39 Elever. 97,4 % Af skolens elever har bopæl i Aarhus Kommune KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 2015

Transkript

1

2 KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR Denne rapport er en del af Børn og Unges kvalitetsrapportering for folkeskolerne i Aarhus Kommune. Aarhus Byråd har vedtaget, at kvalitetsrapporterne skal udgøre et redskab til kvalitetsudvikling og kvalitetssikring på hele 0 18års området. Rapporterne skal bidrage til at sikre det bedst mulige grundlag for at kvalificere den faglige indsats og den politiske beslutningsproces. På børne og ungeområdet opstår kvaliteten først og fremmest i mødet mellem medarbejderne, børnene og de unge og i samarbejde med deres forældre og er udtryk for den effekt, de lokale indsatser har for børnenes trivsel, læring og udvikling. Det primære formål med kvalitetsrapporten er derfor at danne afsæt for en lokal dialog om kvalitetsudvikling med afsæt i lokale styrker, udfordringer og ressourcer. Samtidig er rapporten et vigtigt grundlag i Børn og Unges arbejde med datainformeret ledelse. Rapporten følges op af en kvalitetssamtale på skolen med deltagelse af skolens parter, hvor rapportens oplysninger drøftes. Ved samtalen indkredses et eller flere særlige udviklingspunkter, hvor der iværksættes en ekstra indsats for at løfte kvaliteten. Udviklingspunkterne udfoldes i den lokale udviklingsplan. Fakta om Heltidsundervisningen () 39 Elever 97,4 % Af skolens elever har bopæl i Aarhus Kommune Heltidsundervisningen Hvidkildevej 2C 8240 Risskov Tlf.: Skoleleder: Lone Grosen logro@aarhus.dk Samtidig er kvalitetsrapporten et centralt element i det lovpligtige tilsyn, der skal føres med enhederne i Børn og Unge, og de samlede resultater drøftes slutteligt i Byrådet. Kvalitetsrapporten er blevet til i et samarbejde mellem skolen og Børn og Unges fælles funktioner. Oplysningerne i rapporten kommer fra Styrelsen for It og Læring, fra fælles funktionernes eksisterende databaser samt fra skolens supplerende indberetning. Kvaliteten belyses fra flere perspektiver. Der er informationer fra børnene og de unge, fra forældrene samt fra ledere og medarbejdere. Alle er vigtige informanter, idet alle parter har et medansvar for og en interesse i, at skolen har en høj kvalitet.

3 INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR... 1 INDHOLD... 2 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT... 3 EFFEKT... 4 Trivsel og sundhed Rummelighed Forældresamarbejde YDELSER Udmøntning af folkeskolereformen Forebyggelse og Tidlig indsats % målsætningen Digitalisering og pædagogisk it ORGANISERING Efter og videreuddannelse RESSOURCER s elevtal Økonomi Personaleressourcer Arbejdsmiljø og sygefravær SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE

4 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT Udvikling: Ved vores sidste kvalitetssamtale aftalte vi følgende udviklingspunkter: I skoleåret indgik HU i den samlede kvalitetsrapport for FU (Fritids og ungdomsskolen) område Horsensvej. Efter FU blev omorganiseret til 4 områder i skoleåret 14/15 har HU ikke deltaget i en kvalitetsrapport, men i foråret skrev HU en selvstændig LUP (Lokal udviklingsplan) med følgende indsatsområder for skoleåret 15/16: Uddannelsesparathed HU som et tværmagistralt tilbud en netværksskole Sygefravær (for lærerne med udgangspunkt i APV 2014) Som opfølgning på LUP havde Områdechef, Kurt Kristensen, Stedfortræder HU, Jens Stryhn og Leder HU, Lone Grosen et møde i juni 15, hvor udviklingspunkterne fra LUP blev gennemgået og diskuteret. Kilde: s indberetning Opfølgning: Som opfølgning på vores aftaler har vi : Som opfølgning på mødet i juni 15 er følgende aftaler indgået primært med udgangspunkt i de 2 indsatsområder; HU som et tværmagistralt tilbud en netværksskole og Uddannelsesparathed : At der er en forventning på HU til at ALLE elever går til afgangsprøve i dansk, matematik og engelsk og for nogle elever også i Håndværk og design. Etableret en samarbejdsaftale med Aarhus Tech om at afprøve nogle gruppe brobygningsforløb, der også skaber mulighed for et samarbejde mellem lærerne på Aarhus Tech og HU. Desuden ønsker vi at inddrage forældrene i evalueringen og afslutningen af hvert forløb. Vejledningstilbuddet Min Vej fortsættes som et samarbejde mellem UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) og HU, hvor det er muligt for UU at visitere unge til, der ikke kan motiveres til et begynde på en produktionsskole, EGU eller andre afklaringstilbud. Her kan de unge tilbydes individuel/gruppe vejledningsforløb i en kortere periode til de igen er klar til et af de etablerede tilbud i Aarhus. Min Vej profiterer af at ligge i det undervisningsmiljø som HU repræsenterer. Desuden kan HU elever fortsætte på Min Vej efter afgangsprøven. Faste ugentlige møder mellem PPR, sporteams og ledelse hvor der foregår sparring om pædagogiske tiltag ift individuelle og grupper af unge. Et samarbejde med Social forvaltningen der giver mulighed for at alle vores visitationer af unge begynder med et netværksmøde, hvis den unge har en sag i soc eller det skønnes at der skal åbnes en sag omkring den unge, for at støtte den unge i en ny skolestart. Et samarbejde i efteråret 15 med FU om et vejledningsforløb GPS go for et Spor, hvor der arbejdes med en særlig opmærksomhed på uddannelsesparathed og fællesskab. Kilde: s indberetning Resultat: Resultatet af vores opfølgende arbejde med udviklingspunkterne har i særlig grad vist sig ved : Næsten alle unge forlader HU med en afgangsprøve med 02 i gennemsnit i dansk, matematik og engelsk At eleverne møder en struktur på dagen der gør, at de unge opfatter sig som elever de lærer at være elever! At HU har udviklet sig til at følge den kendte årsrytme som distriktsskolerne har med træningsprøver, brobygning og fagdage der gør, at de unge opfatter sig som en del af et skole/læringsmiljø At de unge kan tilbydes afgangsprøve i Håndværk og Design At de unge igen bliver inkluderet i et fælles læringsmiljø. Kilde: s indberetning 3

