Censorformandskabet for læreruddannelsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Censorformandskabet for læreruddannelsen"

Transkript

1 Censorformandskabet for læreruddannelsen Årsberetning

2 Censorformandskabet for læreruddannelsen Årsberetning 2011

3 Indhold Arbejdet i 20010/ Sammenhængen mellem skriftlige oplæg, eksamination og den studerendes formidling -almindelig eksamen... 8 Professionsbachelorprojektet Almen didaktik Billedkunst Biologi Dansk Dansk som andetsprog Engelsk Fransk Fysik - kemi Geografi Historie Hjemkundskab Håndarbejde Idræt Kristendomskundskab / livsoplysning / medborgerskab Kristendomskundskab / religion Matematik Materiel design Musik Natur/teknik Psykologi Pædagogik Samfundsfag Skolen i samfundet Sløjd Specialpædagogik Tysk... 69

4 Arbejdet i Hans Krab Koed og Henrik Marxen Beretningen dækker perioden fra den 1. august 2010 til den 31. juli Årsberetningen fra censorformandskabet er en af de vigtige opgaver, som censorformandskabet er forpligtet på. Årsberetningen samler op på de særlige forhold, der har haft betydning for læreruddannelsen i årets løb. Den er baseret på censorernes beretninger fra gennemførte prøver og eksaminer i uddannelsen, samt med fokus på de temaer, som censorformandskabet løbende arbejder med. De forskellige fags beretninger er bearbejdet af de respektive censornæstformænd. I censornæstformændenes årsberetninger er der opsamlet megen værdifuld viden om fagene i uddannelsen. Det anbefales, at der arbejdes med beretningerne i faglige udvalg, foreninger, ledelser eller i faggrupper på de enkelte uddannelsessteder. Ligeledes opfordres der til, at man går ind i de problemstillinger, der rejses, for at bidrage til at finde løsninger med det formål at løfte kvaliteten i uddannelsen og vilkårene for censorernes arbejde. I de forskellige fags beretninger er der temaer, der går igen i flere fag. Nogle temaer er nye, andre er desværre temaer, der er rejst flere gange i tidligere årsberetninger, og som stadig venter på handling på institutionerne, eller som grundlæggende er opfordringer til ændrede politiske rammer og vilkår for uddannelsen eller for prøver og eksaminer. Fakta Statistik over censorer, beskikket til læreruddannelsen: Antal censorer i alt: 1235 Antal kvinder: 429 = 34,7 %. Antal mænd: 806 = 65,3 % Antal interne: 687 = 55,6 %. Antal aftagere: 548 = 44,4 % Censorer fordelt på aldersgrupper: Op til 30 år: 1 - Procentfordeling: 0,1 % Mellem år: Procentfordeling: 13,4 % Mellem år: Procentfordeling: 26,6 % Mellem år: Procentfordeling: 35,7 % Mellem år: Procentfordeling: 23,2 % Over 70 år: 11 - Procentfordeling: 0,9 Antal censorer fordelt på antal beskikkelser: 275 har fået 1 allokering 214 har fået 2 allokeringer 95 har fået 3 allokeringer 65 har fået 4 allokeringer 71 har fået flere end 4 allokeringer I alt 720 censorer har været allokeret i perioden. Eksamensbegivenheder: Antal eksaminander Antal allokeringer Antal censordage Allokeringen Ganske få udtrykker stor tilfredshed med det nye allokeringssystem og anser det for at være hurtigt og smidigt, men et stort flertal er stærkt utilfredse med først til mølle princippet. Systemet kritiseres for at give anledning til ærgrelser over unødigt, seriøst at have tjekket kalender flere gange uden at have held til at være hurtigst, ærgrelser over ikke længere at forvente at få et censorat og dermed planlægge eksamensperioden i god tid eller indregne censur i sin arbejdstid. Nogle oplever irritation over de mange ekstra mails, der modtages. Statistikken viser dog, at det faktisk forholder sig sådan, at der er ret få censorer, der får flere end tre allokeringer. Det er dog stadig ikke godt nok fordelt, men allokeringssystemet kan desværre ikke kompensere for eller tage højde for vanskelighederne med at få eksamensdatoer til at passe med de enkelte censorers kalendere. Det skal dog nævnes, at det nye allokeringssystem faktisk har sikret en bedre fordeling mellem interne og eksterne censorer for de fleste fag. Fordelingen ser således ud: Side 4

5 1. august juli 2011: Interne: 808 Eksterne: august juli 2010: Interne: 643 Eksterne: 1016 Sidst år var der således en markant overvægt af eksterne censorer, som blev allokeret. Dette er der nu rettet op på, på trods af først til mølle princippet. Der vil stadig blive arbejdet på forbedringer. Det tilstræbes, at censorformandskabet fordeler censoropgaverne sådan, at censorerne jævnligt og mindst hvert andet år tildeles censoropgaver. Det er heller ikke godt nok, når censorerne ikke kan gennemskue grunden til, de faktisk får flere henvendelser, selv om de allerede har fået en allokering. Det skyldes, at når det ikke er lykkedes, at få en censur afsat til censorer, der endnu ikke har fået censur, går der en forespørgsel ud til 30 censorer 2. gang, hvilket betyder, at nogle censorposter kommer ud til rigtig mange. Der er faktisk enkelte poster, som på grund af dato, antal dage og andet, som det næsten ikke er til at få afsat. Sekretariatet vil senere på året lave en undersøgelse af tilfredsheden med allokeringssystemet. Håber så mange som muligt vil bakke om op om undersøgelsen. Censormødet Det lovpligtige censormøde blev holdt den 17. jan 2011 i Aarhus på VIA UC. Der deltog ca. 350 censorer. Det var hovedsageligt censorer vest for Storebælt, der var repræsenteret. Sædvanligvis afholdes det er møde både i Aarhus og København hvert andet år. Beklageligvis kunne det ikke lade sig gøre denne gang; men det er planen, at der afholdes censormøder begge steder i Fuldmægtig Kirsten Lippert fra Undervisningsministeriet deltog med et indlæg om censors opgaver og forpligtigelser. Det var både godt og nyttigt at møde en repræsentant fra ministeriet. Nybeskikkelse og censorkurser Der har været behov for enkelte efterbeskikkelser i den forløbne periode på grund af justeringer i forhold til antallet af studerende. Ligeledes har der været 20 ad hoc beskikkelser ved sommereksamen. Nybeskikkede censorer savner flere informationer, f.eks. i form af et kursus eller møde forud for eksamensperioden. Censorformandskaberne ved professionsuddannelserne har søgt om midler til at afholde censorkurser inden for den kommende periode. Ny formand Umiddelbart efter konstitueringen sidste år blev formanden, Niels Grønbæk, konstitueret som leder af læreruddannelsen i Odense. Det betød, at næstformanden, Hans Krab Koed, blev formand fra januar Efterfølgende blev Henrik Marxen valgt som næstformand. Formandskabets medlemmer fremgår af hjemmesiden: og sidst i denne årsberetning. Samarbejdet med institutionerne Sidste år skrev vi, at etableringen af professionshøjskolerne umiddelbart gav turbulens i forhold til uddannelsens institutionelle forankring, hvilket betød, at det i realiteten var meget vanskeligt at etablere et tæt samarbejde med læreruddannelsesinstitutionerne. Det forhold er der rettet op på nu, idet censorformandskabets kontaktudvalg indgår i et lovende samarbejde med medlemmer fra læreruddannelsernes ledernetværk. Der afholdes fire årlige møder. Udvalget består af otte medlemmer fire repræsentanter fra Læreruddannelsens LederNetværk og fire repræsentanter fra censorformandskabet. Fra censorformandskabet er repræsentanterne udpeget af det pædagogiske, det humanistiske, det naturvidenskabelige og det praktisk/musiske fagområde, dog således at formandskabets formand og næstformand er repræsenteret. Kommissorium for udvalget lyder således: Censorkontaktudvalget har som formål at medvirke til et godt samarbejde mellem læreruddannelsens uddannelsesansvarlige i Læreruddannelsens LedetNetværk (LLN) og censorformandskabet for læreruddannelsen. Udvalget er rådgivende i forhold til LLN og censorformandskabet. Side 5

6 Der er enighed om, at der er en række forestående betydningsfulde opgaver, der skal varetages i udvalget, f.eks. uddannelsens udvikling herunder prøveformer, udvikling af nye principper for arbejdet med studieordninger m.m. Samarbejdet med ministeriet Censorformandskabets formand og næstformand har et tæt samarbejde med ministeriet. Det gælder f.eks. de løbende problemstillinger eller spørgsmål, der opstår især i forhold til fortolkning af prøvebestemmelser. Formandskabet afholder to til tre møder årligt med ministeriet, dels for at drøfte aktuelle forhold vedrørende prøver og eksaminer i uddannelsen, dels for at drøfte mere almene forhold vedrørende læreruddannelsen. Ministeriet er i den forløbne periode blevet omstruktureret, så vores kontakt er nu Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen ved fuldmægtig Lene Bonnen Jørgensen, specialkonsulent Kirsten Krogstrup, fuldmægtig Leo A. Elmkjær og kontorchef Erik Nexelmann. Professionshøjskolernes censorsekretariat Samarbejdet med sekretariatet er præget af imødekommenhed, venlighed og hurtighed; men arbejdet med at udvikle en ny it-platform, der vil få et nyere og mere brugervenligt layout til gavn for både eksamensadministrationer og censorer har der ikke været kapacitet til endnu. Følgelig er der også stadig og stigende utilfredshed blandt censorerne med det tekniske. Noget af miseren skyldes helt klart manglende indsigt i hinandens behov og arbejdsrutiner. Censormandskabet kan blive tydeligere i sine ønsker. Det nye system skulle gerne medføre en større grad af allokeringssikkerhed, idet der nu også kan registreres i forhold til eksaminatorer. Desværre er der endnu ikke åbnet for adgang til, at censornæstformændene kan få oplysninger om de censorer, de er formænd for, hvilket vil betyde en større grad af indsigt i og føling med den aktuelle allokeringssituation, ligesom næstformændene vil få bedre mulighed for at støtte sekretariatet og eksamensadministratorerne på uddannelsesinstitutionerne, når der opstår problemer med allokeringer. Temaer Nogle af temaerne er centrale i forhold til den nærmeste fremtid i uddannelsen, fordi de formentlig får afgørende betydning for uddannelsens kvalitet, eller fordi de bliver til konkrete praktiske problemer, der kræver handling. Prøveformer Årsrapporterne viser, at læreruddannelsens prøveformer stadig er mangfoldige også selv om den tidligere rektorforsamling udarbejdede fælles retningslinjer for prøver og eksaminer i uddannelsen. Sidste år skrev vi her, at mangfoldighed kan være en farbar vej, men årsberetningerne peger på, at mangfoldigheden nærmere er et problem, fordi studerende stilles meget forskelligt alt efter hvilket uddannelsessted, de tager deres lærereksamen på! Det kan vel ikke blive ved år efter år på denne måde! Nogle af de mest problematiske forhold i denne sammenhæng er utilsigtet og forskellig omgang med kravene om lodtrækning i forbindelse med mundtlige prøver, eller problematiske håndteringer af vejledning, efter at prøveforløb reelt er begyndt. Det er f.eks. et uddannelsesmæssigt problem, hvis studerende et sted i landet har fem dage efter en lodtrækning til at skrive en eksamensopgave, mens studerende et andet sted i landet har flere måneder til samme opgave, og det endda med vejledning af deres lærere! Der er for mange forskellige eksamensordninger på landets læreruddannelser. Der bør ryddes op i de mange betegnelser for det skriftlige produkt, f.eks. oplæg, synopse og opgave. Men det skriftlige produkt som en del af eksamen bør bevares. Enkelte steder bedømmes det skriftlige produkt, andre steder ikke. Det anbefales, at læreruddannelsesstederne gør mere ud af at udbygge de studerendes undersøgelseskompetence, for eksempel ved undervisning i videnskabsteori og kvantitative og kvalitative undersøgelsesmetoder. Flere censorer har i år medvirket ved prøver efter gammel ordning, dvs. baseret på læreruddannelsesbekendtgørelsen fra 1997 og med en times varighed, og de giver udtryk for, at dette grundlag for eksamen gav bedre mulighed for at vurdere både dybde og bredde. Det er hensigtsmæssigt at afsætte tid til en samtale mellem eksaminator og censor om forventninger og kriterier for karaktergivning, inden eksamen påbegyndes. Censorformandskabet og Læreruddannelsens LederNetværk arbejder allerede med prøveformerne i uddannelsen. Det skriftlige produkt En lang række censorer fremfører, som i tidligere eksamensterminer, at det er svært at forstå, hvorfor den studerende skal udarbejde et skriftligt oplæg, der ikke indgår i bedømmelsen. Side 6

