Elevernes forforståelse skal aktiveres og de skal finde ud af, at de allerede ved meget om, hvad det vil sige at være sund.

Transkript

1 Formålet med introforløbet er at give eleverne en forståelse for, at vi sætter fokus på sundhed i dets brede og positive forstand. Det betyder, at eleverne får en forståelse for, at sundhed kan være mange ting og fx ikke kun fravær af sygdom. Sundhed er fx også at have det godt med andre, at have det godt med sig selv, at spise sund mad sammen med andre og at bevæge sig en masse. Vi skaber i dette forløb et fælles sprog og en fælles referenceramme, som vi taler ud fra i de efterfølgende forløb. Elevernes forforståelse skal aktiveres og de skal finde ud af, at de allerede ved meget om, hvad det vil sige at være sund. Forløbet knytter sig til elevernes egne oplevelser og erfaringer ved at udfordre deres stillingtagen og ved at inddrage dem i beslutninger og handle- og forandringsprocesser. Med introforløbet får eleverne medejerskab, og motivation skabes til fortsat at forandre sig i en sundhedsfremmende retning. ( ) I gang med Styr på Sundheden: Brev til klassen // 10 min. Styr på Sundheden-kalenderen // 10 min. Hvad er sundhed? Flipoverstafet // 10 min. Ærtepose-svar // 15 min. Er du enig eller uenig? // 25 min. Sundhedsstjernen: Sundhedsstjernen Levevilkår og livsstil // 45 min. En rundtur i Sundhedsstjernen // 30 min. Vores sunde klasse: Velkommen til vores sunde klasse // 30 min.

2 Formålet er, at eleverne fra start får lyst til at involvere sig i de fremtidige forandringsprocesser. I denne del introduceres eleverne til projektet. Engagementet og lysten starter her, og det er vigtigt, at eleverne får en følelse af medejerskab, og at dette er noget, I skaber sammen: Sammen skaber vi fortællingen om, at vi er en sund klasse. Brev til klassen // 10 min. Styr på Sundheden-kalenderen // 10 min. Læringsmål: Eleverne får kendskab til og bliver inddraget i projektet Styr på Sundheden. Forberedelse og organisering Medbring brevet, som ligger i Sundhedsmappen (bilag 1: Brev til klassen ). Fremgangsmåde Gør noget ud af, at der er kommet et spændende brev til klassen. Læs brevet højt for klassen og snak med eleverne om, hvad der står. Hæng derefter brevet på opslagstavlen. Fortæl eleverne, at I sammen skal have styr på sundheden. At I sammen skal skabe en sund klasse.

3 Læringsmål Eleverne får ejerskab over projektet og bliver motiverede for at deltage. Forberedelse og organisering Lærervejledning 1: Styr på Sundheden-kalender læses, og læreren/pædagogen vurderer, om klassen skal vælge at deltage i nogle af de kampagner, der fremgår af kalenderen. Fremgangsmåde Kalenderen hænges et sted i klassen, hvor eleverne kan se den. Læreren/pædagogen taler med eleverne om, at kalenderen skal hjælpe dem til at huske at have styr på sundheden. De fire røde æbler indikerer, at klassen kan lægge sine sundhedsforløb i disse uger. Læreren/pædagogen fortæller, at der i forløbene vil komme fokus på: Introforløb Hvad er sundhed?: Hvad vil det sige at være sund? Leg, bevægelse og motion: Hvor meget bevæger vi os, og hvad kan vi gøre for at få mere bevægelse ind i hverdagen? Følelser og selvværd: Hvornår har man det godt med sig selv, og hvad kan man gøre for at få det? Venner og fællesskaber: Hvordan har vi det med hinanden? Mad og måltider: Hvad spiser og drikker vi alene og sammen med andre? Læreren/pædagogen fortæller, at plakaten desuden viser, at der er andre kampagner, som man kan vælge at deltage i i løbet af året. Derudover kan kalenderen bruges til at notere klassens begivenheder, fx sociale udflugter, fødselsdage mm.

