Sundhedsprofil for Gladsaxe Kommune 20. august 2014
|
|
- Bo Carlsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Sundhedsprofil for Gladsaxe Kommune 20. august 2014 Maja Lykke, videnskabelig medarbejder Maj Bekker-Jeppesen, videnskabelig medarbejder
2 Præsentationen i dag Del 2 om kronisk sygdom udkommer senere på året Hvad kan sundhedsprofilen bruges til? Metode og materialer Del 1 Demografi og kommunesocialgrupper Et udpluk af profilens resultater Social ulighed i sundhed Motivation til adfærdsændring Forebyggelse Sunde rammer Sammenfatning
3 Hvad kan sundhedsprofilen bruges til? kommunernes erfaringer Som et opslagsværk indeholdende viden om borgerne Synliggørelse af kommunens udfordringer Dokumentation af forebyggelses- og oplysningspotentialet blandt borgerne Prioritering af fremtidige indsatser Politisk argumentation Brug ved ansøgning og fordeling af økonomiske midler i kommunen
4 Eksempler Herlev Kommune: Identifikation af udfordring og potentiale: Rygestopprojekt for kortuddannede ansatte på arbejdspladser Høje-Taastrup Kommune: Grundlag for idræts-og bevægelsespolitik , herunder opsætning af mål Forebyggelsescenter Nørrebro: Opslagsværk og grundlag for udvikling af indsatser, fx et projekt om social ulighed i rehabilitering
5 Metode Tredje sundhedsprofil i regionen anden nationale Stor spørgeskemaundersøgelse blandt borgere over 16 år + registerdata Udsendt i alt skemaer (2.450 pr. kommune) i foråret 2013
6 Deltagelse og vægtning 43,5 % i regionen ( personer) 46 % i Gladsaxe (1.128) personer) Størst deltagelse blandt: Kvinder årige Høj indkomst Videregående udd. I beskæftigelse Samlevende Dansk baggrund
7 Vægtning Hver besvarelse gives en vægt efter sandsynlighed for svar En besvarelse kan tælle for flere personer Lav svar procent = høj vægt Svarprocent blandt unge mænd med ikke vestlig baggrund = 20 % 1 besvarelse repræsenterer 5 personer i profilen
8 Borgere, som har en grundskole- eller gymnasial uddannelse i Gladsaxe Grundskole- eller gymnasial: 27 % i regionen 26 % i Gladsaxe Lang videregående: 13 % i regionen 11 % i Gladsaxe
9 Kommunesocialgrupper Andel med kort uddannelse Andel uden for arbejdsmarkedet Gladsaxe er i gruppe 2 Forventeligt at borgerne ligner gennemsnittet i regionen eller er en smule mere sunde Gennemsnitlig bruttoindkomst
10 Et udpluk af profilens resultater Det sædvanlige KRAM-faktorerne Og lidt ekstra Udbredelse af hash og andre euforiserende stoffer blandt unge Mental sundhed Sociale relationer
11 Kort om KRAM i Gladsaxe 2013 Her ligner Gladsaxe regionen 16 % ryger dagligt. Siden %point 9 % har et storforbrug af alkohol. Siden %point 9 % har meget usunde madvaner. Siden %point 32 % er fysisk inaktive. Uændret siden 2010 Her skiller Gladsaxe sig ud: Flere er er enten moderat eller svært overvægtige (46 % vs. 41% i RH) og andelen er steget siden 2010 Færre unge har prøvet hash (44 % vs. 51 % i RH) eller andre euforiserende stoffer (10 % vs. 14% i RH).
12 Generelt helbred i Gladsaxe Borgernes generelle helbred i Gladsaxe: 14 % har dårligt selvvurderet helbred (RH=13) 9 % har dårligt fysisk helbred (RH=9 %) 13 % har dårligt mentalt helbred (RH=12%) 22 % har et højt stressniveau (RH=21 %) Siden 2010 er andelene med dårligt selvvurderet helbred, fysisk helbred og højt stressniveau stort set uændret Siden 2010 er andelen for dårligt mentalt helbred dog steget med 3 %point
13 Svage sociale relationer i Gladsaxe 7 % har kontakt til venner mindre end én gang/måned 7 % har kontakt til familie, som de ikke bor sammen med, mindre end én gang/måned 7 % er ofte uønsket alene 4 % har ikke nogen at tale med ved behov Ligner regionsgennemsnittet Ingen ændringer siden 2010
14 Mest udbredt blandt: Mænd og enlige Borgere med kort uddannelse eller uden erhvervstilknytning Borgere med ikke-vestlig baggrund De ældste borgere (80+ år) gælder dog ikke kontakt med familie
15 Social ulighed i sundhed Der er stor social ulighed i: Sundhedsadfærd ulighed i risiko for sygdom Forekomst og konsekvenser sygdom (eks. overlevelse, retur til arb.) Middellevetid eks. 10 års forskel i middellevetid mellem den rigeste fjerdedel og den fattigste fjerdedel af danske mænd % af den sociale ulighed i dødelighed kan forklares af rygning og alkohol men kost og motion har også betydning
16 Social ulighed i sundhedsadfærd DAGLIGRYGNING RYGNING INDENDØRS I HJEMMET STORFORBRUG AF ALKOHOL PASSIV RYGNING FYSISK AKTIVITET I FRITIDEN USUNDE MADVANER OVERVÆGT SODAVANDS- INDTAG
17 Uligheden er størst i forhold til rygning men den ser ud til at falde 5x flere dagligrygere blandt borgere med kortest uddannelse sammenlignet med borgere med lang videregående uddannelse (24 % vs. 5 %)
