Ryvang 2. Børnehaveplan KØbenhavns IdrætsbØrnehave ryvang 2

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ryvang 2. Børnehaveplan 2009-2010. KØbenhavns IdrætsbØrnehave ryvang 2"

Transkript

1 Ryvang 2 Børnehaveplan KØbenhavns IdrætsbØrnehave ryvang 2 1

2 Forord Flow, Gyldne øjeblikke og pædagogisk idræt Denne børnehaveplan er en fortsættelse af vores tidligere børnehaveplaner og har fokus på flow, gyldne øjeblikke og pædagogisk idræt. Gyldne øjeblikke er det begreb, der for os dækker det, vi egentlig stræber mod: de øjeblikke, hvor tid og sted forsvinder, hvor blikkene smelter sammen der, hvor børn og voksne lærer allermest! Det er gyldne øjeblikke, når både børn og voksne er 100% fysisk og psykisk koncentrerede om en leg eller en kamp og glemmer alt om tid, sted, og hvordan det ser ud udefra. Det er, når der er flow, de gyldne øjeblikke opstår. Gyldne øjeblikke opstod ud af vores KID-projekt (Kvalitet I Daginstitutioner) i maj 2004, og det bliver brugt i den GULDGUIDE (Guldguiden, 2005, Ministeriet for familie og forbrugeranliggender), ministeriet udsendte til alle danske institutioner med reference til os. Vi har i det hele taget fokus på læring og udvikling dels som følge af KID-projektet og dels ud fra Pædagogisk Perspektiv Plan 1, 2 og 3 udarbejdet af Københavns Kommune og Leg og lær om pædagogiske læreplaner udgivet af Ministeriet for familieog forbrugeranliggender det kan du læse mere om i denne børnehaveplan. I den forløbne periode har vi bl.a. bidraget til, at det blev vedtaget i det politiske forlig Faglighed For Alle, at der skal være en form for certificeret idrætsbørnehave i hvert af de 8 distrikter i Københavns Kommune. Børnehaveplanen henvender sig til mange: Den skal anses som vores egen kontrakt med hinanden, hvor vi synliggør vores kultur og værdier og måde at arbejde på. Dernæst til forældrene og forældrebestyrelsen, men også til forvaltningen, politikere i Københavns Kommune og andre institutioner m.fl. Den skal inspirere andre til at arbejde med flow, gyldne øjeblikke og pædagogisk idræt på den fede måde. Så læs evt. kun de dele af planen, der er mest relevante for dig. Brug Børnehaveplanen som opslagsbog, som inspiration og som jævnlig opdatering på det pædagogiske tilbud, I forældre har besluttet for jeres børn. Børnehaveplanen for 2009/10 beskriver den samme kultur og de samme værdier, som vi hele tiden har haft. Men vi bliver til stadighed mere bevidste om, hvad der virkelig er vigtigt, og hvordan vi kan formulere det i ord. Denne gang har vi skrevet store afsnit om især flow, vores værdier, fordomme og selvfølgelig vores nye fokuspunkt Legepladsen. Børnehaveplanen er drøftet løbende på personaledage i hhv. november 2008 og maj 2009, personalemøder hele foråret 2009 samt med forældrebestyrelsen på flere møder. Den endelige plan udkommer i foråret Alle voksne Ryvang 2 ere har sat sig individuelle og personlige mål i forhold til denne Børnehaveplan. Det gør vi dels skriftligt i form af kontrakter med hinanden og dels mundtligt i form af vores individuelle kompetenceudviklingsplaner. Planen er altid vores grundlag for pædagogiske dialoger og pædagogisk udvikling. Vi bruger børnehaveplanen eksternt og internt. Med denne børnehaveplan har vi et udviklingsværktøj til os selv, og samtidig imødekommer vi de ønsker og krav, der er til en årsplan samt til pædagogiske læreplaner. God læselyst! Københavns Idrætsbørnehave Ryvang 2 Personalet & leder Anne Kløjgaard Forældrebestyrelsesformand lars brandt 3

3 Rymarksvej Hellerup Tlf.: Opsamlingssted: Valbygårdsvej 62A 2500 Valby Tlf: Peter Ingemann, musiker:"vi skal sætte pris på hver eneste evige fucking dag, der toner frem." Københavns Kommunes Idrætsbørnehave Ryvang 2 Udflytterbørnehave med 62 børnehavebørn, 8 basisbørn samt 8 to-tre årige børn. Visitation: Vi har fleksible basispladser i Ryvang 2. Det vil sige, at vi modtager alle børn både diagnosticerede og ikke-diagnosticerede til basispladserne. Basisbørn er børn med forskellige problemstillinger. Der kan være tale om psyko-sociale problemer eller om børn med fx autisme, udadreagerende børn o.a. Basisbørnene bliver fuldt inkluderet i børnefællesskabet og i alle aktiviteter. Adresse: Rymarksvej 131, 2900 Hellerup Opsamler: Valbygårdsvej 62, 2500 Valby Fysiske rammer: En gammel bygning, vi har istandsat til vores formål og med store udendørsarealer og god adgang til skov og park. Legepladsen er forsynet med klatrestativ, bjælkehytte, hoppebøffer, trampolin, sandkasse, balancebaner, bålhytte med snitte/hyggerum, udendørs træværksted, legehuse, klatrevæg, basketnet, rutschebane og jordbakke m.m. Og vi har masser af udstyr som f.eks pedalo er, rulleskøjter, skateboard, skateboardramper, hockeystave, bolde og masser af mælkekasser, man kan bygge med. Indendøre har vi mængder af madrasser, faldskærme og instrumenter til rytmik; - men ikke noget traditionelt legetøj. Desuden har vi 2 geder (Bimmer og Britta) og 2 russiske rottesnoge (Linda og Pia) og en masse høns. Indviet i foråret 2003 af Borgmester Bo Asmus Kjeldgaard som Københavns Kommunes første certificerede idrætsbørnehave. I 2008 blev der indviet yderligere 12 idrætsbørnehaver i Kommunen Indholdsfortegnelse 9 Børnehavens og Ryvang s historie 10 Vores kultur Ånden i ryvang 2 10 Venskaber giver tryghed til at lære 10 Læring gennem bevægelse 13 Voksne, flow og kaos 14 Kaos 16 Integration/inklusion 17 Visitation 19 Paradigmeskift i børnesyn 22 Pædagogisk Idræt 22 Teori pædagogisk idræt 23 Konkurrence-elementet 24 Hvad forstår vi ved læring? 25 Hvordan lærer børnene? 26 Leg 27 Børnehavens udvikling og læring hvordan ser vores kultur ud i praksis? 29 Beskrivelse af hverdagen 30 Særlige begivenheder henover året ) 30 Koloni nu til søs 32 Optræden 32 Børneføs dae 32 Victor 5½ år- vores adoptivbarn i Afrika 32 Afsked med børnehaven 33 Overgang til skole 34 Evaluering af læreplan 2007/08 34 De seks temaer i Lov om Læreplaner 35 Slåskultur/MUL 36 Slåskultur/MUL overordnet 38 Hvad har de voksne lært af MUL? 38 Børneinterview 40 Forældreinterviews 42 Leg og Legepladsen vores valgte fokuspunkt for 2009/10 45 Legen 46 De voksne Ryvang 2 ere 47 Fordomme er med til at skabe virkeligheden 50 Typeanalyser Personlighedsanalyser 50 Vi arbejder med attraktive og ambitiøse udfordringer 50 Refleksion 51 Udviklingskontrakt 4 5

4 Indholdsfortegnelse 54 Politikker 54 Sundhedspolitik/helbredspolitik 55 Kostpolitik 55 Hygiejnepolitik 56 Sorg- og kriseplan/politik 57 Beredskabsplan 57 Børnemiljøvurdering 58 Mangfoldighed i Københavns dagtilbud 59 Test og vurderinger 59 Arbejdspladsvurdering (APV) og Trivselsundersøgelse 60 Lønpolitik 62 Samarbejde med forældre og forældrebestyrelse 62 Samarbejde 63 Muligheder for dialog 63 Forældrebestyrelsen 64 praktiske oplysninger Alexander (4 år) der kigger på soppebassinet og vandlegen: "Jeg gider ikke shoppe mere i dag - for så bliver jeg våd." FN s Børnekonvention FN s børnekonvention er udtryk for enighed om, at børn skal respekteres som individer og selvstændige personer med politiske, økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder. Børnekonventionen gælder for alle børn under 18 år uanset, hvor i verden de kommer fra. Konventionen tager udgangspunkt i barnets bedste for at sikre: k Børns grundlæggende rettigheder fx mad, sundhed og et sted at bo k Børns ret til udvikling fx skolegang, fritid, leg og information k Børns ret til beskyttelse fx mod krige, vold, misbrug og udnyttelse k Børns ret til medbestemmelse som fx indflydelse, deltagelse og ytringsfrihed 192 lande i verden har tiltrådt Børnekonventionen. Ud af FN s medlemslande er det faktisk kun USA, der ikke har tiltrådt konventionen. Danmark tiltrådte (ratificerede) Børnekonventionen i 1991 og har derfor pligt til at implementere konventionen. For at læse alle artikler i deres fulde længde anbefales 6

