NATUR, UDELIV OG SCIENCE I DAGTILBUD, HVORFOR OG HVORDAN

Transkript

1 NATUR, UDELIV OG SCIENCE I DAGTILBUD, HVORFOR OG HVORDAN

2 AGENDA Naturvidenskab i dagtilbuddet Den styrkede pædagogiske læreplan Natur, udeliv og science Erfaringer fra Randers

3 Arbejdsspørgsmål Hvorfor giver det mening at arbejde med naturvidenskab blandt de mindste børn? Hvornår er man som barn klar til at møde en naturvidenskab? Hvordan giver det mening at arbejde med naturvidenskab blandt de mindste børn?

4 Refleksion: Hvorfor er det godt for små børn at være ud, og hvad får de ud af det? Hvordan lærer børn om natur og science?

5 Hvorfor Hvorfor ikke

6 Tidlig investering betaler sig (Heckmann, 2010)

7 Potentialet hos det 0-6 årige barn Tidlig indsats og påvirkning forebygger og fremmer præferencer hos barnet Hjernens og kroppens udvikling er eksplosiv i det tidlige år. 98 % af alle børn fra 3-6 år går i børnehave Miljøerne børn færdes i, i den tidlige barndom har de største muligheder for påvirkning i et tæt samarbejde med familierne og andre professionelle Dygtige pædagoger og lærere kan ændre et barns liv. De har stor indflydelse i børnenes liv, og det kræver høj faglighed!

8 Forebyggelse Som 19-årig bliver man optaget på universitetet Som 15-årig interesserer man sig for sprog og begynde at nørde i det. Som 8-årig har man aldersvarende læsefærdigheder Som 4-årig havde man meget lidt sprog, men gik i en børnehave med høj kvalitet inden for sprog

9 De pædagogiske læreplaner Lovmæssigt grundlag for dagtilbud siden 2004 Natur og naturfænomener et blandt 6 temaer. Evaluering i dansk kontekst Danske pædagoger er gode til at komme ud med børnene De prioriterer primært aktiviteter med en naturoplevelsesdimension: Naturen byder ind med noget i sig selv. (at være) Der er behov for at hjælpe pædagogerne med at understøtte børnenes læring i naturen (EVA, 2015)

10 Det fysiske miljø/ Hvad ved vi om legepladsens indretning/udemiljøer Klatrestativ er ut skogen er inn For femåringer er lekstativene populære når de er nye, men ikke etter at de har brukt det hver dag og mestrer det. Da blir det fort lite spennende og utfordrende og dermed kjedelig, forteller Trond Løge Hagen, høyskolelektor ved seksjon for fysisk aktivitet og helse ved DMMH til Første steg»(2016) Børn der leger i et varieret udemiljø med naturlige elementer, som afgrænser sig selv, bevæger sig mere, har færre konflikter, og fordyber sig længere tid (Grahn, og Stigsdottir, 1997)

11 Naturen eller uderummet er et autentisk sanserum, som aktualiserer læring om os selv og vores omgivelser mindre stress og støj mere ro og fordybelse til læring muligheder for at arbejde med vedholdenhed og koncentrationsevne Charlotte Buchhave, Oplæg Astra, januar

12 Sproglig kompetencer Uderummet udgør et sprogligt rigt miljø, som danner et stærkt udgangspunkt omkring sproglig læring, som nogen kan sætte ord på. Vi ser det, vi ved (Mogens Hansen)

13 Krop, sanser og bevægelse Risikofylt lek gir lavere konfliktnivå, mer, lekeglede og engasjerte voskne (Ellen Beate Sandseter) Børn, der leger i et varieret udemiljø, bevæger sig mere mangfoldigt, end børn, der leger på klassisske legepladser (Grahn og Stigsdottir, 97 og 2001) Erfaringer lagres i kroppen kroppen husker.

