Miljøtilstand og udvikling i Viborgsøerne

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Miljøtilstand og udvikling i Viborgsøerne 1985-2005"

Transkript

1 Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Faglig rapport fra DMU nr. 67, 26 Miljøtilstand og udvikling i Viborgsøerne

2 [Tom side]

3 Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Faglig rapport fra DMU nr. 67, 26 Miljøtilstand og udvikling i Viborgsøerne Liselotte Sander Johansson 1 Martin Søndergaard 1 Lone Liboriussen 1 Tue S. Jacobsen 2 1 Danmarks Miljøundersøgelser 2 Viborg Amt

4 Datablad Serietitel og nummer: Faglig rapport fra DMU nr. 67 Titel: Miljøtilstand og udvikling i Viborgsøerne Forfattere: L.S. Johansson 1, M. Søndergaard 1, L. Liboriussen 1 & T.S. Jacobsen 2 Afdelinger: Danmarks Miljøundersøgelser, Afdeling for Ferskvandsøkologi og Viborg Amt Udgiver: URL: Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Udgivelsesår: December 26 Faglig kommentering: Finansiel støtte: Bedes citeret: Kurt Nielsen Viborg Amt Johansson, L.S., Søndergaard, M., Liboriussen, L. & Jacobsen, T. 26: Miljøtilstand og udvikling i Viborgsøerne s. Faglig rapport fra DMU nr Gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse Sammenfatning: Emneord: Layout: Illustrationer: I Viborg Nørresø og Viborg Søndersø og deres opland er der i de seneste ca. 2 år foretaget en lang række miljøforbedrende indgreb. Næringsstofbelastningen til søerne er reduceret betydeligt, og den økologiske tilstand især i Viborg Nørresø er forbedret. I Viborg Søndersø ses også tegn på forbedringer, men vandkvaliteten her er meget påvirket af den interne fosforbelastning. Det vurderes, at de belastningsreducerende indgreb i oplandet har haft den største effekt på vandkvaliteten i søerne, mens effekterne af de interne indgreb er mindre markante. For på sigt at leve op til søernes målsætning er det nødvendigt at nedbringe den nuværende fosforbelastning med ca. 1/3. Viborgsøerne, sørestaurering, iltning, opfiskning, fremtidsperspektiv Anne Mette Poulsen Grafisk værksted, DMU Silkeborg ISBN: ISSN (elektronisk): Sideantal: 56 Internet-version: Rapporten er tilgængelig i elektronisk format på DMU s hjemmeside Supplerende oplysninger: Udsnit af Kort & Matrikelstyrelsens kortmateriale er gengivet i henhold til tilladelse G18/1997 Forsidefoto er taget af Per Nissen Grøn Kan købes hos: Miljøministeriet Frontlinien Rentemestervej 8 24 København NV Tlf.:

5 Indhold Sammenfatning 5 1 Indledning og baggrund 7 2 Beskrivelse af søerne og deres målsætning Beskrivelse af søerne Målsætning Belastningshistorie 1 3 Miljøforbedrende indgreb Eksterne indgreb Kloakering og rensedamme Andre indgreb i oplandet Restaureringsindgreb i søerne 13 4 Udviklingen i vandkemiske forhold Ilt og temperatur Vand- og stofbalancer Beregninger Resultater Vandkemi 26 5 Udviklingen i biologiske forhold Fisk Artsforekomst Fiskemængde Vegetation Nørresø Søndersø Plankton Planteplankton Dyreplankton Bunddyr 41 6 Effekter af restaureringsindgreb Ekstern belastning Etablering af rensedamme og forbedring af kloaksystemet Etablering af Rødding rensningsanlæg Opfiskning af skaller og brasen i Loldrup Sø Rødding Sø Opfiskning af skaller og brasen i Viborg Søndersø Effekter på fiskebestanden Effekter på næringsstofindhold Effekter på øvrige biologiske forhold Udsætning af gedder i Nørresø Udplantning af undervandsplanter i Søndersø Iltning af bundvand i Nørresø Næringsstofindhold i bundvandet før og under iltningen Næringsstofindhold i overfladevandet før og under iltningen 46

6 7 Fremtidig miljøtilstand Den fremtidige eksterne belastning Den fremtidige interne fosforbelastning 49 8 Konklusioner og anbefalinger 51 9 Referencer 54 Danmarks Miljøundersøgelser Faglige rapporter fra DMU

7 Sammenfatning Viborgsøerne har igennem mange hundrede år været belastet af næringsstofudledning primært fra Viborg By og de omkringliggende landbrugsarealer. Forureningen af søerne tog til, især efter kloakering af Viborg By i begyndelsen af 19-tallet. I løbet af de seneste 7 år er kloaknettet løbende blevet udbygget og spildevandsrensningen forbedret, hvilket dog ikke har været tilstrækkeligt til at sikre en tilfredsstillende vandkvalitet i søerne. Siden 1985 er der blevet foretaget en lang række eksterne tiltag til forbedring af den økologiske tilstand i søerne, så som opførelse af rensningsanlæg ved Rødding, etablering af rensedamme og genetablering af Rødding Sø. Derudover er der foretaget restaureringsindgreb i selve søerne, herunder opfiskning i Viborg Søndersø og iltning i Viborg Nørresø. Vandkemiske målinger i tilløbene fra 1985 til 25 viser, at den eksterne fosfortilførsel til søerne er reduceret med 13 kg og at kvælstoftilførslen er faldet med 21 t. Det vurderes, at opførelsen af Rødding Rensningsanlæg har den største indflydelse på denne reduktion. Målinger af vandkemiske parametre i søvandet viser, at Nørresø har gennemgået den største forbedring af vandkvaliteten. Der er sket et signifikant fald i både fosfor- og kvælstofkoncentrationen samt mængden af suspenderet stof i perioden Sigtdybden har udvist en signifikant stigning. I Søndersø er sigtdybden steget signifikant, men der er ikke sket væsentlige ændringer i hverken næringsstofkoncentrationen eller mængden af suspenderet stof. Begge søer er stadigvæk næringsrige med en sigtdybde omkring 2 m i Nørresø og 1 m i Søndersø. Der er foretaget fiskeundersøgelser i Søndersø 7 gange og i Nørresø 4 gange i løbet af de seneste 8 år. I Nørresø ser der ud til at være sket et skift i sammensætningen. I 196 dominerede skalle og brasen både antals- og artsmæssigt. I 1986 dominerede skalle og brasen også antalsmæssigt, mens brasen og sandart dominerede vægtmæssigt. I 26 udgjorde brasen kun en mindre andel af fiskebestanden, mens dominansen overgik til aborre. I Søndersø er der også, relativt set, blevet færre brasen fra 196 til 26. Det største fald ses efter Skalle og brasen dominerede dog mht. vægt i alle undersøgelsesårene. Der er foretaget vegetationsundersøgelser i Viborgsøerne i 1986 og 26. I Nørresø er der kommet flere arter og den maksimale dybdegrænse er steget betydeligt. I Søndersø er der også tegn på forbedringer, men plantedækket er stadig meget lavt. Der er kun foretaget én planteplanktonundersøgelse i 1982, og én bunddyrsundersøgelse i 1986, hvilket ikke gør det muligt at vurdere udviklingen i søens tilstand på grundlag af disse resultater. Der er udført dyreplanktonundersøgelser 8 gange i perioden Der ses ikke nogen tydelig udvikling i resultaterne af disse undersøgelser. 5

8 Samlet vurderes det, at de miljøforbedrende tiltag har forbedret vandkvaliteten ikke mindst i Nørresø. De største effekter er formentlig opnået i forbindelse med etablering af Rødding rensningsanlæg i slutningen af 8 erne. Restaureringsmetoderne anvendt i begge søer synes generelt kun at have haft en begrænset effekt på søernes vandkvalitet. For at nå søernes målsætning, er det dog nødvendigt at reducere fosfortilledningen med yderlige ca. 1/3 for at nå kravene til den nuværende indløbskoncentration. Metoder til yderlige at reducere næringsstoftilførslen omfatter bl.a. udførelse af flere rensedamme, afskæring af spildevand fra fælleskloakken og etablering af vådområde nord for Nørresø. Det er også vigtigt at sikre en god vandkvalitet i søerne opstrøms Viborgsøerne, således at størst mulig mængde næringsstoffer tilbageholdes i disse. Også kvælstofbelastningen er relevant, da det har vist sig, at søen i perioder kan være kvælstofbegrænset, så muligheden for at nedbringe kvælstofbelastningen bør overvejes. Endelig er der også en betydelig intern fosforbelastning i søerne, som det kan være nødvendigt nedbringe, hvis der på kortere sigt skal opnås forbedringer. 6

9 1 Indledning og baggrund Som i de fleste danske søer er der på grund af forøget næringsstofbelastning gennem mange år sket en eutrofiering af Viborgsøerne, Viborg Nørresø og Viborg Søndersø (Hedeselskabet, 23). For at forbedre vandkvaliteten og mindske udledningen af næringsstoffer til søerne via spildevand er spildevandsrensningen i løbet af de seneste 7 år løbende blevet forbedret og kloaknettet udbygget (Hedeselskabet, 23). Disse forbedringer har imidlertid ikke været tilstrækkelige til at sikre en tilfredsstillende vandkvalitet i søerne. For at forbedre den økologiske tilstand har Viborg Amt i samarbejde med Viborg Kommune og Tjele Kommune gennem de seneste ca. 2 år derfor intensiveret indsatsen og iværksat en lang række tiltag, der skal mindske tilledningen af næringsstoffer til søerne. Derudover er der udført en række forskellige restaureringsindgreb i selve søerne, som omfatter bl.a. opfiskning af fredfisk i Søndersø og iltning i Nørresø. For at vurdere effekten af de investeringer, der allerede er foretaget, samt for at vurdere behovet for yderligere forbedringer af tilstanden, har Viborg Amt ønsket en beskrivelse af udviklingen og tilstanden i søerne. Denne rapport beskriver således udviklingen i Viborgsøerne gennem de seneste 2 år og i de tilfælde, hvor der er data og informationer også længere tilbage. Rapporten giver også en vurdering af de enkelte gennemførte og planlagte tiltag i oplandet samt restaureringsindgrebene foretaget i søerne. Endvidere gives der forslag til, hvad der i fremtiden yderligere kan gøres, så Viborg Amts målsætning af søerne kan opfyldes. Rapporten er baseret på data leveret af Viborg Amt. 7

10 2 Beskrivelse af søerne og deres målsætning 2.1 Beskrivelse af søerne Viborgsøerne er en del af Gudenåsystemet. Hovedindløbet til Nørresø sker via Nørremølle Å, hvorefter vandet via Søndersø løber ud i Søndermølle Å (figur 2.1). Herfra løber vandet videre til Nørreåen og ud i Gudenåen ( Nørresøs areal udgør ca. 123 ha, mens arealet af Søndersø er opgjort til ca. 146 ha. Nørresø er den dybeste af søerne med en middeldybde på 7 m og en maksimal dybde på ca. 12 m. De tilsvarende værdier for Søndersø er henholdsvis 3,4 m og 6,5 m (tabel 2.1). I Nørresø ses der hvert år kortere eller længere perioder med lagdeling i vandsøjlen, mens dette kun meget kortvarigt finder sted i Søndersø (se kap 4). Vandets opholdstid i Nørresø er ca. 25 dage, hvilket er dobbelt så lang tid som i Søndersø. Oplandet er opgjort til 35,4 km 2 for Viborg Nørresø og 41,8 km 2 for Viborg Søndersø. Oplandet består primært af landbrugsarealer, mens ca. 2 % og 27 % af oplandet til henholdsvis Nørresø og Søndersø består af bymæssig bebyggelse. Omkring søerne er der sønær bebyggelse langs det meste af søbredden (figur 2.1). Figur 2.1 Kort over Viborgsøerne og deres opland. Rødding Sø er markeret vest for Rødding by. Rødding Sø Loldrup Sø Nørresø Søndersø Nørreå 8