18 Hvordan ændrer vi adfærden blandt borgerne?
19 Hvorfor er det vigtigt at gøre noget ved danskernes sundhed? I 1950/60erne lå vores middellevetid i top i dag er billedet et andet
20 Hvorfor lever vi kortere tid? Danskernes middellevetid relateret til forskellige risikofaktorer. Tab i middellevetid (år) for mænd og kvinder 60 % af kronisk sygdom skyldes uhensigtsmæssig sundhedsadfærd
21 Det har store økonomiske konsekvenser for kommunerne Udgifter til eksempelvis: Kommunal medfinansiering til sundhedsvæsenet Førtidspensioner Sygedagpenge Kommunernes årlige omkostninger (Kilde: Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker) Rygning: 1 mia. kr./år i medfinansiering 9,8 mio. kr. for en gennemsnitskommune. Højt alkoholforbrug: 3,1 mia. kr./år i meromkostninger 28,3 mio. kr. for en gennemsnitskommune Manglende fysisk aktivitet: 1 mia. kr./år i medfinansiering 9,6 mio. kr. for en gennemsnitskommune.
22 Der er mange penge at spare ved at få borgerne til at leve sundere!
23 Ønsker borgerne i Gladsaxe at leve sundere? Motivation til adfærdsændring blandt borgere med usund adfærd % Ønsker rygestop 43 Ønsker hjælp til rygestop Det kniber med alkoholen Ønsker at nedsætte alkoforbrug Forsøgt at nedsætte alkoforbrug 54 Vil gerne spise sundere 67 Være mere fysisk aktiv 82 Ønsker vægttab, moderat overvægt 92 Ønsker vægttab, svær overvægt
24 Forebyggelsesstrategier Individorienteret strategi Højrisikostrategi: Indsats over for individer med kendte risikofaktorer Initiativ og ansvar: Det enkelte individ Befolkningsorienterede strategier Oplysningskampagner Fortæl befolkningen, hvad der er rigtigt Initiativ og ansvar: Det enkelte individ Strukturel strategi Sundhedsfremmende rammer/regulering ( Gøre de sunde valg til de nemme valg ) Initiativ og ansvar: Det politisk administrative system
25 Hvordan skaber vi adfærdsændring? Forebyggelse hos egen læge blandt borgere med uhensigtsmæssig sundhedsadfærd i Gladsaxe % Flere mænd 45 Midaldrende (45-64 år) Kortere uddannelse 35 Ikke-vestlig baggrund Rygning Alkohol Mad Bevægelse
26 Fald i andelen af borgere i Gladsaxe, der har talt med egen læge om alkohol, mad og bevægelse 82 % lever ikke op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger
27 Adfærd er kompleks 15/03/14
28 Sundhedsfremmende miljøer gør det sunde valg til det nemme valg
29 Strukturel forebyggelse sunde rammer i bred forstand Lovgivning Reguleringer Tilgængelighed (afstand og adgang) Vigtige arenaer: Børneinstitutioner Skoler, ungdomsuddannelser Videregående uddannelser Arbejdspladser Fritidsinstitutioner, idrætsklubber
30 Hvor kan man tænke strukturel forebyggelse? Hjem Hvem har ansvar? Borgeren selv 68% institutioner/skoler 48% arbejdspladser Nærmiljø/ Fritidsinteresser Søvn Transport fra arbejde Arbejde Hjem Transport til arbejde
31 Rammer på arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner Rygning Rygning helt forbudt 25% Rygning tilladt indendørs 11% (35 % i 2007) Udbud i kantine/automat Adgang til alkohol 13 % Adgang til fastfood 36 % Adgang til sodavand 70 % 21 % 43 % 86 % Generelt mest usunde rammer på: Statslige og private arbejdspladser Kortuddannedes arbejdspladser Uddannelsessteder!
