Erhvervscase. 1. Erhvervscase. Ledelse i praksis

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Erhvervscase. 1. Erhvervscase. Ledelse i praksis"

Transkript

1 Ledelse i praksis Erhvervscase Bente Sørensen er skoleleder på Østersø Lilleskole og har netop været til det halvårlige dialogmøde med sin overordnede, Bør ne- og Ungedirektøren Dorthe Pedersen. Ud over en evaluering af det forløbne halvår fokuserede mødet primært på et nyt kommunalt indsatsområde.»alle kommunens skole- og institutionsledere skal fremover foretage en form for selvevaluering hvordan det gøres er i nogen grad op til jer selv men processen skal dog godkendes af mig,«indledte Dorthe Pedersen. Selvevaluering er en ny opgave for Bente.»Og det er det også for mig,«havde Dorthe tilkendegivet.»og derfor vil vi her i starten prøve os lidt frem. Derfor ser jeg også gerne, at der benyttes nogle forskellige metoder rundt omkring. Så kan vi tage ved lære af hinandens gode og mindre gode erfaringer.«efter mødet og efter fyraften fløj tankerne rundt i hovedet på Bente. Måske kan jeg kombinere en sådan selvevaluering med den erhvervscase-opgave, som jeg skal lave i løbet af det ledelsesmodul, som jeg følger i dette halvår, tænkte Bente og slog ud med armene. Foto: Scanpix 1. Erhvervscase Faget Ledelse i praksis afsluttes med en mundtlig eksamen med udgangspunkt i afleveret oplæg til erhvervscase. Ved den mundtlige prøve kommenterer og uddyber den studerende sit oplæg og viser gennem anvendelse af relevante teorier og undersøgelser sin evne til at analysere praksis. Der perspektiveres i forhold til handlemuligheder i praksis.

2 2 Ledelse i praksis Erhvervscase Caseoplægget er enten en kort beskrivelse af et scenarie på max. to sider i A4-format, eller eksempelvis et kort videooplæg, PowerPoint eller lignende, der skildrer en relevant, virkelighedsnær situation fra egen praksis. En erhvervscase defineres som et kort oplæg til et virkelighedsnært scenarie. I erhvervscasen kan der arbejdes med konkrete problemstillinger set i lyset af det berørte fags stof, metoder og modeller. Caseoplægget afleveres sammen med en litteraturliste. 1 I nærværende dokument vil vi gå lidt dybere ned i nogle af de elementer, der kan være i en lidt større skriftlig udgave af en erhvervscase. Vi vil også beskrive det flow, der naturligt vil kunne indgå i en skriftlig fremstilling af et ledelsesmæssigt emne. Vel vidende at du nok på et senere tidspunkt fx i din akademiuddannelse får behov for at udarbejde egentlige projekter. Dette dokument om erhvervscase kan dog ikke stå alene, og du bør orientere dig grundigt i de anbefalinger og retningslinjer, som din underviser og dit uddannelsessted baserer sig på med hensyn til udarbejdelse af en erhvervscase. På de efterfølgende sider vil vi præsentere en model for udarbejdelse af erhvervscase. I vores forslag indgår problemformulering, koncentrat af resultater af diverse analyser samt vurderinger af handlemuligheder. Dit arbejde med din erhvervscase deler vi i 3 dele: 1. Dit oplæg til erhvervscase, som du skal aflevere inden eksamen efter aftale med din underviser 2. Dit arbejde med indsamling af data og analyser efter aflevering af caseoplæg og indtil eksamen 3. Eksamenspræsentationen af dit casearbejde. 2. Elementer i arbejdet med en erhvervscase Vi vil starte med at give det fulde overblik over dit arbejde med erhvervscasen. Arbejdsmæssigt svarer erhvervscasearbejdet og et projektarbejde til hinanden, så forskellen er primært, at det skriftlige arbejde er betydeligt mindre i erhvervscasen, end det er, når der skal afleveres en projektrapport. Vi har i fig. A1 vist elementer og indlæringsniveau i en erhvervscase. 1 Prøveformer og bedømmelsesgrundlag: Bilag til studieordningerne, juli 2012.

3 Erhvervscase Ledelse i praksis 3 Elementer Forside Problembaggrund og situations beskrivelse Problemstilling Problemformulering Metode og teorivalg Afgrænsning Indlæringsniveau Beskrivende Referere Karakterisere Redegøre Begrunde Dataindsamling Databearbejdning Dataanalyse Datafortolkning Vurdering Konklusion Perspektivering Analyserende Sammenligne Nedbryde i enkeltdele Vurderende Bedømme Diskutere Fig. A1 Elementer og indlæringsniveau i en erhvervscase. I fig. A1 har vi oplistet de dele, der typisk indgår i en større skriftlig fremstilling, og som i relation til dit casearbejde giver et overblik over din samlede arbejdsindsats. Ligeledes har vi angivet, hvilket indlæringsniveau de enkelte dele overvejende tilhører. Indlæringsniveauerne skal ses som en trinvis udvikling i casearbejdet. Du kan således ikke vurdere, før der er foretaget en analyse, og en analyse fordrer normalt, at du har givet en beskrivelse af den konkrete og aktuelle situation. Det er vigtigt, at du griber arbejdet med din erhvervscase an på en struktureret måde. Dette kan blandt andet sikres ved, at du er bevidst om, hvilket niveau den søges løst på. Når man arbejder med et studieprojekt og en erhvervscase, tager man normalt udgangspunkt i det simple og konkrete og bevæger sig i retning mod det mere komplekse og ukendte. Derfor bør man altid starte med at beskrive, derefter foretage nogle analyser for så at slutte af med at vurdere diverse muligheder for fremtidige handlinger. En erhvervscase skal bygges op på den måde, at oplægget til erhvervscasen er på det beskrivende læringsniveau, arbejdet med erhvervscasen på det analyserende læringsniveau, og erhvervscasen skal afsluttes på det vurderende læringsniveau i forbindelse med din præsentation til eksamen. Vi vil nu gennemgå alle de nævnte elementer fra fig. A1 og kort beskrive dem.

4 4 Ledelse i praksis Erhvervscase 2.1 Det beskrivende indlæringsniveau I den beskrivende del af en erhvervscase, se fig. A1, forholder man sig objektivt til nogle faktuelle data fx oplysninger om en virksomhed (økonomiske forhold, antal ansatte, facts om dens historie og dens struktur mv.). Ligeledes vil de teorier og modeller, som man ønsker at anvende som analysemodeller, blive beskrevet i dette afsnit. Det centrale er, at man kun beskriver og ikke begynder at forklare eller anlægge en bestemt forståelse. Egne meninger og holdninger skal også undlades. Det beskrivende niveau omfatter således det, der er objektivt og kan konstateres. Det, som»alle kan se«, og/eller som kan dokumenteres ved hjælp af pålidelige kilder. Vi vil nu gennemgå de enkelte elementer på det beskrivende indlæringsniveau og kort beskrive formålet med dem. Forside Ud over at forsiden gerne må tjene som en form for appetitvækker til at læse selve casebeskrivelsen, skal visse formalia være opfyldt. En erhvervscase skal forsynes med en forside, som indeholder de oplysninger, uddannelsesstedet kræver. Typisk skal der være oplysninger om: Uddannelsens navn Modul/fag Casens titel Opgaveløserens navn Vejlederens navn Afleveringsdato Uddannelsesinstitution Antal tegn inklusive mellemrum. Hvis du ønsker, at erhvervscasen skal behandles fortroligt og ikke må læses af andre end lærer og censor, skal der skrives ordet fortrolig på forsiden. Ud over at forsiden skal indeholde de anførte oplysninger, må den gerne have et spændende og passende layout fx med billeder, tegninger, farver osv. Problembaggrund og situationsbeskrivelse I problembaggrunden skal der argumenteres for udvælgelse af case/tema og gives en beskrivelse af situationen og udfordringen. Den skal benyttes til at motivere potentielle læsere til at gå i gang med at sætte sig ind i casen og skal give en form for baggrund for og indledning til problemet. Din egen placering i forhold til emnet bør også nævnes. Hvis du fx benytter den virksomhed, hvor du er ansat, er det relevant for læserne hurtigt at få oplyst din placering og rolle i forhold til de omtalte problemer.

