Dansk Økonomi, forår 2018

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dansk Økonomi, forår 2018"

Transkript

1 Baggrundsnotat til Offentlige Finanser Dansk Økonomi, forår 2018 Formandskabet

2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Udvikling i de offentlige finanser til Sammenligning af skøn for de offentlige finanser med regeringen Ændringer i skøn for de offentlige indtægter og udgifter Den strukturelle offentlige saldo efter budgetlovens metode Finanseffekter Bilag 1 Hovedposterne på den faktiske saldo

3 1 Indledning Dette notat dokumenterer fremskrivningen af de offentlige finanser, som er præsenteret i afsnit I.4 i Dansk Økonomi, forår Den makroøkonomiske fremskrivning, der ligger bag fremskrivningen af de offentlige finanser, fremgår af afsnit I.2 i Dansk Økonomi, forår 2018 og er nærmere dokumenteret i Baggrundsnotat til konjunkturvurdering, Dansk Økonomi, forår Afsnit 2 indeholder en beskrivelse af udviklingen i de offentlige finanser frem mod I afsnit 3 sammenlignes formandskabets skøn for den offentlige saldo med regeringens skøn fra et Konvergensprogram 2018, april I afsnit 4 sammenlignes skønnet over indtægter og udgifter frem til 2019 i Dansk Økonomi, forår 2018 med de tilsvarende skøn fra Dansk Økonomi, efterår 2017, og de væsentligste forskelle begrundes. I afsnit 5 beskrives udviklingen i den strukturelle saldo fra 2014 til Afsnit 6 gennemgår finanspolitikkens bidrag til den økonomiske aktivitet (de såkaldte finanseffekter)

4 2 Udvikling i de offentlige finanser til 2025 Skønnene for de offentlige finanser tager udgangspunkt i konjunkturprognosen samt forudsætninger om den vedtagne finanspolitik, samt finansloven for 2018, den vedtagne skattelovgivning og politiske aftaler, jf. boks 1. Boks 1 Fremskrivningsprincipper Fremskrivningen af de offentlige finanser tager udgangspunkt i vedtagen politik. Det vil i praksis sige, at der indarbejdes den gældende lovgivning på skatteområdet, udgiftslofter og overførselssatser. Derudover indarbejdes indgående politiske aftaler også selvom de endnu ikke er udmøntet i lov samt forslaget til finanslov. Centrale forudsætninger: I 2018 følger den nominelle vækst i det offentlige forbrug regeringens skøn fra Danmarks Konvergensprogram 2018, april Den nominelle vækst afspejler finansloven for 2018 og budgetterne for kommuner og regioner. Det offentlige forbrug er fastlagt med afsæt i udgiftslofterne for Fra 2022 og frem forudsættes det offentlige forbrug at følge et demografi- og velstandsreguleret forløb, hvilket indebærer en vækstrate på godt 1 pct. årligt for I 2018 forudsættes de offentlige investeringer at følge regeringens skøn fra Danmarks Konvergensprogram 2018, april Niveauet for investeringerne i 2018 følger således finansloven for 2018 og økonomiaftalerne med kommuner og regioner. Fra 2019 følger investeringerne et beregningsteknisk forløb, hvor det reale K/Y-forhold holdes omtrent konstant. Indkomstoverførslerne fremskrives med afsæt i de gældende regler vedtaget af folketinget. Det indebærer blandt andet, at en række overførselsindkomster mindrereguleres i forhold til satsreguleringsprocenten i perioden frem til 2023 som følge af skattereformen fra Provenuet fra skatter og afgifter fremskrives med udgangspunkt i de lovbestemte satser. Det forudsættes således, at nominalprincippet for en række punktafgifter fastholdes også efter Der er indarbejdet konsekvenserne af indgåede politiske aftaler, der endnu ikke er vedtaget ved lovgivning. Det gælder dog ikke aftalen om Aftale om fokusering af DR og afskaffelse af medielicensen, marts 2018, da denne forventes at blive en del af en større aftale om medieområdet. Konsekvenserne af den nye ferielov er heller ikke indarbejdet. Der var overskud på de offentlige finanser i Det var første gang siden 2008, at der var overskud på de offentlige finanser, når der ses bort fra 2014, hvor store engangsindtægter fra omlægning af kapitalpensioner gjorde, at der var overskud. Det vurderes dog, at overskuddet er midlertidigt, da det er drevet af, at indtægterne fra pensionsafkastbeskatning, selskabsskat og aktieindkomst alle var højere end normalt

5 Det er forudsat at disse særligt volatile skatteindtægter vil blive lavere i de kommende år, således at overskuddet i 2017 igen bliver vendt til et underskud i Fra 2017 til 2025 ventes en vækst i nominelt BNP, der er højere end den ventede fremgang i det offentlige forbrug og de offentlige udgifter til indkomstoverførsler. Derved sker der et gradvist fald i de offentlige udgifters andel af BNP, jf. tabel 1. Indtægterne ventes at falde forholdsvist meget fra 2017 til 2018, da de midlertidige indtægter falder bort. Frem mod 2025 vurderes indtægterne at udgøre en svagt vigende andel af BNP. Samlet set ventes en gradvis forbedring af den offentlige saldo, og fra 2021 ventes der overskud på den offentlige saldo. I 2025 ventes et overskud på den offentlige saldo på 0,1 pct. af BNP. For en oversigt over de offentlige indtægter og udgifter i mia. kr. se bilag 1. Faldet i indtægterne drives primært af personskatterne, der skønnes gradvist at falde fra 25,3 pct. af BNP i 2017 til 24,6 pct. i Personskatter trækkes op af, at lønkvoten forventes at nå op på sit historiske gennemsnit for perioden frem mod I modsat retning trækker en forventet stigning i renterne, der øger rentefradraget og bidrager til et fald i provenuet fra personskatterne. På kort sigt er rentestigningen moderat og øger kun rentefradraget i takt med, at husholdningerne optager nye lån til en højere rente eller der sker rentetilpasninger på de eksisterende realkreditlån. Frem mod 2025 begynder rentefradraget imidlertid at stige væsentligt hurtigere end husholdningernes indtægter, og mindsker personskatterne som andel af BNP. Nordsøprovenuet forventes at forblive på et forholdsvist lavt niveau i de kommende år, blandt andet som følge af genopbygningen af Thyra feltet. I takt med, at oliepriserne ventes at stige og produktionen igen øges efter at Thyra feltet er genopbygget ventes et stigende provenu fra Nordsøbeskatningen frem mod Indtægterne fra afgifter falder svagt frem mod Det skal blandt andet ses i lyset af, at registreringsafgiften er nedsat. På kort sigt vurderes det, at et højt bilsalg som følge af udskydelse fra 2017 til 2018 medfører, at provenuet fra registreringsafgiften er nogenlunde konstant, men frem mod 2025 ventes det, at provenuet normaliseres. Momsprovenuet vurderes at stige lidt frem mod 2025, primært drevet af, at det private forbrug udgør en stigende andel af BNP, men det forøgede provenu fra moms opvejes at et lidt mindre provenu fra andre punktafgifter

6 Tabel 1 Offentlige indtægter, udgifter og saldo Personskatter a) 25,3 25,3 25,2 24,9 24,9 24,6 Selskabsskat ekskl. Nordsø 2,9 2,8 2,6 2,5 2,4 2,3 Pensionsafkastbeskatning 1,5 0,4 0,6 0,8 0,9 1,0 Nordsøindtægter 0,2 0,2 0,1 0,1 0,2 0,4 Afgifter mv. b) 16,1 16,2 16,1 16,1 16,0 15,9 Øvrige indtægter 5,0 4,8 4,8 4,9 5,0 4,9 Indtægter i alt c) 51,0 49,7 49,4 49,3 49,3 49,1 Offentligt forbrug 25,0 25,1 24,9 24,9 24,7 24,8 Offentlige investeringer d) 3,4 3,4 3,4 3,3 3,3 3,2 Indkomstoverførsler 16,5 16,5 16,2 16,1 16,1 15,9 Øvrige udgifter 5,0 5,2 5,2 5,1 4,8 4,7 Udgifter i alt c) 49,9 50,2 49,7 49,4 48,8 48,7 Primær saldo 1,2-0,6-0,3-0,1 0,5 0,4 Nettorenteindtægter -0,2-0,3-0,2-0,1-0,2-0,3 Offentlig saldo 1,0-0,9-0,5-0,2 0,3 0,1 Strukturel offentlig saldo e) -0,7-0,9-0,3-0,3 0,0 0,1 a) Personskatter omfatter kildeskatter herunder ejendomsværdiskat, arbejdsmarkedsbidrag, husholdningernes vægtafgift og andre personlige indkomstskatter, som omfatter beskatning af kapitalpension. b) Posten omfatter blandt andet grundskyld. c) Indtægter og udgifter i alt er ekskl. renter. Kilde: Danmarks Statistik, ADAM s databank og egne beregninger. De offentlige udgifter vurderes, som nævnt, at vokse lidt langsommere end BNP frem mod Det er særligt overførselsindkomsterne, der forventes at stige langsommere end BNP. Det skyldes dels, at mange indkomstoverførsler mindrereguleres frem til 2023 som følge af skattereformen fra 2012, dels at tilbagetrækningsalderen gradvist øges som følge af Tilbagetrækningsreformen. Det offentlige forbrug ventes at udgøre en faldende andel af BNP frem mod 2021, da de foreslåede udgiftslofter stiger i langsommere tempo, end BNP ventes at gøre. Fra 2022 til 2025 er det lagt til grund, at de offentlige udgifter vil følge et demografi- og velstandskorrigeret forløb, og det offentlige forbrug stiger som et resultat heraf i nogenlunde samme takt som BNP fra De offentlige investeringer stiger i underkanten af BNP udviklingen frem mod 2025, og udgør en lidt mindre andel af BNP i De øvrige offentlige udgifter bliver i årene 2018 til 2020 holdt oppe af engangsforhold. I 2018 er det muligt at få tilbagebetalt efterlønsbidrag, mens der i 2019 og 2020 ventes - 6 -