11 Figur 2.2 Kort over Viborgsøerne med angivelse af dybdegrænser og prøvetagningsstationer. markerer prøvetagningsstationer. Tabel 2.1 Morfometriske data for Viborgsøerne (Viborg Amt 22). Nørresø Søndersø Areal, ha Volumen, mio. m 3 8,6 5, Middeldybde, m 7, 3,4 Max dybde, m 12,2 6,5 Opholdstid, dage Opland, km 2 35,4 41,8 2.2 Målsætning Viborg Amt har i deres regionplan 25 fastsat at Nørresø og Søndersø har målsætning A2/B, hvilket vil sige, at søerne skal overholde krav til badevand og være egnet som levested for planter og dyr. I søerne skal der findes et plante- og dyreliv, der kun er svagt påvirket af kulturbetingede faktorer ( Specifikt er der i 22 udarbejdet en rapport med status over Viborgsøernes daværende tilstand, og her stilles der krav om en fosforkoncen- 9

12 tration i indløbsvandet til søerne på højest 7-9 µg/l (Viborg Amt, 22). Rapporten viser, at søen ikke dengang opfyldte målsætningen. 2.3 Belastningshistorie Der har været bebyggelse omkring søerne i mindst 12 år, hvilket specielt har påvirket Søndersø. Søerne var indtil 13-tallet delt af et vadested, men i 1313 blev der bygget en borg på Borgvold, der ligger i den sydligste del af Nørresø. I den forbindelse blev vandet opstemmet, så vandstanden blev hævet med ca. 2 m. Derved kom de to søer til at hænge sammen. Efter at det i mange år var nødvendigt at sejle over søen, blev der i 18-tallet bygget en træbro, og i 1855 blev den dæmning anlagt, der i dag adskiller de to søer ( og Viborgsøerne har modtaget spildevand fra Viborg by i flere hundrede år. Tilledningen af spildevand steg især i forbindelse med kloakering i begyndelsen af 19-tallet. I 192 erne blev den tiltagende forurening tydelig og medførte, at Viborg byråd tog initiativ til, at den første fiskeundersøgelse i Viborgsøerne blev udført. Det var dog først i 1937, at det første mekaniske, rensningsanlæg med udløb til Søndersø blev opført (Viborg Amts Vandvæsen m.fl., 1973). På denne tid var der omkring 18. indbyggere i Viborg Kommune. I 1971 blev der etableret et biologisk rensningsanlæg i Bruunshåb, hvorved en stor del af spildevandet blev ledt uden om søerne og direkte til rensningsanlægget. Samtidigt blev det omkring 197 besluttet, at udledninger fra overfaldsbygværker i kloaksystemet i Viborg by skulle ske til Søndersø. (Hedeselskabet, 23). Kloaknettet er løbende blevet udbygget og forbedret, men der findes stadig separatkloakerede udløb, som ved nedbør fører regnvand til søerne. Disse regnvandsbetingede udløb er et alvorligt problem for søerne, og i de sidste par vurderes flere voldsomme tordenbyger at have forårsaget en kraftig belastning af især Søndersø (Viborg Amt, upubliceret). Omfanget af belastningen via disse udløb er dog ikke kvantificeret. 1

13 3 Miljøforbedrende indgreb For at forbedre Viborgsøernes miljøtilstand er der i perioden gennemført en række eksterne indgreb, der skal formindske tilførslen af næringsstoffer til søen fra oplandet. Derudover er der foretaget flere former for interne tiltag eller restaureringsindgreb. De fleste af disse er foretaget med henblik på at reducere den interne fosforbelastning eller med henblik på at reducere mængden af fredfisk i forhold til mængden af rovfisk, og derved skabe øget mulighed for at dyreplanktonet kan begrænse mængden af planteplankton. Disse indgreb er beskrevet nedenfor og opsummeret i tabel 3.1. Tabel 3.1 Oversigt over eksterne og interne miljøforbedrende indgreb i Viborgsøerne i årene År Eksterne indgreb Interne indgreb 1985 Etablering af rensedam ved regnvandsudløb til Nørremølle Å Opførelse af rensedam ved regnvandsudløb til Nørresø Anlæg af bassin på fælleskloakken før udløb i Søndersø Udsætning af ca. 6 suder samt øjeæg og sættefisk af gedde til begge søer (Viborg Amt, 1992) Opfiskning af fredfisk i Søndersø Opførelse af kemisk-biologisk rensningsanlæg i Rødding 1988 Etablering af styringssystem der regulerer spjæld i fælleskloakken, således at bassinerne til opsamling af spildevand udnyttes bedst muligt Iltning i Nørresø Intensiv opfiskning af fredfisk i Loldrup sø reducerede næringsstofkoncentrationen i søen og reducerede næringsstofbelastning til Viborgsøerne Udsætning af geddeyngel i Nørresø Sidst i 199 erne Etablering af tre rensedamme. Heraf to med udløb til mosehuller og videre til Søndersø og én med udløb til Nørremølle Å årig braklægning af et 5 ha stort landbrugsområde i oplandet til Nørremølle Å. Ca. 22 Ombygning af eksisterende rensedam med udløb til Nørresø Udplantning af undervandsplanter i Søndersø Destruktion af fiskeæg fra fredfisk. 24 Genetablering af Rødding Sø 3.1 Eksterne indgreb Kloakering og rensedamme Viborgsøerne og vandløbene op- og nedstrøms søerne tjener som recipienter for en del af spildevandet fra Viborg By. I perioden er der taget en række initiativer, der forbedrer kloaksystemet og reducerer belastningen af søerne (Hedeselskabet, 23 og Morten Glarbo, Viborg Kommune, pers. komm.): 11

14 1985: Etablering af rensedamme ved regnvandsudløb til henholdsvis Nørremølle Å og Nørresø. En rensedam tilbageholder vand fra separat regnvandsudledning og reducerer derved belastningen af fosfor (ca. 6 %) og kvælstof (ca. 2 %) fra det pågældende udløb til søen. Disse rensedamme vil dermed tilbageholde henholdsvis 46 og 3 kg P pr. år samt 124 og 8 kg N pr. år. 1987: Anlæggelse af større opsamlingsbassin på fælleskloakken før udløb i Søndersø. Hermed reduceredes mængden af spildevand, der i tilfælde af kraftigt nedbør via overfaldsbygværker tilføres Søndersø. Effekten skønnes at have reduceret fosfortilledningen med 36 kg pr. år. 1988: Etablering af et styringssystem, der regulerer spjæld i kloaksystemet, således at bassinerne heri udnyttes bedst muligt. Dermed reduceres næringsstoftilledningen fra regnvand til søerne. Effekten er ikke målt. Slutningen af 199 erne: Etablering af tre rensedamme. Heraf to med udløb til mosehuller og videre til Søndersø og én med udløb til Nørremølle Å. Den beregnede tilbageholdelse ved disse tre rensedamme udgør i alt ca. 17 kg P og 46 kg N pr. år. Ca. 22: I forbindelse med byggemodning af et boligområde blev der foretaget ombygning af en eksisterende rensedam med udløb til Nørresø. Tilbageholdelse herefter: ca. 11 kg P og 31 kg N pr. år Andre indgreb i oplandet 1988: Opførelse af kemisk-biologisk rensningsanlæg i Rødding. Fosfortilførslen til Loldrup Sø, der ligger umiddelbart opstrøms Nørresø, blev herefter reduceret fra 75 kg til ca. 5 kg om året. Herved blev fosfor- og kvælstoftilførslen til Viborgsøerne også mindsket : Intensiv opfiskning af skaller og brasen i Loldrup Sø bevirkede, at dyreplankton bedre kunne kontrollere planteplankton samt at der skete mindre ophvirvling af sediment fra bunden. Dette var sammen med opførelsen af Rødding rensningsanlæg, medvirkende til en væsentlig forbedring af vandkvaliteten i søen (se figur 3.1). Dette har også haft en positiv effekt på miljøforholdene i Viborgsøerne, fordi fosforbelastningen blev mindsket. 1999: Braklægning et 5 ha stort landbrugsområde i oplandet til Nørremølle Å. Braklægningen skal vare i minimum 2 år. 24: Genetablering af Rødding Sø, beliggende opstrøms Loldrup Sø, ca. 8 km Nordøst for Viborg. Der blev i 1878 påbegyndt en afvanding af søen, hvorefter området fungerede først som græsningsarealer og senere som dyrket jord. For at genskabe søen, og dermed nedbringe tilførslen af især kvælstof til Loldrup Sø og Viborgsøerne, blev pumpestation, drænsystemer og landkanal nedlagt i 24 (Viborg Amt 1999). Søen omfatter et areal på ca. 2 ha. Omkring søen vil der blive dannet et engareal på ca. 12 ha. Beregninger af stofbalancer, der dog er foretaget på et meget spinkelt grundlag viser, at Rødding Sø i 25 har tilbageholdt ca. 7 t N, hvilket er lidt mindre end de 7,6 t der blev beregnet i forprojektet til restaurerin- 12

15 gen. Samtidigt blev der afgivet ca. 1 kg P, mod en beregnet tilbageholdelse på 72 kg. Det vurderes dog stadig, at søen, når den kommer i ligevægt med den eksterne tilførsel, vil komme til at tilbageholde fosfor, da dens nærmeste omgivelser består af udyrket jord. Målinger i søen viser, at der er sket en forbedring i vandkvaliteten fra 25 til 26 (tabel 3.2). I forbindelse med genetablering af søen blev Rødding rensningsanlæg nedlagt og spildevandet ført til rensningsanlægget v/bruunshåb. Figur 3.1 Udviklingen i koncentrationen af totalfosfor og totalkvælstof i Loldrup sø i årene Tidsvægtede sommergennemsnit. Total-N (mg/l) 4, 3,5 3, 2,5 2, 1,5 1, Opfiskning,4,35,3,25,2,15,1 Total-P (mg/l),5, Total-N Total-P Tabel 3.2 Fysiske og kemiske parametre målt i Rødding Sø 25 og 26. Tidsvægtede sommergennemsnit Total-P (mg/l) Total-N (mg/l) Klorofyl a (µg/l) Suspenderet stof (mg/l) Sigtdybde (m) 25,164 2,36 8,2 5,4 1,9 26,8 1,43 7,5 3,9 2,3 3.2 Restaureringsindgreb i søerne : Viborg Amt har siden 1987 foretaget opfiskning af fredfisk i Søndersø. Indsatsen af opfiskningerne er varieret fra år til år, og der er anvendt pæleruser, bundgarn, nedgarn og vod. Indtil 1995 blev der anvendt landbaseret vodtrækningsudstyr, hvorefter man gik over til at have vodtrækningsudstyret på flåder, så man kunne fiske nye steder i søen. Mængden af opfiskede fisk er angivet i figur : Udsætning af sudere (ca. 6 stk.) samt øjeæg og sættefisk af gedde (Viborg Amt 1992). Der findes ingen tal for antallet af udsatte fisk. 1996: Iltning påbegyndt i Nørresø. Viborg Kommune etablerede i sommeren 1996 et iltningsanlæg på østbredden i den sydligste del af Nørresø. Fra iltningsanlægget udgår der langs søbunden fire forsyningsledninger til den nordlige del af søen (figur 3.3). Ilttilførslen de enkelte år er vist på figur