4 Eleverne begynder at reflektere over, hvad sundhed er for dem, således at sundhedsbegrebet gøres inkluderende og alle elever oplever, at deres baggrund og erfaring tæller og kan bruges. De bliver løbende opmærksomme på, at de allerede ved meget om sundhed, og at der ikke findes ét rigtigt svar på, hvad sundhed er. Flipoverstafet // ca. 10 min. Ærtepose-svar // ca. 15 min. Er du enig eller uenig? // ca. 25 min. Læringsmål: Eleverne aktiverer deres forforståelse og begynder at tænke over, hvad sundhed er for dem. Materialer A3 ark og blyant til hver elevgruppe Forberedelse og organisering Følg linket her og se et eksempel på, hvordan en klasse arbejder med flipoverstafetten: Der skal være ét A3 ark pr. elevgruppe bestående af 4-5 elever.

5 Hæng alle A3 ark op på væggene, således at der er mulighed for, at hver gruppe kan stå på en række foran papiret. Jo længere løbeafstand op til papiret jo bedre. Forsøg med 2 meter mellem papir og elevrække. Det kan være en god idé at organisere øvelsen således, at alle elever står på rækker inde midt i klasselokalet og løber væk fra midten. På den måde løber eleverne side om side, og der bliver plads til flere rækker. Fremgangsmåde Elevgrupperne, bestående af 4-5 elever, stiller sig i hver deres række et par meter fra deres ark, der hænger på væggen. Den forreste elev i rækken holder en blyant i hånden. Læreren/pædagogen fortæller: På mit signal skal I skrive eller tegne alt det, I kommer til at tænke på, når I hører ordet SUNDHED. Der er ikke noget, der er forkert at skrive eller tegne, og det er ikke vigtigt, om man staver korrekt eller tegner flot. Et eksempel, på noget man kunne skrive eller tegne, kunne være fodbold eller frugt. På lærerens/pædagogens signal løber den første elev op til arket og skriver eller tegner sit ord. Det er ikke vigtigt, at ordet er stavet korrekt. Det vigtigste er, at eleven selv kan huske, hvad han/hun har skrevet. Derfor må man også tegne en hurtig skitse, hvis det er nemmere. Eleven løber tilbage og giver den næste elev i rækken blyanten. Den næste elev i rækken løber op til arket og skriver sit ord (eleverne vil typisk skrive ordene lige under hinanden, men i princippet er der intet krav). Når tiden er gået, går gruppen op til deres ark og gennemgår ordene. Hvis alle i gruppen er enige om, at et ord definerer sundhed på den ene eller den anden måde, kan de sætte ring om ordet. VIGTIGT: Alle ark skal gemmes til senere evaluering. Sørg for at grupperne har skrevet deres navne på deres ark. Variationer Efter flipoverstafetten kan eleverne systematisk rotere rundt til de andre gruppers ark. De kan sætte en stjerne ud for de ord, som de ikke selv har på deres flipover, og når de kommer tilbage til deres eget ark, kan de skrive de nye ord op. På eget ark kan eleverne således se, hvor mange stjerner de har fået, og hvor mange nye ord de har hjulpet de andre grupper med at få på deres papir.

6 Evaluering Flipoverstafetten har den styrke, at den løbende kan bruges som evaluering og et redskab til synlig læring. Den første flipover, hvor eleverne arbejder med at aktivere deres forforståelse, gemmes. Når det er blevet tid til at synliggøre, hvor meget de har lært, laves en ny flipoverstafet i gruppen. De to ark sammenlignes, eleverne sætter ring om alle de nye ord og får på den måde helt konkret syn for, hvilke ord de har fået tilføjet til deres ordforråd inden for arbejdet med sundhed. Øvelsen er lavet med inspiration fra strukturen Flipoverstafet fra undervisningsmetoden Cooperative Learning. Læringsmål: Eleverne fortsætter med at aktivere deres forforståelse og kommer dybere i deres brainstorming omkring, hvad sundhed er for dem. Materialer Ærtepose fra Sundhedskassen. Forberedelse og organisering Hav ærteposen klar. Eleverne sidder på deres pladser eller står i en eller flere cirkler. Fremgangsmåde Læreren/pædagogen står med ærteposen i hænderne. Læreren/pædagogen siger: Nu kaster jeg ærteposen, og når man griber den skal man sige en ting, som man kommer til at tænke på, når jeg siger ordet sundhed. Det må gerne være nogle af de ord, som I selv eller andre har skrevet på jeres ark i flipoverstafetten.