7 at blive udbetalt for meget opkrævet ejendomsskat. Fra 2021 falder disse engangsforhold bort, og øvrige udgifter falder som andel af BNP og udgør en nogenlunde konstant andel frem mod

8 3 Sammenligning af skøn for de offentlige finanser med regeringen Den offentlige saldo vurderes at være bedre frem mod 2021 end vurderet af regeringen i Danmarks Konvergensprogram 2018, april 2018, jf. tabel 2. Den bedre saldo skyldes, at indtægterne vurderes højere i alle år, mens udgifterne også er højere som andel af BNP, men dog mindre end det er tilfældet for indtægterne. Frem mod 2025 ventes forskellene i den offentlige saldo at blive indsnævret. Tabel 2: Den offentlige saldo Pct. af BNP Dansk Økonomi, forår 2018 Offentlig saldo -0,9-0,5-0,2 0,3 0,1 Nettorenter -0,3-0,2-0,1-0,2-0,3 Indtægter i alt 49,7 49,4 49,3 49,3 49,1 Udgifter i alt 50,2 49,7 49,4 48,8 48,7 Danmarks Konvergensprogram 2018 Offentlig saldo -0,7-0,7-0,7-0,6 0,0 Nettorenter -0,3-0,2-0,2-0,2-0,3 Indtægter i alt 49,1 48,5 48,1 47,8 48,9 Udgifter i alt 49,6 49,1 48,6 48,2 48,6 Forskel Offentlig saldo -0,1 0,2 0,4 0,9 0,1 Nettorenter 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Indtægter i alt 0,5 0,8 1,2 1,5 0,2 Udgifter i alt 0,7 0,6 0,8 0,6 0,1 Kilde: Danmarks Konvergensprogram 2018 og Dansk Økonomi, forår Som følge afrunding kan forskellen mellem de to fremskrivninger ikke nødvendigvis findes ved at trække tallene i den øverste del af tabellen fra hinanden. I 2025 vurderes i nærværende prognose, at saldoen vil udvise et overskud på ca. 0,1 pct. af BNP, mens regeringen fremskrivning afspejler den mellemfristede målsætning om strukturel balance i I Finansministeriets fremskrivninger tilpasses de samlede udgifter således, at der netop er balance i Forskellen på den primære saldo i 2025 dækker over at både de offentlige indtægter og udgifter er lidt højere som andel af BNP. På den korte bane er indtægterne fra direkte skatter noget højere i indeværende prognose end i regeringens konvergensprogram, jf. tabel 3. Det er særligt provenuet fra pensionsafkastskatten, der er højere end skønnet af regeringen frem mod Derimod skønnes pensionsafkastskatten at lidt lavere end vurderet af i konvergensprogrammet i Det skyldes, at der i nærværende beregning af provenuet i 2025 er taget udgangspunkt i renteniveauet i 2025, hvor det i såvel denne prognose som konvergens programmet er forudsat, at renten vil stige yderligere efter Finansministeriet tager i deres vurdering af provenuet fra pensionsafkastskatten udgangspunkt i den højere - 8 -

9 langsigtede rente, og vurderer derfor, at provenuet vil være højere i 2025, end det forudsatte renteniveau i 2025 tilsiger. Fremskrivningen af pensionsafkastskatten er forbundet med endog meget stor usikkerhed og provenuet kan afvige væsentligt fra såvel nærværende som konvergens programmets vurderinger. Forskellen i indtægten fra kildeskatter i 2025 er mindre end det var tilfældet tidligere. Det hænger blandt andet sammen med, at skatteværdien af rentefradraget er genberegnet i denne fremskrivning, hvilket har reduceret provenuet fra skatten af skattepligtig indkomst. Tabel 3: Offentlige indtægter Pct. af BNP Dansk Økonomi, forår 2018 Indtægter i alt 49,7 49,4 49,3 49,3 49,1 Direkte skatter, heraf 28,8 28,7 28,4 28,5 28,3 Kildeskatter 20,1 19,9 19,6 19,6 19,4 Pensionsafkastskat 0,4 0,6 0,8 0,9 1,0 Øvrige 8,3 8,2 8,0 8,1 8,0 Afgifter 16,2 16,1 16,1 16,0 15,9 Andre skatter 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 Øvrige indtægter 4,5 4,4 4,6 4,6 4,7 Danmarks Konvergensprogram 2018 Indtægter i alt 49,1 48,5 48,1 47,8 48,9 Direkte skatter, heraf 28,4 28,0 27,7 27,6 28,3 Kildeskatter 19,9 19,8 19,5 19,4 19,2 Pensionsafkastskat 0,2 0,2 0,3 0,3 1,2 Øvrige 8,3 8,0 8,0 7,9 7,9 Afgifter 16,1 16,0 15,9 15,7 15,9 Andre skatter 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 Øvrige indtægter 4,4 4,3 4,3 4,4 4,5 Forskel Indtægter i alt 0,5 0,8 1,2 1,5 0,2 Direkte skatter, heraf 0,4 0,6 0,7 1,0 0,0 Kildeskatter 0,1 0,1 0,1 0,2 0,1 Pensionsafkastskat 0,2 0,4 0,5 0,5-0,2 Øvrige 0,1 0,2 0,1 0,2 0,1 Afgifter 0,1 0,1 0,2 0,3 0,0 Andre skatter 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Øvrige indtægter 0,1 0,1 0,3 0,2 0,2 Kilde: Danmarks Konvergensprogram 2018, april 2018 og Dansk Økonomi, forår Som følge afrunding kan forskellen mellem de to fremskrivninger ikke nødvendigvis findes ved at trække tallene i den øverste del af tabellen fra hinanden. I 2025 er der kun mindre forskelle på de øvrige indtægtsposter

10 I 2018 vurderes det i indeværende prognose, at udgifterne vil være noget højere end det vurderes i konvergensprogrammet. Det er særligt udgifterne knyttet til offentligt forbrug og indkomstoverførsler, der er højere, jf. tabel 4. Det skyldes hovedsageligt, at vurderingen af disse to poster i kroner er forholdsvis ens. Men der er en forskellig vurdering af inflationen i dansk økonomi i Derfor stiger BNP mindre i indeværende prognose end det er tilfældet i konvergensprogrammet forskellen i udgifterne som andel af BNP er således primært en BNP effekt, da udgiftsniveauet er låst fast, mens nævneren falder. Tabel 4 Offentlige udgifter Pct. af BNP Dansk Økonomi, forår 2018 Udgifter i alt 50,2 49,7 49,4 48,8 48,7 Offentligt forbrug 25,1 24,9 24,9 24,7 24,8 Offentlige investeringer 3,4 3,4 3,3 3,3 3,2 Indkomstoverførsler 16,5 16,2 16,1 16,1 15,9 Subsidier 1,7 1,6 1,6 1,6 1,6 Øvrige udgifter 3,5 3,5 3,5 3,2 3,2 Danmarks Konvergensprogram 2018 Udgifter i alt 49,6 49,1 48,6 48,2 48,6 Offentligt forbrug 24,8 24,5 24,5 24,4 24,2 Offentlige investeringer 3,4 3,3 3,4 3,5 3,5 Indkomstoverførsler 16,2 15,9 15,7 15,6 15,7 Subsidier 1,7 1,6 1,6 1,5 1,3 Øvrige udgifter 3,4 3,7 3,4 3,2 3,9 Forskel Udgifter i alt 0,7 0,6 0,8 0,6 0,1 Offentligt forbrug 0,3 0,4 0,4 0,4 0,7 Offentlige investeringer 0,0 0,0-0,1-0,3-0,2 Indkomstoverførsler 0,3 0,3 0,4 0,5 0,2 Subsidier 0,0 0,0 0,0 0,0 0,2 Øvrige udgifter 0,1-0,1 0,1 0,0-0,8 Kilde: Opdateret 2025-forløb, august 2017 og egne beregninger. I Dansk Økonomi, forår 2018, fremskrives de offentlige forbrugsudgifter i lighed med tidligere i overensstemmelse med udgiftslofterne i de år, hvor disse foreligger (dvs. frem til 2021), mens fremskrivningen derefter (dvs. fra ) tager udgangspunkt i en beregningsteknisk antagelse om, at forbrugsvæksten følger et demografi- og velstandskorrigeret forløb svarende til en vækstrate på ca. 1,1 pct. fra Regeringen har i modsætning hertil i Danmarks Konvergensprogram, 2018 april fremskrevet det offentlige forbrug i hele perioden med en årlig vækstrate på i