16 Figur 3.2 Mængden af opfiskede fisk i Søndersø i årene I årene 21-2 og 24-5 er mængden <,2 t. Opfisket mængde fisk (t) Figur 3.3 Iltslangernes placering i Nørresø (fra Viborg Amt, 22). 14

17 Figur 3.4 Mængden af tilført ilt til Nørresø i årene Lave værdier i 1999 og 2 skyldes, at motorsejlere og lystfiskere ved flere lejligheder rev iltledningerne over. Tilført mængde ilt (t) : Udsætning af geddeyngel i Nørresø. I årene blev der hvert år udsat 6. stk. geddeyngel, bortset fra 1999 og 21, hvor der blev udsat hhv. 5. og 75. stk : Udplantning af undervandsvegetation i Søndersø. Der blev udplantet vandpest og kruset vandaks i bure i det nordvestligste hjørne, på vestbredden nord for Sønæs og på østbredden ved Søgårde. Planterne fik imidlertid aldrig fodfæste. Vandet var for uklart og i løbet af den første vinter blev burene ødelagt af is. Planterne var dermed ubeskyttede overfor fødesøgende fugle : Afbrænding af fiskeæg fra fredfisk. Hvert år blev der i foråret udlagt i alt ca. 5 stk. kunstige gydereder bestående af lærkegrene, lyng og gyvel. Efterfølgende, i maj og juni blev rederne fisket op og æggene, der fandtes på dem, brændt af. Der findes ingen opgørelse over antallet af destruerede æg. Figur 3.5 Kunstige gydereder med fiskeæg (foto: Kim Møller Hansen). 15

18 4 Udviklingen i vandkemiske forhold 4.1 Ilt og temperatur I dybe søer vil der om sommeren ske en temperaturlagdeling af vandet i et varmt overfladelag og et koldere bundlag. Dette sker også i Nørresø, hvorimod der kun sjældent og kortvarigt sker nogen lagdeling i den mere lavvandede Søndersø. En typisk temperaturlagdeling fra Nørresø er vist i figur 4.1 Figur 4.1 En typisk temperaturprofil fra Nørresø i juli måned. Temperaturlagdelingen i Nørresø er mindre markant sammenlignet mange andre dybe søer, som f.eks. Hald Sø, hvor der ses noget lavere temperaturer i bundvandet. Det hænger sammen med den væsentlig lavere vanddybde i Nørresø, men tyder også på, at lagdelingen i Nørresø ikke er særlig stærkt og afhængig af vejrforhold til tider brydes op mere eller mindre i løbet af sommeren. Tilsvarende ses flere år kun en meget ringe forskel mellem temperaturen i overfladevand og bundvand (figur 4.2)., Dybde (m) Temperatur ( C) Fra 1985 til 25 er der foretaget hyppige målinger af iltindhold og temperatur i overfladevandet i de to søer. Fra 199 er værdierne målt for hver meter ned i vandsøjlen på hver prøvetagningsdag. Resultaterne fra overfladevand og vand nær bunden ses af figur

19 Figur 4.2 Temperaturen målt i,2 og 1 m i Nørresø Temperatur ( C) ,2 m 1 m Figur 4.3 Temperaturen målt i,2 og 5 m i Søndersø Temperatur ( C) ,2 m 5 m Figur 4.4 Iltindhold i,2 og 1 m i Nørresø Iltindhold (mg/l) ,2 m 1 m 17

20 Figur 4.5 Iltindhold i,2 og 5 m i Søndersø Iltindhold (mg/l) ,2 m 5 m Temperaturforskelle mellem overflade- og bundvand viser, at der i alle år fra 199 til 25 findes kortere eller længere perioder med lagdeling i Nørresø. I de fleste år finder lagdelingen sted fra maj og til og med august. Lagdelingen brydes typisk i slutningen af august eller i løbet af september. Den største temperaturforskel mellem overflade- og bundvand varierer mellem 4,3 grader i 1998 og 13,4 grader i I Søndersø er der kun få graders forskel på enkelte prøvetagningsdatoer hvert år. Iltmålinger i Nørresø viser, at der om sommeren i perioden var iltfrie (<,2 mg O 2/l) forhold i bundvandet i perioder strækkende sig fra få dage op til ca. 2 måneder. I Søndersø har der også været iltfrie forhold på bunden i mange af undersøgelsesårene, dog af betydelig kortere varighed (højst en måned i fire af undersøgelsesårene) end i Nørresø. Begge søer indeholder meget organisk stof i sedimentet, der ved omsætning kræver meget ilt. På grund af den større lagdeling og dermed mindre omrøring i vandsøjlen i Nørresø er iltmanglen ved bunden mere udtalt her end i Søndersø. 4.2 Vand- og stofbalancer Viborg Nørresø og Viborg Søndersø er som nævnt tæt forbundet og i de fleste år er der ikke målt separat tilløb og afløb af vand og stoffer til de to søer. Derfor bliver søernes vand- og stofbalance i dette afsnit behandlet, som var der tale om én sø. Tilledning af stof og vand til søerne er siden 1985 blevet målt ved hovedtilløbet fra Nørremølle Å til Nørresø og fraførslen ved udløbet af Søndersø til Søndermølle Å (se figur 2.2). Udover tilførslen ved hovedtilløbet bliver der også tilledt vand og stof via indsivning, nedbør og punktkilder til selve søerne. Fra og med 24 er der, udover målestationerne ved indløbet i Nørresø og udløbet i Søndersø, målt vandgennemstrømning ved en station placeret ved udløbet fra Nørresø til Søndersø. Vand- og stofbalancer for de to søer kan derfor beregnes særskilt for de to søer efter 23. For sammenlignelighedens skyld er massebalancerne udregnet samlet for de to søer også i 24 og 25. Kvælstof og fosfor tilføres søerne primært fra spildevand eller fra det åbne land. Spildevandet udledes via punktkilder til vandløb i søens opland eller direkte til søen, mens bidraget fra det åbne land omfatter til- 18

21 ledning fra dyrkede arealer samt naturbidrag. Naturbidraget er den mængde stof, der ville tilføres søen, hvis oplandet kun omfattede upåvirkede naturområder. Derudover bliver der tilført en vis mængde fra atmosfæren og via grundvandet Beregninger Opgørelsen af den samlede stof- og vandtilledning omfatter målte værdier fra punktkilder samt estimerede værdier. For det umålte opland indgår følgende elementer i beregningen: Vandtilledning fra det målte opland, Q målt: måles ved indløbet til Nørresø. Vandtilledning fra det umålte opland, Q umålt = (Q målt/areal målt opland)*areal umålt opland. Stoftilledning ved indløb til Nørresø, S målt: måles ved indløbet til Nørresø. Stoftilledning via målte punktkilder, S punkt: måles ved punktkilder i oplandet. Koncentrationsvægtet afstrømning = (S målt S punkt)/(q målt+q umålt) Stoftilledning fra det umålte opland, S umålt = Q umålt*koncentrationsvægtet afstrømning. Samlet stoftilførsel = S målt + S umålt + bidrag fra punktkilder direkte til søen (målt) + bidrag fra atmosfæren + bidrag fra grundvandet. Bidrag fra atmosfæren er beregnet ved at gange søens areal med den mængde stof, der fra atmosfæren aflejres på søoverfladen. Grundvandsbidraget er beregnet ud fra en estimeret grundvandsindsivning i søen samt den koncentration, der findes i grundvandet. Andelen af de enkelte kilders bidrag til søerne er opgjort således: Punktkildebidrag: måles ved vandløb i oplandet eller direkte til søen. Naturbidrag: vandføringsvægtet stofkoncentration i naturoplande * samlet vandtilledning Atmosfære- og grundvandsbidrag: se ovenfor Dyrkningsbidrag: samlet tilførsel (punktkildebidrag + naturbidrag + atmosfærebidrag + grundvandsbidrag) Der er ikke målt punktkildebidrag og ikke beregnet naturbidrag for kvælstof i årene I samme årrække er der ved beregning af naturbidraget fra fosfor benyttet en gennemsnitsværdi af koncentrationen i ni vandløb i naturoplande i Danmark. Se 19

22 Opgørelsen af de enkelte kilders bidrag er således for en stor del udført på grundlag af estimeringer, og er behæftet med usikkerheder. For nærmere detaljer vedrørende beregningen af den samlede tilledning og de enkelte kilders bidrag, se Lauridsen m.fl. (25) Resultater Overordnet set skete der en betydelig reduktion i fosfor og kvælstoftilledningen til Viborgsøerne i årene (figur 4.6). Fosfortilførslen er faldet med omkring 13 kg og kvælstoftilførslen med 21 t. Ved simpel lineær regression gennem hele perioden er faldet for begge stoffer statistisk signifikant (p<,1). Figur 4.6 Udvikling i den tilførte mængde vand samt til- og fraført mængde fosfor og kvælstof i Viborgsøerne Vandføring (l/s) P-balance (kg P/år) N-balance (t N/år) Tilførsel Fraførsel Fosfor Tilførslen af fosfor var jævnt faldende fra 1985 (ca. 31 kg) til 199 (ca. 18 kg). I samme periode var vandtilførslen næsten konstant, så faldet i fosfortilførslen må skyldes ændringer i oplandet. 2

23 Fra 1991 til 1995 varierede tilledningen af fosfor mellem ca. 17 og ca. 23 kg. Stigningen fra 1992 til 1995 faldt sammen med en stigning i vandtilførslen, og kan til dels forklares herved. Frem til 1997 faldt både vandtilførslen og stoftilledningen. I slutningen af 199 erne var tilførslen relativt lav (16-19 kg), trods en stigning i vandtilførslen. I denne periode skete der intensiv opfiskning i Loldrup Sø, og den deraf følgende lavere fosforkoncentration og -fraførsel fra søen kan have haft betydning for tilførslen til Nørresø. Fra 2 til 23 ses en forøgelse i tilledningen af fosfor, sammenfaldende med høje vandtilførsler, hvorefter både tilledningen af stof og vand totalt set faldt frem til 25, hvor fosfortilledningen var 18 kg. Ser man på de enkelte kilders bidrag (figur 4.7) er der totalt set, en faldende tendens i spildevandsbidraget. Dyrkningsbidraget viser også en faldende tendens, men er meget svingende og i et enkelt tilfælde negativt (1999). Her må man tage hensyn til beregningernes usikkerhed, hvor dyrkningsbidraget indgår som et restled og derved arver en stor usikkerhed. I årene er punktkildebidraget underestimeret pga. et mangelfuldt datamateriale. Dette har også en effekt på dyrkningsbidraget, der dermed i realiteten er lavere end afbildet på figur

24 16 1 Grundvand (kg P) Dyrkningsbidrag (kg P) Naturbidrag (kg P) Punktkilder (kg P) Relativt P-bidrag fra kilder (%) Punktkilder Natur Dyrkning Atm. Grundvand Figur 4.7 Tilledningen af fosfor opdelt på kilder. Bidraget fra atmosfæren er ikke medtaget i diagrammerne til venstre. Det anslås at udgøre 27 kg (1-2 % af den samlede tilførsel) pr. år. I årene er punktkildebidraget underestimeret og dyrkningsbidraget overestimeret se tekst. Fraførslen af fosfor varierede en del i undersøgelsesperioden. De fleste af årene ledtes der dog mere fosfor ud af Søndersø end der blev tilført Nørresø (figur 4.6). Søerne belaster altså de nedstrøms beliggende vandsystemer med fosfor, p.g.a. intern frigivelse fra sedimentet. Samlet set steg den procentvise frigivelse (angivet som negativ tilbageholdelse i figur 4.1) i søerne i perioden , hvilket hænger sammen med at fraførslen var 22