32 Rammer og adfærd følges ad
33 Borgernes holdninger til forbud mod rygning og alkohol Borgerne bakker op om forbud mod rygning og alkohol i det offentlige rum Størst opbakning til forbud, hvor børn/unge opholder sig (70-90 %) Fritids/ungdomsklubber Ungdomsuddannelser Stigende opbakning til rygeforbud siden 2007, især på - Restauranter (68%) og værtshuse/caféer (47%) - Arbejdspladser (60%) Desuden opbakning til alkoholforbud ved: - Forældremøder i børnehaver, vuggestuer, folkeskoler (78-83%) - Fester for elever i ældste klasse i folkeskolen (71%)
34 Sundhed skal tænkes ind på tværs af sektorer og forvaltninger Bygninger National lovgivning Regionale & lokale planer By og park Transport Påvirker individuel beslutning Sundere livsstil Arbejdspladser Skoler Medier Sundheds- personale Health in All Policies 2006
35 Opsummering Gladsaxe Kommune Siden 2010 er borgerne i Gladsaxe blevet - Sundere hvad angår dagligrygning og storforbrug af alkohol - Sundere hvad angår generelle madvaner - Der er færre unge, der prøver hash og andre euforiserende stoffer Men - Der er ingen ændringer i fysisk aktivitet i fritiden - Der er blevet flere overvægtige - Flere har dårligt mentalt helbred
36 Opsummering Sunde rammer Der er stort potentiale for strukturelle tiltag på arbejdspladser, uddannelsessteder og i lokalmiljøet Strukturelle tiltag skal tænkes i bredeste forstand, således at man både inkluderer tiltag der påvirker fysiske, lovgivningsmæssige, økonomiske og sociale rammer
37 Tak for opmærksomheden! 15/03/14
38 Tak til... Sundhedsprofilgruppen Kirstine Magtengaard Robinson Maja Lykke Bodil Helbech Hansen Anne Helms Andreasen Maj Jeppesen Lone Prip Buhelt Cathrine Juel Lau Charlotte Glümer Medarbejdere ved FCFS Gert Virenfeldt Gitte Aaslet Mads Wejrup Sune Djurhuus Elisabeth Dahl Nielsen Torben Jørgensen Styregruppen Ina Løye Skafte, Rudersdal Kommune Mette Nielsen, Glostrup Kommune Tine Baatrup, Gribskov Kommune Lisbeth Naver, Herlev Kommune Perle MacDonald, Hillerød Kommune Lars Ole Andersen, Brøndby Kommune Lars Engberg, Københavns Kommune Marianne Steenstrup, Bornholms Regionskommune Ane Friis Bendix, Bispebjerg Hospital Marie Nonnemann, Glostrup Hospital Lene Schack-Nielsen, Center for Sundhed Tine Eja Bonke, Center for Sundhed Anne Frølich, Center for Sundhed Det nationale koordinerende udvalg, metodegruppe og regionale gruppe Center for Sundhed Jean Hald Jensen Helle Hilding-Nørkjær.og ikke mindst regionens borgere 19/03/14
Sundhedsprofil 2013. Kronisk sygdom v/ Cathrine Juel Lau, Center for Forebyggelse og Sundhed
Sundhedsprofil 2013 Kronisk sygdom v/ Cathrine Juel Lau, Center for Forebyggelse og Sundhed Maja Lykke, Anne Helms Andreasen, Maj Bekker-Jeppesen, Gert Virenfeldt Lone Prip Buhelt, Kirstine Magtengaard
Læs mereSundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune
Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region
Læs mereKronisk sygdom i Frederikssund, Gribskov og Halsnæs kommuner Resultater fra Sundhedsprofil for Region Hovedstaden og kommuner 2017
Kronisk sygdom i Frederikssund, Gribskov og Halsnæs kommuner Resultater fra Sundhedsprofil for Region Hovedstaden og kommuner 2017 Cathrine Juel Lau & Maj Bekker-Jeppesen Maja Lykke, Anne Helms Andreasen,
Læs mereBorgere med mere end én kronisk sygdom
Borgere med mere end én kronisk sygdom Resultater fra Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom v/ Maj Bekker-Jeppesen Cathrine Juel Lau, Maja Lykke, Anne Helms Andreasen, Gert Virenfeldt Lone Prip Buhelt, Kirstine
Læs mereTabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Resultater fra Sundhedsprofilen 2013 Sundhedsprofilen 2013 er udarbejdet af Region Hovedstaden,
Læs mereSundhedsprofil. for region og kommuner 2013 sammenfatning. Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed
Sundhedsprofil 13 Region Hovedstaden Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Sundhedsprofil for region og kommuner 13 sammenfatning Sammenfatning 1 Titel: Copyright: Forfattere:
Læs mereSundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011
Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Lene Hammer-Helmich, Lone Prip Buhelt, Anne Helms Andreasen, Kirstine Magtengaard Robinson, Charlotte Glümer Oversigt Baggrund Demografi
Læs mereHighlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom
Highlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom Ved Mahad Huniche, direktør for Produktion, Forskning og Innovation, Region Sjælland Agenda 1.
