, og herigennem fordrer medinddragelse.

8 Sidst men ikke mindst er medarbejdernes forudsætninger nogle andre end tidligere. Kompetencerne i forhold til generel viden om organisationer er steget, samtidig med at uddannelsesniveauet flytter sig betragteligt opad i disse år. Medarbejdere, der er lært op i virksomhederne og er tilknyttet samme arbejdsplads i mange år, er en sjældenhed. De nye akademiske uddannelser, med deres store fokus på kommunikation, flytter ind i organisationerne, og de akademiske medarbejdere insisterer på at være del af de strategiske processer. Deres motivation og korpsånd ligger ikke i at slå hælene sammen, men i at være involveret i organisationens udvikling. I dag kan man ikke manipulere rundt med den 32- årige antropolog med sidefag i global økonomi fra et amerikansk universitet, eller med den 45- årige sygeplejerske med en master i sundhed og en efteruddannelse i projektledelse. Man er nødt til at involvere dem i de organisatoriske forandringer. Fra styring til styring af styring (n3) Ledelse har således ændret karakter. Offentlige ledere skal stadig sætte rammer, men de skal i høj grad også uddelegere ansvar og administrere relevant videnstilførsel. Det er derfor nogle helt nye lederprofiler, der kendetegner offentlig ledelse i dag. Et af kendetegnene ved den nye lederprofil er processuelle styringskompetencer. Et vigtigt udviklingsfelt for mange offentlige ledere, ligger derfor i en udvikling af deres evne til at kunne involvere og delegere. Dvs. at iscenesætte og styre involveringsprocesser på en langt mere planlagt og kreativ måde end tidligere. De fleste ledere er således optaget af at lære noget om styring og design af processer, og både ledere og medarbejdere er i disse tider interesserede i de teorier, der ligger til grund for strategi- og visionsprocesser. Tidligere udgjorde disse teorier og metoder en skjult viden, som konsulenter havde med sig, og som oftest ikke blev videregivet til organisationen. I dag stiller både medarbejdere og ledere krav om at få indsigt i de teorier, der ligger til grund for de metoder og processer, hvormed der arbejdes strategisk processuelt. Comment [7]: Slettet del om ledere og konsulenter. Det hang ikke helt sammen med det forrige. I det forrige står der mere planlagt, mens det slettede indikerer at de ikke har samme behov for at være med inde i planlægningen. Specielt, men ikke udelukkende, i en offentlig organisationskontekst, er mission og vision vigtige aspekter. I den offentlige sektor har der igennem en længere periode været meget kig på de styringsmæssige, økonomiske og rationelle aspekter. Det har flyttet diskursen, fra meningsfuldhed

9 til styringsrationaler. Derfor opleves et fokus på organisationens mission og vision som meget livgivende. Hvad er den bredere samfundsmæssige mening med, at vi er her? Dette spørgsmål kobler sig på det stadig stigende behov for at finde sammenhængskraft i organisationer, der hele tiden undergår store forandringer. I dag involveres såvel ledere som medarbejdere derfor i at udarbejde og definere arbejdspladsens visioner. Det stærke fokus på styring og strategi i den offentlige sektor medfører, at mange medarbejdere ikke bare må oplæres i deres fag, men også inddrages og gøres medansvarlige for organisationsudvikling - en tilgang, der også finder genklang i den offentlige sektors stigende medinddragelse af borgere. Hvis medarbejderne ikke er trænet i og selv oplever medinddragelse, kan dette fokus være vanskeligt at fastholde. Egen deltagelse i strategiarbejde med at udfærdige, designe og implementere visioner for organisationen og efterfølgende læring i at bryde overordnede strategier ned i mindre delmål, er derfor afgørende. Governmentality: Styring af styringen (n2) Søren Willert 9/21/11 4:34 PM Comment [8]: Dette afsnit har gentagelseskarakter og kunne med fordel erstattes af en superkort overledning til det følgende hovedafsnit.. I