25 uændret i årene, hvor tilførslen faldt ( ). Herefter skete der en reduktion i 1994 til 1998 (bortset fra 1997), hvorefter frigivelsen atter steg og holdt sig på samme niveau i resten af undersøgelsesperioden. På grund af søernes forskellighed og fordi der er foretaget forskellige indgreb i de to søer, er det svært at forklare variationerne i fosforfrigivelsen med hændelser eller indgreb i den enkelte sø. Reduktionen i frigivelsen fra 1994 til 1996 falder dog sammen med en reduktion i fosforkoncentrationen i Søndersø. Fosfortilførslen til Viborgsøerne ligger på samme niveau i 1994 og 1996, men udviser højere niveau i 1995 (figur 4.12 og 4.13). Dette tyder på, at frigivelsen er faldet i Søndersø i disse år muligvis p.g.a. en bedre vandkvalitet forårsaget af den intensive opfiskning i Søndersø i årene Figur 4.8 Stofbalancer for Nørresø og Søndersø i årene 24 og Nørresø Søndersø P-balance (kg P/år) N-balance (t N/år) Tilførsel Fraførsel Fra de to år, 24 og 25, hvor der er foretaget separate målinger så de to søer kan adskilles, ses det, at fosforfrigivelsen fra sedimentet finder sted i Søndersø (figur 4.8). Det er tidligere vurderet (Viborg Amt 22), at Nørresø afgav fosfor til Søndersø før iltningen i Nørresø blev påbegyndt i 1996 (stigende tendens i fosforkoncentrationen i Søndersø i årene sammenholdt med et fald i tilførslen antyder det samme - se figur 4.12 og 4.13), mens der har været en nettotilbageholdelse af fosfor i Nørresø i perioden Dette er ikke entydigt for hele perioden, da fosfortilførslen i årene er ret lave samtidig med, at der ses relativt høje fosforkoncentrationer i overfladevandet i Nørresø (figur 4.12 og 4.13). I 22 og 23 sås de største fosforfrigivelser i søerne i hele undersøgelsesperioden (figur 4.1). Dette var sammenfaldende med ret høje fosforkoncentrationer i sommerperioden ved bunden af Nørresø (figur 4.14), 23

26 formentlig forårsaget af høje temperaturer og relativt lange perioder af lagdeling i søen. Det kan derfor ikke udelukkes, at der har fundet fosforfrigivelse sted i Nørresø i 22 og Grundvand (t N) Dyrkningsbidrag (t N) Naturbidrag (t N) Punktkilder (t N) Relativt N-bidrag fra kilder (%) Punktkilder Natur Dyrkning Atm. Grundvand Figur 4.9 Tilledningen af kvælstof opdelt på kilder. Bidraget fra atmosfæren er ikke afbildet, men det anslås at udgøre 435 kg (7-12 % af den samlede tilførsel) pr. år. Resultaterne for årene er ikke medtaget, da punktkildebidraget i disse år ikke er målt (se tekst). 24

27 Kvælstof Variationer i tilførslen af kvælstof ses af figur 4.6. Det skal bemærkes, at der ikke er målt tilførsel fra punktkilder direkte til søen i årene Dermed er der heller ikke ved udregning af bidrag fra det umålte opland korrigeret for punktkilder i oplandet. Dette betyder dels, at det samlede bidrag er en smule højere (direkte punktkilder udgør i de øvrige år under 1 % af den samlede tilførsel) dels at den estimerede tilledning fra det umålte opland i disse år er lidt lavere end afbildet. Det har dog ikke den store betydning for det overordnede billede af udviklingen. Faldet i kvælstoftilførslen fra 1985 til 1993 må, som ved fosfor, hovedsageligt tilskrives etablering af rensningsanlægget ved Rødding og de forbedringer der er udført på kloaksystemet. Idet der ikke er målt punktkilder før 199, er det dog ikke muligt at se effekt på spildevandsbidraget. Stigningen i 1994 og 1995 kan, som ved fosfor, sandsynligvis delvis forklares ved de stigende vandtilførsler i disse år. Trods stigende vandtilførsel var kvælstoftilførslerne i slutningen af 199 erne relativt lave (faldende fra 5 t i 1996 til 43 t i 1999) og stabile. Disse forbedringer må tilskrives den faldende kvælstofkoncentration i Loldrup Sø. Fra 2 til 25 skete der en jævn reduktion (bortset fra 22), så tilledningen i 25 var den laveste i undersøgelsesperioden (42,8 t). Generelt ser det ud til, at det er dyrkningsbidraget der står for den største reduktion i kvælstoftilledningen. På trods af store variationer, som til dels skyldes de nævnte beregningsusikkerheder, udviser bidraget en faldende tendens igennem hele undersøgelsesperioden. Der ses også en faldende tendens i punktkildebidraget, mens der, i hvert fald efter 1992, ikke er noget tydeligt mønster i udviklingen i naturbidraget. Grundvandsbidraget stiger en smule efter 2. I alle årene har kvælstoftilførslen været større end fraførslen. Det vil sige, at Viborgsøerne tilbageholder eller fjerner kvælstof. Således har kvælstoftilbagholdelsen varieret mellem 4 og 66 % (figur 4.1). Figur 4.8 viser, at i 24 og 25 var tilbageholdelsen størst i Nørresø. Denne forskel kan forklares ved, at vandets opholdstid er betydeligt længere i Nørresø end i Søndersø. Figur 4.1 Kvælstof- og fosfortilbageholdelse i Viborgsøerne Kvælstof- og fosfortilbageholdelse (%) N P 25

28 4.3 Vandkemi Målinger før 1985 Der er lavet vandkemiske målinger i både Viborg Nørresø og Viborg Søndersø i mere end 4 år, og der findes data for totalfosfor - og totalkvælstofkoncentrationen helt tilbage fra Frekvensen og antallet af målinger per år fra perioden før 1985 er dog meget spredt og tilfældig, og fra 1974 til 1982 findes der f.eks. kun 4 målinger fra august-oktober 1977 (figur 4.11). Næringsstofkoncentrationen er faldet markant i Søndersø siden de første målinger i , hvor der blev registreret værdier på over 2 mg P/l og over 5 mg N/l (figur 4.11). Efter 1973 er der dog ikke fundet koncentrationer over,6 mg P/l og 2,7 mg N/l i søen. Reduktionen skyldes givetvis en bedre spildevandsrensning efter etableringen af rensningsanlægget, der dengang ledte spildevand fra Viborg by ud i Søndersø. Også i Nørresø skete der en svag reduktion af fosforniveauet inden for de første år, mens kvælstofkoncentrationen var stabil omkring 2 mg N/l. Figur 4.11 Enkeltmålinger af totalfosfor- og totalkvælstofkoncentrationen i Nørresø og Søndersø i perioden Data inkluderer både sommerog vintermålinger. Total-P (mg/l) 2,5 2, 1,5 1,,5 7 6 Total-N (mg/l) Nørresø Søndersø I 1974 og 1982 er der lavet månedlige analyser igennem hele sommerperioden (maj-sep.), og der kan derfor udregnes tidsvægtede sommermiddelkoncentrationer, som er direkte sammenlignelige dels med hinanden og dels med gennemsnit fra perioden efter

29 Tabel 4.1 Tidsvægtede sommergennemsnit (maj-sep) for totalfosfor og totalkvælstofkoncentrationen i Nørresø og Søndersø i 1974 og 1982 Total-P (mg/l) Total-N (mg/l) Nørresø Søndersø Nørresø Søndersø 1974,2,46 1,5 1,9 1982,2,31 1,8 1,8 Sommermiddelkoncentrationen af totalfosfor var uændret i Nørresø fra 1974 til 1982, mens der i Søndersø skete en 33 % reduktion (tabel 4.1). Efterfølgende er der dog i perioden fra 1982 til , sket en reduktion af fosforniveauet i begge søer på ca.,1 mg/l (se afsnittet: Målinger fra 1985 til 25, figur 4.13). Fra 1974 til 1982 er kvælstofniveauet øget ca. 25 % i Nørresø, og svagt reduceret i Søndersø. Efter 1982 skete der en yderligere stigning i kvælstofindholdet i Nørresø så det i nåede op mellem 2-2,5 mg/l. I samme periode er kvælstofniveauet overordnet set uændret i Søndersø. Målinger fra 1985 til 25 Efter 1985 er der hvert år foretaget regelmæssige målinger af de to søers næringsstofniveau samt lavet opgørelser for næringsstoftilførslen til de enkelte søer. Dog findes der fra 1989 kun en enkelt vandkemimåling fra sommerperioden, og året er derfor udeladt af den efterfølgende diskussion. Figur 4.12 Tilførsel af totalfosfor til Viborgsøerne i årene Fosfortilførsel (kg) Nørresø Viborgsøerne Den samlede næringsstoftilførsel til begge søer er faldet markant siden slutningen af 198 erne (figur 4.12 og 4.15). For fosfor blev den største reduktion observeret fra 1988 til 199, hvor der i Nørresø og Viborgsøerne samlet var et fald på hhv. 39 og 37 %. Denne reduktion faldt sammen med etableringen af rensningsanlægget i Rødding og den forbedrede regulering på fælleskloakken, som medførte mindre udledning af regnvand til søerne. De følgende år skete der fortsat en reduktion i fosfortilførslen til Nørresø, til et minimum på 181 kg i 1993, mens tilførslen til Viborgsøerne samlet ikke faldt yderligere. Siden 1994 har den samlede fosfortilførsel været mere eller mindre konstant til begge søer, og kun i enkelte år (f.eks og 22) har tilførslen været større end normalt, mens andre år (1999) havde lavere tilførsel. 27

30 Den reducerede fosfortilførsel afspejles ikke entydigt i søernes totalfosforniveau pga. frigivelse af fosfor fra sedimentet (intern belastning). Fosforkoncentrationen og dets år til år variation var i hele perioden fra 1985 til 25 generelt højere i Søndersø end i Nørresø (figur 4.13). Figur 4.13 Koncentrationen af totalfosfor, klorofyl a, suspenderet stof samt sigtdybde i overfladevandet i Viborg Nørresø og Viborg Søndersø Tidsvægtede sommergennemsnit (maj-sep.), målt,2 m under overfladen (n=5-11). Total-P (mg/l),4,3,2,1 1 8 Klorofyl a (µg/l) Susp. stof (mg/l) Sigtdybde (cm) Nørresø Søndersø 28