7 Ved de uddannelsessteder, hvor oplægget indgår som en del af bedømmelsen, vurderer censorerne, at det skriftlige produkt har ret høj kvalitet, og flere censorer giver udtryk for de studerendes manglende genrebevidsthed i de oplæg, der ikke vurderes. Det anbefales derfor, at det skriftlige produkt bliver en del af eksamen, og at det dermed også bedømmes. Såfremt oplægget altid kunne indgå i bedømmelsen, ville der være mulighed for at vurdere de studerendes fagsprog og begrebsanvendelse. Dette ville således til dels kunne råde bod på den korte mundtlige prøvetid. Det skriftlige produkt bør endvidere indgå i bedømmelsen, da det vil give et kvalitativt løft til det skriftlige produkt. Mange censorer ønsker sig, at det bliver et krav, at eksaminanderne anfører antallet af anslag på alle opgaver, så det bliver lettere at kontrollere, om de ligger inden for det krævede antal anslag. Små linjefag Et andet tema dukker op i de linjefag, der er på 36 ECTS point. Her peger årsberetningerne på, at man langt de fleste steder gennemfører disse fag på ét studieår, mod tidligere to til tre år. Der er flere grunde til dette, men det ser ud til, at den grundlæggende motivation handler om at minimere omkostningerne i en uddannelse, der på flere områder er trængt økonomisk. Således undervises der på samme hold studerende fra flere årgange, f.eks. studerende fra uddannelsens 3. og 4. årgang plus evt. meritstuderende. Censorerne er meget opmærksomme på, om disse forhold får betydning for den faglige kvalitet i fagene. Hvad betyder det f.eks., at de studerendes forståelse for et fag og dets didaktik skal etableres på kun et år? Betænkeligheder ved linjefag på et år er ikke blevet mindre i år. Det gælder sådan set alle fag, ikke kun de praktisk-musiske fag, som helt klart kan have svært ved at oparbejde praktiske færdigheder. Inddragelse af nationale og internationale forsknings- og udviklingsarbejder Ligesom sidste år er der en del kommentarer vedrørende 17. Uddannelsens undervisning skal i videst mulige omfang inddrage resultater af nationale og internationale forsknings-, forsøgs- og udviklingsarbejder, der er relevante for lærerprofessionen og egnede til at bidrage til at udvikle og anvende ny professionel viden. Generelt er censorerne tilfredse og peger på, at der inddrages tidssvarende og relevant litteratur, der enten refererer til eller direkte er baseret på nyere faglig og didaktisk forskning. Men censorerne er også kritiske især i forhold til, at der tilsyneladende er fravær af didaktisk skolerelateret forskning i en lang række af uddannelsens fag. Der eksisterer ganske simpelt ikke fagdidaktiske forskningsmiljøer på de danske forskningsinstitutioner, eller de der har været, eksisterer ikke mere! Det gør det naturligvis vanskeligt at gøre uddannelsen forskningsinformeret. De tilbagevendende temaer Årets faste og tilbagevendende tema handler desværre stadig om honorar. Ved læsning af fagenes årsberetninger ser det ud til, at problemet ikke kun handler om honoreringens størrelse, men mere grundlæggende handler om, at det er meget uklart, hvad der honoreres for. Anbefalingen er, at uddannelsesstederne mere præcist redegør for opgavens indhold og dens honorering i forbindelse med de aftaler, der indgås med den allokerede censor. I den sammenhæng er det også vigtigt, at der klart og præcist redegøres for afregning af udgifter som f.eks. transport og overnatning. Det vil være en klar fordel, hvis uddannelsesstederne harmoniserer og får en fælles politik på området. Et andet tilbagevendende tema handler om det grundlag, censor skal virke på. Alt for mange steder er hjemmesiderne med studieordninger uoverskuelige. Der findes både gamle og nye studieordninger. Det ville være en god idé at sende linket til den relevante studieordning til de konkrete prøver. I stedet beder man censorerne selv finder informationerne på professionshøjskolernes hjemmesider. Der er beretninger fra censorer, der fortæller, at det helt frem til prøvestart er uklart, om et skriftligt oplæg skal indgå i bedømmelsen for den konkrete prøve! Dette tema vender forhåbentlig ikke tilbage flere gange! To temaartikler Hvert år plejer Undervisningsministeriet at udmelde et særligt tema, der gælder for alle uddannelser. I år har censorformandskabet ved læreruddannelsen fået lov til selv at definere temaet. Før fagenes bidrag bringer vi disse to artikler. Den ene samler op på censorformandskabets selvdefinerede tema: Sammenhængen mellem skriftlige oplæg, eksamination og den studerendes formidling. Den anden beskriver bacheloreksamen i et overordnet perspektiv. God fornøjelse med læsningen af årsberetningen. Side 7

8 Sammenhængen mellem skriftlige oplæg, eksamination og den studerendes formidling almindelig eksamen Lakshmi Sigurdsson og Helge Kastrup Hvert år plejer Undervisningsministeriet at udmelde et særligt tema, der gælder for alle uddannelser. I 2011 blev det særlige tema formuleret af censorformandskabet, som valgte at sætte fokus på sammenhængen mellem de skriftlige oplæg, eksamination og den studerendes formidling. De spørgsmål, som censorerne skulle forholde sig til, var følgende: 7a. Prøveformen Beskriv kort prøveformen. 7b. Vurdering vedrørende de valgte prøveformers og de skriftlige opgavers betydning for eksamen Vurder betydningen af de skriftlige produkter som grundlag for eksaminationen. Vurder den indholdsmæssige sammenhæng mellem de skriftlige produkter og den mundtlige del af eksamen. 7c. Vurdering af formidlingen Vurder udtryksformer i såvel det skriftlige som det mundtlige, herunder anvendelsen af faglige pædagogiske termer, fagsprog, referencer o.l. Vurder genrebevidstheden (professionsbachelorprojekt). Vurder struktureringen af det skriftlige i sammenhæng med det mundtlige, herunder progression, uddybning, perspektivering o.l. Vurder særskilt den mundtlige formidlingsform. Besvarelserne fra censorerne afspejler, at der anvendes forskellige eksamensformer i læreruddannelsen fag, ligesom der indenfor fagene også er en del variation. Det skyldes til dels forskelle i fagenes karaktererer, traditioner og muligheder, men der er også markante forskelle inden for hvert fag. På det overordnede plan har en række fag en eksaminationstid på 30 minutter, medens linjefagene har 45 minutter til rådighed. En anden markant forskel handler om, hvorvidt et fag har praktisk-musiske/eksperimentelle elementer, der stiller særlige krav til tidsrammen og til de skriftlige oplæg. Den sidste forskel kan dog ikke umiddelbart ses af censorernes besvarelser. Forskelle inden for fagene gælder såvel eksamensform som den forberedelse, der foregår inden den mundtlige eksamen. Variationerne viser sig især i tilknytning til kravet om lodtrækning. I mange fag foretages lodtrækning mellem fire studieprodukter eller temaer, som danner udgangspunkt for udarbejdelsen af et kort skriftligt oplæg inden den mundtlige eksamen. Lodtrækningen kan også være mellem et større udvalg af lærerstillede spørgsmål. Inden for hver form er der markante variationer især med hensyn til den tid, de studerende får til at forberede sig og til at udarbejde det skriftlige produkt. I faget historie nævnes således, at den studerende på enkelte uddannelsessteder får besked om resultatet af lodtrækningen omkring 1. marts og således har adskillige uger - for ikke at sige måneder - til at forberede sig. Andre steder er studieproduktet trukket på forhånd af ledelsen, og den studerende får først ved prøven oplyst resultatet og har derefter 45 min. til at forberede sig. I matematik peges der ligeledes på en del variationer i mundtlig prøveform med forskel på vægtning af fagdidaktik og fag også på samme uddannelsessted. Et sted trak hver studerende en matematikfaglig opgave 72 timer før eksamen. Udover præsentationen af det matematiske emne skulle så også forberedes en tilhørende didaktisk diskussion. Et andet sted trak man lod blandt fire modultitler ud af i alt seks. Den studerende udarbejder derpå et kort, skriftligt oplæg (højst fem sider) på basis af det studieprodukt, der er udarbejdet i det pågældende modul. Den mest udbredte eksamensmodel er lodtrækning mellem fire studieprodukter eller temaer, hvorefter den studerende udarbejder et kort skriftligt oplæg (fem sider), som danner udgangspunkt for eksamen. Kritikken af denne model handler primært om de store forskelle i perioden mellem lodtrækning og mundtlig eksamen. Men også balancen mellem Side 8

9 fag og didaktik og forholdet til faglig dybde og bredde tematiseres. Det kan give god mening, at de lærerstuderende i løbet af uddannelsen får erfaring med forskellige eksamensformer. Det er også vigtigt, at eksamensformerne kan tage højde for fagenes forskellige karakter. Men der synes at tegne sig et behov for en mere systematisk undersøgelse af de erfaringer, der er gjort med forskellige eksamensformer efter 2007-loven såvel i de enkelte fag som i læreruddannelsen som helhed. Der er mange gode elementer i de eksamensformer, som nu praktiseres, men det er værd at overveje, hvordan man sikrer lige eksamensvilkår for de studerende på alle landets professionshøjskoler indenfor hvert enkelt fag. Samtidig kunne det være relevant at se på sammenhæng og progression i eksamensformerne, f.eks. progressionen frem mod bacheloropgaverne. Det helt overordnede synspunkt hos censorerne er en tilfredshed med samspillet mellem de skriftlige oplæg og den mundtlige eksamination. Ikke alle er lige tilfredse med kvaliteten af de skriftlige oplæg, efter der er blevet indført en tvungen lodtrækning mellem mindst fire temaer, opgaver, oplæg, synopser osv. Flere fag nævner, at der tidligere var tradition for, at en større skriftlig opgave (15-20 sider) indgik i eksamen. En række fags censorer ønsker disse større opgaver tilbage. Der argumenteres for, at det i alle fag er en vigtig del af en lærers kvalifikationer også at kunne udtrykke sig skriftligt. Og det fremhæves, at de skriftlige oplæg kan vise censor et billede af kvaliteten af den studerendes arbejde. Ikke alle rapporter tager stilling til spørgsmålet om, hvorvidt de skriftlige oplæg bør inddrages i bedømmelsen. Men det gælder så godt som alle, der gør det, at man gerne vil have oplæggene bedømt. Der udtrykkes ligefrem undren over, om man kan siges at tage de studerende alvorligt, når de udarbejder oplæg, som er obligatoriske, men som ikke indgår i bedømmelsen. Nogle steder får censorerne honorar for læsningen af de skriftlige oplæg (mellem 15 og 30 min.). Mange censorer undrer sig over, at det ikke er en generel praksis. skriftlig eksamen ikke må have eksamensoplæg, der indgår i bedømmelsen. Det gælder matematik og alle sprogfagene inklusiv dansk og dansk som andetsprog. Men denne afgørelse gælder ikke de øvrige fag, hvor afskaffelsen af opgaver, der tæller med, i det væsentlige har økonomiske grunde. Et andet problem, som en del fags censorer har påpeget, er den meget svingende kvalitet af de skriftlige oplæg. Det hænger givetvis sammen med, at oplæggene ikke tæller med, men det siger måske også noget generelt om, at der kan være brug for at styrke skriftligheden i læreruddannelsen. Der er ikke nogen fag, der svarer positivt på indførelsen af digitale eksaminer. Flere censorer argumenterer for, at en genindførelse af gruppeeksamen vil være givtigt for grundigere drøftelser ved eksamensbordet og mere i overensstemmelse med fremtidigt lærerarbejde. Det er kun i relation til bacheloropgaverne, der kan spores en vis bekymring for snyd. I den sammenhæng peges der på, at det kunne være en fordel at opgaverne først skulle afleveres elektronisk og køres igennem et system, som tjekker for plagiering/snyd. Det synes dog ikke at være en udbredt bekymring - og ved de eksaminer, hvor de skriftlige oplæg ikke tæller med, er det slet ikke et tema. Det kan opsummeres, at censorerne generelt tillægger de skriftlige oplæg værdi, men de peger samtidig på, at skriftlige oplæg bør tælle med i bedømmelsen. Generelt er der tilfredshed med samspillet mellem de skriftlige oplæg og den mundtlige eksamination. En del censorer anbefaler, at større skriftlige opgaver igen kan indgå i eksamen, ligesom der er argumenteres for værdien af gruppeeksamen. Endelig kan være behov for en mere systematisk landsdækkende undersøgelse af eksisterende eksamensformer både i fagene og i læreruddannelsen som helhed. Der er måske grund til at minde om, at Undervisningsministeriet for snart ti år siden besluttede, at fag der har Side 9

