Den fragmenterede fortælling

Transkript

1 DEN DANSKE FILMSKOLE Den fragmenterede fortælling Gunnar Wille

2 Projektets formål Projektet har til formål at undersøge en særlig form for tidsbaseret mediefortælling som her karakteriseres som den fragmenterede fortælling. Undersøgelsen kombinerer teoretisk refleksion og praktiske eksperimenter med planlægning og produktion af eksempler på denne form for fortælling. Dels skal selve konceptet undersøges i praksis, dels skal der samles og systematiseres erfaringer med hvordan sådanne fortællinger kan udvikles med vægten på de særlige krav til manuskripter og produktionsplanlægning. Den fragmenterede fortælling Den fragmenterede fortælling er en særlig variant af den episodiske fortælleform som bl.a. kendes fra tv-serier, men også fra fortællinger i andre medieformer. Den fragmenterede fortælling består dels af en stor fortælling: et sammenhængende fremadskridende begivenhedsforløb som udfolder sig i et stort, men nærmere afgrænset univers og over et længere tidsforløb; dels af en række korte afsluttede fortællinger som skal kunne opleves og forstås hver for sig og i vilkårlig rækkefølge, men som udspiller i sig det samme univers og er dele (episoder) af den samlede store fortælling. Den store fortælling er splittet op i fragmenter og fremtræder kun gennem disse fragmenter. Ved at tilegne sig flere og flere fragmenter vil modtageren opdage at de udgør dele af den store fortælling og han/hun vil kunne stykke helheden sammen. Den fragmenterede fortælling ligner tv-serier som Matador, Sommer og Forbrydelsen. Her er et længere handlingsforløb med mange hovedhistorier og sidehistorier opdelt i et på forhånd afgrænset antal afsnit eller episoder som tilsammen præsenterer den store fortælling. Samme fremstillingsform kendes fra filmatiseringer af klassiske romaner i form af tv-serier, f.eks. Dickens, og passer godt til romanerne bl.a. fordi de er opstået som føljetoner, men også fordi de komplekse handlingsforløb ikke kommer til deres ret i det mere begrænsede biograffilm-format. Men disse serieformater forudsætter at afsnittene opleves i den rigtige rækkefølge, og at modtageren forstår hvordan hvert nyt afsnit føjer sig ind i og bygger på de foregående. Handlingstråde følges eksplicit fra afsnit til afsnit Den fragmenterede fortælling ligner på den anden side også episodiske tv-serier af sitcom-typen, f.eks. Seinfeld, Friends, Barnaby og mange flere. Den enkelte episode udgør en selvstændig fortælling, men universet, sceneriet, persongalleriet og de anvendte plot-typer går igen fra episode til episode. Modtageren kan i princippet se episoderne i en vilkårlig rækkefølge fordi der ikke trækkes handlingstråde fra en episode til den eller de følgende. Og serierne sigter ikke, i modsætning til den ovennævnte type, mod en afslutning og 2