5 Erhvervscase Ledelse i praksis 5 Problemstilling I problemstillingen, som også kan kaldes en identifikation af ledelsesmæssige problemstillinger, indkredser du de problemområder, som omtales i problembaggrunden. Eksempelvis kunne problembaggrunden fortælle noget om, at virksomheden har været igennem nogle store forandringer med ejerskifte og fusioner. I problemstillingen søger man at indkredse nogle mere konkrete problemområder, fx at der har været vidt forskellige ledelsesformer, eller at kommunikationen har været mangelfuld osv. I dette afsnit bør du også bruge nogle linjer på at argumentere for, hvorfor emnet findes interessant og relevant. Problemformulering I fig. A2 har vi nævnt nogle stikord, som typisk kan benyttes, når problemformuleringen skal skrives. Vigtige forhold ved en problemformulering Erhvervscasens omdrejningspunkt Skal kunne styre din indsamling af data Skal kunne målrette dit valg af teori og modeller Erhvervscasen skal give svar på alle de spørgsmål, som problemformuleringen stiller Skal kunne rumme hele erhvervscasen Det er en god idé at benytte læringsniveauerne: beskrive, analysere og vurdere i selve formuleringen Skriv kort og præcis. Eventuelt suppleret med delspørgsmål Skal nævne formålet med erhvervscasen Skal have en god sammenhæng med indholdsfortegnelsen Skal besvares i den endelige konklusion Fig. A2 Nogle vigtige forhold ved en problemformulering. Problemformuleringen er hele erhvervscasens omdrejningspunkt. Men det er også en tilspidsning af case og tema, som du har udvalgt og beskrevet i problembaggrunden, og en præcisering af den udfordring, som du ønsker at angribe i din opgave. Det er derfor altafgørende for kvaliteten af den endelige erhvervscase, at du bruger de fornødne ressourcer på at få gennemtænkt den endelige formulering ord for ord. Problemformuleringen skal kunne styre dit arbejde i de måneder, hvor du ind imellem finder tid til det. Hvis der er den mindste tvivl om selve indholdet af problemformuleringen, vil erhvervscasen med stor sandsynlighed miste den»røde tråd«undervejs. Ud over at arbejde med selve formuleringen bør du også være bevidst om, hvad der konkret er mu-

6 6 Ledelse i praksis Erhvervscase ligt. Hvordan tilvejebringes kvantitative og kvalitative data, som kan belyse de(t) stillede spørgsmål? Start evt. med at lave en brainstorming ved hjælp af nogle hv-ord, eksempelvis: Hvilken problemstilling er den centrale? Hvad er det præcist, som du vil undersøge? Hvem og hvor mange personalegrupper skal inddrages? Hvornår skal det foregå? Hvordan vil du besvare problemet? Hvorfor er det vigtigt? Hvor foregår din opgave? Problemformuleringen skal dels angive erhvervscasens præcise emne samt målet med udarbejdelsen. Undgå at love læseren mere, end du kan holde, og vær bevidst om, hvornår i casearbejdet du vil beskrive, analysere og vurdere. Nævn også, hvad endemålet er med erhvervscasen. Skal det udmønte sig i en konkret handlingsplan eller skal den»blot«give et bedre beslutningsgrundlag. Problemformuleringen skal være en konkret formulering af, hvad opgaven vil undersøge. Hverken mere eller mindre. Det er en alvorlig fejl at nævne i en problemformulering, at man vil undersøge noget, som så alligevel ikke bliver undersøgt. Men det er også en alvorlig kvalitetsbrist at foretage undersøgelser i opgaven, som ikke relaterer sig til det, som man i problemformuleringen har nævnt, at man vil gøre. Problemformuleringen skal endvidere være kort og præcis den skal jo være den klare»ledestjerne«i hele forløbet og være på et passende ambitionsniveau. Herved forstås, at den skal kunne besvares med de ressourcer, som du har til rådighed, men dog også være så udfordrende, at du ved din besvarelse kan vise robust og relevant faglig formåen. En problemformulering kan suppleres af et eller flere underspørgsmål for yderligere at præcisere, hvilken opgave du vil søge at løse. EKSEMPEL Skolelederen Bente, som vi omtalte i den indledende case, har valgt at arbejde med selvevaluering i sin erhvervscase. Denne selvevaluering skal knyttes til de ønsker, som hun har med hensyn til at udvikle personalet. Bente ser således gerne, at hendes medarbejdere bliver mere selvledende. Hun vælger følgende problemformulering:»med baggrund i en beskrivelse af min funktion som skoleleder og den situation, som Østersø Lilleskole står i, vil jeg analysere og evaluere mig selv

7 Erhvervscase Ledelse i praksis 7 som leder. På baggrund af resultaterne af disse undersøgelser vil der blive foretaget en vurdering af, hvordan jeg kan udvikle mig selv som leder af selvledende medarbejdere på Østersø Lilleskole.«Der er forskellige tilgange til opbygning af problemformuleringer. Bente kunne naturligvis formulere sit problem på mangfoldig vis. Fx kunne en kortere udgave være:»hvordan kan jeg som skoleleder på Østersø Lilleskole foretage selvevaluering af egen ledelsespraksis i forhold til at lede selvledende medarbejdere?«metode og teorivalg I et afsnit om metode og teorivalg redegøres der kort for, hvordan du har valgt at besvare problemformuleringen. Der vil normalt være følgende to hovedafsnit, som du skal give svar på: Hvilke teorier og modeller vil være relevante at inddrage? Hvorfor disse og ikke andre? Hvilke data får du brug for, og hvordan indsamles de? Skal det være primære og/eller sekundære data? Kvantitative og/eller kvalitative? Hvis du fx i erhvervscasen vil bruge teorier og modeller, som du finder påkrævet at beskrive, bør dette også finde sted i oplæggets beskrivende del. Hvorvidt alle de teorier og modeller, som du vil inddrage i casearbejdet, skal beskrives eller ej, varierer fra uddannelse til uddannelse. Men mange gange er det tilladt at bruge uddannelsens gængse teorier og modeller umiddelbart, da de forventes at være kendt af de senere læsere. Afgrænsning Det er altid nødvendigt at afgrænse en studieopgave. Både af hensyn til dig selv, men også for at alle parter præcist ved, hvad der skal med, og hvad der undlades. Afgrænsningen gælder det rent faglige (hvilke fag og områder undlades) og metodisk (hvilke data må vi undvære). Afgrænsningens omfang skal naturligvis ses i forhold til de ressourcer, som du råder over. Ligeledes hvis der indsamles primære data kan det fx være på sin plads at afgrænse de samarbejdspartnere, som forventes inddraget i forhold til en involveret virksomhed. Du skal huske at argumentere for de valgte afgrænsninger. Men der er dog visse teorier og visse data, som du vil have svært ved at»undskylde«dig fra at inddrage. Igen er det jo problemformuleringen, som skal være»ledetråden«i forhold til, hvad du mener, det vil være forsvarligt at undlade i netop denne case.

