Erhvervscase. 1. Erhvervscase. Ledelse i praksis

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Erhvervscase. 1. Erhvervscase. Ledelse i praksis"

Transkript

1 Ledelse i praksis Erhvervscase Bente Sørensen er skoleleder på Østersø Lilleskole og har netop været til det halvårlige dialogmøde med sin overordnede, Bør ne- og Ungedirektøren Dorthe Pedersen. Ud over en evaluering af det forløbne halvår fokuserede mødet primært på et nyt kommunalt indsatsområde.»alle kommunens skole- og institutionsledere skal fremover foretage en form for selvevaluering hvordan det gøres er i nogen grad op til jer selv men processen skal dog godkendes af mig,«indledte Dorthe Pedersen. Selvevaluering er en ny opgave for Bente.»Og det er det også for mig,«havde Dorthe tilkendegivet.»og derfor vil vi her i starten prøve os lidt frem. Derfor ser jeg også gerne, at der benyttes nogle forskellige metoder rundt omkring. Så kan vi tage ved lære af hinandens gode og mindre gode erfaringer.«efter mødet og efter fyraften fløj tankerne rundt i hovedet på Bente. Måske kan jeg kombinere en sådan selvevaluering med den erhvervscase-opgave, som jeg skal lave i løbet af det ledelsesmodul, som jeg følger i dette halvår, tænkte Bente og slog ud med armene. Foto: Scanpix 1. Erhvervscase Faget Ledelse i praksis afsluttes med en mundtlig eksamen med udgangspunkt i afleveret oplæg til erhvervscase. Ved den mundtlige prøve kommenterer og uddyber den studerende sit oplæg og viser gennem anvendelse af relevante teorier og undersøgelser sin evne til at analysere praksis. Der perspektiveres i forhold til handlemuligheder i praksis.

2 2 Ledelse i praksis Erhvervscase Caseoplægget er enten en kort beskrivelse af et scenarie på max. to sider i A4-format, eller eksempelvis et kort videooplæg, PowerPoint eller lignende, der skildrer en relevant, virkelighedsnær situation fra egen praksis. En erhvervscase defineres som et kort oplæg til et virkelighedsnært scenarie. I erhvervscasen kan der arbejdes med konkrete problemstillinger set i lyset af det berørte fags stof, metoder og modeller. Caseoplægget afleveres sammen med en litteraturliste. 1 I nærværende dokument vil vi gå lidt dybere ned i nogle af de elementer, der kan være i en lidt større skriftlig udgave af en erhvervscase. Vi vil også beskrive det flow, der naturligt vil kunne indgå i en skriftlig fremstilling af et ledelsesmæssigt emne. Vel vidende at du nok på et senere tidspunkt fx i din akademiuddannelse får behov for at udarbejde egentlige projekter. Dette dokument om erhvervscase kan dog ikke stå alene, og du bør orientere dig grundigt i de anbefalinger og retningslinjer, som din underviser og dit uddannelsessted baserer sig på med hensyn til udarbejdelse af en erhvervscase. På de efterfølgende sider vil vi præsentere en model for udarbejdelse af erhvervscase. I vores forslag indgår problemformulering, koncentrat af resultater af diverse analyser samt vurderinger af handlemuligheder. Dit arbejde med din erhvervscase deler vi i 3 dele: 1. Dit oplæg til erhvervscase, som du skal aflevere inden eksamen efter aftale med din underviser 2. Dit arbejde med indsamling af data og analyser efter aflevering af caseoplæg og indtil eksamen 3. Eksamenspræsentationen af dit casearbejde. 2. Elementer i arbejdet med en erhvervscase Vi vil starte med at give det fulde overblik over dit arbejde med erhvervscasen. Arbejdsmæssigt svarer erhvervscasearbejdet og et projektarbejde til hinanden, så forskellen er primært, at det skriftlige arbejde er betydeligt mindre i erhvervscasen, end det er, når der skal afleveres en projektrapport. Vi har i fig. A1 vist elementer og indlæringsniveau i en erhvervscase. 1 Prøveformer og bedømmelsesgrundlag: Bilag til studieordningerne, juli 2012.

3 Erhvervscase Ledelse i praksis 3 Elementer Forside Problembaggrund og situations beskrivelse Problemstilling Problemformulering Metode og teorivalg Afgrænsning Indlæringsniveau Beskrivende Referere Karakterisere Redegøre Begrunde Dataindsamling Databearbejdning Dataanalyse Datafortolkning Vurdering Konklusion Perspektivering Analyserende Sammenligne Nedbryde i enkeltdele Vurderende Bedømme Diskutere Fig. A1 Elementer og indlæringsniveau i en erhvervscase. I fig. A1 har vi oplistet de dele, der typisk indgår i en større skriftlig fremstilling, og som i relation til dit casearbejde giver et overblik over din samlede arbejdsindsats. Ligeledes har vi angivet, hvilket indlæringsniveau de enkelte dele overvejende tilhører. Indlæringsniveauerne skal ses som en trinvis udvikling i casearbejdet. Du kan således ikke vurdere, før der er foretaget en analyse, og en analyse fordrer normalt, at du har givet en beskrivelse af den konkrete og aktuelle situation. Det er vigtigt, at du griber arbejdet med din erhvervscase an på en struktureret måde. Dette kan blandt andet sikres ved, at du er bevidst om, hvilket niveau den søges løst på. Når man arbejder med et studieprojekt og en erhvervscase, tager man normalt udgangspunkt i det simple og konkrete og bevæger sig i retning mod det mere komplekse og ukendte. Derfor bør man altid starte med at beskrive, derefter foretage nogle analyser for så at slutte af med at vurdere diverse muligheder for fremtidige handlinger. En erhvervscase skal bygges op på den måde, at oplægget til erhvervscasen er på det beskrivende læringsniveau, arbejdet med erhvervscasen på det analyserende læringsniveau, og erhvervscasen skal afsluttes på det vurderende læringsniveau i forbindelse med din præsentation til eksamen. Vi vil nu gennemgå alle de nævnte elementer fra fig. A1 og kort beskrive dem.

4 4 Ledelse i praksis Erhvervscase 2.1 Det beskrivende indlæringsniveau I den beskrivende del af en erhvervscase, se fig. A1, forholder man sig objektivt til nogle faktuelle data fx oplysninger om en virksomhed (økonomiske forhold, antal ansatte, facts om dens historie og dens struktur mv.). Ligeledes vil de teorier og modeller, som man ønsker at anvende som analysemodeller, blive beskrevet i dette afsnit. Det centrale er, at man kun beskriver og ikke begynder at forklare eller anlægge en bestemt forståelse. Egne meninger og holdninger skal også undlades. Det beskrivende niveau omfatter således det, der er objektivt og kan konstateres. Det, som»alle kan se«, og/eller som kan dokumenteres ved hjælp af pålidelige kilder. Vi vil nu gennemgå de enkelte elementer på det beskrivende indlæringsniveau og kort beskrive formålet med dem. Forside Ud over at forsiden gerne må tjene som en form for appetitvækker til at læse selve casebeskrivelsen, skal visse formalia være opfyldt. En erhvervscase skal forsynes med en forside, som indeholder de oplysninger, uddannelsesstedet kræver. Typisk skal der være oplysninger om: Uddannelsens navn Modul/fag Casens titel Opgaveløserens navn Vejlederens navn Afleveringsdato Uddannelsesinstitution Antal tegn inklusive mellemrum. Hvis du ønsker, at erhvervscasen skal behandles fortroligt og ikke må læses af andre end lærer og censor, skal der skrives ordet fortrolig på forsiden. Ud over at forsiden skal indeholde de anførte oplysninger, må den gerne have et spændende og passende layout fx med billeder, tegninger, farver osv. Problembaggrund og situationsbeskrivelse I problembaggrunden skal der argumenteres for udvælgelse af case/tema og gives en beskrivelse af situationen og udfordringen. Den skal benyttes til at motivere potentielle læsere til at gå i gang med at sætte sig ind i casen og skal give en form for baggrund for og indledning til problemet. Din egen placering i forhold til emnet bør også nævnes. Hvis du fx benytter den virksomhed, hvor du er ansat, er det relevant for læserne hurtigt at få oplyst din placering og rolle i forhold til de omtalte problemer.