5 EFFEKT I Aarhus Kommune er kvaliteten i børne og ungesammenhæng udtryk for effekten af de indsatser og aktiviteter, som dagtilbud, skoler og FU tilbud iværksætter for at sikre børnene og de unge den bedst mulige trivsel, læring og udvikling. Nedenstående er skoleledelsens samlede vurdering af, hvilke resultater, der har været særligt bemærkelsesværdige i de seneste år, og hvilke områder der har behov for yderligere opmærksomhed fremadrettet. Når vi betragter status for vores arbejde de seneste år, vil vi gerne fremhæve følgende resultater som særligt positive: Nedenstående er fra de data, der er med i Kvalitetsrappporten: Et rummeligt læringsmiljø: Næsten alle vores unge forlader HU med en afgangsprøve med 02 i gennemsnit i dansk, matematik og engelsk At de unge giver udtryk for at de igen på HU er inkluderet i et fælles læringsmiljø. Den primære grund til at unge bliver visiteret til HU er ofte, at der har været et stort fravær på den tidligere skole, og det har ikke været muligt gennem forskellige tiltag at få de unge til at føle sig som en del af læringsfællesskabet. De unge føler sig inkluderet og ikke mobbet At eleverne på HU bevæger sig hver dag i skolen det pædagogiske sigte er at få eleverne til at være i et fællesskab hvor bevægelse er en del af det at føle sig som en del af gruppen. At eleverne oplever at de har medbestemmelse i deres skoletilbud Uddannelsesparathed: At såvel elever som forældre oplever at de unge igen bliver styrket og får faglige udfordringer. Forældresamarbejde: Forældrene er tilfredse med at deres børn bliver styrket ift at blive forberedt på at gå videre i en ungdomsuddannelse. At forældrene er tilfredse med deres barns trivsel i skolen. og at deres barn bliver anerkendt af de voksne på skolen. At forældre har en oplevelse af at de er vigtige aktører i deres barns skolegang. At forældrene giver udtryk for at de er tilfredse eller meget tilfredse med samarbejdet. Forældre står ofte i en situation sammen med deres barn, hvor de har en oplevelse af, at deres børn ikke har fået den støtte der har været behov for, eller at forældrene har været rådvilde ift at støtte deres børn skolegang. Kilde: s indberetning 4

6 Når vi betragter status for vores arbejde de seneste år, kan vi se, at vi har behov for at fokusere yderligere på følgende punkter, hvor vi ikke er nået helt i mål: Fremmøde! Fremmøde er en af de vigtigste forudsætninger for at kunne opnå uddannelsesparathed ift videre uddannelse og arbejde. HU s unge har på forskellig vis haft nogle udfordringer i deres skoleliv tidligere som gør, at de ofte i perioder har meget fravær. Når vi ser på vores statistik så kan vi se at de enkelte unge kan gøre udslaget ift det samlede billede af fravær for eleverne på HU. Da vi på HU ikke smider elever ud pga fravær, så vil det nok altid være en udfordring for vores statistik på HU, at der vil figurere et større fravær end på distriktsskolerne. For en HU elev er det ofte et gammelt mønster, der skal ændres ved, og et skoleskift til HU gør, at vi er klar over at det er et fælles arbejde, der skal påbegyndes. Her er forældrene og netværket vigtige medspillere. Pt er proceduren på HU at har elever et stort fravær i perioder så inddrages sporteamet, PPR og ledelsen ift en handleplan. Fremadrettet skal vi se på fremmøde hvad understøtter at alle vores elever får en større opmærksomhed på fremmødets positive betydning for deres muligheder? Kilde: s indberetning 5

7 Elevernes faglige niveau skal højnes ved afslutning af skolen Karaktergennemsnittet ved 9. klasseprøver Det er et grundlæggende formål med folkeskolereformen at sikre, at alle elevers faglige niveau løbende forbedres, og at eleverne opnår et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen. Eleverne skal på sigt kunne det samme i 8. klasse, som de i dag kan i 9. klasse. I Aarhus er målsætningen, at elevernes karaktergennemsnit skal ligge over landsgennemsnittet, og gabet til den lavest scorende fjerdedel skal indsnævres. Samtidig skal karaktergennemsnittet for den højest scorende fjerdedel af eleverne stige. Karaktergennemsnittet er obligatorisk indhold i kvalitetsrapporten. Dansk 4,4 4,2 4,4 7,1 Matematik 3,3 3,5 3,4 7,3 Bundne prøvefag i alt 4,2 4,2 4,2 7,2 Datakilde: Styrelsen for It og Læring. Elevernes oplevelse af faglige udfordringer Målet om at styrke elevernes læring og dermed folkeskolens faglige niveau afspejles i et øget ambitionsniveau for undervisningen og elevernes faglige niveau på forskellige klassetrin, herunder særligt i dansk og matematik. Undervisningen skal i højere grad møde den enkelte elev, der hvor eleven er. I Aarhus er målsætningen i den forbindelse, at andelen af børn der oplever at få tilstrækkelige faglige udfordringer, skal være over 90 % belyst ved nedenstående indikator. Andelen af elever, der ikke eller kun sommetider keder sig i skolen klassetrin 87 % 71 % 79 % 86 % Kilde: Store Trivselsdag. Forældretilfredshed med fagligt udbytte Aarhus Kommunes målsætning er, at mindst 80 % af forældrene skal være tilfredse med skolernes indsats for at skabe tilstrækkelige faglige udfordringer for det enkelte barn. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med skolens indsats for at stimulere deres barns læring og udvikling 81,8% 88.9% 88,2% 80,8% Note: Kommunetallet omfatter kun specialskoler. Datakilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelse. 6