10 Professionsbachelorprojektet Benedikte Vilslev Petersen og Niels Reinsholm Eksamensterminen i 2011 er den første, hvor de nye bestemmelser for Læreruddannelsesbekendtgørelsen af 2007 gælder for uddannelsens bachelorprøve. Prøven kaldes i denne bekendtgørelse for professionsbachelorprojektet. Et projekt, som den studerende nu progressivt skal arbejde med gennem hele uddannelsen, og som afsluttes efter 8. semester med en mundtlig prøve og et skriftligt produkt på min. 25 og max. 35 sider samt op til ti siders bilag. Der er således tale om en udvidelse af prøvens skriftlige del på op til ti sider samt yderligere ti siders eventuelle bilag. Der er i årets censorrapporter talrige udsagn, der angiver, at bachelorprojektet er uddannelsens bedste bud på en professionsrettet prøve, idet projektet samlet set bidrager med indsigt og en række kompetencer til direkte gavn for kommende lærervirksomhed. Censorrapporterne for bachelorprøven er derfor generelt set opløftende læsning. Kvantitative forhold På landsplan har der ved læreruddannelserne i studieåret 2010/11 været gennemført 379 bachelorprøver med i alt 1935 studerende, hvoraf 1820 pr. 31. juli 2011 er bestået. Karaktergennemsnittet er 6,6 og karakterernes fordeling ser ud som følger: Karakter studerende Karakterfordeling i % 0,2 5,7 10,7 19,6 23,8 22,2 17,7 Med hensyn til, hvilket linjefag de studerende vælger at studere deres lærerfaglige problemstilling i tilknytning til, ser fordelingen således ud: Linjefag Antal studerende Billedkunst 42 5,3 Biologi 51 5,6 Dansk 387 6,9 Dansk som andetsprog 88 6,5 Engelsk 148 6,8 Fransk 2 7 Fysik/kemi 30 6,7 Geografi 36 5,4 Håndarbejde 3 4 Historie 146 6,4 Hjemkundskab 45 5,4 Idræt 317 6,9 Kristendom/ religion 98 6,4 Matematik 120 6,2 Materiel Design 42 7,1 Musik 57 8 Natur/teknik 53 6,2 Samfundsfag 92 6,7 Sløjd 15 6,4 Specialpædagogik 210 7,5 Tysk 30 7,2 Karakter gennemsnit Side 10

11 De linjefag, der er valgt som tilknytningsfag af flere end 100 lærerstuderende, er således: Dansk, idræt, specialpædagogik, engelsk, historie og matematik i alt 1328 studerende; svarende til 66 %. Heraf har godt 45 % lærerstuderende valgt fagene dansk, idræt og specialpædagogik. Kvalitative forhold Det fremgår af de 376 indberetninger for bachelorprøverne tydeligt, at flere censorer end de foregående år har konstateret, at selve bacheloropgaverne i højere grad end tidligere er præget af den professionsrettethed, som er uddannelsens sigte. Dette er særdeles tilfredsstillende i lyset af bekendtgørelsestekstens påbud om, at praksis skal inddrages og belyses gennem faglig indsigt fra læreruddannelsens forskellige fag: Praktik, pædagogiske fag og linjefag. Dog er der fortsat mange udfordringer og forbedringsmuligheder i relation til det analytiske arbejde generelt - og ikke mindst specifikt i forhold til den gruppe af studerende, som har vanskeligt ved at indfange bachelorgenren, at gå i dybden med og anvende teori og dermed sikre et meningsfuldt samspil mellem teori og praksis. Undersøgelses- og formidlingskompetence Lærerfaglig undersøgelses- og formidlingskompetence er hovedoverskrifterne i professionsbachelorprojektets centrale kundskabs- og færdighedsområder, hvorfor censorernes kommentarer i forbindelse med bachelorprøverne er sammenskrevet i relation hertil. Som gennemgående tendens viser censorrapporterne, at de studerende bedre end tidligere formår at formulere og bearbejde deres bachelorprojekt som en undersøgelse. Undersøgelseskompetencen ser således ud til at være blevet styrket gennem arbejdet med professionsbachelorprojektet under hele uddannelsesforløbet. Der er dog tale om stor polarisering af de studerende i henhold til, hvorvidt det lykkes for dem, at sammentænke og anvende faglige og pædagogiske teorier, begreber og metoder og at begrunde og argumentere for lærerfaglige handlinger med professionel indsigt og kritisk distance i et udviklingsperspektiv (1). Enkelte censorer beretter dog om professionsbachelorprojekter så velfungerende, at der næsten har været tale om udviklingsprojekter. Med hensyn til anvendelse af empiri er der ret store forskelle afhængigt af, hvilket linjefagsvalg der er tale om, men et flertal af censorerne udtrykker generel tilfredshed, idet de påpeger, at brugen af egen empiri dels medfører arbejdspro- cesser, der ligger tæt på den professionelle lærers arbejdsprocesser, og dels tilskynder til i højere grad at gøre brug af relevante forskningsresultater. Det er dog samtidig et vilkår, at en del censorer efterlyser bedre metodisk kompetence til at arbejde med empiri, herunder indsamling og behandling af data. Censorerne efterspørger tillige mere kritisk anvendelse af forskningsresultater. Samlet set fremgår det af indberetningerne at ny forskningsog udviklingsviden i langt højere grad end tidligere indgår som en del af de studerendes referencer omend nogle censorer også opfordrer til brug af flere primære kilder. Enkelte censorer fremhæver, at også international litteratur har været anvendt. Ikke mange censorer er direkte opmærksomme på fordringen om formidlingskompetence. Undtagelsen er censorer fra linjefaget dansk, som eksplicit påpeger, at evnen til mundtlig formidling er en de mest vitale lærerfaglige kompetencer. Disse censorer giver udtryk for, at den formidlingskompetence er tilegnet og anvendes i forbindelse med prøven omend det også er denne gruppe censorer, der nævner, at mange studerende har lidt for mange sproglige fejl. Der opfordres til at formidlingskompetencen indgår i vurderingen ved prøver tidligere i uddannelsen og at indføre retorik som en naturlig del af læreruddannelsen. Der er blandt et flertal af censorerne enighed om, at de lærerstuderende er markant bedre til at formidle deres budskab mundtligt end skriftligt, hvilket antyder, at der er brug for at udvikle de studerendes forudsætninger for det videnskabeligt undersøgende sprog, det klare, modtagerrettede sprog og det korrekte sprog. (2) Til gengæld forholder mange censorer sig positivt til de studerendes evne til at strukturere og disponere det skriftlige bachelorprojekt. Professionsbachelorprojektets videnskabsteoretiske niveau kunne ifølge censorerne generelt stå stærkere i lyset af både selve projektets kvalitet og med henblik på at kvalificere den studerendes forudsætninger for adgang til kompetencegivende videreuddannelse på master- og kandidatniveau. (3) Vejledning Nogle censorer rejser spørgsmålet, om bachelorvejledning burde gøres obligatorisk. Baggrunden er - ikke overraskende oplevelser med studerende, som ikke har benyttet sig af vejledningsmuligheden, hvilket har været direkte afspejlet i den studerendes (alt for ringe) udbytte af sit bachelorprojekt. Side 11

12 Bacheloropgavens længde stor utilfredshed Censorrapporterne om professionsbachelorprojektet indeholder alle vurderinger om det skriftlige produkts omfang og censorhonoraret for gennemlæsning. Næsten enslydende udtrykkes: Opgaverne er unødvendigt lange og et censorhonorar på en time for lidt. Fordringen om et udvidet sideantal til bacheloropgaven, som indledningsvist beskrevet, har den uheldige sideeffekt, at der i det skriftlige produkt er unødvendigt lange, refererende afsnit, og fordringen medvirker derfor ikke til indholdsmæssig stringens og sproglig præcision. Ingen censorer peger på, at bacheloropgavernes omfang har været en styrke for kvaliteten. Et stort flertal af censorerne gør endvidere opmærksom på, at honoraret til forberedelse ikke er udvidet i takt med den skriftlige opgavens øgede sidetal, hvorfor der hersker et stort misforhold mellem den afsatte tid til læsning og dermed til honorering af opgaven som censor ved bachelorprøven. 1. UVM, BEK. nr. 408 af 11/05/ Ibid. 3. Ibid. Almen Didaktik Benedikte Vilslev Petersen Den samlede rapport for fællesfaget almen didaktik er baseret på 130 indberetninger fra i alt 142 gennemførte prøver i faget. Datagrundlaget er således 92 %, og censorerne informerer generelt grundigt om alle relevante forhold i forbindelse med afvikling af prøven og den indholdsmæssige kvalitet af prøverne set i lyset af fagets mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder. Der har stort set været ligelig fordeling af eksterne og interne censorer ved prøverne. Karaktergennemsnittet på landsplan er 6,7 og karaktererne for de i alt 2735 studerende og fordeler sig som følger: Fordelingen er i overvejende grad identisk med karakterfordelingen ved fagets prøver sidste år. Karakter studerende Karakterfordeling i % 0,1 4,3 8,5 20,6 29,3 23,3 13,9 Grundlaget for eksamen Censorerne indhenter fortsat primært oplysninger om eksamensgrundlaget gennem det tilsendte eksamensmateriale og de studerendes skriftlige produkter. Nogle få rapporterer dog om manglende oplysninger om eksamensgrundlaget. Flertallet af censorerne udtrykker tilfredshed med litteraturgrundlaget med hensyn til relevans, aktualitet og fagligt niveau. Der anvendes først og fremmest nyere, didaktisk litteratur, men også klassisk, didaktisk litteratur er at finde på litteraturlisterne. Det sidste anses for at være en god støtte for de studerendes begrebsafklaringer og analyse. Den valgte litteratur har som hovedmålgruppe lærerstuderende, hvorfor de samme grundbøger går igen på flere læreruddannelsesinstitutioner. Der er tale om en del udviklingsviden (jf. MVU-Rådets oplæg om professionel viden 2007 (4) ), som sikrer professionsrettetheden, men flere censorer efterlyser mere primær litteratur og forskningsviden. Af indberetningerne fremgår videre, at den fælles anvendte litteratur er af nyere dato og afspejler et relativt bredt didaktikbegreb, hvor klasseledelse, relationsarbejde og lignende er i centrum. Måske følger heraf et mindre stærkt fokus på kategorier, der kan henføres til didaktik i en mere snæver betydning. Danske og internationale forskningsresultater ser ud til mere og mere at indgå i eksamensgrundlaget, men der er tendens til, dels at det er de samme (få) undersøgelser (f.eks.: Dansk Clearinghouse reviewundersøgelse om klasseledelse) der går igen og dels, at kun et mindretal af de studerende er i stand til at forholde sig kritisk til resultaterne. Desuden peger nogle censorer på, at nyere sociologisk litteratur, der inddrager globaliseringens konsekvenser for uddannelsestænkningen og digitaliseringen af skolen er underbelyst og en censor konkluderer: Et generelt problem for faget almen didaktik er, at det omfatter mange indholdsområder, som der er begrænset tid til. 4. UVM, MVU-rådet 2007 Side 12