5 Historie ryvangen Ude i Ryvangen et uanseligt sted der står tre pæle det var her de blev skudt ned De unge mænd der ellers cyklede på stierne og tog sporvognen til Tivoli og kyssede pigerne De levede livet farligt de stod ikke og så på De levede ikke længe men de huskes som de få der sværmede ud over kanten de gav sig selv og de endte her under åben himmel et sted som ingen ser Intet er mere som det var når alt blir til sort og hvidt Man fejer for sin egen dør man maler sit stakit Og holder sit vindue på klem for at se om nogen tør gøre det som alle gerne ville gøre men ikke gør Som melder sig ud af drømmen den som loddet falder på Som må kysse sine somre farvel og stå en tidlig morgen endnu før det bliver lyst her ved pælen med en hvid klud på sit bryst Bødlerne er borte nu og børnene leger her hvor Kystbanen står fløjtende nordpå Det gik jo som det skulle og der kom farver på Vi kom over med båden og alt hvad der er i den de sorte og de hvide og hele molevitten Ligger og vugger på glemslens vidststrakte hav Vi sænker fanerne og tænker på hvem der tog og hvem der gav og var der noget vi ikke fik med så suser det i birkene i Ryvangen et sted (Niels Skousen, 2006) børnehavens og ryvang s historie Sådan har det altid været sådan tror forældre og besøgende, når de oplever Ryvang 2 for første gang. Men det har ikke været givet på forhånd, det er alt sammen noget, vi har kæmpet for. At opnå de fysiske rammer, vi har nu, var ligeså meget en milepæl som at integrere basisbørnene, blive idrætsbørnehave osv. Det er en proces og en proces, der stadig vil fortsætte. Vi har hjemme i Ryvangen i en gammel rød barak. Det var en kaserne, der blev rømmet af militæret for ca år siden. Da man på det tidspunkt manglede institutionspladser i Valby, blev den indrettet til daginstitution for Valby-børn. Børnehaven Ryvang 2 blev indviet 24. august i Den har været udflytterbørnehave lige siden. Frem til først i 90 erne var det en traditionel udflytterbørnehave med meget fokus på musik og rytmik med den samme leder gennem alle årene. Da Anne Kløjgaard kom til som leder i 1994, var det med en vision om at samarbejde på tværs og at etablere en særlig Ryvang 2-kultur i modsætning til den stueopdelte traditionelle børnehavekultur. At skabe en institution, hvor der er plads til alle børn. Bygningen var gammel og meget dårligt vedligeholdt, og dengang havde børnehaven kun halvdelen af det nuværende areal. I forbindelse med etableringen af et nærliggende fritidshjem blev Ryvang 2 renoveret og husede i et år 2 fritidshjemsgrupper. Derefter fik vi efter eget ønske 8 basispladser og en ekstra børnegruppe samt hele arealet både indendørs og udendørs. Frem til slutningen af 90 erne havde vi kun 40 børn og havde opsamlingssted på Sjælør fritidshjem i et grupperum, vi måtte låne i ydertimerne. I forbindelse med bydelsforsøget og den frivillige opnormering fik vi egen opsamler, og vi udvidede legepladsen. Det gjorde vi selv fra en fredag eftermiddag til en lørdag morgen. Da vi fra bydelsforsøget kom tilbage til Københavns Kommune, var status, at vi havde det udvidede legeområde, basisbørn og egen opsamler. Baggrunden for at vi ønskede at få basisbørn, var en vision om, at i Ryvang 2 siger vi ja til alle børn. Vi vil rumme alle, og derfor ville vi også have basisbørn. At få basisbørn, minoritetsbørn og socialt svage børn er en gevinst for alle - både børn og voksne. Det er ikke børnene, der skal tilpasse sig de eksisterende rammer. Vi skal tilpasse os de børn, der kommer. Ryvang 2 er en kreativ oase mellem kystbanen og motorvejen. 8 9

6 Vores kultur -"Ånden" I Ryvang 2 er vi meget stolte af vores kultur. Fordi vi hver eneste dag, når vi kommer ud i børnehaven, kan mærke indeni, at vi blive glade, opstemte og inspirerede. Vi påkalder os retten til at være anderledes. Hos os er alle børn og voksne enestående og ganske særlige. Vi vil og kan rumme alle og søger hele tiden nye måder at gøre tingene på for ikke at sidde fast og mangle udfordringer i en rutinepræget hverdag. For at få dagligdagen til at være sådan kræver det, at vi alle sammen til enhver tid er parate til at udfordre os selv. Parat til at give slip på en tilsyneladende selvindlysende sandhed og træde ud i ukendt land for at rykke grænserne og udvikle os selv og hele Ryvang 2. Evig bevægelse er en af vores målsætninger. Hvis ikke de voksne Ryvang 2 ere og Ryvang 2 som helhed udvikler sig så gør børnene det heller ikke. Vi har en række overbevisninger, som hver eneste dag viser sig sande på legepladsen og i vores venskabs/aktivitetsgrupper og i de åbne aktiviteter, fordi både børn og voksne lærer noget nyt og opdager verdenen igennem foranderlighed og bevægelse samt den måde, vi er sammen på. Vores fundament er, at venskaber giver tryghed til at lære. Læring sker i relationer, og når vi er optimalt koncentrerede. Det er blandt andre Steen Larsen (tidl. professor v. DPU), som har inspireret os til at opdage, hvordan krop og læring er to tæt sammenbundne størrelser. Han gør op med forestillingen om læring som noget, der kan inddeles i kasser som fx: Nu har vi lært at danse tango, eller nu har vi lært at regne brøker. Man kan ikke opdele læring på den måde. Når vi på legepladsen fx spiller stikbold, foregår der uendelig meget læring både motorisk, personligt, socialt og sprogligt. Vi lærer at vinde og tabe, at kunne afmåle sin styrke, når vi sigter og kaster; vi lærer os selv og de andre bedre at kende, sprogligt kommunikere med de andre, mens vi i konkurrence løber rundt på banen og kæmper om bolden. Det er individuelt, hvad man lærer hvornår, og det kan ikke placeres i bestemte kategorier. Malou 5 år der fodrer gederne: Guuud! Man kan se hvor meget den har kostet på ørerne! I leg på legepladsen og i de planlagte venskabsaktivitetsgrupper sigter vi hele tiden efter det, som vi kalder gyldne øjeblikke. De gyldne øjeblikke er et centralt læringsbegreb, vi selv har udviklet ud fra en teori om flow. Det beskriver de tidspunkter, hvor den mest intense læring foregår. Den foregår i legens mest intense moment, hvor tiden nærmest står stille, verden må bøje sig for legen og alle i legen er 200% koncentrerede. Gyldne øjeblikke er en følelse, man mærker indeni en oplevelse, man bliver helt høj af! Venskaber giver tryghed til at lære Vi har hentet inspiration i udtrykket mælkebøttebørn. Mælkebøttebørn er børn, der ligesom mælkebøtter trænger op gennem alt - selv asfalt og en undersøgelse af børn med svære opvækstbetingelser viser, at evnen til at danne venskaber er afgørende for børnenes muligheder for at kunne udvikle sig fremover. Undersøgelsen er lavet af Niels Michelsen, professor i socialmedicin og børnelæge, der konkluderer: Go e venner er ligeså vigtigt som at vaccinere dem. I Ryvang 2 vil vi gerne give børnene det at kunne danne venskaber med som et redskab for livet. Vi har tidligere gennem flere år lavet venskabsprojekter, hvor vi fælles har talt om hvert barn, og hvilke venskaber han/hun er en del af. Derefter har vi i to uger sat børn og personale sammen på tværs for at styrke de eksisterende venskaber og opmuntre til nye. Det har nu medført, at det at se og tænke i børns venskaber er så indgroet en vane hos os både, når vi sætter børn sammen i bussen, sætter venskabs- og aktivitetsgrupper sammen, laver frugt, er på småture, og når vi opmuntrer til lege på legepladsen, at vi ikke gennemfører det som egentlige projekter mere. Det er en integreret del af vores hverdag. For os er et venskab ikke bare at være en god kammerat, men ligeledes at have en ven som barnet selv ser som en ven, og hvor det er gensidigt, og som i udgangspunktet altid gerne vil og kan lege sammen. Det er vores mål, at hvert barn får venner i løbet af sin børnehavetid. Professor Mihaly Csikszentmihalyi har forsket i menneskets evne til at fordybe sig og leve sig ind i en aktivitet. Han har udviklet begrebet flow. Med flow forklarer han, hvordan koncentration og udvikling hænger sammen under en aktivitet. Flow er der, hvor aktiviteten netop udfordrer egne kompetencer så tilpas, at læring kan foregå. De gyldne øjeblikke er der, hvor flow er optimalt. I flow kan man være over en længere tidsperiode. Gyldne øjeblikke er korte, intense, fyldt med lykke og en meget stærk følelse. Sværhedsgrad Modløshed FLOW Præstationsangst Udfordring Læring Kedsomhed, rutine Kompetenceniveau Læring gennem bevægelse Vores fundamentale læringssyn er: Læring gennem bevægelse og gennem samspil med andre. Som certificeret idrætsbørnehave har vi indrettet institutionen - dvs. både vores fysiske rammer og hverdagens opbygning, så pædagogisk idræt kan foregå hele tiden. Gennem pædagogisk idræt er der fokus på læring på alle niveauer - fysisk, social, sproglig og personlig læring. Vi har voksentilrettelagte venskabs-aktiviteter og en legeplads, der giver børnene masser af muligheder for selv at lege kreativt og selvstændigt. For at skabe optimale betingelser for de gyldne øjeblikke og flow, er vi nødt til som voksne Ryvang 2 ere hele tiden at udfordre os selv. Vi er nødt til at kende os selv, vores fordomme og vores kulturelle mønstre, så vi kan gøre op med dem, når de ikke stemmer overens med vores værdier. Vi tror, at alle udvikler sig bedst, når man mødes med tillid og gives stor grad af frihed. Værdierne i Ryvang 2 bygger på medmenneskelighed, fællesskab og glæde ved livet. Disse værdier indfrier vi gennem vores overbevisninger. Gennem dem finder vi en glæde ved at lege og at opdage nye facetter af livet