31 I Nørresø har der været et signifikant fald i koncentration af fosfor fra et niveau mellem,9 og,14 mg/l i til,8-,1 mg/l i I samme periode skete der i Søndersø en svag stigning i totalfosforniveauet fra mellem,13 og,24 mg/l til,2-,28 mg/l. Der blev i Søndersø dog også målt sommermiddelkoncentrationer helt op til hhv.,325 og,36 mg/l i og,292 mg/l i Den svage stigning af totalfosforniveauet i Søndersø trods en generel reduktion i fosfortilførslen til søen skyldes sandsynligvis intern frigivelse af fosfor fra sedimentet. Tabel 4.2 Lineær regression af koncentrationer af fosfor, klorofyl a, suspenderet stof og sigtdybde i Viborg Nørresø og Viborg Søndersø over årene De fremhævede p- værdier angiver signinfikante ændringer (p<,5). Hældning R 2 p-værdi Nørresø Totalfosfor mg/l -,12,21,39 Totalkvælstof mg/l -,35,46,8 Klorofyl a µg/l -,54,15,95 Suspenderet stof mg/l -,18,38,35 Sigtdybde m,34,32,9 Søndersø Totalfosfor mg/l,21,71,26 Totalkvælstof mg/l -,26,3,1 Klorofyl a µg/l -,23,94,68 Suspenderet stof mg/l -,9,28,48 Sigtdybde m,1,21,43 Som for fosfor er der i Nørresø et generelt fald i koncentrationen af suspenderet stof og i klorofyl a i perioden fra 1985 til 25, mens sigtdybden er øget (figur 4.13, tabel 4.2). Koncentrationen af suspenderet stof er faldet fra et niveau mellem 8, og 12, mg/l i til mellem 5,2 og 9,1 mg/l i 2-25, mens klorofyl a kun er reduceret fra mellem 41 og 59 µg/l til 39-5 µg/l i samme periode. I Nørresø blev der i 25 målt en gennemsnitlig sommersigtdybde på 27 cm, hvilket er en markant forbedring fra slutningen af 198 erne, hvor den på intet tidspunkt var over 15 cm. I Søndersø er der også registeret en svag forbedring af sigtdybden fra 1985 til 25, mens der ikke er sket nogen signifikant ændring i indholdet af suspenderet stof og klorofyl a. Modsat tendensen for fosfor, medførte den reducerede kvælstoftilførsel en reduktion af kvælstofkoncentrationen i begge søer i perioden fra 1985 til 25 (tabel 4.2, figur 4.16). Udviklingen i de to søer følger stor set samme mønster, og år til år variationen observeret for søernes totalkvælstofkoncentration er mere eller mindre parallel med udviklingen i den samlede næringsstoftilførsel. I 1995 ses f.eks. en pludselig stigning i søernes kvælstofkoncentration, som skyldes en markant øgning af den samlede næringsstoftilførsel, mens de lave koncentrationer i falder sammen med en lav tilførsel. Kvælstofkoncentrationen er generelt,1-,8 mg/l højere i Nørresø end i Søndersø. Den lavere koncentration i Søndersø, nedstrøms Nørresø, indikerer, at Nørresø tilbageholder eller fjerner en del af den tilførte kvælstof inden vandet løber ud i Søndersø. 29

32 1,6 Nørresø Søndersø Total-P, overflade (mg/l) 1,2,8,4 1,6 Total-P, bund (mg/l) 1,2,8, Figur 4.14 Årstidsvariationer i fosforkoncentrationerne i overflade- og bundvand i Nørresø og Søndersø (overflade:,2 m, bund: Nørresø <1 m, Søndersø < 5 m). Vandets fosforkoncentrationen udviser en betydelig sæsonvariation og der kan være stor forskel mellem koncentrationer i overfladevandet og i bundvandet (figur 4.14). I begge søer er den gennemgående tendens for alle årene, at der i løbet af sommeren ved iltfattige forhold sker en forøgelse af fosforkoncentrationen ved bunden. Derved opnås der koncentrationer, der er langt højere end ved overfladen. Sidst på sommeren, når temperaturen igen falder, sker der en opblanding af vandet og koncentrationen bliver ensartet i hele vandsøjlen. I Nørresø har iltningen af bundvandet haft en tydelig effekt på fosforkoncentrationen, idet der efter 1996, hvor iltningen blev påbegyndt, er sket en reduktion af de højeste fosforkoncentrationer ved bunden. Reduktionen varer ved i resten af undersøgelsesperioden, med undtagelse af årene 22 og 23. En relativt høj temperatur og forholdsvis lang periode med lav iltindhold ved bunden kan forklare disse afvigelser. I Søndersø er forskellen i fosforkoncentrationerne mellem overflade- og bundvandet generelt væsentlig mindre end i Nørresø. Dette skyldes, som før nævnt, at Søndersø er mere lavvandet, og at der dermed ikke forekommer lagdeling i samme grad, som det ses i Nørresø. 3

33 Figur 4.15 Udvikling i kvælstoftilførslen i Viborgsøerne i årene Kvælstoftilførsel (t) Nørresø Viborgsøerne Figur 4.16 Kvælstofkoncentrationen i Viborg Nørresø og Viborg Søndersø, målt i overfladevandet. Tidsvægtet sommergennemsnit. Total-N sommergennemsnit (mg/l) 3, 2,5 2, 1,5 1,, Nørresø Søndersø 31

34 5 Udviklingen i biologiske forhold Der er foretaget en række undersøgelser af de biologiske forhold i Viborgsøerne. Dette afsnit vil omhandle syv fiskeundersøgelser, foretaget inden for de seneste 8 år og to vegetationsundersøgelser foretaget i hhv og 26. Desuden vil resultaterne af semikvantitative dyreplanktonundersøgelser, foretaget mellem 1982 og 1995, en planteplanktonundersøgelse foretaget i 1982 samt en undersøgelse af bunddyr fra 1986 blive omtalt (Viborg Amtskommune 1983; Vandkvalitetsinstituttet, 1987; Viborg amt, 22). 5.1 Fisk Der er i løbet af de seneste ca. 8 år foretaget fire fiskeundersøgelser i Nørresø og syv undersøgelser i Søndersø. Den første undersøgelse er fra 1925 og omfatter begge søer. Som det fremgår af tabel 5.1, varierede indsatsen og metoderne mellem undersøgelserne, og sammenligning fra år til år gennem hele perioden er derfor vanskelig. Dog er der siden 1991 anvendt biologiske oversigtsgarn, om end i varierende antal. Tabel 5.1 Oversigt over fiskeundersøgelser i Viborgsøerne fra Årstal Hvilken sø Ansvarlig Metode 1925 Begge søer C.V. Otterstrøm på foranledning Stort håndvod af Viborg byråd 196 Begge søer Danmarks Fiskeri- og havundersøgelser Stort håndvod 1986 Begge søer Viborg Amt og Viborg Kommune Stort håndvod 1991 Søndersø Viborg Amt 6 garn en gang om måneden fra marts til september. Desuden elektrofiskeri 1998 Søndersø Viborg Amt 27 biologiske oversigtsgarn efter Mortensen m.fl. (199. Suppleret med elektrofiskeri 23 Søndersø Viborg Amt 6 oversigtsgarn 26 Begge søer Viborg Amt Efter NOVANAs intensive program (Lauridsen m.fl., 25) 24 oversigtsgarn i hver sø Artsforekomst Forudsættes det, at de forskellige fiskemetoder giver et nogenlunde dækkende billede af det total antal arter, er det muligt at vurdere udviklingen i artssammensætningen siden 1925 (tabel 5.2). Denne viser at der blev fundet mellem 8 og 14 arter i undersøgelserne. Sandart, aborre, hork, skalle og brasen blev fundet i alle undersøgelser, mens gedde, rudskalle og ål blev fundet i alle undersøgelser undtagen én. 32

35 I Nørresø varierede artsantallet mellem 8 og 1, og synes dermed stort set konstant gennem perioden. I Søndersø blev der kun registreret 5 arter ved undersøgelsen i 196, men mellem 9 og 1 ved undersøgelserne fra 1998 til 26. Artsantallet ser derfor ud til at være øget i Søndersø, selvom ændringer til en vis grad formentlig kan være betinget af udsætninger eller migration mellem søerne. Tabel 5.2 Arter fundet i fiskeundersøgelser i Viborgsøerne (X) angiver arter der ikke er fanget, men observeret i søen Begge søer Nørresø Søndersø Nørresø Søndersø Søndersø Søndersø Søndersø Nørresø Søndersø Gedde x x x x x Sandart x x x x x x x x x Aborre x x x x x x x x x x Hork x x x x x x x x x x Skalle x x x x x x x x x x Brasen x x x x x x x x x x Rudskalle x x x x x x x x Grundling x x (x) x x x Trepigget hundestejle x Ørred x (x) Regnbueørred x (x) Helt (x) Karpe x x x Suder x x x x Ål x x x x x x x x Smelt x (x) x x x Karuds (x) Arter i alt 14 (16) (14) Fiskemængde Med forsigtighed kan fiskebestanden også vurderes på grundlag af den relative forekomst, som angivet for undersøgelsesårene i figur 5.1. Den relative forekomst er udregnet som den samlede fangst (vægt og antal) af de enkelte arter set i forhold til den totale fangst. Resultater fra 1925 er dog udeladt, da vi kun har oplysninger i form af en artsliste, d.v.s. kun perioden fra 196 og fremefter kan vurderes. 33

36 Figur 5.1 Relativ forekomst af arter i fiskeundersøgelser foretaget i perioden i Viborgsøerne. Relativ biomasse (%) Nørresø Søndersø 1 8 Relativt antal (%) Suder Ål Smelt Karpe Grundling Rudskalle Brasen Skalle Hork Aborre Sandart Gedde Den relative fangst i Nørresø var i 196 både antals- og vægtmæssigt domineret af skalle og brasen. I 1986 dominerede skalle og brasen også antalsmæssigt, men vægtmæssigt dominerede sandart og brasen. Aborre, hork og ål havde også en vis betydning i 196. Det samme gjorde sig gældende for ål, sandart og aborre i Sandartens andel steg en del fra 196 til Ved undersøgelsen i 26 var der sket væsentlige ændringer i fiskebestanden i forhold til undersøgelserne i 196 og Antalsmæssigt udgjorde brasen i 26 under 1 % af bestanden, mens dominansen overgik til aborre, hvis andel var 66 %. Skalle havde stadig betydning (21 %), mens hork udgjorde 11 % af den samlede fiskebestand. Vægtmæssigt dominerede aborre med 41 %, brasen udgjorde 1 %, skalle 34 % og gedde 5 %. Sandartens vægtmæssige andel var faldet til ca. 2 %. I Søndersø er der blevet relativt færre brasen, idet andelen er faldet fra 36 % i 196 til 4 % i 26. Det største fald ses efter Skalle, hork og aborre er de næsthyppigste arter. Det relative antal af skaller faldt efter 196, hvor de udgjorde 57% til til % i resten af undersøgelsesårene. Horks andel af det samlede antal fisk var størst i Aborre var antalsmæssigt uden betydning i 196, men udgjorde mellem 12 % og 27 % de øvrige år. Med hensyn til vægten dominerede brasen i 196 (69 %)og 1986 (75 %) med henholdsvis skalle (28 %) og ål (12 %) som de næsthyppigste arter i de to år. I 1991, 1998 og 26 lå skalle og brasens andele nær hinanden ca. 3-4 %. Året 23 skilte sig ud ved at fangsten af brasen var meget lille (2 %). Aborre havde størst betydning efter 1986, hvor dens andel udgjorde 6-12 %. Sandart havde betydning for fiskebestanden i 1991 (14 %), 1998 (1 %) og, i mindre grad i 26 (3 %). 34

Danske sørestaureringer - hvilke metoder er der anvendt og hvad koster det?