Læs mereSundhedsprofil. for region og kommuner 2013 sammenfatning. Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed
Sundhedsprofil 13 Region Hovedstaden Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Sundhedsprofil for region og kommuner 13 sammenfatning Sammenfatning 1 Titel: Copyright: Forfattere:
Læs mereSundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød
Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13
Læs mereIndledning Principper for forebyggelse Sund livsstil Forebyggelsespotentiale Rygning Alkohol Kost Bevægelse Kronisk sygdom Anbefalinger til
Indledning Principper for forebyggelse Sund livsstil Forebyggelsespotentiale Rygning Alkohol Kost Bevægelse Kronisk sygdom Anbefalinger til kommunerne Rygning Alkohol Kost Bevægelse Prismekanismer Tilbud
Læs mereSundhedsprofil. Region Hovedstaden Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse
Sundhedsprofil 17 Region Hovedstaden Region Hovedstaden Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse Sundhedsprofil for Region Hovedstaden og kommuner 17 Sundhedsadfærd og risikofaktorer (sammenfatning)
Læs mereHvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater. Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen
Hvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen Fokusområder Rygning (dagligrygning, passiv rygning, rygning i hjem med børn) Alkohol
Læs mereMødesagsfremstilling
Mødesagsfremstilling Social- og Sundhedsforvaltningen Social- og Sundhedsudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 12-04-2011 Dato: 04-04-2011 Sag nr.: 34 Sagsbehandler: Marianne Hallberg Eshetu Kompetence: Fagudvalg
Læs mereSundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner
Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter
Læs mereSUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017 Sundhedsprofil 2017 Folkesundheden blandt københavnerne på 16 år og derover baseret
Læs mereSundhedsprofil for region og kommuner 2013 Lanceringskonference 19. marts 2014
Sundhedsprofil for region og kommuner 2013 Lanceringskonference 19. marts 2014 Baggrund, metode, demografi og sociale forhold Videnskabelig medarbejder Maja Lykke Sundhedsprofil for region og kommuner
Læs mereSundhedsprofil for Planlægningsområde Nord
Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Sundhedsprofil for Planlægningsområde Nord Samordningsudvalgsmøde Hillerød 20. februar 2009 Helle Hilding-Nørkjær, projektleder, cand.polyt.,
Læs mereSocial ulighed i sundhedsadfærd, risikofaktorer og kronisk sygdom
Social ulighed i sundhedsadfærd, risikofaktorer og kronisk sygdom v/ Cathrine Juel Lau Maja Lykke, Maj Bekker-Jeppesen, Lone Prip Buhelt, Anne Helms Andreasen, Karen Allesøe & Nanna Borup Johansen ET væsentligt
Læs mereDette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.
Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,
Læs mereSundhedsprofiler og deres potentiale som prioriteringsredskab
Sundhedsprofiler og deres potentiale som prioriteringsredskab Eigtveds Pakhus København 9 december, 2010 Torben Jørgensen Enhedschef Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Professor Institut for
Læs mereSundhedsprofil 2013 Region Hovedstaden. Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Sundhedsprofil
Sundhedsprofil 3 Region Hovedstaden Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Sundhedsprofil for region og kommuner 3 Sundhedsprofil for region og kommuner 3 Titel: Sundhedsprofil
Læs mereCathrine Juel Lau, Anne Helms Andreasen, Maj Bekker-Jeppesen, Gert Virenfeldt Lone Prip Buhelt, Kirstine Magtengaard Robinson & Charlotte Glümer
Forbrug af sundhedsydelser hvor er de store udfordringer i forhold til kroniske sygdomme? Resultater fra Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom v/ Maja Lykke Cathrine Juel Lau, Anne Helms Andreasen, Maj Bekker-Jeppesen,
Læs mereSundhedsadfærd, risikofaktorer og kronisk sygdom - Status og udvikling over tid. v/maja Bülow Lykke