talrige bøger, publikationer, artikler og debatindlæg om den offentlige sektor, behandles spørgsmålet om hvordan det offentlige skal ledes og styres. Greve (2007), Klaudi Klausen (2009), Lerborg (2010), Sløk og Villadsen (2008), Melander (2008) og Van Wart (2008), er eksempler på forfattere, der beskæftiger sig med denne diskurs. Styringen af ressourcerne, værdierne, medarbejderne og økonomien udgør en mere og mere kompleks lederopgave i det offentlige, og ansvaret for og opgaven med den dertil hørende kompleksitet trænger længere og længere ud i ledelsessystemerne. New Public Management, som har domineret den offentlige praksis i en årrække har fokuseret på styring og styringsredskaber. Mange af styringsværktøjerne rummer forskellige retninger og forskellige logikker. I dag fungerer ledere således som bestyrere af alle disse forskellige styringsværktøjer: Akkreditering, benchmarking, lean, fastsættelse og udvikling af standarter og patientbehandlingspakker, samt de

10 mere empowermentorienterede processuelle udviklingsværktøjer, der skal lære borgerne, brugerne og patienterne at styre sig selv. 1 Som indikeret ovenfor har den systemteoretiske metodologi - forstået som et overordnet paraplybegreb, der rummer mange forskellige tilgange og metoder (Jackson 2000) - bidraget med en række teorier, modeller, involveringsmetoder og kommunikationsværktøjer ift at udvikle et samskabende strategiarbejde i organisationer For at imødekomme de udfordringer som er skitseret ovenfor kan vi imidlertid med fordel supplere de mere traditionelle systemteoretiske tilgange med Governmentalitytankegangen. Denne tilgang, der er kritisk uden at være fundamentalistisk, vægter samtænkningen af strategi, styringsværktøjer og ideologier, hvilket er det, de offentlige ledere har brug for i disse år. Helt overordnet betyder Governmentality styring af styringen (Dean 2008; Rose 1998;1999; 2009; Villadsen 2004). I denne forståelse af begrebet er Governmentality en samlebetegnelse for de teknikker, styringsværktøjer og procedurer, der styrer og regulerer mennesker på forskellige historiske tidspunkter.. Comment [9]: Herfra og resten af kapitlet har jeg rykket lidt rundt, for at sikre bedre sammenhæng. Comment [10]: Overgangen fra det der står ovenfor og det der står nedenfor. Baseret på teksten i kapitlets konklusion og en anelse kreativitet ;o) har jeg nu lavet denne formulering, som efter min mening laver en bedre overgang. Comment [11]: Kopieret fra afslutningen for at indikere, hvad forfatteren mener dette kan bruges til Det er fint men så burde den konkrete samtænkningspraksis præciseres tydeligere: Hvad er implikationerne af governmentality- perspektivet? Comment [12]: Første definition af governmentalitybegrebet (har slettet den etymologiske del) Governmentalityteoretikerne kan bredt set benævnes som poststrukturalister med et specifikt fokus på diskurser om styring. Deres tænkning har stor nutidig betydning og relevans for en forståelse af styringsideologier i den offentlige sektor. Den mest prominente teoretiker, og en vigtig ophavsmand til denne diskurs, er Michel Foucault (Foucault 1975; Dean 2008; Heede 2004; Rose 1998, 1999, 2009; se desuden kapitel 5). Hos Foucault knytter begrebet Governmentality an til en særlig analyse af forholdet mellem viden og magt i det moderne samfund. Governmentality betegner således de særlige mentaliteter, kundskaber, styringsmekanismer og produktion af sandheder, som er en bærende del af vores velfærdssamfund. Et væsentligt fælletræk i de poststrukturalistiske tilgange, som interesserer os her, er, vægtningen af, at erkendelse er kontekstafhængig. Erkendelse er ikke en proces, hvor man undersøger, hvordan tingene i sandhed eller virkeligt hænger sammen eller forholder sig. 1 Kapitel 14 i denne behandler eksplicit offentlig ledelse under mangfoldighedsbetingelser som de beskrevne. Comment [13]: Anden definition Og check om dette er helt korrekt. Betegner Governmentality analysen? Vel snarere det der står i den næste sætning. Hvis du lader den stå her, så henvis til at du vender tilbage til analyserne senere Comment [14]: Tredje definition. SW: Jeg mener, min sprogjustering giver begrbsbestemmelse mere enhedspræg Vibe, Se de tre definitioner i gennem og vurder om nogle skal slettes