7 Ved at opretholde en dynamisk hverdag med plads til uforudsigelighed, søger vi altid at skabe så mange muligheder for børnenes læring som muligt. På den måde er der altid stor sandsynlighed for, at børnenes nærmeste udviklingszone (jvf. Vygotski) bliver tilgodeset. Vi søger efter flow ved at tage udgangspunkt i børnene. Flow kommer ikke af at fokusere på flow, men gennem et andet fokuspunkt. Her er pædagogisk idræt og ikke mindst MUL (læs nærmere om MUL på side 35) meget velegnet, fordi vi har fokus på kropsbevidsthed. Som voksne Ryvang 2 ere kan vi iagttage, at der er flow og gå efter at skabe mere af det. Vi starter måske med en instruktørrolle, hvor vi sætter rammer og så giver vi det fri, når flowet er der. Eller vi tager udgangspunkt i nogle af børnenes initiativer. Det kan også være, at børnene ikke lige har lyst til instruktørens ideer og derfor selv skaber nogle andre. Så følger vi med dem. Vi søger efter selv at lære, slippe de forventninger, der ellers låser os fast, så kommer vi selv i flow og kommer udover instruktørrollen. Vi har ikke og kan ikke have al viden vi skaber en læringshelhed med en selvforstærkende effekt. Så får vi også et mere ligeværdigt samarbejde med børnene. Det hele bliver helt anderledes dynamisk og jævnbyrdigt. I Guldguiden er dette omtalt som det dobbelte læringsperspektiv. Vi skal ikke stræbe efter flowet for at have det sjovt selv men for børnenes flow s skyld. Fx hvis vi på sangholdet snakker om sangene, og hvad de betyder det er fedt for den voksne at høre børnenes opfattelser, men sjældent børneflow! Man kan opdage sig selv i en situation, hvor man har været i flow, men børnene ikke var det det er kikset! Voksenflow skal vige for børneflow! Eksempler: Børnene har sammen med Anne picnic på kontorstuen og spiser madpakker, mens de hører en sang. Anne beder dem pakke madkasserne væk: "Det kan jeg da ikke - det er midt i sangen!" siger Lukas Hansen. Det er et eksempel på, at børnene insisterer på flowet i dette tilfælde skabt af musikken og fællesskabet omkring den. Diskodans: Ungerne er i gang med fangeleg. De voksne Ryvang 2'ere afventer bare. Pludselig er der en af ungerne, der spørger, om vi ikke skal have diskodans nu - og så går det i gang! Eksemplet viser, at vi voksne ikke afbryder børnenes fangeleg, så længe der er læring i det, selvom der er planlagt diskodans. Når flowet stopper, når læringen hos børnene mindskes, spørger én efter forandring. Så ved vi, at der er behov for nye initiativer. Lige inden morgengymnastikken: Der er tusindvis af små gruppeaktiviteter alle vegne. Kaos. Vi lader det være. Eksemplet viser, at børnene selv skaber flow i små grupper og at selvom det er uplanlagt, er der en tæt stemning af koncentration og flow. Den lader vi naturligvis fortsætte, så længe den er der. Når vi voksne Ryvang 2 ere giver slip på disse forestillinger, kan vi langt bedre støtte børnene i deres leg, og vi kan langt bedre give os selv lov til at lege. Derfor er Ryvang 2 altid i forandring. Der er ingen eftermiddage på legepladsen, der ligner hinanden, og vi arbejder hele tiden på at forstå på ny, hvorfor vi har den kultur, vi har, og hvad vi bedst kan få ud af den. Denne kaotiske virkelighed åbner også op for et fællesskab, hvor det at alle er unikke, kan blomstre frem. I dette fællesskab er ingen forkerte; alle er rigtige, og alle kan føle et selvværd vokse frem indeni både børn og voksne. Derfor er kulturen i Ryvang 2 også en livsstil for voksne Ryvang 2 ere. Uundgåeligt tager vi den med hjem efter arbejde og iscenesætter den i vores eget liv. Voksne, Flow og kaos Anne (voksen Ryvang 2'er) og Tobias (3 år) sidder på kontorstuen og spiser madpakker Tobias: Nu er der krig ude i verdenen, ikk? Anne: Jo, det er der. Tobias: Nils Ebbe giver soldaterne plaster på. Anne: Ja, det gør han. Du er sådan en klog dreng. Tobias. Ja, men jeg bliver også snart fire år. Sandhed? Hvad er sandheden? Hvad er sandheden, når det kommer til pædagogisk teori? Hvad er sandheden, når det kommer til praksis? Filosoffen Michel Foucault har et begreb om sandhedens magt, hvor igennem han søger at forstå, hvordan dagligdags sandheder indvirker på vores forståelse af os selv, hinanden og verden. Som en magt, der låser os fast i forestillingsmønstre. Når det eksempelvis er normativt, at børn ikke må slås eller lege for voldsomt, så bliver det unormalt at lade børn slås og lege voldsomt. Dem, som så lader børnene lege voldsomt, bliver dømt som anderledes, mærkelige og unormale. Det er igennem denne måde at bruge sandheden på, at den får en magtposition mellem os mennesker, imellem læger og patienter, mellem ordensmagt og befolkning, mellem mænd og kvinder, mellem barn og voksen/pædagog. Sprog og handling skaber på den måde, hvad der forekommer virkeligt, men ikke hvad der er sandt. Resultatet bliver: Dem, som leger vildt og slås, forekommer mærkelige selvom det ikke nødvendigvis er sandheden. Nu har vi i Ryvang 2 for længst fået vendt denne magt om, hvad angår slåskultur/ MUL. Vi har opdaget, at der foregår en hel masse hensigtsmæssig læring netop der, som rent faktisk kan modvirke aggressivitet. Det har bl.a. været medvirkende til og givet os troen på, at vi også kan arbejde imod sandhedens magt på andre områder. F.eks. kigge nærmere på, hvilke forestillinger vi selv går rundt med, som kan indvirke uhensigtsmæssigt på vores hverdag. Bl.a. ud fra filosoffen Michel Foucault s forklaring af, at der aldrig kan findes en endegyldig sandhed, har vi formuleret et begreb om kaos. Kaos er at give slip på trangen til orden og kontrol, ret og vrang, sandt og falsk. Denne frygt for det uordnede og det ukendte udfordrer vi. Vi vil gerne opdage nyt og blive bedre til det, vi allerede kan. For at kunne det skal vi hele tiden give slip på, hvad vi har af normative forestillinger om, hvad fx en legeplads skal være, om man må lege slåskamp, eller om man kan lege med støvsugeren i sandkassen og meget andet. Men sandhedens magt er ikke noget, man nogensinde kan se sig fri fra. Det er et samfundsmæssigt og menneskeligt eksistensvilkår. Når f.eks. Tobias mener, at den voksne Ryvang 2 er Nils Ebbe, som har fri en dag, er taget ud i verden for at hjælpe til i krigen, er dette et rigtig godt eksempel på, hvordan vi som mennesker altid søger en sammenhæng mellem forskellige uforklarlige fænomener. Tobias har hørt - sikkert igennem nyhederne at der er krig i verden. Samtidig ved han, at Nils Ebbe på seksten år tilser soldaternes sår, for sådan synger vi i 12 13