7 Læreren/pædagogen kaster ærteposen ud til en elev, der griber. Eleven siger et ord, fx venner, og kaster ærteposen tilbage til læreren. Læreren/pædagogen kaster ærteposen ud til en ny elev, og sådan fortsætter aktiviteten i en ping-pong mellem lærer og elever. Variationer: Ærteposen behøver ikke at komme forbi læreren/pædagogen hver gang. Eleven, der har grebet ærteposen, kaster den således bare videre til en ny elev, der siger et ord osv. Læringsmål Eleverne får yderligere indsigt i, at de allerede ved meget om sundhed, og at der ikke findes ét rigtigt svar på, hvad sundhed er. Materialer Bilag 2: Er du enig eller uenig? Forberedelse og organisering Hvis læreren ikke ønsker at bruge udsagnene på bilag 2, kan han/hun lave sine egne udsagn. Eleverne kan også selv lave de udsagn, som der skal arbejdes med. Fremgangsmåde Læreren/pædagogen forklarer, at klasseværelset er inddelt i 2 fiktive rum. Den ene endevæg betyder ENIG, og den anden endevæg betyder UENIG. Læreren/pædagogen forklarer: Vi skal snakke om, hvad sundhed er for jer. I har sikkert mange bud på, hvad det vil sige at være sund. I ved alle noget om, hvad det vil sige at være sund, også selvom I ikke går og snakker om det. Sundhed er ikke det samme for alle mennesker, så i opgaven her er der ikke nogle rigtige eller

8 forkerte svar. Om et øjeblik vil jeg læse nogle sætninger op for jer. I skal tage stilling til, om I er enige eller uenige i det, jeg læser op. Man kan også sige, at I skal tænke over, om I kan svare JA eller NEJ til det, som jeg læser op. I skal placere jer i det rum, der passer til det, som I vil svare. Det bliver spændende at se, hvad vi er enige eller uenige om. Læreren/pædagogen læser første udsagn op, fx Det er sundt at spise morgenmad. Eleverne tænker, mens de finder hen til det rum, som passer til deres svar Enig eller uenig. Når alle er placeret siger læreren/pædagogen: Nu skal I finde en makker, som står samme sted som jer. Snak kort om hvorfor I har placeret jer der. Eleverne taler kort sammen to og to. Læreren/pædagogen samler op i klassen ved at høre nogle elever fra hvert rum, hvorfor de har valgt, som de har valgt. Læreren/pædagogen læser næste udsagn op. Osv. Variationer Man kan inddele klasseværelset i 3 fiktive rum, således at midten af klasseværelset betyder delvist enig. På den måde kan man godt tale både for og imod et udsagn. I stedet for at tale med en makker fra samme rum kan eleverne finde sammen med en makker fra et andet rum. På den måde får de diskuteret forskellige holdninger. Øvelsen har den sidegevinst for læreren/pædagogen, at den kan give indblik i elevernes sociale handlemønstre. Vælger de det samme som deres bedste klassekammerat, eller kan de stå ved deres egne holdninger? Tal evt. med eleverne om dette.

9 Eleverne begynder at reflektere over deres egen sundhed, og de får en forståelse for, at sundhed kan være mange ting (jf. det brede og positive sundhedsbegreb). Sundhedsstjernen Levevilkår og livsstil // ca. 45 min. En rundtur i Sundhedsstjernen // ca. 30 min. Læringsmål Eleverne får en forståelse for det positive og brede sundhedsbegreb. Eleverne får en begyndende forståelse for deres egen sundhed. Materialer Bilag 3: Sundhedsstjernen. Bilag 4: Sofies fortælling. Forberedelse og organisering Læs lærervejledning 2 Sundhedsstjernen. Lav elevgrupper bestående af ca. 4 elever i hver. Print bilag 3: Sundhedsstjernen i A3-format. Der skal være én stjerne pr. elevgruppe. Print bilag 4: Sofies fortælling. Der skal være ét ark pr. elevgruppe.