8 8 Ledelse i praksis Erhvervscase Opsamlende vil vi pointere, at der i en afgræsning primært skal præciseres, hvad du ønsker at behandle. Sekundært hvad du, af forskellige årsager, ikke kan komme ind på denne gang.? Refleksionsopgave 1 Hvilke elementer skal indgå i erhvervscasen? Hvilke elementer mener du bør indgå i den erhvervscase, som du ønsker at lave? Tag udgangspunkt i fig. A Det analyserende indlæringsniveau Efter udfærdigelsen af dit caseoplæg starter din dataindsamling med efterfølgende analysearbejde. En analyse indebærer, at man skal kunne nedbryde en helhed i elementer med henblik på en nærmere undersøgelse. EKSEMPEL Bente har fået frit spil med hensyn til at foretage forskellige indsamlinger af data, der kan indgå i evalueringen af hende som skoleleder på Østersø Lilleskole. Hun kan fx kigge på nogle af de tal, som allerede foreligger, fx personalets gennemsnitlige sygedage, gennemsnitlig anciennitet, overholdelse af budgetter, karaktergennemsnit osv. Men hvor meget siger sådanne tal egentlig om hende og hendes gøren og laden? Hun har jo også resultatet af en tilfredshedsundersøgelse fra sidste år liggende, og her var der flere spørgsmål, som gik tæt på hende. Men omvendt er der jo sket mangt og meget, siden personalet besvarede denne undersøgelse. Måske skulle jeg lade Dorthe komme forbi og være»fluen-på-væggen«så kan hun både fornemme stemningen på læ- Foto: Scanpix

9 Erhvervscase Ledelse i praksis 9 rerværelset, til diverse møder, rundt om i klasserne osv. Og jeg kan da også interviewe nogle af mine ansatte men gad vide om de så vil svare ærligt og»skyde lige fra hoften«? Måske en fokusgruppe med de 3 teamkoordinatorer kunne være bedre? Et gennemgående tema i alle ovennævnte undersøgelser kunne være medarbejdernes grad af selvledelse. Her kan jeg måske bruge nogle af begreberne fra fx Hersey og Blanchards model (se lærebogen side 93) som input til spørgerammer? Analysen består normalt af følgende elementer: Dataindsamling Databearbejdning Dataanalyse Datafortolkning. Disse fire dele vil blive gennemgået i det følgende. Vi vil især gøre en del ud af dataindsamlingen for at give dig indsigt i nogle af de mere gængse metoder. Dataindsamling I det efterfølgende vil vi ofte omtale forskellige former for data, som er det forventede udbytte af dataindsamlingen. Derfor en kort forklaring. Data: er det»givne«eller»kendsgerninger«. Opdeles normalt i kvalitative og kvantitative og i primære og sekundære. Kvalitative: Er subjektive udsagn, fx et mødereferat, citater fra et interview. Kvantitative: Er objektive mængde- og/eller talmæssige opgørelser, fx sygefravær, gennemsnitlig anciennitet, antal respondenter, som har svaret ja. Primære: Er data, som indsamles til et bestemt formål, fx de oplysninger, som du selv indsamler via et spørgeskema til netop denne opgave. Sekundære: Er data, som er indsamlet til et andet formål, fx tal fra en virksomheds årsregnskab. Kvantitativ og kvalitativ metode Skellet mellem den kvantitative og den kvalitative metode har gennem årene udviklet sig til en skyttegravskrig mellem tilhængere af hver af de to metoder. Valget af metode afhænger meget af den enkeltes perspektiv (se lærebogen kapitel 2, fig 2.2, side 31). Et aktørperspektiv er mest foreneligt med de kvalitative metoder, hvorimod det analytiske hælder til de kvantitative. Systemperspektivet kan gøre brug af begge metoder. I fig. A3 er de to metodiske perspektiver vist.

10 10 Ledelse i praksis Erhvervscase Kvantitativ og kvalitativ metode Kvantitativ Kvalitativ Formål Forklaring Forståelse Dataindsamlingsmetoder Spørgeskemaer med lukkede spørgsmål, hvor svarene kan optælles Statistik kan benyttes i databearbejdningen Giver et resultat med to streger under (noget, der kan måles, vejes og værdisættes osv.) Har karakter af optællinger Interview ud fra et rammeinterview Observationer Fokusgrupper Har karakter af opdagelser Fig. A3 Kvantitativ og kvalitativ metode. Kilde: Andersen, Ib. Den skinbarlige virkelighed, Samfundslitteratur, Som det fremgår af fig. A3, er der stor forskel på kvantitativ og kvalitativ metode. Kvantitative data vil typisk være mængdebestemte (talmæssige) fx: Forbruget af en vare Antallet af sygedage Reklamationsprocenter. Kvantitative data giver forklaringer og viser mulige sammenhænge mellem årsag og virkning. Kvalitative data vil typisk være artsbestemte fx: Mødereferater Båndoptagne interview Filmoptagelser Observationer. Kvalitative data er med til at give øget forståelse af mulige årsager og virkninger. Valg af metode Valget af metode behøver ikke at være et enten/eller, det er faktisk ofte en god idé at tage lidt fra begge lejre. Dette benævnes som triangulering. Udtrykket stammer fra landmåling, og det betyder, at du anvender to kendte punkter som udgangspunkt for at finde et tredje. Metodemæssig triangulering vil således sige, at man mikser kvantitative og kvalitative metoder for at kombinere sig frem til den metode, som giver de bedste data.

11 Erhvervscase Ledelse i praksis 11 Analytisk perspektiv og kvantitative metoder har stor lighed med hinanden, på samme måde som aktørperspektivet og de kvalitative metoder har det. Du skal derfor være opmærksom på, at dit valg af metode samtidig også er et valg af dit perspektiv på casen og som en følge deraf også et valg af de teknikker, som du i praksis skal benytte dig af. Vi har i fig. A4 vist disse sammenhænge. Sammenhænge mellem metode, perspektiv og teknik Valg af metode: Analytisk System- Aktørtankegang tankegang tankegang Kvantitative metoder Kvalitative metoder Valg af perspektiv: Objektiv (distance) Subjektiv (engagement) Analytisk System- Aktørtankegang tankegang tankegang Valg af dataindsamlingsteknik: Stigende grad af strukturering (set udefra objektivt) Spørgeskema Spørgeskema Spørgeskema Spørgeskema Interview (struk.) Interview (struk.) Interview (struk.) Analytisk System- Aktørtankegang tankegang tankegang Interview (ramme) Interview (ramme) Interview (ramme) Observation Observation Observation Fokusgruppe Fokusgruppe Aktørens egne oplevelser Stigende grad af subjektiv forståelse (opnået indefra subjektivt) Fig. A4 Sammenhængen mellem valg af metode, valg af perspektiv og valg af dataindsamlingsteknik.