8 Kim Larsens Jutlandia om tirsdagen. Ud fra hvad han ved om verden, skaber han en ny og overraskende forklaring. Men voksne har ikke altid så let ved at overgive sig selv til nye fantastiske fortolkninger af verden. Det er meget nemmere for børn. Af samme grund kan voksne heller ikke lige så nemt opnå flow. Vi er bundet af for mange normer, regler etc. Derfor har vi voksne Ryvang 2 ere fx brugt en lørdag på at diskutere, hvad der ligger bag en række fordomme. Bl.a. gjorde vi op med forestillingen om, at piger leger forsigtigt, og at drenge leger vildt. Denne fordom gendrev vi ved at fremhæve en masse eksempler på det modsatte fra vores dagligdag. En anden fordom, vi konfronterede, var: at den, som har et dårligt sprog, nok ikke er så intelligent. Den forkastede vi ved at fremhæve en anden og udømmende holdning overfor andre mennesker: Vi vil hellere se på, hvad det enkelte menneske er dygtig til. Kaos Ryvang 2 s børnehaveplan 2007/08 følgende: "Jeg har kun en kommentar til eventuel forbedring: Begrebet kaos. Det er tydeligt, at I selv er klar over, at kaos ikke er den rigtige betegnelse for det, I mener. Det står helt klart for mig, hvad I mener: Det autentiske liv er så mangfoldigt, at når det får mulighed for at udfolde sig helt, består det af så mange aspekter, at det umiddelbart fremstår som uorden og kaos. Især for mennesker (fx italienske mødre?!), der frygter, at de ikke kan kontrollere denne mangfoldighed. Dette kaos er imidlertid kun tilsyneladende. Bag dens kaotiske overflade findes en orden, der etableres af barnet selv, bl.a. fordi børn forsvarer sig mod kaos i en verden, som endnu er uendelig uoverskuelig for dem. For ikke at overvældes af tilværelsens (ægte) kaos, forsvarer barnet sig ved at udvikle sine egne mekanismer, der begrænser og frasorterer, indtil der opstår en orden, som barnet kan leve med. Derfor er det tilsyneladende kaos, eller skal vi kalde det det fordragelige kaos, det kaos, der ikke er mere kaotisk, end at de voksne kan kontrollere det, en nødvendig dimension af enhver god pædagogik, hvis barnet skal udvikle de nødvendige mekanismer til at omgås en kaotisk virkelighed." Vi har masser af kaos - både indendøre og udenfor. I november 2006 havde vi besøg af Familie- og forbrugerminister Lars Barfoed og hans italienske ministerkollega. Den italienske minister sagde om Ryvang 2: Jeg får aldrig en italiensk mor til at lade sit barn gå i sådan en børnehave. Men jeg ville gerne selv have været barn her. Vi forstår kaos som en afvigelse fra den vedtagne regel eller rutine. Vi laver ikke strukturer, regler og rutiner, der skal styre børnene. Tværtimod slipper vi strukturerne, netop for at børnene kan boltre sig i kaos og søge flowet uden at blive begrænset og forstyrret. Det er regler, der giver institutionspræget. Vi slipper tøjlerne af hensyn til børnene. Erik Sigsgaard skriver: "Institutionslogikken fører til flere og flere regler og nu også påbudte test og mindre og mindre frihed. Den personalegruppe, der forstår det, vil såvidt muligt undgå at lave flere regler og undgå at bruge formelle test og i stedet afskaffe så mange som muligt. De ved også fra sig selv, at både store og små mennesker helst selv vil bestemme, om og hvem de vil holde i hånden, og hvad de vil lave med hvem. De ved også, at de ikke behøver opfinde regler, for at børnene kan lære, "at der er regler og grænser". Ethvert nutidsbarns liv er fyldt med regler, normer, krav. Hvor gårsdagens barn hjemme kunne sove, til det vågnede og derefter gå ud at lege, når det havde lyst, er dagens barneliv skemalagt og voksenreguleret, fra vækkeuret kimer, til institutionen forlades." Et eksempel på at give slip er da 2 voksne Ryvang 2 ere var på skateboardrampen i Fælledparken med en gruppe børn. 4-årige Lukas H havde slæbt sin plasticmotorcykel helt op på toppen af rampen og kørte nu hele vejen ned og gennem en dyb vandpyt. Her var den ene voksen nødt til at vende ryggen til og give slip. Hos de voksne bidrager navigeringsmekanikkerne til det vi kalder øjeblikkets kunst. Øjeblikkets kunst handler om at kunne være til stede lige her og nu. Tage beslutninger midt i et virvar og have overblik og øje for detaljen på samme tid. Når man bliver dygtig til øjeblikkets kunst, har man som voksen nemmere ved at komme i flow. Det bliver nemmere at give slip på ret og vrang og tage på opdagelse i legen. Man bliver simpelthen mere rummelig. Pædagogik er øjeblikkets kunst. At kunne give sig selv rum og lov til at være kreativ som Tobias, stræber vi altid efter som voksne. Det kan være svært for os at opdage vores skjulte indre barrierer, der forhindrer os i at give slip og lade fantasien og kreativiteten rulle. De voksne Ryvang 2 ere er allerede blevet gode til at slippe sig selv løs i fantasiens univers og give slip på normative forestillinger om, hvad man kan og ikke kan. Når vi gør det, har vi det meget sjovere og får rykket vores indre grænser. F.eks. når Anne (voksen Ryvang 2 er) kan holde fødselsdag hver dag, fordi hun ringer til fødseldsagskontoret inde hos kommunen. Men det kan jo være hårdt at have fødselsdag altid synes nogen og derfor er det nogle gange nødvendigt at ringe til fødselsdagsvikarbureauet, så de kan sende en vikar, der kan tage den anstrengende føs da. Det kan for nogen være svært at acceptere at den voksne i børnehaven har fødselsdag hver dag. Det kan man ikke! Jo, det kan sagtens lade sig gøre. Og man kan meget mere end det. I stedet for at lade sig hæmme af den vanetanke, der afviser muligheden for et fødselsdagskontor, kan vi meget bedre lide at gribe fantasien og bygge videre på den. Derfor greb Papaya og Maya Sofia s mor fantasien og ringede til søskendekontoret, fordi Elvira, Isabel, Flora og Kaos er på den måde en sindstilstand, vi som voksne skal udfordre, når vi møder den for at kunne give slip på vaneforestillinger og fordomme. I Ryvang 2 oplever vi kaos på mange forskellige niveauer. Vi holder fester og fødselsdage, som nemt kan udvikle sig til en myretue uden centrum, hvor der er leg overalt. Børn og voksne, der leger fanger og løber rundt mellem hinanden samtidig med, at der måske er nogle andre, der kravler rundt på jorden og leger en kravleleg. I disse situationer udvikler både børn og voksne nogle færdigheder, som gør dem i stand til at navigere i uoverskuelige situationer. Professor og hjerneforsker Steen Larsen siger i sin kommentar til 14 15