5 Erhvervscase Ledelse i praksis 5 Problemstilling I problemstillingen, som også kan kaldes en identifikation af ledelsesmæssige problemstillinger, indkredser du de problemområder, som omtales i problembaggrunden. Eksempelvis kunne problembaggrunden fortælle noget om, at virksomheden har været igennem nogle store forandringer med ejerskifte og fusioner. I problemstillingen søger man at indkredse nogle mere konkrete problemområder, fx at der har været vidt forskellige ledelsesformer, eller at kommunikationen har været mangelfuld osv. I dette afsnit bør du også bruge nogle linjer på at argumentere for, hvorfor emnet findes interessant og relevant. Problemformulering I fig. A2 har vi nævnt nogle stikord, som typisk kan benyttes, når problemformuleringen skal skrives. Vigtige forhold ved en problemformulering Erhvervscasens omdrejningspunkt Skal kunne styre din indsamling af data Skal kunne målrette dit valg af teori og modeller Erhvervscasen skal give svar på alle de spørgsmål, som problemformuleringen stiller Skal kunne rumme hele erhvervscasen Det er en god idé at benytte læringsniveauerne: beskrive, analysere og vurdere i selve formuleringen Skriv kort og præcis. Eventuelt suppleret med delspørgsmål Skal nævne formålet med erhvervscasen Skal have en god sammenhæng med indholdsfortegnelsen Skal besvares i den endelige konklusion Fig. A2 Nogle vigtige forhold ved en problemformulering. Problemformuleringen er hele erhvervscasens omdrejningspunkt. Men det er også en tilspidsning af case og tema, som du har udvalgt og beskrevet i problembaggrunden, og en præcisering af den udfordring, som du ønsker at angribe i din opgave. Det er derfor altafgørende for kvaliteten af den endelige erhvervscase, at du bruger de fornødne ressourcer på at få gennemtænkt den endelige formulering ord for ord. Problemformuleringen skal kunne styre dit arbejde i de måneder, hvor du ind imellem finder tid til det. Hvis der er den mindste tvivl om selve indholdet af problemformuleringen, vil erhvervscasen med stor sandsynlighed miste den»røde tråd«undervejs. Ud over at arbejde med selve formuleringen bør du også være bevidst om, hvad der konkret er mu-

6 6 Ledelse i praksis Erhvervscase ligt. Hvordan tilvejebringes kvantitative og kvalitative data, som kan belyse de(t) stillede spørgsmål? Start evt. med at lave en brainstorming ved hjælp af nogle hv-ord, eksempelvis: Hvilken problemstilling er den centrale? Hvad er det præcist, som du vil undersøge? Hvem og hvor mange personalegrupper skal inddrages? Hvornår skal det foregå? Hvordan vil du besvare problemet? Hvorfor er det vigtigt? Hvor foregår din opgave? Problemformuleringen skal dels angive erhvervscasens præcise emne samt målet med udarbejdelsen. Undgå at love læseren mere, end du kan holde, og vær bevidst om, hvornår i casearbejdet du vil beskrive, analysere og vurdere. Nævn også, hvad endemålet er med erhvervscasen. Skal det udmønte sig i en konkret handlingsplan eller skal den»blot«give et bedre beslutningsgrundlag. Problemformuleringen skal være en konkret formulering af, hvad opgaven vil undersøge. Hverken mere eller mindre. Det er en alvorlig fejl at nævne i en problemformulering, at man vil undersøge noget, som så alligevel ikke bliver undersøgt. Men det er også en alvorlig kvalitetsbrist at foretage undersøgelser i opgaven, som ikke relaterer sig til det, som man i problemformuleringen har nævnt, at man vil gøre. Problemformuleringen skal endvidere være kort og præcis den skal jo være den klare»ledestjerne«i hele forløbet og være på et passende ambitionsniveau. Herved forstås, at den skal kunne besvares med de ressourcer, som du har til rådighed, men dog også være så udfordrende, at du ved din besvarelse kan vise robust og relevant faglig formåen. En problemformulering kan suppleres af et eller flere underspørgsmål for yderligere at præcisere, hvilken opgave du vil søge at løse. EKSEMPEL Skolelederen Bente, som vi omtalte i den indledende case, har valgt at arbejde med selvevaluering i sin erhvervscase. Denne selvevaluering skal knyttes til de ønsker, som hun har med hensyn til at udvikle personalet. Bente ser således gerne, at hendes medarbejdere bliver mere selvledende. Hun vælger følgende problemformulering:»med baggrund i en beskrivelse af min funktion som skoleleder og den situation, som Østersø Lilleskole står i, vil jeg analysere og evaluere mig selv

7 Erhvervscase Ledelse i praksis 7 som leder. På baggrund af resultaterne af disse undersøgelser vil der blive foretaget en vurdering af, hvordan jeg kan udvikle mig selv som leder af selvledende medarbejdere på Østersø Lilleskole.«Der er forskellige tilgange til opbygning af problemformuleringer. Bente kunne naturligvis formulere sit problem på mangfoldig vis. Fx kunne en kortere udgave være:»hvordan kan jeg som skoleleder på Østersø Lilleskole foretage selvevaluering af egen ledelsespraksis i forhold til at lede selvledende medarbejdere?«metode og teorivalg I et afsnit om metode og teorivalg redegøres der kort for, hvordan du har valgt at besvare problemformuleringen. Der vil normalt være følgende to hovedafsnit, som du skal give svar på: Hvilke teorier og modeller vil være relevante at inddrage? Hvorfor disse og ikke andre? Hvilke data får du brug for, og hvordan indsamles de? Skal det være primære og/eller sekundære data? Kvantitative og/eller kvalitative? Hvis du fx i erhvervscasen vil bruge teorier og modeller, som du finder påkrævet at beskrive, bør dette også finde sted i oplæggets beskrivende del. Hvorvidt alle de teorier og modeller, som du vil inddrage i casearbejdet, skal beskrives eller ej, varierer fra uddannelse til uddannelse. Men mange gange er det tilladt at bruge uddannelsens gængse teorier og modeller umiddelbart, da de forventes at være kendt af de senere læsere. Afgrænsning Det er altid nødvendigt at afgrænse en studieopgave. Både af hensyn til dig selv, men også for at alle parter præcist ved, hvad der skal med, og hvad der undlades. Afgrænsningen gælder det rent faglige (hvilke fag og områder undlades) og metodisk (hvilke data må vi undvære). Afgrænsningens omfang skal naturligvis ses i forhold til de ressourcer, som du råder over. Ligeledes hvis der indsamles primære data kan det fx være på sin plads at afgrænse de samarbejdspartnere, som forventes inddraget i forhold til en involveret virksomhed. Du skal huske at argumentere for de valgte afgrænsninger. Men der er dog visse teorier og visse data, som du vil have svært ved at»undskylde«dig fra at inddrage. Igen er det jo problemformuleringen, som skal være»ledetråden«i forhold til, hvad du mener, det vil være forsvarligt at undlade i netop denne case.