11 Undersøgte begivenheder anskues snarere som aktiviteter, der bliver mulige indenfor en sammenhæng, som ikke kan blotlægges fuldstændigt. Erkendelse og tænkning er selv med til at definere deres kontekst. Poststrukturalismen rummer således et analysestrategisk niveau, der omhandler formningen og konditioneringen af det blik, der synliggør det sociales tilbliven som videnskabelig genstand. Iagttagelsens tilrettelæggelse belyser både iagttageren og genstanden, der iagttages. Styringsmodeller og Governmentality (n3) En Governmentality forståelse opfatter styringsmodeller som bestemte former for magt, der forklarer, afgrænser, beslutter, retfærdiggør, medskaber, normaliserer og patologiserer det felt de bruges i forhold til. Dette gælder selvfølgelig de systemiske modeller med deraf følgende styringsværktøjer lige så vel som andre modeller. [citat start] Styringsværktøjer er ikke uskyldige. De styrer betingelserne for, hvordan ledere kan styre Det er næsten utænkeligt at forestille sig et liv som offentlig leder uden styringsværktøjer. Vi kender dem Søren Willert 9/21/11 4:34 PM Comment [15]: Som en pendant til Annettes tredjesidste kommentar burde der indføjes en varedeklaration af kapitlets følgende anden hoveddel a la: Jeg vil i det følgende særskilt fokusere på x antal gov.- deltemaer, som jeg finder særlig relevante/ væsentlige for offentlig ledelse/offentlige ledere i dag.. Og så skal afslutningen indeholde en opsummering af de budskaber, der kan hentes ud af hvert deltema. Comment [16]: Jeg har forsøgt at stramme lidt op, og sidste del har jeg skrevet om, men dette kan stadig formuleres meget mere klart, kort og præcist. Der er alt for mange gentagelser det samme sagt på forskellige måder. Spørg dig selv: Hvad skal læseren bruge den lange udredning til? Formuler helt kort og præcist den del af det, der er anvendeligt ift den videre behandling af emnet her i kapitlet. Comment [17]: Jeg har prøvet denne omformulering. Den anden var mærkværdig. alle: Regelstyring, økonomistyring, værdistyring, kvalitetsstyring, projektstyring, kontraktstyring, Bestiller- udfører- modeller (BUM), benchmarking, det sociale indeks, udlicitering, indlicitering. De kommer i en lind strøm som pjecer fra Finansministeriet, Kommunernes landsforening eller økonomiforvaltningen i Københavns Kommune, som cd rommer eller kurser fra konsulentfirmaer eller som diktater fra centralforvaltningerne. Og fælles for dem er, at de (alle) byder sig til som løsningen på lederens udfordringer. (Åkerstrøm Andersen og Thygesen 2007: 65) [citat slut] I citatet påpeger Åkerstrøm m.fl., at der opstår et problem, når styringsværktøjerne alene opfattes instrumentelt. Altså som neutrale teknologier, der kan bringes i anvendelse for at løse problemer, der eksisterer uafhængigt af styringsværktøjerne - som en hammer, der kommer handy ind, når man lige netop står og skal have slået nogle søm i. Styringsværktøjet kommer herved, siger de to

12 forfattere, til at ses som et instrument der blot forlænger og omsætter lederens intention til effekt, snarere end som en aktiv formning, ikke blot af lederens intention, men af hele hans måde at opfatte sine omgivelser på. Selve opfattelsen af noget som søm forudsætter viden om hammerens eksistens (ibid.). En del forfattere (se f.eks. antologien Sløk og Villadsen 2008) stiller sammen med disse to forskere spørgsmålet om, hvordan teknologierne er med til at forme velfærdsinstitutionerne på bestemte måder. Indførelsen af bestemte styringsteknologier former det, de skal styre i deres eget