TEAM DANMARK Institutionen til fremme af Dansk Eliteidræt

Transkript

1 Team Danmarks strategi for samarbejdet med elitekommuner Godkendt på bestyrelsesmødet den 27. oktober Målsætning Det overordnede mål er at forøge antallet af internationale talenter i dansk eliteidræt og sikre udviklingen af hele mennesker. Dette mål skal bl.a. nås ved en langsigtet strategi for udvidelsen af samarbejdet med kommunerne. Dette skal bidrage til at skabe rammerne for systematisk talentrekruttering og udvikling i dansk idræt med en sammenhæng/rød tråd fra det lokale talentarbejde til den etablerede internationale elite. Samarbejdet med kommunerne har desuden som målsætning, at talenters og elitesportsfolks idrætskarriere ikke sker på bekostning af job og uddannelse, og der tages hånd om det hele menneske. Kommunerne er i den sammenhæng centrale aktører ift. at bistå udøverne på områder som job, bolig og uddannelse. Kommunerne har forskellige forudsætninger for at kunne indgå i samarbejde med Team Danmark. Der foreslås derfor i det følgende, at Team Danmark udarbejder et koncept for et differentieret samarbejde med kommunerne inddelt på 3 niveauer. I de største kommuner (Esbjerg, Odense, Ålborg, Århus og København) udbygges det eksisterende samarbejde i dybden, og samarbejdet udvides gradvist til at omfatte flere områder. Det andet niveau er kommuner, hvor der er politisk opbakning og støtte til eliteidrætten, hvor der er en vis bredde i eliteidrætten, og hvor der allerede i nogle år er blevet arbejdet systematisk med eliteidrætten. I de kommende år stiles der imod at indgå nye samarbejdsaftaler med denne type kommuner. Det tredje niveau er øvrige kommuner med et eliteidrætspotentiale. Her skal Team Danmark primært satse på generelle tilbud m.h.p. at inspirere kommunerne til at løfte niveauet på elitearbejdet samt i højere grad at støtte eliteidrætten. Den formelle ramme om samarbejdet med kommunerne bliver samarbejdsaftaler. Dette instrument har allerede vist at være et godt instrument i de største kommuner, men det skal nu videreudvikles så de i højere grad bliver gensidigt forpligtende. Målsætninger for samarbejdet om udviklingen af eliteidrætten i kommunerne. I 2010 er der etableret et landsdækkende netværk af elitekommuner En elitekommune er karakteriseret ved en generel satsning på idrætten og en specifik satsning på eliteidrætten i samarbejde med Team Danmark. Den generelle satsning på idrætten indebærer, at elitekommunen har optimeret idrætstilbuddene til borgerne. Der er oprettet mindst 1 idrætsskole (konceptbeskrives) Den specifikke satsning på eliteidræt indebærer, at der i alle elitekommuner er etableret et relevant antal (afhængigt af kommunestørrelse, lokale klubmiljøer mv.) lokalt støttede kraftcentre efter TD- eller specialforbundskoncept med adgang til passende træningsfaciliteter.