8 8 Ledelse i praksis Erhvervscase Opsamlende vil vi pointere, at der i en afgræsning primært skal præciseres, hvad du ønsker at behandle. Sekundært hvad du, af forskellige årsager, ikke kan komme ind på denne gang.? Refleksionsopgave 1 Hvilke elementer skal indgå i erhvervscasen? Hvilke elementer mener du bør indgå i den erhvervscase, som du ønsker at lave? Tag udgangspunkt i fig. A Det analyserende indlæringsniveau Efter udfærdigelsen af dit caseoplæg starter din dataindsamling med efterfølgende analysearbejde. En analyse indebærer, at man skal kunne nedbryde en helhed i elementer med henblik på en nærmere undersøgelse. EKSEMPEL Bente har fået frit spil med hensyn til at foretage forskellige indsamlinger af data, der kan indgå i evalueringen af hende som skoleleder på Østersø Lilleskole. Hun kan fx kigge på nogle af de tal, som allerede foreligger, fx personalets gennemsnitlige sygedage, gennemsnitlig anciennitet, overholdelse af budgetter, karaktergennemsnit osv. Men hvor meget siger sådanne tal egentlig om hende og hendes gøren og laden? Hun har jo også resultatet af en tilfredshedsundersøgelse fra sidste år liggende, og her var der flere spørgsmål, som gik tæt på hende. Men omvendt er der jo sket mangt og meget, siden personalet besvarede denne undersøgelse. Måske skulle jeg lade Dorthe komme forbi og være»fluen-på-væggen«så kan hun både fornemme stemningen på læ- Foto: Scanpix

9 Erhvervscase Ledelse i praksis 9 rerværelset, til diverse møder, rundt om i klasserne osv. Og jeg kan da også interviewe nogle af mine ansatte men gad vide om de så vil svare ærligt og»skyde lige fra hoften«? Måske en fokusgruppe med de 3 teamkoordinatorer kunne være bedre? Et gennemgående tema i alle ovennævnte undersøgelser kunne være medarbejdernes grad af selvledelse. Her kan jeg måske bruge nogle af begreberne fra fx Hersey og Blanchards model (se lærebogen side 93) som input til spørgerammer? Analysen består normalt af følgende elementer: Dataindsamling Databearbejdning Dataanalyse Datafortolkning. Disse fire dele vil blive gennemgået i det følgende. Vi vil især gøre en del ud af dataindsamlingen for at give dig indsigt i nogle af de mere gængse metoder. Dataindsamling I det efterfølgende vil vi ofte omtale forskellige former for data, som er det forventede udbytte af dataindsamlingen. Derfor en kort forklaring. Data: er det»givne«eller»kendsgerninger«. Opdeles normalt i kvalitative og kvantitative og i primære og sekundære. Kvalitative: Er subjektive udsagn, fx et mødereferat, citater fra et interview. Kvantitative: Er objektive mængde- og/eller talmæssige opgørelser, fx sygefravær, gennemsnitlig anciennitet, antal respondenter, som har svaret ja. Primære: Er data, som indsamles til et bestemt formål, fx de oplysninger, som du selv indsamler via et spørgeskema til netop denne opgave. Sekundære: Er data, som er indsamlet til et andet formål, fx tal fra en virksomheds årsregnskab. Kvantitativ og kvalitativ metode Skellet mellem den kvantitative og den kvalitative metode har gennem årene udviklet sig til en skyttegravskrig mellem tilhængere af hver af de to metoder. Valget af metode afhænger meget af den enkeltes perspektiv (se lærebogen kapitel 2, fig 2.2, side 31). Et aktørperspektiv er mest foreneligt med de kvalitative metoder, hvorimod det analytiske hælder til de kvantitative. Systemperspektivet kan gøre brug af begge metoder. I fig. A3 er de to metodiske perspektiver vist.

10 10 Ledelse i praksis Erhvervscase Kvantitativ og kvalitativ metode Kvantitativ Kvalitativ Formål Forklaring Forståelse Dataindsamlingsmetoder Spørgeskemaer med lukkede spørgsmål, hvor svarene kan optælles Statistik kan benyttes i databearbejdningen Giver et resultat med to streger under (noget, der kan måles, vejes og værdisættes osv.) Har karakter af optællinger Interview ud fra et rammeinterview Observationer Fokusgrupper Har karakter af opdagelser Fig. A3 Kvantitativ og kvalitativ metode. Kilde: Andersen, Ib. Den skinbarlige virkelighed, Samfundslitteratur, Som det fremgår af fig. A3, er der stor forskel på kvantitativ og kvalitativ metode. Kvantitative data vil typisk være mængdebestemte (talmæssige) fx: Forbruget af en vare Antallet af sygedage Reklamationsprocenter. Kvantitative data giver forklaringer og viser mulige sammenhænge mellem årsag og virkning. Kvalitative data vil typisk være artsbestemte fx: Mødereferater Båndoptagne interview Filmoptagelser Observationer. Kvalitative data er med til at give øget forståelse af mulige årsager og virkninger. Valg af metode Valget af metode behøver ikke at være et enten/eller, det er faktisk ofte en god idé at tage lidt fra begge lejre. Dette benævnes som triangulering. Udtrykket stammer fra landmåling, og det betyder, at du anvender to kendte punkter som udgangspunkt for at finde et tredje. Metodemæssig triangulering vil således sige, at man mikser kvantitative og kvalitative metoder for at kombinere sig frem til den metode, som giver de bedste data.

11 Erhvervscase Ledelse i praksis 11 Analytisk perspektiv og kvantitative metoder har stor lighed med hinanden, på samme måde som aktørperspektivet og de kvalitative metoder har det. Du skal derfor være opmærksom på, at dit valg af metode samtidig også er et valg af dit perspektiv på casen og som en følge deraf også et valg af de teknikker, som du i praksis skal benytte dig af. Vi har i fig. A4 vist disse sammenhænge. Sammenhænge mellem metode, perspektiv og teknik Valg af metode: Analytisk System- Aktørtankegang tankegang tankegang Kvantitative metoder Kvalitative metoder Valg af perspektiv: Objektiv (distance) Subjektiv (engagement) Analytisk System- Aktørtankegang tankegang tankegang Valg af dataindsamlingsteknik: Stigende grad af strukturering (set udefra objektivt) Spørgeskema Spørgeskema Spørgeskema Spørgeskema Interview (struk.) Interview (struk.) Interview (struk.) Analytisk System- Aktørtankegang tankegang tankegang Interview (ramme) Interview (ramme) Interview (ramme) Observation Observation Observation Fokusgruppe Fokusgruppe Aktørens egne oplevelser Stigende grad af subjektiv forståelse (opnået indefra subjektivt) Fig. A4 Sammenhængen mellem valg af metode, valg af perspektiv og valg af dataindsamlingsteknik.

12 12 Ledelse i praksis Erhvervscase Fig. A4 viser, at en kvantitativ dataindsamlingsteknik som fx spørgeskema ikke udelukkende kan anvendes ved det analytiske perspektiv. Spørgeskemateknikken kan også anvendes som en del af dataindsamlingen i andre perspektiver suppleret med andre teknikker. Et spørgeskema med lukkede spørgsmål kan give nogle resultater, der kan sammentælles, og således virke objektivt. Teknikker, der hovedsageligt anvendes i de kvantitative metoder, er kendetegnet ved, at de lægger vægten på strukturen i de studerede problemstillinger, mens de kvalitative lægger vægten på forståelsen af sammenhænge. Sagt med andre ord ser de kvantitative metoder og teknikker problemstillingens objektive struktur udefra, hvorimod de kvalitative metoder og teknikker forsøger at opnå en forståelse af sammenhænge indefra. Som figuren angiver, kan du derfor anvende både spørgeskema og strukturerede interview til at danne et objektivt billede af en problemstillings struktur set udefra, samtidig med at du forsøger at afdække de indre sammenhænge gennem interview, der tager udgangspunkt i mere løse spørgerammer samt observationer og fokusgrupper. Kombinationen af de to typer teknikker kræver imidlertid, at du holder dig til en objektiv fortolkning af spørgeskema og strukturerede interview, mens du som undersøger kan fortolke ramme-interview, observationer, fokusgrupper og ikke mindst aktørers egne oplevelser mere og mere subjektivt, jo nærmere du kommer til den rent kvalitative metode/aktørtankegang. I sin yderste konsekvens er den rent kvantitative metode/analytiske perspektiv kendetegnet ved udelukkende at bruge talmateriale indsamlet ved hjælp af et spørgeskema, ligesom den rent kvalitative metode/aktørperspektiv er kendetegnet ved udelukkende at lægge vægt på en aktørs egne oplevelser. Uanset dit valg af metode, perspektiv og teknik skal du altid huske: At metodemæssige valg skal have sammenhæng med problemformuleringen (er målet at finde et endeligt resultat eller at bidrage til større forståelse?) Der skal argumenteres grundigt for valgene i metodeafsnittet De metodemæssige valg får konsekvenser for resten af casen (dataanalyse, datafortolkning, vurdering mv.) Valg af dataindsamlingsteknik Som ovenfor omtalt er der stor forskel på dataindsamlingsteknikker ved anvendelse af kvantitative og kvalitative metoder. De kvantitative metoder er fokuseret på mængdebestemmelse og årsagsforklaring, mens de kvalitative er fokuseret på artsbestemmelse og forståelse af helheden. Vi vil i dette afsnit kort beskrive følgende:

13 Erhvervscase Ledelse i praksis 13 Kvantitativ metode: Spørgeskema Kvalitativ metode: Interview, observation, fokusgruppe. Som nævnt i afsnittet om valg af metode og som vist i fig. A4 side 11 kan du ofte med fordel anvende teknikker fra begge metoder. Vi vil derfor i fig. A5 indledningsvis vise forskellene på henholdsvis spørgeskemateknikken og interviewteknikken. Dataindsamlingsteknik Faktorer Spørgeskema Interview Tidsforbrug Lille Stort Analyse af svar Let Sværere Faste svarmuligheder Ja, ofte Nej, sjældent Åbne svarmuligheder Nej, sjældent Ja, ofte Kommunikation Envejs Tovejs Mulighed for anonymitet Ja Nej Fig. A5 Forskelle mellem spørgeskema og interview. Spørgeskema Af fig. A5 fremgår det, at tidsforbruget er lille, idet der oftest er faste svarmuligheder, og undersøgelsen kan udføres på en større gruppe respondenter samtidig. Netop de faste svarmuligheder gør analysearbejdet relativt let, idet antallet af svar inden for hver kategori kan optælles. At kommunikationen er envejs betyder, at du som svarperson ikke kan få supplerende oplysninger til tolkningen af de enkelte spørgsmål. Til gengæld sikrer spørgeskemaet anonymitet og dermed en mere ærlig reaktion. Spørgeskemaets indhold er udelukkende baseret på forhold, du har observeret, og forestillinger, du på forhånd kan gøre dig. Et spørgeskema vil derfor være et godt udgangspunkt for en rimelig objektiv beskrivelse af en situation. Interview Hvor spørgeskemaet virker objektivt, har interviewet en mere subjektiv karakter. Her kan der undervejs komme problemområder frem, som du ikke på forhånd havde forventet, og som har betydning for den interviewede. I fig. A5 nævnte vi, at tidsforbruget ved interview er stort. Det skyldes, at du kun kan interviewe én svarperson ad gangen, og at du efterfølgende skal bruge meget tid på at udfærdige et referat. Til gengæld får du et mere nuanceret billede af situationen, fordi svarpersonerne kan få afklaret tvivl

14 14 Ledelse i praksis Erhvervscase om forståelsen af spørgsmål og kan svare med deres egne ord uden at være bundet af faste svarmuligheder. Tovejskommunikationen betyder, at anonymitet ikke er mulig. Dette kan få konsekvenser for svarenes oprigtighed. Interviewteknikken kan opdeles i to kategorier. For det første det strukturerede interview, der er baseret på faste spørgsmål svarende til et spørgeskema, men hvor svarmulighederne er frie. For det andet et rammeinterview, hvor du på forhånd fastlægger spørgerammer, dvs. områder inden for hvilke du vil stille spørgsmål, men hvor selve formuleringen af spørgsmålene foretages i situationen. Observation Observation er en teknik, der giver indsigt i udførelsen af konkrete arbejdsopgaver i en virksomhed. Ofte er det et godt supplement til spørgeskema og interview, idet observationer giver indblik i koordinering af arbejdsopgaver og samarbejdsmønstre, som man vanskeligt kan gennemskue ved hjælp af spørgeskema og interview. Observationer kan angives på en skala med en flue-på-væggen-situation i den ene ende og deltagende observation i den anden ende. Ved flue-påvæggen-situationen drejer det sig om for observatøren at forstyrre så lidt som muligt, hvorimod du som deltagende observatør indgår i arbejdet på lige fod med de personer, der observeres. Forberedelse af observation kræver, at du fastlægger, hvem og hvad der skal observeres hvor og i hvor lang tid. Fokusgruppe En yndet kvalitativ teknik til dataindsamling er en fokusgruppe, hvor fx 8-10 personer diskuterer nogle mere overordnede emner. En fokusgruppe er en dybdegående diskussion om et bestemt emne med det formål at afdække personers motiver, adfærd og holdninger. 2 En fokusgruppe har normalt en varighed på 1-2 timer. Deltagerne bliver bedt om at forholde sig frit og åbent til nogle emner og spørgsmål, som ønskes belyst. Fx kan man supplere med følgende: Bede deltagerne om at reflektere over og diskutere deres dybere forståelse af en metafor Lade deltagerne se en videooptagelse, som de derefter drøfter Lade dem høre et oplæg som baggrund for refleksion og drøftelse. 2 Læs evt. mere om fokusgrupper i: Andersen, Finn Rolighed m.fl.: International markedsføring, 4. udgave, Trojka, 2011.

15 Erhvervscase Ledelse i praksis 15 Værdien af en fokusgruppe er, at deltagerne er med til at bevidstgøre hinanden. Tanker fra den ene giver bolden op til, at den næste kan tænke videre osv. EKSEMPEL Bente vælger at triangulere og således tage diverse dataindsamlingsmetoder i anvendelse. Dels nogle af de sekundære og kvantitative i form af personalestatistikker for fravær, personalegennemstrømning og kursus- og udviklingsomkostninger. Dels vælger hun en primær og kvalitativ i form af at afvikle en fokusgruppe med de tre teamkoordinatorer. Ligeledes vil hun bede Dorthe om at komme på uanmeldt besøg et par gange og fornemme dagligdagen på skolen (en primær og kvalitativ dataindsamling). Efterfølgende skal disse observationer danne baggrund for en dialog mellem Bente og Dorthe. Alle disse data vil hun forsøge at sammenholde med Hersey og Blanchards model for medarbejderudvikling. Databearbejdning Når alle data er indsamlet, skal de bearbejdes. Hvis der er tale om kvantitative data, drejer det sig om at tælle sammen og evt. krydstabulere tallene (fx hvis det drejer sig om antallet af sygedage, at relatere disse til hvilke afdelinger respondenterne er ansat i, om de er M/K, alder osv.). Dernæst skal vi finde en god måde at præsentere tallene på ved at udvælge relevante opstillingsformer fx konkrete tabeller og/eller figurer. Kvalitative data kan ikke sammentælles. Her må vi i stedet finde nogle relevante observationer, gode citater, fx fra nogle godkendte referater, som kan belyse de spørgsmål, som vi ønsker at behandle. Her sker dokumentationen i form af kildehenvisninger, godkendte referater fra interview og fokusgrupper mv. Dataanalyse I dataanalysen skal vi sammenholde de indsamlede data med relevante teorier og modeller. Hvis der fx er tale om en kvantitativ undersøgelse vedrørende fraværsdage, kunne vi inddrage nogle motivationsteorier og dernæst søge efter mulige forklaringer på, hvorfor fraværet i nogle afdelinger er markant højere end i andre. Hvis der er tale om en kvalitativ undersøgelse om fx videndeling, kan der inddrages nogle kommunikationsmodeller. De kan derefter danne baggrund for refleksion over, hvorvidt disse kan give en forståelse af, hvad der henholdsvis kan øge/reducere videndelingen.