billede. Søren Willert 9/21/11 4:34 PM Comment [18]: Kan der her indføjes en kort reminder til lederen om, hvad han følgelig bør være opmærksom på? Governmentality og styring af den frie borger (n3) Afledt af Governmentalitytænkningen betegner Governmentalitystudier en særlig type af magtanalyser, som er inspireret af den sene Foucault (Foucault 1982). Foucault påpeger, at styring altid rummer en indstilling til eller opfattelse af det objekt, der skal Comment [19]: Slettet sidste del af sætningen, hvad skal læseren bruge det til? styres, og at styring generelt må forstås som struktureringen af det mulige handlefelt for andre. Styringen er en praksis, som i det moderne vestlige samfund viser sig ved at lære mennesket at styre sig selv. Iflg. Foucault har Neo- liberalismen igennem de sidste par hundrede år stået for dette styringsrationale. Denne ide om, at det moderne individ skal styre sig selv afspejles i fx i den danske velfærdspolitik, og den har i de senere år yderligere betydet forandringer i forhold til, hvordan de professionelle arbejder. Den pædagogiske psykolog skal nu ikke længere kun give barnet en diagnose, men skal samarbejde med skole og forældre, så de kan udvikle fælles styringstaktikker og teknikker for, hvordan barnet kan lære at styre sig selv, så det bedre kan leve Comment [20]: Har tilføjet iflg. foucault er det korrekt? Forf. skal skelne mellem teori, metode og analyseresultat /fortolkning SW: jeg forestiller mig ikke, Foucault har neoliberalisme på sit sigtekorn Vibe må afgøre. Hvis ikke han har foreslår jeg sætningen strøget, for neoliberalisme optræder senere. Hér distraherer begrebet. op til den nye verden af selvstændighed, hvor det er friheden, der er styringen og ikke tvangen. Kravet til nutidig velfærdspraksis om at bidrage til styring af frie agenters selvstyring repræsenterer en udfordring, som moderne offentlig ledelse skal kunne honorere. De nutidige Governmentalitystudier er især optaget af at analysere relationen mellem stat og borger i en tid, hvor der er fokus på autonomi og frihed. Deres analyser påpeger, at udover relationen, er de rum, der styres igennem, også under forandring. Det, der tidligere blev styret Comment [21]: Henvisning! centralt, styres i dag gennem mindre enheder, der selv arbejder med at definere rammer og indhold. Samtidig med denne lokalisering af styring i mindre enheder - Communities styres der

13 også gennem centrale, eksempelvis biopolitiske foranstaltninger, som man undertiden kan se udtrykt i kampagner om sund mad og motion. Den engelske sociolog Mitchell Dean (2008) er en af de mange teoretikere, der efter Foucaults død Comment [22]: Indføj: For den offentlige leder betyder det. har videreudviklet Foucaults Governmentality tema. Han er sammen med professor i sociologi Nikolas Rose (Rose 1998, 1999, 2009) en af de teoretikere, der beskæftiger sig med den neoliberale ideologi i nutidens velfærdsstater og de styringsformer, der kendetegner denne. Deres tanker er yderst relevante for ledere og konsulenter i offentlig virksomhed. I den sammenhæng er det især nyttigt at se på Deans anvendelse af Governmentalitybegrebet. Dean definerer Governmentality ved hjælp af ordet Conduct som er den engelske oversættelse af det franske begreb for styring, conduire. Både på engelsk og fransk har dette begreb en Comment [23]: Har jeg rettet til er det korrekt forstået? dobbelt betydning. Conduct bruges både om det at føre, dirigere og guide, men også i betydningen to conduct oneself, at opføre sig på en bestemt måde, altså det man med et moderne ord kalder selvledelse. Styring er altså også en moralsk aktivitet, fordi den søger at indvirke på, hvordan såvel de styrede som de styrende leder sig selv. Styring bliver et moralsk anliggende, fordi man via specifikke former for viden fremhæver, hvad der er en god og passende adfærd. Styring i de moderne neoliberale velfærdsstater bliver således et