8 Alle elever skal have mindst karakteren 02 i dansk og matematik Det er en målsætning med folkeskolereformen, at eleverne forlader skolen med mindst karakteren 02 i dansk og matematik. Grundlæggende færdigheder i dansk og matematik har stor betydning for elevernes muligheder for efterfølgende at gennemføre en ungdomsuddannelse. Med indførelsen af adgangskrav på erhvervsskolerne og forventningen om generelle adgangskrav til ungdomsuddannelserne aktualiseres denne ambition yderligere. I forlængelse heraf vil der i Aarhus fremadrettet blive fulgt mere systematisk op på: andelen af elever, som går til prøve, men ikke opnår mindst 02 i dansk og matematik andelen af elever, der ikke går til afgangsprøve, fordi de enten fritages eller udebliver Andel elever med mindst karakteren 02 i dansk og matematik I Aarhus Kommune er målsætningen, at mindst 95 % af folkeskoleeleverne opnår mindst 02 i gennemsnit i både dansk og matematik ved 9. klasseprøverne. Indikatoren er obligatorisk i kvalitetsrapporten. Andelen af elever med mindst 02 i gennemsnit i både dansk og matematik Datakilde: Styrelsen for It og Læring. 53,8 % 26,1 % 22,2 % 88,8 % Andel elever, der har aflagt alle prøver i 9. klasse En væsentlig forudsætning for, at eleverne kan forlade skolen med mindst karakteren 02 er, at de aflægger prøverne ved afslutning af 9. klasse. Nedenstående indikator beskriver, hvor stor en andel af 9. klasses årgangen fra et givet skoleår, der har aflagt alle bundne prøver og udtræksprøver. I Aarhus er målsætningen således, at andelen af folkeskoleelever, som går op til alle prøver i dansk og matematik ved 9. klasseprøverne, skal være over 95 % Andelen af elever, der har aflagt alle prøver i 9. klasse Datakilde: Styrelsen for It og Læring. 86,9 % 7

9 skal understøtte opfyldelse af 95% målsætningen Når flere unge tager en ungdomsuddannelse, så gavner det både den enkelte unges fremtidsmuligheder og samfundets muligheder for at rekruttere den fremtidige arbejdskraft. Der er en national politisk målsætning om, at mindst 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Denne ambition er også betonet med den politiske aftale om folkeskolereformen. I kobling hertil har Aarhus Kommune en målsætning om, at andelen af elever, der påbegynder og gennemfører en ungdomsuddannelse, skal stige, så 95 % målsætningen opfyldes med afsæt i ungdomsårgang Forældretilfredshed med forberedelse til ungdomsuddannelse Målsætningen i Aarhus er, at mindst 80 % af forældrene skal være tilfredse med skolens indsats for at forberede eleverne til at påbegynde en ungdomsuddannelse. Andelen af forældre til børn i klasse, der er tilfredse eller meget tilfredse med ,7% 65,3% skolens indsats for at gøre deres barn parat til det videre forløb efter skolen Note: Spørgsmålsformuleringen er justeret siden sidste undersøgelse, hvorfor der ikke er datahistorik. Kommunetallet omfatter kun specialskolerne. Datakilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelse. Uddannelsesparathed Det er afgørende, at folkeskolen giver eleverne de rette kompetencer og den rette vejledning i forhold til at vælge og senere gennemføre den ungdomsuddannelse, som modsvarer deres interesser og kompetencer. Eleverne skal have en vurdering af, om de har de nødvendige faglige, sociale og personlige forudsætninger for at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse (uddannelsesparathed). Vurderingsprocessen indledes i 8. klasse og fortsætter i 9. og eventuelt 10. klasse. Andelen af elever, som ved uddannelsesparathedsvurderingen i 9. klasse vurderes uddannelsesparate 91,4 % Note: Fremadrettet vil opgørelsen omfatte uddannelsesparatheden i 8. klasse, jf. de nye regler. Datakilde: Styrelsen for It og Læring. Elevernes uddannelsesvalg Nedenstående tabel viser andelen af elever i 9. klasse, der har søgt ungdomsuddannelse, 10. klasse og øvrige aktiviteter som første prioritet. Ungdomsuddannelse <3 <3 <3 45,3 % 10. klasse <3 <3 <3 47,8 % Øvrigt 83 % 85 % 86 % 6,9 % Note: Tallene viser elevernes 1. prioritetsvalg. Ungdomsuddannelse omfatter gymnasial uddannelse, erhvervsuddannelse, STU og EGU. Øvrigt omfatter produktionsskole, ungdomshøjskole, VUC, udlandsophold, arbejde og andet. Datakilde: Styrelsen for It og Læring. 8

10 Overgang til ungdomsuddannelse, 3 måneder efter Nedenstående tabel beskriver, hvor stor en andel af eleverne, som tre måneder efter 9. klasse, er i gang med en ungdomsuddannelse. Indikatoren er obligatorisk i kvalitetsrapporten. Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 3 måneder efter 9. klasse Datakilde: Styrelsen for It og Læring årgang 2013 årgang 2014 årgang 2014-årgang 38,1 % Overgang til ungdomsuddannelse, 15 måneder efter Den følgende tabel beskriver, hvor stor en andel af eleverne, som 15 måneder efter 9. klasse, er i gang med en ungdomsuddannelse. Indikatoren er obligatorisk i kvalitetsrapporten. Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse Datakilde: Styrelsen for It og Læring årgang 2012 årgang 2013 årgang 2013-årgang 17,6 % 31,1 % 24,0 % 86,3 % Faglige fokuspunkter Hvilke faglige fokuspunkter arbejder skolen i særlig grad med i skoleåret /2016? At det kun er i særlige tilfælde at elever ikke går til afgangsprøve i dansk, matematik og engelsk Afgangsprøve i Håndværk og Design Uddannelsesparathed skabe robuste og vedholdende unge Flytning af HU at HU skal flytte betyder at vi skal se på udvikling af nye praktiske læringsmiljøer samtidig med at vi fastholder de gode og sunde læringsfællesskaber, som vi har arbejdet med i de sidste år. Kilde: s indberetning 9

