Hvordan har du det? Sundhedsprofil Mariagerfjord Kommune Foto: Colourbox.dk

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvordan har du det? Sundhedsprofil Mariagerfjord Kommune Foto: Colourbox.dk"

Transkript

1 Hvordan har du det? Sundhedsprofil Mariagerfjord Kommune 2017 Foto: Colourbox.dk

2 FORORD Der er mange elementer i det sunde liv. Det handler ikke bare om at motionere og holde sig fra røg og alkohol. Det handler også om at have et godt socialt liv og have balance mellem arbejde og fritid. Men mest af alt handler det om, at du trives i din hverdag og i dit liv. For mig er det vigtigt, at vi kan hjælpe vores borgere med at gøre det sunde valg til det nemme valg. Vi skal investere i forebyggelse og mindske behovet for behandling. På den måde kan vi give den enkelte borger flere raske leveår. Vi laver sundhedsprofilundersøgelsen, fordi vi på den måde får kendskab til jeres vaner og værdier. Herfra kan vi skabe nogle rammer og vilkår for jeres liv, som handler om godt helbred, psykisk velvære, gode relationer og et nærmiljø, der giver mulighed for fysisk og social trivsel. Det er nu fjerde gang, at vi kan fortælle, hvordan det ser ud med sundheden i Mariagerfjord Kommune. Det glæder mig at se, at de fleste borgere mener, at de har et godt helbred. Jeg kan også se, at der er et fald i antallet af storrygere og at vores alkoholvaner er blevet bedre. Dog er der udfordringer på andre områder. Eksempelvis lider mange af stress, mange motionerer for lidt og så er der stor forskel på sundheden i forhold til forskellige befolkningsgrupper. Det vil vi arbejde med i de kommende år personer over 16 år i Mariagerfjord Kommune har modtaget spørgeskemaet og 63 % har svaret. Vi er dermed den kommune i Region Nordjylland med den største andel besvarelser. Hver enkelt besvarelse af spørgeskemaet har stor betydning for undersøgelsens samlede værdi, så vi kan være meget stolte af vores svarprocent. Tusind tak til alle jer der har taget sig tid til at deltage i undersøgelsen. Undersøgelsen er også denne gang gennemført i samarbejde med Region Nordjylland og de øvrige nordjyske kommuner. Den er samtidig en del af en landsdækkende undersøgelse af sundheden i Danmark. Her i hæftet kan du blive klogere på, hvordan vi har det i Mariagerfjord Kommune. God fornøjelse. Med venlig hilsen Mogens Jespersen Borgmester Mariagerfjord Kommune OM UNDERSØGELSEN I februar 2017 blev tilfældigt udvalgte borgere over 16 år i Region Nordjylland tilbudt at besvare spørgeskemaet: Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Nordjylland ,1 % af de adspurgte udfyldte og indsendte spørgeskemaet på internettet eller via post. Undersøgelsen i Region Nordjylland er en del af en landsdækkende undersøgelse, hvor 53 spørgsmål er ens for hele landet. I Region Nordjylland omfatter undersøgelsen herudover 24 spørgsmål om fysisk, psykisk og social trivsel, der sammen med de nationale spørgsmål giver et billede af sundhedstilstanden hos borgerne i Region Nordjylland og i de enkelte kommuner. Danmarks Statistik har vægtet tallene, så de kan sammenlignes på tværs af de enkelte kommuner og på landsplan. Denne pjece præsenterer nogle af de vigtigste resultater i undersøgelsen. En uddybende præsentation findes i den mere dybdegående regionale Hvordan har du det? Sundhedsprofil om trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland, der kan findes på:

3 SELVVURDERET HELBRED 3 Vurderingen af eget helbred er en vigtig indikator for en række helbredsforhold, der ikke blot kan beskrives ved at se på symptomer og sygdomme. Personer med et godt selvvurderet helbred forøger chancen for et langt liv med mindre sygdom. Borgernes selvvurderede helbred er derfor en god indikator for, hvordan det står til med sundheden i kommunen. Selvvurderet helbred afspejler indre og ydre ressourcer hos den enkelte borger. Et godt selvvurderet helbred betyder blandt andet, at personen er bedre til at drage omsorg for sig selv i forbindelse med sygdom. Hvordan synes du dit helbred er alt i alt? (%) Andelen af borgere i Mariagerfjord Kommune, der angiver deres helbred som fremragende, vældig godt eller godt er 81,8 %. Det er et fald i forhold til 2013, hvor andelen var 84,9 %. Det betyder også, at andelen af borgere i Mariagerfjord Kommune, der vurderer deres helbred mindre godt eller dårligt, er større end i undersøgelsen fra Andelen, der vurderer deres helbred mindre godt eller dårligt, stiger generelt med alderen. Dog ser tendensen ud til at være let faldende blandt mænd i aldersgruppen 65+ år. De største grupper, der oplever at have et mindre godt eller dårligt selvvurderet helbred, er mænd i alderen år og kvinder i alderen 65+ år. Andel af borgere i Mariagerfjord Kommune med et mindre godt eller dårligt selvvurderet helbred (%) Mariagerfjord Regionen Fremragende 10,5 9,9 9,3 10,1 Vældig godt 36,3 36,7 35,7 34,6 Godt 38,1 36,4 36,8 37,5 Mindre godt 12,8 13,6 15,2 14,5 Dårligt 2,3 3,5 2,9 3,2

4 4 SUNDHEDSVANER SUNDHEDSVANER RYGNING Sundhedsvaner er den adfærd, som vi bevidst eller ubevidst udviser i dagligdagen, og som påvirker vores sundhed. Der er en direkte sammenhæng mellem faktorerne Kost, Rygning, Alkohol og Motion (KRAM-faktorerne) samt overvægt og en lang række alvorlige og livstruende sygdomme. Dertil optræder mange usunde vaner ofte samtidig, hvor de forstærker hinandens effekt for udvikling af sygdom. Eksempelvis har fysisk inaktive borgere også ofte usunde kostvaner og er overvægtige. En sundere levevis med færre risikofaktorer kan både give flere leveår og flere år uden alvorlig sygdom. RYGNING Rygning er den enkeltfaktor, der har størst negativ indflydelse på danskernes helbred. Den største risiko findes blandt storrygerne, som er personer, der ryger mere end 15 cigaretter om dagen. Fakta om rygning Rygere har stor risiko for at få en eller flere alvorlige sygdomme. Rygning øger risikoen for lungekræft, KOL (rygerlunger), hjertekarsygdomme samt en lang række andre sygdomme. Storrygere dør i gennemsnit 8-10 år tidligere end ikkerygere, og halvdelen dør inden 70-års alderen. Storrygere har i deres levetid gennemsnitligt 10,5 år mere med alvorlig sygdom sammenholdt med borgere, der aldrig har røget. Det anslås, at omkring 25 % af alle dødsfald i Danmark skyldes rygning. Rygevaner blandt borgere i Mariagerfjord Kommune (%) Mariagerfjord Regionen Dagligrygere 22,0 18,9 17,0 16,6 - heraf storrygere 12,0 10,1 8,6 7,9 Lejlighedsrygere 3,2 3,1 4,0 4,8 Eksrygere 28,4 30,3 30,1 29,2 Har aldrig røget 46,4 47,7 48,9 49,4 Andelen af borgere, der ryger dagligt, er faldet i perioden fra 2010 til dog mest i den første del af perioden. Andelen af storrygere i Mariagerfjord Kommune er faldet i perioden fra 2013 til Med undtagelse af aldersgruppen år er der i alle aldersgrupper flere mænd end kvinder, der ryger. Den største gruppe rygere ses blandt mænd (22,1 %) og kvinder (21,3 %) i aldersgruppen år, hvor ca. hver femte ryger dagligt. Andel af borgere i Mariagerfjord Kommune der ryger dagligt (%)

5 5 SUNDHEDSVANER E-CIGARETTER E-CIGARETTER E-cigaretter er en ny måde at ryge på, og inden for de seneste år har e-cigaretter vundet indpas i Danmark. E-cigaretter er en elektronisk cigaret med en væske, der genererer damp. Nogle bruger e-cigaretter som et alternativ til almindelige cigaretter eller som et hjælpemiddel ved rygestop. E-cigaretter indeholder ikke nødvendigvis nikotin som almindelige cigaretter. Bivirkningerne ved brug af e-cigaretter er fortsat ukendte, og der forskes stadig i de sundhedsmæssige konsekvenser ved brug af e-cigaretter. Der er blandt borgerne i Region Nordjylland kun 2,2 %, der angiver at bruge e-cigaretter. Fakta om e-cigaretter Der mangler viden om, hvad daglige inhalationer af eventuel nikotinholdig e-røg samt tilsætningsstoffer gør ved lungevæv og helbredet generelt. Man ved, at nikotin medfører afhængighed, påvirker hjertekarsystemet, kan medføre nikotinforgiftning og er skadeligt for gravide. Forskningen kan ikke sige noget entydigt om, hvorvidt e-cigaretter kan være en hjælp til at holde op med at ryge, eller om de fastholder folk i nikotinafhængighed og tobaksrygning. Hos personer, der har været udsat for andres e-rygning, har man målt nikotin i blod, spyt eller urin. Foto: Colourbox.dk