13 Samarbejdet om eksamen Med hensyn til afvikling af prøverne i almen didaktik beretter et stort flertal af censorerne om både professionelle og eksemplariske samarbejdsforløb eksaminator og censor imellem. I store træk er der på samme vis tilfredshed med og ros til uddannelsesstedernes eksamensadministration. Dog savnede nogle af censorerne at få tilsendt studieordninger, som nok findes på hjemmesider, men som det tager tid at finde frem til - og der har været enkelte tilfælde, hvor det var en tidligere studieordning, som ikke længere forefindes på hjemmesiden, der skulle anvendes. Det anbefales derfor alle uddannelsessteder at medsende fagets studieordning sammen med det øvrige eksamensmateriale til censor! Der er censorer, der melder om uklarhed i studieordningsbeskrivelserne på forskellige områder: lodtrækningsaspektet (en enkelt censor var ikke orienteret om lodtrækning ved eksamensbordet), hvorvidt det skriftlige oplæg indgår i bedømmelsen, vægtningen bedømmelsesmæssigt og samspillet mellem det mundtlige og skriftlige oplæg, hvorvidt der skal foreligge et undervisningsforløb som grundlag for prøven (én censor beretter, at også de studerende var usikre herpå), hvad man stiller op såfremt den studerende i sin prøveforberedelse fjerner sig fra det tema eller den problemstilling, der er trukket, samt (igen i år!) censors honorer for at læse skriftlige oplæg. Endelig påpeger flere (ligeledes som tidligere!) at honoraret for gennemlæsning af skriftlige oplæg er utilstrækkeligt, at de 30 minutter til den mundtlige prøve er i underkanten i forhold til også at give den studerende en rimelig begrundelse for bedømmelsen, og det er i særdeleshed for snæver en tidsramme, såfremt der også skal trækkes lod ved eksamensbordet. Censorformandskabet og sekretariatet Med undtagelse af nedenstående og ret gennemgående kritik er bemærkninger til censorformandskabet og sekretariatet positive. Personlig henvendelse besvares hurtigt og kvalificeret. Mere principielle spørgsmål modtages seriøst. Formandskabets oplysninger absolut tilfredsstillende. Dog er der en klar opfordring til censorformandskabet om at få afklaret honorarspørgsmålet/en fællestekst for studieordningerne med rektorkollegiet vedrørende den skriftlige opgaves status. Ganske få udtrykker stor tilfredshed med det nye allokeringssystem og anser det for at være hurtigt og smidigt, men et stort flertal er stærkt utilfredse med først til mølle-princippet. Systemet kritiseres for at give anledning til ærgrelser over unødigt, seriøst at have tjekket kalender flere gange uden at have held til at være hurtigst, ærgrelser over ikke længere at forvente at få et censorat og dermed planlægge eksamensperioden i god tid eller indregne censur i sin arbejdstid. Nogle oplever irritation over de mange ekstra mails, der modtages. Uddannelsens kvalitet Faget almen didaktik anses af censorerne for at have afgørende og direkte betydning for de studerendes fremtidige lærervirksomhed. Således udtrykkes både direkte og indirekte fuld tilfredshed med fagets identitet, som det beskrives i bekendtgørelsen, i særlig grad fremhæves fagets opgave og ansvar som grundlag for lærerens praksis med at udarbejde planer for, gennemføre og vurdere undervisning og som grundlag for en samlende og syntesedannende forståelse af lærerens virke i skolen. (5) Samtidig indberettes gennemgående om stor bekymring i forhold til de studerendes forudsætninger for at indfri disse intentioner. I særdeleshed fremhæver censorerne to forhold, der vurderes som problematiske: a) Afslutning af faget efter 1. eller 2. studieår det modarbejder kravet om en samlende og syntesedannende forståelse af lærerens arbejde og b) utydelige studieordningsbeskrivelser i forhold til, hvordan den studerendes demonstrerer planlægnings-, vurderings- og evalueringskompetence i forhold til undervisningspraksis, som det beskrives i fagets mål. Vedrørende a) fagets placering, opfordrer flere censorer til at placere faget sidst i uddannelsen. De studerende, der skal til prøve efter 1. eller 2. studieår mangler overblik og kan ikke trække nok på psykologi, pædagogik, praktikerfaringer, fagdidaktiske vinkler etc. og videre det kræver en vis indsigt i praksis at få udbytte af faget. I særlig grad påpeger censorerne, at studerende, som skal til prøve efter 1. studieår uden at have haft fagene pædagogik og psykologi (eller ikke har haft fagene i Side 13

14 læreruddannelsessammenhæng (meritstuderende)), er i problemer. Det faglige niveau vurderes af flere censorer generelt som dalende. I forhold til b) studieordningernes prøvebeskrivelse, tilkendegiver en række censorer, at det fungerer godt på de uddannelsesinstitutioner, hvor der er tydelige krav om, at den studerende skal vedlægge et gennemført eller blot velbeskrevet undervisningsforløb ikke blot enkeltstående praksisiagttagelser eller skitser til et undervisningsforløb. I forhold til almen didaktik er det meget uhensigtsmæssigt, at de studerende ikke SKAL beskrive, begrunde og analysere et undervisningsforløb, men at de kan gøre det. I takt med lodtrækningselementet, som på flere institutioner forvaltes gennem en inddeling af faget i fire temaer eller problemstillinger, tenderer de studerende til alene at forberede sig på at diskutere dette ene tema løsrevet fra undervisningspraksis og dermed miste overblik over fagets egentlige identitet, samlede mål og CKF. I nogle tilfælde gav det voteringsmæssigt anledning til diskussion om, hvorvidt den studerendes præstation skal vurderes i forhold til fagets mål - eller dele deraf. En censor samler forslagene om et obligatorisk undervisningsforløb således: Den lokale studieordning angiver, at oplægget skal relateres til et planlagt, gennemført og evalueret undervisningsforløb, men på blot fem sider og ca. 20 min. har dette vist sig som en vanskelig opgave for flere af de studerende. At studieordningen indskriver dette krav, er dog vigtigt for fagets mål og CKF, idet den studerende ellers får vanskeligt ved at demonstrere kompetence til teoretisk at begrunde og vurdere undervisningspraksis og praktisk kompetence til undervisningsplanlægning og -analyse. De studerende, der tog opgaven på sig, stod klart bedre i forhold til fagets identitet. Endelig peger flere censorer på, at fagets samlede ressourcetildeling er for lille i henhold til fagets relevans og tyngde i lærerarbejdet samt fagets indholdsmæssige bredde. Det er blevet stadig tydeligere, at læreruddannelsen har for få timers undervisning, og at der må foretages nogle principielle ændringer i struktur og indhold, hvis de studerende skal kunne løfte opgaverne som lærere på et tilstrækkeligt kvalificeret grundlag. 5. UVM: BEK nr. 408 af 11/05/2009 Bacheloreksamen Ganske få censorer har medvirket ved bacheloreksaminationer, og har stort set ikke bemærkninger hertil. Prøveformer Som sidste år er diversiteten af prøveformer almen didaktik stor. Fælles er dog, at alle uddannelsesinstitutionerne afvikler prøven i almen didaktik som en mundtlig prøve på 30 min. på baggrund af et skriftligt oplæg i en eller anden form. Størst er forskellene på, hvorledes lodtrækningselementet forvaltes og på omfanget af og kravene til de studerendes skriftlige oplæg, samt hvorvidt dette oplæg indgår i bedømmelsen. Der er blandt censorerne udpræget enighed om, at kombinationen af skriftlig opgave og mundtlig refleksion stadig er en god prøveform i almen didaktik. Det er blot et spørgsmål om undervisningsforløb og refleksioner kan rummes på fem sider? At der foreligger et skriftligt produkt tæt knyttet til praksis (evt. praktikken) sammen med den mundtlige prøve sikrer et mere pålideligt bedømmelsesgrundlag i almen didaktik, hvis indholdsmæssige bredde er omfattende jf. fagets mål om både teoretisk indsigt og praktiske kompetencer, herunder begrundelsesmæssige, analytiske og vurderingsmæssige kompetencer med blik for undervisningens kompleksitet og samfundets omskiftelighed. Et flertal af censorerne mener, det skriftlige produkt netop af hensyn til ovenstående og fagets professionsrettede relevans bør indgå i bedømmelsen og at der således følger et tydeligt udmeldt honorar til gennemlæsning med. Der er ros til de uddannelsesinstitutioner, der stiller krav om større opgaver (10, 15 eller op til 20 sider), med f.eks. beskrivelse, begrundelse og analyse af undervisningsforløb, idet dette giver den studerende mulighed for at demonstrere didaktiske kompetencer på både K 1, K 2 og K 3 niveau (6). Nogle censorer påpeger, at genindførelse af gruppeeksamen vil være givtigt for grundigere drøftelser ved eksamensbordet og mere i overensstemmelse med fremtidigt lærerarbejde. Med hensyn til lodtrækningselementet, som finder sted enten nogle få uger før prøven, en uge før, få dage før, lige inden eller inde ved eksamensbordet indberettes om situationer, hvor censor ikke har været orienteret om, hvad Side 14

15 der præcis skulle ske eller allerede havde fundet sted. Censor bør selvsagt have mulighed for at forberede sig ansvarligt, hvorfor forvaltning af lodtrækningskravet bør fremgå tydeligt at studieordningerne. (6) Dale Sammenfatning I store træk udtrykker censorerne tilfredshed med eksamensgrundlaget for prøverne i almen didaktik. Der opfordres dog til at inddrage mere primær litteratur, endnu mere forskningsbaseret litteratur, nyere sociologisk litteratur og litteratur om moderne teknologi i undervisningen. Samarbejdet ved prøverne er velfungerende, fraset der også i år har været problemer med tydelig information og honorar for gennemlæsning af skriftlige opgaver. Der er gennemgående ros til censorformandskabet og sekretariatet det nye allokeringssystem undtaget. Fagets betydning og relevans for professionen er ikke til diskussion blandt censorerne, men der er stigende bekymring for de studerendes forudsætninger for at indfri fagets intentioner. Der er store betænkeligheder i forhold til det faglige niveau på de institutioner, hvor almen didaktik afsluttes tidligt i uddannelsen, ikke mindst hvor de studerende ikke har mulighed for at trække på hverken pædagogisk eller psykologisk teoretisk indsigt, mere end en enkelt praktikperiode eller mere end introducerende fagdidaktik. Det anses af censorerne - med reference til fagets mål og indhold - for meget givtigt, at prøven består af både et vægtigt, skriftligt produkt og en mundtlig drøftelse. Forvaltningen af lodtrækningselementet, som fortsat foregår på mangfoldig vis, bør tydeliggøres i alle studieordninger. Referencer Dale, Erling Lars: Pædagogisk Professionalitet. Klim Undervisningsministeriet (2009): Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen. BEK nr. 408 af 11/05/2009. Undervisningsministeriet, Rådet for Mellemlange Videregående Uddannelser (2007): MVU-Rådets oplæg om professionel viden. 7. marts/2007. Billedkunst Henrik Marxen Der er i studieåret indkommet i alt 38 censorrapporter vedrørende linjefagseksamen og 17 rapporter vedrørende professionsbachelorprojektet i billedkunst. Langt størsteparten af prøverne vedrører 2007-bekendtgørelsen. I linjefaget har der været 39 allokeringer, og med 44 beskikkede censorer betyder det, at alle censorer sandsynligvis har fået tilbud om censur. I alt 20 censorer har været ude, de fleste én gang, seks har været ude to gange, to har været ude tre gange, og en enkelt har været censor fire gange, dog fordelt over flere eksamensterminer. Ca. 2/3 af censorerne har været aftagercensorer, men flere af disse har været interne indtil for et til to år siden. Flere censorer udtrykker tilfredshed over, at tilbud om censuropgaver forgår elektronisk via Professionshøjskolernes Censorsekretariat i Haderslev, og der er generelt tilfredshed med sekretariatets arbejde og hjemmesiden, der er knyttet hertil. Lidt statistik på årets linjefagseksaminer 291 studerende har været til eksamen i linjefaget. Karaktergennemsnit linjefag 6,6 Karakter studerende Karakterfordeling i % 0 6,5 10,3 15,8 28,2 23,7 15,5 Karakterfordeling alle linjefag i % 0,3 6,5 10,3 19,6 27,3 21,6 14,5 Det kan bemærkes, at der sidste år var 425 eksaminander. Der er altså med udfasningen af den gamle læreruddannelse væsentligt færre studerende i billedkunst. Karaktergennemsnittet er faldet marginalt fra 6,8 til 6.6. Om der er en sammenhæng imellem den komprimerede (1-årige) undervisning og faldet i karaktergennemsnittet, er ikke til at afgøre. Faldet kan være udtryk for en statistisk usikkerhed. Side 15