11 TRIVSEL OG SUNDHED Forældretilfredshed med trivsel Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med deres barns trivsel i skolen skal være over 90 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med deres barns trivsel i skolen 81,8% 72,2% 70,6% 85,3% Datakilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelse. Anerkendelse At blive anerkendt er en væsentlig forudsætning for børnenes trivsel og læring, og for at de udvikler sig til robuste voksne. Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af børn og unge der oplever at blive anerkendt i skolen, skal være over 90 %. Andelen af elever, der af og til eller tit får ros af deres lærere klassetrin 96 % 89 % 96 % 92 % Datakilde: Store Trivselsdag. Elevernes fravær Børnenes og de unges generelle fremmøde i skolen er et fundament for deres læring, trivsel og sociale relationer. Det er velbelyst, at elevernes fravær i skolen kan være et af de stærkeste tegn på mistrivsel. Derudover viser undersøgelser, at et højt fravær i skolen har negative konsekvenser for den enkelte elevs faglige udbytte og øger risikoen for frafald på en efterfølgende ungdomsuddannelse. Målsætningen i Aarhus er, at elevernes samlede gennemsnitlige fravær skal være under 6 % om året. Elevernes samlede gennemsnitlige fravær 10,5 % 18,0 % 10,2 % 5,3 % Der skal løbende foretages en vurdering af, om en elevs fravær er opmærksomhedskrævende, så skolen tidligt kan forebygge, at fraværet får konksekvenser for den enkelte elevs trivsel, læring og udvikling. Andelen af elever med 11 eller flere fraværstilfælde det seneste skoleår og/eller med mere end 10 % samlet fravær det seneste skoleår er et udtryk for et fraværsmønster af en sådan karakter, at der fra skolens side skal være opmærksomhed omkring det. Aarhus Kommunes målsætning er, at det opmærksomhedskrævende fraværsmønster skal falde med 1,5 procentpoint om året. 10

12 Andelen af elever med opmærksomhedskrævende fraværsmønster, dvs. med 11 eller flere fraværstilfælde det seneste skoleår og/eller med mere end 10 % samlet fravær det seneste skoleår 40,7 % 61,4 % 34,3 % 18,3 % I nedenstående tabel er elevernes samlede fravær fordelt på sygdom, ekstraordinær frihed samt ulovligt fravær osv. Gennemsnitligt antal ekstraordinære fraværsdage med tilladelse Gennemsnitligt antal fraværsdage uden tilladelse (ulovligt fravær) Gennemsnitligt antal sygefraværsdage pr. elev Gennemsnitligt antal fraværsdage i alt pr. elev 6,7 16,1 5,7 2,9 8,2 10,5 8,8 2,0 7,4 11,7 6,9 5,7 22,4 38,4 21,4 10,6 11

13 Motion og bevægelse Eleverne i folkeskolen skal bevæge sig i gennemsnitligt 45 minutter i løbet af hver skoledag. Det gælder for alle klassetrin. Bevægelsen skal være med til at styrke børn og unges sundhed og trivsel, og det skal understøtte læring i skolens fag. Alle former for bevægelse i skolen skal samtidig have et pædagogisk sigte. Andelen af elever, der i skoletiden i 4 timer om ugen eller derover dyrker så meget sport/motion, at de bliver forpustede eller sveder klassetrin 54,1 % 26.6 % Note: Spørgsmålet er nyt, hvorfor der ikke er datahistorik. Datakilde: Store Trivselsdag, Børn og Unge. Overvægt Overvægt har en række helbredsmæssige og psykosociale konsekvenser og kan være en alvorlig trussel for den enkeltes sundhed og trivsel. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af overvægtige børn og unge i 0., 6. og 9. klasse skal være under 15 %. Andelen af børn og unge i 0., 6. og 9. klasse, der er overvægtige Indskoling Mellemtrin Udskoling Datakilde: Sundhedsplejen. Tandsundhed Børnenes og de unges tandsundhed er vigtig i sig selv og er herudover en stærk indikator på graden af trivsel. Målsætningen for de aarhusianske børn og unge er, at andelen af 15årige uden fyldninger i tænderne skal være over 50 % og andelen af 15årige med mange huller skal være under 10 %. Andelen af 15årige uden fyldninger i tænderne 50,0% 63,6% 14,3% 64,5 med mange huller (mere end 6 huller) 12,5% 9,1% 28,6% 5,2 Datakilde: Tandplejen. 12

14 Rygning og alkoholforbrug Rygning og et stort alkoholforbrug kan med tiden medføre sundhedsproblemer og mistrivsel og betragtes som tegn på risikoadfærd hos de unge. Den alder, hvor man begynder at ryge og at udvikle et uhensigtsmæssigt alkoholforbrug, har betydning for hvilke følgevirkninger, der på kort eller lang sigt kan opstå. Undersøgelser viser, at ungekulturen i forhold til forbrug af alkohol og rygning ofte er sammenhængende. Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af unge i 9. klasse, der ryger dagligt, skal være under 5 % Andelen af elever, der ryger dagligt klassetrin 39 % 37 % 42 % 2 % Datakilde: Store Trivselsdag. I Aarhus er målsætningen, at andelen af unge i 9. klasse, der har været fuld mere end 10 gange, skal være under 10 %. Andelen af elever, der har prøvet at være rigtig fulde mere end 10 gange klassetrin 35 % 26 % 33 % 5 % Kilde: Store Trivselsdag. 13

15 RUMMELIGHED Fællesskaber og sociale relationer i skolen Gode venskaber er en af de vigtigste ingredienser i opskriften på en god barndom og ungdom. Alle børn og unge har brug for at indgå i sociale fællesskaber og relationer, og der er grund til særlig opmærksomhed omkring de elever, der føler sig isolerede fra det sociale fællesskab. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af børn og unge, der har en god ven skal være over 95 %. Andelen af elever, der har eller sommetider har en god ven klassetrin 100 % 96 % 96 % 98 % Kilde: Store Trivselsdag. Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af forældre der oplever at deres barn/ung er en del af et fællesskab skal være over 85 %. Andelen af forældre, der i høj grad eller i meget høj grad oplever, at deres barn indgår i et fællesskab med de andre børn i skolen 47,1% 47,3% Note: Spørgsmålsformuleringen er justeret siden sidste undersøgelse, hvorfor der ikke er datahistorik. Kommunetallet omfatter kun specialskolerne. Datakilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelse. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med skolens indsats for at skabe meningsfulde og gode relationer mellem deres barn og andre børn 72,7% 76,5% 70,6% 77,8% Note: Kommunetallet omfatter kun specialskolerne. Datakilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelse. Medbestemmelse Børn og unge skal opleve medborgerskab og bruge det. Det har værdi for den enkelte og for samfundet, at børn og unge oplever, at de hører til, kan være med, og kan gøre en forskel. En undersøgelse viser således, at øget elevinddragelse i skolen har potentialer for at styrke elevernes faglighed, deltagelse og trivsel. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af børn og unge der oplever, at de har medbestemmelse i skolen skal være over 80 %. Andelen af elever, der oplever, at de sommetider eller for det meste er med til at bestemme, hvad de skal arbejde med i klassen klassetrin 79 % 70 % 66 % 66 % Datakilde: Store Trivselsdag. 14