Danske sørestaureringer - hvilke metoder er der anvendt og hvad koster det? Danske sørestaureringer - hvilke metoder er der anvendt og hvad koster det? Lone Liboriussen D A N M A R K S M i L J Ø U N D E R S Ø G E L S E R A A R H U S U N I V E R S I T E T Afdeling for Ferskvandsøkologi

Læs mere

DCE Nationalt center for miljø og energi

DCE Nationalt center for miljø og energi DCE Nationalt center for miljø og energi Liselotte Sander Johansson AARHUS NOVANA Søer 2013 AARHUS Foto: Martin søndergaard Liselotte Sander Johansson Foto: Martin Søndergaard Kilde: Århus Amt AARHUS Liselotte

Læs mere

Næringsstoffer i vandløb

Næringsstoffer i vandløb Næringsstoffer i vandløb Jens Bøgestrand, DCE AARHUS Datagrundlag Ca. 150 målestationer / lokaliteter 1989 2013, dog med en vis udskiftning. Kun fulde tidsserier analyseres for udvikling. 12-26 årlige

Læs mere

Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø

Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø September 2004 Notat udarbejdet af Fiskeøkologisk Laboratorium august 2004 Konsulent : Helle Jerl Jensen Baggrund Vesterled Sø er en ca. 2 ha stor sø beliggende

Læs mere

Fiskebestanden i Birkerød Sø, august 2013

Fiskebestanden i Birkerød Sø, august 2013 Fiskebestanden i Birkerød Sø, august 213 Fra d. 2. til 21. august 213 udførte Rudersdal Kommune en undersøgelse af fiskebestanden i Birkerød Sø. Dette notat beskriver metoder og resultater fra undersøgelsen.

Læs mere

Brakvandssøer: struktur og funktion

Brakvandssøer: struktur og funktion Brakvandssøer: struktur og funktion Hvad er en brakvandssø? Sø, der modtager fortyndet havvand (i modsætning til saltsøer, hvor salte opkoncentreres ved fordampning). Danske eksempler: Vejlerne, Saltbæk

Læs mere

Viborg Kommune. Hvor kan der etableres rensedamme ved Viborg søerne?

Viborg Kommune. Hvor kan der etableres rensedamme ved Viborg søerne? Viborg Kommune Hvor kan der etableres rensedamme ved Viborg søerne? Kunde Rådgiver Viborg Kommune Hedeselskabet Teknisk Forvaltning Miljø og Energi A/S Sct. Mogens Gade 3 Klostermarken 12 8800 Viborg 8800

Læs mere

Bagsværd Sø 2012. Notat udarbejdet for Gladsaxe Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, maj 2013. Konsulenter: Jens Peter Müller og Stig Rostgaard

Bagsværd Sø 2012. Notat udarbejdet for Gladsaxe Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, maj 2013. Konsulenter: Jens Peter Müller og Stig Rostgaard Bagsværd Sø 2012 Notat udarbejdet for Gladsaxe Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, maj 2013. Konsulenter: Jens Peter Müller og Stig Rostgaard FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse

Læs mere

Sørestaurering i Danmark

Sørestaurering i Danmark Sørestaurering i Danmark Martin Søndergaard, Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet Vodtræk Furesøen Resultater fra en analyse af danske sørestaureringer To dele: I: Tværgående analyse II: Eksempelsamling

Læs mere

Sørestaurering som virkemiddel i vandplanerne

Sørestaurering som virkemiddel i vandplanerne Sørestaurering som virkemiddel i vandplanerne Ved: Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense Fosforfældning, bassiner, vådområder? Temadag SDU, 7. juni 2011 Formålet med vandplanerne

Læs mere

Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner

Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner 2015-2021 Værktøjsnotat Godkendt på mødet den 30. juni 2014 i Styregruppen for projekt Implementering af modelværktøjer

Læs mere

Reduktionsmål for tilførslen af kvælstof og fosfor til projektområde Ravn Sø. Del af task 1.1 i EU- LIFE projektet AGWAPLAN

Reduktionsmål for tilførslen af kvælstof og fosfor til projektområde Ravn Sø. Del af task 1.1 i EU- LIFE projektet AGWAPLAN AGWAPLAN Reduktionsmål for tilførslen af kvælstof og fosfor til projektområde Ravn Sø. Del af task 1.1 i EU- LIFE projektet AGWAPLAN Gennemført af Torben Jørgensen og Henrik Skovgaard Århus Amt Maj 2006!"#$%

Læs mere

Fiskebestanden i Frederiksborg Slotssø

Fiskebestanden i Frederiksborg Slotssø Fiskebestanden i Frederiksborg Slotssø August 2005 Notat udarbejdet af CB Vand & Miljø, september 2005. Konsulent: Carsten Bjørn Indholdsfortegnelse RESUMÉ...2 MATERIALER OG METODER...3 RESULTATER...5

Læs mere

1 Badevandsprofil: Rødding Sø September 2015

1 Badevandsprofil: Rødding Sø September 2015 1 Badevandsprofil: Rødding Sø September 2015 2 Badevandsprofil: Rødding Sø September 2015 3 Badevandsprofil: Rødding Sø September 2015 Geografiske forhold Stranden ved Rødding Sø Rødding Sø ligger umiddelbart

Læs mere

Lyngby Sø 2012 F I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R AT O R I U M

Lyngby Sø 2012 F I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R AT O R I U M Lyngby Sø 212 Notat udarbejdet for Lyngby-Tårbæk Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, december 213. Konsulenter: Jens Peter Müller og Stig Rostgaard. F I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R AT O R I U

Læs mere

Vandrammedirektivet og udfordringer for det danske ferskvandsmiljø (vandløb og søer)

Vandrammedirektivet og udfordringer for det danske ferskvandsmiljø (vandløb og søer) Vandrammedirektivet og udfordringer for det danske ferskvandsmiljø (vandløb og søer) Martin Søndergaard Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet April 2010 Vandrammedirektivet Overordnet formål:

Læs mere

Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner

Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner 2015-2021 Metodenotat Godkendt på mødet den 30. juni 2014 i Styregruppen for projekt Implementering af modelværktøjer

Læs mere

Danske søer og deres restaurering. TEMA-rapport fra DMU

Danske søer og deres restaurering. TEMA-rapport fra DMU Danske søer og deres restaurering TEMA-rapport fra DMU Miljø- og Energiministeriet, Danmarks Miljøundersøgelser 24/1999 m Danske søer og deres restaurering Martin Søndergaard Erik Jeppesen Jens Peder Jensen

Læs mere

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet Sammenfatning Svendsen, L.M., Bijl, L.v.b., Boutrup, S., Iversen, T.M., Ellermann, T., Hovmand, M.F., Bøgestrand, J., Grant, R., Hansen, J., Jensen, J.P., Stockmarr, J. & Laursen, K.D. (2000): Vandmiljø

Læs mere

Punktkildernes betydning for fosforforureningen

Punktkildernes betydning for fosforforureningen 6 Punktkildernes betydning for fosforforureningen af overfladevand Karin D. Laursen Brian Kronvang 6. Fosforudledninger fra punktkilder til vandmiljøet Udledningen af fosfor fra punktkilderne har ændret

Læs mere

Varde Kommune. Videregående vurdering af de natur- og miljømæssige konsekvenser for Karlsgårde Sø ved afskæring af vandet fra Holme Å

Varde Kommune. Videregående vurdering af de natur- og miljømæssige konsekvenser for Karlsgårde Sø ved afskæring af vandet fra Holme Å Varde Kommune for Karlsgårde Sø ved afskæring af vandet fra Holme Å Rekvirent Varde Kommune att. Jan Pedersen Teknik og Miljø Toften 2 6818 Årre Rådgiver Orbicon A/S Natur og Plan Jens Juuls Vej 16 8260

Læs mere

målet mere ambitiøst, nemlig at der højst må være en overløbshændel-

målet mere ambitiøst, nemlig at der højst må være en overløbshændel- 17-12-2012 Bilag 1: Fakta om Utterslev Mose i forhold til kommunens udkast til vandhandleplan Status i forhold til statenss vandplaner Vandmiljøet Tilstanden i Utterslev Mose i dag beskrives som dårlig

Læs mere

Restaurering af Furesø

Restaurering af Furesø .. et EU LIFE-Nature projekt Opfiskning af fredfisk og iltning af bundvandet. Projektperiode: 03-06 Restaurering af Furesø Der var engang... Gedde Kransnålalge Tilbage omkring år 1900 var Furesø kendt

Læs mere

NOTAT. Kundenavn : Kolding Spildevand as. Til : Jette Nørregaard Jensen. Fra : Kristina Møberg Jensen/Lars Bendixen

NOTAT. Kundenavn : Kolding Spildevand as. Til : Jette Nørregaard Jensen. Fra : Kristina Møberg Jensen/Lars Bendixen NOTAT Kundenavn : Kolding Spildevand as Til : Jette Nørregaard Jensen Fra : Kristina Møberg Jensen/Lars Bendixen Projektleder : Lars Bendixen Kvalitetssikring : Brian Rosenkilde Godkendt af : Lars Bendixen

Læs mere

CB Vand & Miljø. - Biologiske undersøgelser i søer og vandløb

CB Vand & Miljø. - Biologiske undersøgelser i søer og vandløb CB Vand & Miljø Ferskvandsbiologiske konsulenter - Biologiske undersøgelser i søer og vandløb 1 Indhold Fiskeundersøgelser Side 4 Fugletællinger Side 5 Planktonanalyse Side 6 Vegetationsundersøgelser Side

Læs mere

1. Introduktion 3. 2. Lokalitet 3. 3. Undersøgelser 6. 4. Resultater 7. 4.1 Vandkemi 7. 4.2 Vandplanter 9. 4.3 Fiskebestanden 11

1. Introduktion 3. 2. Lokalitet 3. 3. Undersøgelser 6. 4. Resultater 7. 4.1 Vandkemi 7. 4.2 Vandplanter 9. 4.3 Fiskebestanden 11 Nydam 2011-12 2011 Notat udarbejdet for Gladsaxe Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, Laboratorium januar 2013. Konsulenter: Helle Jerl Jensen og Stig Rostgaard F I S K E Ø KO L O G I S K L A B O R

Læs mere

Fiskebestanden i Gurre Sø

Fiskebestanden i Gurre Sø Fiskebestanden i Gurre Sø August 26 Notat udarbejdet af CB Vand & Miljø, september 26. Konsulenter: Carsten Bjørn & Morten Wiuf Indholdsfortegnelse RESUMÉ... 2 METODER... 3 RESULTATER... 5 DE ENKELTE ARTER...

Læs mere

1 Badevandsprofil: Hald Sø Skytteholmen September 2015

1 Badevandsprofil: Hald Sø Skytteholmen September 2015 1 Badevandsprofil: Hald Sø Skytteholmen September 2015 2 Badevandsprofil: Hald Sø Skytteholmen September 2015 3 Badevandsprofil: Hald Sø Skytteholmen September 2015 Geografiske forhold Stranden ved Ulbjerg

Læs mere

Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord

Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord 5 Kapitel Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord Som en del af forundersøgelserne redegøres i dette kapitel for de biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord, primært på baggrund af litteratur.