16 Grundlaget for eksamen og samarbejdet I næsten alle årets rapporter er der tilfredshed med eksamensgrundlaget og den anvendte litteratur. Enkelte påpeger dog, at de savner, at der i uddannelsen er arbejdet i højere grad med nyere nationalt og internationalt forsknings- og udviklingsarbejde. Flere censorer finder ikke, at den tildelte arbejdstid stemmer overens med den faktiske forbrugte tid til forberedelse. En censor foreslår, at der obligatorisk afsættes tid til, at eksaminator og censor kan holde en halv times møde forud for eksamen, hvor parterne kan drøfte rammerne omkring eksamen. En censor udtaler: Jeg vurderer uddannelsens kvalitet høj, især fagdidaktisk. Men med hensyn til håndværket indenfor billedfremstilling er der ikke nok undervisningstid til, at den nyuddannede kan erhverve sig tilstrækkelig overlegen færdighed og en anden: Det er tydeligt, at der ikke er samme tid til fordybelse som tidligere, hvilket selvfølgelig påvirker uddannelsens kvalitet. Problemet skyldes næppe manglende undervisningstid, da den ikke er formindsket i den nye læreruddannelse, men at undervisningen ligger kompakt på ét år på langt de fleste læreruddannelsesinstitutioner. Dermed giver uddannelsen ikke rum for længerevarende billedprocesser. Alle censorer giver udtryk for, at samarbejdet omkring eksamen har fungeret fint, og de er ligeledes i store træk tilfredse med samarbejdet med censorsekretariatet og det enkelte læreruddannelsessteds eksamensadministration. Prøveformen Alle censorer giver udtryk for, at det er en god kombination i prøven at have et skriftligt oplæg (eller opgave / synopse), den tilknyttede udstilling og den mundtlige eksamination. Mange vurderer, at det skriftlige oplæg til eksamen er et vigtigt element, ikke mindst nu, hvor eksaminationstiden er sænket fra 60 min. til 45 min. Det skriftlige oplæg indkredser tematik m.v., så censor ved, hvad der er fokus på i dele af eksamen. Ved de læreruddannelser, hvor oplægget indgår som en del af bedømmelsen, vurderer censorerne, at det skriftlige produkt har ret høj kvalitet, og flere censorer giver udtryk for de studerendes manglende genrebevidst- hed i de oplæg, der ikke vurderes. Det anbefales derfor, at det skriftlige produkt bliver en del af eksamen, og at det dermed også bedømmes. Flere censorer giver udtryk for, at rammen på 45 min. (hvor minutter går til votering) er for lille til at komme fagligt i dybden i faget. Konklusion og forslag til forbedringer i forbindelse med linjefaget En del censorer mener, at det er vanskeligt at nå at uddanne en billedkunstlærer med brede kompetencer i fagets færdighedselementer på ét år. I de rapporter, hvor dette bemærkes, læses faget netop på ét år. De steder, hvor faget læses på to år, forekommer ikke disse bemærkninger. Der bør derfor arbejdes for at faget læses over to år. Der er for mange forskellige eksamensordninger på landets læreruddannelser. Der bør ryddes op i de mange betegnelser for det skriftlige produkt, f.eks. oplæg, synopse og opgave, men det skriftlige produkt, som en del af eksamen, bør bevares. Enkelte steder bedømmes det skriftlige produkt, andre steder ikke. Det skriftlige bør indgår i bedømmelsen, da det vil give et kvalitativ løft til det skriftlige produkt. Eksamens tre elementer: et skriftligt produkt, udstilling og mundtlig eksamen bør fastholdes. Læreruddannelsesstederne bør være meget tydelige vedrørende information om tid og honorering, og det bør harmoniseres på landsplan, da der også i år er mange bemærkninger om, at den tildelte arbejdstid ikke dækker den aktuelle opgave. Grundet fagets egenart, hvor de studerende skal udvikle kompetencer i mange billedmedier og kunne dokumentere disse kompetencer i eksamenssituationen, anbefaler mange censorer, at eksamen igen bliver på 60 min. i billedkunst. Side 16

17 Bacheloreksamen Årets bacheloreksaminer er også hovedsageligt efter 2007-bekendtgørelsen. Lidt statistik: 42 studerende har været til eksamen i professionsbachelorprojektet. Karaktergennemsnittet 5,3 Karakter studerende Karakterfordeling 0 14,3 9,5 26, ,9 11,9 % BA eksame læ. udd. i % 0,3 6,5 10,3 19,6 27,3 21,6 14,5 Konklusioner og forslag til forbedringer i forhold til professionsbachelorprojektet Censorerne er generelt tilfredse med professionsbachelorprojektet i den nye læreruddannelse. Det er en god afsluttende opgaver, som viser den studerendes lærerfaglighed. Enkelte fremhæver de studerendes vanskeligheder med at dokumentere undersøgelseskompetence og at inddrage praksis. Det anbefales, at læreruddannelsesstederne gør mere ud af gradvist at udbygge de studerendes undersøgelseskompetence, f.eks. igennem decideret undervisning i videnskabsteori og kvantitative og kvalitative undersøgelsesmetoder. Næsten alle censorer påpeger, at der ikke er sammenhæng imellem opgavernes længde og den tildelte tid til læsning og bedømmelse. Enten skal sidetal for opgaverne reduceres, eller også bør der tildeles mere tid til bedømmelse. Sidste år var der knap 100 eksaminander i BA-projektet i billedkunst. Den væsentlige nedgang hænger naturligvis sammen med, at færre studerende har det som linjefag. Der har været et fald i karaktergennemsnit fra 6,63 til 5,3. Årsagen kan være statistisk usikkerhed, men kan også hænge sammen med professionsbachelorprojektets fokus på både undersøgelses- og formidlingskompetence i 2007-bekendtgørelsen. Specielt undersøgelseskompetencen har ifølge rapporterne ikke været så godt dokumenteret. Flere censorer giver således udtryk for, at de studerendes praksisinddragelse ikke har været kvalificeret nok, og en censor foreslår, at videnskabsteori og metodevalg burde være obligatoriske kurser. Næsten alle censorer angiver, at de har for lidt tid til at læse de efterhånden ret omfangsrige BA-projekter. Flere mener, at omfanget af opgaven kunne reduceres til sider. Det vil være tilstrækkeligt til at bedømme den studerendes lærerfaglige niveau. Generelt er censorerne tilfredse med tidsrammen på 45. minutter til den mundtlige eksamen. En enkelt censor anbefaler, at prøven også afleveres digitalt, så det vil være nemmere at afsløre plagiat. En censor anbefaler, at der åbnes for andre typer af afleveringer end et skriftligt BA-projekt, f.eks. en multimedieproduktion. Side 17

18 Biologi Birgitte Stougaard Beretningen bygger på 30 rapporter fra linjefagseksamen i biologi og 18 rapporter fra eksamen i professionsbachelorprojektet med biologi; alle afviklet i perioden 1. august 2010 til 31. juli Mens der sidste år blev observeret en forholdsvis skæv fordeling mellem interne og eksterne censorer (med flest eksterne), har der ved dette års eksaminer været en mere ligelig fordeling mellem eksterne og interne censorer. Ved linjefagseksamen har syv af ud af 16 censorer været interne, mens tallet for bacheloreksamen er syv interne ud af i alt 12 censorer. 233 studerende har været til eksamen i linjefaget biologi. Karaktergennemsnittet for linjefaget biologi er på 6,4 og med 10,7 %, der ikke bestod. 233 studerende til eksamen Karakterfordeling i % ,4 10,3 11, ,5 23,2 18 Karaktergennemsnittet for linjefaget biologi er på samme niveau som i læreruddannelsen samlet set. I 2010 var karaktergennemsnittet for linjefaget biologi 6,94, og 9 % af de studerende bestod ikke. 51 studerende har været til eksamen i professionsbachelorprojektet (PBA) med biologi. Karaktergennemsnittet for professionsbachelorprojektet med biologi er på 5,6 og med 3,9 %, der ikke bestod. 51 studerende til eksamen i BA biologi Karakterfordeling (i %) for BA med biologi ,9 17,6 23,5 23,5 19,6 11,8 Gennemsnittet for professionsbachelorprojektet med biologi ligger lavere end sidste år (2010: 6,75 med 4 %, der ikke bestod), men også lavere end karaktergennemsnittet for læreruddannelsen samlet set. Ud fra censorrapporterne kan der ikke peges på årsager til dette fald i karaktergennemsnit. Grundlaget for eksamen Langt de fleste censorer finder, at kvaliteten af eksamensgrundlaget ved linjefagseksamen i biologi generelt set er i orden både hvad angår aktualitet og relevans. Men som en af censorerne bemærker: Det faglige niveau var ok og relevant; men faget lider under, at målgruppen (lærerstuderende) er for lille til, at der udgives litteratur til denne målgruppe. Det kan være forklaringen på, at der flere steder anvendes mange undervisningsmaterialer/-noter fra læreruddannelsesstedet samt meget materiale fra nettet. Generelt set opfattes balancen mellem fag og didaktik som passende. Enkelte censorer skriver, at forsknings- og udviklingsarbejde kun inddrages i begrænset omfang; en enkelt kommenterer det med... men for søren, det er også svært at nå det hele på et linjefag, som er reduceret fra to til et år! I forhold til professionsbachelorprojektet påpeger mange censorer, at resultater fra nationale og internationale forsknings- og udviklingsarbejder kunne have været inddraget i højere grad. Men billedet er dog igen ikke entydigt, idet flere netop fremhæver brugen af forsknings- og udviklingsarbejder. Det samlede billede tyder på, at den anvendte biologididaktiske litteratur er aktuel og af relevant karakter. Side 18

19 Prøveformen Der har tidligere været tradition for, at der til eksamen i linjefaget indgik en større skriftlig opgave (15-20 sider), der var baseret på en undersøgelse over et selvvalgt naturområde. Flere censorer har i år medvirket ved prøver efter gammel ordning og med en times varighed, og de giver udtryk for, at dette grundlag for eksamen gav bedre mulighed for at vurdere både dybde og bredde. Ved stort set alle eksaminer efter LU 2007 (2007-bekendtgørelsen/2006-loven) foretages der lodtrækning på grundlag af 4 (3-6) studieprodukter eller oplæg. Et enkelt sted sker der lodtrækning mellem to studieprodukter forud for eksamen og mellem 10 spørgsmål undervejs i eksaminationen. Ikke alle censorer har oplyst om forberedelsestid til studerende, men de censorer, der har, angiver en forberedelsestid fra et døgn til en uge. De lodtrukne studieprodukter tæller ikke med i vurderingen og har karakter af et oplæg, og kvaliteten af disse opleves som ujævn. Eksaminationen varer 45 min. inkl. votering, hvilket af nogle censorer opleves som et forjaget forløb uden mulighed for at inddrage den praktisk-eksperimentelle dimension af faget. Andre censorer bemærker dog, at de fokuserede studerende alligevel formår at vise både bredde og dybde i forhold til faglig indsigt, fagdidaktisk viden og anvendelse samt praktisk arbejde. En evt. digitalisering af prøven afvises af alle. Biologi er i lighed med mange andre linjefag blevet etårigt linjefag (kun et enkelt sted strækker forløbet sig over to år). Mange censorer skriver, at etårige forløb ikke giver mulighed for, at de studerende får mulighed for at fordybe sig i et særdeles vigtigt kerneområde for faget: undersøgelser i naturen på forskellige årstider. Andre angiver, at etårige forløb kun vanskeligt tilgodeser de studerendes personlige udvikling samt mulighed for at tilegne sig faget, knytte det sammen med overvejelser over fagdidaktik og de metoder, der kendetegner et praktisk-eksperimenterende fag. Flere censorer påpeger desuden, at muligheden for sammentænkning mellem biologi og de pædagogiske fag giver ulige vilkår for en studerende, der har læst biologi på henholdsvis 2., 3. og 4. årgang. Flere censorer problematiserer den meget svingende kvalitet af de studieprodukter eller eksamensoplæg, der i LU2007 danner baggrund for eksaminationen i linjefaget. Som en censor skriver: Der er tilsyneladende ingen faglige krav til, hvad synopsen skal indeholde, hverken i form af problem- formulering, disposition eller korrekte litteraturhenvisninger. Denne kritik skal dog ses i lyset af, at oplægget ikke indgår i vurderingen, og uddannelsesstederne giver desuden ikke tid til censorerne til læsning af eksamensoplæg. Oplæggene må derfor ikke udvikle sig i retning af miniopgaver, som alligevel forventes læst af censor. Omkring professionsbachelorprojektet påpeger censorerne, at der ingen sammenhæng er mellem den tid, der tildeles til læsning og vurdering (1 time) af et op til 35 siders professionsbachelorprojekt og det reelle tidsforbrug, der går til læsning (af flere censorer opgives læsetiden til ca. 2 timer). Samarbejde Der er generelt tilfredshed med de informationer og materialer, som censorerne har modtaget fra uddannelsesstederne. Samarbejdet med eksaminator under selve eksaminationen og under voteringen fungerer godt, og det fremgår ikke af rapporterne, at der har været nogen form for problemer. Nybeskikkede censorer savner flere informationer, f.eks. i form af et kursus eller møde forud for eksamensperioden. I forhold til censorsekretariatet skriver flere censorer, at de er blevet tilbudt censur i fag, de ikke er beskikket i. Andre nævner, at tidsfristen for allokering er for kort, hvilket gør det svært at nå at give tilsagn. Enkelte censorer peger på problemer med hjemmesiden, specielt omkring afsendelse af den udfærdigede censorrapport. Konklusion Ud fra censorernes rapporter kan det anbefales, at man på de enkelte uddannelsessteder og i den faglige forening overvejer, hvordan inddragelsen af resultater fra forskningsog udviklingsarbejder kan styrkes. Uddannelsesstederne og den faglige forening bør desuden overveje, om eksamensformerne kan gøres mere ensartede (eksamensoplæg, vilkår for lodtrækning mv.). Der bør desuden strammes op på kvaliteten af studieprodukter/oplæg til eksamen. Endelig bør der skabes bedre overensstemmelse mellem professionsbachelorprojektets omfang og censorernes mulighed for at læse og vurdere projektet. Side 19