12 12 Ledelse i praksis Erhvervscase Fig. A4 viser, at en kvantitativ dataindsamlingsteknik som fx spørgeskema ikke udelukkende kan anvendes ved det analytiske perspektiv. Spørgeskemateknikken kan også anvendes som en del af dataindsamlingen i andre perspektiver suppleret med andre teknikker. Et spørgeskema med lukkede spørgsmål kan give nogle resultater, der kan sammentælles, og således virke objektivt. Teknikker, der hovedsageligt anvendes i de kvantitative metoder, er kendetegnet ved, at de lægger vægten på strukturen i de studerede problemstillinger, mens de kvalitative lægger vægten på forståelsen af sammenhænge. Sagt med andre ord ser de kvantitative metoder og teknikker problemstillingens objektive struktur udefra, hvorimod de kvalitative metoder og teknikker forsøger at opnå en forståelse af sammenhænge indefra. Som figuren angiver, kan du derfor anvende både spørgeskema og strukturerede interview til at danne et objektivt billede af en problemstillings struktur set udefra, samtidig med at du forsøger at afdække de indre sammenhænge gennem interview, der tager udgangspunkt i mere løse spørgerammer samt observationer og fokusgrupper. Kombinationen af de to typer teknikker kræver imidlertid, at du holder dig til en objektiv fortolkning af spørgeskema og strukturerede interview, mens du som undersøger kan fortolke ramme-interview, observationer, fokusgrupper og ikke mindst aktørers egne oplevelser mere og mere subjektivt, jo nærmere du kommer til den rent kvalitative metode/aktørtankegang. I sin yderste konsekvens er den rent kvantitative metode/analytiske perspektiv kendetegnet ved udelukkende at bruge talmateriale indsamlet ved hjælp af et spørgeskema, ligesom den rent kvalitative metode/aktørperspektiv er kendetegnet ved udelukkende at lægge vægt på en aktørs egne oplevelser. Uanset dit valg af metode, perspektiv og teknik skal du altid huske: At metodemæssige valg skal have sammenhæng med problemformuleringen (er målet at finde et endeligt resultat eller at bidrage til større forståelse?) Der skal argumenteres grundigt for valgene i metodeafsnittet De metodemæssige valg får konsekvenser for resten af casen (dataanalyse, datafortolkning, vurdering mv.) Valg af dataindsamlingsteknik Som ovenfor omtalt er der stor forskel på dataindsamlingsteknikker ved anvendelse af kvantitative og kvalitative metoder. De kvantitative metoder er fokuseret på mængdebestemmelse og årsagsforklaring, mens de kvalitative er fokuseret på artsbestemmelse og forståelse af helheden. Vi vil i dette afsnit kort beskrive følgende:

13 Erhvervscase Ledelse i praksis 13 Kvantitativ metode: Spørgeskema Kvalitativ metode: Interview, observation, fokusgruppe. Som nævnt i afsnittet om valg af metode og som vist i fig. A4 side 11 kan du ofte med fordel anvende teknikker fra begge metoder. Vi vil derfor i fig. A5 indledningsvis vise forskellene på henholdsvis spørgeskemateknikken og interviewteknikken. Dataindsamlingsteknik Faktorer Spørgeskema Interview Tidsforbrug Lille Stort Analyse af svar Let Sværere Faste svarmuligheder Ja, ofte Nej, sjældent Åbne svarmuligheder Nej, sjældent Ja, ofte Kommunikation Envejs Tovejs Mulighed for anonymitet Ja Nej Fig. A5 Forskelle mellem spørgeskema og interview. Spørgeskema Af fig. A5 fremgår det, at tidsforbruget er lille, idet der oftest er faste svarmuligheder, og undersøgelsen kan udføres på en større gruppe respondenter samtidig. Netop de faste svarmuligheder gør analysearbejdet relativt let, idet antallet af svar inden for hver kategori kan optælles. At kommunikationen er envejs betyder, at du som svarperson ikke kan få supplerende oplysninger til tolkningen af de enkelte spørgsmål. Til gengæld sikrer spørgeskemaet anonymitet og dermed en mere ærlig reaktion. Spørgeskemaets indhold er udelukkende baseret på forhold, du har observeret, og forestillinger, du på forhånd kan gøre dig. Et spørgeskema vil derfor være et godt udgangspunkt for en rimelig objektiv beskrivelse af en situation. Interview Hvor spørgeskemaet virker objektivt, har interviewet en mere subjektiv karakter. Her kan der undervejs komme problemområder frem, som du ikke på forhånd havde forventet, og som har betydning for den interviewede. I fig. A5 nævnte vi, at tidsforbruget ved interview er stort. Det skyldes, at du kun kan interviewe én svarperson ad gangen, og at du efterfølgende skal bruge meget tid på at udfærdige et referat. Til gengæld får du et mere nuanceret billede af situationen, fordi svarpersonerne kan få afklaret tvivl

14 14 Ledelse i praksis Erhvervscase om forståelsen af spørgsmål og kan svare med deres egne ord uden at være bundet af faste svarmuligheder. Tovejskommunikationen betyder, at anonymitet ikke er mulig. Dette kan få konsekvenser for svarenes oprigtighed. Interviewteknikken kan opdeles i to kategorier. For det første det strukturerede interview, der er baseret på faste spørgsmål svarende til et spørgeskema, men hvor svarmulighederne er frie. For det andet et rammeinterview, hvor du på forhånd fastlægger spørgerammer, dvs. områder inden for hvilke du vil stille spørgsmål, men hvor selve formuleringen af spørgsmålene foretages i situationen. Observation Observation er en teknik, der giver indsigt i udførelsen af konkrete arbejdsopgaver i en virksomhed. Ofte er det et godt supplement til spørgeskema og interview, idet observationer giver indblik i koordinering af arbejdsopgaver og samarbejdsmønstre, som man vanskeligt kan gennemskue ved hjælp af spørgeskema og interview. Observationer kan angives på en skala med en flue-på-væggen-situation i den ene ende og deltagende observation i den anden ende. Ved flue-påvæggen-situationen drejer det sig om for observatøren at forstyrre så lidt som muligt, hvorimod du som deltagende observatør indgår i arbejdet på lige fod med de personer, der observeres. Forberedelse af observation kræver, at du fastlægger, hvem og hvad der skal observeres hvor og i hvor lang tid. Fokusgruppe En yndet kvalitativ teknik til dataindsamling er en fokusgruppe, hvor fx 8-10 personer diskuterer nogle mere overordnede emner. En fokusgruppe er en dybdegående diskussion om et bestemt emne med det formål at afdække personers motiver, adfærd og holdninger. 2 En fokusgruppe har normalt en varighed på 1-2 timer. Deltagerne bliver bedt om at forholde sig frit og åbent til nogle emner og spørgsmål, som ønskes belyst. Fx kan man supplere med følgende: Bede deltagerne om at reflektere over og diskutere deres dybere forståelse af en metafor Lade deltagerne se en videooptagelse, som de derefter drøfter Lade dem høre et oplæg som baggrund for refleksion og drøftelse. 2 Læs evt. mere om fokusgrupper i: Andersen, Finn Rolighed m.fl.: International markedsføring, 4. udgave, Trojka, 2011.