16 16 Ledelse i praksis Erhvervscase Datafortolkning I datafortolkningen går vi et skridt længere og forsøger at tolke på mulige sammenhænge mellem teorien og de indsamlede data. Det er meget vigtigt, at vi bevarer forbindelsen til vores data. At vi ikke begynder at bygge på vores egne udokumenterede»lommefilosofier«og/eller tanker, som vi har tænkt længe inden, vi påbegyndte casearbejdet. Casens data skal jo helst gøre en forskel. Hvorfor lave en case, hvis ikke det gør os selv og andre klogere? Hvorfor bruge meget tid og øvrige ressourcer på at indsamle data, hvis vi glemmer at bruge dem videre i casen. EKSEMPEL Bente har nu indsamlet alle de ønskede data. De sekundære statistikker placerer Østersø Lilleskole i midterfeltet sammenlignet med de øvrige skoler i kommunen dog er personalegennemstrømningen lidt lavere end gennemsnittet. Dorthes observationer var yderst positive hun fornemmede et højt engagement og nogle meget selvkørende medarbejdere. Men fokusgruppen viste noget helt andet her var der flere udsagn, der beskrev nogle utrygge medarbejdere, der følte et stigende indgreb i den daglige undervisning. Ikke mindst Bentes voldsomme fokusering på inddragelse af it i alle fagene blev kommenteret heftigt i løbet af de to timer, som fokusgruppemødet varede. 2.3 Det vurderende indlæringsniveau Nu er vi nået til den tredje og sidste hoveddel af dit casearbejde, som består af vurdering, konklusion og evt. en perspektivering. Det er disse vurderinger, der formentlig er det første, du præsenterer til din eksamen, da det jo er de ting, der besvarer den problemformulering, du har afleveret i dit oplæg til casebeskrivelse. Vurdering I den vurderende del af casearbejdet skal man kunne foreslå, afveje og bedømme mulige løsningsforslag. Vurderingen skal bygge videre på beskrivelsen og analysen. I en vurdering vil man typisk kombinere det, som de forskellige delanalyser har vist. Fx kan det være, at en motivationsanalyse har vist, at en stor del af medarbejderne er demotiverede i en bestemt afdeling, hvor arbejdet er relativt monotont. En analyse af ledelsesforholdene har måske dokumenteret, at ledelsesformen i netop denne afdeling er overvejende autoritær. Ved at sammenstille disse sæt af analyseresultater kunne det være oplagt at opstille en hypotese om en mulig sammenhæng og reflektere lidt over, hvad dette kan resultere i på kort og længere sigt og give nogle bud på, hvordan problemet kan løses.

17 Erhvervscase Ledelse i praksis 17 I vurderingen er det muligt at inddrage alle de data, som tidligere er indsamlet i casearbejdet under de beskrivende og analyserende dele. Alle disse input kan nu relateres og måske derfor skabe nogle nye erkendelser. Et eksempel kan være, at beskrivelsen af virksomheden har vist, at virksomheden er økonomisk velkonsolideret, og analysen, at der er et behov for forskellige former for medarbejderudviklingstiltag. I så fald kan de to sammenholdes, og derudfra kan vurderes og opstilles nogle mulige løsningsforslag. EKSEMPEL Bente sammenstiller svarene og de øvrige data med Hersey og Blanchards model (se i lærebogen side 93) sammenholdt med hendes idealer om selvledelse. Derefter foreslår og diskuterer hun nogle fremtidige handlemuligheder: At tage initiativ til en workshop for alle skolens medarbejdere for at diskutere, hvordan der kan arbejdes videre med at implementere selvledelse At foretage en lignende selvevaluering om 1 år for at se mulige ændringer. Konklusion I konklusionen presses saften og kraften ud af opgavebesvarelsen ved kort og præcist at opsummere, hvad du har fundet ud af. Vær opmærksom på sammenhængen til problemformuleringen ved at sikre, at problemformuleringen bliver besvaret i konklusionen. En konklusion skal give svar på alle de spørgsmål, som du lover at behandle i problemformuleringen. I konklusionen må der ikke inddrages nye data eller gives nye forslag, som ikke tidligere er beskrevet i opgaven. Det er en rigtig god idé, at du nærlæser problemformuleringen, samtidig med at du formulerer konklusionen. De to dele skal kunne hænge sammen og give mening. Hverken mere eller mindre det er faktisk også en alvorlig fejl at give svar på noget, som du ikke har omtalt i problemformuleringen. Det er ligeledes en alvorlig fejl at komme ind på nye forhold i konklusionen. Ikke engang nye data hører hjemme i konklusionen. Det eneste råstof, du har, når du skal udforme din konklusion, er den erhvervscase eller rapport, som du netop er ved at konkludere på. Hvis du undervejs har lavet nogle delkonklusioner, er det dem, som du nu samler i den endelige konklusion.

18 18 Ledelse i praksis Erhvervscase EKSEMPEL I konklusionen gengiver Bente kort resultaterne af de undersøgelser, som hun har gennemført. Resultaterne tegner dog langtfra noget ensartet billede. Hun opridser endvidere de forslag, som hun har diskuteret i vurderingen som svar på, hvordan hun kan udvikle sig selv som leder af selvledende medarbejdere på Østersø Lilleskole. Perspektivering I en perspektivering forsøger du at få et overordnet indtryk af den erhvervscase, som du har udarbejdet - den er en iagttagelse af iagttagelsen. I en perspektivering er det tilladt igen at anlægge et lidt bredere perspektiv. Her må du altså godt inddrage nogle nye synsvinkler, som du ellers ikke tidligere har været inde på i opgaven. En perspektivering kan benyttes til, at du ud fra de spørgsmål, som tidligere er blevet besvaret i casearbejdet, fx giver nogle betragtninger om, hvilke mulige fremtidige udfordringer og problemer, som opgaven ikke har givet svar på. Altså hvad gør vi nu? Hvad resterer der af undersøgelser, opgaver og lignende, før dine løsningsforslag er fuldt implementeret? Hvilke forudsætninger skal evt. først være på plads? Det er langt fra alle erhvervscases, som også har en perspektivering. Faktisk er perspektiveringen ikke en del af selve opgaven, da problemformuleringen jo er besvaret, og du har konkluderet. EKSEMPEL Bente har nu afsluttet dette forløb med selvevaluering og erhvervscase. Hun reflekterer derfor lidt over, hvad arbejdet har ført til, og hvad hun kan gøre anderledes, når hun formentlig næste år igen skal foretage en lignende selvevaluering. Måske bør jeg inddrage forældrene i en sådan undersøgelse? Og de ældste elever kan måske også indgå som respondenter? Og hvordan kommer jeg videre med at udvikle mig selv som leder af selvledende medarbejdere? Skal jeg ikke have udarbejdet en handlingsplan for de udviklingsaktiviteter, som jeg kunne have behov for? Og en lignende for mine medarbejdere? 3. Litteraturliste Formålet med en litteraturliste er at give læseren mulighed for at gå tilbage til de refererede kilder. Du skal huske, at din litteraturliste er en del af din casebeskrivelse. Derfor er det vigtigt, at du nævner de korrekte data på de kilder, som du agter at anvende.