spørgsmål om at lægge rammer frem, hvori denne selvstyring kan foregå: Det som jeg også ovenfor betegnede som styring af styring. Iflg. Dean handler styring i den moderne velfærdsstat således i høj grad om selvpraksisser (Dean 2008 s. 46), nemlig de praksisser der søger at forme, skulptere, mobilisere og operere gennem individernes og gruppernes behov, lyster, forhåbninger og livsstile: Comment [24]: Jeg har flyttet denne passage op over citatet, så hænger citatet bedre sammen med resten. [citat start] Styring kan være en hvilken som helst form for kalkuleret og rationel aktivitet. Den udføres af en mangfoldighed af autoriteter og organer, benytter sig af en mangfoldighed af teknikker og vidensformer og søger at forme vores adfærd ved at operere gennem vores ønsker, interesser og overbevisninger. Styring udøves med henblik på specifikke, men skiftende mål og har relativt uforudsigelige konsekvenser, effekter og resultater. (Dean 2008: 44)

14 [citat slut] Styring som styring af styring kræver, at den styrede er en fri aktør. Dean påpeger, at de styrede er frie og dermed også i stand til at handle på måder, der ikke er forudset. At styre betyder dermed at strukturere feltet for mulige handlinger. Styring omhandler ikke bare magt og autoritetsrelationer, men også spørgsmålet om identitet og selvet. Styring er en kunstart og en aktivitet, som kræver fantasi, klogskab, dygtighed og knowhow. Når vi som ledere, konsulenter eller forskere undersøger styringen, analyserer vi således de praksisser, som producerer sandhed og viden samt de programmer og organiserende praksisser, som vi styrer os selv igennem. Governmentality og genealogisk metode En metode til at undersøge styring er den såkaldte genealogiske metode, en særlig form for historieskrivning udviklet af Foucault. I den genealogiske metode forsøger man at fremhæve de historisk specifikke processer, som har ført frem til nutidens styrings- og vidensformer. I den genealogiske metode fortælles historien således for at sige noget om nutiden. Gennem en Comment [25]: Og hvordan kobles det så lige op på strategi i det offentlige? Jeps: godt spørgsmål og svaret kan give afsnittet relevans Søren Willert 9/21/11 4:34 PM Comment [26]: Jeg er enig med Annette i, at genealogisk metode umiddelbart er det tema, som det er sværest se som praktisk koblet til målgruppe. genealogisk analyse kan man vise, hvordan mennesker op gennem historien gøres til objekter for bestemte styringsstrategier, og hvordan bestemte typer af vidensformer kategoriserer og former mennesker. Genealogianalysen sætter således fokus på, hvordan et praksisregime er blevet etableret på baggrund af en historisk udvikling. Ideen med den genealogiske tilgang er at sikre sig mod anakronistisk læsning af historien. Den genealogiske tilgang viser på én og samme gang, hvordan fortiden er indlejret i nutiden, men begrænser samtidig tendensen til at læse fortiden gennem disse erfaringer. Genealogien forsøger at beskrive fortidens praksisregimer ved hjælp af fortidens egne begreber. Genealogi er kort sagt et tålmodigt arbejde med at lave historier, der kan udfordre eksisterende fortællinger. Comment [27]: Valgt at slette den ekstra henvisning til Foucault og Deleuze giver et bedre forløb Comment [28]: Flyttet afsnittet herop og slettet den sidste passage spænding ml intellektets pessimisme og fornuftens optimisme, det er ikke brugbart for læseren. Comment [29]: Forklar helt kort eller omskriv Med Villadsens ord udgør Foucaults historiske arbejde en slags transformationsanalyser, hvor han påviser, hvordan bestemte magtformer vokser frem ved siden af hinanden, erstatter hinanden eller infiltrerer hinanden (Villadsen 2008: 18). Et vigtigt begreb i den sammenhæng er kontingent, der betyder, at noget fik denne form, men at der også kunne være sket noget andet. Comment [30]: jeg foreslår at denne sætning omformuleres og det efterfølgende citat slettes.