15 Erhvervscase Ledelse i praksis 15 Værdien af en fokusgruppe er, at deltagerne er med til at bevidstgøre hinanden. Tanker fra den ene giver bolden op til, at den næste kan tænke videre osv. EKSEMPEL Bente vælger at triangulere og således tage diverse dataindsamlingsmetoder i anvendelse. Dels nogle af de sekundære og kvantitative i form af personalestatistikker for fravær, personalegennemstrømning og kursus- og udviklingsomkostninger. Dels vælger hun en primær og kvalitativ i form af at afvikle en fokusgruppe med de tre teamkoordinatorer. Ligeledes vil hun bede Dorthe om at komme på uanmeldt besøg et par gange og fornemme dagligdagen på skolen (en primær og kvalitativ dataindsamling). Efterfølgende skal disse observationer danne baggrund for en dialog mellem Bente og Dorthe. Alle disse data vil hun forsøge at sammenholde med Hersey og Blanchards model for medarbejderudvikling. Databearbejdning Når alle data er indsamlet, skal de bearbejdes. Hvis der er tale om kvantitative data, drejer det sig om at tælle sammen og evt. krydstabulere tallene (fx hvis det drejer sig om antallet af sygedage, at relatere disse til hvilke afdelinger respondenterne er ansat i, om de er M/K, alder osv.). Dernæst skal vi finde en god måde at præsentere tallene på ved at udvælge relevante opstillingsformer fx konkrete tabeller og/eller figurer. Kvalitative data kan ikke sammentælles. Her må vi i stedet finde nogle relevante observationer, gode citater, fx fra nogle godkendte referater, som kan belyse de spørgsmål, som vi ønsker at behandle. Her sker dokumentationen i form af kildehenvisninger, godkendte referater fra interview og fokusgrupper mv. Dataanalyse I dataanalysen skal vi sammenholde de indsamlede data med relevante teorier og modeller. Hvis der fx er tale om en kvantitativ undersøgelse vedrørende fraværsdage, kunne vi inddrage nogle motivationsteorier og dernæst søge efter mulige forklaringer på, hvorfor fraværet i nogle afdelinger er markant højere end i andre. Hvis der er tale om en kvalitativ undersøgelse om fx videndeling, kan der inddrages nogle kommunikationsmodeller. De kan derefter danne baggrund for refleksion over, hvorvidt disse kan give en forståelse af, hvad der henholdsvis kan øge/reducere videndelingen.

16 16 Ledelse i praksis Erhvervscase Datafortolkning I datafortolkningen går vi et skridt længere og forsøger at tolke på mulige sammenhænge mellem teorien og de indsamlede data. Det er meget vigtigt, at vi bevarer forbindelsen til vores data. At vi ikke begynder at bygge på vores egne udokumenterede»lommefilosofier«og/eller tanker, som vi har tænkt længe inden, vi påbegyndte casearbejdet. Casens data skal jo helst gøre en forskel. Hvorfor lave en case, hvis ikke det gør os selv og andre klogere? Hvorfor bruge meget tid og øvrige ressourcer på at indsamle data, hvis vi glemmer at bruge dem videre i casen. EKSEMPEL Bente har nu indsamlet alle de ønskede data. De sekundære statistikker placerer Østersø Lilleskole i midterfeltet sammenlignet med de øvrige skoler i kommunen dog er personalegennemstrømningen lidt lavere end gennemsnittet. Dorthes observationer var yderst positive hun fornemmede et højt engagement og nogle meget selvkørende medarbejdere. Men fokusgruppen viste noget helt andet her var der flere udsagn, der beskrev nogle utrygge medarbejdere, der følte et stigende indgreb i den daglige undervisning. Ikke mindst Bentes voldsomme fokusering på inddragelse af it i alle fagene blev kommenteret heftigt i løbet af de to timer, som fokusgruppemødet varede. 2.3 Det vurderende indlæringsniveau Nu er vi nået til den tredje og sidste hoveddel af dit casearbejde, som består af vurdering, konklusion og evt. en perspektivering. Det er disse vurderinger, der formentlig er det første, du præsenterer til din eksamen, da det jo er de ting, der besvarer den problemformulering, du har afleveret i dit oplæg til casebeskrivelse. Vurdering I den vurderende del af casearbejdet skal man kunne foreslå, afveje og bedømme mulige løsningsforslag. Vurderingen skal bygge videre på beskrivelsen og analysen. I en vurdering vil man typisk kombinere det, som de forskellige delanalyser har vist. Fx kan det være, at en motivationsanalyse har vist, at en stor del af medarbejderne er demotiverede i en bestemt afdeling, hvor arbejdet er relativt monotont. En analyse af ledelsesforholdene har måske dokumenteret, at ledelsesformen i netop denne afdeling er overvejende autoritær. Ved at sammenstille disse sæt af analyseresultater kunne det være oplagt at opstille en hypotese om en mulig sammenhæng og reflektere lidt over, hvad dette kan resultere i på kort og længere sigt og give nogle bud på, hvordan problemet kan løses.

17 Erhvervscase Ledelse i praksis 17 I vurderingen er det muligt at inddrage alle de data, som tidligere er indsamlet i casearbejdet under de beskrivende og analyserende dele. Alle disse input kan nu relateres og måske derfor skabe nogle nye erkendelser. Et eksempel kan være, at beskrivelsen af virksomheden har vist, at virksomheden er økonomisk velkonsolideret, og analysen, at der er et behov for forskellige former for medarbejderudviklingstiltag. I så fald kan de to sammenholdes, og derudfra kan vurderes og opstilles nogle mulige løsningsforslag. EKSEMPEL Bente sammenstiller svarene og de øvrige data med Hersey og Blanchards model (se i lærebogen side 93) sammenholdt med hendes idealer om selvledelse. Derefter foreslår og diskuterer hun nogle fremtidige handlemuligheder: At tage initiativ til en workshop for alle skolens medarbejdere for at diskutere, hvordan der kan arbejdes videre med at implementere selvledelse At foretage en lignende selvevaluering om 1 år for at se mulige ændringer. Konklusion I konklusionen presses saften og kraften ud af opgavebesvarelsen ved kort og præcist at opsummere, hvad du har fundet ud af. Vær opmærksom på sammenhængen til problemformuleringen ved at sikre, at problemformuleringen bliver besvaret i konklusionen. En konklusion skal give svar på alle de spørgsmål, som du lover at behandle i problemformuleringen. I konklusionen må der ikke inddrages nye data eller gives nye forslag, som ikke tidligere er beskrevet i opgaven. Det er en rigtig god idé, at du nærlæser problemformuleringen, samtidig med at du formulerer konklusionen. De to dele skal kunne hænge sammen og give mening. Hverken mere eller mindre det er faktisk også en alvorlig fejl at give svar på noget, som du ikke har omtalt i problemformuleringen. Det er ligeledes en alvorlig fejl at komme ind på nye forhold i konklusionen. Ikke engang nye data hører hjemme i konklusionen. Det eneste råstof, du har, når du skal udforme din konklusion, er den erhvervscase eller rapport, som du netop er ved at konkludere på. Hvis du undervejs har lavet nogle delkonklusioner, er det dem, som du nu samler i den endelige konklusion.