6 6 SUNDHEDSVANER ALKOHOL ALKOHOL Hyggeligt samvær og fest medfører ofte indtagelse af alkohol. Der er ikke en tydelig opdeling mellem brug af alkohol og alkoholmisbrug, men et højt indtag af alkohol kan have både helbredsmæssige og sociale konsekvenser. Andel af borgere i Mariagerfjord Kommune med et højrisikoforbrug af alkohol (%) Sundhedsstyrelsens udmeldinger om alkohol Der er en lav risiko for at blive syg på grund af alkohol ved et forbrug på op til 7 genstande om ugen for kvinder og 14 for mænd. Der er en høj risiko for at blive syg på grund af alkohol ved et ugentligt forbrug på mere end 14 genstande for kvinder og 21 genstande for mænd. Man bør ikke drikke mere end 5 genstande ved samme lejlighed. Undgå alkohol under graviditet. Forbrug af alkohol blandt borgere i Mariagerfjord Kommune (%) Mariagerfjord Regionen Højrisikoforbrug af alkohol 8,4 7,5 5,8 6,5 Middelrisikoforbrug af alkohol 11,8 11,7 8,5 9,8 Lavrisikoforbrug af alkohol 67,7 68,2 70,1 68,4 Intet alkoholforbrug 12,1 12,6 15,6 15,3 Tallene viser en tendens til, at andelen af borgere i Mariagerfjord Kommune med et højrisikoforbrug af alkohol er mindre i 2017 end i En væsentlig større andel mænd (7,8 %) end kvinder (3,6 %) har et højrisikoforbrug af alkohol. Særligt mange unge mænd i aldersgruppen år har et højrisikoforbrug af alkohol. I Region Nordjylland som helhed er andelen af unge med et højrisikoforbrug af alkohol faldende. For mænd i aldersgruppen år er andelen faldet fra 22,8 % i 2010 til 14,6 % i 2017, mens det for kvinder er faldet fra 20,6 % til 11,7 % i perioden fra 2010 til Fakta om alkohol I Danmark skyldes mindst dødsfald hvert år alkohol. Alkohol bidrager til udvikling af ca. 60 forskellige sygdomme, blandt andet kræft, hjertekarsygdomme, mavetarmsygdomme, angst og depression. Borgere udenfor arbejdsmarkedet (undtaget dog alderspensionister) tyder på at opleve det højeste stressniveau. 52,2 % af førtidspensionisterne og 43,7 % af de arbejdsløse har et højt stressniveau. Dette gælder derimod kun 17,7 % af borgere i beskæftigelse. En mindskelse af forbruget vil gavne både på kort og på lang sigt. Eksempelvis kan depressive symptomer aftage markant allerede inden for dage eller uger.

7 7 SUNDHEDSVANER MOTION OG BEVÆGELSE MOTION OG BEVÆGELSE Fysisk aktivitet er en vigtig del af et sundt liv og har stor indflydelse på den almene sundhedstilstand. For lidt fysisk aktivitet har direkte indflydelse på antallet af leveår og år uden sygdom. Sundhedsstyrelsen anbefaler At voksne er fysisk aktive ved moderat intensitet mindst 30 minutter om dagen. At børn og unge samt personer, der gerne vil tabe sig, bør være fysisk aktive mindst 60 minutter om dagen. At man mindst 2 gange ugentligt træner med høj intensitet minutter for at øge og vedligeholde kondition, muskelstyrke, knoglesundhed og bevægelighed. Ved fysisk aktivitet forstås ethvert muskelarbejde, der øger energiomsætningen. Det kan eksempelvis være at cykle, løbe, lave havearbejde og tage trappen. Fysisk inaktivitet er en hverdag uden nævneværdig bevægelse. Tallene viser en tendens til, at der er sket en stigning i andelen af borgere i Mariagerfjord Kommune, der er fysisk inaktive i fritiden i forhold til Fakta om fysisk aktivitet Fysisk inaktive dør i gennemsnit år tidligere end fysisk aktive borgere. Fysisk aktivitet har en gavnlig effekt på en lang række sygdomme også stress og psykiske lidelser. Den største andel borgere, der er fysisk inaktive i fritiden, er kvinder 65+ år med 33,3 %. Blandt borgere op til 45 år er gennemsnitligt ca. hver fjerde fysisk inaktiv i fritiden, mens det er lidt færre i aldersgruppen år. Andel af borgere i Mariagerfjord Kommune der er fysisk inaktive i fritiden (%) Hvis du ser på det seneste år, hvad ville du så sige passer bedst som beskrivelse på din fysiske aktivitet i fritiden? (%) Mariagerfjord Regionen Hård træning og konkurrenceidræt 4,6 5,3 3,6 5,0 Motionsidræt og tungt arbejde 219,9 18,5 19,7 19,7 Lettere motion 55,6 55,1 54,7 53,1 Fysisk inaktiv 20,0 21,0 22,1 22,1

8 8 SUNDHEDSVANER KOST KOST Kosten har både direkte og indirekte indflydelse på helbredet. Sund kost er med til at fremme trivsel i hverdagen, mens usund kost både øger risikoen for overvægt og for diverse livsstilssygdomme som diabetes type 2, hjertekarsygdomme samt visse kræftsygdomme. Der er konstrueret en kostscore, der er udtryk for et samlet mål for kostens kvalitet. Den udregnede kostscore inddeler borgerne i tre kategorier. Sundt kostmønster Generelt sunde kostvaner, typisk med et moderat til højt indtag af frugt, grønt og fisk, samt et lavt til moderat indtag af fedt især mættet fedt. Fakta om kost Fødevarestyrelsen anbefaler i deres officielle kostråd blandt andet at spise varieret, spise mere fisk, fuldkorn, frugt og grønt samt at spise mindre fedt, sukker og salt. Hvis hele befolkningen øgede deres indtag af frugt og grønt til 500 g om dagen, ville middellevetiden øges med 1 år, og 17 % færre danskere ville dø af hjertekarsygdomme. Omkring en femtedel af borgerne i Mariagerfjord Kommune har et usundt kostmønster. Mænd spiser generelt mere usundt end kvinder. Dog ikke i aldersgruppen 65+ år. Andel af borgere i Mariagerfjord Kommune med et usundt kostmønster (%) Kostmønster med sunde og usunde elementer Generelt både sunde og usunde kostvaner, typisk med et lavt til moderat indtag af frugt, grønt og fisk, samt et moderat til højt indtag af fedt især mættet fedt. Usundt kostmønster Generelt meget usunde kostvaner, typisk med et lavt indtag af frugt, grønt og fisk, samt et højt indtag af fedt især mættet fedt. Kostmønstre blandt borgerne i Mariagerfjord Kommune (%) Mariagerfjord Regionen Sundt kostmønster 17,4 17,4 15,5 14,9 Kostmønster med sunde og usunde elementer 63,5 64,3 64,1 65,8 Usundt kostmønster 19,2 18,3 20,3 19,3 Tallene viser, at blandt mænd i aldersgruppen år har mere end hver fjerde et usundt kostmønster (29,0 %).

9 9 SUNDHEDSVANER OVERVÆGT OVERVÆGT I modsætning til de øvrige KRAM-faktorer er overvægt ikke i sig selv en vane eller risikoadfærd, men er oftest en følge af usund kost og for lidt motion. Andelen af overvægtige er steget markant inden for de seneste årtier. Svær overvægt er blevet et stigende problem for folkesundheden, fordi det øger risikoen for en række alvorlige sygdomme. I perioden fra 2013 til 2017 ses en stigende tendens i andelen af svært overvægtige. Gennemsnitligt er næsten hver femte borger svært overvægtig i Mariagerfjord Kommune. Den største andel svært overvægtige findes i aldersgruppen år (kvinder 26,1 %, mænd 23,4 %). Andel af borgere i Mariagerfjord Kommune der er svært overvægtige (%) Svær overvægt i barndom og ungdom øger desuden risikoen for svær overvægt resten af livet, men det er også vigtigt at være opmærksom på overvægt, der opstår senere i livet. Fakta om overvægt Svært overvægtige dør i gennemsnit 2-3 år tidligere end normalvægtige. Svært overvægtige mænd kan forvente 5 leveår mere med langvarig belastende sygdom i forhold til normalvægtige. For kvinder er tabet på hele 10 gode leveår. Foruden kræft, hjertekarsygdomme og diabetes har overvægt også indflydelse på slidgigt, problemer med at blive gravid samt søvnproblemer og træthed. BMI-grænsen for normalvægt for 65+ årige er højere end beskrevet i tabellen. Der vil derfor være flere undervægtige og færre normal- og overvægtige end tabellen giver udtryk for. BMI blandt borgere i Mariagerfjord Kommune (%) Mariagerfjord Regionen Svær overvægt BMI ,0 16,6 19,3 19,4 Overvægt BMI 25-29,9 35,2 37,2 38,1 35,8 Normalvægt BMI 18,5-24,9 43,9 44,1 39,9 42,8 Undervægt BMI under 18,5 1,9 2,1 2,8 2,1 Foto: Colourbox.dk

10 10 MENTAL SUNDHED Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere dagligdags udfordringer og stress samt at kunne indgå i fællesskaber med andre mennesker. God mental sundhed er således ikke kun fravær af psykisk sygdom, ligesom psykisk sygdom ikke er ensbetydende med dårlig mental sundhed. Fakta om mental sundhed Dårlig mental sundhed er en risikofaktor for en række sygdomme, blandt andet angst og depression. I Danmark er der årligt ekstra dødsfald blandt personer med dårlig mental sundhed i forhold til personer, der er mentalt sunde. Dårlig mental sundhed er årsag til et tab i befolkningens middellevetid på fire måneder for mænd og seks måneder for kvinder. Der er flere kvinder end mænd, der har dårligt mentalt helbred. I aldersgruppen år angiver næsten hver fjerde kvinde i Mariagerfjord Kommune at have dårligt mentalt helbred (24,3 %). Dog ligger den samlede andel af svarpersoner, som angiver at have dårligt mentalt helbred, under regionen som helhed. Andel af borgere i Mariagerfjord Kommune med dårligt mentalt helbred (%) Nationale undersøgelser viser, at personer med dårlig mental sundhed har markant lavere sandsynlighed for at komme videre i uddannelsessystemet, komme i beskæftigelse, blive gift og blive forældre, sammenlignet med personer med god mental sundhed. I undersøgelsen har borgerne svaret på et antal spørgsmål, som belyser deres mentale helbredstilstand inden for de seneste fire uger. Andelen, som angiver at have dårligt mentalt helbred, ser for kvinder ud til at være faldende med alderen. Mentalt helbred blandt borgere i Mariagerfjord Kommune (%) Mariagerfjord Regionen Dårligt mentalt helbred 8,4 10,8 10,1 12,5 Godt mentalt helbred 91,6 89,2 89,9 87,5