11 gennemsnit 0,4 pct. Til gengæld har regeringen indarbejdet en reserve til andre prioriteringer, som gradvist øges, under øvrige udgifter. De forskellige fremskrivningsmetoder indebærer, at der opstår en stigende forskel på det samlede offentlige forbrug som andel af BNP frem mod I 2025 er forskellen nået op på 0,7 pct. af BNP. Omvendt stiger øvrige udgifter stort set tilsvarende mere i regeringens fremskrivning, sådan at denne post i regeringens fremskrivning er 0,8 pct. af BNP højere end i Dansk Økonomi, forår Langt hovedparten af denne forskel kan tilskrives den lavere forbrugsvækst. Overførselsindkomsterne ventes både i nærværende prognose og i konvergensprogrammet at udgøre en vigende andel af BNP frem mod Det skyldes blandt andet Tilbagetrækningsreformen, der øger tilbagetrækningsalderen og derved begrænser stigningen i antallet af modtagere af overførselsindkomster. Hertil kommer skattereformen fra 2012, der indebærer en mindreregulering af en række overførselsindkomster frem til Der er en forskel i vurderingen af de samlede udgifter til subsidier i Det skyldes primært, at der er en forskel i fremskrivningen af udgifterne til PSO subsider fra 2022 til I forbindelse med det seneste konvergensprogram fremskriver regeringen udgifterne til PSO subsider med udgangspunkt i Energistyrelsens prognose for udgifterne, mens det i nærværende fremskrivning er valgt at fastholde det hidtidige fremskrivningsprincip, der er at fremskrive udgiftsniveauet i 2021 med udviklingen i BNP frem til

12 4 Ændringer i skøn for de offentlige indtægter og udgifter Vurderingen af den offentlige saldo er forbedret med ca. 40 mia. kr. i 2017, mens den er svækket med 16 mia. kr. i 2018 og med 12 mia. kr. i 2019, jf. tabel 5. Den store justeringen i saldoen i 2017 vurderes hovedsageligt at skyldes midlertidige forhold. Det forventes ikke at den store revision vil påvirke den offentlige saldo væsentligt fremadrettet. Som det fremgår af tabel 5 er det især skønnet for pensionsafkastskatten, der er ændret. Der var væsentligt større indtægter fra pensionsafkastskatten i 2017 end skønnet, derimod vurderes indtægterne nu at blive lavere i 2018 og Det skal ses i sammenhæng med, at det ventes renten vil stige i prognoseperioden og afkast på de internationale aktiemarkeder har været behersket i den forløbne del af Selskabskatten gav også et uventet stort provenu i 2017, men det forventes, at dette høje provenu var midlertidigt, således at selskabsskatten vil give stort set det samme provenu i 2019 som det var skønnet i Dansk Økonomi, efterår Personskatterne var også højere end ventet i 2017, men det var primært trukket af aktieindkomstbeskatningen. Det er i nærværende prognose forudsat, at det høje provenu fra aktieindkomstbeskatningen gradvist normaliseres. Samtidigt er der gennemført skattelettelser i februar, hvilket reducerer provenuet fra personskatterne i 2018 og 2019, hvilket sammen med et lidt lavere skøn for den samlede lønsum er hovedårsagen til, at provenuet fra personskatterne er reduceret i 2018 og Momsprovenuet skønnes at blive lidt lavere end vurderet i efteråret, hvilket skal ses i sammenhæng med, at inflationen nu vurderes at blive lavere. Det reducerer skønnet for det nominelle private forbrug i 2018 og 2019, hvilket mindsker momsprovenuet fra forbrug. Det skønnede provenu fra registreringsafgiften blev lidt højere i 2017 end skønnet i Dansk Økonomi, efterår Provenuet fra registreringsafgiften ventes nu at blive lidt lavere i 2018, hvilket hænger sammen med sænkelsen af registreringsafgifterne i Det opvejes på kort sigt delvist af et forventet højt bilsalg, der blandt andet skyldes en vis forskydning af det samlede bilsalg fra 2017 til I 2019 ventes bilsalget at blive normaliseret og derfor slår nedsættelsen af registreringsafgiften fuldt igennem fra Det offentlige forbrug blev lidt lavere end skønnet i 2017, mens udgifterne i 2018 nu afspejler de vedtagne udgiftslofter, der er nedsat som følge af den vedtagne finanslov for 2018 og aftalen om lavere skat på arbejde og pensionsindbetalinger fra februar. For 2019 er udgiftslofterne også nedjusteret samtidigt skønnes nu et lidt lavere prisniveau i 2019, end det var tilfældet i efteråret

13 Indkomstoverførslerne er nedjusteret i forhold til Dansk Økonomi, efterår 2017, men det skyldes primært, at Danmarks Statistik har ændret deres opgørelse af indkomstoverførslerne i nationalregnskabet, hvor en del af nu er flyttet til øvrige offentlige udgifter. Ses der bort fra denne ændring er der en mindre opjustering af de samlede udgifter til indkomstoverførsler i alle år. Tabel 5: Ændring i skøn for de offentlige indtægter, udgifter og saldo Niveau Ændringer Mia. kr Nordsø-indtægter 4,4 0,5 0,8 0,2 Selskabsskatter (ekskl. Nordsø) 63,2 5,1 1,6 0,1 Pensionsafkastskat 31,5 13,1-8,2-6,3 Arbejdsmarkedsbidrag 94,7 1,0-0,2-0,2 Personskatter mv. 449,0 6,9-6,2-6,3 Moms 204,8 1,3-0,5 0,0 Registreringsafgift 20,0 0,2-0,6-1,0 Punktafgifter 72,0-3,3-3,3-2,1 Øvrige skatter og afgifter 155,2 4,6 0,8-4,0 Offentlige primære indtægter i alt 1094,9 29,4-15,6-19,6 Offentligt forbrug 535,9-2,4-1,1-2,6 Offentlige investeringer 73,6-1,4-0,9-2,2 Indkomstoverførsler 353,4-5,6-2,4-4,3 Subsidier (dansk finansieret) 39,1-0,6-1,0 0,6 Øvrige udgifter 67,7 2,2 3,0 1,3 Offentlige primære udgifter i alt 1069,6-7,8-2,4-7,3 Offentlige primære saldo 25,2 37,1-13,2-12,3 Nettorenteindtægter i off. sektor -3,8 2,9-2,8 0,3 Offentlige saldo, i alt 21,5 40,1-16,1-12,0 Kilde: Dansk Økonomi, forår 2017 og Dansk Økonomi, efterår