18 18 Ledelse i praksis Erhvervscase EKSEMPEL I konklusionen gengiver Bente kort resultaterne af de undersøgelser, som hun har gennemført. Resultaterne tegner dog langtfra noget ensartet billede. Hun opridser endvidere de forslag, som hun har diskuteret i vurderingen som svar på, hvordan hun kan udvikle sig selv som leder af selvledende medarbejdere på Østersø Lilleskole. Perspektivering I en perspektivering forsøger du at få et overordnet indtryk af den erhvervscase, som du har udarbejdet - den er en iagttagelse af iagttagelsen. I en perspektivering er det tilladt igen at anlægge et lidt bredere perspektiv. Her må du altså godt inddrage nogle nye synsvinkler, som du ellers ikke tidligere har været inde på i opgaven. En perspektivering kan benyttes til, at du ud fra de spørgsmål, som tidligere er blevet besvaret i casearbejdet, fx giver nogle betragtninger om, hvilke mulige fremtidige udfordringer og problemer, som opgaven ikke har givet svar på. Altså hvad gør vi nu? Hvad resterer der af undersøgelser, opgaver og lignende, før dine løsningsforslag er fuldt implementeret? Hvilke forudsætninger skal evt. først være på plads? Det er langt fra alle erhvervscases, som også har en perspektivering. Faktisk er perspektiveringen ikke en del af selve opgaven, da problemformuleringen jo er besvaret, og du har konkluderet. EKSEMPEL Bente har nu afsluttet dette forløb med selvevaluering og erhvervscase. Hun reflekterer derfor lidt over, hvad arbejdet har ført til, og hvad hun kan gøre anderledes, når hun formentlig næste år igen skal foretage en lignende selvevaluering. Måske bør jeg inddrage forældrene i en sådan undersøgelse? Og de ældste elever kan måske også indgå som respondenter? Og hvordan kommer jeg videre med at udvikle mig selv som leder af selvledende medarbejdere? Skal jeg ikke have udarbejdet en handlingsplan for de udviklingsaktiviteter, som jeg kunne have behov for? Og en lignende for mine medarbejdere? 3. Litteraturliste Formålet med en litteraturliste er at give læseren mulighed for at gå tilbage til de refererede kilder. Du skal huske, at din litteraturliste er en del af din casebeskrivelse. Derfor er det vigtigt, at du nævner de korrekte data på de kilder, som du agter at anvende.

19 Erhvervscase Ledelse i praksis 19 Når du skal henvise til en bog, bør du nævne følgende: Forfatter(ere): Bogens titel, udgave, forlag, årstal. Hvis du ønsker at henvise til en hjemmeside, bør du være omhyggelig med at gengive dens korrekte adresse. Nævn endvidere dato, da indholdet på en hjemmeside løbende ændres. For evt. at være på den sikre side med hensyn til at kunne dokumentere kilden kan det tilrådes at tage et skærmbillede og printe en kopi af siden, som du gengiver fra. Så har du den fornødne dokumentation, hvis fx en eksaminator eller censor spørger til den. 4. Sammenfatning Vi har i dette skrift beskrevet de faser, der typisk kan optræde i en erhvervscase og et studieprojekt. Derfor kan det være en rigtig god ide, at du får afklaret med din underviser, hvad der konkret forventes af indhold på det sted, hvor du studerer. Strukturen i en erhvervscasen skal dog altid passe til den valgte problemformulering. Og det er endvidere også altid vigtigt, at man har en gennemtænkt og synlig struktur i sit casearbejde. At lære at arbejde med en erhvervscase kan sammenlignes med at lære et håndværk. I begge forhold gælder, at det er kombinationen af teori, dataindsamling, refleksion og øvelse, som i sidste ende fører til det gode resultat. Men at arbejde med en erhvervscase er tidskrævende, og især de første dele med valg og afgrænsning af tema og problemformuleringen kan der bruges meget tid på. I faget Ledelse i praksis opfordres der til, at valg af tema og problemformulering for erhvervscasen iværksættes i første tredjedel af undervisningsforløbet. Dette skal tjene det formål løbende at kombinere fagets teorier og modeller med de spørgsmål fra din ledelsespraksis, som du ønsker at besvare.

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

IBC International Business College Hovedforløb Kolding Aabenraa. Den merkantile fagprøve

IBC International Business College Hovedforløb Kolding Aabenraa. Den merkantile fagprøve IBC International Business College Kolding Aabenraa Som afslutning på din elevuddannelse skal du op til en fagprøve. Fagprøven skal løses som en opgave, beskrives i et projekt/rapport og færdiggøres inden

Læs mere

prøven i almen studieforberedelse

prøven i almen studieforberedelse 2015 prøven i almen studieforberedelse Der er god mulighed for at få vejledning. Du skal blot selv være aktiv for at lave aftale med din vejleder. AT-eksamen 2015 Prøven i almen studieforberedelse er som

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

1.0. Indledning. 2.0. Rammer for modulbeskrivelsen

1.0. Indledning. 2.0. Rammer for modulbeskrivelsen Modulbeskrivelse Modul 12 Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling af ergoterapi. Klinisk undervisning VI April 2015 MHOL og PIAJ / TRHJ og LIFP 1 1.0. Indledning Modulbeskrivelsen for modul 12 består

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

INFORMATION OM den merkantile fagprøve på International Business College

INFORMATION OM den merkantile fagprøve på International Business College INFORMATION OM den merkantile fagprøve på International Business College Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. BEKENDTGØRELSE, FAGPRØVEN TRIN FOR TRIN M.M.... 4 2.1. Bekendtgørelsens krav til fagprøven...

Læs mere

Fagprøve På vej mod fagprøven

Fagprøve På vej mod fagprøven Fagprøve - På vej mod fagprøven Her får du svarene på de oftest stillede faglige spørgsmål, du har, når du skal skrive din fagprøve på hovedforløbet. Hovedforløb CPH WEST Taastrup Oktober 2014 version

Læs mere

Eksamensvejledning. Akademiuddannelsen i ledelse. August 2014 juni 2015

Eksamensvejledning. Akademiuddannelsen i ledelse. August 2014 juni 2015 Eksamensvejledning Akademiuddannelsen i ledelse August 2014 juni 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Grundlaget for eksamen... 3 Overblik over eksamensformerne... 4 Moduler... 5 Organisation og arbejdspsykologi

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Almen studieforberedelse

Almen studieforberedelse Almen studieforberedelse Synopsiseksamen 2014 - specielt om opgaven med innovation Thisted Gymnasium & HF-Kursus Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Den gode projektopgave

Den gode projektopgave Den gode projektopgave Rapporten er ikke projektet, men formidlingen af projektet Multimediedesigneruddannelsen Erhvervsakademi Aarhus Indhold Opgavens dele placeres således:... 3 Titelblad/ forside...