11 11 MENTAL SUNDHED ENSOMHED ENSOMHED Ensomhed er en subjektiv følelse, der udspringer af savnet af meningsfulde sociale relationer og en følelse af manglende nærhed og samhørighed med andre. Oplevelsen af ensomhed afhænger ikke nødvendigvis af, hvor mange mennesker vi omgiver os med. Ensomhed kan være lige så skadeligt for helbredet som rygning og overvægt. Fakta om ensomhed Ensomhed kan øge risikoen for eksempelvis forhøjet blodtryk og hjertekarsygdom. I Danmark er der årligt 770 ekstra dødsfald blandt personer, der er ensomme, i forhold til personer, der ikke er ensomme. Ensomhed er årsag til et tab i befolkningens middellevetid på to måneder for både mænd og kvinder. Knap halvdelen af svarpersonerne i Mariagerfjord Kommune angiver aldrig at føle sig ufrivilligt alene Andelen som ofte er ufrivilligt alene i Mariagerfjord Kommune udgør 6,7 % af svarpersonerne. Dette adskiller sig ikke fra tallene i regionen som helhed. Den største andel af deltagerne i Mariagerfjord Kommune, der ofte føler sig ufrivilligt alene, udgøres af kvinder (8,1 %). Mænd (15,0 %) og kvinder (10,7 %) i aldersgruppen år er den aldersgruppe, som oftest føler sig ufrivillig alene. Andel af borgere i Mariagerfjord Kommune der ofte er ufrivilligt alene (%) I undersøgelsen er deltagerne blevet stillet en række spørgsmål om deres kontakt med andre mennesker. Blandt andet spørges der om, hvorvidt de nogensinde er alene, selvom de mest har lyst til at være sammen med andre dvs. er ufrivilligt alene. Begrebet ufrivilligt alene anvendes her som udtryk for borgernes følelse af ensomhed. Sker det nogensinde, at du er alene, selvom du mest har lyst til at være sammen med andre? (%) Mariagerfjord Regionen Ja, ofte 5,1 5,3 6,7 6,7 Ja, en gang imellem 20,2 19,1 17,1 19,1 Ja, men sjældent 28,4 29,1 26,6 27,5 Nej 46,3 46,5 49,6 46,7

12 12 Foto: Colourbox.dk

13 13 MENTAL SUNDHED SØVN SØVN Vi bruger omkring en tredjedel af livet på at sove, og det er af stor betydning for den enkeltes livskvalitet og helbred at få tilstrækkelig søvn. Længevarende søvnproblemer kan have negative konsekvenser for den enkeltes sundhed og trivsel. Andel af borgere i Mariagerfjord Kommune med dårlig søvnkvalitet (%) Fakta om søvn Langvarige søvnproblemer er forbundet med øget risiko for stress, overvægt, type 2-diabetes og hjertekarsygdomme. I Danmark er der årligt 750 ekstra dødsfald blandt personer med søvnbesvær i forhold til personer uden søvnbesvær. Hvordan synes du alt i alt, du sover?* (%) Mariagerfjord Regionen Virkelig godt 15,5 15,0 15,4 Godt 41,9 42,1 42,0 Nogenlunde 32,6 31,8 32,0 Dårligt 10,0 11,2 10,6 *Spørgsmålet indgik ikke i undersøgelsen i 2010 Gennemsnitligt angiver 11,2 % af borgerne i Mariagerfjord Kommune at sove dårligt. Voksne har generelt behov for at sove 6-9 timer i døgnet, men der er store individuelle forskelle. Det er helt normalt, at man indimellem vågner i løbet af natten, og at kvaliteten af ens søvn varierer dag for dag. På baggrund af fire spørgsmål i undersøgelsen om søvn, er der lavet et mål for borgernes samlede søvnkvalitet. Den største andel af borgere, der angiver at have en dårlig søvnkvalitet, er i aldersgruppen år. For mænd er tallet 13,5 % mens det for kvinder er 21,6 %. En næsten tilsvarende andel mænd og kvinder angiver at have dårlig søvnkvalitet i aldersgruppen 65+ år. Udover søvnkvaliteten er der også spurgt ind til, om borgeren har sovet nok til at føle sig udhvilet. Størstedelen af borgerne i Mariagerfjord Kommune (59,6 %) angiver, at de som regel får søvn nok til at føle sig udhvilet. Blandt de borgere, som angiver aldrig eller næsten aldrig at få søvn nok til at føle sig udhvilet, er andelen størst blandt kvinder i aldersgruppen år (15,9 %) mens andelen er størst blandt mænd i aldersgruppen år (10,8 %). Færrest som aldrig eller næsten aldrig får søvn nok til at føle sig udhvilet ses i aldersgruppen 65+ år (5,4 % kvinder og 3,2 % mænd).

14 14 MENTAL SUNDHED STRESS STRESS Stress betegnes som en persons reaktion på en belastning, der eventuelt kan få konsekvenser for helbredet. Der skelnes typisk mellem kortvarig stress og langvarig stress. Den kortvarige stress vil oftest opfattes som positiv, da den medvirker til at kunne handle under kortvarigt øget pres. Bliver presset for stort, langvarigt og uoverskueligt, kan det udvikle sig til langvarig stress. Langvarig stress er en tilstand af anspændthed og ulyst gennem længere tid (uger til måneder). Mere end hver tredje unge kvinde i alderen år har et højt stressniveau (35,8 %). Til sammenligning oplever 19,9 % af mændene i samme aldersgruppe at have et højt stressniveau. Andel af borgere i Mariagerfjord Kommune med et højt stressniveau (%) Fakta om stress Langvarig stress kan udmønte sig i fysiske, psykiske og/ eller sociale reaktioner. Afledte sygdomme kan være svækkelse af immunforsvaret, hjertekarsygdomme, depression med mere. Stress kan påvirke søvnkvaliteten og medføre generel psykisk træthed. Andel af borgere i Mariagerfjord Kommune med højt stressniveau (%) Mariagerfjord Regionen Højt stressniveau 19,4 20,4 21,7 23,2 Ikke højt stressniveau 80,6 79,6 78,3 76,8 Andelen af borgere i Mariagerfjord Kommune med et højt stressniveau er på niveau med andelen i hele Region Nordjylland. Der er en større andel kvinder end mænd, der oplever at have et højt stressniveau. Mens 26,2 % af kvinderne i Mariagerfjord Kommune har et højt stressniveau, er dette en udfordring for 17,5 % af mændene. Foto: Colourbox.dk

15 15 MENTAL SUNDHED FORENINGSLIV FORENINGSLIV Det har betydning for den mentale sundhed, at vi har følelsen af at høre til og være en del af et fællesskab. Når vi involverer os i sociale aktiviteter, øger vi chancerne for at lære nye mennesker at kende og for at blive en del af et fællesskab. Jo flere gode sociale relationer en person har, jo bedre vil han eller hun være i stand til at klare de udfordringer, som livet rummer. Samtidig er der færre i Mariagerfjord Kommune, som deltager i kulturelle arrangementer end i regionen som helhed. De aktiviteter, borgerne er blevet spurgt til i spørgeskemaet, spænder fra sport og idræt, over kulturområdet og politik til socialt arbejde, bestyrelser og ungdomsarbejde. Andel af borgere i Mariagerfjord Kommune der mindst en gang om måneden deltager i foreningsliv eller frivilligt arbejde inden for følgende områder* (%) Mariagerfjord Regionen Sport og idræt 25,5 29,1 29,4 Uddannelse eller undervisning 6,5 9,2 9,4 Kultur 6,2 7,7 8,7 Socialt arbejde 8,2 9,0 8,7 Bolig og lokalsamfund 6,3 7,8 8,1 *Spørgsmålet indgik ikke i undersøgelsen i 2010 Mere end hver fjerde borger i Mariagerfjord Kommune deltager mindst en gang om måneden i foreningsliv eller udfører frivilligt arbejde inden for sport og idræt. Næsten hver tiende borger i Mariagerfjord Kommune udfører frivilligt socialt arbejde eller er engageret i uddannelse og undervisning (skolebestyrelse og lignende). Det er ca. samme andel som i Region Nordjylland generelt. Foto: Colourbox.dk

16 16 SYGDOM Svarpersonerne i undersøgelsen bliver bedt om at angive, om de har konkrete sygdomme eller helbredsproblemer, som kan være både varige og ikke varige. Hyppigst forekommende sygdomme blandt borgere i Mariagerfjord Kommune (%) Mariagerfjord Regionen Slidgigt 22,4 22,8 24,8 23,1 Forhøjet blodtryk 20,7 21,7 21,7 20,7 Allergi 16,1 18,0 17,9 19,6 Migræne/hyppig hovedpine 15,3 14,3 16,9 16,3 Tinnitus* 16,1 13,7 16,3 14,8 Diskusprolaps/ rygsygdomme 8,6 12,5 15,2 14,7 * Spørgsmålet indgik ikke i undersøgelsen i Sammenlignet med de tidligere undersøgelser viser tallene en generel tendens til, at en uændret eller større andel af borgere i Mariagerfjord Kommune lider af de nævnte sygdomme. Den samme tendens gør sig gældende for helke Region Nordjylland. Andelen af borgere, der har en eller flere sygdomme, stiger generelt med alderen. Blandt borgere i aldersgruppen 65+ år i Mariagerfjord Kommune angiver 61,0 %, at de har flere samtidige sygdomme. Der er betydelig variation i hvilke sygdomme og helbredsproblemer, der hyppigst optræder i de forskellige aldersgrupper hos henholdsvis kvinder og mænd. Da antallet af svarpersoner med sygdom er relativt lav i de enkelte kommuner, viser tabellen fordelingen for hele Region Nordjylland. Der forventes ikke at være væsentlige forskelle kommunerne imellem. Hyppigst forekommende sygdomme og helbredsproblemer blandt borgere i Region Nordjylland i 2017 (%) Kvinder Mænd år Allergi 28,0 23,4 Migræne/hyppig hovedpine 23,8 10,0 Varig psykisk lidelse 14,6 8,1 Astma 9,8 7, år Allergi 24,9 22,0 Migræne/hyppig hovedpine 29,4 12,6 Varig psykisk lidelse 15,3 10,3 Diskusprolaps/rygsygdomme 11,8 12, år Slidgigt 32,0 26,6 Forhøjet blodtryk 23,0 25,3 Diskusprolaps/rygsygdomme 18,3 19,9 Allergi 23,1 14,9 Migræne/hyppig hovedpine 23,4 13,0 Tinnitus 12,5 23,6 Varig psykisk lidelse 11,0 7,8 65+ år Slidgigt 52,0 37,7 Forhøjet blodtryk 45,7 43,1 Tinnitus 15,1 26,9 Diskusprolaps/rygsygdomme 18,7 17,9 Grå stær 19,3 12,7 Sukkersyge 12,2 15,7 Allergi 16,3 9,0 Leddegigt 12,3 12,4 Knogleskørhed 19,2 4,5 Kronisk bronkitis 11,2 12,5