9 Klara også vil være søstre. Og det kunne de godt få lov til af søskendekontoret inde i kommunen. Så nu er alle pigerne søstre. Og det bånd, fantasien har givet dem mulighed for at binde, udvikler alle pigerne på hver deres måde, og denne udvikling forsvinder aldrig. Den bliver i dem for resten af livet. Integration/inklusion I forhold til begreberne integration og inklusion har vi brugt definitionerne fra bogen Spil mig udgivet af Handicapidrættens Videnscenter: Integration Integration betyder: optagelse i et fællesskab og beskriver en situation, hvor man placerer mennesker med handicap i almindelige omgivelser. Problemet med integration er, at nærhed ikke i sig selv garanterer accept. Mennesker kan være integrerede uden nødvendigvis at være inkluderede. Vi synes, at integration er værdifuld, fordi den fremmer kendskab, synlighed, ejerskab og fællesskab, men kan ikke stå alene. For at skabe nære relationer, ligeværdighed og gensidighed er det nødvendigt at stræbe efter inklusion. Inklusion Inklusion betyder: At anerkende de individuelle forskelle og give plads til disse forskelle gennem aktiviteter. Inklusion skal forstås som at indbefatte eller tage sig som en del af et hele. At aktiviteterne er inkluderende betyder, at alle deltager på et passende niveau og med passende støtte Inklusion betyder også, at mennesker med handicap anerkendes som enkeltstående personer med retten til at tage chancer, til at vælge, til at fejle, til at være uafhængige og til at høste fordelene ved at være i bevægelsesaktiviteter, som alle andre i samfundet. Endnu et eksempel: Et barn, der har svært ved sociale relationer i forhold til de andre børn, udviser overfor en voksen et lille initiativ til en sangleg, hvor der indgår bestemte roller. Den voksne Ryvang 2 er griber barnets initiativ med det samme og skaber rammen for at legen muliggøres. Han får lov til at få den styrende (attraktive) rolle i legen, så de andre skal gøre, hvad han bestemmer. I den kontekst viser det sig, at han kan indgå på lige fod med alle de andre børn i denne leg. Han er alternativt tænkende og kreativ i rollen i legen. På den måde har han været med til at ændre legen ved, at de andre børn nu bestræber sig på at kunne leve op til hans fortolkning af rollen. På denne måde har han også sat en læreproces i gang hos de andre børn. I denne leg oplever han, at de andre børn respekterer ham, som den han er, og de andre ser ham som legeværdig og ligeværdig. Han har her fået en bevidsthed om, at han med succes kan indgå i en fælles leg, og derfor udviser han nu større interesse for andre lege også. Han er bevidst om, at han kan, og derfor tør han også. Børn udviser mange initiativer, og det handler om at se dem og gribe dem i det øjeblik, de opstår. Øjeblikkets kunst. Eksempel: En dreng, der har haft svært ved de sociale relationer, har ikke nogen særlig høj status i børnegruppen i forhold til fri leg. I strukturerede pædagogiske lege oplever han derimod høj status, fordi han er god til at forstå legenes indhold og udføre dem på lige fod med de voksne. I disse aktiviteter er han fuldt inkluderet, og alle vil gerne være på hans hold. På denne måde føler han sig som del af børnehavens fællesskab, og han tør nu rejse sig ene og alene og synge og være i fokus, når vi har Nils-dag om tirsdagen. Visitation Vi arbejder meget bevidst med at være inkluderende. Konkret lægger vi vægt på at se børnenes styrker og styrke dem. Det er også vores udgangspunkt i arbejdet med basisbørnene, så derfor har vi valgt at alle børn er sammen på stuerne modsat den isolering, der kan ske ved at samle basisbørnene for sig selv. Det styrker rummeligheden og tolerancen fra de andre børn. Børn udvikler sig bedst sammen med andre børn. Så vi opfatter basisbørnenes integration med de andre børn som en udvikling både af basisbørnene, af de andre børn og af de voksne Ryvang 2 ere. Chefkonsulent Bent Madsen fra Nationalt Videncenter for Inklusion og Ekslusion taler bl.a. om, hvad der kendetegner en inkluderende kultur: Alle føler sig velkomne, børnene hjælper hinanden, pædagogikken afspejler hele børnegruppen, der er forventninger til alle børn, inklusion er en fælles vision, og der arbejdes med fordomme. Eksempler på inklusion fra Ryvang 2 s hverdag: Nogle børn har lavet en forhindringsbane på legepladsen. Tre drenge kommer forbi og begynder at ødelægge den. En voksen Ryvang 2 er fortæller dem, at de lige har ødelagt noget, nogle andre børn er glade for. En af drengene, der ellers sjældent viser empati overfor de andre børn, begynder at bygge forhindringsbanen op igen. Den voksne italesætter hans handling positivt, så han bliver bevidst om, at han er en del af et forpligtende fællesskab og kan bidrage med noget vigtigt. Ved at benævne overfor barnet, at det handler anderledes end sædvanligt og har udviklet sig, kan vi skabe bevidsthed om, at det kan lære, kan udvikle sig. Når barnet får denne bevidsthed om at kunne noget og kunne lære, kan det åbne for nysgerrighed og mod til at lære mere (selvværd). Vi vil gerne gøre så stor og god en forskel som muligt, og det kan vi gøre gennem gode samarbejdsrelationer til såvel forældre som øvrige samarbejdspartnere. Specielt omkring basisbørnene har vi etableret et fast netværk, hvor vi har kendskab til hinanden, børnene og deres forældre samt øvrige samarbejdspartnere som f.eks. børnepsykiatrisk afdeling, PPR, talepædagog og psykolog m.v. På den måde tilgodeser vi børnene bedst. Vi har fleksible basispladser i Ryvang 2. Det vil sige, at vi modtager alle børn både diagnosticerede og ikke-diagnosticerede fra hele Københavns Kommune. Basisbørnene bliver fuldt inkluderet i børnefællesskabet og i alle aktiviteter. De gode erfaringer, vi har med inkluderende pædagogik, ønsker vi at dele med andre. Vi har derfor besluttet at få en udefrakommende forsker til at lave en undersøgelse om Ryvang 2 s pædagogiske arbejde på dette felt. Det sker i løbet af 2009/10. Matthias (5 år) og 4-årige Sedou fra Ghana vasker store mængder mudder af hænderne. Matthias kigger op på Sedou og udbryder: "Gud, du er jo også sort i hovedet!" Vores kultur og vores måde at arbejde på er et opgør med samlebåndsmetoder og en udforskning af nye måder at gøre tingene på. Som Erik Sigsgaard skriver bl.a. om Ryvang 2: 16 17

10 "Danmark er også landet, hvor der findes institutioner, hvor de voksne gerne leger med børnene, hvor de skærer ned på skældud'erne, og hvor de planlægger - ikke børnenes, men de voksnes tid, så børnene både kan knytte sig til og lege frit." "Børnehaven er som en byggeplads. Når man står udenfor og kigger, forstår man ikke en bjælde. Det ser kaotisk og ustruktureret ud, men i virkeligheden har alt, hvad der sker en mening. Og det fungerer." Citat: Klaus Guldmann, tidligere næstformand i forældrebestyrelsen. Skæld-ud-regler k Altid huske at spørge (Tæl til 10 og spørg så... k Ikke skælde ud uden et nært forhold k Ikke skælde ud offentligt k Huske at sige udtrykkeligt, at man ikke er vred mere k Aldrig overfuse men sige k Brug personlige udsagn: sig JEG vil ikke have..., fremfor man må ikke... (Erik Sigsgaard) Paradigmeskift i børnesyn Synet på børn og børns udvikling har ændret sig markant i løbet af de sidste år. Indenfor international forskning og teori kan man tale om et paradigmeskift i opfattelsen af børn og deres udvikling. Forskningen har på baggrund af undersøgelser af børn og spædbørn og i takt med den samfundsmæssige og kulturelle udvikling revideret syn på barnet. Dette ændrede syn handler bl.a. om, at forskningen gør op med de klassiske socialiseringsteorier (primært teorier fra før 1960 erne), hvor barnet opfattes som passiv modtager af ydre påvirkninger et objekt for socialisering og læring via envejskommunikation fra den voksne. De klassiske teorier havde i højere grad tendens til at betragte barnet som det skrøbelige barn eller novice barnet, hvor barnet ses som skrøbeligt, sårbart og udsat, ligesom man ikke mente, at spædbørn havde nogen som helst opfattelse af sig selv og deres eksistens. Det faglige perspektiv var således, at børn var født inkompetente og sårbare. Det nye syn på barnet er vokset frem fra forskellige undersøgelser og erfaringer indenfor barndomsforskningen, der har beskrevet betydelige og indtil for nylige ubeskrevne kapaciteter hos børn. Derfor har man erkendt, at ældre teorier har lagt for meget vægt på barnets sårbarhed og undervurderet dets evner. I dag er der derfor i højere grad en opfattelse af kompetence-barnet, der accepterer, at børn selv er aktive medskabere i egen udviklingsproces. Opfattelsen er, at børn er født sociale og er en aktiv aktør i sit sociale samspil med andre. Børn er tidligt i stand til at udvikle kompetencer, der gør det i stand til at trives i en social verden. Dette syn på børn anser således børn for kompetente, hvilket dog ikke skal tolkes, som at børn skal overlades til sig selv og kan klare det hele selv: Dion Sommer: Det optimale for det aktive kompetencebarn er at blive påvirket af aktive, indlevende, kompetente voksne, der påtager sig at drage omsorg, opdrage og lære børn noget. Isabel og Klara spørger til det med, hvordan børn bliver til: om Anne tror på storken? Anne (voksen Ryvang 2 er) forklarer i romantiske vendinger om kærlighed, forelskelse, og hvordan børn bliver til. Anne og Isabel svæver oppe i de høje luftlag; men bliver afbrudt af Klara, der si r: Arj, har MIN far virkelig gjort det? 19