10 Fremgangsmåde Læreren/pædagogen fortæller: Vi skal nu arbejde videre med, hvad det vil sige at være sund. Til det skal vi bruge en model. Læreren/pædagogen introducerer modellen for eleverne (benyt din viden fra lærervejledning 2) Det kan være en god idé at få modellen op på klassens smartboard, hvis I har sådan et. Læreren/pædagogen tager de 5 ekstra ark, der ligger i forlængelse af bilag 3, og placerer dem på væggen/smartboardet ud fra eller oven på de samme livsstilsfaktorer. På den måde kan eleverne hente hjælp i billederne, når de skal forstå de forskellige livsstilsfaktorer. Læreren/pædagogen fortæller videre: Nu skal I høre Sofies fortælling. Hun vil fortælle lidt om sit liv. Bagefter skal vi prøve at sætte tekststykkerne op på de rigtige billeder, så de passer sammen. Læreren/pædagogen læser teksten op (bilag 4: Sofies fortælling ). Herefter siger læreren: Nu skal vi prøve at placere hver enkelt sætning ud fra det billede, som det kan passe til. Hvis Sofie fx fortæller noget om, at hun er trist, kan det passe til det billede, der handler om følelser og selvværd. Hvis hun siger, at hun løber en tur, kan den passe under det billede, der handler om leg og bevægelse osv. Sofies fortælling klippes ud i strimler. Nu skal klassen i fællesskab prøve at placere de forskellige tekststykker ud fra det rigtige billede/livsstilsfaktor eller levevilkår. Eksempler: Jeg bor sammen med min mor, far [ ] en lille by, der hedder Langeskov : Denne tekst placeres oven på cirklen Levevilkår, da det fortæller noget om Sofies bopæl og er noget, som hun ikke kan ændre på. Da jeg var yngre blev jeg nogle gange drillet : Denne tekst placeres på området Fællesskaber og venner, da det har betydning for, hvor god Sofies sociale sundhed er i relation til venskaber og relationer. Da alle livsstilsfaktorer påvirker hinanden, vil nogle af tekststykkerne kunne placeres flere steder. Det er helt fint, at alle ikke er enige. Det vigtige er at få gang i en dialog i klassen.

11 Variationer I 1. klasse kan det måske være muligt for eleverne at lave øvelsen i mindre grupper. Princippet er det samme, men de skal selv klippe historien ud og placere tekststykkerne ud fra de rigtige områder. En idé kan være at hænge Sundhedsstjernen op på væggen, så eleverne kommer op at stå. Læringsmål: Eleverne skal fortsat arbejde med sammenhængen mellem levevilkår og livsstilsfaktorer og kan i den forbindelse reflektere over deres sundhed i relation til fællesskabet. Materialer Bilag 3: De fem ark med Sundhedsstjernens livsstilsfaktorer. Disse er angivet med billeder for at fremme forståelsen. Der kan anvendes kridt i stedet for de 5 ark med Sundhedsstjernens livsstilsfaktorer. Forberedelse og organisering Læreren beslutter, om han/hun vil anvende de 5 ark, der ligger ved bilag 3, eller om Sundhedsstjernen skal tegnes op med kridt. Hvis de 5 ark anvendes, skal de placeres i en stor cirkel. Hvis der er tid, kan læreren/pædagogen få det til at ligne en stjerne. På den måde bliver overførbarheden større fra Sundhedsstjernen på tavlen til figuren på gulvet. Det vurderes, om øvelsen skal laves i en aula, sal eller lign., eller om øvelsen skal finde sted udenfor. Fremgangsmåde Alle elever placerer sig uden for Sundhedsstjernen (eller arkene, der danner en cirkel).

12 Læreren/pædagogen forklarer, at de nu står i det, der hedder levevilkår, og at det kan være svært at ændre på ens levevilkår. Eleverne finder sammen to og to og skal nu på skift fortælle om deres levevilkår. Læreren/pædagogen benytter følgende hjælpespørgsmål: o Hvordan bor du? Bor du i lejlighed, hus eller andet? o Har du nogle muligheder for at gå til sport i din fritid? o Hvor langt har du til skole? o Er det muligt at gå eller cykle i skole? Er der fx en cykelsti eller et fortov? Læreren/pædagogen gør opmærksom på, at man kan vise interesse ved at spørge nysgerrigt ind til hinanden. Nu skal eleverne i deres makkerpar bevæge sig rundt til de forskellige livsstilsområder (arkene fra bilag 3). De skal hver især fortælle om deres liv ud fra de forskellige områder. Det kan være en god idé, at alle elever følges rundt til de forskellige områder. På den måde kan læreren benytte de samme hjælpespørgsmål til alle elever på samme tid. Forslag til hjælpespørgsmål, når eleverne står ved: o Leg, bevægelse og motion: Går du til nogen sport i din fritid? Hvilke(n)? Hvordan kan du godt lide at lege? Alene eller sammen med andre? Går eller cykler du til og fra skole? o Venner og fællesskaber: Hvordan har du det, når du er sammen med dine venner? Hvordan har du det, når du bliver uvenner med nogen? Hvordan bliver du gode venner igen, hvis du er blevet uvenner med nogen? Hvem leger du med i skolen og derhjemme? o Følelser og selvværd: Hvornår er du mest glad? Hvornår kan du blive trist og ked af det? Hvordan har du det, når du leger udenfor, fx i en skov? Hvad gør du, hvis du bliver ked af det eller synes, at noget er svært? o Mad og måltider: Hvad kan du godt lide at have med på madpakke? Hvad spiser du til morgenmad? Hjælper du nogle gange dine forældre med at lave mad? Kan du godt lide at spise sammen med andre? Hvis ja/nej, hvorfor?