17 17 SYGDOM LANGVARIG SYGDOM Allergi er den hyppigst forekommende sygdom blandt de yngre deltagere. Selvom allergi også findes i de øvrige aldersgrupper, ser andelen ud til at aftage med alderen. Migræne og hyppig hovedpine optræder oftere blandt kvinder end blandt mænd. Mere end hver femte kvinder i alderen år angiver at lide af migræne og hyppig hovedpine. En anden sygdom, der optræder hyppigt blandt de yngre kvinder, er varig psykisk lidelse. Varig psykisk lidelse defineres som en psykisk lidelse med en varighed på mere end 6 måneder. Der er flere med en varig psykisk lidelse blandt de yngre end blandt de ældre aldersgrupper. Flere mænd end kvinder angiver at have tinnitus. Den største andel med tinnitus ses blandt midaldrende og ældre mænd. Helt naturligt stiger forekomsten af lidelser i bevægeapparatet med alderen. Den største andel med sygdomme, som relaterer sig til slitage af knogler og led, findes blandt de 65+ årige. Bedre levekår og nye behandlingsmuligheder i sundhedsvæsenet betyder, at flere borgere oplever at leve længere med kroniske sygdomme. LANGVARIG SYGDOM Deltagerne i undersøgelsen er blevet spurgt, om de har en langvarig sygdom, langvarig eftervirkning af en skade, et handicap eller anden langvarig lidelse. Langvarig henviser til en periode på mindst 6 måneder. I det følgende bruges betegnelsen langvarig sygdom som en samlebetegnelse herfor. I alt oplyser 39,2 % af svarpersonerne fra Mariagerfjord Kommune, at de har én eller flere langvarige sygdomme. I Sundhedsprofilen 2013 var tallet 36,4 %. De tilsvarende tal for hele regionen er 37,8 % i 2017 mod 35,2 % i Der har således både i Mariagerfjord Kommune og i Region Nordjylland som helhed været en stigning i andelen af borgere med langvarig sygdom i perioden fra 2013 til I undersøgelsen har en større andel kvinder end mænd en langvarig sygdom. Andelen af kvinder med en langvarig sygdom i Mariagerfjord Kommune er i ,8 %, mens den for mænd er 36,7 %. ET HVERDAGSLIV MED LANGVARIG SYGDOM Mange borgere er belastet i deres dagligdag som følge af sygdom eller eftervirkninger af en sygdom. Blandt deltagerne i undersøgelsen fra hele Region Nordjylland er det hver tredje med langvarig sygdom, der ofte eller meget ofte ikke kan overkomme alle de ting, de skal. For den enkelte borger betyder sygdom ikke nødvendigvis, at man oplever at have et dårligt selvvurderet helbred. Det er dog lidt mere end hver tredje i undersøgelsen, der angiver, at deres helbred er mindre godt eller dårligt.

18 18 SYGDOM KRONISK SYGDOM Mere end to tredjedele af borgerne med langvarig sygdom er generet af smerter og ubehag i muskler, led og knogler. Der er næsten fire gange så mange blandt borgere med langvarig sygdom, der er meget besværet af muskelskeletproblemer sammenlignet med borgere, der ikke er ramt af langvarig sygdom. I forhold til borgerne i almindelighed er en væsentlig større andel med langvarig sygdom også generet af træthed, søvnbesvær eller hovedpine. Hver tredje oplyser desuden, at de i højere eller mindre grad er generet af ængstelse, nervøsitet, uro eller angst. KRONISK SYGDOM Når en sygdom har et langvarigt forløb eller konstant vender tilbage, betegnes den som kronisk. På landsplan vurderer Sundhedsstyrelsen, at en tredjedel af befolkningen lider af én eller flere kroniske sygdomme. Udviklingen i kroniske sygdomme har stor betydning for den kommunale indsats på sundhedsområdet, eksempelvis behovet for praktisk bistand og pleje samt den kommunale rehabiliteringsindsats. KOL, hjertekarsygdomme og diabetes er mest udbredt i aldersgruppen 65+ år. Psykisk sygdom er mest udbredt blandt de årige mens muskelskeletsygdomme og til dels kræft er mest markant blandt borgere fra 45 år og op. Fakta om kronisk sygdom Der er mange fællestræk ved en del af de kroniske sygdomme, og centrale årsager til forekomsten af eksempelvis KOL, hjertekarsygdom og diabetes findes i vores sundhedsvaner. Kronisk sygdom har store konsekvenser for livskvaliteten for den enkelte borger og er en betydelig omkostning for samfundet i form af tabt arbejdskraft og omkostninger til behandling, pleje og genoptræning som følge af sygdommen og dens senfølger. I det følgende fokuseres der på kroniske sygdomme blandt de 65+ årige. Da tallene er relativ små og dermed for usikre til at vise udviklingen i de enkelte kommuner, vises resultaterne for Regional Nordjylland som helhed. Det forventes ikke, at der betydelige kommunale forskelle. Andel af 65+ årige borgere i Region Nordjylland med udvalgte kroniske sygdomme (%) Regionen Muskelskeletsygdom* 57,0 56,3 56,4 Diabetes 12,4 13,9 14,0 KOL 11,7 12,1 11,8 Hjertekarsygdom** 10,8 11,5 10,9 Har kræft 5,9 7,0 8,0 Psykisk sygdom*** - 4,5 4,8 *Tallet for muskelskeletsygdomme omfatter slidgigt, leddegigt, knogleskørhed (osteoporose) samt diskusprolaps og andre rygsygdomme. **Tallet for hjertekarsygdom inkluderer ikke forhøjet blodtryk *** Spørgsmålet er ændret i forhold til 2010-undersøgelsen Der er flere kvinder end mænd i aldersgruppen 65+ år med muskelskeletsygdom eller en vedvarende psykisk sygdom. Til gengæld har flere mænd end kvinder hjertekarsygdomme, diabetes og kræft. KOL ligger på nogenlunde samme niveau for begge køn. MULTISYGDOM BLANDT BORGERE MED KRONISK SYGDOM Blandt borgerne i Region Nordjylland angiver 12,2 %, at de lider af mere end én kronisk eller alvorlig sygdom, og derfor kan betegnes som multisyg. Sammenlignet med tidligere undersøgelser er der en tendens til, at andelen af borgere med multisygdom er stigende. Tabellen viser andelen af borgere med flere samtidige kroniske sygdomme i Region Nordjylland.

19 19 Andel af borgere i Region Nordjylland med flere samtidige kroniske sygdomme (%) som også har denne sygdom Borgere med denne sygdom KOL Hjertekarsygdomme Diabetes Muskelskeletsygdomme Kræft Psykisk lidelse KOL - 16,7 16,3 63,8 11,3 16,1 Hjertekarsygdom* 18,1-20,4 61,9 10,3 13,4 Diabetes 14,2 16,5-55,7 7,6 13,0 Muskelskeletsygdomme** 10,3 9,0 10,2-6,0 11,9 Kræft 16,7 13,9 13,1 55,7-11,9 Psykisk lidelse 8,8 6,6 8,2 40,5 4,3 - * Tallet for hjertekarsygdom inkluderer ikke forhøjet blodtryk. ** Tallet for muskelskeletsygdomme omfatter slidgigt, leddegigt, knogleskørhed (osteoporose) samt diskusprolaps og andre rygsygdomme. Den største andel med flere samtidige kroniske sygdomme ses blandt borgere med KOL og med hjertekarsygdomme. Næsten to ud af tre borgere med KOL har også en muskelskeletsygdom (63,8 %). Omkring hver sjette borger med KOL har en hjertekarsygdom, diabetes eller en længerevarende psykisk lidelse, og omkring hver tiende har kræft. Blandt borgere med en hjertekarsygdom har omkring hver femte også diabetes eller KOL. Derudover har over 60 % en muskelskeletlidelse. Hver tiende borger med hjertekarsygdom har desuden en kræftsygdom eller en længerevarende psykisk lidelse. Foto: Colourbox.dk