19 Erhvervscase Ledelse i praksis 19 Når du skal henvise til en bog, bør du nævne følgende: Forfatter(ere): Bogens titel, udgave, forlag, årstal. Hvis du ønsker at henvise til en hjemmeside, bør du være omhyggelig med at gengive dens korrekte adresse. Nævn endvidere dato, da indholdet på en hjemmeside løbende ændres. For evt. at være på den sikre side med hensyn til at kunne dokumentere kilden kan det tilrådes at tage et skærmbillede og printe en kopi af siden, som du gengiver fra. Så har du den fornødne dokumentation, hvis fx en eksaminator eller censor spørger til den. 4. Sammenfatning Vi har i dette skrift beskrevet de faser, der typisk kan optræde i en erhvervscase og et studieprojekt. Derfor kan det være en rigtig god ide, at du får afklaret med din underviser, hvad der konkret forventes af indhold på det sted, hvor du studerer. Strukturen i en erhvervscasen skal dog altid passe til den valgte problemformulering. Og det er endvidere også altid vigtigt, at man har en gennemtænkt og synlig struktur i sit casearbejde. At lære at arbejde med en erhvervscase kan sammenlignes med at lære et håndværk. I begge forhold gælder, at det er kombinationen af teori, dataindsamling, refleksion og øvelse, som i sidste ende fører til det gode resultat. Men at arbejde med en erhvervscase er tidskrævende, og især de første dele med valg og afgrænsning af tema og problemformuleringen kan der bruges meget tid på. I faget Ledelse i praksis opfordres der til, at valg af tema og problemformulering for erhvervscasen iværksættes i første tredjedel af undervisningsforløbet. Dette skal tjene det formål løbende at kombinere fagets teorier og modeller med de spørgsmål fra din ledelsespraksis, som du ønsker at besvare.

Erhvervscase. 1. Erhvervscase. Ledelse i praksis

Erhvervscase. 1. Erhvervscase. Ledelse i praksis Ledelse i praksis Erhvervscase Bente Sørensen er skoleleder på Østersø Lilleskole og har netop været til det halvårlige dialogmøde med sin overordnede, Bør ne- og Ungedirektøren Dorthe Pedersen. Ud over

Læs mere

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring Vejledning til Projektopgave Akademiuddannelsen i projektstyring Indholdsfortegnelse: Layout af projektopgave!... 3 Opbygning af projektopgave!... 3 Ad 1: Forside!... 4 Ad 2: Indholdsfortegnelse inkl.

Læs mere

Metoder til refleksion:

Metoder til refleksion: Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor

Læs mere

Salgsuddannelse. Om eksamen i salg og projektrapport

Salgsuddannelse. Om eksamen i salg og projektrapport Salgsuddannelse Om eksamen i salg og projektrapport Formål med projektopgaven: Beskrive og bruge teorien fra pensum Anvende det i dit arbejde beskriver hvordan I opgaven skal du vise at du kan: Anvende

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Vejledning, HF 1 NAVN: KLASSE: Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Indholdsfortegnelse: 1. Placering af opgaverne s.1 2. Den større skriftlige opgave s.1 3. Generel

Læs mere

Meritgivende eksamen i salg. baseret på Nøglen til det gode salg

Meritgivende eksamen i salg. baseret på Nøglen til det gode salg Meritgivende eksamen i salg baseret på Nøglen til det gode salg Uddannelsesmatrix Webdag 1 + læse Webdag 2 + læse Webdag 3 + læse Webdag 4 + læse Kursusdag 1 Kursusdag 2 Kursusdag 3 Kursusdag 4 Eksamen

Læs mere

Klinisk periode Modul 4

Klinisk periode Modul 4 Klinisk periode Modul 4 2. Semester Sydvestjysk Sygehus 1 Velkommen som 4. modul studerende På de næste sider kan du finde lidt om periodens opbygning, et skema hvor du kan skrive hvornår dine samtaler

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Velkommen til WEBINAR PÅ ORGANISATIONSUDVIKLING I ET HR PERSPEKTIV EKSAMEN & SYNOPSIS

Velkommen til WEBINAR PÅ ORGANISATIONSUDVIKLING I ET HR PERSPEKTIV EKSAMEN & SYNOPSIS Velkommen til WEBINAR PÅ ORGANISATIONSUDVIKLING I ET HR PERSPEKTIV EKSAMEN & SYNOPSIS Hvad ligger der i kortene. Selvvalgt tema En praktisk organisationsanalyse i selvvalgt virksomhed. Herefter individuel

Læs mere

Fagprøve - På vej mod fagprøven

Fagprøve - På vej mod fagprøven Fagprøve - På vej mod fagprøven Her får du svarene på de oftest stillede faglige spørgsmål, du har, når du skal skrive din fagprøve på hovedforløbet. Hovedforløb CPH WEST - Taastrup Maj 2013 ver. 2 Indhold...

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Eksamensprojekt

Eksamensprojekt Eksamensprojekt 2017 1 Eksamensprojekt 2016-2017 Om eksamensprojektet Som en del af en fuld HF-eksamen skal du udarbejde et eksamensprojekt. Eksamensprojektet er en del af den samlede eksamen, og karakteren

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen AT-eksamen på SSG Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen Litteratur Inspirationsmateriale fra UVM (USB) Primus - grundbog og håndbog i almen studieforberedelse AT-eksamen på EMU Skolens egen folder

Læs mere

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen

Læs mere

Skriv Akademisk. Konsulent vs. Studerende. - Gennemsigtighed. Problemformulering. - Rammen om opgaven. Opgavens-opbygning

Skriv Akademisk. Konsulent vs. Studerende. - Gennemsigtighed. Problemformulering. - Rammen om opgaven. Opgavens-opbygning Skriv Akademisk Konsulent vs. Studerende - Gennemsigtighed Problemformulering - Rammen om opgaven Opgavens-opbygning Hvad kommer hvornår og hvorfor? Empirisk metode - Kvalitativ vs. Kvantitativ Kilder,

Læs mere

Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis:

Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis: Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis Skriftlig refleksion Planlagt refleksion Refleksion i praksis: Klinisk vejleder stimulerer til refleksion

Læs mere

prøven i almen studieforberedelse

prøven i almen studieforberedelse 2015 prøven i almen studieforberedelse Der er god mulighed for at få vejledning. Du skal blot selv være aktiv for at lave aftale med din vejleder. AT-eksamen 2015 Prøven i almen studieforberedelse er som

Læs mere

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser,

Læs mere

Undervisningen gennemføres i perioden 1. september til primo november.

Undervisningen gennemføres i perioden 1. september til primo november. Modul 1 Formål Formålet med undervisningen er med udgangspunkt i en problembaseret læringstilgang at sætte studerende i stand til at udvikle viden om, forståelse af, færdigheder og kunnen i forhold til

Læs mere

Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014

Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014 Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014 Køreplan: Fredag d. 12. september: Valg af fag og ønske til vejledere udfyld spørgeskema i Lectio Vejledning tider (15 minutter) tildeles og lægges

Læs mere

AkademiMerkonom VEJLEDNING I PROJEKTARBEJDE. Nordjyllands Erhvervsakademi

AkademiMerkonom VEJLEDNING I PROJEKTARBEJDE. Nordjyllands Erhvervsakademi AkademiMerkonom VEJLEDNING I PROJEKTARBEJDE Forord For at kunne indstille sig til eksamen i de enkelte fagmoduler på 1. del og det obligatoriske fagmodul på 2. del på AkademiMerkonom skal den studerende

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

Fagprøve - På vej mod fagprøven

Fagprøve - På vej mod fagprøven Fagprøve - På vej mod fagprøven Her får du svarene på de oftest stillede faglige spørgsmål, du har, når du skal skrive din fagprøve på hovedforløbet. Hovedforløb CPH WEST - Taastrup Februar 2014 version

Læs mere

Systematik og overblik

Systematik og overblik 104 Systematik og overblik Gode situationer god adfærd Beskrevet med input fra souschef Tina Nielsen og leder John Nielsen, Valhalla, Nyborg Kommune BAGGRUND Kort om metoden Gode situationer god adfærd

Læs mere

1.0. Indledning. 2.0. Rammer for modulbeskrivelsen

1.0. Indledning. 2.0. Rammer for modulbeskrivelsen Modulbeskrivelse Modul 12 Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling af ergoterapi. Klinisk undervisning VI April 2015 MHOL og PIAJ / TRHJ og LIFP 1 1.0. Indledning Modulbeskrivelsen for modul 12 består

Læs mere

Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen

Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen Udformning Alle skriftlige opgaver på VUU skal være udformet således: 1. at, de kan læses og forstås uden yderligere kommentarer.