14 5 Den strukturelle offentlige saldo efter budgetlovens metode Den strukturelle saldo på budgetlovens metode har udvist et underskud på over ½ pct. af BNP i hele perioden fra 2014 til 2018, jf. tabel 6. Det er højere end den grænse, der er gældende i budgetloven ved fremsættelsen af forslaget til finanslov for det efterfølgende år. Fra 2019 og frem vurderes det, at det strukturelle underskud vil bevæge sig under ½ pct. grænsen i budgetloven. Tabel 6: Den strukturelle saldo Dansk Økonomi, Forår ,1-1,4-1,2-0,7-0,9-0,3-0,3 0,0 KP18-0,8-0,4 0,0-0,1-0,2-0,1-0,1 0,1 Forskel -1,3-1,1-1,1-0,6-0,7-0,2-0,2-0,2 Bidrag til forskel: - Konjunkturbidrag -0,5-0,4-0,3-0,2 - Nordsøindtægter -0,3-0,3-0,4-0,3-0,1-0,1 0,1 0,1 - Skatteafskrivninger -0,2-0,2-0,2-0,1-0,1 0,0 0,0 0,0 - PAL-indtægter -0,1-0,2-0,2-0,2-0,2-0,2-0,2-0,2 - Andet -0,1 0,0-0,1 0,1-0,3 0,0-0,1 0,0 Anm.: Posten Konjunturbidrag dækker over forskelle i strukturel beskæftigelse og outputgab i de historiske år. I fremskrivningen vil forskelle på denne post også give sig udslag i en forskellig vurdering af den faktiske saldo. Andet dækker en lang række poster, herunder de offentlige renteudgifter, kapitaloverførsler mv. Kilde: Danmarks Konvergensprogram 2018, april og Dansk Økonomi, forår Der er betydelige forskelle på formandskabets og Finansministeriets vurdering af den strukturelle saldo i alle årene , jf. tabel 6. Det skyldes dels, at der er en vis forskel i vurderingen af beskæftigelsesgab og outputgab, der vejes sammen til et konjunkturgab i de historiske år. Finansministeriet vurderer, at den strukturelle beskæftigelse i de historiske år er noget højere, end det er vurderet i nærværende prognose. Det indebærer, at der bliver forskel på, hvor meget den faktiske saldo skal korrigeres for bidrag fra konjunkturudsving. I beregningen af den strukturelle saldo korrigeres den fatiske saldo yderligere for en række midlertidige forhold, der påvirker de offentlige finanser, men som ikke er direkte korreleret med konjunktursituationen. Det drejer sig blandt andet om udsving i selskabsskatten, nordsøindtægterne og pensionsafkastskatten. Hertil kommer, at der korrigeres for visse engangsforhold som f.eks. udbetalinger af indbetalte efterlønsbidrag i 2012 og 2018 og de ekstraordinære indtægter fra omlægninger af pensioner fra kapitalpension til alderspension i Det er forbundet med betydelig usikkerhed, at opgøre de strukturelle niveau for disse indtægter og udgifter, og det indebærer en række metodemæssige valg, som giver

15 forskelle mellem Finansministeriets og De Økonomiske Råds sekretariats opgørelse af den strukturelle saldo. Der er en store forskelle mellem De Økonomiske Råds Sekretariat og Finansministeriets vurderinger af særligt nordsøindtægterne, skatterestancer og pensionsafkastskatten. Det Økonomiske Råds Sekretariat beregner nordsøindtægterne med udgangspunkt i et 7-års glidende gennemsnit af Danmarks Statistiks opgørelse af indtægterne historisk og det seneste skøn for indtægter fremadrettet. Denne metode anvendes i hele perioden 2000 til 2025, hvor De Økonomiske Råds sekretariat beregner den strukturelle saldo. Finansministeriets metode er at anvende et 7-års glidende gennemsnit af Danmarks Statistiks opgørelse af indtægterne fra Nordsøen frem til ca I perioden fra 2010 til 2017 er Finansministeriets strukturelle indtægter ca. 40 mia. kr. højere end Danmarks Statistik opgørelse. Dette indebærer, at der aktuelt er betydelige forskelle mellem nærværende opgørelse og opgørelsen i konvergensprogrammet af det strukturelle provenu fra nordsøbeskatningen i perioden fra 2010 til 2017, mens der kun er mindre forskelle fra 2018 og frem. Der sker løbende afskrivninger af tab af skatterestancer. Det skyldes, at nogle af de pålignede skatter aldrig bliver betalt, fordi nogle virksomheder går konkurs og nogle personer har så lav en betalingsevne, at de ikke kan betale en skattegæld. Disse skatter afskrives løbende, og Danmarks Statistik anfører dem i deres opgørelse af de offentlige finanser som en kapitaloverførsel fra den offentlige sektor til den private sektor i takt med de afskrives. I årene fra 2013 til 2016 steg disse skatteafskrivninger imidlertid væsentligt i forhold til det historiske niveau, hvilket blandt andet hang sammen med problemer med det nye indkrævningssystem EFI. De Økonomiske Råds Sekretariat opgør det strukturelle niveau for skatteafskrivningerne med udgangspunkt i et 7-års glidende gennemsnit af Danmarks Statistiks opgørelser. De Økonomiske Råds Sekretariat tager i denne beregning alle skatteafskrivningerne med også selvom de har været ekstraordinært høje de seneste år blandt andet som følge af styringsmæssige udfordringer i SKAT. Der er mange tidligere eksempler på at den faktiske saldo er svækket afledt af styringsmæssige vanskelige i den offentlige sektor. Det kan for eksempel være overskridelser af mål for offentlige investeringer og offentlige forbrugsudgifter. Den strukturelle saldo er imidlertid aldrig blevet korrigeret for disse. De Økonomiske Råds Sekretariat vurderer, at svækkelser af saldoen afledt af udfordringer i skatteopkrævningen skal behandles på samme måde som svækkelser af saldoen afledt af udfordringer i udgiftsstyringen. Finansministeriet korrigerer i deres skøn for den strukturelle saldo for 29 mia. kr. af Danmarks Statistisk opgørelse af skatteafskrivninger i perioden og 1 mia. kr. i perioden Det påvirker samlet set deres strukturelle saldo i hele perioden

16 til 2021, da skatteafskrivninger indgår som et 7-års glidende gennemsnit men særligt frem til I årene frem til 2015 var der en betydelig svindel med uretmæssig refusion af udbytteskatter. Danmarks Statistik har indregnet et tab knyttet til udbyttebeskatningen på 12,4 mia. kr. i 2013 til 2015 i den offentlige saldo. Dette tab indgår på linje med skatteafskrivningerne fuldt ud i De Økonomiske Råds Sekretariats opgørelse af den strukturelle saldo. Tabene knyttet til svindlen med udbytteskat slår også fuldt igennem på Finansministeriets opgørelse af den strukturelle saldo. Det strukturelle provenu fra pensionsafkastskatten afhænger dels af skønnet over den samlede pensionsformue og dels det forventede afkast som pensionsforvalterne kan præstere. Det strukturelle afkast afhænger dermed af både den strukturelle rente og det skønnede provenu for aktieafkast mv. I beregningen af det strukturelle provenu tages der udgangspunkt i den langsigtede rente. Tidligere var vurderingen hos både Finansministeriet og Det Økonomiske Råds Sekretariat, at den langsigtede rente var det samme som renten i Men i de seneste vurderinger fra Dansk Økonomi, forår 2018 og Danmarks Konvergensprogram 2018 er renten hos begge lavere i 2025 end den langsigtede rente. Derfor er det nødvendigt at overveje, hvilken rente der skal anvendes ved beregningen af det strukturelle niveau fra pensionsafkastbeskatningen. I nærværende prognose er det valgt at bruge renten i 2025, da det ud fra en betragtning om, at det er den mellemfristede tidshorisont, og det sikrer i princippet, at det strukturelle provenu og det faktiske provenu fra pensionsafkastskatten vil blive det samme i 2025, når begge provenuer i 2025 beregnes med den samme renteantagelse. Finansministeriet anvender den langsigtede rente i deres beregninger af det strukturelle provenu fra pensionsafkastskatten. Derfor bliver det strukturelle provenu fra pensionsafkastskatten i hele perioden fra 2014 til 2021 ca. 0,2 pct. af BNP lavere i denne vurdering end i konvergensprogrammet. Det er ganske svært at vurdere provenuet fra pensionsafkastskatten, der svinger meget fra år til år, og har været påvirket af mange forskellige forhold. Det strukturelle provenu, der er skønnet i nærværende prognose er ca. ¼ pct. af BNP lavere end det gennemsnitlige provenu, der har været fra pensionsafkastskat i den periode skatten har haft sin nuværende form. Provenuet fra pensionsafkastskatten har imidlertid i den periode været påvirket positivt af faldende renter, der løbende har resulteret i væsentlige kursgevinster på pensionsinstitutternes beholdninger af obligationer. Fremadrettet forventes der stigende renter, hvilket må formodes at medføre kurstab på obligationer, hvilket kan sætte provenuet fra skatten under pres i en længere periode fremover