3 afrunding af et overliggende stort handlingsforløb. Den kan i princippet blive ved uendeligt. Hvis man ser ældre og yngre afsnit sammen, vil man dog opleve at figurerne udvikler sig, og at de under alle omstændigheder bliver ældre. Episoderne afspejler også skiftende temaer og problemstillinger i det omgivende samfund. Dermed kommer de til at fremstå som afspejlinger af - ikke en stor fortælling - men den store historie. Men i modsætning til den fragmenterede fortælling er dette snarere et biprodukt af seriernes produktionsforhold end en intenderet og planlagt del af den helhed som episoderne udgør tilsammen. Den fragmenterede fortælling må nødvendigvis ligne den episodiske tv-serie mere end det ligner den afsnitopdelte tv-fortælling. Men den kan ikke planlægges og produceres på samme måde. Derfor kræver den udvikling af særlige dramaturgier og produktionsformer. Den episodiske fortælling er i dag i høj grad knyttet til tvmediet, men den har i virkeligheden en lang historie. Æsops fabler benytter formen til moralske lærestykker, og de videreføres i Middelalderen i fortællingerne om ræven og ulven og rævens forskellige skarnsstreger som samles i Reinecke Fuchs (eller Den Gode Gamle Rævebog). Her organiseres episoderne ind i en narrativ ramme af en form for retssag hvor ræven er under anklage og hvor der til sidst afsiges en form for dom i konflikten mellem ræven og ulven. Fra Middelalderen stammer også fortællingerne om spilopmageren Uglspil (Till Eulenspiegel) som tirrer de store og mægtige. Fortællingerne samles til en helhed i 1867 af Charles de Coster som henlægger dem til Nederlandenes konflikter med de spanske konger i 1500-tallet. Han søger at få en stor fortælling ud af de mundtligt overleverede anekdotiske episoder, ved at påtrykke dem en narrativ struktur som de ikke er født med (og til). Altså samme teknik som med Rævebogen. Fra de trykte medier er allerede nævnt Dickens føljetoner, som dog ikke er episodiske. Det er til gengæld Conan Doyles fortællinger om Sherlock Holmes som i slutningen af 1800-tallet udgives som hele romaner og som magasin-noveller. Større episodiske fortællinger kendes fra roman-serier som f.eks. Edgar Rice Burroughs Tarzanbøger ) som ovenikøbet videreføres af andre forfattere. Og Tarzanfiguren vandrer også over i andre medier, som tegneserien og filmen. I filmens verden opstår der tidligt tilsvarende episodiske filmfortællinger hvor en række centrale figurer (helte, skurke og side-kicks ) oplever stadig nye eventyr. Eksempler er filmene om Hopalong Cassidy, Sorte Maske, Jens Lyn (Flash Gordon), Gøg & Gokke (Laurel and Hardy) m.fl. fra 20'erne og 30'erne. (Og selvfølgelig også Tarzan.) De føres videre i korte film som fungerer som forfilm i biografen, og rollen overtages i høj grad af animerede kortfilm som f.eks. Tom & Jerry og hele Tex Averys absurde tegnefilmunivers. 3

4 Disse seriefortællinger har ligesom de episodiske tv-serier et startpunkt, nemlig det eller de første afsnit hvor universet og persongalleriet præsenteres, hvorefter episoderne udfolder sig uden at sigte mod en afslutning. Det er karakteristisk at den afrundethed som findes i Rævebogen og Uglspil er påført dem af den der fungerer som redaktør, og at det formentlig skyldes at de er blevet samlet i en bog. Det er ikke tanken af den fragmenterede fortælling på samme måde skal samles til en helhed som afslører den store fortælling bag de mange små. Tværtimod. Eksemplerne ovenfor viser at mange forskellige medier kan anvendes i forbindelse med den fragmenterede fortælling. Og rent principielt kan flere medier være i spil samtidig: altså at nogle episoder bruger film, andre romaner eller noveller, atter andre radio, og selvfølgelig også streamet video på Internettet og sms-noveller til mobiltelefonen. Modtagerne vil principielt kunne møde fragmenter af den store fortælling overalt. Og selvfølgelig også som computerspil hvor modtageren selv kan gennemspille et eller flere handlingsforløb inden for den fragmenterede fortællings univers. De allerede kendte episodiske fortællinger skal inddrages i projektet, dels for at trække på de erfaringer som er gjort med ideudvikling, planlægning og produktion af specielt filmiske episodefortællinger, dels for at afklare væsentlige forskelle som kræver nye måder at gribe produktionen an på. I det konkrete projekt vil vægten blive lagt på filmiske fortælleformer og produktionsformer, sammen med de distributionsformer som egner sig for episodiske filmfortællinger, dvs. tv, videogrammer, streaming på Internettet osv. Dr. Willes Wunderbare Werden Det konkrete projekt er en serie korte videoer i form af en sitcom for børn i 80 afsnit. Hvert afsnit er på 4,5 minutter. I serien møder man Dr. Wille i en meget fjern fremtid hvor han er strandet pga. problemer med en tidsmaskine. Han er omgivet af underlige rumvæsener der har skumle planer med universet. Episoderne skal kunne ses i tilfældig rækkefølge, men tilsammen vise sig at udgøre en større helhed. Der skal udarbejdes en beskrivelse af universet, herunder en skitse af det store handlingsforløb, planlægges og produceres en pilot, samt et outline af de 80 afsnit. Hertil kommer 16 manuskripter til enkelte episoder. Udover de konkrete produkter skal der udarbejdes en produktionsdramaturgi for filmiske fragmenterede fortællinger. Den bygger på erfaringerne med de forskellige sider af projektet, sammen med den eksisterende litteratur på område. Der skal løbende føres dagbog over projektet, og alle relevante noter, skitser og planer indsamles til dokumentation af eksperimentet. Projektets udgangspunkt og resultater skal beskrives i en mindre publikation som gør rede for overvejelser, problemer og brugerreaktioner. 4