16 Mobning Mobning udtrykker manglende respekt for andre mennesker og kan have negative konsekvenser for den enkelte i mange år frem i tiden. Derfor anvendes børnenes egen oplevelse af at være udsat for mobning som indikator på, hvor rummelige fællesskaber, børnene og de unge er en del af. Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af børn og unge der ikke bliver mobbet, skal være over 95 %. Andelen af elever, der ikke eller kun en til to gange er blevet mobbet i dette skoleår 2014/ klassetrin 96 % 85 % 96 % 96 % Datakilde: Store Trivselsdag. 15

17 FORÆLDRESAMARBEJDE Forældrenes tilfredshed med samarbejdet Forældrenes oplevelse af skolen er ofte tæt forbundet med oplevelsen af den daglige kontakt. Det er blandt andet her, at kimen til et godt og tillidsfuldt samarbejde bliver grundlagt. Forældretilfredshedsundersøgelsen har da også vist en tæt sammenhæng mellem forældrenes samlede tilfredshed med samarbejdet og deres tilfredshed med det daglige møde eller kommunikation med personalet. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af forældrene, der oplever et velfungerende samarbejde, skal være over 80 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med samarbejdet mellem skole og hjem alt i alt 81,8% 94,4% 82,4% 86,8% kontakten til personalet i skolen 90,9% 94,4% 88,2% 89,4% skolens kommunikation via Forældreintra 78,3% 78,3% Note: Sidstnævnte spørgsmål er nyt, hvorfor der ikke er datahistorik. Datakilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelse. Kommunetallet omfatter kun specialskoler. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med skolen samlet set 81,8% 94,4% 81,3% 84,9% Datakilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelse. Kommunetallet omfatter kun specialskoler. Deltagelse og forventningsafstemning Forældre er vigtige aktører i deres børns og unges dagtilbuds, skole, og fritidsliv. Alle forældre har en mangfoldighed af ressourcer, der dagligt bringes i spil i forhold til deres børns læring, udvikling og trivsel. Forældrene aktiverer og realiserer de ressourcer, de har som primære voksne i deres børns liv, når de fx deltager aktivt i barnets hverdagsliv og har fokus på barnets læring og udvikling fx i samspil med den læring, der foregår i skolen. Det forudsætter tæt dialog og forventningsafstemning. Forældrenes aktive rolle i forhold til alle børn i skolen kommer også til udtryk, når forældrene støtter op om diverse arrangementer, eller når de stiller sig til rådighed med deres kompetencer i forskellige situationer. Andelen af forældre, der i høj grad eller meget høj grad deltager aktivt i skole hjem samarbejdet på barnets skole - 93,3% 74,0% støtter aktivt op om deres barns læring og udvikling i skolen - 93,8% 82,2% ved hvilke forventninger, barnets skole stiller til dem som forældre - 71,4% 61,3% Note: Spørgsmålene er nye, hvorfor der ikke er datahistorik. Datakilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelse. Kommunetallet omfatter kun specialskoler. 16

18 BAGGRUNDSOPLYSNINGER Ydelser, organisering og ressourcer 17

19 YDELSER UDMØNTNING AF FOLKESKOLEREFORMEN Skoleåret /16 er andet år med folkeskolereformen. Der er allerede sket en omfattende omstilling af de aarhusianske folkeskoler på en lang række områder, og omstillingsprocessen er stadig i gang. Der er indført nye ambitiøse mål for folkeskolen og iværksat tiltag på tre overordnede indsatsområder, som gensidigt understøtter hinanden, og som skal bidrage til at forbedre elevernes faglige niveau: En længere og varieret skoledag med mere og bedre undervisning og læring Et kompetenceløft af lærere, pædagoger og skoleledere Få klare mål og regelforenklinger Inden for rammerne af de tre indsatsområder arbejdes der på den enkelte skole med en bred vifte af konkrete indholdselementer. I forhold til realiseringen af folkeskolereformen oplever vi, at skolen er i god udvikling på følgende områder: HU ligger under Ungdomsskolens lovgivning og er derfor ikke underlagt Skolereformen, men da de fleste af de unge på HU er undervisningspligtige skal de tilbydes de samme muligheder for en god skoledag som andre unge: En længere og mere varieret skoledag med mere undervisning og læring: Alle har mulighed for at lære og alle skal til afgangsprøve. Brug af bevægelse, faste grupper, praktiske læringsfællesskaber, og fælles spisning skaber nye fællesskaber og dermed også en rummelighed som gør, at de unge igen har mod på at lære. Fleksibilitet vi indretter skoledagen efter individuelle behov men stadig med fokus på at være en del af et fællesskab. Et kompetenceløft af lærere, pædagoger og skoleledere: 1. Fælles uddannelses og kursusforløb for alle lærere på HU i Narrativ praksis. Et aktionslæringsforløb med et afsluttende projekt. Start aug 15 afsluttes februar Lærerne opnår fælles sprog og forståelse for den narrative histories betydning og hvordan det påvirker man kan tænke systemisk omkring gruppefællesskaber. 2. Konflikthåndteringskursus vil foregå i marts/april 2016 og er for hele personalegruppen. 3. Kursus for hele personalegruppen i Forældreintra Få klare mål og regelforenklinger Alle har mulighed for at lære og alle skal til afgangsprøve. Forældresamarbejde at se forældrene som en del af den unges miljø og som samarbejdspartnere ift at få de unge til at blive uddannelsesparate Derudover: At se HU som en netværksskole. Vi har et godt tværfagligt samarbejde med socialforvaltningen, UU, Ungdomscentret, PPR, EGU, Produktionsskolerne, Aarhus Tech, Sosu, FU hvor samarbejdet drejer sig om enten den enkelte unges situation ift at indgå i læring og blive uddannelsesparat eller grupper af unge de skal motiveres og have indsigt i forskellige muligheder ift uddannelsesvalg. Kilde: s indberetning 18