Læs mere

Lake Relief TM. - effekter på trådalger, næringsindhold og dyreliv august 2007

Lake Relief TM. - effekter på trådalger, næringsindhold og dyreliv august 2007 Lake Relief TM - effekter på trådalger, næringsindhold og dyreliv august 2007 Notat udarbejdet af CB Vand & Miljø, august 2007. Konsulent: Carsten Bjørn Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 1.1 Beskrivelse

Læs mere

Dansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper. Jan Nielsen, DTU Aqua, Silkeborg

Dansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper. Jan Nielsen, DTU Aqua, Silkeborg Dansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper Jan Nielsen, DTU Aqua, Silkeborg 3 miljømål for økologisk tilstand i vandløb i vandområdeplanerne for 2015-2021 Smådyr Fisk Vandplanter

Læs mere

1 Skemaforklaring. Skemaerne dækker status og plan. I status er anført et Ja ud for de oplande/renseanlæg/udløb,

1 Skemaforklaring. Skemaerne dækker status og plan. I status er anført et Ja ud for de oplande/renseanlæg/udløb, 1 Skemaforklaring 1.1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til personækvivalentbelastning (PE), arealer, kloakeringsforhold, spildevands- og forureningsmængder,

Læs mere

Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900

Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900 Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900 Brian Kronvang, Hans Thodsen, Jane R. Poulsen, Mette V. Carstensen, Henrik Tornbjerg og Jørgen

Læs mere

Sønderjyllands Amt. Nordborg Sø 2002. Teknisk rapport November 2003. Teknisk Forvaltning Miljøområdet

Sønderjyllands Amt. Nordborg Sø 2002. Teknisk rapport November 2003. Teknisk Forvaltning Miljøområdet Sønderjyllands Amt Nordborg Sø 2002 Teknisk rapport November 2003 Teknisk Forvaltning Miljøområdet Datablad Titel Nordborg Sø 2002 Udgiver Sønderjyllands Amt, Miljøområdet, Jomfrustien 2, 6270 Tønder Udgivelsesår

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Badevandsprofil for De små fisk og Sejs Ladeplads i Brassø og Borre Sø

Badevandsprofil for De små fisk og Sejs Ladeplads i Brassø og Borre Sø Badevandsprofil for De små fisk og Sejs Ladeplads i Brassø og Borre Sø Ansvarlig myndighed Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1-3 8600 Silkeborg Tlf: 89 70 15 25 Oplysninger på internettet

Læs mere

Badevandsprofil for Ludvigslyst og Laven i Julsø

Badevandsprofil for Ludvigslyst og Laven i Julsø Badevandsprofil for Ludvigslyst og Laven i Julsø Ansvarlig myndighed Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1-3 8600 Silkeborg Tlf: 89 70 15 25 Oplysninger på internettet www.silkeborgkommune.dk

Læs mere

Næringsstoffer og vådområder Vilsted Sø som eksempel. Proportioner i Vandmiljødebatten IDA 14. Nov Jørgen Bidstrup, Naturstyrelsen Himmerland

Næringsstoffer og vådområder Vilsted Sø som eksempel. Proportioner i Vandmiljødebatten IDA 14. Nov Jørgen Bidstrup, Naturstyrelsen Himmerland Næringsstoffer og vådområder Vilsted Sø som eksempel Proportioner i Vandmiljødebatten IDA 14. Nov. 2016 Jørgen Bidstrup, Naturstyrelsen Himmerland Disposition Generelt om vådområder Vilsted Sø Proportioner

Læs mere

Stilling-Solbjerg Sø ÅRHUS AMT NATUR OG MILJØ

Stilling-Solbjerg Sø ÅRHUS AMT NATUR OG MILJØ Stilling-Solbjerg Sø ÅRHUS AMT NATUR OG MILJØ 1 2 Stilling- Solbjerg Sø Er Stilling-Solbjerg Sø dannet, fordi trolden i Solbjerget blev vred, da menneskene i den lille by neden for bakken ville bygge en

Læs mere

Vandløbsrestaurering der både forbedre natur og vandføring

Vandløbsrestaurering der både forbedre natur og vandføring Vandløbsrestaurering der både forbedre natur og vandføring 4 eksempler fra Næstved Kommune 1. Miniådale - (Åsidebækken 2010) 2. Å med diger - (Jydebækken 2011) 3. Klimasøer - (Stenskoven 2015) 4. Fjernelse

Læs mere

Århus, Viborg og Vejle Amtskommune. Gudenåkomitéen - Rapport nr 2

Århus, Viborg og Vejle Amtskommune. Gudenåkomitéen - Rapport nr 2 KJ Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomitéen - Rapport nr hf'^^m'\- SØER I GUDENÅENS VANDSYSTEM KVIKSØLV I FISK FRA RING SØ. TANGE SØ OG SILKEBORG LANGSØ 1981 RAPPORT FRA GUDENÅKOMITÉEN VEDRØRENDE

Læs mere

Interkalibrering Feltmålinger og prøvetagning til analyse af vandkemi i søer

Interkalibrering Feltmålinger og prøvetagning til analyse af vandkemi i søer Interkalibrering Feltmålinger og prøvetagning til analyse af vandkemi i søer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 14. oktober 2013 Forfatter Liselotte Sander Johansson Institut for

Læs mere

Vandmiljø 2002. Tilførsler til vandmiljøet

Vandmiljø 2002. Tilførsler til vandmiljøet Vandmiljø 2002. Tilstand og udvikling faglig sammenfatning. Af Andersen, J.M. et al. ( 2002). Faglig rapport fra DMU nr. 423. Danmarks Miljøundersøgelser. Hele rapporten er tilgængelig i elektronisk format

Læs mere

Oplandet til søen bærer præg af intensivt dyrket landbrugsjord.

Oplandet til søen bærer præg af intensivt dyrket landbrugsjord. 1 2 3 Geografiske forhold Stranden ved Ulbjerg Klint Stranden ved Tange sø (ved Ans) ligger på den vestlige side af Tange Sø. Badestedet er ca. 50 m bredt og afgrænses af tagrørsbevoksning til begge sider.

Læs mere

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand EU LIFE projekt AGWAPLAN Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand Foto fra af minirenseanlægget foråret 2008. Indløbsrenden med V-overfald ses i baggrunden,

Læs mere

FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM

FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM TORVEGADE 3, 1.TV, 3000 HELSINGØR, TLF 49 21 33 70, jpm@foel.dk, www:foel.dk FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM Vedrørende to småsøer i Himmelev Grusgrav Hermed resultatet af tilsynet foretaget 12. september

Læs mere

Badevandsprofil for Silkeborg Søcamping i Silkeborg Langsø Øst

Badevandsprofil for Silkeborg Søcamping i Silkeborg Langsø Øst Badevandsprofil for Silkeborg Søcamping i Silkeborg Langsø Øst Ansvarlig myndighed Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1-3 8600 Silkeborg Tlf: 89 70 15 25 Oplysninger på internettet www.silkeborgkommune.dk

Læs mere

Bilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg

Bilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg Bilag 1 Forklaring til skemaerne for Oplande Udløb Renseanlæg 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til personækvivalentbelastning (p.e.), arealer, kloakeringsforhold,

Læs mere

Badevandsprofil for Tange Sø Marina i Tange Sø

Badevandsprofil for Tange Sø Marina i Tange Sø Badevandsprofil for Tange Sø Marina i Tange Sø Ansvarlig myndighed Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1-3 8600 Silkeborg Tlf: 89 70 15 25 Oplysninger på internettet www.silkeborgkommune.dk

Læs mere

Limfjorden og vandmiljøproblemer

Limfjorden og vandmiljøproblemer Limfjorden og vandmiljøproblemer DNMARK Annual Meeting 8. oktober 2013 Jørgen Bidstrup, Naturstyrelsen Indhold: Præsentation af Limfjorden Miljøtilstanden af Limfjorden Belastningsopgørelser Vandplanen

Læs mere

FISKEBESTANDE GUDENÅ-SYSTEMETS SØER

FISKEBESTANDE GUDENÅ-SYSTEMETS SØER FISKEBESTANDE GUDENÅ-SYSTEMETS SØER FISKEBESTANDE I GUDENÅ-SYSTEMETS SØER GUDENAKOMITEEN - RAPPORT NR. 18 MARTS 1996 Fiskebestande i Gudenå-systemets søer Indholdsfortegnelse: SIDE 1. INDLEDNING 2 1.1.

Læs mere

Miljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved:

Miljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved: Isefjord. Miljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved: Sidinge Fjord Lammefjord Elverdamså Kornerup Å/Langvad Å Oplande

Læs mere

Sørestaurering i Danmark

Sørestaurering i Danmark Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Faglig rapport fra DMU nr. 636, 27 Sørestaurering i Danmark Del II: Eksempelsamling [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Faglig rapport

Læs mere

Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet

Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet Danmarks Miljøundersøgelser Afdeling for Ferskvandsøkologi 31.marts 2009/Gitte Blicher-Mathiesen Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet N-risikokortlægning

Læs mere

Regionplantillæg nr. 72 Udvidelse af potentielle vådområder med Nørre Enge nord for Viborg Nørresø

Regionplantillæg nr. 72 Udvidelse af potentielle vådområder med Nørre Enge nord for Viborg Nørresø Regionplantillæg nr. 72 Udvidelse af potentielle vådområder med Nørre Enge nord for Viborg Nørresø 1 Indholdsfortegnelse: Indledning side 3 Tilføjelser til Regionplan 200 side 4 Redegørelse side 5 Det

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Naturtilstanden i vandløb og søer

Naturtilstanden i vandløb og søer Naturtilstanden i vandløb og søer Morten Lauge Pedersen AAU Trusler mod naturtilstanden i vandløb og søer Søer: Næringsstoffer Kun 50% af søerne opfylder deres målsætning Vandløb: Udledning af organisk

Læs mere

BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG

BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til arealer, personækvivalentbelastning (p.e.),

Læs mere

Naturgenopretning ved Hostrup Sø

Naturgenopretning ved Hostrup Sø Naturgenopretning ved Hostrup Sø Sammenfatning af hydrologisk forundersøgelse Sammenfatning, 12. maj 2011 Revision : version 2 Revisionsdato : 12-05-2011 Sagsnr. : 100805 Projektleder : OLJE Udarbejdet

Læs mere

Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune

Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune Vandløb I vandplanperiode 2 er følgende vandløb i Hørsholm Kommune målsat: Usserød

Læs mere

Driftsplan for Vejlerne

Driftsplan for Vejlerne Aage V Jensen Naturfond Driftsplan for Vejlerne Bilagsrapporter Bilag 1 - Vandstande og vandmiljø Bilag 2 - Vejlernes naturtilstand og drift indtil 1993 Bilag 3 - Driftsforhold og fugleliv Bilag 4 - Naturgenopretning

Læs mere

Bilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg

Bilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg Bilag 1 Forklaring til skemaerne for Oplande Udløb Renseanlæg 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til personækvivalentbelastning (p.e.), arealer, kloakeringsforhold,

Læs mere

# $ % $ $ #& $ & # ' # ' & # $ &($ $ ( $ $ )!# $& $

# $ % $ $ #& $ & # ' # ' & # $ &($ $ ( $ $ )!# $& $ " # % % # # ' # ' # ( ( )# " ) " ", " - * " - ". % " " * / 0 *+ # 2, *3 4 # % " "/ *1 4 /0' /6 )77*)/8 9 )77)-/6 : 9 ;)777*/ 0)77.. 0 + +7< 17< '=-7 ' > *> " +?. @ *5 #. @ ' -. '* - " '=*777 - ' > *> 8

Læs mere

Bilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg

Bilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg Bilag 1 Forklaring til skemaerne for Oplande Udløb Renseanlæg 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til personækvivalentbelastning (p.e.), arealer, kloakeringsforhold,

Læs mere

Forslag til opnåelse af rene Viborg søer

Forslag til opnåelse af rene Viborg søer Viborg Kommune Forslag til opnåelse af rene Viborg søer - Etablering af nye rensedamme på separatkloakken - Afskæring af separatkloakken - Mekanisk/kemisk rensning af overflade- og søvand - Reduktion af

Læs mere

Vandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard

Vandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard Vandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard Vandplaner for 23 hovedoplande Omfang: målsatte områder - 17 kyststrækninger - 74 fjorde

Læs mere

Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Stiig Markager Aarhus Universitet

Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Stiig Markager Aarhus Universitet Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Aarhus Universitet Den gode danske muld Næringsrig jord Fladt landskab Pålidelig nedbør Den gode danske muld Habor-Bosch processen N 2 + 3 H 2