2 Elitekommunerne yder (evt. i samarbejde med det lokale erhvervsliv) økonomisk tilskud til det lokale talentudviklingsarbejde i form af tilskud til trænerudgifter, udgifter til turneringsdeltagelse og træningslejre. Elitekommunerne har gennem organiseringsudvikling og evt. gennem administrativ aflastning af eliteklubberne sikret den administrative og sportslige kapacitet i eliteklubberne til at bedrive talentudviklingsarbejde Elitekommunerne har inden for ungdomsuddannelserne sikret mulighed for skemalagt morgentræning på tværs af uddannelserne. Elitekommunerne har i samarbejde med det lokale erhvervsliv sikret et antal job på fleksible vilkår til de lokale elitesportsfolk. Hvis fundamentet for langsigtet udvikling af dansk eliteidræt skal sikres, er der imidlertid behov for en bredere indsats for at fremme idrætskulturen i de kommunale folkeskole- og fritidstilbud for børn og unge. Det vil derfor være naturligt, at Team Danmark søger at understøtte dette arbejde. Målsætninger for udviklingen af idrætten i de kommunale skole- og fritidstilbud: I 2015 kan alle danske børn vælge at gå i en idrætsskole. En idrætsskole er en folkeskole med et udvidet idrætstilbud med mindst 3 ugentlige idrætstilbud i dagtimerne (dobbeltlektioner) fra 1. klasse til 9. klasse. Undervisningen indebærer en alsidig fysisk udvikling og tilvænning til aktiv fysisk idrætsudfoldelse. De ældste klassetrin gives gradvist øget mulighed for idrætsspecifik træning og specialisering. Dette sker i harmoni med det aldersrelaterede træningskoncept. I idrætsskolerne er der bygget bro mellem idrætsundervisningen i skolerne, pasningsog fritidstilbuddene (SFO er, fritidshjem) og idrætsklubberne. De ældste klasser får mulighed for systematisk idrætsspecifik undervisning i samarbejde med lokale eliteklubber. Idrætsskolerne indgår i et integreret samarbejde med de lokale eliteklubber om systematisk talentrekruttering og udvikling med aldersrelaterede træningskoncepter, som overordnet initieres af specialforundene. I 2015 er der sket et betydeligt skifte i bevægelseskulturen blandt danske børn og unge. Bevægelsesglæden er blevet større, og en målelig effekt for Team Danmark er, at den betydeligt øgede talentmængde er væsentligt bedre fysisk forberedt til at dyrke eliteidræt. Denne effekt slår først igennem for alvor i Andre målelige (ikke elitære) effekter er en øget rekruttering til den organiserede idræt, et fald i forekomsten af overvægtige børn og unge, og et fald i livsstilsrelaterede sygdomme. Der konstateres endvidere større indlæringsevne og social integration på idrætsskolerne. Faciliteter I 2010 stiller kommunerne træningsfaciliteter af høj kvalitet til rådighed for de nationale elitecentre, som er placeret lokalt. Baggrund Den offentlige danske forvaltning er grundlæggende karakteriseret ved en høj grad af decentralisering. Det indebærer bla., at kommunerne inden for rammerne af kommunalfuldmagten har ansvaret for at varetage forvaltningen af en lang række opgaver, som er pålagt kommunerne ved lov. Der gælder overordnet et nærheds-princip, som indebærer at forvaltningen skal være så tæt på borgerne som muligt.

3 I forhold til eliteidrætten indebærer det to helt centrale - men ofte oversete - forudsætninger i idrætspolitikken: Langt størstedelen af de offentlige udgifter til idrætten ligger i kommunerne. Staten yder kun i meget begrænset omfang direkte støtte til idrætten og denne udgør samlet set en relativt lille andel af den samlede støtte til idrætten. Det betyder, at der ved relativt små ændringer i de kommunale budgetter eller prioriteringer vil kunne allokeres relativt store økonomiske midler til eliteidrætten. Kommunale satsninger på eliteidrætten, som vil være helt marginale i forhold til det samlede kommunale budget, vil kunne rykke afgørende på økonomien til eliteidræt. Den største del af danske børn og unges vågne tid tilbringes i offentlige institutioner, som administreres af kommunerne. Der kan inden for den gældende lovgivning med relativt enkle midler og ved relativt enkle tilskyndende tiltag fra Team Danmark overfor disse institutioner skabes et øget fundament for struktureret talentrekruttering og udvikling i kommunerne og klubberne. Det har tidligere været en udbredt forståelse, at kommunerne qua kommunalfuldmagten ikke havde hjemmel til at støtte eliteidræt