Læs mere

Mål med faget: At gøre jer klar til eksamen, der er en mundtlig prøve på baggrund af et langt projekt

Mål med faget: At gøre jer klar til eksamen, der er en mundtlig prøve på baggrund af et langt projekt Agenda for i dag: Krav til projekt. Problemformulering hvad er du nysgerrig på - Vennix? Brug af vejleder studiegruppe. Koncept for rapportskrivning gennemgang af rapportskabelon krav og kildekritik. Mål

Læs mere

Eksamenskatalog - Prøveformer og bedømmelsesgrundlag

Eksamenskatalog - Prøveformer og bedømmelsesgrundlag Bilag til studieordningerne for akademiuddannelserne Gældende fra 1. januar 2016 Version af 2/10 2015 Eksamenskatalog - Prøveformer og bedømmelsesgrundlag Side 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Om

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Elevvejledning STX Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave

Elevvejledning STX Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Vejledning, STX 1 NAVN: KLASSE: Elevvejledning STX Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Indholdsfortegnelse: 1. Placering af opgaverne s.1 2. Dansk- og/eller historieopgaven s.1 3. Studieretningsprojektet

Læs mere

Elevbrochure 2013. Studieområdet 3. del. Det Internationale Område

Elevbrochure 2013. Studieområdet 3. del. Det Internationale Område Elevbrochure 2013 Studieområdet 3. del Det Internationale Område Indholdsfortegnelse Studieområdet 3. del... 1 Det Internationale Område... 1 Studieområdet 3. del Det Internationale Område... 3 Oversigt

Læs mere

Studieordning del 5-2014

Studieordning del 5-2014 Studieordning del 5-2014 Afsluttende eksamensprojekt IT-teknologuddannelsen AP Degree in IT Network and Electronics Technology Version 1.0 Revideret 3. september 2014 Side 0 af 8 1. Indholdsfortegnelse

Læs mere

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Hvad er en projektopgave?

Hvad er en projektopgave? Projektopgave Trin for trin - en guide til dig, der skal lave projektarbejde Hvad er en projektopgave? En projektopgave er en tværfaglig opgave, hvor du bruger forskellige fags indhold og metoder. Du skal

Læs mere

TIL OPGAVESKRIVEREN. Før selve opgaveugen. Formål med opgaven.

TIL OPGAVESKRIVEREN. Før selve opgaveugen. Formål med opgaven. TIL OPGAVESKRIVEREN Formål med opgaven. Den større skriftlige opgave i biologi er en eksamensopgave, hvor der gives en selvstændig karakter, som tæller med på eksamensbeviset på lige fod med de øvrige

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Kommunom- uddannelsen

Kommunom- uddannelsen Kommunom- uddannelsen PÅ AKADEMINIVEAU EKSAMENSBESTEMMELSER Afgangsprojektet på Kommunomuddannelsen GÆLDENDE FRA August 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Eksamen på Afgangsprojektet... 3 1.1 Eksamensform...

Læs mere

Eksamensvejledning. Akademiuddannelsen i ledelse. Forår 2016

Eksamensvejledning. Akademiuddannelsen i ledelse. Forår 2016 Eksamensvejledning Akademiuddannelsen i ledelse Forår 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Grundlaget for eksamen... 3 Overblik over eksamensformerne... 4 Moduler... 5 Organisation og arbejdspsykologi

Læs mere

Vejledning i Afgangsprojektet ved de merkantile akademiuddannelser (AU)

Vejledning i Afgangsprojektet ved de merkantile akademiuddannelser (AU) Vejledning i Afgangsprojektet ved de merkantile akademiuddannelser (AU) Adgangsforudsætninger Forudsætningen for at kunne indstille sig til eksamen i afgangsprojektet er, at den studerende er fritaget

Læs mere

Almen studieforberedelse

Almen studieforberedelse Almen studieforberedelse Synopsiseksamen 2014 - specielt om opgaven med innovation Thisted Gymnasium & HF-Kursus Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse

Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse 1 Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse Dette papir er en vejledning i at lave synopsis i Almen Studieforberedelse. Det beskriver videre, hvordan synopsen kan danne grundlag for det talepapir,

Læs mere

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2006

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2006 NAVN: KLASSE: Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2006 Indholdsfortegnelse: 1. Placering af opgaverne s.1 2. Den større skriftlige opgave s.1 3. Generel vejledning til den større

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Bilag til AT-håndbog 2010/2011

Bilag til AT-håndbog 2010/2011 Bilag 1 - Uddybning af indholdet i AT-synopsen: a. Emne, fagkombination og niveau for de fag, der indgår i AT-synopsen b. Problemformulering En problemformulering skal være kort og præcis og fokusere på

Læs mere

Skoleevaluering af 20 skoler

Skoleevaluering af 20 skoler Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5

Læs mere

Vejledning til kompetencemålsprøve. - For studerende

Vejledning til kompetencemålsprøve. - For studerende Vejledning til kompetencemålsprøve - For studerende Kompetencemålsprøven Hvert praktikniveau afsluttes med en kompetencemålsprøve. På praktikniveau 1 og 3 er kompetencemålsprøven ekstern og på praktikniveau

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Rapportens udformning Der henvises til»vejledning i udarbejdelse af projektrapport«, som udleveres særskilt.

Rapportens udformning Der henvises til»vejledning i udarbejdelse af projektrapport«, som udleveres særskilt. Til de studerende i store specialefag med projektarbejde. Vedr. Projektarbejde Projektarbejdet gennemføres som et gruppearbejde. De studerende er selv ansvarlige for ved fremmøde til undervisningen at

Læs mere

Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014

Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014 Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende

Læs mere

Om EBM opgave og om andre oplæg

Om EBM opgave og om andre oplæg Om EBM opgave og om andre oplæg Om at holde oplæg.... 2 Om EBM opgaven.... 2 Valg af emne til EBM-opgaven.... 2 Præsentation af EBM opgaven.... 3 Generelle råd om at holde oplæg... 3 Emnevalg... 3 Dine

Læs mere

Rammer og kriterier for ekstern teoretisk prøve. Radiografuddannelsen modul 7, overgangsordning University College Lillebælt

Rammer og kriterier for ekstern teoretisk prøve. Radiografuddannelsen modul 7, overgangsordning University College Lillebælt Rammer og kriterier for ekstern teoretisk prøve Radiografuddannelsen modul 7, overgangsordning University College Lillebælt Gældende efteråret 2016 Formål Formål med prøven er at bedømme i hvilken grad

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,

Læs mere

Fagprøve På vej mod fagprøven

Fagprøve På vej mod fagprøven Fagprøve - På vej mod fagprøven Her får du svarene på de oftest stillede faglige spørgsmål, du har, når du skal skrive din fagprøve på hovedforløbet. Hovedforløb CPH WEST Taastrup Oktober 2014 version

Læs mere

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole GUIDE Denne guide er til jer, der ønsker at dele jeres erfaringer med at gennemføre en undervisning, der tager højde for jeres

Læs mere

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med

Læs mere

For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder

For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder Modulbeskrivelse For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder Modulbetegnelse, tema og kompetencer Modulet retter sig mod viden om sygepleje, systematiserede overvejelser, metoder