20 Dansk Niels Mølgaard Der er afholdt 211 prøver i dansk i alt. I statistikken indgår både ny og gammel uddannelse i perioden 1. august juli Det formelle grundlag for de gennemførte prøver er både fra 1997 og 2007, og inkluderer reeksamination og specialisering på henholdsvis begynder- og mellemtrin og mellem- og sluttrin. Censorsekretariatet har desværre ikke kunnet levere karakterstatistik opdelt efter hvilken læreruddannelse eller specialisering, der er tale om. Karakterfordelingen er: Karakter Skriftlig 0, ,2 23,6 28,4 16,3 7,8 i % Mundtlig i % 0,3 8, ,3 25, ,1 Gennemsnittet er således næsten identisk med sidste års resultater. Grundlaget for eksamen Der udtrykkes generel tilfredshed med eksamensgrundlaget. Faget fylder normalt fire semestre (et sted seks semestre), og enkelte steder har undervisningen fundet sted som fjernundervisning. Der er anvendt et varieret udvalg af ældre og nyere litteratur, dækkende fagets bestemmelser særligt med fokus på: læsning og skrivning, litteratur og medietekster, sprog og kommunikation og litteratur og litteraturundervisning. Meget af litteraturen betegnes som forskningsorienteret og af nyere dato, ligesom der tydeligt har været skelnet mellem primære og sekundære kilder. Mange censorer henviser endvidere til, at der er inddraget resultater af nationale og internationale forsøgsog udviklingsarbejder i et passende omfang f.eks. vedrørende funktionel grammatik og australsk genrepædagogik. Enkelte påpeger it og medier som underrepræsenteret. Det anbefales: At der medtænkes mere litteratur om mundtlighed. At dansk som andetsprogsdimensionen i danskfaget bør opprioriteres. Mundtlig prøveform med lodtrækning Gennemførelsen af den mundtlige eksamination med synopseprøve får overvejende positive kommentarer, men mange ønsker synopseformen ændret. De studerende inddrager i stort omfang praksiserfaringer. Det forekommer nogle censorer uhensigtsmæssigt, at de studerende ikke må modtage vejledning, efter at de har trukket deres emne til mundtlig eksamen. En del finder, at der lægges for meget vægt på almendidaktiske og pædagogiske kompetencer på bekostning af danskfaglige og -didaktiske kompetencer. Det anbefales: At der ikke eksamineres allerede efter 2. studieår og at faget forlænges. At synopsen gøres til en obligatorisk del af eksamen og tildeles 15 minutters læsetid - eller fjernes. At der ved den mundtlige prøve skal være noget stof, der bliver underlagt en analyse. Den centralt stillede opgave Gammel uddannelse Eksamensoplægget var en analyse og fortolkning af en forholdsvis ukendt historie af H.C.Andersen, Den onde fyrste. Historien er en moralsk fortælling bygget op over en slags Ikaros-myte. Historien Den onde fyrste indgår i et kapitel fra Flyvende farmors mirakuløse myggestik af Jytte Abildstrøm et al. fra Udover disse to tekster var uddrag af en anmeldelse af denne bog fra Politiken. Opgaven karakteriseres som en god og relevant opgave, som kommer godt rundt om faget i såvel opgaveformulering som vurderingskriterier. Det bemærkes, at de studerende bør blive bedre til at anvende alle materialets tekster. Reeksamen 2010 Beskrives ligeledes som et velfungerende opgavesæt. Enkelte finder, at kravet om analyse af tre tekster er i overkanten. Endvidere måtte opgave 2 godt kædes lidt mere sammen med opgave 1, så genren lyrik var mere i fokus. Den nuværende formulering inviterer til mere abstrakte overvejelser. Side 20

Ligeledes kan der være forskel på, hvor mange moduler den enkelte studerende har fået i musik inden eksamen.

Ligeledes kan der være forskel på, hvor mange moduler den enkelte studerende har fået i musik inden eksamen. Censormøde Odense 29.4.2014. Referat fra musik v. Erik Lyhne 30.4.2014 Nedenuden er vedhæftet ppt. oplæg for mødet. Jeg vil knytte disse kommentarer til specielt pkt. 3: Der var en stor debat om eksamensformer

Læs mere

Vejledning i bedømmelse af bachelorprojektet i læreruddannelsen

Vejledning i bedømmelse af bachelorprojektet i læreruddannelsen 13/11/15 Vejledning i bedømmelse af bachelorprojektet i læreruddannelsen Professionsbachelorprojektet afsluttes på 4. studieår. Den studerende skal udarbejde et skriftligt professionsbachelorprojekt med

Læs mere

Censormøde billedkunst

Censormøde billedkunst Censormøde billedkunst UC VIA Århus, den 18.april 2018 Professionshøjskolen København, den 19. april 2018 kl. 15.15 17.15 Censorformand for billedkunst Henrik Marxen, henrikmarxen@gmail.com Dagsorden 1.

Læs mere

Censormøde Naturfag Dagsorden til fælles naturfagsmøde

Censormøde Naturfag Dagsorden til fælles naturfagsmøde Dagsorden til fælles naturfagsmøde 1. Velkomst og præsentation 2. Generelle forhold og udfordringer for naturfagene (fx konklusioner fra censorrapporterne) 3. Kompetencemålsprøverne - vurdering af kompetencer

Læs mere

Prøver i LU 07 gældende for perioden 2013-2016

Prøver i LU 07 gældende for perioden 2013-2016 VIA UC Læreruddannelsen i Aarhus, april 2014 r i LU 07 gældende for perioden 2013-2016 Grundlaget for prøverne er bestemmelserne i Studieordning for Læreruddannelsen i Aarhus samt Bekendtgørelse om prøver

Læs mere

Titel: Beretning fra censorformandskabet for PBA i Optometri (2019)... 2 Første del Resume... 2

Titel: Beretning fra censorformandskabet for PBA i Optometri (2019)... 2 Første del Resume... 2 Indholdsfortegnelse Titel: Beretning fra censorformandskabet for PBA i Optometri (209)... 2 Første del... 2 Resume... 2. Censorkorpset sammensætning (jf. 23 og 29, stk. 2, 3. pkt.) herunder:... 2 2. Årets

Læs mere

Årsberetning fra Censorformandskabet for de Samfundsfaglige, Økonomiske og Merkantile Diplomuddannelser 2014 2015

Årsberetning fra Censorformandskabet for de Samfundsfaglige, Økonomiske og Merkantile Diplomuddannelser 2014 2015 Årsberetning fra Censorformandskabet for de Samfundsfaglige, Økonomiske og Merkantile Diplomuddannelser 2014 2015 Indholdsfortegnelse Resume... 3 1. Censorkorpsets sammensætning... 4 2. Årets arbejde i

Læs mere

Censorformandskabet for læreruddannelsen

Censorformandskabet for læreruddannelsen Censorformandskabet for læreruddannelsen Årsberetning 2012 www.laerercensor.dk Censorformandskabet for læreruddannelsen Årsberetning 2012 www.laerercensor.dk Indhold Arbejdet i 20011/12... 4 Årets tema

Læs mere

Vejledning i bedømmelse af Professionsbachelorprojektet

Vejledning i bedømmelse af Professionsbachelorprojektet Vejledning i bedømmelse af Professionsbachelorprojektet Professionsbachelorprojektet er uddannelsens afsluttende projekt. Der er overordnet to mål med projektet. For det første skal den studerende demonstrere

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet (Lokal modulbeskrivelse for BA-modulet på 8. semester er under udarbejdelse) BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge

Læs mere

STUDIEORDNING FOR MERITUDDANNELSEN. Almen del

STUDIEORDNING FOR MERITUDDANNELSEN. Almen del Studieordningen er udarbejdet i henhold til Bekendtgørelse om uddannelsen til meritlærer nr. 651 af 290609 Almen del Uddannelsens formål At give den studerende de faglige, pædagogiske og praktiske forudsætninger,

Læs mere

Censorformandskabet for Bioanalytikeruddannelsen September 2012

Censorformandskabet for Bioanalytikeruddannelsen September 2012 Årsberetning, 1. oktober 2011 30. september 2012 Censorformandskabet Censorformandskabets sammensætning, 1. august 2008 31. juli 2012 Sys Johnsen, Uddannelseskoordinator, Bioanalytikeruddannelsen i Region

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Anden del - Dokumentation og refleksion over det indsamlede materiale fra censorerne... 5 Bilag et faktaark pr. uddannelse...

Indholdsfortegnelse. Anden del - Dokumentation og refleksion over det indsamlede materiale fra censorerne... 5 Bilag et faktaark pr. uddannelse... Indholdsfortegnelse Titel: Beretning fra censorformandskabet for {uddannelse(r) + år}... 2 Første del... 2 Resume... 2. Censorkorpset sammensætning (jf. 22 og 28, stk. 2, 3. pkt.) herunder:... 2 2. Årets

Læs mere

Censorformandskabet for læreruddannelsen

Censorformandskabet for læreruddannelsen Censorformandskabet for læreruddannelsen Årsberetning 2010 www.emu.dk/sem/cen Censorformandskabet for læreruddannelsen Årsberetning 2010 Indhold Arbejdet i 2009/10... 9 Inddragelse af nationale og internationale

Læs mere

På begge møder udfoldede der sig en livlig debat vedr. punkter fra dagsordenen som eks.:

På begge møder udfoldede der sig en livlig debat vedr. punkter fra dagsordenen som eks.: Referater fra censormøder i Århus og København foråret 2009. Deltagere i alt i de to censormøder: 27 censorer Århus den 27/1 2009. Deltagere i alt i 1. runde: 3 og 2.runde: 7 København den 24/2 2009. Deltagere

Læs mere

BACHELORPROJEKTET VURDERINGSKRITERIER OG KARAKTERGIVNING

BACHELORPROJEKTET VURDERINGSKRITERIER OG KARAKTERGIVNING BACHELORPROJEKTET VURDERINGSKRITERIER OG KARAKTERGIVNING Fie Høyrup (fiho@kp.dk) Morten Korf Madsen (moko@kp.dk) Kenneth Reinecke Hansen (keha@kp.dk) Formål med workshoppen Formålet med workshoppen er,

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Hold BoSE14 Efteråret 2017 Revideret 1/8 2017 Indhold Tema: Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Bilag... 5 faktaark... 5

Indholdsfortegnelse. Bilag... 5 faktaark... 5 Indholdsfortegnelse Titel: Beretning fra censorformandskabet for Psykomotorikuddannelsenuddannelsen 6... Første del... Resume.... Censorkorpset sammensætning.... Årets arbejde i Censorformandskabet (jf.

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Nationale Rammer og kriterier for bachelorprojekt Radiografuddannelserne i Danmark Modul 14

Nationale Rammer og kriterier for bachelorprojekt Radiografuddannelserne i Danmark Modul 14 Nationale Rammer og kriterier for bachelorprojekt Radiografuddannelserne i Danmark Modul 14 15. marts 2012 Radiografuddannelsen University College Lillebælt University College ordjylland Professionshøjskolen

Læs mere

Professionsbachelor i tekstildesign, -håndværk og formidling

Professionsbachelor i tekstildesign, -håndværk og formidling Censorformandskabet Censorformandskabet for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, -håndværk og formidling består af formand og næstformand, men intet eget sekretariat. Derimod er formandskabet

Læs mere

Beretning fra censorformandskabet for. Diplomuddannelsen inden for det sundhedsfaglige fagområde 1.8.2013-31.7.2014. Resumé

Beretning fra censorformandskabet for. Diplomuddannelsen inden for det sundhedsfaglige fagområde 1.8.2013-31.7.2014. Resumé Beretning fra censorformandskabet for Diplomuddannelsen inden for det sundhedsfaglige fagområde 1.8.2013-31.7.2014 Resumé Censorformandskabet for Diplomuddannelsen inden for det sundhedsfaglige fagområde

Læs mere

Titel: Beretning fra censorformandskabet for optometristuddannelsen 2014-15

Titel: Beretning fra censorformandskabet for optometristuddannelsen 2014-15 Indholdsfortegnelse Titel: Beretning fra censorformandskabet for optometristuddannelsen 24-5... 2 Første del... 2 Resume... 2. Censorkorpset sammensætning (jf. 22 og 28, stk. 2, 3. pkt.) herunder:... 2

Læs mere

Årsberetning fra Censorformandskabet for de Samfundsfaglige, Økonomiske og Merkantile Diplomuddannelser

Årsberetning fra Censorformandskabet for de Samfundsfaglige, Økonomiske og Merkantile Diplomuddannelser Årsberetning fra Censorformandskabet for de Samfundsfaglige, Økonomiske og Merkantile Diplomuddannelser 2015 2016 Indholdsfortegnelse Resumé... 3 1. Censorkorpsets sammensætning... 4 2. Årets arbejde i

Læs mere

Modulbeskrivelse. 7. Semester. Modul 14. Hold ss2010va + ss2010vea. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. 7. Semester. Modul 14. Hold ss2010va + ss2010vea. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse Modulbeskrivelse 7. Semester Modul 14 Hold ss2010va + ss2010vea Professionsbachelor i sygepleje Februar 2014 Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse INDHOLDFORTEGNELSE MODUL

Læs mere

For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder

For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder Modulbeskrivelse For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder Modulbetegnelse, tema og kompetencer Modulet retter sig mod viden om sygepleje, systematiserede overvejelser, metoder

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN 7. semester Hold Februar 07 Gældende for perioden 01.02.10-30.06.10 Indholdsfortegnelse Forord...3 Semesterets hensigt, mål og tilrettelæggelse...4 Indhold...5

Læs mere

Årsberetning. fra censorformandskabet for Diplomuddannelserne inden for det sundhedsfaglige fagområde for perioden 1. august 2011-31.

