Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser

Transkript

1 Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser -kriterier for den afsluttende prøve i form af en projektrapport Den sundhedsfaglige Efter- og videreuddannelse, Vejle. Februar 2009

2 2 Kriterier for afsluttende projektrapport ved uddannelse af kliniske Vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser. Projektrapport. Projektrapporten afslutter uddannelse til klinisk vejleder ved de mellemlange videregående sundhedsuddannelser. Projektrapporten har et omfang af 3 ECTS point og afvikles inden for de to sidste uger af uddannelsen. Projektrapporten er en individuel, skriftlig prøveform. Formål med opgaven Projektrapporten skal dokumentere ud fra målformuleringer, at den studerende har udviklet kompetence som vejleder, underviser og bedømmer inden for sundhedsuddannelsernes kliniske undervisning. Den skal på eksemplarisk vis inddrage uddannelsens studieområder. Rapporten skal indeholde en beskrivelse, analyse og vurdering af klinisk undervisning, der er gennemført i relation til studerende i en mellemlang videregående uddannelse. Rapporten skal inddrage dele af uddannelsens indhold, der omfatter: Pædagogik og didaktik i relation til klinisk undervisning, iagttagelse og vurdering af kliniske undervisnings- og læreprocesser, underviser- og vejlederprofessionalitet, læringsmiljø i klinisk undervisning samt vejledning og bedømmelse, herunder den studerendes egen vejlederpraksis. Mål for projektrapporten Projektet har fire omdrejningspunkter inspireret af Kolbs forståelse af læring (konkret oplevelse, reflekterende observation, abstrakt begrebsliggørelse og aktiv eksperimenteren). Projektrapportens indhold omfatter beskrivelse af klinisk undervisning, analyse ud fra praksisteori, teoretisering samt forslag til ændret pædagogisk praksis. I rapporten beskrives en gennemført klinisk undervisning, der kan relateres til et eller flere af uddannelsens studieområder. Dernæst analyseres teksten ud fra de studerendes praksisteori, og det pædagogiske problem udledes. Dernæst redegøres for formål og metode. Herefter foretages en teoretisk refleksion ud fra pædagogisk teori, metoder og modeller anvendt under studiet. Afsluttende fremstilles begrundede pædagogiske handlinger, der kan imødegå det beskrevne problem. Projektets form, pensum og vejledning. Projektrapporten udarbejdes i overensstemmelse med kriterier for den afsluttende projektrapport samt redaktionelle retningslinjer for opgaveskrivning ved Den sundhedsfaglige Efter- og videreuddannelse, Vejle.

3 3 Projektrapporten består af en individuel opgave af maksimum 8 tekstsider eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og bilag. En normal tekstside svarer til anslag (tegn og mellemrum). Det samlede antal anslag på tekstsiderne angives på forsiden. Rapporten afleveres i Fronter kl den sidste hverdag i uddannelsesforløbet. Projektrapporten samles i ét dokument. I projektrapporten henvises der til minimum 150 siders litteratur anvendt under studiet. Litteraturhenvisninger i teksten og litteraturlisten udarbejdes ud fra de redaktionelle retningslinier for opgaveskrivning, der anvendes ved Den sundhedsfaglige Efter- og videreuddannelse, Vejle. Der tilbydes 3 vejledningslektioner á 45 minutter til udarbejdelse af projektrapporten. Bedømmelse Ekstern bedømmelse med karakteren bestået/ ikke bestået Bedømmelsen foretages af den til projektet tilknyttede vejleder samt censor. Senest 3 uger efter opgavens aflevering vil der foreligge et resultat af prøven på Fronter. Tilbagemelding på projektrapporten Den studerende har ret til en kort mundtlig eller skriftlig tilbagemelding fra vejleder på bedømmelsen af opgaven. Tilbagemeldingen gives kun på konkret forespørgsel fra den studerende. Det er vejleders beslutning om tilbagemeldingen gives mundtligt eller skriftligt. Tilbagemeldingen kan tidligst gives 2 uger efter bedømmelsens offentliggørelse og senest 6 uger herefter. Regler Bedømmelsen af kursistens kompetencer er underlagt reglerne i Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser. BEK nr. 356 af 19/05/2005 og ud fra Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse BEK nr. 262 af 20/03/2007. Indstilling til projektopgaven Den studerende er automatisk indstillet til den afsluttende projektrapport. Prøveforløbet indledes med, at den studerende afleverer en arbejdstitel, der skal forstås som en kortfattet og foreløbig beskrivelse af det emne, som opgaven vil centreres om. Tidspunktet for aflevering af arbejdstitel fremgår af opslag. Framelding Såfremt en studerende ikke ønsker at afvikle prøven ved det ordinære prøvetidspunkt, skal den studerende skriftligt framelde sig. Tidspunktet for framelding fremgår af notat til studieordningen. Når framelding sker indenfor det fastsatte tidspunkt, har den studerende ikke brugt første prøveforsøg. Den studerende kan herefter indstille sig til næste ordinære prøve. Skyldes frameldingen sygdom forelægges institutionen en lægeerklæring og et individuelt prøveforløb kan aftales.