13 o Andet?: Er der noget andet, som du synes vi ikke har snakket om? Noget der også har betydning for, om du har det godt og er glad? Det kunne fx handle om, hvordan du sover om natten, om du husker at vaske hænder inden du skal spise, eller om du ofte er syg. Variationer Øvelsen kan passende laves efter hvert forløb. På den måde får eleverne mere og mere indsigt i deres egen sundhed, og det bliver nemmere at føre en dialog med klassekammeraterne. Læreren/pædagogen kan vælge, at eleverne skal skifte makker undervejs.

14 Eleverne begynder at få medejerskab og oplever, at de sammen oparbejder en klasseidentitet, der har fokus på sundheden. Målet er, at eleverne igennem hele skoleåret fastholder deres lyst til at sætte fokus på at være en sund klasse. Velkommen til vores sunde klasse // ca. 30 min. Læringsmål Eleverne kan sammen og alene sætte nogle mål for, hvordan de vil huske at være sunde. Materiale Klassens Sundhedsaftale. Forberedelse og organisering Læs lærervejledning 3 Klassens Sundhedsaftale. Find en god plads, hvor Klassens Sundhedsaftale kan hænge. Du finder Klassens Sundhedsaftale i Sundhedskassen. Fremgangsmåde Læreren/pædagogen forklarer:

15 Vi er ved at få styr på sundheden i vores klasse. Derfor skal vi have hængt Klassens Sundhedsaftale op. Det er en aftale, som vi har som klasse. Vi skal skrive de ting op, som vi er enige om, at vi har styr på i vores klasse. Vi skal kun skrive dem op på planchen, når vi alle er enige om, at vi har styr på det. Når vi har skrevet en ting på aftalen, så lover vi hinanden, at vi vil gøre alt, hvad vi kan for fortsat at have styr på det. Læreren/pædagogen forklarer aftalens indhold (se lærervejledning 3) Eleverne taler sammen i makkerpar eller i en mindre gruppe. Sammen skal de komme med deres bud på en aftale, som kan skrives på Klassens Sundhedsaftale. Grupperne fremlægger deres bud på en sundhedsaftale. Læreren/pædagogen kan vælge at lave en anonym afstemning i klassen, hvor man ikke må stemme på sit eget bud. På den måde finder klassen frem til de aftaler, som flest kan erkende sig enige i. Læreren/pædagogen kan også vælge at spørge ud i klassen og tage en åben snak om, hvad eleverne synes, der skal skrives op på Klassens Sundhedsaftale. Fordelen ved denne fremgangsmåde er, at der bliver åbnet op for refleksionerne og diskussionerne. Hvis nogle elever har meget modstand på en aftale anbefaler vi, at denne ikke skrives op på den fælles aftale. For at få den største effekt af de aftaler, som der indgås, anbefaler vi, at man følger op på Klassens Sundhedsaftale mindst en gang om ugen. Derudover at man løbende roser eleverne for at overholde Klassens Sundhedsaftale. Variation Det kan være en fordel at kombinere klassens fælles aftaler med nogle individuelle mål, som eleverne opsætter for sig selv. På den måde føler alle elever sig hørt, og vi fastholder elevengagementet.