Sundhedsadfærd, risikofaktorer og kronisk sygdom - Status og udvikling over tid. v/maja Bülow Lykke Cathrine Juel Lau, Maj Bekker-Jeppesen, Lone Prip Buhelt, Anne Helms Andreasen, Karen Allesøe og Nanna
Læs mereRegion Hovedstaden. Sundhedsprofil Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Sundhedsprofil. for region og kommuner Region Hovedstaden
Sundhedsprofil 3 Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Sundhedsprofil for region og kommuner 3 Region Hovedstaden Sundhedsprofil for region og kommuner 3 Titel: Sundhedsprofil
Læs mereNOTAT. Allerød Kommune
NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16
Læs mereSUOC Team Udvikling og Sundhed
NOTAT SUOC Team Udvikling og Sundhed 9-4-218 Orientering om overordnede resultater i Sundhedsprofil 217 I marts 218 udkom resultaterne af undersøgelsen, Hvordan har du det?, der blev gennemført blandt
Læs mereUdkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014
Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Indhold: 1. Indledning ved Ringsted
Læs mereSocial ulighed i sundhed. Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor
Social ulighed i sundhed Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor Danskernes sundhed De fleste har et godt fysisk og mentalt helbred men der er store sociale forskelle i sundhed Levealderen stiger,
Læs mereGladsaxe Kommunes Sundhedsprofil 2010
GLADSAXE KOMMUNE Forebyggelses-, Sundheds- og Handicapudvalget 16.03.2011 Bilag 3. Gladsaxe Kommunes sundhedsprofil 2010 NOTAT Dato: 17.02.2011 Af: Annemette Bundgaard Gladsaxe Kommunes Sundhedsprofil
Læs mereSundhedsprofil 2017 Sundhedspolitik
Sundhedsprofil 2017 Sundhedspolitik 2016-2019 V. Centerchef Ulla Callesen Sundheds- og Omsorgscentret Tirsdag den 25. september 2018 Den kommende time Resultater fra sundhedsprofilen Sundhedspolitikken
Læs mereSundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom sammenfatning
Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Sammenfatning Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom sammenfatning Region Hovedstaden 1 Sundhedsprofil 2013
Læs mereHvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet?
Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? KONFERENCE OM SUNDHEDSPROFIL 2013 Region Nordjylland og de nordjyske kommuner, 17. marts 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk
Læs merewww.centerforfolkesundhed.dk
www.centerforfolkesundhed.dk Hvordan har du det? 2010 SYDDJURS KOMMUNE www.centerforfolkesundhed.dk Disposition Om undersøgelsen Sundhedsadfærd Selvvurderet helbred og kronisk sygdom Sammenligninger på
Læs mereSundhedsprofil. for Region Hovedstaden og kommuner 2017 Sundhedsadfærd og risikofaktorer
Sundhedsprofil Region Hovedstaden Region Hovedstaden Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse Sundhedsprofil for Region Hovedstaden og kommuner Sundhedsadfærd og risikofaktorer Sundhedsprofil for
Læs mereSundhedsprofil. for Region Hovedstaden og kommuner 2017 Kronisk sygdom. Region Hovedstaden Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse
Sundhedsprofil 27 Region Hovedstaden Region Hovedstaden Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse Sundhedsprofil for Region Hovedstaden og kommuner 27 Kronisk sygdom Sundhedsprofil for Region Hovedstaden
Læs mereSundhedsprofilen 2017 FAXE KOMMUNE
Sundhedsprofilen 2017 FAXE KOMMUNE Præsentationens indhold: Hvad er sundhedsprofilen? Hvem kan vi sammenligne os med? De ni hovedområder i Sundhedsprofilen. Hvad er gået godt og mindre godt? Fokusområder
Læs mereREGION HOVEDSTADEN Multisygdom definition: 3 eller flere samtidige kroniske sygdomme
Skema med data fra Sundhedsprofil 2017 Kronisk sygdom Prævalens og Incidens begrebsafklaringer relateret til Sundhedsprofilen 2017 - kronisk sygdom Prævalens Forekomst af kronisk sygdom. Samlet antal borgere
Læs mereHvordan bruges resultaterne i Sundhedsprofilen?
Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Hvordan bruges resultaterne i Sundhedsprofilen? Når systemet spænder ben Agenda Roskilde Kongres- og Idrætscenter 7. marts Torben Jørgensen
Læs mereSundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18
Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal
Læs merePræsentation af Region Syddanmarks. Hvordan har du det? Byråd i Assens Kommune 9. april 2018
Præsentation af Region Syddanmarks Hvordan har du det? 2017 Byråd i Assens Kommune 9. april 2018 i spørgeskemaundersøgelsen spørgsmål Assens Kommune I Assens Kommune er 2500 borgere inviteret til at deltage
Læs mereRevision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune
Udkast Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Sundhedspolitikken består - efter et kort
Læs mereHvordan har du det? 2017
#RMsundhedsprofil Hvordan har du det? 2017 Sundhedskoordinationsudvalget 4.4.18 Finn Breinholt Larsen Marie Hauge Pedersen www.defactum.dk 1 Hvordan har du det? 2017 Hvordan har du det? er en del af en
Læs mereHvordan har du det? 2017
Knud Juel Social ulighed i sundhed blandt syddanskerne Hvordan har du det? 2017 Middelfart, 12. marts 2018 Der er artikler i ulighed Nationale mål Mål 1: Den sociale ulighed i sundhed skal mindskes Sundere
Læs mereWorkshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed
Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Metode og muligheder Design Beskrivelse af deltagere og ikke-deltagere Vægtning for design
Læs mereSådan står det til med Sundheden i Nordjylland resultater. 12. september 2007 Niels Kr. Rasmussen
Sådan står det til med Sundheden i Nordjylland resultater 12. september 2007 Niels Kr. Rasmussen Afrapportering Kommuneresultater: Spørgeskema med svarfordelinger Standardtabeller for et antal indikatorer
Læs mereSundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Skanderborg Kommune
Notat 25. maj 2018 Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Kort om sundhedsprofilen Sundhedsprofilen "Hvordan har du det? 2017" er en spørgeskemaundersøgelse blandt borgere i. Undersøgelsen
Læs mereaf borgerne i Rudersdal Kommune har en kronisk sygdom
49 % af borgerne i Rudersdal Kommune har en kronisk sygdom RUDERSDAL KOMMUNE Øverødvej 2, 2840 Holte Tlf. 46 11 00 00 Fax 46 11 00 11 rudersdal@rudersdal.dk www.rudersdal.dk Åbningstid Mandag-onsdag kl.
Læs mereBefolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:
Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt
Læs mereResultater fra Sundhedsprofilen 2013
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Resultater fra Sundhedsprofilen Den 5. marts offentliggøres den nationale sundhedsprofil og den 6. marts en profil for
Læs mereAlkohol Hvad virker?
Alkohol Hvad virker? Lanceringskonference sundhedsprofil 2010 Region Hovedstaden Herlev 20. januar 2011 Torben Jørgensen, professor, dr.med. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Glostrup hospital,
Læs mereHVAD KAN VI BRUGE SUNDHEDSPROFILEN TIL? KRONISKE SYGDOMME I FOREBYGGELSESCENTER NØRREBRO
HVAD KAN VI BRUGE SUNDHEDSPROFILEN TIL? KRONISKE SYGDOMME I FOREBYGGELSESCENTER NØRREBRO Birgitte Gade Koefoed Forebyggelsescenterchef Speciallæge i samfundsmedicin, ph.d. MPA Forebyggelsescenter Nørrebro
Læs mereNOTAT. Uddrag af Sundhedsprofil 2017 for Allerød Kommune. Hovedtræk af sundhedsprofilen
NOTAT Uddrag af Sundhedsprofil 2017 for Allerød Kommune Hvad er sundhedsprofilen? Region Hovedstaden udarbejder en sundhedsprofil for alle kommuner hvert 4. år. Sundhedsprofilen udgives i to delrapporter;
Læs mereOrientering 10-03-2015. Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren. Sagsnr. 2015-0066089. Dokumentnr. 2015-0066089-1
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren Orientering Region Hovedstadens Sundhedsprofil 2013 Kronisk sygdom lanceres d. 18 marts
Læs mereSUNDHEDSPROFILEN OG DEN BORGERRETTEDE FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE PÅ TVÆRS AF FORVALTNINGER
SUNDHEDSPROFILEN OG DEN BORGERRETTEDE FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE PÅ TVÆRS AF FORVALTNINGER Tine Curtis, Leder af Center for Forebyggelse i praksis, KL Forskningschef Aalborg Kommune Adj. professor Aalborg
Læs mereUdfordringer på Sundheds- og Rehabiliteringsområdet i Gladsaxe de kommende 4 år
Udfordringer på Sundheds- og Rehabiliteringsområdet i Gladsaxe de kommende 4 år Februar 2018 De 5 udfordringer Det nære sundhedsvæsen Sundhedshuset Velfærdsteknologi Mental sundhed og civilsamfund Personcentreret
Læs mereSundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner
Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner Sundhedstopmøde Gerlev Idrætshøjskole 24. marts 2014 Inger Helt Poulsen, Kvalitet og udvikling Indhold 1. Fakta om Sundhedsprofilen 2. National Sundhedsprofil
Læs mereBefolkning i Slagelse Kommune
Befolkning i Slagelse Kommune Befolkningsudviklingen har stor betydning for, hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt hvordan udgifterne må forventes at udvikle sig i de
Læs mereAntal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100
Sundhedsprofil 2017 Antal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100 Baggrund Sundhedsprofilen, 2017 viser, hvordan det går med trivsel, sundhed og sygdom blandt unge og voksne
Læs mereRegion Hovedstaden Tal for Region Hovedstaden
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING...... Dagligrygning (234.400 personer i regionen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere (63.800 personer i regionen) 16 18 14
Læs mereHøje-Taastrup Kommune. Høje-Taastrup Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (7.100 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere (2.400 personer i kommunen) 16 18 21
Læs mereHalsnæs Kommune. Halsnæs Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (5.200 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere 16 20 24 17 23 24 12 6 8 8 7 8 8 6 ALKOHOL.......