via den kommunale skatteindkrævning. Med den nye eliteidrætslov har kommunerne fået en eksplicit hjemmel til at støtte eliteidrætten. Der lægges endvidere op til, at Team Danmark skal samarbejde med kommunerne om at fremme eliteidrætten. Der har gennem de senere år været en del lokale og kommunale initiativer til at fremme den lokale eliteidræt. Dette er sket igennem en række forskellige organisatoriske konstruktioner, typisk under inddragelse af det lokale erhvervsliv og de større idrætsgrene. Team Danmark har i de senere år indgået i samarbejde med landets 5 største kommuner, som alle har startet og løbende udviklet lokale tiltag til at styrke eliteidrætten. Team Danmark har endvidere erkendt, at der med den tiltagende centralisering af centerstrukturen med elitecentre i og omkring de 3 elitelandsbyer er behov for at styrke det lokale arbejde og få skabt kraftcentre, som kan sikre fødekæden til eliten gennem et stærkt fokus på talentrekruttering og -udvikling. Der er dog ingen tvivl om, at det ikke er Team Danmarks opgave at yde direkte økonomisk støtte til lokal talentudvikling eller subelite. Med kommunalreformen skabes en række nye større kommuner. Der må forventes, at en række af disse vil have et behov for at markedsføre sig selv overfor sine borgere og over for omverdenen, og at eliteidrætten her kan spille en vigtig rolle. Det må endvidere forventes, at de generelt større kommuner vil have en større kapacitet til at gennemføre initiativer overfor eliteidrætten. Det må også forventes, at der i højere grad vil kunne tilbydes kommunale faciliteter til en række mindre idrætsgrene, som ikke tidligere har kunnet opnå støtte i de relativt små kommuner. Dette vil i sig selv kunne øge fundamentet for talentudvikling i en række mindre idrætsgrene. Der er således ingen tvivl om, at der er bevægelse i kommunerne i retning af øget støtte og fokus på eliteidrætten. Team Danmark bør i den forbindelse, i tæt dialog med specialforbundenne, nøje overveje strategien for det øgede samarbejde med kommunerne.

4 Hidtidige erfaringer Team Danmark har indgået samarbejdsaftaler med Århus, Odense, Esbjerg og Ålborg. Der har endvidere været et uformelt samarbejde på ledelsesniveau med Team Copenhagen. Grundlaget herfor har været, at disse kommuner har vist vilje til at gøre en ekstra indsats for den lokale elite, og har haft en større koncentration af TD-aktive. Det er endvidere kommuner, hvor der enten er eller har været indgået aftaler om centeraktiviteter. For alle disse kommuner gælder også, at Team Danmark og specialforbundene har haft forventning om fremtidig etablering af TD og specialforbunds godkendte kraftcentre. Samarbejdet indebærer, at Team Danmark yder et differentieret løntilskud ( kr). til en elitekoordinator i de 4 kommuner. Baggrunden herfor har været et ønske om at sikre en lokal forankring af Team Danmarks generelle politikker. Det har endvidere været et ønske om at sikre en tilstrækkelig administrativ kapacitet i den lokale forvaltning til at sikre fremdrift og koordination mellem de forskellige aktører. Koordinatorerne har herudover fungeret som sports- og planafdelingens bindeled til TDstøttede aktive/-aktiviteter bl.a. håndtering af problemstillinger inden for uddannelse, job og bolig samt opsyn med idrætskollegiet i Århus. Team Danmark er repræsenteret på ledelsesniveau i de styrende organer i Århus, Odense, Esbjerg. (Susanne Hedegaard) og i Team Copenhagens bestyrelse (Søren Riiskjær). Team Danmark koordinerer endvidere et netværk af elitekoordinatorer. Dette mødes regelmæssigt (3-4 gange årligt). Knud Skadborg er tovholder. I alle disse byer er der planer om relativt store investeringer i lokale idrætsfaciliteter, og der er stor politisk opbakning til yderligere satsninger på eliteidrætten. Der arbejdes i alle disse kommuner systematisk på at udvikle eliteidrætten. Alle arbejder med organisationsudvikling af eliteklubberne, der ydes økonomisk støtte til trænings- og konkurrencedeltagelse, der arbejdes hen i mod fleksible ungdomsuddannelser osv. De 5 kommuner har imidlertid også på nogle områder valgt forskellige tilgange til arbejdet med eliteidrætten, hvilket giver en god mulighed for at kommunerne kan lære af hinandens erfaringer. Team Copenhagen satser fx forholdsvist bredt med en bred støtteordning, organisationsudvikling