17 6 Finanseffekter Den etårige finanseffekt beskriver den førte finanspolitiks bidrag til BNP-væksten det første år. Finanspolitik i denne sammenhæng er defineret som diskretionære politiske beslutninger, der direkte påvirker de offentlige udgifter og indtægter. Finanseffekten beskriver forskellen mellem den planlagte finanspolitik og et finanspolitisk neutralt forløb. Neutral finanspolitik er på indtægtssiden defineret ved uændrede skattesatser og fradrag. For indkomstoverførsler er neutral finanspolitik defineret ved, at satserne for overførslerne reguleres med satsreguleringsprocenten (dvs. følger lønudviklingen med to års lag). For det offentlige forbrug indebærer neutral finanspolitik, at det offentlige varekøb følger udviklingen i strukturelt BNP, mens den offentlige løn følger den private løn, og antallet af offentligt beskæftigede følger udviklingen i den strukturelle private beskæftigelse. Finanspolitikken vurderes at være svagt kontraktiv i perioden frem mod 2021, jf. tabel 9. Det er særligt udviklingen i de offentlige forbrugsudgifter, der dæmper aktiviteten. Det skyldes primært, at udviklingen i den offentlige beskæftigelse stiger langsommere end den strukturelle private beskæftigelse frem mod Tabel 9 Finanseffekter Pct Udgifter i alt -0,4-0,4-0,5 0,0-0,3-0,2-0,4 offentligt forbrug -0,2-0,5-0,3 0,0-0,3-0,2-0,3 offentlige investeringer -0,2 0,1-0,2 0,0 0,0-0,1-0,1 øvrige 0,0 0,0 0,0-0,1-0,1 0,0-0,1 Indtægter i alt 0,0 0,0 0,0 0,1 0,0 0,1 0,0 personlige skatter -0,1-0,1 0,0 0,1 0,0 0,1 0,0 øvrige 0,1 0,1 0,1 0,0 0,0 0,0 0,0 Finanseffekt i alt -0,4-0,4-0,4 0,0-0,3-0,2-0,4 engangsforhold 0,1 0,1-0,1-0,1 Finanseffekt m. engangsforhold -0,4-0,4-0,4 0,1-0,2-0,3-0,5 Anm.: Finanseffekten angiver finanspolitikkens et årige aktivitetsvirkning målt som finanspolitikkens vækstbidrag til BNP, sammenholdt med en situation med neutral finanspolitik i forhold til året før. Kilde: Danmarks Statistik, ADAMs databank og egne beregninger

18 Bilag 1 Hovedposterne på den faktiske saldo Hovedposterne for de offentlige indtægter, udgifter og den offentlige saldo fremgår af tabel A. De samlede offentlige finanser består af en lang række poster, der har vidt forskellig størrelse, og hvor nogle varierer forholdsvist meget, mens andre har mindre udsving fra år til år. I det nedenstående gennemgås ændringerne i skøn for de enkelte poster i de offentlige finanser. Den offentlige saldo ventes at udvise et underskud på knap 19 mia. kr. i år, hvilket skønnes at blive reduceret til 11 mia. kr. næste år Mia. kr Nordsø-indtægter 4,4 5,1 3,1 Selskabsskatter (ekskl. Nordsø) 63,2 61,0 59,3 Pensionsafkastskat 31,5 8,4 13,0 Arbejdsmarkedsbidrag 94,7 97,7 101,9 Personskatter mv. 449,0 457,5 471,6 Moms 204,8 210,7 219,8 Registreringsafgift 20,0 20,0 19,9 Punktafgifter 72,0 75,2 75,9 Øvrige skatter og afgifter 155,2 155,4 159,7 Offentlige primære indtægter i alt 1094,9 1091,1 1124,1 Offentligt forbrug 535,9 551,8 567,8 Offentlige investeringer 73,6 74,4 76,5 Indkomstoverførsler 353,4 362,7 368,6 Subsidier (dansk finansieret) 39,1 37,9 37,5 Øvrige udgifter 67,7 76,9 80,6 Offentlige primære udgifter i alt 1069,6 1103,7 1130,9 Offentlige primære saldo 25,2-12,6-6,8 Nettorenteindtægter i off. sektor -3,8-6,2-4,1 Offentlige saldo, i alt 21,5-18,8-11,0-18 -

Baggrundsnotat til Offentlige Finanser Dansk Økonomi, efterår 2018

Baggrundsnotat til Offentlige Finanser Dansk Økonomi, efterår 2018 Baggrundsnotat til Offentlige Finanser Dansk Økonomi, efterår 2018 Formandskabet Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Udvikling i de offentlige finanser til 2025... 4 3 Sammenligning af skøn for de

Læs mere

Baggrundsnotat til offentlige finanser Dansk Økonomi, forår 2019

Baggrundsnotat til offentlige finanser Dansk Økonomi, forår 2019 Baggrundsnotat til offentlige finanser Dansk Økonomi, forår 2019 Sekretariatet Indhold 1 Indledning... 1 2 Udvikling i de offentlige finanser til 2025... 1 3 Sammenligning af skøn for de offentlige finanser

Læs mere

Baggrundsnotat til offentlige finanser i Prognoseopdatering, februar 2018

Baggrundsnotat til offentlige finanser i Prognoseopdatering, februar 2018 Baggrundsnotat til offentlige finanser i Prognoseopdatering, februar 2018 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 2 2 Udvikling i de offentlige finanser i 2017-19... 3 2.1 De offentlige indtægter, udgifter

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 d. 06.10.2016 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 Notatet uddybet elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

Baggrundsnotat til offentlige finanser, Dansk Økonomi, forår 2017

Baggrundsnotat til offentlige finanser, Dansk Økonomi, forår 2017 Baggrundsnotat til offentlige finanser, Dansk Økonomi, forår 2017 Maj 2017 Formandskabet Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Udvikling i de offentlige finanser til 2025... 4 2.1 Skøn for de offentlige

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i. Prognoseopdatering, februar 2017.

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i. Prognoseopdatering, februar 2017. d. 06.02.2017 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Prognoseopdatering, februar 2017 Notatet uddybet elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Prognoseopdatering, februar 2017. Indhold

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 d. 02.10.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

Baggrundsnotat til offentlige finanser, Dansk Økonomi, efterår 2017

Baggrundsnotat til offentlige finanser, Dansk Økonomi, efterår 2017 Baggrundsnotat til offentlige finanser, Dansk Økonomi, efterår 2017 Oktober 2017 Formandskabet Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Udvikling i de offentlige finanser til 2025... 4 3 Sammenligning af

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, forår 2015

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, forår 2015 d. 26.05.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, forår 2015 I notatet foretages først en sammenligning af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, forår 2015 med regeringens Konvergensprogram

Læs mere

KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER

KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER II.1 Indledning Finanspolitiske rammer i Danmark Rolle som finanspolitisk vagthund Strukturel saldo tæt på ½ pct.- grænsen i 2017 De finanspolitiske rammer i Danmark er blandt

Læs mere

Notat. Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i 2020

Notat. Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i 2020 Notat Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i Den danske stats forventede indtægter fra aktiviteter i Nordsøen påvirkes i høj grad af olieprisudviklingen. Når olieprisen falder, rammer

Læs mere

KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER

KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER II.1 Indledning Nye finanspolitiske rammer fra 2014 Formel rolle som finanspolitisk vagthund fra 2014 Udsigt til underskud på godt 3 pct. af BNP i 2015 og 2016 Vigtigt med

Læs mere

De Økonomiske Råds langsigtede fremskrivninger. - Oplæg ved mødet Op og ned på hængekøjen hos FTF 20. august 2015

De Økonomiske Råds langsigtede fremskrivninger. - Oplæg ved mødet Op og ned på hængekøjen hos FTF 20. august 2015 De Økonomiske Råds langsigtede fremskrivninger - Oplæg ved mødet Op og ned på hængekøjen hos FTF 20. august 2015 Oplæggets indhold Hvordan laver DØR lange fremskrivninger? Hvad skaber hængekøjen? Usikkerhed

Læs mere

Et årti med underskud på de offentlige finanser

Et årti med underskud på de offentlige finanser Kirstine Flarup Tofthøj, Chefkonsulent KIFT@di.dk, 3377 4946 AUGUST 7 Et årti med underskud på de offentlige finanser Krisen ligger bag os, væksten er i bedring og finanspolitikken er teknisk set holdbar

Læs mere

Notat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013

Notat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013 Notat 28. maj 2013 Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013 De Økonomiske Råds vurdering af konjunkturudsigterne er stort set på linje med ministeriernes. Både ministerierne og DØR forventer, at væksten

Læs mere

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør

Læs mere

KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER

KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER II.1 Indledning Nye finanspolitiske rammer fra 2014 Formel rolle som finanspolitisk vagthund fra 2014 Underliggende forbedring af de offentlige finanser Formandskabets vurderinger

Læs mere

Notat. Strukturelt provenu fra øvrig selskabsskat. Juni 2014

Notat. Strukturelt provenu fra øvrig selskabsskat. Juni 2014 Notat Juni 2014 Strukturelt provenu fra øvrig selskabsskat Det strukturelle provenu fra øvrig selskabsskat 1 blev genberegnet i forbindelse med Økonomisk Redegørelse, maj 2014, hvilket gav anledning til

Læs mere

KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER

KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER II.1 Indledning Nye finanspolitiske rammer fra 2014 Formel rolle som finanspolitisk vagthund fra 2014 Underliggende forbedring af de offentlige finanser Formandskabets vurderinger

Læs mere

Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 2017.

Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 2017. d. 15.2.217 Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 217. 1 Indledning Notatet beskriver ændringerne af strukturelle niveauer

Læs mere

Offentlig saldo i 2015-16 i forhold til Dansk Økonomi, efterår 2015

Offentlig saldo i 2015-16 i forhold til Dansk Økonomi, efterår 2015 d. 04.02.2016 Offentlig saldo i 2015-16 i forhold til Dansk Økonomi, efterår 2015 Af tabel 1 fremgår en dekomponering af vurderingen af den offentlige saldo i årene 2014-16 i Prognoseopdatering, februar

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del) af 20. november 2012 stillet efter ønske fra Ole Birk Olesen (LA)

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del) af 20. november 2012 stillet efter ønske fra Ole Birk Olesen (LA) Finansudvalget 2012-13 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 57 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 24. december 2013 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del)

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Notat 27. maj 2014 Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Der er udsigt til gradvist tiltagende vækst og stigende beskæftigelse i dansk økonomi, og Det Økonomiske Råds (DØRs) konkrete

Læs mere

Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne

Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne DI Analysepapir, januar 2012 Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Det offentlige forbrug udgør en i både historisk og international sammenhæng

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 193 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 193 Offentligt Finansudvalget 256 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 93 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 3. juni 26 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 93 (Alm. del) af. marts 26 stillet efter

Læs mere

Bilag 5 Skatteindtægter

Bilag 5 Skatteindtægter Bilag 5 Skatteindtægter 26. marts 2015 Sagsbeh: jtp Sag: 2015/0007766 Dokument: 2 Økonomiafdelingen Opsummering Det nye skøn for skatteindtægter viser samlede mindreindtægter på 78 mio. kr. i 2016 med

Læs mere

Prioritering af sundhed presser den øvrige velfærd

Prioritering af sundhed presser den øvrige velfærd Prioritering af sundhed presser den øvrige velfærd Af Jens Sand Kirk, JSKI@kl.dk Direkte: Side 1 af 10 Formålet med analysen er at undersøge, hvordan det offentlige forbrug er blevet prioriteret fordelt

Læs mere

KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER

KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER II.1 Indledning Finanspolitiske rammer i Danmark Rolle som finanspolitisk vagthund Vurdering afspejler ikke 2025-plan De finanspolitiske rammer i Danmark er blandt andet

Læs mere

Spilleregler for finanspolitikken - kommentar v/ Lars H. Pedersen. 6. marts 2013

Spilleregler for finanspolitikken - kommentar v/ Lars H. Pedersen. 6. marts 2013 - kommentar v/ Lars H. Pedersen 6. marts 213 Budgetloven og Lov om De Økonomiske Råd Budgetlovens 4 Finansministeren kan fastsætte nærmere regler om metoden for opgørelsen af den strukturelle saldo Lov

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 215 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 215 Offentligt Finansudvalget 56 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 5 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 4. september 6 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 5 (Alm. del) af 4. april 6 stillet efter

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Strukturel budget balance i DØR. Finanspolitiska rådet 23. januar 2015

Strukturel budget balance i DØR. Finanspolitiska rådet 23. januar 2015 Strukturel budget balance i DØR Finanspolitiska rådet 23. januar 2015 Indhold 1. Strukturel budget balance i Budgetloven 2. Finansministeriets metode 3. DØR s strukturelle budget balance to metoder 4.

Læs mere

KONJUNKTUR- VURDERING OG OFFENTLIGE FINANSER

KONJUNKTUR- VURDERING OG OFFENTLIGE FINANSER KONJUNKTUR- VURDERING OG OFFENTLIGE FINANSER Prognoseopdatering, februar 2018 KONJUNKTURVURDERING OG OFFENTLIGE FINANSER PROGNOSEOPDATERING, FEBRUAR 2018 I det følgende præsenteres en opdatering af prognosen

Læs mere

Højt skattetryk i Danmark men faldende tendens de senere år

Højt skattetryk i Danmark men faldende tendens de senere år Højt skattetryk i Danmark men faldende tendens de senere år De samlede årlige indtægter fra skatter og afgifter i Danmark udgør aktuelt godt 1.000 mia. kr., dvs. 1 billion kroner. Det svarer til et skattetryk

Læs mere

Analyse 12. marts 2012

Analyse 12. marts 2012 12. marts 2012 Kickstarten og henstillingerne fra EU Danmark er et af meget få EU-lande som fører lempelig finanspolitik i 2012. Lempelsen er af samme størrelsesorden, som i den tidligere regerings finanslovsforslag

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 VIRKNING AF KONJUNKTU-

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 VIRKNING AF KONJUNKTU- 18. marts 2008 af Martin Madsen (direkte tlf. 33 55 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 VIRKNING AF KONJUNKTU- RER, OLIEPRIS OG SKATTELETTELSER PÅ DE OFFENTLIGE FINANSER Højkonjunkturen i årene efter

Læs mere

Lever Konvergensprogrammet op til de finanspolitiske spilleregler i Stabilitets- og Vækstpagten og Finanspagten?

Lever Konvergensprogrammet op til de finanspolitiske spilleregler i Stabilitets- og Vækstpagten og Finanspagten? 3. maj 2012 Lever Konvergensprogrammet op til de finanspolitiske spilleregler i Stabilitets- og Vækstpagten og Finanspagten? 1. Indledning Økonomi- og Finansministrene i EU (ECOFIN-rådet) skal i løbet

Læs mere

STORE FINANSPOLITISKE UDFORDRINGER EFTER KRISEN

STORE FINANSPOLITISKE UDFORDRINGER EFTER KRISEN Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 19. oktober 9 En kraftig lempelse af finanspolitikken i 9 og 1 kombineret med et voldsomt konjunkturer udsigt til et tilbageslag har medført

Læs mere

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder.

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder. Finansudvalget 2014-15 (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt Det talte ord gælder. 1 Af Økonomisk Redegørelse der offentliggøres senere i dag fremgår det, at dansk økonomi er

Læs mere

Konjunkturvurdering og offentlige finanser

Konjunkturvurdering og offentlige finanser Konjunkturvurdering og offentlige finanser En prognoseopdatering 7. februar 2017 Formandskabet PROGNOSEOPDATERING, FEB. 2017 1. Resume Opsving fortsætter i dansk økonomi Revision af nationalregnskab ændrer

Læs mere

Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug

Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug VERSION: d. 3.9. David Tønners og Jesper Linaa Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug Dette notat dokumenterer beregningerne af at lempe indkomstskatterne og finansiere

Læs mere

Analyse 12. april 2013

Analyse 12. april 2013 12. april 2013. 2015-planen fra 2007 ramte plet på beskæftigelsen i 2011, trods finanskrisen I fremskrivningen bag 2015-planen fra 2007 ventede man et kraftigt fald i beskæftigelsen på 70.000 personer

Læs mere

MAKROøkonomi. Kapitel 9 - Varemarkedet og finanspolitikken. Opgaver. Opgave 1. Forklar følgende figurer fra bogen:

MAKROøkonomi. Kapitel 9 - Varemarkedet og finanspolitikken. Opgaver. Opgave 1. Forklar følgende figurer fra bogen: MAKROøkonomi Kapitel 9 - Varemarkedet og finanspolitikken Opgaver Opgave 1 Forklar følgende figurer fra bogen: 1 Opgave 2 1. Forklar begreberne den marginale forbrugskvote og den gennemsnitlige forbrugskvote

Læs mere

Oversigt over resuméer

Oversigt over resuméer Oversigt over resuméer Formål og målsætninger Udgangspunktet før krisen Skærpede finanspolitiske udfordringer Udfordringens størrelse Regeringens strategi for konsolidering Det offentlige forbrug er historisk

Læs mere

Offentlige Finanser 2014

Offentlige Finanser 2014 Offentlige Finanser 2014 Juni 2014 Formandskabet OFFENTLIGE FINANSER 2014 De Økonomiske Råds formandskab JUNI 2014 Indholdsfortegnelse Forord 2 1. Indledning og opsummering 4 2. Strukturel saldo 10 3.