11

12 Pædagogisk Idræt Vi er en idrætsbørnehave ikke for idrættens skyld men for pædagogikkens. Vi arbejder med pædagogisk idræt på vores egen måde. Det betyder bl.a., at vi har planlagte strukturerede aktiviteter i venskabsgrupper, åbne aktiviteter på legepladsen og morgengymnastik hver morgen på stuerne. Vi har afskaffet alt det traditionelle legetøj, men har til gengæld skum-moduler, musikinstrumenter og levende dyr. Netop pædagogisk idræt favner alle udviklingsområderne: Det sociale, det følelsesmæssige, det sproglige, det fysiske osv. Pædagogisk idræt kan noget særligt. Nemlig kombinere sanser, bevægelse og at forglemme sig selv. Både indendørs og udendørs. Pædagogisk idræt er en bevidst idrætslig og faglig anvendelse af elementer fra idræt, leg og bevægelse. Ved at tage udgangspunkt i barnet som en helhed og ved at have fokus på at være kropslig aktiv, arbejder vi bl.a. med at udvikle børnenes kreativitet, handle-kompetence, bevægelsesglæde, sprog, sociale kompetencer, etik og moral. Formålet med at arbejde med pædagogisk idræt er at skabe en kultur, hvor læring foregår gennem fysiske aktiviteter. Pædagogisk idræt indgår som en integreret del af arbejdet med at løse den pædagogiske opgave, og idræts- og legeaktiviteter indgår som metode i det pædagogiske arbejde. Vi lægger vægt på børnenes motivation - at pædagogisk idræt skal være sjovt. Dels for at skabe gode vedvarende idrætsvaner samt for at lade kropsligheden og bevægelserne bidrage til flow og gyldne øjeblikke. Legen er det væsentligste, så hvis det kræves for at kampen kan fortsætte, så må der gås på kompromis med reglerne. Pædagogik er øjeblikkets kunst. Teori pædagogisk idræt Vi arbejder med tre typer af idrætsformidling (af Grethe Sandholm og Ole Eliasen): Voksen-barn: Styret idræt tilrettelagt af de voksne, hvor børnene deltager i varierende grad. Fx morgengymnastik, Ejnardag, mul etc. det centrale. Glæden ved at være i bevægelse og stoltheden, når man oplever at kunne noget mere end før. Den fysiske og psykiske kraft man skal bruge for at klare udfordringer og skuffelsen, når man ikke kan det, som man vil. Modet og udholdenheden, der styrkes af de voksnes og de andre børns opmuntringer, gør at man prøver igen og igen, til det endelig lykkes. Hele følelsesregistret bør komme i anvendelse, og det er vigtigt, at børnene også selv udforsker og afprøver deres egne kompetencer. Redskaber og materialer skal udover at udvikle børnenes motorik: k Tilfredsstille deres nysgerrighed k Appellere til deres sanser k Give dem følelsen af spænding k Åbne mulighed for fordybelse k Give mulighed for udvikling af færdigheder og kreativitet Ryvang 2 er indrettet således, at idræt, leg og bevægelse kan foregå hele tiden og overalt. Udenfor på legepladsen, på grønne arealer og idrætsanlæg og indenfor i små hjørner, små lokaler, store rum m.m. Det centrale er, at børnene er i bevægelse, og at den pædagogiske idræt er integreret i deres aktiviteter. De voksne har forskellige roller i den pædagogiske idræt: Den motiverende, den inspirerende, den igangsættende, den reflekterende og den deltagende. "Den pædagogiske idræt kan være det fælles tredje; noget, man kan være sammen om og have indflydelse på trods forskelligheder som sprog, køn, alder og interesser. Her kan man udtrykke sig og tale med og gennem kroppen, selvom man ellers ikke forstår hinanden." (Hanne Værum Sørensen) "Fysisk aktivitet er også en forudsætning for, at børn udvikler en god koordinationsevne og motorik generelt. Dette har også betydning for barnets trivsel gennem deltagelse i lege og sociale funktioner." (Lars Bo Andersen) Barn-voksen: Idræt som børn og voksne i fællesskab tilrettelægger eller impulsivt finder frem til. Fx at bygge forhindringsbaner på legepladsen eller snakke-legene i bussen. Barn-barn: Idræt, som børnene selv iscenesætter, hvor deres bevægelsesglæde folder sig ud i leg, uden de voksne blander sig i det. Fx i sandkassen, klatrestativet og i det hele taget al aktivitet på legepladsen og indenfor. Desuden en idrætsformidling vi selv har udviklet nemlig: Voksen-voksen: Når en voksen inspirerer en anden voksen til at udfolde sig og vise sin bevægelsesglæde. Fx når de voksne udfordrer hinanden og dyster på farlige tricks på trampolin. Aktiviteterne skal være rummelige så flere niveauer, alder, køn, interesse, færdigheder, engagement m.v., kan imødekommes. Gennem pædagogisk idræt som metode i det pædagogiske arbejde favnes børns fysiske, psykiske, sociale og kognitive udvikling uafhængig af race, geografi, social status, kultur og tid. Samtidig er glæden Konkurrence-elementet Det er fedest at vinde. Vi skal ikke alle sammen være lige dygtige til det hele, men når der er noget, man er dygtig til, så skal man også have ros og anerkendelse for det og for den indsats, man har gjort for at blive dygtig. Børn må gerne være i centrum, være den bedste til noget og kunne tåle at blive fejret. De børn, der inden for nogle områder kan noget særligt, ved det selv, og de andre børn ved det også. At være dygtig til noget giver selvtillid, og at blive anerkendt for, hvem man er, giver selvværd. Man lærer, at man ikke er en dårlig person, hvis man ikke lige er god til det samme, som ham ved siden af, for så er der noget andet, man er god til og det får man at vide. "En stol er en misforstået seng. Når vi sætter os ned, går hjernen på standby - så tror den, vi skal sove." (Steen Larsen) 22 23

13 Hvad forstår vi ved læring? For os er læring ikke forbundet med undervisning. Som Professor Steen Larsen siger: kan undervisning muligvis føre til læring. Læring er neurologiske forandringer i hjernen efter træning kan man gøre det nye. Skolens systematiske undervisningsbegreb skal ikke trækkes ned over daginstitutionerne. Børn skal øve og prøve, før der sker noget. Det er det daglige liv i barnets fem første leveår, der danner barnet. Knud Illeris har følgende definition på læring: Læring forstås her generelt som alle processer, der fører til en varig kapacitetsændring det være sig af kropslig, erkendelsesmæssig, færdighedsmæssig, holdningsmæssig eller social karakter og som ikke udelukkende drejer sig om biologisk modning eller aldring. Læring og kropslighed Når læring studeres som et psykologisk fænomen, kommer kroppen let til at fremstå som en slags hylster, der kun inddrages, hvis det, der skal læres, er af hel eller delvis kropslig karakter, som fx når man lærer at gå, at svømme eller at cykle. Læring bliver primært forstået som et psykisk anliggende, og det kropslige inddrages kun i særlige tilfælde. Men faktisk forholder det sig nærmest omvendt: Læring er som andre psykiske processer noget, der udgår fra kroppen, og det, vi kalder det psykiske eller det mentale, er noget, der er kommet til menneskets og dets forgængeres udvikling gennem millioner af år. Primitive skabninger kan også lære, men vi tillægger dem ikke noget psykisk eller mentalt liv. "For mennesket finder læring primært sted gennem hjernen og centralnerve-systemet, som er specialiserede dele af kroppen, og hvis man vil nærme sig en forståelse af, hvordan vores læringsmuligheder er udviklet og fungerer, må man nødvendigvis overskride det skel mellem krop og psyke, mellem det legemlige og det mentale, som gennem århundreder har stået så centralt i den vestlige verdens forståelse." (Knud Illeris) Børn skal leve i fremtiden og har ubevidst nogle iboende evner til at søge den udvikling og læring, de vil få brug for på et senere tidspunkt. De evner, nutidens børn udvikler, er med til at skabe fremtiden. Udvikling og læring handler også om de forestillinger, barnet danner sig ud fra sine erfaringer og sin viden. Børn lærer på et tidspunkt at hoppe. Nogle lærer hurtigt, at de kan. Hvor sjovt det er, og hvor højt man kan hoppe. Andre lærer, at man risikerer at falde. Det påvirker barnets interesse for at hoppe og dermed den følgende læring. Steen Larsen fremhæver disse punkter om læring: k Læring kan og skal foregå på mange niveauer. At lære er at blive et andet menneske. k Børns læreprocesser er konstante. Læring er retningsbestemt aktivitet. Læring skal være indbygget i dagligdagen. Børn må ikke kunne unddrage sig positive og udviklende læringsprocesser. "Børns udvikling er en dialektisk proces, hvor barnet påvirkes af sine omgivelser og selv medvirker til at forme sine omgivelser. Barnet erkender og lærer om sin omverden gennem sine aktiviteter - sammen med andre. Relationer mellem børn og voksne er betydningsfulde for børns selvfølelse. Relationer mellem børn: venskaber og fællesskaber. Rammerne for aktiviteter og relationer spiller også en rolle. De voksnes menneskesyn og udviklingsopfattelse." (Hanne Værum Sørensen) "Broder i korssting: For hver gang, du gør noget for dit barn, det selv behersker, fratager du barnet en kompetence - gør det dummere, end det er." (Prof. Steen Larsen) Høj kvalitet i pædagogisk arbejde skal for det første findes i relationerne mellem børn og voksne udtrykt ved de interaktioner, der finder sted - herunder samtaler mellem voksne og børn. De voksne skal tilbyde børnene mulighed for tilknytning, omsorg og udvikling. De voksne skal være vejledende og tryghedsskabende, så børn kan føle sig kompetente og i stand til at gøre vigtige ting for sig selv og andre. De voksne skal kunne være både fleksible og stabile på samme tid. Dvs. de skal have nogle mål med de pædagogiske aktiviteter, og de skal kunne ændre aktiviteterne, så de svarer til, hvad børnene har interesse og brug for. De voksne anvender en autoritativ omsorgsstil kendetegnet ved, at de både er responderende og stiller krav til børnene. Hvordan lærer børnene? Zonen for nærmeste udvikling er defineret af Lev Vygotsky: Afstanden mellem det aktuelle udviklingsniveau bestemt af, hvilke opgaver barnet selvstændigt magter, og det mulige udviklingsniveau, som er opgaver, som barnet kan løse med voksenvejledning eller sammen med en mere erfaren jævnaldrende. Kort beskrevet er det pædagogens opgave at tilpasse pædagogikken efter barnets interesser og udvikling og stille krav, som barnet skal gøre en indsats for at opfylde. Hvis kravene er for lave, medfører det kedsomhed, og hvis kravene er for høje, medfører det modløshed. Barnet lever hele tiden i dette spændingsfelt mellem omgivelsernes krav og muligheder og sine egne kompetencer, og det er i dette spændingsfelt, udvikling og læring og dermed flow finder sted. "Lev Vygotski siger: "Hovedlinjen i barnets udvikling er ikke en gradvis socialisering påført barnet udefra; men tværtimod en gradvis individualisering på grundlag af barnets indre sociale væsen." 6 principper for arbejdet med den nærmeste udviklingszone (Marianne Hedegård): k Man bør tage hensyn til hvert enkelt barn, når man planlægger for hele gruppen k Det generelle indhold i aktiviteterne bør være relateret til barnets erfaringer k Aktiviteternes indhold bør relateres som helhed til det generelle tema k Motivation og interesse for aktiviteterne bør udvikles hos barnet k Barnets kapacitet for at danne et læringsmønster bør udvikles så dette mønster bliver et redskab for at møde den mangfoldighed af udfordringer, der siden møder barnet. k Færdighederne bør integreres med præstationer, som barnet tilegner sig i andre aktiviteter I Ryvang 2 arbejder vi med disse 6 principper på 2 niveauer: Et overordnet niveau på et kvalitativt højt pædagogisk niveau har skabt en pædagogisk kultur, hvor omgangstonen og stemningen er varm og aktiv, præget af interesse og respekt for børn, forældre og hinanden, og hvor personalet mestrer balancen mellem at lade børn lege selvstændigt og være med i det, som børnene laver. Hvor de voksne Ryvang 2 ere er engagerede i det pædagogiske arbejde og er 24 25