14 Naturvidenskab blandt de mindste børn Naturoplevelser/direkte sanseoplevelser ude understøtter viden om natur personligt forhold meningsfuldhed udgangspunkt for kognitiv læring Charlotte Buchhave, Oplæg Astra, januar

15 Børn har brug for at møde professionelle, som kan inspirere deres nysgerrighed overfor naturvidenskab Förskolebarn är nyfikna på det naturvetenskapliga innehållet. Men de får inte svar på sina frågor utan lämnas ensamma med sitt meningssökande. (Susanne Thulin, 2012) Att introducera naturvetenskap, dess förhållningssätt och språkbruk på ett systematiskt sätt kan erbjuda förskolebarn ett redskap att förstå världen med. Naturvetenskap i förskolan kan också bidra till att barn utvecklar ett intresse för kunskapsområdet. Kunskapsutvecklingen kan dessutom underlätta barnens övergång från förskolan till skolan Der er en tendens til, at pædagoger og lærere i indskolingen formidler hverdagsviden eller har en antropomorf tilgang til naturvidenskabelige fænomener.

16 Kognitiv læring og naturvidenskab Barnets kognitive evner er modtagelige overfor stimuli: Arbejde med problemløsning Arbejde med hukommelse Arbejde med opmærksomhed Arbejde med forundring Arbejde med viden Arbejde med begreber

17 Refleksion med makker Hvad er børn i børnehavealderen i stand til at lære om natur og naturfænomener/matematik og science? Myrerne (Formicidae) er en familie af årevingede insekter med mere end beskrevne arter. Det er en af de mest succesrige grupper af insekter, og de har særlig interesse, fordi de lever i avancerede samfund

18 Fra konkret til abstrakt tænkning Det er centralt, at børn er i et naturvidenskabeligt inspirerende miljø Kontinuitet mod noget stadigt mere komplekst fra vuggestue til universitet Et barns læreproces Pædagoger spørger og undersøger sammen med børnene og påvirker dermed deres tænkning/erkendelse i en retning Et barn der nysgerrigt, engageret og kritisk kan undersøge omverdenen Er i gang med at forstå og tale om begreber inden for naturfag og matematik En kultur hvor vi ved noget om natur og naturfænomener

19 Hvilken rolle spiller pædagoger for børns interesse og viden for naturen? Pædagoger i børnehaver er meget betydningsfulde ihft. Børns lyst til at være ud samt ifht. formidling Pædagoger færdes ofte i naturen med børn og det tit i mindre grupper! Pædagoger taler meget med børn om natur i uformelle, nære relationer. Pædagoger taler om naturen i naturen, i små grupper, i kontakt med den enkelte, med kendskab til det enkelte barn. Pædagoger har meget store muligheder for at understøtte viden for og interesse i naturen. Charlotte Buchhave, Oplæg Astra, januar

20 Pædagogens/lærerens rolle: At gribe og forstyrre hverdagsforestillinger, når det passer At skabe eftertanke indenfor nogle væsentlige områder at have pejlepunkter At forstyrre eller give retning på naive eller forkerte opfattelser At møde barnet hvor det er og skabe eftertanke. At tilskynde til at børn fremsætter hypoteser, at de undersøger og at de formulerer sig om de problemer, de er omgivet af At undersøge børns forestillinger som ofte er præget af menneskeliggørelse og af at være konkrete.

21 Læring og pædagogens rolle Det handler om at støtte børnene i at: være nysgerrige Se nøje efter eksperimentere stille spørgsmål finde svar forundre sig

22 Strukturel og processuel kvalitet Pædagogisk Indhold og materialer Sammensætning af medarbejdere Fysiske rammer Læringssyn Barnets grundmetaforer Grundlægges tidligt Organisering af medarbejder e Samspillet Sammensætning Medarbejdere og børn af børn

23 Den styrkede læreplan nye muligheder

24 Hvori består det nye udspil? Den pædagogiske læreplan udgør rammen om dagtilbuddets arbejde En tydelig og bred ramme og på forhånd defineret læringsforståelse og sidestillede temaer. (alle er forpligtede til at arbejde med temaerne ligestillet) Arbejdet med brede læringsmål ses i relation til det læringsmiljø, dagtilbud stiller til rådighed for børnene. (et relationelt perspektiv)

25 Nye overskrifter på temaer Alsidig personlig udvikling Social udvikling Kommunikation og sprog Pædagogisk grundlag Natur, udeliv og science Krop, sanser og bevægelse Kultur, æstetik og fællesskaber