Læs mereFuresø Kommune. Furesø Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (4.200 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere (900 personer i kommunen) 16 13 16 11
Læs mereFuresø Kommune. Furesø Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (4.200 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere (900 personer i kommunen) 16 13 16 11
Læs mereHørsholm Kommune. Hørsholm Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (2.000 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere (600 personer i kommunen) 16 10 12 9
Læs mereGlostrup Kommune. Glostrup Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (3.100 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere 16 17 19 16 12 21 14 6 7 9 6 11 6 6 ALKOHOL.......
Læs mereDragør Kommune. Dragør Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere 16 12 11 13 13 13 10 6 5 5 4 10 3 5 ALKOHOL....... Storforbrug af
Læs mereBilag 2 Sigtelinjer for Sundhedspolitik
Bilag 2 Sigtelinjer for Sundhedspolitik 2019-2022 MÅL 1 Alle skal have adgang til at bruge byens rum og faciliteter til motion, leg, rekreation og dyrkelse af fællesskaber 1.1 Andelen, som er tilfredse
Læs mereRygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.
Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.dk Rygning, alkohol, kost, fysisk aktivitet og overvægt Udviklingen
Læs mereUngeprofil Allerød Kommune. De unges sundhedsadfærd
Ungeprofil Allerød Kommune De unges sundhedsadfærd Udarbejdet af forebyggelsesenheden Allerød Kommune 07.07.2014 Indhold Sundhedsprofil for unge i Allerød Kommune... 2 Udtræk fra Statistikbanken... 3 Rygning...
Læs mereUddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune
Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2 Sundhedsadfærd... 4 2.1 Rygning... 4 2.2 Risikabel alkoholadfærd... 9 2.3 Mad... 11 2.4 Bevægelse... 13 2.5
Læs mereStrategi for sundhedsfremme og forebyggelse
Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse Maj 2019 Indhold Forord... 2 Baggrund... 3 Sundhed i Danmark... 3 Social ulighed i sundhed... 3 Sundhed på tværs... 4 Strategimodel... 5 Sundhedsfaglige fokusområder...
Læs mereForklaringer til opsætning og layout
0 Forklaringer til opsætning og layout For at gøre politikken indbydende at læse og for at visualisere centrale pointer, begreber mm. vil dette foreløbige udkast bliver sat korrekt op og illustreret af
Læs mereBilag 3 Sigtelinjer for Sundhedspolitik
Bilag 3 Sigtelinjer for Sundhedspolitik 2019-2022 1 MÅL Alle skal have adgang til at bruge byens rum og faciliteter til motion, leg, rekreation og dyrkelse af fællesskaber DE ENKETE SIGTELINJER 1.1: Andelen,
Læs mereHørsholm Kommune Side 2 af 7 Bilag 1, Plejeboliganalyse. Hørsholm Kommune. 24. august
Hørsholm Kommune Side 2 af 7 Hørsholm Kommune 24. august 2018 Hørsholm Kommune Side 3 af 7 Indholdsfortegnelse 1 Uddybning af baggrundsfaktorer...3 1.1 Sociale faktorer og levevilkår i Hørsholm Kommune...3
Læs mereHvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland
Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland Odsherred Kommunesocialgrupper i Region Sjælland Kommune socialgruppe 1 Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Greve Kommune socialgruppe 2 Kommune socialgruppe
Læs mereUdfordringer for sundhedsarbejdet
Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes
Læs mereSUNDH SPROFIL 2013 FOR HELSINGØR KOMMUNE
SUNDH SPROFIL 2013 FOR HELSINGØR KOMMUNE Uddrag af Region Hovedstadens Sundhedsprofil for region og kommuner 2013 Center for Sundhed og Omsorg Sundhedsprofil 2013 for Helsingør Kommune er et uddrag af
Læs mereWorkshop: Sundhedsprofilen i spil i det politiske system Lancering 20. januar 2011
Workshop: Sundhedsprofilen i spil i det politiske system Lancering 20. januar 2011 Lars Iversen Sundhedsudvalgsformand Hørsholm kommune Charlotte Glümer, Forskningsleder, Forskningscenter for Forebyggelse
Læs mereSundhed og beskæftigelse
Sundhed og beskæftigelse Marie Hauge Pedersen, Forskningsassistent CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.dk Aktuelt VIDENCENTER FOR ARBEJDSMILJØ: Sundhedstilbud på arbejdspladsen
Læs mereDen Nationale Sundhedsprofil
Den Nationale Sundhedsprofil 2017 www.danskernessundhed.dk Anne Illemann Christensen Forskningschef Statens Institut for Folkesundhed 7. juni 2018 Danskeres sundhed Spørgeskemaet Nationale undersøgelser