Årsberetning. fra censorformandskabet for Diplomuddannelserne inden for det sundhedsfaglige fagområde for perioden 1. august 2011-31. Årsberetning fra censorformandskabet for Diplomuddannelserne inden for det sundhedsfaglige fagområde for perioden 1. august 2011-31. juli 2012 1 Censorformandskabets årsberetning Formålet med årsberetningen

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Anden del - Dokumentation og refleksion over det indsamlede materiale fra censorerne... 6 Bilag et faktaark pr. Uddannelse...

Indholdsfortegnelse. Anden del - Dokumentation og refleksion over det indsamlede materiale fra censorerne... 6 Bilag et faktaark pr. Uddannelse... Indholdsfortegnelse Titel: Beretning fra censorformandskabet for Produktion og design 27-28... 2 Første del... 2 Resume... 2. Censorkorpset sammensætning (jf. 23 og 29, stk. 2, 3. pkt.) herunder:... 4

Læs mere

Læreruddannelsen i Skive

Læreruddannelsen i Skive Indhold Professionsbachelorprojektet... 1 Modul 1... 1 Modul 2... 3 Krav til udformning af professionsbachelorprojektet... 4 Prøven i professionsbachelorprojektet... 5 Professionsbachelorprojektet BEK,

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for læreruddannelsens fag. 18. august 2006 Sags nr.: 003.702.

Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for læreruddannelsens fag. 18. august 2006 Sags nr.: 003.702. Afdelingen for videregående uddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K. Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale

Læs mere

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere

Læs mere

Årsberetning for Katastrofe - og Risikomanageruddannelsen

Årsberetning for Katastrofe - og Risikomanageruddannelsen Årsberetning for Katastrofe - og Risikomanageruddannelsen 205 Indholdsfortegnelse Titel: Beretning fra censorformandskabet for Katastrofe og Risikomanager uddannelsen 205... 3 Første del... 3 Resume...

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Bilag et faktaark pr. uddannelse... 4

Indholdsfortegnelse. Bilag et faktaark pr. uddannelse... 4 Indholdsfortegnelse Beretning fra censorformandskabet for uddannelsesfamilien Økonomi og finans for 27-28... 2 Første del... 2 Resume... 2. Censorkorpset sammensætning herunder:... 2 2. Årets arbejde i

Læs mere

Vejledning til kompetencemålsprøve i praktik (foreløbig udgave) - For eksaminatorer, praktiklærere og uc-undervisere

Vejledning til kompetencemålsprøve i praktik (foreløbig udgave) - For eksaminatorer, praktiklærere og uc-undervisere Vejledning til kompetencemålsprøve i praktik (foreløbig udgave) - For eksaminatorer, praktiklærere og uc-undervisere Indhold Forord... 1 Praktik og kompetencemålsprøve i læreruddannelsen... 2 Kompetencemålsprøve

Læs mere

Eksterne prøver i uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen

Eksterne prøver i uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Eksterne prøver i uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen 1 Indhold: Kompetencemål... 3 Placering af prøverne uddannelsesforløbet... 3 Tilpasning af eksaminationstider og sideantal

Læs mere

ÅRSBERETNING FOR DET FÆLLES CENSORKORPS 2016

ÅRSBERETNING FOR DET FÆLLES CENSORKORPS 2016 ÅRSBERETNING FOR DET FÆLLES CENSORKORPS 2016 Side 1 af 6 Årsberetning Efter bekendtgørelse nr. 1526 af 16. december 2013 om eksamen og censur ved de videregående kunstneriske uddannelser med senere ændringer

Læs mere

Disposition. Resume for Nedslag i årsberetningen for Censorkorpset, rekruttering, eksaminer m.v.

Disposition. Resume for Nedslag i årsberetningen for Censorkorpset, rekruttering, eksaminer m.v. Disposition Resume for 2015 Nedslag i årsberetningen for 2015 Censorkorpset, rekruttering, eksaminer m.v. Censorformandskabets samarbejde med studiet Spørgsmål undervejs Resume: De vigtigste konklusioner

Læs mere

Censorformandskabet for: Velfærd Undervisning Sundhed. Første del Side 2. Resumé Side 2

Censorformandskabet for: Velfærd Undervisning Sundhed. Første del Side 2. Resumé Side 2 Indholdsfortegnelse Censorformandskabet for: Velfærd Undervisning Sundhed Første del Side 2 Resumé Side 2 1 Censorkorpsets sammensætning (Jf.Paragraf 22 og 28 stk.2.3 pkt.) Side 3 2. Årets arbejde i censorformandskabet

Læs mere

Projektbaserede eksamener Cand.merc. (økonomistyring)

Projektbaserede eksamener Cand.merc. (økonomistyring) November 2012 Projektbaserede eksamener Cand.merc. (økonomistyring) Professor Per Nikolaj Bukh & Lektor Christian Nielsen Dette notat har til formål at give nogle generelle retningslinjer for, hvorledes

Læs mere

Censormøde Dansk 17.11-2011. Periode: 2010-2014 http://www.laerercensor.dk/

Censormøde Dansk 17.11-2011. Periode: 2010-2014 http://www.laerercensor.dk/ Censormøde Dansk 17.11-2011 Periode: 2010-2014 http://www.laerercensor.dk/ 1 Disposition for mødet 1-14 Mundtlig eksamen 2007* 15-18 Skriftlig eksamen 2007* oplæg Solveig Troelsen 19-23 Indhold, 0.2-samarbejdet,

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i sygepleje 1 Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 -

Læs mere

Bilag Kriterier for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for de enkelte fag og kurser i den nye læreruddannelse

Bilag Kriterier for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for de enkelte fag og kurser i den nye læreruddannelse Bilag Kriterier for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for de enkelte fag og kurser i den nye læreruddannelse 1. Overordnede kriterier for samtlige mål og CKF er Den faglige,

Læs mere

Nakskov Gymnasium og HF Orientering om KS-eksamen 2018/19

Nakskov Gymnasium og HF Orientering om KS-eksamen 2018/19 Nakskov Gymnasium og HF Orientering om KS-eksamen 2018/19 Mandag den 26. november, kl.11.50 12.30, i auditoriet: Skolen informerer 2hf om KS-eksamen, og eleverne får udleveret denne skrivelse. KS-eksamen

Læs mere

Rammer og kriterier for ekstern teoretisk prøve. Radiografuddannelsen modul 7, overgangsordning University College Lillebælt

Rammer og kriterier for ekstern teoretisk prøve. Radiografuddannelsen modul 7, overgangsordning University College Lillebælt Rammer og kriterier for ekstern teoretisk prøve Radiografuddannelsen modul 7, overgangsordning University College Lillebælt Gældende efteråret 2016 Formål Formål med prøven er at bedømme i hvilken grad

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Anden del - Dokumentation og refleksion over det indsamlede materiale fra censorerne... 5 Bilag et faktaark pr. uddannelse...

Indholdsfortegnelse. Anden del - Dokumentation og refleksion over det indsamlede materiale fra censorerne... 5 Bilag et faktaark pr. uddannelse... Indholdsfortegnelse Titel: Beretning fra censorformandskabet for PBA Multiplatform, Storytelling and Production 2016/2017... 2 Første del... 2 Resume... 2 1. Censorkorpset sammensætning (jf. 22 og 28,

Læs mere

Ekstern teoretisk prøve Modul 14 Sygeplejeprofessionens kundskabsgrundlag og metoder (bachelorprojekt)

Ekstern teoretisk prøve Modul 14 Sygeplejeprofessionens kundskabsgrundlag og metoder (bachelorprojekt) Udfold dit talent VIA University College Dato: 14. januar 2017 Ekstern teoretisk prøve Modul 14 Sygeplejeprofessionens kundskabsgrundlag og metoder (bachelorprojekt) Uddannelse til professionsbachelor

Læs mere

VEJLEDNING TIL KOMPETENCEMÅLSPRØVE I PRAKTIK FOR EKSAMINATORER, PRAKTIKLÆRERE OG UC-UNDERVISERE

VEJLEDNING TIL KOMPETENCEMÅLSPRØVE I PRAKTIK FOR EKSAMINATORER, PRAKTIKLÆRERE OG UC-UNDERVISERE VEJLEDNING TIL KOMPETENCEMÅLSPRØVE I PRAKTIK FOR EKSAMINATORER, PRAKTIKLÆRERE OG UC-UNDERVISERE INDHOLD Forord 5 Praktik og kompetencemålsprøve i læreruddannelsen 6 Kompetencemålsprøve i faget praktik

Læs mere

Årsberetning for Katastrofe - og Risikomanageruddannelsen

Årsberetning for Katastrofe - og Risikomanageruddannelsen Årsberetning for Katastrofe - og Risikomanageruddannelsen 2016 1 Indholdsfortegnelse Titel: Beretning fra censorformandskabet for Katastrofe og Risikomanager 2016... 3 Første del... 3 Resume... 3 1. Censorkorpset

Læs mere

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler

Læs mere

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i ledelse Januar 2014 3 Eksamen på Diplomuddannelse i Ledelse Grundlaget for uddannelsens eksamensformer findes flere steder. Uddannelsens bekendtgørelse fastslår følgende:

Læs mere

BERETNING FRA CENSORFORMANDSKABET FOR FYSIOTERAPEUTUDDANNELSERNE

BERETNING FRA CENSORFORMANDSKABET FOR FYSIOTERAPEUTUDDANNELSERNE BERETNING FRA CENSORFORMANDSKABET FOR FYSIOTERAPEUTUDDANNELSERNE 2013-2014 Fysioterapeutuddannelsernes Censorformandskab September 2014 RESUME Censorkorpset har i det forløbne år medvirket ved 539 eksterne

Læs mere

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler og

Læs mere

Evalueringsrapport om kvaliteten af teoretisk pædagogikum 2011 til 2013.

Evalueringsrapport om kvaliteten af teoretisk pædagogikum 2011 til 2013. Den 14. marts 014 Evalueringsrapport om kvaliteten af teoretisk pædagogikum 011 til 013. I henhold til Pædagogikumbekendtgørelsen er der i relation til teoretisk pædagogikum nedsat et rådgivende udvalg,

Læs mere

CENSORVEDERLAG i Læreruddannelsen (2007 & 2013 BEK.)

CENSORVEDERLAG i Læreruddannelsen (2007 & 2013 BEK.) CENSORVEDERLAG i Læreruddannelsen (2007 & 2013 BEK.) Følgende opgørelsesmetoder for beregning af censorvederlag gælder alle censorer i læreruddannelsen, såvel eksterne som interne. I foråret 2014 har LLN

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Hold BoSF13 foråret 2016 Revideret 5/2 2016 Indhold Tema: Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Evaluering, Strategisk ledelse, F15

Evaluering, Strategisk ledelse, F15 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Studieordning Voksenunderviseruddannelsen. Professionshøjskolen UCC

Studieordning Voksenunderviseruddannelsen. Professionshøjskolen UCC Studieordning Voksenunderviseruddannelsen Professionshøjskolen UCC Gældende fra januar 2015 Indhold Indledning... 3 Lovgrundlaget... 3 Optagelsesbetingelser... 4 Uddannelsens struktur... 4 Kursusdelen...

Læs mere

Projektbaserede eksamener Cand.merc. i økonomistyring og informatik *

Projektbaserede eksamener Cand.merc. i økonomistyring og informatik * Februar 2007 / PNB Projektbaserede eksamener Cand.merc. i økonomistyring og informatik * Dette notat har til formål at give nogle generelle retningslinjer for, hvorledes eksamener med udgangspunkt i skriftlige

Læs mere

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i ledelse August 2012 3 Eksamen på Diplomuddannelse i Ledelse Grundlaget for uddannelsens eksamensformer findes flere steder. Uddannelsens bekendtgørelse fastslår følgende:

Læs mere

Modul 14 Sygeplejeprofession, kundskabsgrundlag og metode.