20 I forhold til realiseringen af folkeskolereformen oplever vi, at skolen har udfordringer på følgende områder: 1. De fleste af vore unge kan opnå 02 i karakteren dansk og matematik men de mangler robusthed og vedholdenhed, så derfor er de ofte ikke uddannelsesparate selvom de har været gennem en afgangsprøve. Vi er udfordret af 18 års grænsen som betyder, at de unge ved det fyldte 18 år ikke tilhører målgruppen. 2.. Forældreintra/elevintra de elever der kommer på HU har været vant til at benytte forældreintra/elevintra. Vi har ikke brugt dette aktivt men arbejder på, hvordan det fremadrettet skal kædes sammen med elevplan/uddannelsesplan Kilde: s indberetning 19

21 FOREBYGGELSE OG TIDLIG INDSATS En vigtig nøgle i arbejdet med at give alle børn og unge i Aarhus muligheder for et godt liv, er en tidlig, rettidig indsats allerede ved de første små tegn på manglende trivsel eller faglig udvikling. Aarhus Byråd har derfor besluttet at omprioritere og investere i tidlige forebyggende indsatser i perioden Forebyggelsen skal være sammenhængende og helhedsorienteret på tværs af alder og problemstillinger, og indsatserne skal rettes mod den enkelte, fællesskabet og rammerne omkring børn og unges opvækst. Af konkrete indsatser, som vi har sat i værk i forhold til at sikre forebyggelse og tidlig indsats, vil vi gerne fremhæve følgende: HU er et skoletilbud som tænker tidlig indsats ift voksenlivet. HU skal skabe mulighed for at de unge kan være en del af et nyt læringsfælleskab HU har værksteder og dermed en mulighed for at benytte sig af andre læringsprocesser, der kan muliggøre en mere praktisk tilgang til det at lære Motion, bevægelse sund mad som en del af alle de unges hverdag. Tæt kontakt til voksne voksne der selv er robuste og har forståelse og indsigt i de unges dilemmaer. Forældrene (gen)oplever at der er muligheder for deres barn det gøres blandt andet ved at fokusere på de positive historier og ressourcer frem for mangler. Samarbejdet med andre aktører omkring de unge, så der kan laves individuelle aftaler og planer for den enkelte unge. Kilde: s indberetning På baggrund af de iværksatte indsatser kan vi se følgende positive effekt: At forældrene ser sig inddraget i deres barns skolegang og et større fremmøde end tidligere til forældremøder og samtaler At der fra elevernes side er opbakning og fremmøde til afgangsprøver, træningsprøver, fagdage, fælles temadage. At eleverne udtrykker at de er tilfredse med at gå på HU. At flere elever er glade for den praktiske tilgang til læring og flere ønsker at gå til prøve i Håndværk og design. At de unge tilkendegiver at de har en ven også selvom HU er bydækkende og dermed kommer de unge mange steder fra i Aarhus og omegn. At de unge anbefaler HU til andre unge Kilde: s indberetning 20

22 95 % MÅLSÆTNINGEN I Aarhus har vi en målsætning om, at 95 % af en ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddannelse. Der er en fælles bevidsthed om, at når flere unge tager en ungdomsuddannelse, så gavner det både den enkelte unges fremtidsmuligheder og samfundets muligheder for at rekruttere den fremtidige arbejdskraft. Det kræver en målrettet indsats fra alle parter og en koordineret indsats på tværs af kommunen. Af indsatser til forebyggelse af fravær på skolen, som er særligt betydningsfulde for elevernes videre forløb efter skolen, vil vi gerne fremhæve følgende: Forebyggelse af fravær: At eleverne kan gå fra HU med en afgangsprøve præcist som alle andre unge i Aarhus. At de har haft mulighed for at få en tilknytning til en gruppe af unge. De unge oplever voksne der har indsigt og som tager deres dilemmaer og problemer alvorligt. At der er nærhed og omsorg for den enkelte unge. En tydelig struktur så de unge lærer at skifte mellem grupper og voksne og følge en plan, også selvom det kan være svært. At de unge alle har besøgt en ungdomsuddannelse på et brobygningsforløb og derudover kan få individuelle forløb i praktik og i brobygning. At de unge kan forblive på HU efter afgangsprøve på Min Vej for at sikre en realistisk uddannelsesplan. At skabe et positivt læringsmiljø, hvor man ikke bliver smidt ud, men bliver taget positivt mod. Kilde: s indberetning Af samarbejdsrelationer mellem skolen og andre aktører (fx om overgange), som er særligt betydningsfulde for elevernes videre forløb efter skolen, vil vi gerne fremhæve følgende: At de unge kan fortsætte på Min Vej efter afgangsprøven på HU for at sikre en realistisk uddannelsesplan. Min Vej, er et samarbejde med UU Kontakt til flere forskellige praktikværter muligheder for afklaringspraktikker på såvel ungdomsuddannelser som arbejdssteder Aftale med EGU omkring afklaringssamtaler FU aftaler ift forskellige tilbud for unge Socialforvaltningen om deltagelse i indslusningssamtaler, hvis de unge er kendte i socialforvaltningen. Produktionsskolerne muligheder for praktikuger. Kilde: s indberetning Af konkrete tiltag på skolen, som er særligt betydningsfulde for elevernes videre forløb efter skolen, vil vi gerne fremhæve følgende: Vi arbejder sammen med de unge om at de skal blive til elever igen, der kan indgå positivt i deres egen læring. Motion/bevægelse Fællesskab at de unge (igen) kan føle sig socialt inkluderet. At der er flere klasse/læringsfællesskaber med forskellige lærere i løbet af en skoledag. At der trænes i samarbejde i grupperne At der trænes i selvstændighed som f.eks ved at skabe de samme kendte strukturer som på en distriktsskole. Træner de unge i at blive selvstændige individer der kan træffe valg derfor har de individuelle muligheder for hver 3 måned at vælge nogle nye valgfag, der har betydning for deres udvikling Elevråd og deres bidrag til bestyrelsesarbejdet. Kilde: s indberetning 21