14 "Vi opfatter leg som en tilstand, der er svær at definere, men Grete Sandholm og Gert Oluf Hansen har en beskrivelse, der indfanger begrebet:"det legende er en tilstand, man befinder sig i, sansemæssige oplevelser, hvor man udtrykker sine følelser og erfaringer gennem kroppen. Man oplever verden igennem sine sanser og kommer i kontakt til kendte og ukendte følelser. At være legende handler om at give sig hen, være socialt nærværende og nyde samværet. I det legende hengiver man sig på en sådan måde, at man glemmer sig selv." Som Lev Vygotski siger det:"i legen er barnet et hoved højere." imødekommende og vejledende i forhold til børnene. Her er det de voksne Ryvang 2 eres grundlæggende og indgående kendskab til hvert enkelt barn, der gør dem i stand til at imødekomme barnets behov og interesser også i spontane og uventede situationer. Det andet niveau er de strukturerede aktiviteter, hvor mål, middel og metoder er overvejet på forhånd samt evt. nedskrevet, og hvor de børn, der deltager er valgt efter, hvilke relationer, der skønnes gode at støtte op om. Relationer mellem børn, der med fælles idrætsaktivitetsoplevelser, kan udvikle venskaber. Børnene lærer af alt, hvad de gør og af alt, hvad de involverer sig i. Det er meget komplekst, hvad de rent faktisk lærer. Barnet lærer med alle sine sanser og intelligenser på én gang. Howard Gardner har fundet frem til 9 intelligenser sproglig, matematisk-logisk, musisk, rumlig, krops-kinæstetisk, naturalistisk, interpersonel, intrapersonel og eksistentiel. En mere rummelig definition end den traditionelle opfattelse af intelligens. Hvad barnet lærer af en konkret situation, er forskelligt fra barn til barn og ubevidst, så det vil vi aldrig helt kunne vide. Men vi kan se deres læring ud fra, hvilke handlinger, de vælger at gøre eller ikke gøre. Det er både læring, når et barn vælger ikke at klatre op i et træ igen, fordi det måske ikke selv kunne komme ned sidste gang. Og når det vælger at klatre op på legehuset, fordi det måske nu har opdaget, hvor sjovt det er at klatre. Der er mere læring i at klatre op i et træ og falde ned og slå sig, end i at en voksen forhindrer barnet i at klatre op i træet, fordi man kan falde ned og slå sig. Vores rolle som voksne i børnehaven er, at børnene kan involvere sig i så meget som muligt at inspirere dem til at involvere sig og prøve tingene af på deres egen krop med deres egne sanser. Børn lærer med alle de sanser, de får mulighed for at bruge. Som professor Steen Larsen siger det:"børn gider ikke lave noget, de ikke lærer noget af." Leg Ved at stræbe efter de øjeblikke, hvor koncentration og fysisk og mental bevægelse går op i en højere enhed, stræber vi også efter læring. Det er leg i sin dybeste form. Det, at legen kræver samarbejde, udfordrer til socialt fællesskab, skaber læring og fremmer øjeblikkene. Også den kombinerede fysiske og sociale udfordring ved at skulle kæmpe en ærlig kamp mod hinanden skaber læring og gyldne øjeblikke. Legen er ikke en træningsaktivitet, hvor vi tilstræber en bestemt udvikling og læring; det er snarere vores rolle at udvikle så komplekse og udfordrende lege både, hvad angår det fysiske og det sociale, så der er læring at hente for ethvert barn. Vi kan så udvikle legen og børnenes leg ved at udvikle legens struktur, så der bliver endnu mere læring eller tilpasse den, så niveauet ikke bliver for højt eller ikke udfordrende nok. Ifølge virksomhedsteorien (grundlagt af psykologen A.N. Leontjev) tilegner barnet sig verden gennem sine aktiviteter og handlinger - i børnehavealderen primært gennem kropslige aktiviteter. Personligheden dannes gennem det aktive samspil med omverden. Efterhånden som barnet bliver ældre tilegnes mere og mere viden gennem sproglige aktiviteter, men kropslige aktiviteter bliver ved med at være et redskab for læring. Det er væsentligt at betragte børns udvikling og trivsel som et komplekst anliggende, hvorved det ikke er muligt kun at se på en enkelt faktor, og derpå udsige noget om, hvordan børn har det, og hvordan deres udvikling vil forløbe i fremtiden. Det forholder sig i stedet sådan, at børns udvikling foregår som en dialektisk proces, hvor barnet påvirkes af sit miljø, men hvor også barnet, gennem sine aktiviteter, medvirker til at forme det miljø, som det er en del af. Derfor finder jeg det vigtigt, at man ikke blot studerer rammerne for børns liv i institutionerne men i høj grad også de relationer, som børnene indgår i; både relationer børnene imellem og relationer mellem voksne og børn samt det syn på børn og børns udvikling, der er gældende i den enkelte personalegruppe. Det er, som jeg ser det, ikke idrætten eller kroppens bevægelse alene, der kan medføre udvikling og læring, den sociale ramme har afgørende betydning. Er aktiviteterne tilrettelagt hensigtsmæssigt i forhold til børnenes udvikling og interesser, og foregår aktiviteterne i et stimulerende miljø med et godt motivations- og læringsklima, dvs. hvor de voksne opmuntrer og tilskynder børnene til deltagelse i aktiviteterne, og oplever barnet trygge relationer, så er mulighederne for udvikling og læring rigere, end hvis idrætsaktiviteterne foregår i et følelsesmæssigt neutralt eller køligt miljø. De voksnes engagement og begejstring har også en positiv betydning for børnenes engagement og interesse. Aktiviteter, fx fysiske, i samspil med andre kan skabe og fremme relationer og venskaber mellem børn. Aktiviteter, der kan give succesoplevelser af at være god til noget, at kunne overvinde en forhindring, har en positiv effekt på børns selvopfattelse, derved styrkes børns selvtillid og selvværd, og det kan stimulere børns fortsatte trang til at være aktive sammen med andre. (Hanne Værum Sørensen) De voksne i bussen snakker om krig... og hvorfor krig... - Jonas kommenterer: "Jah.. De har nok ikke gået i vores børnehave!" Børnehavens udvikling og læring For til stadighed at udvikle og synliggøre os har vi et stort formidlingsarbejde. Vi modtager jævnligt besøg af andre institutioner, forvaltningsfolk og politikere heriblandt overborgmester Ritt Bjerregård, daværende minister Lars Barfoed, borgmester Bo Asmus Kjeldgaard og flere andre. Vi har haft besøg af delegationer 26 27