20 20 SYGDOM MULTISYGDOM BLANDT BORGERE MED KRONISK SYGDOM Hver sjette borger med diabetes har også en hjertekarsygdom, og mere end hver tiende har KOL eller en længerevarende psykisk lidelse. Over halvdelen af borgerne med diabetes har også en muskelskeletsygdom. Blandt gruppen af borgere med muskelskeletsygdomme har omkring hver tiende KOL, hjertekarsygdom, diabetes eller en psykisk lidelse. Blandt borgere med kræft har hver sjette KOL og mere end hver tiende har en hjertekarsygdom, diabetes eller en psykisk lidelse. Over halvdelen har en muskelskeletsygdom. Næsten hver tiende borger med psykisk lidelse har samtidig KOL eller diabetes. Omkring hver tyvende har kræft eller en hjertekarsygdom. Derudover har omkring 40 % en muskelskeletsygdom. KRONISK SYGDOM OG SUNDHEDSVANER Udviklingen af kroniske sygdomme hænger i betydelig grad sammen med rygning, alkoholforbrug, usund kost, fysisk inaktivitet og overvægt. Undersøgelsen viser, at borgere i Region Nordjylland med en kronisk sygdom oftere lever mere usundt end befolkningen som helhed. Den mindre sunde livsstil viser sig, når man ser på KRAM-faktorerne (Kost, Rygning, Alkohol og Motion) samt svær overvægt. Andel af sundhedsvaner blandt borgere i Region Nordjylland med kroniske sygdomme (%) Daglig rygning Fysisk inaktiv Svær overvægt Højt alkoholforbrug Usund kost Muskelskeletsygdom* 19,0 26,6 25,5 6,5 19,6 Diabetes 17,3 34,7 39,2 6,7 17,9 KOL 37,0 38,5 25,8 9,7 26,3 Hjertekarsygdom** 20,2 36,1 28,9 6,6 22,1 Kræft 16,7 29,9 20,1 7,0 18,6 Psykisk sygdom 29,8 34,2 28,8 10,3 25,8 Alle borgere i regionen 16,6 22,1 19,4 6,5 19,3 * Tallet for muskelskeletsygdomme omfatter slidgigt, leddegigt, knogleskørhed (osteoporose) samt diskusprolaps og andre rygsygdomme. ** Tallet for hjertekarsygdom inkluderer ikke forhøjet blodtryk Tallene for borgerne med kroniske sygdomme i Region Nordjylland viser, at der er ca. dobbelt så mange rygere blandt borgere med KOL eller en vedvarende psykisk sygdom end i befolkningen som helhed. Med undtagelse af borgere med kræft er der i de øvrige kronikergrupper en mindre overrepræsentation af daglige rygere. Både i forhold til svær overvægt og fysisk inaktivitet er der en større andel blandt borgere med kroniske sygdomme end blandt alle borgerne i Region Nordjylland. Usunde kostvaner er ligeledes overrepræsenteret blandt borgere med KOL, psykisk sygdom eller hjertekarsygdom, hvorimod dette ikke gælder for de øvrige grupper af borgere med kroniske sygdomme.

21 21 SYGDOM KRONISK SYGDOM OG SUNDHEDSVANER Andelen af borgere, der har så stort et alkoholforbrug, at der er høj risiko for udvikling af alkoholrelaterede sygdomme, er størst blandt borgere med vedvarende psykisk sygdom eller med KOL. Blandt borgere med de øvrige kroniske sygdomme svarer andelen med et højrisikoforbrug af alkohol til gennemsnittet blandt alle borgerne i Region Nordjylland. KRONISK SYGDOM OG MENTAL SUNDHED Mental sundhed omfatter i undersøgelsen spørgsmålene om selvvurderet helbred, trivsel, at kunne overkomme dagligdagen, søvn og sociale relationer. Tallene for hele Region Nordjylland viser, at to ud af tre borgere med muskelskeletsygdom eller diabetes selv vurderer deres helbred til at være godt (fremragende, vældig godt eller godt). For borgere med andre kroniske sygdomme er det lidt over halvdelen, der har et godt selvvurderet helbred. En betydelig del af borgerne med kroniske sygdomme oplever problemer med at overkomme de ting, de skal i dagligdagen. Andel af borgere i Region Nordjylland med kroniske sygdomme der ofte eller meget ofte ikke kan overkomme de ting, de skal (%) Borgere med muskelskeletsygdom* 28,8 Borgere med Diabetes 26,1 Borgere med KOL 38,0 Borgere med hjertekarsygdom** 37,1 Borgere med vedvarende psykisk sygdom 50,7 Borgere med kræft 32,8 * Tallet for muskelskeletsygdomme omfatter slidgigt, leddegigt, knogleskørhed (osteoporose) samt diskusprolaps og andre rygsygdomme. ** Tallet for hjertekarsygdom inkluderer ikke forhøjet blodtryk. Mange borgere vil som følge af en kronisk sygdom få brug for hjælp fra både det professionelle sundhedsvæsen og fra det private sociale netværk som familie og venner. Undersøgelsen viser, at der er stor tillid til, at der er sundhedsprofessionelle, de kan regne med, når de har behov for det. Hver anden borger med vedvarende psykisk sygdom bliver ofte nervøse eller stressede over dagligdagens belastninger og samtidig oplever de langt oftere end andre borgere at være alene, selv om de mest har lyst til at være sammen med andre. Blandt borgere med psykisk sygdom findes også den største andel, der er generet af nedtrykthed eller ængstelse. Dette gælder dog også for en stor del af borgere med KOL eller hjertekarsygdom. Søvn er vigtigt for et godt velbefindende. Undersøgelsen viser, at kun omkring hver tredje med en vedvarende psykisk sygdom, kræft eller hjertekarsygdom får en god nattesøvn. De øvrige grupper af borgere med kroniske sygdomme har en bedre nattesøvn, men ligger stadig under gennemsnittet for borgere uden kroniske sygdomme. Besvarelserne fra borgere med kroniske sygdomme viser, at den mentale sundhed og det af få en god nattesøvn er særligt udfordret hos borgere med en vedvarende psykisk sygdom, kræft samt borgere med hjertekarsygdom. I lidt mindre omfang gælder dette også de øvrige kronikergrupper med undtagelse af diabetikere, hvor der ikke er væsentlig forskel på den mentale sundhed i forhold til befolkningen som helhed.

22 22 SOCIAL ULIGHED I SUNDHED Social ulighed i sundhed betyder, at sundhedsrisici og sygdomme er socialt skævt fordelt i samfundet. Nogle af de faktorer som har betydning for den sociale ulighed i sundhed er uddannelseslængde, indkomst og beskæftigelsesforhold. Begrebet social ulighed i sundhed og sygdom anvendes her om forskelle i sygdomsrisiko og sundhed mellem borgergrupper med forskellig uddannelseslængde. For at sikre et tilstrækkeligt datagrundlag tages der udgangspunkt i regionale tal. SOCIAL ULIGHED I SUNDHEDSVANER Der ses en stor social ulighed i forhold til selvvurderet helbred. 30,1 % af nordjyderne med grundskole som højest fuldførte uddannelse vurderer, at de har et mindre godt eller dårligt helbred. Det er tre gange så mange, som blandt deltagerne med en lang videregående uddannelse (9,5 %). I forhold til rygning ses også en stor social ulighed. Mens 23,0 % af deltagerne med grundskole som højest fuldførte uddannelse ryger dagligt, er dette tilfældet for 7,2 % af deltagerne med en lang videregående uddannelse. Borgere med grundskole som højest fuldførte uddannelse har altså mere end tre gange så stor risiko for at komme til at ryge dagligt end borgere med en lang videregående uddannelse. Andel af borgere i Region Nordjylland der ryger dagligt (%) Andel af borgere i Region Nordjylland med et mindre godt eller dårligt selvvurderet helbred (%)

23 23 SOCIAL ULIGHED SOCIAL ULIGHED I SYGDOM Foto: Colourbox.dk

24 24 SOCIAL ULIGHED SOCIAL ULIGHED I SUNDHEDSVANER Et højrisikoforbrug af alkohol har tidligere haft en tendens til at stige med uddannelsesniveauet. I 2017 viser resultaterne dog, at alkoholforbruget er faldet blandt de højest uddannede, så andelen af borgere med et højrisikoforbrug af alkohol er nogenlunde lige stort indenfor alle uddannelsesgrupper. Andel af borgere i Region Nordjylland med et højrisikoforbrug af alkohol (%) Graden af fysisk inaktivitet afspejles også i uddannelsesniveauet. Den største andel af fysisk inaktive borgere findes blandt svarpersoner med grundskole som højest fuldførte uddannelse (32,2 %), mens de mindst inaktive borgere udgøres af svarpersonerne med en kort videregående uddannelse (15,2 %). Herefter stiger andelen af fysisk inaktive med uddannelsesniveauet, så deltagere med en mellemlang videregående uddannelse udgør 16,6 %, og deltagere med en lang videregående uddannelse udgør 19,5 %. Andel af borgere i Region Nordjylland der er fysisk inaktive i fritiden (%) I kostvanerne afspejles også en social gradient i sundhed. Andelen af borgere med usunde kostvaner falder således markant med uddannelsesniveauet. Mens 7,6 % af svarpersonerne med en lang videregående uddannelse spiser usundt, er den tilsvarende andel for borgere med grundskole som højeste uddannelse tre en halv gang større, nemlig 27,1 %.

25 25 SOCIAL ULIGHED SOCIAL ULIGHED I MENTAL SUNDHED Andel af borgere i Region Nordjylland med et usundt kostmønster (%) SOCIAL ULIGHED I MENTAL SUNDHED Resultaterne af undersøgelsen viser også social ulighed i den mentale sundhed. Dobbelt så mange af svarpersonerne med grundskole som højest fuldførte uddannelse (16,1 %) vurderer, at de har et dårligt mentalt helbred, sammenlignet med svarpersoner med en lang videregående uddannelse som højest fuldførte uddannelse (8,1 %). Andel af borgere i Region Nordjylland med dårligt mentalt helbred (%) Uddannelseslængde har også indflydelse på risikoen for overvægt. 13,5 % af deltagerne med en lang videregående uddannelse er svært overvægtige. Tilsvarende er andelen 27,4 % for de svarpersoner, som har grundskole som højest fuldførte uddannelse. Der er med andre ord stor social ulighed i forhold til overvægt og usunde kostvaner. Andel af borgere i Region Nordjylland der er svært overvægtige (%)

26 26 SOCIAL ULIGHED SOCIAL ULIGHED I MENTAL SUNDHED Følelsen af at være ufrivilligt alene afspejles også i uddannelseslængden. Blandt svarpersoner med grundskole som højest fuldførte uddannelse er der dobbelt så mange (10,0 %), der ofte føler sig ufrivilligt alene, sammenlignet med svarpersoner med en erhvervsfaglig eller faglært uddannede (5,0 %) samt med en lang videregående uddannelse (4,5 %). Andel af borgere i Region Nordjylland der ofte er ufrivilligt alene (%) Resultaterne af undersøgelsen peger på, at et højt stressniveau ikke følger med et højt uddannelsesniveau. Tværtimod slår den social ulighed også her tydeligt igennem. Hele 31,7 % med grundskole som højest fuldførte uddannelse vurderer, at de har et højt stressniveau. For svarpersonerne med en lang videregående uddannelse er andelen 19,7 %. Andel af borgere i Region Nordjylland med et højt stressniveau (%) Borgere udenfor arbejdsmarkedet (dog undtaget alderspensionister) tyder på at opleve det højeste stressniveau. 52,2 % af førtidspensionisterne og 43,7 % af de arbejdsløse har et højt stressniveau. Dette gælder derimod kun 17,7 % af borgere i beskæftigelse.