Læs mere

Kommentar til lovforslag om udgiftslofter

Kommentar til lovforslag om udgiftslofter d. 22.10.2014 Kommentar til lovforslag om udgiftslofter Formandsskabets bemærkninger til lovforslagene indgår i Dansk Økonomi, efterår 2014. Dette notat opsummerer disse bemærkninger. Finansministeren

Læs mere

Budgetlovens nye vagthund

Budgetlovens nye vagthund Budgetlovens nye vagthund Oplæg i Finanspolitisk Netværk 3. juni 2015 Direktør John Smidt i De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Agenda 1. De finanspolitiske rammer Lidt om baggrund, herunder den

Læs mere

Beregning af den strukturelle saldo efter budgetlovens metode

Beregning af den strukturelle saldo efter budgetlovens metode Version: April 2016 Offentlige finanser Beregning af den strukturelle saldo efter budgetlovens metode De økonomiske Råd foretager to beregninger af den strukturelle saldo, som følger to forskellige metodemæssige

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

Flygtninge sætter de offentlige finanser under pres

Flygtninge sætter de offentlige finanser under pres Formandskabet PRESSEMEDDELELSE Forårets rapport fra Det Økonomiske Råd formandskab indeholder følgende emner: Kapitel I indeholder en fremskrivning af dansk økonomi til 2025 samt kommentarer til forskellige

Læs mere

Bilagstabeller Nyt kapitel

Bilagstabeller Nyt kapitel Nyt kapitel Bilagstabel B.1 Befolkning og arbejdsmarked (mellemfristet sigt) 1.000 personer 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Samlet befolkning 5.592 5.612 5.631 5.648 5.665 5.681 5.698 5.716

Læs mere

N O T A T. Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag. Bloktilskuddet i tilskudsmodellen

N O T A T. Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag. Bloktilskuddet i tilskudsmodellen N O T A T Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag Tilskudsmodellen er blevet opdateret med KL s nye skøn for væksten i udskrivningsgrundlaget fra 2007 til 2012. Endvidere er der foretaget mindre

Læs mere

Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014

Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Teknisk baggrundsnotat 2014-3 1. Indledning Dette tekniske baggrundsnotat omhandler opdateringen

Læs mere

Forslag. Lovforslag nr. L 218 Folketinget Fremsat den 31. august 2017 af finansministeren (Kristian Jensen) til

Forslag. Lovforslag nr. L 218 Folketinget Fremsat den 31. august 2017 af finansministeren (Kristian Jensen) til Lovforslag nr. L 218 Folketinget 2016-17 Fremsat den 31. august 2017 af finansministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner

Læs mere

Konjunkturvurdering og Offentlige finanser

Konjunkturvurdering og Offentlige finanser Konjunkturvurdering og Offentlige finanser En prognoseopdatering 10. februar 2016 Formandskabet PROGNOSEOPDATERING, FEB. 2016 Forord Det Økonomiske Råds formandskab præsenterer to årlige rapporter. Det

Læs mere

Økonomiske beregninger

Økonomiske beregninger Økonomiske beregninger Betydningen for politiske beslutninger Finanspolitisk netværk den 28. november 2016 Kontorchef Morten Holm De Økonomiske Råds sekretariat Dagsorden 1. Hvorfor regner vi ikke dynamiske

Læs mere

Økonomiske fremskrivninger og finanspolitisk planlægning. Lars Haagen Pedersen

Økonomiske fremskrivninger og finanspolitisk planlægning. Lars Haagen Pedersen Økonomiske fremskrivninger og finanspolitisk planlægning Lars Haagen Pedersen September 2015 OVERSIGT Økonomiske fremskrivninger Kort om finanspolitiske rammer i Danmark Finanspolitisk planlægning 2 ØKONOMISKE

Læs mere

Finanspolitisk styring i Danmark

Finanspolitisk styring i Danmark Finanspolitisk styring i Danmark Finansudvalget den 8. september 2016 Overvismand Michael Svarer Dagsorden Hvorfor er et finanspolitisk rammeværk ønskværdigt? Budgetlovens grænser og værnsregler Udgiftslofter

Læs mere

Måltallet for den økonomiske politik er elastik i metermål

Måltallet for den økonomiske politik er elastik i metermål Måltallet for den økonomiske politik er elastik i metermål Den strukturelle saldo, som er et udtryk for den underliggende sundhedstilstand på de offentlige budgetter, er blevet et helt centralt pejlemærke

Læs mere

Regler for offentlige underskud og overholdbarhed. Morten Holm Kontorchef Det Økonomiske Råds sekretariat (DØRs)

Regler for offentlige underskud og overholdbarhed. Morten Holm Kontorchef Det Økonomiske Råds sekretariat (DØRs) Regler for offentlige underskud og overholdbarhed Morten Holm Kontorchef Det Økonomiske Råds sekretariat (DØRs) Dagsorden Regler for offentlige underskud - Hvorfor har man regler for offentlige underskud?

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF).

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). J.nr. 2010-318-0233 Dato: 4. juni 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). (Alm. del). Troels

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: EU-note F Udvalgenes medlemmer 16. april 2015 Det Europæiske

Læs mere

Loftskorrektioner på FL17

Loftskorrektioner på FL17 Loftskorrektioner på FL17 December 2016 I forbindelse med efterårets forhandlinger om DK2025 Et stærkere Danmark og finansloven for 2017 blev der fremsat ændringsforslag til de gældende udgiftslofter for

Læs mere

Finanspolitisk overholdbarhed sikret gennem permanent lavere kollektivt offentlig forbrug 1

Finanspolitisk overholdbarhed sikret gennem permanent lavere kollektivt offentlig forbrug 1 Finanspolitisk overholdbarhed sikret gennem permanent lavere kollektivt offentlig forbrug 1 15. november 2011 Indledning I dette papir analyseres betydningen af at sikre finanspolitisk overholdbarhed gennem

Læs mere

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 557 af 30. august 2017 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 557 af 30. august 2017 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL). Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 610 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 557 Offentligt 3. oktober 2017 J.nr. 2017-5448 Til Folketinget

Læs mere

Status på 2020-planen og på målet for offentligt forbrug

Status på 2020-planen og på målet for offentligt forbrug Status på 2020-planen og på målet for offentligt forbrug Der er plads til en real offentlig forbrugsvækst på 0,7 pct. årligt fra 2014 til 2020 uden nye reformer og til samtidig at sikre balance på den

Læs mere

Forslag. Lovforslag nr. L 3 Folketinget Fremsat den 8. oktober 2015 af finansministeren (Claus Hjort Frederiksen) til

Forslag. Lovforslag nr. L 3 Folketinget Fremsat den 8. oktober 2015 af finansministeren (Claus Hjort Frederiksen) til Lovforslag nr. L 3 Folketinget 2015-16 Fremsat den 8. oktober 2015 af finansministeren (Claus Hjort Frederiksen) Forslag til Lov om ændring af lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og

Læs mere

Behov for en stram finanslov

Behov for en stram finanslov EØK ANALYSE november 15 Behov for en stram finanslov Regeringen har lagt op til at stramme finanspolitikken i 16 og indlægge en sikkerhedsmargin til budgetlovens grænse. DI bakker op om at stramme finanspolitikken

Læs mere

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nyt olieprisskøn fra Det Internationale Energi Agentur er en massiv opjustering i forhold til Finansministeriets hidtil anvendte antagelse.