Læs mere

Kommentarer til NST-udkast om retningslinier til Basisanalyse 2013 i søer

Kommentarer til NST-udkast om retningslinier til Basisanalyse 2013 i søer Kommentarer til NST-udkast om retningslinier til Basisanalyse 2013 i søer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 30. september 2013 Martin Søndergaard og Torben L. Lauridsen Institut

Læs mere

Søerne er levested for mange plante- og dyrarter

Søerne er levested for mange plante- og dyrarter Martin Søndergaard Søernes biodiversitet status, udvikling og trusler Søerne er levested for mange plante- og dyrarter Vertebrater tilknyttet søer Antal arter 50 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 Pattedyr Padder

Læs mere

Bilag 2. Beregningsforudsætninger

Bilag 2. Beregningsforudsætninger Side 1 af 5 Bilag 2. Beregningsforudsætninger I dette bilag er anført en række vejledende værdier til brug ved belastningsberegning i oplandsskemaer for status og plan. For en mere detaljeret vejledning

Læs mere

1 Badevandsprofil: Vedsø September 2015

1 Badevandsprofil: Vedsø September 2015 1 Badevandsprofil: Vedsø September 2015 2 Badevandsprofil: Vedsø September 2015 3 Badevandsprofil: Vedsø September 2015 Geografiske forhold Vedsø Den 1,5 km 2 store sø ligger ca. 7 meter over havets overflade,

Læs mere

1. Planens indhold, hovedformål og forbindelser med andre relevante planer

1. Planens indhold, hovedformål og forbindelser med andre relevante planer - 1. Planens indhold, hovedformål og forbindelser med andre relevante planer Planen skal skabe grundlaget for at Skive Vand A/S kan udføre alle kloakeringsopgaver. Det drejer sig om separering af flere

Læs mere

Rensning af byspildevand vha. alger forår 2012

Rensning af byspildevand vha. alger forår 2012 Rensning af byspildevand vha. alger forår 2012 Under Grønt Center projektet: Algeinnovationscenter Lolland, AIC Malene L Olsen og Marvin Poulsen 1 Indledning: I vinteren 2011 udførte Grønt Center i forbindelse

Læs mere

Spildevandsindsatsen i vandplanerne. Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen. Disposition

Spildevandsindsatsen i vandplanerne. Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen. Disposition Spildevandsindsatsen i vandplanerne Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen Disposition 1. Grundlag for fastlæggelse af spildevandsindsatsen 2. Vandplanernes krav til spildevandsrensning 3. Nye udpegninger 4.

Læs mere

Interkalibrering Sedimentprøvetagning i søer

Interkalibrering Sedimentprøvetagning i søer Interkalibrering Sedimentprøvetagning i søer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato:. december 2012 Liselotte Sander Johansson Martin Søndergaard Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Ansøgning om udledningstilladelse til Gyvsbækken. Separering af Andi, afskæring af spildevand til Marbæk renseanlæg og udledning af overfladevand

Ansøgning om udledningstilladelse til Gyvsbækken. Separering af Andi, afskæring af spildevand til Marbæk renseanlæg og udledning af overfladevand Ansøgning om udledningstilladelse til Gyvsbækken Separering af Andi, afskæring af spildevand til Marbæk renseanlæg og udledning af overfladevand Titel: Ansøgning om udledningstilladelse til Gyvsbækken

Læs mere

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 2. Indhold. Vandområders kvalitet. Vedtaget 27. maj 2014

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 2. Indhold. Vandområders kvalitet. Vedtaget 27. maj 2014 Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 2 Vandområders kvalitet Indhold 1 Oversigt over vandområder... 2 2 Vandplanernes målsætninger og krav... 2 2.1 Miljømål for vandløb... 3 2.2 Miljømål

Læs mere

Lyngby Sø 2014 F I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R AT O R I U M

Lyngby Sø 2014 F I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R AT O R I U M yngby Sø 214 otat udarbejdet for yngby-tårbæk Kommune af Fiskeøkologisk aboratorium, december 214. Konsulenter: Jens eter Müller, Stig ostgaard og Mikkel Stener etersen. F S K Ø K O O S K B O T O U M ndholdsfortegnelse

Læs mere

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord 22. juni 2015 Notat Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord Indledning I notatet søges det klarlagt hvilke modeller og beregningsmetoder der er anvendt til fastsættelse af

Læs mere

Fastlæggelse af baggrundsbidraget af N og P i Danmark

Fastlæggelse af baggrundsbidraget af N og P i Danmark Fastlæggelse af baggrundsbidraget af N og P i Danmark formål: At udvikle et standardiseret koncept i GIS til regionale årlige beregninger af baggrundstabet af kvælstof og fosfor til overfladevand i Danmark.

Læs mere

AFGØRELSE i sag om genoptagelse af sag om biomanipulation i Sjælsø

AFGØRELSE i sag om genoptagelse af sag om biomanipulation i Sjælsø Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 8. juli 2014 J.nr.: NMK-510-00590 Ref.: PCH/CASRI/LOREH-NMKN AFGØRELSE i sag om genoptagelse af sag om biomanipulation i

Læs mere

Søerne i De Vestlige Vejler

Søerne i De Vestlige Vejler Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Søerne i De Vestlige Vejler Faglig rapport fra DMU, nr. 572 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Søerne i De Vestlige Vejler Faglig rapport

Læs mere

Teknik og Miljø Natur. Miljøstyrelsen Dato: 5. juni 2014

Teknik og Miljø Natur. Miljøstyrelsen Dato: 5. juni 2014 Miljøstyrelsen mst@mst.dk Teknik og Miljø Natur Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76292929 Telefax: 76292010 horsens.kommune@horsens.dk www.horsenskommune.dk Sagsnr.: 09.02.15-K02-1-14 MST-1270-00615

Læs mere

Landbrugets udvikling - status og udvikling

Landbrugets udvikling - status og udvikling Landbrugets udvikling - status og udvikling Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 26 Landbrugsdata status og udvikling

Læs mere

Dato: 5. februar Redegørelse og retningslinjer i kapitlet om vand er fastsat i medfør af planlovens 11e, stk. 1 nr. 4 og 5.

Dato: 5. februar Redegørelse og retningslinjer i kapitlet om vand er fastsat i medfør af planlovens 11e, stk. 1 nr. 4 og 5. Dato: 5. februar 2017 qweqwe 7.2.6) Al ny og forøget spildevandsudledning til stillestående vandområder skal så vidt muligt undgås. 7.2.7) Vandplanen identificerer et antal overløb af opspædet spildevand

Læs mere

Usserød Å projektet 1995-2002

Usserød Å projektet 1995-2002 Usserød Å projektet 1995-2002 I perioden 1995-2002 har Frederiksborg Amt og Hørsholm, Birkerød og Karlebo kommuner gennemført en række tiltag i Usserød Å for at forbedre åens tilstand. Opgaven er blevet

Læs mere

Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10

Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10 Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10 1.1 Fosfor til overfladevand - vandløb, søer og kystvande Hovedparten af fosfortab fra landbrugsarealer sker fra kuperede marker i omdrift langs

Læs mere

Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden

Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden 2005-2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. april 2014 30. april 2014 Søren

Læs mere

B4: Arealændringer i risikoområder

B4: Arealændringer i risikoområder Kortlægning af risikoarealer for fosfortab i Danmark B4: Arealændringer i risikoområder Foto: Martin Søndergaard Foto: Sten Porse Søer er økosystemer, der naturligt tilbageholder næringsstoffer (fosfor

Læs mere

Ofte stillede spørgsmål om alger i Thorsø

Ofte stillede spørgsmål om alger i Thorsø 17. juni 2016 Ofte stillede spørgsmål om alger i Thorsø 1. Hvorfor er der så mange alger i Thorsø? Thorsø har siden 2010 været plaget af massive algeropblomstringer hvert forår/sommer. Algerne har ført

Læs mere

Overfladevandsindvinding i Tissø løsning af en kompliceret udfordring med en holistisk tilgang

Overfladevandsindvinding i Tissø løsning af en kompliceret udfordring med en holistisk tilgang 1 Overfladevandsindvinding i Tissø løsning af en kompliceret udfordring med en holistisk tilgang Facts Udfordringer og "løsninger" vandbehov Udfordringer og "løsninger" vandkvalitet Anders Refsgaard, COWI.

Læs mere

Status for afstrømningsdata fra 2005 som benyttes i det Marine Modelkompleks.

Status for afstrømningsdata fra 2005 som benyttes i det Marine Modelkompleks. Status for afstrømningsdata fra 5 som benyttes i det Marine Modelkompleks. Lars Storm Jørgen Bendtsen Danmarks Miljøundersøgelser Status for afstrømningsdata fra 5 som benyttes i det Marine Modelkompleks.

Læs mere

Titel: Hydrometriske stationer, Korrelationsberegning, QQ-station

Titel: Hydrometriske stationer, Korrelationsberegning, QQ-station Titel: Hydrometriske stationer, Korrelationsberegning, QQ-station Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfatter: Niels Bering Ovesen TA henvisninger TA. nr.: B07 Version: 1.0 Oprettet: Gyldig fra: 01.01.2016

Læs mere

Statusredegørelse for en forbedret spildevandsrensning i det åbne land

Statusredegørelse for en forbedret spildevandsrensning i det åbne land Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 64 Offentligt Notat Vand J.nr. 439-00006 Ref. KDL Den 3. november 2006 Statusredegørelse for en forbedret spildevandsrensning i det åbne land Baggrund

Læs mere

At sikre at borgeren oplever forsyningssikkerhed, god service og rådgivning.

At sikre at borgeren oplever forsyningssikkerhed, god service og rådgivning. Niveau 1 Overordnet målsætning for spildevandsplanen. At sikre at borgeren oplever forsyningssikkerhed, god service og rådgivning. At håndtere og behandle spildevand og regnvand i kommunen på en stabil,

Læs mere

National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler

National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler Kortleverancer Anker Lajer Højberg, Jørgen Windolf, Christen Duus Børgesen, Lars Troldborg, Henrik Tornbjerg, Gitte Blicher-Mathiesen,

Læs mere

TEKNIK & MILJØ I MILJØ OG KLIMA 1

TEKNIK & MILJØ I MILJØ OG KLIMA 1 TEKNIK & MILJØ I MILJØ OG KLIMA 1 2 TEKNIK & MILJØ I SPILDEVAND Spildevandsrensning i det åbne land hjælper! Spildevandsrensning i det åbne land er dyrt, men hjælper på tilstanden i vandløb og søer. Det

Læs mere

Bassiner og effektiv fosforfjernelse. Sara Egemose, Biologisk Institut, SDU

Bassiner og effektiv fosforfjernelse. Sara Egemose, Biologisk Institut, SDU Bassiner og effektiv fosforfjernelse Sara Egemose, Biologisk Institut, SDU Hvorfor fokusere på bassiner og fosfor (P)? P er ofte begrænsende for algevæksten i søer og fjorde I forbindelse med sørestaurering

Læs mere

Driftberetning. Damsholte Renseanlæg. Damsholte Renseanlæg Sivvej 4 4780 Stege

Driftberetning. Damsholte Renseanlæg. Damsholte Renseanlæg Sivvej 4 4780 Stege Damsholte Renseanlæg 00 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den. maj 000, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse.

Læs mere

Tilladelse til nedsivning og udledning af overfladevand fra Dømmestrupvej.

Tilladelse til nedsivning og udledning af overfladevand fra Dømmestrupvej. Tilladelse til nedsivning og udledning af overfladevand fra Dømmestrupvej. Resumé Faaborg-Midtfyn Kommune meddeler tilladelse til udledning af overfladevand fra ny offentlig regnvandskloak til Kohaverenden,

Læs mere