23 DIGITALISERING OG PÆDAGOGISK IT Indsatsområdet Øget brug af pædagogisk IT er samlebetegnelsen for de ambitioner og krav, som byrådet ved budgetforligene for 2012 og 2013 har formuleret om, at Børn og Unge øger brugen af pædagogisk it startende med de aarhusianske skoler. Tyngden i skolens nuværende indsatser omkring brug af pædagogisk it og digitalisering ligger på følgende områder: Hver elev og lærer har sin egen computer på skolen. Alle klasseværelser har smartboard En lærer på HU har fået ansvar for at være med til at implementere brug af IT rygsæk Kilde: s indberetning Følgende fremadrettede mål og/eller tiltag er en del af skolens plan for pædagogisk it og digitalisering: Samarbejde med Børn og Unges Kommunikationsafdeling omkring en kommunikationsstrategi Vi skal have en opdateret hjemmeside med informationer om skolen til nye elever og forældre samt skoleledere og andre samarbejdspartnere. Derudover skal hele personalet på kursus til marts i brug af forældreintra. Kilde: s indberetning Det Pædagogiske Læringscenter er skolens innovative, formidlende og pædagogiske kraftcenter. Med bekendtgørelsen fra 2014 lægges der vægt på, at læringscentret skal fremme elevernes læring og trivsel ved at sikre læringsrelaterede aktiviteter samt inspirere og understøtte det undervisende personales fokus på læreprocesser og læringsresultater, bl.a. med brug af digitale medier. Kort status på arbejdet med videreudvikling af skolens pædagogiske læringscenter: Vi har ikke et pædagogisk læringscenter men bestiller materiale fra Læringscentret Aarhus Kommune og CFU/VIA Kilde: s indberetning 22

24 ORGANISERING EFTER OG VIDEREUDDANNELSE Er der på skolen en efteruddannelse, som det forudsættes, at personalet gennemfører? x Beskriv kort efteruddannelsesforløbet, som det forudsættes, at personalet gennemfører?: Alle lærere gennemgår et 8 måneders forløb i Narrativ praksis for at få et øget fokus på dialogen og samtalen som et pædagogisk redskab i arbejdet med de unge og deres forældre. Kurset Konflikthåndteringskursus i marts/april 2016 for hele personalegruppen Marts 2016 kursus i forældreintra Ja Nej Kilde: s indberetning I høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke Opleves behov for yderligere efter og videreuddannelse? x x Evt. bemærkninger: Der er nogle lærere, der indimellem ønsker et kursus for at understøtte deres faglighed. I de sidste år har vi på HU prioriteret at vi kom på kursus i nogle fælles områder/temaer for at understøtte en fælles kultur i personalegruppen. Kilde: s indberetning 23

25 RESSOURCER SKOLENS ELEVTAL Elevtal Antal elever på skolen Andel af skolens elever med bopæl i kommunen 98,0 % 100 % 97,4 % 97,6 % Elevvandring Antal elever der bliver på skolen hele skoleåret 84,3% 57,1% 73,7% 95,2% Frastrømning i alt Tilstrømning i alt ØKONOMI Børn og Unges decentralisering følger de fælles kommunale retningslinjer om, at det akkumulerede overskud ikke må ligge over 10 %, mens et underskud ikke må være større end 5 % af det samlede budget. Siden 2011 har der været særligt fokus på overholdelse af de udmeldte budgetter. Det har derfor krævet særlige aftaler at overskride budgettet Undervisningsdelens samlede budget Tal primo 16 Tal primo 16 SFO s samlede budget Tal primo 16 Tal primo 16 Samlet budget pr elev i undervisningsdelen Tal primo 16 Tal primo 16 Samlet budget pr elev i SFO Tal primo 16 Tal primo 16 Undervisningsdelens regnskab (18,94%) ( 16,37%) Tal primo 16 SFO s regnskab Tal primo 16 Undervisningsdelens akkumulerede status ultimo året (29,81%) (16,08%) Tal primo 16 SFO s akkumulerede status ultimo året Tal primo 16 24

26 PERSONALERESSOURCER Antal fuldtidsstillinger fordelt på følgende personalegrupper: Ledelse 1 Lærere 11 Pædagoger Pædagogisk medhjælp Psykologer Fysioterapeuter Ergoterapeuter Læsevejledere Musikterapeuter Socialrådgivere Talepædagoger Teknisk administrativt personale 1,25 Evt. bemærkninger Kilde: s indberetning ARBEJDSMILJØ OG SYGEFRAVÆR Medarbejdertrivsel Arbejdsmiljø og trivsel har stor indflydelse på løsning af kerneopgaven. Det viser en række undersøgelser. En høj social kapital i form af en god samarbejdsevne baseret på en høj grad af tillid og retfærdighed på arbejdspladsen giver mere motiverede og engagerede medarbejdere og en højere produktivitet. Medarbejdernes trivsel måles som en del af ArbejdsPladsVurderingen (APV en). Af nedenstående fremgår arbejdspladsens resultat af undersøgelsen på 3 udvalgte fokusområder: Medarbejdernes vurdering af egen tilfredshed med jobbet som helhed deres arbejdsplads som attraktiv arbejdspladsens sociale kapital Note: Kommunetallet omfatter alle folkeskoler i lighed med de øvrige indikatorer. Kilde: ArbejdsPladsVurderingen (APV en) Medarbejdernes sygefravær Gennemsnitligt antal sygefraværsdage pr. medarbejder i alt ,4 8,3 Tal i januar Tal i januar Gennemsnitligt antal sygefraværsdage pr. medarbejder med sygefraværsperioder under 14 dage 4,7 5,3 Tal i januar Tal i januar Note: Kommunetallet omfatter alle folkeskoler i lighed med de øvrige indikatorer. 25