og udvikling af facilitetssiden. I Odense satses der på organisationsudvikling i en række centrale lokomotiv-klubber. I Esbjerg er der iværksat et eliteidrætsskoleprojekt for klasse, hvor eleverne tilbydes idrætsspecifik morgentræning 3 gange om ugen. I Århus har man etableret ESAA, som er et ambitiøst samarbejde mellem kommunen, eliteklubberne og de lokale ungdomsuddannelser om at gøre det attraktivt at kombinere eliteidræt og uddannelse. Det er endnu reelt for tidligt at evaluere på effekten af disse forskellige tiltag over for eliteidrætten. Det vil på den baggrund være svært at opstille en ideel model for, hvordan det kommunale elitearbejde bør organiseres. I en lang række øvrige kommuner (løst anslået mellemstore kommuner) er der sket lignende tiltag til at etablere kommunale støtteordninger (fx team-modeller ) for eliteidrætten, ofte i samarbejde med erhvervslivet. Af disse er der indtil videre stiftet bekendtskab med Hillerød, Helsingør, Gentofte, Herlev, Farum, Roskilde, Greve, Køge, Vordingborg, Birkerød, Søllerød, Frederikshavn, SønderjyskE, Horsens, Holstebro.

5 Disse er generelt organiseret vidt forskelligt i forhold til inddragelsen af kommunalforvaltningen. Et generelt indtryk går dog igen: Der er et meget stort ønske om at samarbejde med Team Danmark og meget tyder på, at den mest bæredygtige strategi for Team Danmark må være at samarbejde med kommuner, hvor der er en solid politisk forankring og vilje til eliteidræt. På den baggrund anbefales det, at der i det kommende kvartal gennemføres en kortlægning af de forskellige kommunale tiltag til støtte for eliteidrætten, og at der forsøges opstillet anbefalinger til modeller for organisering af kommunalt elitearbejde. Dette vil indebære, at Team Danmark afsætter ressourcer til at udarbejde anbefalinger/forslag til koncepter for kommunale elitemodeller. Team Danmark kan endvidere facilitere udviklingen i kommunerne ved at synliggøre erfaringerne fra de kommuner, hvor man allerede er i gang. Strategiforslag 1: Oktober december 2005: Kortlægning af kommunale elitesatsninger i kommunerne Der etableres en database med kontaktdata og info. om klubber med elitepotentiale i de forskellige kommuner fordelt på idrætsgrene. Team Danmark udarbejder anbefalinger til, hvordan kommunale elitekonstruktioner kan etableres. Ernæringseksperternes basalkurser, som er gennemført i 2005 i samarbejde med kommunerne, evalueres og videreudvikling implementeres i Der tilrettelægges kursustilbud af de fysiske trænere, som gennemføres som pilotprojekter i de store 5 kommuner 1. halvår af Den overordnede målsætning skal være at øge kendskabet til alsidig fysisk træning og basale fysiske træningsprincipper, og at få etableret netværk af trænere, som systematisk arbejder med at forbedre børn og unges fysiske kapacitet.. Målgruppen er idrætslærere, trænere i kraftcentre og klubber, fysiske trænere mv. Der planlægges ud fra et ønske om et uddannelsesforløb på 3 niveauer. Skal understøtte implementeringen af det aldersrelaterede træningskoncept før, under og efter puberteten og til dels bygge på (udbrede kendskabet til) bogen om aldersrelateret træning. Der tilrettelægges kursustilbud for idrætsmedicinsk personale, som gennemføres som pilotprojekter i de store 5 kommuner 1. halvår af Den overordnede målsætning skal være at øge kendskabet til screening, skadesforebyggelse samt behandling. Målgruppen er læger, fysioterapeuter og massører der arbejder med den lokale elite. For på relativt kort sigt (medio 2006) at kunne muliggøre et mere systematisk kvalitativt servicetilbud til det kommunale elitearbejde, udarbejdes der generelle retningslinjer for indtægtsdækket virksomhed inden for Team Danmarks ekspertområder. Dette skal muliggøre et indtægtsdækket servicetilbud til udøvere, som ellers ikke har adgang til Team Danmarks serviceapparat (retningslinjerne vil i øvrigt også kunne lægges til grund i forhold til rådgivningsforbund, som efterspørger ydelser fra TD s serviceapparat). Ekspertgrupperne udarbejder oversigter over mulige ydelser inden for områderne individuel ernæringsvejledning, testcentrene, idrætsmedicinsk team, og der foretages beregninger på priserne på de forskellige ydelser (processuelt kobles dette sammen med arbejdet med at opstille målbare aktivitetsmål og ydelser til det kommende nytteregnskab).