27 27 SOCIAL ULIGHED SOCIAL ULIGHED I SYGDOM SOCIAL ULIGHED I SYGDOM I Region Nordjylland er der en betydelig so cial ulighed i forhold til borgere, der rammes af sygdom. Andel af borgere i Region Nordjylland med langvarig sygdom eller eftervirkninger heraf (%) Blandt deltagerne i undersøgelsen har knap halvdelen (48,8 %) af borgerne uden anden uddannelse end grundskole en langvarig sygdom, mens det er mindre end hver tredje (29,1 %) med en lang videregående uddannelse. Der er ikke væsentlig forskel på andelen med en langvarig sygdom blandt erhvervsfagligt uddannede og borgere med en kort eller mellemlang videregående uddannelse. Foto: Colourbox.dk

28 Hvordan har du det? Sundhedsprofil Mariagerfjord Kommune 2017 Udgivet marts 2018 af: Mariagerfjord Kommune i samarbejde med Region Nordjylland SCAN KODEN Find os på nettet: Mariagerfjord Kommune Sundhed og Omsorg Ndr. Kajgade Hobro Layout & tryk: HolstPLUS.dk

Hvordan har du det? Sundhedsprofil Aalborg Kommune Foto: Colourbox.dk

Hvordan har du det? Sundhedsprofil Aalborg Kommune Foto: Colourbox.dk Hvordan har du det? Sundhedsprofil Aalborg Kommune 2017 Foto: Colourbox.dk Forord Jeg vil indlede med at sige TAK til de 3.941 Borgere i Aalborg Kommune, der har bidraget til at give et billede af sundhedstilstanden

Læs mere

Hvordan har du det? Sundhedsprofil Frederikshavn Kommune Foto: Colourbox.dk

Hvordan har du det? Sundhedsprofil Frederikshavn Kommune Foto: Colourbox.dk Hvordan har du det? Sundhedsprofil Frederikshavn Kommune 2017 Foto: Colourbox.dk Forord I Frederikshavn Kommune er vi glade for at have fået resultatet af den fjerde store sundhedsprofilundersøgelse. Undersøgelserne

Læs mere

Hvordan har du det? Sundhedsprofil Læsø Kommune Foto: Colourbox.dk

Hvordan har du det? Sundhedsprofil Læsø Kommune Foto: Colourbox.dk Hvordan har du det? Sundhedsprofil Læsø Kommune 2017 Foto: Colourbox.dk Forord På Læsø har 800 borgere fået tilsendt spørgeskemaet og mere end 460 borgere har bidraget med svar på de 77 spørgsmål omhandlende

Læs mere

Hvordan har du det? Sundhedsprofil Hjørring Kommune Foto: Colourbox.dk

Hvordan har du det? Sundhedsprofil Hjørring Kommune Foto: Colourbox.dk Hvordan har du det? Sundhedsprofil Hjørring Kommune 2017 Foto: Colourbox.dk FORORD Det er nu fjerde gang, vi i Hjørring Kommune har spurgt til borgernes trivsel, sundhed og sygdom. 5000 borgere modtog

Læs mere

Hvordan har du det? Sundhedsprofil Morsø Kommune Foto: Colourbox.dk

Hvordan har du det? Sundhedsprofil Morsø Kommune Foto: Colourbox.dk Hvordan har du det? Sundhedsprofil Morsø Kommune 2017 Foto: Colourbox.dk Forord Kære læser, dette er Morsø Kommunes store sundhedsprofilundersøgelse for 2017. Her har vi for fjerde gang spurgt ind til

Læs mere

Hvordan har du det? Sundhedsprofil Thisted Kommune Foto: Colourbox.dk

Hvordan har du det? Sundhedsprofil Thisted Kommune Foto: Colourbox.dk Hvordan har du det? Sundhedsprofil Thisted Kommune 2017 Foto: Colourbox.dk Forord I Thisted Kommune står sundhed og lighed i sundhed højt på dagsordenen. Vi er som kommune optaget af, hvordan vi kan skabe

Læs mere

Hvordan har du det? Sundhedsprofil Brønderslev Kommune Foto: Colourbox.dk

Hvordan har du det? Sundhedsprofil Brønderslev Kommune Foto: Colourbox.dk Hvordan har du det? Sundhedsprofil Brønderslev Kommune 2017 Foto: Colourbox.dk Forord Sundhed og trivsel betyder meget for, hvordan vi har det. Derfor vil vi i Byrådet også gerne understøtte en udvikling,

Læs mere

Hvordan har du det? Sundhedsprofil Rebild Kommune Foto: Colourbox.dk

Hvordan har du det? Sundhedsprofil Rebild Kommune Foto: Colourbox.dk Hvordan har du det? Sundhedsprofil Rebild Kommune 2017 Foto: Colourbox.dk FoRoRd Sundhed og trivsel betyder meget for hvordan vi har det Byrådets vision er, at skabe et sundt liv i en sund kommune. Derfor

Læs mere

JAMMERBUGT KOMMUNE. Hvordan har du det? Sundhedsprofil Jammerbugt Kommune Foto: Colourbox.dk

JAMMERBUGT KOMMUNE. Hvordan har du det? Sundhedsprofil Jammerbugt Kommune Foto: Colourbox.dk JAMMERBUGT KOMMUNE Hvordan har du det? Sundhedsprofil Jammerbugt Kommune 2017 Foto: Colourbox.dk Forord I Jammerbugt Kommune arbejder vi på at skabe de bedste rammer og vilkår for dit gode liv. Det gælder

Læs mere

Hvordan har du det? Sundhedsprofil Vesthimmerlands Kommune Foto: Colourbox.dk

Hvordan har du det? Sundhedsprofil Vesthimmerlands Kommune Foto: Colourbox.dk Hvordan har du det? Sundhedsprofil Vesthimmerlands Kommune 2017 Foto: Colourbox.dk Forord Det er nu fjerde gang, vi i Vesthimmerlands Kommune har spurgt til borgernes trivsel, sundhed og sygdom. 1.692

Læs mere

Uddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum. Sygelighed Unge

Uddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum. Sygelighed Unge UDDYBENDE SESSION UDDYBENDE TALPRÆSENTATION Uddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum Sygelighed Unge SYGELIGHED Disposition: Hvordan står det til Kronisk sygdom

Læs mere

Sådan står det til med sundheden

Sådan står det til med sundheden Sådan står det til med sundheden Mariagerfjord Kommune 213 Sådan står det til med sundheden mariagerfjord kommune 213 I Mariagerfjord Kommune arbejder vi på at skabe rammer og vilkår for det gode liv,

Læs mere

Sundhedsprofil for Nordjylland 2017

Sundhedsprofil for Nordjylland 2017 Sundhedsprofil for Nordjylland 2017 Forord Denne pjece er et sammendrag af udvalgte resultater fra undersøgelsen Hvordan har du det? 2017. Pjecen har til formål at give et kort indblik i nogle af de udfordringer

Læs mere

Udfordringer for sundhedsarbejdet

Udfordringer for sundhedsarbejdet Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes

Læs mere

Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Skanderborg Kommune

Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Skanderborg Kommune Notat 25. maj 2018 Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Kort om sundhedsprofilen Sundhedsprofilen "Hvordan har du det? 2017" er en spørgeskemaundersøgelse blandt borgere i. Undersøgelsen

Læs mere

Der har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013.

Der har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013. ET SPADESTIK DYBERE INTRODUKTION Dette er en uddybning af de grafikker og informationer der kan findes i SUND ODENSE Hvordan er sundheden i Odense 2017?. For hver indikator er vist udviklingen fra 2010

Læs mere

Sådan står det til med sundheden

Sådan står det til med sundheden Sådan står det til med sundheden Hjørring Kommune 213 Sådan står det til med sundheden Hjørring kommune 213 For tredje gang er der gennemført en undersøgelse af befolkningens sundhedstilstand i Hjørring

Læs mere

Sådan står det til med sundheden Vesthimmerlands Kommune 2013

Sådan står det til med sundheden Vesthimmerlands Kommune 2013 Sådan står det til med sundheden Vesthimmerlands Kommune 213 Sådan står det til med sundheden Vesthimmerlands kommune 213 For tredje gang er der gennemført en undersøgelse af befolkningens sundhedstilstand

Læs mere

Sådan står det til med sundheden

Sådan står det til med sundheden Sådan står det til med sundheden Rebild Kommune 213 Sådan står det til med sundheden rebild kommune 213 Sundhed og trivsel betyder meget for hvordan vi går rundt og har det. Derfor vil vi i byrådet også

Læs mere

Sådan står det til med sundheden

Sådan står det til med sundheden Sådan står det til med sundheden Aalborg Kommune 213 Sådan står det til med sundheden Aalborg kommune 213 Det er nu tredje gang siden 27, vi har gennemført en undersøgelse af borgernes sundhedstilstand

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

JAMMERBUGT KOMMUNE. Sådan står det til med sundheden

JAMMERBUGT KOMMUNE. Sådan står det til med sundheden JAMMERBUGT KOMMUNE Sådan står det til med sundheden Jammerbugt Kommune 213 Sådan står det til med sundheden jammerbugt kommune 213 I Jammerbugt Kommune har vi med den tredje sundhedsprofil fået et godt

Læs mere

Highlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom

Highlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom Highlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom Ved Mahad Huniche, direktør for Produktion, Forskning og Innovation, Region Sjælland Agenda 1.