15 [citat start] Genealogien har påtaget sig en opgave af en vis kompleksitet, som kræver betydelig skarpsindighed: at udpege det, vi opfatter som nødvendigt og kontingent i de måder, som vi tænker og handler på i relation til at lede vores eget og andres liv, samt at afdække, hvilke problematiseringer, der er mulige heraf I denne diagnosticerende form tilbyder genealogien en forsigtig indføring i de betingelser og nye opgaver, som følger af politisk opfindsomhed. (Dean 2008: 91) [citat slut] Comment [31]: Kan dette ikke også slettes. I det hele taget tænker jeg at læseren få mere ud af at citatet droppes og indholdet sammenskrives med passagen ovenfor. (jeg har erstattet del af passagen med Et godt eksempel på anvendelsen af den genealogiske tilgang i en Governmentalityanalyse kommer fra den ovenfornævnte Governmentality- teoretiker Nikolas Rose. I sin analyse sætter Rose fokus på relationen mellem stat og borger i en tidsepoke, hvor borgere sættes på dagsorden som en individgruppe, der skal anerkendes, således at de kan være agenter i deres eget liv. Begreber som empowerment og udvikling af borgerens evne til at tage sin frihed og håndtere sit eget liv er på dagsorden. I sine første bøger: Governing the soul fra 1989 og Inventing Our Selves fra 1996 er han optaget af at videreudvikle Foucaults Governmentality perspektiv, i.e. forholdet mellem politisk magt, viden og dannelsen af selvet. Rose er optaget af, hvordan de Comment [32]: Har valgt at flytte Rose herned, da du faktisk primært beskriver hans genelogiske udlægning af psy /spykologien. Eller hvad? Jeg synes stadig ikke at afsnittet om Rose fungerer. Hvad skal læseren bruge det til? Hvis det skal med står det i hvert fald bedst her Har slettet det om hans baggrund. Det bryder med resten af kapitlet. discipliner han benævner som psy, har haft en fantastisk indflydelse på vores forståelse af os selv i den vestlige verden. Hans tanke er, at psy erne, (socialrådgivere, psykiatere, psykologer og terapeuter af den ene eller den anden slags) har haft næsten monopol i vestlig tænkning på forståelsen af subjektivitet. Påvirket af Foucault udvikler Rose således en genealogisk historik om psykologien som disciplin og dens enorme betydning for både den psykologiske viden om mennesker, men også for fremvæksten af en lang række institutionelle former og teknikker som ses i ledelsesteoriernes historie. Afslutning Comment [33]: Indføj her kortfattet, hvad jeg som offentlig leder og læser af denne bog om systemisk ledelse kan bruge denne viden til: fx at man kan overføre bruge deres tanker om det offentlige system til. At man kan overføre tankerne til sin egen organisation. Hvordan bidrager det til strategisk og systemisk ledelse i det offentlige? At man kan lave lignende analyse af sin egen organisation / strategiske udfordringer? Andet? Comment [34]: På mange måder en fin opsummering.men gennemskriv på grundlag af vores kommentarer :o)

16 Jeg har med dette kapitel tilstræbt at give en beskrivelse af de nutidige strategiske udfordringer i ledelse: At befinde sig i en topstyret organisation med risiko for en stigende grad af demotivation. Dernæst har jeg udfoldet den systemteoretiske metodologi, med betragtninger over hvorfor netop den systemiske tilgang og dens mangfoldige udviklede involveringsmetoder og processer har været og stadig er nyttige for lederskab. Lederskabets helt konkrete udfordring i tiden består først og fremmest i at kunne styre styring. Dette stiller store krav til lederens evne til at kunne håndtere komplekse processer på mange niveauer. Det systemteoretiske paradigme har teorier, modeller, Comment [35]: Har det været bærende? Slet evt. sætningen efter kolon. Comment [36]: Slettet det om det genealogiske perspektiv. Som jeg nævnte i min sidste kommentar fungerer det ikke, så skulle vi have haft forklaringen på det genealogiske tilgang og derefter dette som eksempel involveringsmetoder og kommunikationsværktøjer som er tilpasset til, og samtidig medskabende af den realitet lederne er en del af. Men paradigmet må tilføres nye perspektiver at forblive adækvat. Jeg har derfor kort gennemgået en systemteoretisk tilgang, der for øjeblikket dukker op i horisonten, og som jeg anser for at være et nyttigt strategisk hjælperedskab for den offentlige leder, nemlig Governmentality