27 Bestyrelsens udtalelse til kvalitetsrapporten for HU Bestyrelsen for HU er tilfreds med de resultater, rapporten viser om kvaliteten af skolens indsatser og aktiviteter for de unges bedst mulige trivsel, læring og udvikling. Bestyrelsen er særligt tilfreds med elevernes oplevelse af skoledagens faglighed og sociale miljø. Bestyrelsen mener, der bør sættes særligt ind for at øge elevernes fremmøde. Bestyrelsen har desuden et par forslag til temaer, der bør tages op i kvalitetssamtalerne. Bestyrelsen har en generel bemærkning om de mål og sammenligninger som foretages i rapporten, hvor der bør tages højde for, at HU s elevgruppe på flere punkter er forskellig fra distriktsskolernes. Faglige niveau og progression Elever og forældre er i høj grad tilfredse med de faglige udfordringer. Det lægger Bestyrelsen vægt på, fordi det er vigtigt for elevernes skolegang og fremtidige uddannelsesmuligheder. Samtidig er det afgørende for elevernes trivsel at blive tilpas udfordret og opleve en udvikling. Forældretilfredsheden med skolens indsats for at gøre eleverne parat til tiden efter skolen er på højde med det øvrige specialområde, og på et flot niveau. Fællesskab Både tallene for forælderens oplevelse af deres børns trivsel, elevernes oplevelse af anerkendelse og oplevelse af skolens fællesskaber og sociale relationer er overordentligt positive. Bestyrelsen er meget tilfreds med disse tal, fordi de viser at skolen lykkes med at inkludere og få eleverne til at falde til på trods af deres tidligere skoleerfaringer, som ofte har været præget af fravær, mobning og at føle sig udenfor. Fremmøde HU elevernes gennemsnitlige fraværsprocent er væsentlig højere end kommunens og også målsætningen. Bestyrelsen drøftede flere faktorer, som har indflydelse på dette. Elevgruppen på HU har allerede fraværsmønstre som en del af skolehverdagen, når de kommer hertil. Elever smides ikke ud på grund af højt fravær, men bliver kontinuerligt fulgt op på. HU oplever til tider, at ganske få elever (f.eks. 4 5 af de 40) udebliver fra skolen i lang tid. De trækker den generelle fraværsstatistik voldsomt op. Bestyrelsen er desuagtet meget optaget af at øge elevernes fremmøde. Et forslag til en fremtidig opgørelsesmetode, der vil styrke arbejdet med at følge elevernes fremmøde, kunne være at inddele fraværsintervallerne pr. elev, så det i stedet for et gennemsnit fremgår, om det er den brede gruppe af elever, der har højt fravær, eller om det reelt er en mindre gruppe med et ekstraordinært højt fravær. Dette bygger desuden på, at det er Bestyrelsens opfattelse, at der skal forskellige indsatser til for at sænke elevens fravær afhængigt af, hvor mange fraværsdage den enkelte elev har. En afgang med 02 i gennemsnit Kun 22,2% af HU eleverne opnår mindst 02 i snit i dansk og matematik ved 9. klassesprøven. Det er et lavt tal, når det for skolen er en ambition at give eleverne en afgangseksamen. havde i 2014/ 36 elever, der kunne gå til afgangsprøven. 9 gik op og kun 1 ramte ikke niveauet. Mange elever går derfor først op til afgangsprøven i et senere skoleår, end de reelt kan. På den baggrund er det Bestyrelsens opfattelse, at statistikken er væsentligt mere positiv. Overgang til ungdomsuddannelse Andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse, er på 24% mod 86,3% for kommunens 2013 årgang. Trods elevgruppens vanskeligheder er det naturligvis et mål, at de kommer videre i uddannelsessystemet. Mange går dog ikke direkte videre til en ungdomsuddannelse, men f.eks. i 10. klasse, på efterskole, produktionsskole, Min vej o.l. Bestyrelsen mener, det kunne være

28 relevant for HU s elevgruppe at følge dem i et længere tidsperspektiv end de 15 måneder efter 9. klasse, da de generelt har brug for længere tid og mere støtte og vejledning end andre unge. Et forslag kunne være at tillægge de 15 måneder yderligere 12 måneder for at inkludere det tiende skoleår. Eller følge eleverne i et femårsperspektiv. Netværksskole HU er en netværksskole, hvor en bred vifte af aktører omkring skolen og den enkelte elev er afgørende for resultaterne. Bestyrelsen er glad for, at netværket er tænkt ind i kvalitetssamtalerne og ser frem til nye perspektiver på, hvordan netværket omkring eleverne kan styrkes. Flytning HU står overfor en flytning til ny lokalitet i Lisbjerg. Flytningen får på mange måder betydning for rammerne på HU, for elever, medarbejder mfl. Bestyrelsen ser gerne, at dette emne berøres i kvalitetssamtalerne. Bestyrelsen ser også gerne en drøftelse af, hvordan det fortsat sikres, at HU er et bydækkende tilbud trods den nye placering. Dette også for at sikre elevernes perspektiver. Alkohol og rygning Tallene for rygning og alkohol er høje blandt eleverne. Eleverne på HU er på grund af deres forskellige vanskeligheder, der gør, at de er blevet elever på HU, disponerede for risikoadfærd og en placering i den røde del af forebyggelsestrekanten jf. Aarhus Kommunes forebyggelsesstrategi. Selvom HU er opmærksom på disse problematikker, så ser Bestyrelsen det derfor desværre som naturligt, at HU må ligge over gennemsnittet. Bestyrelsen bemærker, at tallet opleves som meget højt af medarbejder og elevrepræsentanter. Bestyrelsen ser gerne, at dette bliver undersøgt nærmere inden eventuel igangsættelse af nye indsatser på området. Mål og sammenligning Elevgruppen på HU er årige, som på grund af personlige, sociale og/eller faglige vanskeligheder vurderes til at få vanskeligt ved at klare sig videre i uddannelsessystemet. Rapportens data sammenlignes flere steder med det generelle billede fra Aarhus Kommune. På en række områder finder bestyrelsen dette problematisk jf. bl.a. fremmøde og flere andre af ovenstående punkter. Bestyrelsen ser på denne baggrund gerne, at der indledes en dialog med forvaltningen om, hvordan HU måles, så der gives et endnu mere præcist billede til gavn for kommende indsatser. Bestyrelsen drøftede i sin gennemgang, at den lille elevgruppe på HU sammenlignet med distriktsskolerne gør, at større procentudsving reelt kan være udtryk for ændringer for 1 2 personer i svarafgivelsen. Det har for nogle af tallene været svært at vurdere, hvor meget værre eller bedre et givent område har udviklet sig sammenlignet med tidligere år. P.b.v Formand Cecilie Hansen