Modul 14 Sygeplejeprofession, kundskabsgrundlag og metode. 2015 Modul 14 Sygeplejeprofession, kundskabsgrundlag og metode. Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle University College Lillebælt Oktober 2015 Indholdsfortegnelse 1. Efter modulet har de studerende opnået

Læs mere

Udkast. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen

Udkast. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Udkast Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen I medfør af 22, stk. 1 og 2, og 31, stk. 3, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf.

Læs mere

Ekstern prøve: Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder

Ekstern prøve: Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder Formål Formulere, analysere og bearbejde en klinisk sygeplejefaglig problemstilling med anvendelse af relevant teori og metode. eller Identificere behov for udvikling af et sundhedsteknologisk produkt/en

Læs mere

Notat vedrørende prøveformer

Notat vedrørende prøveformer Notat vedrørende prøveformer Til brug for diskussion om prøveformer på studienævnsmøde den 1. oktober 2012 har jeg udarbejdet nedenstående liste af de prøveformer, som jeg er bekendt med. Listen og kommentarerne

Læs mere

Læreruddannelsens samarbejde med praksis, muligheder og udfordringer. Schæffergården, d. 27.5. 2015 Elsebeth Jensen og Lis Madsen

Læreruddannelsens samarbejde med praksis, muligheder og udfordringer. Schæffergården, d. 27.5. 2015 Elsebeth Jensen og Lis Madsen Læreruddannelsens samarbejde med praksis, muligheder og udfordringer Schæffergården, d. 27.5. 2015 Elsebeth Jensen og Lis Madsen Professionsbacheloruddannelse: Professionsrettet og vidensbaseret Ny læreruddannelse

Læs mere

Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis

Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Det sidste AT-forløb i 3.g indebærer, at du skal udarbejde en synopsis, der skal være oplæg til den mundtlige eksamen i AT. Der er

Læs mere

RÅD OG VINK OM EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI B 2016

RÅD OG VINK OM EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI B 2016 1 RÅD OG VINK OM EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI B 2016 GENERELT VEDR. EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI B Psykologi B har synopsisprøve, dvs. eksaminanderne får udleveret prøvematerialet mindst 24 timer før selve eksamen. Se

Læs mere

Rapport, data fra dimittendundersøgelse, juni 2012, Læreruddannelsen på Fyn.

Rapport, data fra dimittendundersøgelse, juni 2012, Læreruddannelsen på Fyn. 1 Læreruddannelsen på Fyn, UCL. Rapport med data fra dimittendundersøgelsen juni 2012. Rapport, data fra dimittendundersøgelse, juni 2012, Læreruddannelsen på Fyn. Indhold 1. Indledning 2. Deltagere 3.

Læs mere

AT på Aalborg Katedralskole 2013-14

AT på Aalborg Katedralskole 2013-14 AT på Aalborg Katedralskole 2013-14 Alle AT forløb har deltagelse af to til tre fag, som for nogle forløbs vedkommende kan være fra samme hovedområde (AT 3, 5 og 7). I så tilfælde skal det sikres, at eleverne

Læs mere

Beretning fra censorformandskabet Uddannelse til Bachelor i Ernæring og Sundhed Bachelor of Global Nutrition and Health

Beretning fra censorformandskabet Uddannelse til Bachelor i Ernæring og Sundhed Bachelor of Global Nutrition and Health Beretning fra censorformandskabet Uddannelse til Bachelor i Bachelor of 1.8.216 31.7.217 1 Indholdsfortegnelse 1. Censorformandskabet...3 2. Censorkorpset sammensætning (jf. 22 og 28, stk. 2, 3. pkt.):...4

Læs mere

Samfundsfag B htx, juni 2010

Samfundsfag B htx, juni 2010 Bilag 23 Samfundsfag B htx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag beskæftiger sig med danske og internationale samfundsforhold og samspillet mellem teknologisk udvikling og samfundsudvikling.

Læs mere

Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for for Social- og Sundhedsassistenter

Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for for Social- og Sundhedsassistenter Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for for Social- og Sundhedsassistenter Marts 2016 1 Indholdsfortegnelse BEDØMMELSER I SKOLEUDDANNELSEN 3 VURDERING OG STANDPUNKTSBEDØMMELSE I SKOLEUDDANNELSEN 3 BESTEMMELSER

Læs mere

Beretning fra censorformandskabet for Digital kommunikation og Multimedie

Beretning fra censorformandskabet for Digital kommunikation og Multimedie Beretning fra censorformandskabet for Digital kommunikation og Multimedie 27-8 Generelt Det overordnede billede, der kan tegnes for det akademiske år 27-8 er, at sammenlægningen af områderne AU Merkantil,

Læs mere

Evaluering af undervisningen i Psykologi

Evaluering af undervisningen i Psykologi Evaluering af undervisningen i Psykologi Plan og mål 1. Har du haft indflydelse på planlægningen af undervisningen? I høj grad 1 0,5% I nogen grad 24 12,4% I mindre grad 92 47,7% Slet ikke 73 37,8% Ved

Læs mere

ÅRSBERETNING FOR DET FÆLLES CENSORKORPS 2017

ÅRSBERETNING FOR DET FÆLLES CENSORKORPS 2017 ÅRSBERETNING FOR DET FÆLLES CENSORKORPS 2017 Side 1 af 5 Årsberetning 2017 Indledning Efter bekendtgørelse nr. 1526 af 16. december 2013 om eksamen og censur ved de videregående kunstneriske uddannelser

Læs mere

Fagbilag Omsorg og Sundhed

Fagbilag Omsorg og Sundhed Fagbilag Omsorg og Sundhed 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det faglige tema omfatter elementer fra beskæftigelsesområder, der relaterer til omsorg, sundhed og pædagogik. Der arbejdes med omsorgs-

Læs mere

PRØVE I PRAKTIKKEN FYRAFTENSMØDE OM PRØVEN I PRAKTIKKEN

PRØVE I PRAKTIKKEN FYRAFTENSMØDE OM PRØVEN I PRAKTIKKEN PRØVE I PRAKTIKKEN INDHOLD Status på prøveerfaringer Summegruppe Regler og rammer for prøven Forskelle på rollen som vejleder og som eksaminator Prøvens forløb DRØFT MED DEM SOM SIDDER VED SIDEN AF DIG.

Læs mere

Resumé Censorkorpsets sammensætning Årets arbejde i Censorformandskabet... 5

Resumé Censorkorpsets sammensætning Årets arbejde i Censorformandskabet... 5 Årsberetning fra Censorformandskabet for de Samfundsfaglige, Økonomiske og Merkantile Diplomuddannelser 2016 2017 Indholdsfortegnelse Resumé... 3 1. Censorkorpsets sammensætning... 4 2. Årets arbejde i

Læs mere

Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for pædagogisk assistent uddannelse

Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for pædagogisk assistent uddannelse Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for pædagogisk assistent uddannelse gældende fra september 2013 1 Indholdsfortegnelse Indhold BEDØMMELSER I SKOLEUDDANNELSEN 3 VURDERING OG STANDPUNKTSBEDØMMELSE I

Læs mere

ÅRSBERETNING UDDANNELSEN ENSOR FORMANDSKABET2014

ÅRSBERETNING UDDANNELSEN ENSOR FORMANDSKABET2014 ÆRER UDDANNELSEN ENSOR FORMANDSKABET2014 1 ÅRSBERETNING CENSORFORMANDSKABET FOR LÆRERUDDANNELSEN ÅRSBERETNING 2013-2014 2 3 Indholdsfortegnelse Arbejdet i 2013 2014 7 Årets tema 1: Gruppeprøver 23 Årets

Læs mere

International økonomi A hhx, august 2017

International økonomi A hhx, august 2017 Bilag 37 International økonomi A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet International økonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omhandler viden, kundskaber og færdigheder om den samfundsøkonomiske

Læs mere

Kulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål

Kulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål Kulturfag B - 2018 1. Fagets rolle Fagets rolle er at give eleverne en forståelse for egen kultur såvel som andre kulturer gennem teorier, metoder, cases og ud fra praksis. Faget omfatter forskellige tilgange

Læs mere

Rapport med data fra dimittendundersøgelse, juni 2013 (årgang 2009), Læreruddannelsen på Fyn.

Rapport med data fra dimittendundersøgelse, juni 2013 (årgang 2009), Læreruddannelsen på Fyn. 1 UCL, Læreruddannelsen på Fyn. Rapport med data fra dimittendundersøgelsen juni 2013. KAAG Rapport med data fra dimittendundersøgelse, juni 2013 (årgang 2009), Læreruddannelsen på Fyn. Indhold 1. Indledning

Læs mere

ÅRSBERETNING UDDANNELSEN ENSOR 2013FORMANDSKABET

ÅRSBERETNING UDDANNELSEN ENSOR 2013FORMANDSKABET ÆRER UDDANNELSEN ENSOR 2013FORMANDSKABET ÅRSBERETNING CENSORFORMANDSKABET FOR LÆRERUDDANNELSEN ÅRSBERETNING 2012-2013 2 3 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 5 Arbejdet i 2012 2013 7 Årets tema 1:

Læs mere

Eksamensvejledning for Diplomuddannelsen i erhvervspædagogik efterår 2014

Eksamensvejledning for Diplomuddannelsen i erhvervspædagogik efterår 2014 Eksamensvejledning for Diplomuddannelsen i erhvervspædagogik efterår 2014 INDHOLD Indhold...1 Indledning...2 Generelle eksamensbestemmelser...2 Framelding til eksamen... 2 Sygeeksamen... 3 Overblik over

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA2: At gennemføre et bachelorprojekt... 5 Bachelorprojekt (overgangsordning for årgang 2012)...

Læs mere

Modul 14 Dokumentation og udvikling

Modul 14 Dokumentation og udvikling Modul 14 Dokumentation og udvikling 20 ECTS Godkendt af Fysioterapeutuddannelsernes Lederforsamling, november 2011 af følgende uddannelser: UCC Fysioterapeutuddannelsen i Hillerød UCL Fysioterapeutuddannelsen

Læs mere

Censorformandskabet for Eksportingeniøruddannelsen og Diplomuddannelsen i projektledelse. Årsrapport 2010/11

Censorformandskabet for Eksportingeniøruddannelsen og Diplomuddannelsen i projektledelse. Årsrapport 2010/11 Censorformandskabet for Eksportingeniøruddannelsen og Diplomuddannelsen i projektledelse Årsrapport 2010/11 Dækkende perioden 1. september 2010 til 31. august 2011 September 2011 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Generel beskrivelse med information til klinisk praksis

Generel beskrivelse med information til klinisk praksis Sygeplejerskeuddannelsen Institut for Sygepleje Modul 13 Valgmodul: Sygepleje Praksis-, udviklings- og forskningsviden Generel beskrivelse med information til klinisk praksis Kolofon Dato 1. oktober 2016

Læs mere

Samfundsfag. Maj-juni 2008

Samfundsfag. Maj-juni 2008 Prøver Evaluering Undervisning Samfundsfag Maj-juni 2008 Ved fagkonsulent Niels Lysholm Indhold Forord 2 Evalueringen 3 Hovedkonklusioner 8 Afrunding 9 Forord Det er blevet en fast tradition, at der udarbejdes

Læs mere

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8. Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.2012 Modulbeskrivelse modul 12, justeret 29.5.13 Side 1 Modulets tema. Modulet

Læs mere

Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Modulvejledning Voksenliv og læring. Voksenliv og læring

Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Modulvejledning Voksenliv og læring. Voksenliv og læring Vejledning for modulet Voksenliv og læring Et modul fra PD i Voksenlæring Februar 2011-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet Voksenliv og læring på PD i Voksenlæring, bygger på følgende forudsætninger:

Læs mere

Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen

Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen Udformning Alle skriftlige opgaver på VUU skal være udformet således: 1. at, de kan læses og forstås uden yderligere kommentarer.

Læs mere

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet FAGBESKRIVELSE Praktik Bilag 1 Praktik Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet Fagets identitet Faget praktik har en grundlæggende betydning

Læs mere

Professionsbachelorprojektet

Professionsbachelorprojektet Professionsbachelorprojektet Indhold Kompetenceområde:... 1 Professionsbachelorprojektet modul 1 (BA Modul 1)... 1 Det tvæprofessionelle element (TPE)... 3 Professionsbachelorprojektet modul 2 (BA modul

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Udvikling af faglærerteam

Udvikling af faglærerteam 80 KOMMENTARER Udvikling af faglærerteam Ole Goldbech, Professionshøjskolen UCC Kommentar til artiklen MaTeam-projektet om matematiklærerfagteam, matematiklærerkompetencer og didaktisk modellering i MONA,

Læs mere