Læs mereHvordan har du det? 2010
Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet
Læs mereSundhedsstyrelsen har udsendt 11 forebyggelsespakker med faglige anbefalinger til kommunernes
Budgetområ debeskrivelse, Budgetområ de Sundhedsfremme 1. Indledning Kommunen er en del af det samlede sundhedsvæsen og har ansvaret for den borgerrettede forebyggelse og dele af den patientrettede forebyggelse
Læs mereFOREBYGGELSE - SUNDE RAMMER FOR BORGERNES LIV I HELE KOMMUNEN
FOREBYGGELSE - SUNDE RAMMER FOR BORGERNES LIV I HELE KOMMUNEN Tine Curtis, Leder af Center for Forebyggelse i praksis, KL Adj. professor Aalborg Universitet og Syddansk Universitet Danskernes sundhed De
Læs mereSAMMEN OM SUNDHED PÅ BISPEBJERG OG NØRREBRO FOREBYGGELSESCENTRENE KØBENHAVN
SAMMEN OM SUNDHED PÅ BISPEBJERG OG NØRREBRO FOREBYGGELSESCENTRENE KØBENHAVN Foto: KØS Museum for kunst i det offentlige rum. Fotograf: Anders Sune Berg EN VARIG INDSATS FOR LIGHED I SUNDHED Sammen om sundhed
Læs mereRegion Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed
Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Sundhedsprofil for Frederiksberg Kommune Titel: Sundhedsprofil for Frederiksberg Kommune Copyright: Forfattere: Forsidebillede: Udgiver:
Læs mereDenne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første
SUNDHEDSPROFIL 2013 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første Sundhedsprofil i Region Sjælland blev lavet.
Læs mereWebtabel SR 7.1 Borgere på 35 år eller derover, som nogensinde har prøvet hash eller andre euforiserende stoffer
Webtabel SR.1 Borgere på 3 år eller derover, som nogensinde har prøvet hash eller andre euforiserende stoffer Hash Andre stoffer 201 20 201 20 Region Hovedstaden 3 34. 1.00 Køn Mand Kvinde 2 20..000 3
Læs mereKapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner
Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.
Læs mereUddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme
Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune Kroniske sygdomme Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2 Kroniske sygdomme... 5 2.1 Diabetes... 5 2.2 Hjertesygdom... 9 2.3 KOL... 13 2.4 Kræft... 17
Læs mereSundhedspolitik
Sundhedspolitik 2015-2018 Borgmesterens forord 2 Frederiksberg Kommunes Sundhedspolitik 2015-2018 Vision Borgerne på Frederiksberg skal have et længere liv med flere gode leveår Vi har borgeren i centrum
Læs mereDer har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013.
ET SPADESTIK DYBERE INTRODUKTION Dette er en uddybning af de grafikker og informationer der kan findes i SUND ODENSE Hvordan er sundheden i Odense 2017?. For hver indikator er vist udviklingen fra 2010
Læs mereHvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet
Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,
Læs mereKapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer
Kapitel 7 Ophobning af KRAM-fa k t o rer Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer 65 Dagligrygere spiser generelt mere usundt og har oftere et problematisk alkoholforbrug end svarpersoner, der ikke ryger
Læs meregladsaxe.dk Sundhedspolitik
gladsaxe.dk Sundhedspolitik 2012-2015 Gladsaxe Kommune skal være en sund kommune Gladsaxe Kommune vil være kendt for at skabe sunde rammer, som gør det nemmere for borgerne at træffe sunde valg, og som
Læs mereSundhedsprofil Trivsel, Sundhed og Sygdom i Nordjylland
Sundhedsprofil 2013 Trivsel, Sundhed og Sygdom i Nordjylland Forebyggelse i gamle dage Forebyggelsespakke 1: Forår: Rens kroppen for at få de dårlige væsker ud Forebyggelsespakke 2: Sommer: Undgå aktiviteter
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK 2015
SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale
Læs meregladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe
gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc
Læs mereHvordan har du det? Regional mini-sundhedsprofil for Region Sjælland SUNDHEDSPROFIL FOR REGION SJÆLLAND
Hvordan har du det? Regional mini-sundhedsprofil for Region Sjælland SUNDHEDSPROFIL FOR REGION SJÆLLAND Indhold Sådan står det til i Region Sjælland............................ 3 Fakta om Region Sjælland...................................
Læs mereUddrag af Sundhedsprofil 2010 for Halsnæs Kommune
Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes
Læs mere