5 Beslægtede projekter Det foreliggende projekt opfattes som Delprojekt 1 i en samling af indbyrdes relaterede projekter. De øvrige er: Delprojekt 2 Den Vrede Dreng-bogserien. 5 bøger beskriver 5 drengens oplevelser. De er alle 11 år i bøgerne og de er sønner af hinanden så fortællingen strækker sig fra 1952 til Den første bog, Den Vrede Dreng, er udgivet mens de andre kun findes i manuskriptform. Delprojekt 3 Skrumpen fra det Ydre Rum-serien. 6 bøger om rumvæsenet Skrumpen som ankommer til Jorden i 1950 erne. Serien beskriver familien Gustavsens liv med dette rumvæsen som er udsendt af det overordnede rumvæsen PlanetØjet. Det er et gennemgående fænomen i alle fortællingerne, og dets plan om et forandre universet er Skrumpen er en del. De 4 første bøger er udgivet. De 2 sidste finde i manuskriptform. Delprojekt 4 - Den Fæle Tæppetisser-serien. En bogserie om 3 børn som lever i en klyngeby lidt uden for København. Her møder de PlanetØjets udsending Den Fæle Tæppetisser, og historierne beskriver deres kamp mod dette uvæsen. Findes i manuskriptform. Alle disse fortællinger er for børn, og de er humoristiske. På trods af dette er det et seriøst forsøg på at forske i og arbejde med fragmenteret fortælling. Det er nødvendigt for at kunne afprøve teorien om den fragmenterede fortælling at der produceres mange af de enkelte afsnit og at de sendes ud i medieverdenen, på tv, på nettet og på mobiltelefoner. Delprojekt 5 - Et Rum i Rummet Et symfonisk filmværk bestående af et symfonisk musiklag komponeret af Hans Erik Philip med en billedstrøm af Gunnar Wille. Blev uropført i Thygo Brahe Planetariet i Foreligger nu i HD blue ray version. Filmteoretisk baggrund Det teoretiske grundlag for projektet er Den Danske Filmskoles dramaturgiske tradition som tager udgangspunkt i Mogens Rukovs arbejde. Dette suppleres med bl.a. Bordwell, David: Narration in the Fiction Film. London / New York: Routledge. Reprint [orig. 2985] Katz, Steven D.: Film Directing Shot by Shot. Visualizing from 5

6 concept to screen. Wiese Israel, Lena: Filmdramaturgi och vardagstänkande - en kunskapssociologisk studie. Daidalos Friedman, Julian & Pere Roca (red.): Writing Long-running Television Series. London: BFI-publishing; The Media Business School, 1994 Manovich, Lev: The Language of New Media. MIT Press. Ny udg Crawford, Chris: Chris Crawford on Interactive Storytelling. New Riders Organisatorisk indplacering Projektet placeres på den danske filmskole og ledes af Gunnar Wille, leder af animationslinjen og Det Danske Akademi for Digital Interaktiv Underholdning (DADIU). Til projektet er yderligere knyttet Jakob Wille, PhD studerende på Danmarks Designskole. Tidsplan Forår den fragmenterede fortællings univers udvikles og beskrives Efterår manuskripter til Dr. Willes Wunderbare Werden Forår afsnit af Dr. Willes Wunderbare Werden producers Efterår Den Fæle Tæppetisser Den Vrede dreng serien og Skrumpen serien bearbejdes Forår Den Fæle Tæppetisser Den Vrede dreng serien og Skrumpen serien bearbejdes Efterår undervisningsmoduler udvikles og bruges Forår udgivelse af Skrumpen bogserien begynder Efterår udgivelsen af Vrede Dreng serien begynde - alle manus er skrevet Værker Et Rum i Rummet - film (2006) Dr. Willes Wunderbare Werden - wepisode (2011) Skrumpen - farver og striber - bog (2013) Skrumpen - det stribede biltræ - bog (2013) Skrumpen - den telepatiske brødfrugt - bog (2014) Skrumpen - teletøj og tankekunst - bog (2014 maj) Skrumpen - dommedagsmaskinen - bog (2015) 6

7 Den Bange Dreng - bog (2015 efterår) Den Vrede Dreng - bog (2016 forår) Den Fæle Tæppetisser - bog (2016 forår) Den Tavse dreng - bog (2016 efterår) Den Kloge Dreng - bog (2017 forår) Den Stærke dreng - bog (2017 efterår) Den Vrede Mand - bog (2018 forår) GW