Læs mere

Fagprøven på TNI Uddannelsen ved Niuernermik Ilinniarfik, Nuuk

Fagprøven på TNI Uddannelsen ved Niuernermik Ilinniarfik, Nuuk Fagprøven på TNI Uddannelsen ved Niuernermik Ilinniarfik, Nuuk - information til lærlinge, læresteder, vejledere og censorer Niuernermik Ilinniarfik, Nuuk Aqqusinersuaq 18 Postboks 1038 3900 Nuuk Tlf.:

Læs mere

OM PROJEKTOPGAVER GENERELT

OM PROJEKTOPGAVER GENERELT 1 OM PROJEKTOPGAVER GENERELT En projektopgave bør indeholde følgende dele: 1. Forside 2. Indholdsfortegnelse 3. Eventuelt forord 4. Indledning 5. Emnebearbejdning 6. Afslutning 7. Noter 8. Litteraturliste

Læs mere

Interne retningslinjer for prøve på Pædagoguddannelsen Gældende for 4. semester

Interne retningslinjer for prøve på Pædagoguddannelsen Gældende for 4. semester Afdeling/enhed Pædagoguddannelsen i Odense og Svendborg Senest redigeret 04-09-2012 12:06 Udarbejdet af laud Dokumentnavn Interne retningslinjer vedr. prøver på grunduddannelsen 4. semester Interne retningslinjer

Læs mere

Vejledning og krav til opgaveskrivning. på akademiuddannelserne modul 1-4

Vejledning og krav til opgaveskrivning. på akademiuddannelserne modul 1-4 Vejledning og krav til opgaveskrivning på akademiuddannelserne modul 1-4 Udarbejdet af Karina Lykke Karlsson og Pia Antonsen, Underviserkonsulenter på LO-skolen. Den 20. februar 2009 Teksten er udarbejdet

Læs mere

Nyhedsbrev om studieområdet på htx. Tema: Prøven i studieområdet

Nyhedsbrev om studieområdet på htx. Tema: Prøven i studieområdet Nyhedsbrev om studieområdet på htx Tema: Prøven i studieområdet Undervisningsministeriet Uddannelsesstyrelsen April 2011 1 Hvorfor dette nyhedsbrev? I juni 2010 kom der som bekendt en ny læreplan for studieområdet.

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Om indsamling af dokumentation

Om indsamling af dokumentation Om indsamling af dokumentation Overordnede overvejelser omkring dokumentation Bearbejdning af kvalitative data Eksempler på visuelle / grafiske data Eksempler på skriftlige data Eksempler på mundtlige

Læs mere

Retningslinjer for afsluttende eksamensprojekt på laborantuddannelsen - Laborant AK.

Retningslinjer for afsluttende eksamensprojekt på laborantuddannelsen - Laborant AK. Side 1 af 5 Retningslinjer for afsluttende eksamensprojekt på laborantuddannelsen - Laborant AK. Laborantuddannelsen afsluttes med et eksamensprojekt. Det afsluttende eksamensprojekt kan gennemføres på

Læs mere

Lynkursus i analyse. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig akademisk fremstilling.

Lynkursus i analyse. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig akademisk fremstilling. Stine Heger, cand.mag. skrivecenter.dpu.dk Om de tre søjler Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende studerende. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig

Læs mere

1) Til en praktik prøve. 2) Aflevere Synopsis Som er starten på dit afsluttende eksamensprojekt.

1) Til en praktik prøve. 2) Aflevere Synopsis Som er starten på dit afsluttende eksamensprojekt. Praktikindkald Praktikprøvetilmelding Praktikprøve d. 22-23.03 Udarb. af synopsis Påskeferie Multimedie Designer Uddannelsen Information om 4 semester, foråret 2012 Det overordnede tema for 4. semester

Læs mere

Lynkursus i problemformulering

Lynkursus i problemformulering Lynkursus i problemformulering TORSTEN BØGH THOMSEN, MAG. ART. HELLE HVASS, CAND.MAG. kursus lyn OM AKADEMISK SKRIVECENTER DE TRE SØJLER Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende

Læs mere

IBC International Business College Hovedforløb Kolding Aabenraa. Den merkantile fagprøve

IBC International Business College Hovedforløb Kolding Aabenraa. Den merkantile fagprøve IBC International Business College Kolding Aabenraa Som afslutning på din elevuddannelse skal du op til en fagprøve. Fagprøven skal løses som en opgave, beskrives i et projekt/rapport og færdiggøres inden

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

Eksamenskatalog - Prøveformer og bedømmelsesgrundlag

Eksamenskatalog - Prøveformer og bedømmelsesgrundlag Bilag til studieordningerne for akademiuddannelserne Gældende fra 1. januar 2016 vers.4 Eksamenskatalog - Prøveformer og bedømmelsesgrundlag Side 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Om prøver og bedømmelse...

Læs mere

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Inspirationsnotat nr. 17 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 1. oktober 2010 Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Det kræver gode retningslinjer at lave ordentlige trivselsmålinger på kommunens

Læs mere

Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag

Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag 13.06.2013 Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag - tillæg til Vejledning/Råd og vink om Almen Studieforberedelse (AT). I formålet for AT indgår ifølge læreplanen, at Almen studieforberedelse

Læs mere

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Vidensproduktion Problem Teori Analyse Tolkning Empiri Konklusion Metode Hvad vil I gøre? Hvorfor

Læs mere

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) er andet trin i rækken af større, flerfaglige opgaver i gymnasiet. Den bygger

Læs mere

Kompetencelogbog trin for trin

Kompetencelogbog trin for trin Kompetencelogbog trin for trin I. Sæt ord på kompetencerne: Hvilken viden og værktøjer fik du? Hvad kan du med din viden? Hvilken indsigt fik du i forhold til dine værdier, dvs. hvad giver mening og er

Læs mere

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Uddannelsesplan Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Undervisere: Jens Andersen, psykolog, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn, mail: jna@ucnact2learn.dk, mobil: 72690408 Ane Davidsen,

Læs mere

Håndbog til Studieretningsprojektet. Aalborg Katedralskole 2014. Arkiv 6151

Håndbog til Studieretningsprojektet. Aalborg Katedralskole 2014. Arkiv 6151 Håndbog til Studieretningsprojektet Aalborg Katedralskole 2014 Studieretningsprojektet (SRP) er en eksamensopgave, der optræder med en selvstændig A- niveau-karakter med vægten 2 på studentereksamensbeviset.

Læs mere

Automatisk Guitartuner. Der skal foretages desk research såvel som field research.

Automatisk Guitartuner. Der skal foretages desk research såvel som field research. Markedsundersøgelse Metode Der skal foretages desk research såvel som field research. o Hovedvægten vil blive lagt på desk research til at skaffe alle nødvendige oplysninger. o Det vil blive suppleret

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Vejledning for modulet

Vejledning for modulet Vejledning for modulet Et modul fra PD i psykologi Februar 2011-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Psykologi, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet skal leve op til studieordningens

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser

Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser -kriterier for den afsluttende prøve i form af en projektrapport Efter- og videreuddannelsesenheden Juli 2006 Kriterier

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

Gruppebaseret projekteksamen på SUND

Gruppebaseret projekteksamen på SUND Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Niels Jernes Vej 10 9220 Aalborg Øst Tlf. 9940 9940 Fax 9815 9757 www.sundhedsvidenskab.aau.dk Gruppebaseret projekteksamen på SUND Vejledning til studerende, projektvejledere,

Læs mere

Eksamensvejledning. Akademiuddannelsen i ledelse. August 2014 juni 2015

Eksamensvejledning. Akademiuddannelsen i ledelse. August 2014 juni 2015 Eksamensvejledning Akademiuddannelsen i ledelse August 2014 juni 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Grundlaget for eksamen... 3 Overblik over eksamensformerne... 4 Moduler... 5 Organisation og arbejdspsykologi

Læs mere