6 Sportsafdelingen udarbejder strategi/koncept for kommunale uddannelsestiltag, som overordnet skal gøre det lettere at kombinere ungdomsuddannelser med skemalagt morgentræning. Elite Sports Akademi Aarhus vil være inspirationskilden. I de 5 store kommuner iværksættes der yderligere tiltag under inddragelse af Team Danmarks eksperter for at øge samarbejdet med Team Danmark i dybden. Systematikken vil være, at der igangsættes pilotprojekter i de store kommuner m.h.p. konceptudvikling og udbredelse til øvrige kommuner på længere sigt. Der er fx etableret pilotprojekt inden for screening i Esbjerg og fysisk træningskoncept er konceptbeskrevet med henblik på pilotfase i Målsætningen skal være, at der ultimo 2006 kan implementeres et koncept inden for serviceområderne, som giver Team Danmark mulighed for at yde et samlet (men differentieret) tilbud til de kommende elitekommuner. Strategiforslag 2: November 2005 april 2006: Der udarbejdes en standard -samarbejdsaftale for elitekommuner. Samarbejdsaftalen skal forpligte elitekommunen til en indsats på flg. punkter: Kommunen skal have en politisk forankret idræts- og elitepolitik med handleplaner, der som minimum fastlægger ydre økonomiske rammer for facilitetsudviklingen og de økonomiske rammer for eliteidrætten for den kommende 4-års periode. Organisationsudvikling af eliteklubberne i kommunen. Det kunne fx indebære, at kommunerne skal koble økonomisk støtte til eliteklubber sammen med krav om gennemførsel af fx DBU s mønsterklub-koncept. Kommunen skal endvidere gennemføre pilotprojekter i forhold til at aflaste de frivillige klubledere for belastende administrative funktioner (ved outsourcing fra klubberne af fx bogføring og kontingentindkrævning). Kommunen skal allokere en synlig pulje penge til støtte for lokale elitesportsfolk (til instruktion, udstyr, træningslejre og konkurrencer). Kommunen skal inden for en 3-års periode i samarbejde med eliteklubberne have etableret et relevant antal kraftcentre (specialforbunds- eller TD-godkendte). Kommunen skal arbejde målrettet imod etablering af et passende antal idrætsskoler i kommunen (etablering i samarbejdsaftaleperioden). Kommunen skal arbejde på at integrere idrætstilbud på alle skolens pasnings- og fritidsinstitutioner (for børn over 6 år). Kommunen skal stille faciliteter til rådighed for TD-aktive. Team Danmark skal bistå elitekommunen med: Rådgivning vedr. konceptudvikling og strukturering af det kommunale elitearbejde Efteruddannelse af trænere, idrætslærere, samt idrætsmedicinsk personale med tilknytning til eliteidrætten. Uddannelsestilbud til klubledere og forældre. Netværks-møder for ledere i eliteklubber, trænere, elite-koordinatorer, fysiske trænere mv. Generelle kursustilbud for udøvere i kommunale eliteklubber/kraftcentre (indtægtsdækket). Individuelle servicetilbud (ernæring, testning, idrætsmedicin) for sportsligt godkendte udøvere (indtægtsdækket). Rådgivning vedr. indretning af idrætsfaciliteter, sportsmarketing og sponsorering.