Læs mere

Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014

Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014 Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014 Køreplan: Fredag d. 12. september: Valg af fag og ønske til vejledere udfyld spørgeskema i Lectio Vejledning tider (15 minutter) tildeles og lægges

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

Om indsamling af dokumentation

Om indsamling af dokumentation Om indsamling af dokumentation Overordnede overvejelser omkring dokumentation Bearbejdning af kvalitative data Eksempler på visuelle / grafiske data Eksempler på skriftlige data Eksempler på mundtlige

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Specialemodul 15 ECTS. - Den offentlige lederuddannelse. Østjysk Ledelsesakademi Efteråret 2012

Specialemodul 15 ECTS. - Den offentlige lederuddannelse. Østjysk Ledelsesakademi Efteråret 2012 Specialemodul - Den offentlige lederuddannelse Østjysk Ledelsesakademi Efteråret 2012 15 ECTS 1 Indhold Specialemodulet (15 ECTS point)... 3 Indhold og læringsmål modulet... 3 Synopsis... 4 Vejledning...

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Studieordning del 5-2014

Studieordning del 5-2014 Studieordning del 5-2014 Afsluttende eksamensprojekt Datamatiker AP Graduate in Computer Science Version 1.1 Revideret august 2014 Side 0 af 8 Indhold del 5 Afsluttende eksamensprojekt 1. Formålet med

Læs mere

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

LEDELSE I PRAKSIS VELKOMMEN DAG 2

LEDELSE I PRAKSIS VELKOMMEN DAG 2 LEDELSE I PRAKSIS VELKOMMEN DAG 2 Dagens program Opsamling Teori opsamling Xpert teams Lederstile Adizes mv. Afsluttende eksamen Page 2 Leder performance Medarbejder performance Indtjenings evnen Organisations

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Uddannelsesplan Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Undervisere: Jens Andersen, psykolog, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn, mail: jna@ucnact2learn.dk, mobil: 72690408 Ane Davidsen,

Læs mere

Dansk-historie-opgave

Dansk-historie-opgave Dansk-historie-opgave Vejledning CG 2015 Opgaven i historie eller dansk (DHO) skal træne dig i at udarbejde en længere, faglig opgave. Den er første trin i en tretrinsraket med indbygget progression: I

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014

Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014 Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014 Indhold Indledning... 3 Forretningsudvalget (FU)... 3 FU-møde den 25. marts 2014... 3 Elektronisk semesterevaluering...

Læs mere

EKSAMENSBESTEMMELSER FOR OBLIGATORISKE MODULER. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2015

EKSAMENSBESTEMMELSER FOR OBLIGATORISKE MODULER. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2015 EKSAMENSBESTEMMELSER FOR OBLIGATORISKE MODULER Kommunomuddannelsen på akademiniveau Gældende fra august 2015 Kommunomuddannelsen www.cok.dk 04-06-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Eksamen på de obligatoriske

Læs mere

Danskopgaven skriftlig årsprøve

Danskopgaven skriftlig årsprøve Danskopgaven skriftlig årsprøve I denne opgave skal I skrive 5-6 siders analyse og fortolkning af et selvvalgt værk. Danskopgaven skal ses som første prøve på de større opgaver, der skrives i gymnasiet.

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Birgit Henriksen, Lektor Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU Gymnasieprojektet, Middelfart seminaret 14. september Metode sammenholdt

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave

Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave Udover den klassiske opgave kan der til eksamen i AT indgå en opgave med innovation. Dette dokument beskriver arbejdet med innovation i AT og indeholder:

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

Projektorganisering side 1 IVA-materiale / Virksomhedsspil

Projektorganisering side 1 IVA-materiale / Virksomhedsspil Projektorganisering side 1 Projektorganisering Indholdsfortegnelse: 1. Hvad er et projekt?... 2 1.1 Projektbegrebet... 2 1.2 Studieprojekter og professionelle projekter... 3 2. Projektfaser... 4 2.1 Fase-begrebet...

Læs mere

Eksamensprojekt for HF-enkeltfag

Eksamensprojekt for HF-enkeltfag Eksamensprojekt for HF-enkeltfag 2014/15 Rammerne for eksamensprojektet NB: hvis du har været til eksamen i mindst én af faggrupperne, skal du ikke skrive Eksamensprojekt. Faggrupperne er enten kultur-

Læs mere

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 SRO-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 2.1 OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.2 FORSIDE... 2 2.3 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 2.4 INDLEDNING...

Læs mere

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Modul 5 Tværprofessionel virksomhed August 2015 Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro Side 1 af 6 Modulets tema Den monofaglige

Læs mere

Om EBM opgave og om andre oplæg

Om EBM opgave og om andre oplæg Om EBM opgave og om andre oplæg Om at holde oplæg.... 2 Om EBM opgaven.... 2 Valg af emne til EBM-opgaven.... 2 Præsentation af EBM opgaven.... 3 Generelle råd om at holde oplæg... 3 Emnevalg... 3 Dine

Læs mere

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt?

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt? Projekt 9. klasse Hvad er et projekt? Et projektarbejde handler om at finde forklaringer, tage stilling og finde løsninger på problemer. I skal ikke bare beskrive et emne eller fortælle om noget, som andre

Læs mere

Udkast til Undervisningsplan for det erhvervsøkonomiske område i studieområdet del 1

Udkast til Undervisningsplan for det erhvervsøkonomiske område i studieområdet del 1 Udkast til Undervisningsplan for det erhvervsøkonomiske område i studieområdet del 1 Indhold 1. Formål og mål... 2 2. Indhold... 3 3. Tilrettelæggelse... 5 4. Evaluering... 5 Bilag 1 Brancheprojekt...

Læs mere

Projekt- og studievejledning. for. Akademiuddannelsen i Finansiel rådgivning. Gældende fra d. 1. januar 2014

Projekt- og studievejledning. for. Akademiuddannelsen i Finansiel rådgivning. Gældende fra d. 1. januar 2014 Projekt- og studievejledning for Akademiuddannelsen i Finansiel rådgivning Gældende fra d. 1. januar 2014 1 INDLEDNING... 2 2 OVERSIGT OVER EKSAMENSFORMER... 2 3 VIDEREUDDANNELSE... 2 3.1 ADGANG TIL HD

Læs mere

Arbejdsstruktur I denne undervisningsmodel arbejdes ud fra en FØR - UNDER - EFTER struktur.

Arbejdsstruktur I denne undervisningsmodel arbejdes ud fra en FØR - UNDER - EFTER struktur. Kampagnevejledning Indholdsfortegnelse Intro Arbejdsstruktur Fag Se, hvordan andre har gjort Arbejdsprocessen Roller til eleverne Dataindsamlingen Testen - survey Spilleregler for kampagnen Muligheder

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 1 Dagens program Præsentation af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse (EEB) Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet Metoder til evaluering Opgave i grupper 2

Læs mere

Vejledning og Vejleder

Vejledning og Vejleder Vejledning for modulet Vejledning og Vejleder Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet, bygger på

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

--> Året der gik --> Opgaver og udvikling --> Trivsel og samarbejde -->

--> Året der gik --> Opgaver og udvikling --> Trivsel og samarbejde --> Hvad er MUS? En systematisk, periodisk, planlagt og velforberedt dialog mellem en medarbejder og den leder, som medarbejderen refererer til MUS er en samtale om mål og muligheder Formålet er at medarbejderens

Læs mere

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Dette første modul har fokus på tovholderens rolle og opgaver i arbejdet med LPmodellen. Tovholderens vigtigste opgave er at sikre, at samarbejdet i

Læs mere

Skrivning af fagprøve. Det er ikke en disputats!