Læs mere

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne

Læs mere

17.000 færre offentligt ansatte i 2011

17.000 færre offentligt ansatte i 2011 17.000 færre offentligt ansatte i 2011 Regeringens økonomiske plan skrider med ca. 10 mia. kr. alene i 2010 ifølge en række prognoser som følge af overskridelsen af regeringens målsætning om nulvækst i

Læs mere

Økonomisk Råd. Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed Teknisk baggrundsnotat Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit

Økonomisk Råd. Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed Teknisk baggrundsnotat Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed 2016 Teknisk baggrundsnotat 2016-1 1. Indledning Dette er den fjerde baggrundsrapport om metode og datagrundlag,

Læs mere

NORDSØ-INDTÆGTER GIVER PLADS TIL INVESTERINGSLØFT

NORDSØ-INDTÆGTER GIVER PLADS TIL INVESTERINGSLØFT 18. december 28 af Martin Madsen tlf. 33557718 Resumé: NORDSØ-INDTÆGTER GIVER PLADS TIL INVESTERINGSLØFT Statens indtægter fra Nordsøen forventes at blive ca. 34½ mia. kr. i 28. Det er 8 mia. kr. mere

Læs mere

Danmark er dårligt rustet til en ny krise

Danmark er dårligt rustet til en ny krise Kirstine Flarup Tofthøj og Peter N. H. Vaporakis kift@di.dk, 3377 4649 MAJ 2019 Danmark er dårligt rustet til en ny krise Da finanskrisen brød ud i 2008, blev økonomien understøttet af et stort rentefald

Læs mere

Finansministeriets skøn for den strukturelle offentlige saldo

Finansministeriets skøn for den strukturelle offentlige saldo Notat Marts 2018 Finansministeriets skøn for den strukturelle offentlige saldo Finansministeriets beregninger af den strukturelle saldo har i begyndelsen af marts været genstand for debat i artikler og

Læs mere

NOTAT. Valg af skattegrundlag statsgaranti eller selvbudgettering

NOTAT. Valg af skattegrundlag statsgaranti eller selvbudgettering NOTAT Center for Økonomi og Ejendomme Valg af skattegrundlag 2017 - statsgaranti eller selvbudgettering Dette notat har til formål at beskrive konsekvenserne af ved et valg af henholdsvis selvbudgettering

Læs mere

Skriftligt indlæg til DØRs rapport Dansk økonomi Efterår 2013

Skriftligt indlæg til DØRs rapport Dansk økonomi Efterår 2013 Notat 8. oktober 2013 Skriftligt indlæg til DØRs rapport Dansk økonomi Efterår 2013 De Økonomiske Råds vurdering af vækstudsigterne for 2013 og 2014 er overordnet set på linje med ministeriernes. Der skønnes

Læs mere

Finanspolitisk vagthund i Danmark

Finanspolitisk vagthund i Danmark Finanspolitisk vagthund i Danmark Finanspolitiska rådet 23. Januar 2015 Morten Holm, kontorchef, Det Økonomiske Råds Sekretariat Dagsorden I. Baggrunden for rollen II. Rollen som vagthund III. Seneste

Læs mere

Årsager til forskelle i opgørelserne af statens overskud de seneste år

Årsager til forskelle i opgørelserne af statens overskud de seneste år 5. oktober 216 216:14 Årsager til forskelle i opgørelserne af statens overskud de seneste år Af Michael Nielsen De seneste tre år har opgørelserne af statens overskud i statsregnskabet henholdsvis nationalregnskabet

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7). Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af

Læs mere

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Balanceregelfor den offentlige saldo 1

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Balanceregelfor den offentlige saldo 1 Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Balanceregelfor den offentlige saldo 1 31-10-2013 Indledning Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har i forbindelse med deres arbejdsmarkedsrapport 2013, fået lavet

Læs mere

16. Skatter, tilskud og udligning

16. Skatter, tilskud og udligning 16. Dette notat gennemgår kommunens muligheder for finansiering af -18 i form af skatter, tilskud og udligning samt de usikkerheder, som er forbundet med valg af finansiering. Byrådet skal ved budgetvedtagelsen

Læs mere

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning Notat Udkast 2. maj 212 DØR-rapporten forår 212 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 22 sammenlignet med FM s fremskrivning I DØR s forårsrapport 212 indgår en ny fremskrivning af dansk økonomi

Læs mere

Samfundsøkonomiske konsekvenser af øget arbejdstid for offentligt ansatte med fuld lønkompensation 1

Samfundsøkonomiske konsekvenser af øget arbejdstid for offentligt ansatte med fuld lønkompensation 1 Samfundsøkonomiske konsekvenser af øget arbejdstid for offentligt ansatte med fuld lønkompensation 1 2. november 2017 Indledning Dette notat beskriver de samfundsøkonomiske konsekvenser af øget arbejdstid

Læs mere

DØR efterårsrapport 2015

DØR efterårsrapport 2015 DØR efterårsrapport 2015 7. oktober 2015 Finansministeriets skriftlige indlæg Kapitel I Konjunkturvurdering og aktuel økonomisk politik Finanspolitik Finansministeriet deler DØR s overordnede vurdering

Læs mere

Analyse. Velfærdsforliget skal holde til 2055, hvis finanspolitikken skal være holdbar. 28. juni Af Niels Storm Knigge

Analyse. Velfærdsforliget skal holde til 2055, hvis finanspolitikken skal være holdbar. 28. juni Af Niels Storm Knigge Analyse 28. juni 219 Velfærdsforliget skal holde til 255, hvis finanspolitikken skal være holdbar Af Niels Storm Knigge De offentlige finanser i Danmark er betydeligt holdbare populært kaldet overholdbarhed.

Læs mere

Strukturelt provenu fra registreringsafgiften

Strukturelt provenu fra registreringsafgiften Finansministeriet Skatteministeriet Strukturelt provenu fra registreringsafgiften Juni 14 Der er i de seneste år sket en forskydning af bilsalget mod mindre og mere brændstoføkonomiske biler. Det har,

Læs mere

Beskæftigelsesfremgang giver 35 mia. kr. i statskassen

Beskæftigelsesfremgang giver 35 mia. kr. i statskassen Thomas Michael Klintefelt thok@di.dk, 3377 3367 Kirstine Flarup Tofthøj kift@di.dk, 3377 4649 FEBRUAR 2019 Beskæftigelsesfremgang giver 35 mia. kr. i statskassen Fra oktober 2013 til oktober 2018 er fuldtidsbeskæftigelsen

Læs mere

Økonomisk Råd. Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed Teknisk baggrundsnotat Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit

Økonomisk Råd. Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed Teknisk baggrundsnotat Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed 2015 Teknisk baggrundsnotat 2015-1 1. Indledning Naalakkersuisut har givet Økonomiske Råd til opgave at vurdere

Læs mere

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K Notat: Råderum på 37 mia. kr. frem til 2025 ifølge Finansministeriet 07-03-2017 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Frem til 2025 er der ifølge

Læs mere

Strukturel saldo. Oplæg på Nationaløkonomisk Forenings årsmøde Koldingfjord, januar 2016

Strukturel saldo. Oplæg på Nationaløkonomisk Forenings årsmøde Koldingfjord, januar 2016 Strukturel saldo Oplæg på Nationaløkonomisk Forenings årsmøde Koldingfjord, 15-16. januar 2016 John Smidt i De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Agenda Kort om de finanspolitiske rammer Hvad er den

Læs mere

HOVEDLINJEN I FINANSLOVSFORSLAG 2018

HOVEDLINJEN I FINANSLOVSFORSLAG 2018 PD/AH/FAA 31. august 2017 Kontakt: elanha@ft.dk HOVEDLINJEN I FINANSLOVSFORSLAG 2018 Indledning Den borgerlige regering vil med sit finanslovsforslag for 2018 udhule velfærden, mens pengene skal bruges

Læs mere

Nye spilleregler for finanspolitikken: Muligheder og begrænsninger

Nye spilleregler for finanspolitikken: Muligheder og begrænsninger Nye spilleregler for finanspolitikken: Muligheder og begrænsninger Nationaløkonomisk Forening Den 6. marts 2013 John Smidt Sekretariatschef i DØRS Oversigt 1. Kort om de hidtidige finanspolitiske rammer

Læs mere

Tabel 1.1 Samlede skatteindtægter i Budget 2017 samt budgetforslag 2018 til 2021

Tabel 1.1 Samlede skatteindtægter i Budget 2017 samt budgetforslag 2018 til 2021 Notat 10. juli 2017 Sagsbeh.: mkv J.nr.: 00.30.00-A00-11-15 Økonomiafdelingen Bilag 5 Skat 1. Opsummering Det samlede skatteskøn viser mindreindtægter på 109,0 mio. kr. i 2018 som bliver til merindtægter

Læs mere

Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020

Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Et løft i produktivitetsvæksten på 1 pct.point fra 2014-2020 vil styrke den offentlige saldo med godt 20 mia. kr. i 2020. Det viser beregninger baseret

Læs mere

Offentlig sektors del af økonomien er historisk lav bortset fra sundhed

Offentlig sektors del af økonomien er historisk lav bortset fra sundhed Historisk lav andel anvendes på det offentlige forbrug eksklusiv sundhed Offentlig sektors del af økonomien er historisk lav bortset fra sundhed Ifølge regeringen udgør det offentlige forbrug en høj andel

Læs mere

Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning.

Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning. Bilag 7 Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning. Byrådet skal ved budgetvedtagelsen tage stilling til, om kommunen vil tage imod statens

Læs mere

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER - 101.000 FLERE END I 2001 I perioden 1970-2006 fordobles antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 833.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere

Læs mere