7 Økonomisk tilskud til særlige udviklingsprojekter í det omfang disse har national karakter (pilotprojekter, som vil kunne generaliseres til andre kommuner). Økonomisk tilskud til eliteidrætskoordinatorer. Deltagelse i besluttende organer m.h.p. koordination med det nationale elitearbejde, synlighed, vidensdeling og legitimering af det lokale elitearbejde. Informationsudveksling. Kommunen vil kunne kalde sig Team Danmark elitekommune, og kunne få en vis adgang til at anvende Team Danmarks logo. Strategiforslag 3 Team Danmark har som målsætning at indgå samarbejdsaftaler med 3-5 nye kommuner årligt i årene Som udgangspunkt skal samarbejdsaftalen indgås mellem Team Danmark og kommunen, så der er sikkerhed for lokal politisk opbakning (i særlige tilfælde vil der kunne indgås samarbejdsaftaler med Team-konstruktioner, såfremt disses organisering sikrer lokal politisk forankring) Der arbejdes med kommuner på 3 niveauer 1. De 5 store Universitetsbyer. Her arbejdes der i dybden med målsætninger om etablering af mange kraftcentre, oprettelse af (indtægtsdækket) IMT, ernæringsvejledning og testning. Der etableres den brede uddannelse for implementering af ATK/fysisk træning. 2. De seriøse mellemstore kommuner, som er godt i gang, og hvor der er solid politisk forankring af eliteidrætssatsningen. Her indgås der samarbejdsaftaler, som beskrevet oven for. Det er afgørende at få skabt konkurrence mellem dette lag af kommuner om at få lov til at indgå en samarbejdsaftale med Team Danmark. Det bør derfor overvejes at lave en form for udbudsrunde, hvor kravspecifikation til kommunerne i princippet kunne offentliggøres med frister for tilbud fra kommunerne. Team Danmark vil i den proces kunne forholde sig retten til at vælge mellem kommunerne ud fra kvaliteten, seriøsiteten og den politiske forankring af kommunens bud. Afgørende vil endvidere være kriterier som kvaliteten i den lokale eliteidræt, dækningen/ relevansen af idrætsgrenene, specialforbundenes vurdering af de lokale potentialer og tilkendegivelse af ønske om specialforbundsspecifikke kraftcentre i den pågældende kommune. 3. Alle øvrige kommuner, som ikke har indgået samarbejdsaftaler. Disse tilbydes generelle (indtægtsdækkede) tilbud i form af deltagelse i kurser/aktiviteter i kategori 1 2 kommuner, stilles generel viden til rådighed (hjemmeside, konferencer, nyhedsbrev), erfa-møder i forskellige fora på tværs af landet, og de gøres bekendt med kravene til at kunne blive en elitekommune. I det omfang og tempo det lykkes at markedsmodne Team Danmarks serviceområder vil kommuner i denne kategori også kunne købe ydelser (såfremt sportslige kriterier er opfyldt). I gennemføres en række inspirationskurser i en gruppe udvalgte potentielle elitekommuner (6-10) m.h.p. modning til indgåelse af samarbejdsaftale i Forudsætningen for, at Team Danmark vil kunne indgå i samarbejde med en kommune vil være, at der er opsat en gensidigt forpligtende ramme om samarbejdet. Til det formål foreslås det, at aftaleinstrumentet ( samarbejdsaftaler ) videreudvikles. Dette skal bl.a. ske ved, at de gensidige forpligtelser konkretiseres og ved indsættelse af nogle relativt ambitiøse tidsrammer, så tempoet i processen opretholdes, og så der etableres et egentligt yde-yde forhold i samarbejdsaftalerne.

8