26 Arbejdsgruppen Natur, udeliv og Science Deltagere: Lektor fra pæd. Udd., Forsker, naturvejleder, konsulenter, ledere fra forskellige niveauer, pædagog, dagplejer. 3 arbejdsmøder i efteråret 2016 samt kvalificerende skriveopgaver mellem møderne. Kvalificere udkast til ministeren november 2016

27 Natur, udeliv og science Temabeskrivelse med afsæt i overskrifterne Mål for læringsmiljøet Punkter om et godt læringsmiljø

28 Natur Naturoplevelser i barndommen har en kropslig, en sociale og kognitiv dimension Sanseoplevelser Viden om Grønne omgivelser fagbegreber sammenhænge Årets gang Nysgerrighed Lyst, motivation til at være ude Alle børn møder varieret natur Bæredygtighed

29 Udeliv Udendørs leg, lysten til at være ude Fantasi og kreativitet Relationer og socialt samspil Udendørs leg og kroppen Legepladsen

30 Science Fra det konkrete til det abstrakte Undersøge Fordybelse Eksperimentere Naturfænomener Teknologi Matematik Spirende naturvidenskabelig tænkning Årsag Virkning sammenhænge

31 Mål for, hvad læringsmiljøet skal under støtte ifht. Børns læring 0-5 år Læringsmiljøet understøtter, at alle børn får konkrete erfaringer med naturen, som stimulerer og udvikler deres nysgerrighed og lyst til at udforske naturtyper, naturfænomener og levende organismer, samt en begyndende forståelse for betydningen af en bæredygtig udvikling Læringsmiljøet understøtter, at alle børn aktivt observerer og undersøger naturfænomener i deres omverden, og således får erfaringer med at genkende og udtrykke sig om årsag, virkning og sammenhænge, herunder en begyndende matematisk opmærksomhed

32 Det nye i udspillet: Et pædagogisk redskab Ny temaoverskrift Grundig nuanceret temabeskrivelse udarbejdet i en involverende proces Science, matematik, teknologi, naturvidenskabelig forståelse Afsæt i det pædagogiske grundlag samt kobling til andre temaer Læringsmiljøer herunder mål for læringsmiljøer

33 Natur, udeliv og Science i Randers kommune Politisk opbakning Decentral interesse Ansættelse af konsulent i 2009 Tværfagligt samarbejde/samskabelse på tværs af forvaltninger Netværk udenfor kommunen Eksperimenter og håndgribelighed Kulturforandring

34 Eksempler fra Randers Randers Naturcenter og udelivstraileren målrettet tilgang til de mindste børn og pædagoger (håndgribeligt) Inspiration, inspiration, inspiration (oplæg og processer decentralt) Udeliv og Grønne flag i samarbejde med Friluftsrådet Klima i børnehøjde tal om det abstrakte med børn Matematikken i hverdagen Forskningens døgn Affaldskampagner, Krible Krable tiltag mm.. SMOL, science, math and outdoorlearning Natur, udeliv og Science aktionslæring blandt professionelle

35

36 Hverdagsmatematik i dagtilbud Kategorisere og systematisere Kendskab til modsætningspar Relative begreber Tal, mængder og rækkefølger Vægt, form og antal Matematisk sprog

37 Der var en, der var to Matematik i dagtilbud matematisk opmærksomhed har stor indflydelse på den sproglige opmærksomhed, som vi ønsker at styrke. Og for det tredje er matematik en uhyre brugbar måde at systematisere verden på, og børn er faktisk også født med evnen til at systematisere og sortere. Ny forskning viser, at vores medfødte evne til at kende forskel på få og mange og foretage skøn har indflydelse på, hvor gode vi bliver til at løse svære matematiske problemer. Meget tyder derfor på, at hvis pædagoger og andre voksne i stigende grad stimulerer evnen til at skønne frem for kun at fokusere på facit og matematisk præcision, så bliver børnene bedre matematiske problemløsere.

38 SMOL Science, Math and OutdoorLearning Science og matematik er også for de mindste børn! Formålet med SMOL projektet er at øge de 1-5 årige børns interesse, nysgerrighed og læring med udgangspunkt i temaerne Science, matematik og udeliv. Space and shape water. Charlotte Buchhave, Oplæg Astra, januar