Skrivning af fagprøve. Det er ikke en disputats! Skrivning af fagprøve Det er ikke en disputats! Formål med fagprøven Fagprøven har til formål at evaluere elevens opnåede faglige, generelle og personlige kvalifikationer inden for kontor- og handelsuddannelsen.

Læs mere

Vejledning i opgaveskrivning

Vejledning i opgaveskrivning 1. Introduktion: Dette dokument er en vejledning til udarbejdelse af skriftlige opgaver ved IVA, og kan basalt set betragtes som en slags huskeliste vedr. forhold man som studerende skal være opmærksom

Læs mere

Rettelsesblad til studieordningen for finansøkonom, 2009 2012 Rettet den 9. november 2010

Rettelsesblad til studieordningen for finansøkonom, 2009 2012 Rettet den 9. november 2010 Rettelsesblad til studieordningen for finansøkonom, 2009 2012 Rettet den 9. november 2010 Rettelse til side 10: Erhvervskunderådgivning (2. interne) Ved udgangen af 3. semester afholdes en mundtlig prøve

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Denne manual kan bruges af lederen eller arbejdsmiljøgruppen, alt efter hvordan I fordeler opgaven. Indholdsfortegnelse Før dialogmødet: Tjekliste til din

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

Den gode projektopgave til MDU

Den gode projektopgave til MDU Den gode projektopgave til MDU Rapporten er ikke projektet, men formidlingen af projektet Erhvervsakademi Aarhus, 2013 Opgavens dele placeres således: Titelblad/forside. Indholdsfortegnelse. Bilagsoversigt.

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

Information om Større Skriftlig opgave (SSO) Køreplan 2015/16

Information om Større Skriftlig opgave (SSO) Køreplan 2015/16 Information om Større Skriftlig opgave (SSO) Køreplan 2015/16 Køreplan for SSO - 2015/16 Dato / tid Hvad Hvem 08/12 kl. 11:30 (senest) Valg af fag og område tilkendegives på Kursisterne spørgeskema i Lectio

Læs mere

v/hans Henrik Bruhn, Teknologisk Institut Operatøropgave: Måling af foreløbig effekt for deltagere i projekt Innovation i Øjenhøjde.

v/hans Henrik Bruhn, Teknologisk Institut Operatøropgave: Måling af foreløbig effekt for deltagere i projekt Innovation i Øjenhøjde. VIFU Videncenter for fødevareudvikling Att.: Gunhild Brynning Nupark 51 7500 Holstebro Konsulentopgave Århus, 10. januar 2011 1 1. Effektmåling i projekt Innovation i øjenhøjde v/hans Henrik Bruhn, Operatøropgave:

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Vejledningen er et fælles redskab i arbejdet med logbogen for elever, vejledere og undervisere.

Vejledningen er et fælles redskab i arbejdet med logbogen for elever, vejledere og undervisere. Vejledning til logbogsskrivning Vejledningen er et fælles redskab i arbejdet med logbogen for elever, vejledere og undervisere. Ordet logbog stammer fra den maritime verden, hvor en logbog bruges til at

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret

Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret Ved udviklingen af Innovationsbarometeret har COI lagt vægt på en række væsentlige hensyn, som hver især har nogle konsekvenser for, hvordan dataindsamlingen

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Evalueringsguide. Fase 1: Opstart af evalueringsindsats Indledningsvis kan man med fordel stille følgende spørgsmål til projektet:

Evalueringsguide. Fase 1: Opstart af evalueringsindsats Indledningsvis kan man med fordel stille følgende spørgsmål til projektet: Evalueringsguide Denne guide er udarbejdet af Region Sjælland, Regional Udvikling, som inspiration til at evaluere og effektmåle projekter gennemført med tilskud fra de regionale udviklingsmidler. Evalueringsguiden

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Januar Maj 2012 Institution Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Erhvervscase

Læs mere

Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis

Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Det sidste AT-forløb i 3.g indebærer, at du skal udarbejde en synopsis, der skal være oplæg til den mundtlige eksamen i AT. Der er

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF

Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF Vi ønskede at planlægge og afprøve et undervisningsforløb, hvor anvendelse af

Læs mere

De skriftlige eksamensgenrer i engelsk

De skriftlige eksamensgenrer i engelsk De skriftlige eksamensgenrer i engelsk Stx A og Hf A Man skal skrive et essay på 900-1200 ord, som altid tager udgangspunkt i en tekst. Der er 2 opgaver at vælge imellem, en om en skønlitterær tekst og

Læs mere

Håndbog til synopseprøven i dansk

Håndbog til synopseprøven i dansk Side 1 af 5 Vigtige datoer Håndbog til synopseprøven i dansk Den 1. maj skal du trække dit fordybelsesområde. Herefter arbejdes der primært med synopser i dansktimerne. I har 10 timer på klassen med vejledning

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium marts 2015 2 Introduktion til antropologisk frafalds- og fastholdelsesundersøgelser

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

PED/15.10.2007 Auditorhåndbog for OTS Version 1

PED/15.10.2007 Auditorhåndbog for OTS Version 1 PED/15.10.2007 Auditorhåndbog for OTS Version 1 Side 1/10 Indhold 1. Forord 2. Hvad er audit? 3. Hvor ofte skal auditor gennemføre audit og med hvilken funktion? 4. Rollen som auditor 5. Planlægning Indkaldelse

Læs mere

Ressourcen: Projektstyring

Ressourcen: Projektstyring Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper

Læs mere

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i ledelse Januar 2014 3 Eksamen på Diplomuddannelse i Ledelse Grundlaget for uddannelsens eksamensformer findes flere steder. Uddannelsens bekendtgørelse fastslår følgende:

Læs mere

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Inspirationsnotat nr. 17 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 1. oktober 2010 Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Det kræver gode retningslinjer at lave ordentlige trivselsmålinger på kommunens

Læs mere

MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE

MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE Eksamensprojekt, 2. semester, forår 2010 TEMA: E-HANDEL Erhvervsakademiet København Nord Udleveret mandag d. 3. maj 2010 Afleveres i 4 eksemplarer senest d. 28. maj kl.

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

it-undervisning Se mere på hjemmesiden www.it-formidler.dk

it-undervisning Se mere på hjemmesiden www.it-formidler.dk Vejledning i planlægning af it-undervisning Se mere på hjemmesiden www.it-formidler.dk Om vejledningen Vejledningen beskriver kort, hvordan man som underviser, trin for trin, kan planlægge it-kurser efter

Læs mere

At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som de vil undersøge nærmere og stille relevante spørgsmål til.

At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som de vil undersøge nærmere og stille relevante spørgsmål til. Læseplan - projektarbejde Klasse Mål Indhold 0.-3. Problemformulering: At eleverne udvikler deres evne til at undres. At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen

Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen Modulets titel: Tværfaglighed og psykomotorik Tema: Modulet retter sig mod selvstændig og kritisk professionsudøvelse

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2014 Institution International Business College Fredericia-Middelfart Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj Juni 2012 Institution Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Virksomhedsøkonomi

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse

Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse Gældende fra 01.01.2013 for studieordningen for Diplomuddannelsen i Ledelse vedrørende prøveformer, bedømmelsesformer og bedømmelsesgrundlag. I henhold til

Læs mere