Læs mere

Sådan står det til med sundheden Brønderslev Kommune 2013

Sådan står det til med sundheden Brønderslev Kommune 2013 Sådan står det til med sundheden Brønderslev Kommune 213 Sådan står det til med sundheden brønderslev kommune 213 I Brønderslev Kommune har vi fået resultatet af den tredje store befolkningsundersøgelse,

Læs mere

Sundhedsprofilen Hvordan har du det? Data for Skanderborg Kommune. Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget Den 4.

Sundhedsprofilen Hvordan har du det? Data for Skanderborg Kommune. Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget Den 4. Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 - Data for Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget Den 4. april 2018 Kort om undersøgelsen Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 : Indeholder oplysninger

Læs mere

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det?

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Dato 03.03.14 Dok.nr. 31375-14 Sagsnr. 14-2398 Ref. anfi Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Varde Kommune Demografiske tal Aldersfordeling 16-24 år 25-34 år 35-44 år 45-54 år 55-64 år 65-74 år 75

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal

Læs mere

Sådan står det til med sundheden Frederikshavn Kommune 2013

Sådan står det til med sundheden Frederikshavn Kommune 2013 Sådan står det til med sundheden Frederikshavn Kommune 213 Sådan står det til med sundheden Frederikshavn kommune 213 I Frederikshavn Kommune har vi hermed fået resultatet af den tredje store sundhedsprofilundersøgelse,

Læs mere

MORSØ KOMMUNE. Sådan står det til med sundheden Morsø Kommune 2013

MORSØ KOMMUNE. Sådan står det til med sundheden Morsø Kommune 2013 MORSØ KOMMUNE Sådan står det til med sundheden Morsø Kommune 213 Sådan står det til med sundheden Morsø kommune 213 I Morsø Kommune har vi hermed fået resultatet af den tredje store sundhedsprofilundersøgelse,

Læs mere

THISTED KOMMUNE. Sådan står det til med sundheden Thisted Kommune 2013

THISTED KOMMUNE. Sådan står det til med sundheden Thisted Kommune 2013 THISTED KOMMUNE Sådan står det til med sundheden Thisted Kommune 213 S å d a n s t å r d e t t i l m e d s u n d h e d e n t h i s t e d k o m m u n e 2 13 Sådan står det til med sundheden Thisted Kommune

Læs mere

SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017

SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017 Sundhedsprofil 2017 Folkesundheden blandt københavnerne på 16 år og derover baseret

Læs mere

Antal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100

Antal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100 Sundhedsprofil 2017 Antal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100 Baggrund Sundhedsprofilen, 2017 viser, hvordan det går med trivsel, sundhed og sygdom blandt unge og voksne

Læs mere

Sådan står det til med sundheden

Sådan står det til med sundheden Sådan står det til med sundheden Læsø Kommune 213 Sådan står det til med sundheden Læsø kommune 213 For tredje gang er læsøboerne blevet spurgt hvordan har du det? i forbindelse med den nationale sundhedsprofilundersøgelse.

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Sådan står det til med sundheden i Aalborg Kommune 2010

Sådan står det til med sundheden i Aalborg Kommune 2010 Sådan står det til med sundheden i Aalborg Kommune 2 Sådan står det til MED SUNDHEDEN i aalborg Kommune 2 Udgivet marts 211 af: Aalborg Kommune i samarbejde med Region Nordjylland Layout & tryk: HolstPLUS.dk

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Sundhedsprofil 2013 Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Forord Denne pjece er et sammendrag af nogle af de mange resultater fra Region Nordjyllands Sundhedsprofil 2013. Pjecen giver et kort indblik

Læs mere

Udviklingen indenfor: Helbred og trivsel Sygelighed Sundhedsvaner Mental sundhed

Udviklingen indenfor: Helbred og trivsel Sygelighed Sundhedsvaner Mental sundhed UDVIKLING HELBRED OG TRIVSEL TALPRÆSENTATION MED AFSÆT I UDVIKLINGEN Udviklingen 2010-2013-2017 indenfor: Helbred og trivsel Sygelighed Sundhedsvaner Mental sundhed UDVIKLING I HELBRED OG TRIVSEL Udfordringsbilledet

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Rubrik. Hvordan har du det? Sønderborg Kommune. - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 1/14

Rubrik. Hvordan har du det? Sønderborg Kommune. - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 1/14 Rubrik Hvordan har du det? - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 Sønderborg Kommune 1/14 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUND... 3 2. SUCCESER OG UDFORDRINGER... 3 3. ULIGHED I

Læs mere

Resultater fra to sundhedsprofilundersøgelser af borgere i Svendborg Kommune

Resultater fra to sundhedsprofilundersøgelser af borgere i Svendborg Kommune Notat Resultater fra to sundhedsprofilundersøgelser af borgere i Svendborg Kommune BAGGRUND I 2017 er både voksne samt børn og unge i Svendborg Kommune blevet spurgt om sundheds-, sygdom- og trivselsmæssige

Læs mere

Sådan står det til med sundheden i Thisted Kommune 2010 THISTED KOMMUNE

Sådan står det til med sundheden i Thisted Kommune 2010 THISTED KOMMUNE Sådan står det til med sundheden i Thisted Kommune 21 THISTED KOMMUNE Sådan står det til MED SUNDHEDEN i thisted Kommune 21 Udgivet marts 211 af: Thisted Kommune i samarbejde med Region Nordjylland Thisted

Læs mere

Sådan står det til med sundheden i Morsø Kommune 2010 MORSØ KOMMUNE

Sådan står det til med sundheden i Morsø Kommune 2010 MORSØ KOMMUNE Sådan står det til med sundheden i Morsø Kommune 2 MORSØ KOMMUNE Sådan står det til MED SUNDHEDEN i morsø Kommune 2 Udgivet marts 211 af: Morsø Kommune i samarbejde med Region Nordjylland Morsø Kommune

Læs mere

Sådan står det til med sundheden i Vesthimmerlands Kommune 2010

Sådan står det til med sundheden i Vesthimmerlands Kommune 2010 Sådan står det til med sundheden i Vesthimmerlands Kommune 21 Om Vesthimmerlands Kommune 1/11-21 Mænd Kvinder I alt Samlet befolkning 19.24 18.686 37.926 2.171 1.798 3.969 4.467 4.133 8.6 5.456 5.256 1.712

Læs mere

Sådan står det til med sundheden i Hjørring Kommune 2010

Sådan står det til med sundheden i Hjørring Kommune 2010 Sådan står det til med sundheden i Hjørring Kommune 21 Sådan står det til MED SUNDHEDEN i hjørring Kommune 21 Udgivet marts 211 af: Hjørring Kommune i samarbejde med Region Nordjylland Hjørring Kommune

Læs mere

Baggrund, formål og metode. Undersøgelsesdesign. Dataindsamlingsprocessen. Rapportens struktur/læsevejledning

Baggrund, formål og metode. Undersøgelsesdesign. Dataindsamlingsprocessen. Rapportens struktur/læsevejledning Baggrund, formål og metode Undersøgelsesdesign Dataindsamlingsprocessen Rapportens struktur/læsevejledning Baggrund, formål og metode undersøgelsesdesign Det rumlige sundhedsbegreb Bygger på WHO s definition:

Læs mere

Sådan står det til med sundheden i Jammerbugt Kommune 2010 JAMMERBUGT KOMMUNE

Sådan står det til med sundheden i Jammerbugt Kommune 2010 JAMMERBUGT KOMMUNE Sådan står det til med sundheden i Jammerbugt Kommune 21 JAMMERBUGT KOMMUNE Sådan står det til MED SUNDHEDEN i jammerbugt Kommune 21 Udgivet marts 211 af: Jammerbugt Kommune i samarbejde med Region Nordjylland

Læs mere

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale

Læs mere

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på

Læs mere

Sådan står det til med sundheden i Læsø Kommune 2010

Sådan står det til med sundheden i Læsø Kommune 2010 Sådan står det til med sundheden i Læsø Kommune 21 Sådan står det til MED SUNDHEDEN i læsø Kommune 21 Udgivet marts 211 af: Læsø Kommune i samarbejde med Region Nordjylland Administration - sundhed Læsø

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse sundhedsprofil for slagelse Indhold Fokus på sundheden i Slagelse..................... 3 Fakta om Slagelse................................ 4 Fakta om

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................

Læs mere

Den Nationale Sundhedsprofil

Den Nationale Sundhedsprofil Den Nationale Sundhedsprofil 2017 www.danskernessundhed.dk Anne Illemann Christensen Forskningschef Statens Institut for Folkesundhed 7. juni 2018 Danskeres sundhed Spørgeskemaet Nationale undersøgelser

Læs mere

Sundhedsprofilen fortæller os om: Forekomst, fordeling, sammenhæng og udviklingstendenser. Sundhedsprofilen fortæller ikke noget om

Sundhedsprofilen fortæller os om: Forekomst, fordeling, sammenhæng og udviklingstendenser. Sundhedsprofilen fortæller ikke noget om MULTISYGDOM, SUNDHED OG LIVSSTIL - RESULTATER FRA HVORDAN HAR DU DET? UNDERSØGELSEN SUNDHEDSPROFILEN Spørgeskemaudsendelse 1. februar 2017 37.600 Nordjyder (+16-årige) 22.583 besvarelser (60,1 %) 77 spørgsmål

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge sundhedsprofil for køge Indhold Et tjek på Køges sundhedstilstand............................ 3 De sunde nærmiljøer.......................................

Læs mere

Sådan står det til med sundheden i Frederikshavn Kommune 2010

Sådan står det til med sundheden i Frederikshavn Kommune 2010 Sådan står det til med sundheden i Frederikshavn Kommune 21 Om Frederikshavn Kommune 1/11-21 Mænd Kvinder I alt Samlet befolkning 3.782 3.851 61.633 3.14 2.764 5.94 6.77 6.53 13.273 9.51 9.334 18.835 65

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Sammenfatning. Introduktion. Helbred og trivsel. 6 Sundhedsprofil 2013

Sammenfatning. Introduktion. Helbred og trivsel. 6 Sundhedsprofil 2013 6 Sundhedsprofil 2013 Sammenfatning Introduktion Det overordnede formål med denne sundhedsprofil er at beskrive de nordjyske borgeres sundhedstilstand både på regionalt og kommunalt niveau. Sundhedsprofilen

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

2. RYGNING. Hvor mange ryger?

2. RYGNING. Hvor mange ryger? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8- år tidligere

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød Kommune. sundhedsprofil for solrød Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød Kommune. sundhedsprofil for solrød Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød sundhedsprofil for solrød Indhold Om borgernes sundhed..................................... 3 Fakta om Solrød................................. 4 Fakta

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted Kommune. sundhedsprofil for ringsted Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted Kommune. sundhedsprofil for ringsted Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted sundhedsprofil for ringsted Indhold Sådan står det til i Ringsted........................ 3 Fakta om Ringsted............................... 4 Fakta

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................