16 Forløb: Introforløb Hvad er sundhed? Klassetrin: klasse Kære klasse. Dette er en invitation til jeres klasse om at være med i et projekt, der hedder Styr på Sundheden. Der er mere end 300 klasser med fra hele Danmark. Klasserne i projektet skal alle være sunde klasser. Men hvad vil det sige at være en sund klasse? Hvordan skal skoledagen se ud i en sund klasse, og hvordan skal der arbejdes med sundhed i timerne? Det skal I være med til at finde ud af. Det er vigtigt, at sundhed er noget, vi gerne vil, noget vi har lyst til, og noget vi kan mærke, vi får det bedre af. Derfor er det også vigtigt, at I selv er med til at bestemme, hvad der skal ske, når jeres klasse skal arbejde med sundhed. I skal være med til at bestemme, hvad der skal til, for at I bliver en klasse, der har styr på sundheden. Sammen med jeres lærer skal I arbejde med sundhed og gøre sunde ting. I skal arbejde med det, I allerede ved om sundhed og også være med til at finde på nye idéer. På den måde kan I i fællesskab finde ud af at få en sund og god skolehverdag. Hvis vi siger, at sundhed er et stort skib, så kan man sige, at det er jeres lyst til sundhed, der skal få skibet til at sejle. I er sømændene om bord, som arbejder med mange forskellige ting, og jeres lærer er kaptajnen, som styrer skibet og ved, hvor det skal sejle hen. Så lad os nu gå om bord og komme i gang med at få styr på sundheden! Med venlig hilsen Mikael Hansen og Signe Bøtter-Jensen Dansk Skoleidræt

17 Forløb: Introforløb Hvad er sundhed? Klassetrin: klasse. Som lærer/pædagog vurderer du: Hvor ofte du vil lade eleverne snakke sammen to og to efter et spørgsmål. Hvor meget du vil gå i dybden med at spørge ind til deres refleksioner. Om du, eller eleverne, vil lave andre eller flere spørgsmål, der passer til læringsmålene. Er du enig eller uenig? 1. Det er sundt at spise morgenmad. 2. Det er sundt at cykle eller gå i skole. 3. Jeg bliver glad, når jeg går tur i skoven. 4. Sundhed handler kun om, hvad du spiser og drikker. 5. Ældre mennesker har levet sundt. 6. Det er sundt at lege i frikvartererne. 7. Fast food, fx Mc. Donalds, smager bedre end frugt. 8. Det er sundt at spille computerspil med sine venner. 9. Det er sundt at drille hinanden. 10. Det er sundt at være med til at bestemme. Fx bestemme hvilken sport man går til. 11. Min madpakke er sund. 12. Det er sundt at drikke vand. 13. Det er sundt at kunne snakke med sine venner om, hvordan man har det. 14. Det er vigtigt at gå i bad efter idræt. 15. Det er sundt at svede. 16. Vi lever mere sundt i Danmark end i andre dele af verden som fx Afrika. 17. Det er sundt at sove meget. 18. Det er sjovt at arbejde med sundhed i skolen.

18 SUNDHEDSSTJERNEN Hvad er sundhed for dig? Mad og måltider Følelser og selvværd Motion, bevægelse og leg DIG Andet? Hvad er svært at ændre på? Fx hvor du bor, og hvilke fritidstilbud du har i dit område. Fællesskaber og venskaber

19

20

21

22

23

24 Jeg bor sammen med min mor, far og storebror ca. 5 km uden for en lille by på Fyn, der hedder Langeskov. Jeg elsker, at vi bor meget tæt på en stor skov. Jeg bliver glad, når jeg går i skoven. Da jeg var yngre, var jeg tit ude i skoven for at lege. Nu løber jeg en tur i skoven med min mor engang imellem. Jeg synes, at det er irriterende, at jeg har 5 km. til skole. Derfor tager jeg bussen eller kører med min far, når jeg skal i skole. Jeg ved godt, at jeg også kunne cykle, men jeg er så træt om morgenen. Derudover vil mine forældre ikke lade mig cykle på landevejen. Den har nemlig ingen cykelsti.

25 Kommunen vil ikke betale for en cykelsti, da det er for dyrt. Jeg har nogle gode venner i min klasse. Jeg glæder mig altid til at lege med dem. I 1. klasse blev jeg drillet af nogle andre fra skolen. Dengang kunne jeg ikke lide at komme i skole. Når jeg er hjemme fra skole, elsker jeg at lave mad med min far. Jeg bliver så glad, når de siger, at min mad smager godt. Om aftenen kan jeg nogle gange have svært ved at falde i søvn. Jeg ved ikke helt hvorfor, men nogle gange tænker jeg bare på alt muligt, lige inden jeg skal sove.