4 4 Omprøve Ved ikke bestået prøve kan den studerende indstille sig til omprøve. Tidspunktet for indstilling og afvikling af eksamen aftales individuelt med uddannelsesinstitutionen. Der kan tildeles fornyet vejledning af mindre omfang ved omprøve. Regler for klage over eksamensafgørelser Klager over eksamensafgørelser behandles i overensstemmelse med Undervisningsministeriets BEK nr. 356 af 19/05/2005 Bilag til: Kriterier for afsluttende projektrapport ved uddannelse af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser. Materialet uddyber kriterier for afsluttende projektrapport og beskriver elementer, der indgår i projektet. Teksten kan være med til at skabe struktur i projektrapporten og overblik over de studier, den studerende må gøre. Materialet kan derfor opfattes som en form for guide i skriveprocessen og tænkningen herom, men ikke som en facitliste. De første punkter er mere givne end andre, fordi det er nødvendigt at fortælle læseren hvem man er og hvad det handler om. Det er forholdsvis korte afsnit. Dernæst følger beskrivelse af, analyse af, refleksion over og fremtidsforestillinger om den pædagogiske praksis. Det er indenfor disse områder, at tyngdepunktet i projektopgaven befinder sig. Det er her, den studerende viser forståelse af teori og evne til at koble teori og praksis. Men nu til projektets indhold: Forside med forfatternavne og studienr., projekttitel, årstal og vejleder. Brug i øvrigt de kreative evner og gør æstetiske overvejelser om, hvilke former og farver læseren skal mødes med. Eventuelt kan der udarbejdes et kort resumé af projektrapporten. Se redaktionelle retningslinjer for opgaveskrivning i EVU, Vejle. Indholdsfortegnelse hvor overskrifterne er beskrivende og samstemmende med overskrifter i projektet. Indledning hvor projektets centrale omdrejningspunkter kort præsenteres. Her forstået som det område, som den studerende er optaget af og skriver om, samt hvorfor det er væsentligt og interessant set i forhold til klinisk vejledning. Den efterfølgende del af projektet kan opfattes som det, Kolb omtaler som en konkret oplevelse.

5 5 Der følger en beskrivelse af en gennemført klinisk undervisning, der har sammenhæng med en eller flere af uddannelsens studieområder. Det er en beskrivelse, der omfatter væsentlige kendsgerninger ved en proces, en person eller en sag. Ved studieområder forstås pædagogiske og didaktiske overvejelser om undervisning, vejledning, læring, miljø, bedømmelse og professionalitet. Den efterfølgende del af projektet kan opfattes som det, Kolb omtaler som reflekterende observation. I denne sammenhæng analyseres teksten indledningsvis ud fra den studerendes praksisteori. Dvs. teksten opdeles i enkeltdele og det tydeliggøres, hvilke kriterier eller synsvinkler analysen foretages ud fra. Fx en teori, en model, eller kombinationer heraf med egne erfaringer. Analysen tydeliggør, hvad der er i spil i den kliniske undervisningssituation. Afsluttende formuleres det pædagogiske problem, det pædagogiske dilemma eller det spørgsmål, der arbejdes videre med. Formålet med det videre arbejde formuleres. Der redegøres for, hvordan den resterende del af opgaven disponeres og hvordan man vil belyse den valgte problematik og problemformulering jfr. udtrykket metode. Den efterfølgende del af projektet kan opfattes som det, Kolb omtaler som abstrakt begrebsliggørelse. Der foretages en analyse af det spørgsmål, der ønskes undersøgt. Dette gøres ved hjælp af pædagogisk teori og modeller, den studerende er fortrolig med fra de foregående studier. Det tilstræbes at skabe en dialog mellem praksisteori og almen videnskabelig teori. Her er flere muligheder. Den teoretiske analyse kan bestå af beskrivelse af teori, hvor der redegøres for væsentlige forhold, for derefter at sammenholde forhold ved teorien med det spørgsmål, der ønskes undersøgt. Analysen kan også bestå i, at flere teorier sammenholdes med fokus på ligheder og forskelle, for derefter at sammenholde resultatet med det rejste spørgsmål i projektet. Den efterfølgende del af projektet kan opfattes som det, Kolb omtaler som aktiv eksperimenteren, her dog i form af et forslag. Der beskrives hvordan den pædagogiske praksis kunne se ud i forhold til det rejste spørgsmål og underbygget med pædagogisk teori. Det er et fremtidsperspektiv, der ligger heri, hvor der lægges op til at tænke nyt og at forandre praksis. Det kan også være her, projektets sidste afsluttende bemærkninger står. Litteraturliste (hjælp til udformning heraf findes i de redaktionelle retningslinjer). Bilag. Her er der tale om indhold, der uddyber eller underbygger forståelsen af projektet uden at være det væsentlige indhold. Modeller, skematiske oversigter og

6 tekster anvendt under uddannelsen, 6 henvises der til i litteraturlisten.