Læs mere

3.2 Specifikke sygdomme og lidelser

3.2 Specifikke sygdomme og lidelser Kapitel 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser Dette afsnit handler om forekomsten af en række specifikke sygdomme og lidelser, som svarpersonerne angiver at have på nuværende

Læs mere

Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark Lektor Peter Lund Kristensen

Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark Lektor Peter Lund Kristensen Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2010-2017 Lektor Peter Lund Kristensen Baggrund o Aftale om sammenlignelige sundhedsprofiler for alle kommuner i Danmark

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg Kommune. sundhedsprofil for Vordingborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg Kommune. sundhedsprofil for Vordingborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg sundhedsprofil for Vordingborg Indhold Sådan ser sundhedstilstanden ud i Vordingborg...... 3 Fakta om Vordingborg............................ 4 Fakta

Læs mere

Sundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede

Sundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede Anders Arnfred Pia Vivian Pedersen Maria Holst Algren Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede Indhold 1 2 Forord 3 Sammenfatning og konklusion

Læs mere

Hvordan har du det? Regional mini-sundhedsprofil for Region Sjælland SUNDHEDSPROFIL FOR REGION SJÆLLAND

Hvordan har du det? Regional mini-sundhedsprofil for Region Sjælland SUNDHEDSPROFIL FOR REGION SJÆLLAND Hvordan har du det? Regional mini-sundhedsprofil for Region Sjælland SUNDHEDSPROFIL FOR REGION SJÆLLAND Indhold Sådan står det til i Region Sjælland............................ 3 Fakta om Region Sjælland...................................

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lolland Kommune. sundhedsprofil for lolland Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lolland Kommune. sundhedsprofil for lolland Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lolland sundhedsprofil for lolland Indhold Lolland s sundhedsprofil - og hvad så?............... 3 Om Lolland..................................... 4 Fakta om

Læs mere

Sådan står det til med sundheden i Mariagerfjord Kommune 2010

Sådan står det til med sundheden i Mariagerfjord Kommune 2010 Sådan står det til med sundheden i Mariagerfjord Kommune 21 1 Øster Hurup ROLD SKOV Veddum Rold ARDEN Tisted Store Arden Astrup Skelund Als Visborg Helberskov Rostrup Vebbestrup Øster Doense Vive HADSUND

Læs mere

SUND ODENSE - HVORDAN ER SUNDHEDEN I ODENSE 2017?

SUND ODENSE - HVORDAN ER SUNDHEDEN I ODENSE 2017? SUND ODENSE - HVORDAN ER SUNDHEDEN I ODENSE 17? INDHOLD FORORD SUND ODENSE 17 4 STRESS 16 VÆGT 3 HVAD LIGGER BAG SUND ODENSE? 6 HELBRED OG TRIVSEL 8 LIVSKVALITET 1 SØVN SUNDHEDSADFÆRD 22 RYGEVANER 24 ALKOHOLVANER

Læs mere

Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse

Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse Maj 2019 Indhold Forord... 2 Baggrund... 3 Sundhed i Danmark... 3 Social ulighed i sundhed... 3 Sundhed på tværs... 4 Strategimodel... 5 Sundhedsfaglige fokusområder...

Læs mere

Sundhedsprofilens resultater

Sundhedsprofilens resultater Sundhedsprofilens resultater Knud Juel Comwell, Middelfart 8. marts 2011 Syddansk Universitet SIF: Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Ola Ekholm Stig Eiberg Hansen Maria Holst Knud Juel RSD: Ann

Læs mere

SUNDHEDSPROFIL 2017 REGION SJÆLLAND. Rettelser. Rettelser til Sundhedsprofil 2017, Region Sjælland

SUNDHEDSPROFIL 2017 REGION SJÆLLAND. Rettelser. Rettelser til Sundhedsprofil 2017, Region Sjælland SUNDHEDSPROFIL 2017 REGION SJÆLLAND Rettelser Print dette dokument ud og læg det ind i den trykte rapport Følgende rettelser er foretaget: Kapitel 4: Sundhedskompetence (tabel 4.4.1 og 4.4.2) - Tallene

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø Kommune. sundhedsprofil for Sorø Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø Kommune. sundhedsprofil for Sorø Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø sundhedsprofil for Sorø Indhold Om borgernes sundhed..................................... 3 Fakta om Sorø................................... 4 Fakta om

Læs mere

Region Hovedstaden Tal for Region Hovedstaden

Region Hovedstaden Tal for Region Hovedstaden SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING...... Dagligrygning (234.400 personer i regionen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere (63.800 personer i regionen) 16 18 14

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune. Høje-Taastrup Kommune Tal for 2017

Høje-Taastrup Kommune. Høje-Taastrup Kommune Tal for 2017 SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (7.100 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere (2.400 personer i kommunen) 16 18 21

Læs mere

Halsnæs Kommune. Halsnæs Kommune Tal for 2017

Halsnæs Kommune. Halsnæs Kommune Tal for 2017 SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (5.200 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere 16 20 24 17 23 24 12 6 8 8 7 8 8 6 ALKOHOL.......

Læs mere

Furesø Kommune. Furesø Kommune Tal for 2017

Furesø Kommune. Furesø Kommune Tal for 2017 SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (4.200 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere (900 personer i kommunen) 16 13 16 11

Læs mere

Furesø Kommune. Furesø Kommune Tal for 2017

Furesø Kommune. Furesø Kommune Tal for 2017 SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (4.200 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere (900 personer i kommunen) 16 13 16 11

Læs mere

Hørsholm Kommune. Hørsholm Kommune Tal for 2017

Hørsholm Kommune. Hørsholm Kommune Tal for 2017 SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (2.000 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere (600 personer i kommunen) 16 10 12 9

Læs mere

Glostrup Kommune. Glostrup Kommune Tal for 2017

Glostrup Kommune. Glostrup Kommune Tal for 2017 SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (3.100 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere 16 17 19 16 12 21 14 6 7 9 6 11 6 6 ALKOHOL.......

Læs mere

Dragør Kommune. Dragør Kommune Tal for 2017

Dragør Kommune. Dragør Kommune Tal for 2017 SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere 16 12 11 13 13 13 10 6 5 5 4 10 3 5 ALKOHOL....... Storforbrug af

Læs mere

10. DE ÆLDRES SUNDHED

10. DE ÆLDRES SUNDHED SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 10. DE ÆLDRES SUNDHED Sundhedsprofilen for ældre beskriver sundhedsvaner og sundhedstilstand blandt etnisk danske personer i aldersgruppen 65-102 år i Region

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

Sundhedsprofil for Aarhus

Sundhedsprofil for Aarhus Sundhedsprofil for Aarhus Temaanalyse socialt udfordrede boligområder Analyser lavet af CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil

Læs mere

Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september

Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Sundhedskonsulent Cand.comm PhD Lucette Meillier Center for Folkesundhed Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Der er ophobet 135.000

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe Kommune. sundhedsprofil for Faxe Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe Kommune. sundhedsprofil for Faxe Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe sundhedsprofil for Faxe Indhold Indledning................................................ 3 Beskrivelse af Faxe................................ 4 Fakta

Læs mere

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere

Læs mere

Sådan står det til med sundheden i Brønderslev Kommune 2010

Sådan står det til med sundheden i Brønderslev Kommune 2010 Sådan står det til med sundheden i Brønderslev Kommune 2 Mylund Mylund Stenum Stenum Serritslev Serritslev Sterup Sterup Tolstrup Tolstrup Kirkholt Kirkholt Thise Thise Manna Manna Ø. Ø. Hjermitslev Hjermitslev

Læs mere

Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første

Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første SUNDHEDSPROFIL 2013 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første Sundhedsprofil i Region Sjælland blev lavet.

Læs mere

9. DE UNGES SUNDHED. I kapitlet beskrives udviklingen i unges sundhedsvaner ud fra seks vinkler: Rygning Alkohol Fysisk aktivitet Kost Overvægt Søvn

9. DE UNGES SUNDHED. I kapitlet beskrives udviklingen i unges sundhedsvaner ud fra seks vinkler: Rygning Alkohol Fysisk aktivitet Kost Overvægt Søvn 9. DE UNGES SUNDHED I dette kapitel beskrives udviklingen i sundhedsvaner blandt etnisk danske unge i aldersgruppen 16-24 år, idet der sammenlignes med data fra Hvordan har du det? fra 2010. Unge under

Læs mere

Sundhedsprofil for Aarhus

Sundhedsprofil for Aarhus Sundhedsprofil for Aarhus Temaanalyse ældres sundhed Analyser lavet af CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner

Læs mere

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13

Læs mere

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland Odsherred Kommunesocialgrupper i Region Sjælland Kommune socialgruppe 1 Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Greve Kommune socialgruppe 2 Kommune socialgruppe

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

Kapitel 6 Motion. Kapitel 6. Motion

Kapitel 6 Motion. Kapitel 6. Motion Kapitel 6 Motion Kapitel 6. Motion 59 Der er procentvis flere mænd end kvinder, der dyrker hård eller moderat fysisk aktivitet i fritiden Andelen, der er stillesiddende i fritiden, er lige stor blandt

Læs mere

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer Kapitel 7 Ophobning af KRAM-fa k t o rer Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer 65 Dagligrygere spiser generelt mere usundt og har oftere et problematisk alkoholforbrug end svarpersoner, der ikke ryger

Læs mere