tænkningen. Denne tilgang, der er kritisk uden at være fundamentalistisk, vægter samtænkningen af strategi, styringsværktøjer og ideologier, og det er lige præcis det, de offfentlige ledere har brug for i disse år. Comment [37]: Kan den betegnes som sådan?? Jeg mener det er rigtigt, at systemteoretisk just like that er urimeligt. Der kunne argumenteres mere spidsfindigt for, at koblingen til konkret samfundshistorik og magt gjorde G- tænkning til et behøvet supplement til det systemiske. Søren Willert 9/21/11 4:34 PM Comment [38]: Nu er disse formuleringer brugt i teksten ovenfor. Ret til Litteraturliste: Andersen, Åkerstrøm & Thygesen, Niels Thyge (2007). Styring af styringsværktøjer. I: Greve(red) Offentlig ledelse og styring. Jurist- og Økonomforbundets forlag Andersen, Åkerstrøm. (2005). Socialkonstruktivistiske analysestrategier. Roskilde Universitetsforlag Andersen, Åkerstrøm. (2005). Poststrukturalistiske analysestrategier. Roskilde Universitetsforlag Bason, Christian, Knudsen, Sune og Toft, Søren (2009). Sæt borgeren i spil. Gyldendal Public Bauman, Zygmunt (2000). Flydende modernitet. Hans Reitzels Forlag Bauman, Zygmunt. (2005). Liquid Life. Polity Press Bauman, Zygmunt. (2006). Liquid Fear. Polity Press 2006

17 Borch, Christian og Thorup Larsen (red) 2003: Luhmann & Foucault til diskussion. Hans Reitzels Forlag Brinkmann, Svend(red) (2010). Det diagnosticerede liv, Forlaget Klim Dean, Mitchell. (2008) Magt og styring i det moderne samfund, Forlaget Sociolog Derrida, Jacques. (1972). Difference. Det Lille forlag Deleuze, Gilles og Guattari, Felix. (1991) Hvad er filosofi? Gyldendal Fly Steensen, Elmer. (2008). Virksomheders strategiprocesser og præstationer: Top down styring skader effektiviteten. Ledelse & Erhvervsøkonomi. 72. årgang nr. 1/marts 2008 Foucault, Michel. (1975) Overvågning og straf. Rhodos Radius Foucault, Michel.(1982) The Subject of Power. Critical Inquiry 8. University of Chicago Greve, Carsten (red) 2007: Offentlig ledelse og styring, jurist og Økonomforbundets Forlag Hamel, Gary. (2009) Moon Shots for Management. Harvard Business Review. February Heede, Dag (2004). Det tomme menneske. Museum Tusculanums Forlag Howarth, David (2000). Diskurs. En introduktion. Hans Reitzels Forlag Jackson, Michael C; 2000: Systems Approaches to Management, Kluwer Academics/Plenum Publishers New York Jensen, Anders Fogh. (2005) Mellem Ting. Foucaults filosofi. Det lille forlag Jørgensen, Torben Beck (2007). På sporet af en offentlig identitet. Aarhus Universitetsforlag Klausen, Kurt Klaudi. (2009). Strategisk ledelse. De mange arenaer, Syddansk Universitetsforlag

18 Lerborg, Leon. (2010). Styringsparadigmer i den offentlige sektor. Jurist og Økonomforbundets Forlag Melander, Preben(red) (2008). Det fortrængte offentlige lederskab. Offentlig ledelse efter New Public Management. Jurist og Økonomforbundets Forlag Nilsson, Roddy (2008). Michel Foucault. En introduktion. Hans Reitzels Forlag Pollitt, Christopher (2003).The Essential Public Manager, Open University Press Psyke og Logos, Nr. 1, 2002: Subjektivitet i det 21. århundrede. Psykologisk Forlag Psyke og Logos, Nr. 1, 2002: Subjektivitet i det 21. århundrede. Psykologisk Forlag Sløk, Camilla og Villadsen, Kasper(red) (2008) Velfærdsledelse i den selvstyrende velfærdsstat Hans Reitzels Forlag Rose, Nikolas.(1998) Inventing Our Selves, Psychology, Power and Personhood, Cambridge University Press Rose, Nikolas (1999). Powers of Freedom, Reframing Political Thought, Cambridge University Press Rose, Nikolas (2009). Livets politik. Biomedicin, magt og subjektivitet I det 21. Århundrede. Dansk Psykologisk Forlag Sarup, Madan. (1993) An Introductory guide to Post structuralism and Postmodernism. Harvester Wheatsheaf Seddon, John. (2008) Systems thinking in the Public Sector. Triarchy Press England Sløk, Camilla og Villadsen, Kaspar (2008). Velfærdsledelse i den selvstyrende velfærdsstat. Hans Tangkjær, Christian (2007). De mange styringsværktøjer: Hvor ligger ledelsens muligheder? I Greve, Carsten(red), Offentlig ledelse og styring. Jurist og Økonomforbundets forlag Tsoukas, Haridimos & Chia, Robert. (2002). On Organizational Becoming: Rethinking Organizational Change. Organization Science. Vol.13, No.5,:

19 Villadsen, Kasper. (2004). Det sociale arbejdes genealogi. Reitzels forlag