15 fra bl.a. Island og Norge, Australien, Kina, England, Italien og Chile. Vi er oplægsholdere på diverse landsdækkende konferencer, på personalemøder og personaleweekender for andre institutioner samt på konferencer som fx Flow og arbejdsmetoder samt Øjeblikkets kunst. Vi har haft besøg af hele personalegrupper fra andre idrætsinstitutioner og fra andre kommuner samt en del besøg af studerende ved pædagogseminarier og universiteter. Det gør vi bl.a., fordi vi bliver klogere på os selv ved at formidle vores værdier til andre. Vi vil gerne fungere som ambassadører for vores fag. Vi har selv på videreuddannelse skrevet opgaver om bl.a. Voksnes læring og refleksion og Inklusion og pædagogisk idræt. Vi er uddannet til at være nøglepersoner i implementering af læreplaner i Københavns Kommune. Med udgangspunkt i den svenske undersøgelse Ute på dagis gennemførte nogle lægestuderende en sammenlignende undersøgelse i 1999 mellem Ryvang 2 og en anden Valby-børnehave. De konkluderer, at Ryvang 2-børnene viste bedre evner til kreativitet og koncentration i legen, og at det må skyldes vores pædagogiske praksis og vores fysiske rammer. I 2003 var vi med i en større undersøgelse fra Folkesundhedsvidenskabeligt Institut, der undersøgte børns venskaber og deres betydning for sundheden. Derudover har vi deltaget i mange andre undersøgelser. Blandt andet en opgave om brug af kaos i det pædagogiske arbejde, en opgave om kaos som ledelsesværktøj, en specialeopgave om kaos som organisationsudviklings-koncept, en opgave om værdispil med hensyn til personaletrivsel. Samt vores eget KID-projekt fra 2004 og et KID-projekt om idrætsbørnehaver. Desuden medvirker vi i en bog om arbejdspladser i flow af Lisbeth Ejlertsen, Vi har flere gange været på landsdækkende TV, og der er skrevet en del artikler om os. (Se Derudover deltager Ryvang 2 i forskellige arbejdsgrupper i Københavns Kommune. Fx om overordnede politikker for kost, hygiejne og bevægelse. I udvikling af IT-redskaber og i mangfoldighedsprojektet. Anne har deltaget i arbejdsgruppen om de nye udviklingskontrakter og i udviklingen af delstrategier i kommunen Børn og Unge med særlige behov - og i Professionsudvikling og Branding af det pædagogiske område. Institutionen har deltaget i Hvert barn sin chance, der er lanceret af Ritt Bjerregaard. Vi har også været aktive i forbindelse med arbejdet omkring de nye idrætsinstitutioner i Københavns Kommune. Derudover afholder vi hvert år idrætssjovdagen for alle institutioner i København. "When one door is closed - many more is open." (Bob Marley) Vi har taget initiativ til Idrætssjovdagen. Vi har fejret den hvert år siden 2004 på Axeltorv for at opfordre alle kommunens institutioner til enten selv, flere sammen eller sammen med os på Axeltorv at markere og synliggøre bevægelse, leg og idræt. Vi vil gerne inspirere og udvikle sammen med de deltagende institutioner. Vi har haft besøg af svømmeren Mette Jacobsen, guldroeren Eskild Ebbesen samt håndboldspilleren Marianne Floorman, og i 2007 og 2008 havde vi besøg af VM og OL-medaljevinder i dobbeltletvægtssculler Mads Rasmussen. I 2006 fik vi stor og varm opbakning fra Borgmester Bo Asmus Kjeldgård. I talen støttede han fuldt og helt op om projektet og lovede, at Københavns Kommune vil bakke op om vores udfordring med 20 idrætsinstitutioner i Københavns Kommune! I 2008 blev der således indviet yderligere 12 idrætsinstitutioner i kommunen. YES!! I 2005 var vi på studietur og foredragsturné i Grønland og i 2006, 2007 og 2008 på studietur i Cuba. I 2009 og 2010 tager vi på studietur til Cuba igen. Der er så meget inspiration at hente: Når de taler om ressourcer i daginstitutioner, er det mennesker, de mener ikke penge. De har stort set ingen økonomiske midler; men vi blev meget inspirerede af deres store engagement og det er de gladeste børn, vi nogensinde har set! 28

16 Vores kultur i praksis Beskrivelse af hverdagen Børnehaven har åbent fra kl til kl. 17 Klokken 7.00 åbner opsamleren For nogle af børnene starter dagen i opsamleren. Her er alle møbler fjernet og i stedet er gulvet belagt med skumgummi og rummet fyldt med store puder og hynder i mange faconer. Her starter og slutter dagen med hop og spring og tumlen i puderne eller en lille lur i hjørnet. Se fotos af opsamleren på Rummet er indrettet, så der er plads til toddler-plays (beskrevet af Ingrid Pramling Samuelsson) og indretningen signalerer, at her kan man både lege og bevæge sig. Der er skumpuder og trampoliner og både senge og tøjkurve kan bruges kreativt til leg også. Inden sovetid er der masser af tid til leg og udfoldelse, og når sovetiden er forbi, er der plads til at vågne og tage tøj på i eget tempo og spise eftermiddagsfrugt sammen. Toddlerplays er de lege 2-3 årige børn leger sammen. Krop imiterer krop. Hvis fx et barn sætter sig i kurven til tøj og hopper, gør de andre børn det også. Samspil, sociale relationer, glæde og fællesskab i småbørnshøjde. Sovetimen skaber et vigtigt fællesskab mellem børnene og der er rig mulighed for at knytte venskaber. De voksne støtter op om venskaber og børnenes initiativer. Vi voksne kan iagttage hvilke børn, der er gode sammen og hvem, der vil kunne få noget positivt ud af at tilbringe mere tid sammen i forbindelse med fremtidige venskabsaktiviteter, og vi kan iagttage børnenes initiativer og støtte dem i videreførelse af legene ude på legepladsen. Nogle af de gamle børn på sovesalen oplever også i en periode at være konger på sovesalen og viser vejen for de nyeste. Præcis klokken 8.00 kører bussen På den halve times bustur sidder hvert enkelt barn ved siden af en ven eller en potentiel ven. Efter busturen ud til Ryvang har børnene siddet længe, så er det fedt at røre sig til morgengymnastik. Den foregår på stuerne i stedet for samling og er et kunststykke, fordi den skal kunne inkludere børn fra 2½ - 6 år. Derefter er der mulighed for en bid brød (rugbrødsklapsammen) og frugt/gulerodsstave samt mælk i køkkenet, for dem der er sultne. For de andre børn er der fri leg på legepladsen eller planlagte aktiviteter. Om eftermiddagen serveres der frugt og hjemmebagt brød, så skal der pakkes taske, og bussen kører tilbage kl tilbage til Valby, hvor den ankommer ca Opsamleren lukker kl Når et barn starter i børnehaven, deltager de i sovetimen, rytmik og mikromul, efterhånden bliver det skoven og Minimul/fodbold/indianerleg for til sidst at være med i de skoleforberedende aktiviteter for de største børn som rammeleg/rollespil, diskodans, basket etc. Og så ud på legepladsen Ryvang 2 s hjerte. Legepladsen er indrettet, så den inspirerer børn og voksne til at finde på noget og til at bruge tingene på mange forskellige måder. Selvfølgelig især med fokus på bevægelse. Her foregår næsten alt. Her er legehuse, klatrestativer, masser af mælkekasser, trampolin, en bakke, man kan rulle nedad osv. Hver morgen, når Børnebussen kommer, er der bygget en forhindringsbane fra bussen til indgangen, og flaget er hejst. Her leges der i sandkassen, leges faneborg, hygges under træerne, klatres i træer, spilles bold og hockey, løbes på rulleskøjter og meget andet. Og vi har vores høns og geder, der skal passes, fodres og kæles med. Vi er på legepladsen i al slags vejr. Her leger børnene, hvad de har lyst til at lege, og de voksne går med på en leg eller sætter selv en leg i gang og håber på, at den tiltrækker nogle børn. Alle dage er der planlagte aktiviteter som Nilsdag, Mikromul/ MUL, skov, rytmik osv. Her deltager børnene på tværs af stuer inddelt efter udviklingstrin og ikke efter alder samt efter venskabelige/ sociale relationer eller ønskværdige relationer. Kl er der frokost på stuerne Nogle børn vælger af og til at gå på besøg på en anden stue eller spise på Kontorstuen. Børnene har madpakker med og drikker vand til. Efter frokost får de, der har brug for det, en middagslur på sovesalen. Sovesalen er et pædagogisk rum i Ryvang 2. Det er ikke kun et rum, hvor der soves; men et rum, der har en pædagogisk funktion. Det er udvikling, læring og dannelse, der er i fokus på sovesalen, og her videreføres Ryvang 2 pædagogiske praksis og kultur. Det er børnenes eget rum og skal danne ramme for tryghed og udvikling i børnenes tempo. Særlige begivenheder henover året Vi kan godt lide sjov og ballade og fester, så der kan godt opstå en spontan fest en eftermiddag. Vi fejrer selvfølgelig også højtiderne. Julen fejrer vi ved at tage på juletræstur til Nødebo, og vi har en julenisse Freddy den Anden på loftet, der driller og på skift kan komme hjem til børnene. Børnene holder fælles julefrokost på tværs af stuerne. Vi holder juletam-tam med forældrene en eftermiddag i december med mulighed for at klippe/ klistre, lave dekorationer, lave konfekt og se Lucia-optog med børn og voksne fra børnehaven. Vi har valgt, at vi ikke holder fastelavn i børnehaven, men overlader det til forældrene. Til påske kommer påskeharen måske på besøg og hænger lakrids på alle træerne eller får slikpinde til at vokse op af jorden. Derudover fejrer vi Ryvang 2 s fødselsdag hvert år i august og de jubilæer, der måtte komme på vores vej. gamle børn bliver inviteret til at besøge børnehaven og møde gamle venner tirsdag i efterårsferien. Koloni nu til søs Tidligere år har vi i foråret taget på koloni med en gruppe af de ældste og mellemste børn. I august 2009 skal vi for første gang til søs. Gruppen vælges ud fra det enkelte barns behov/pædagogiske behov og børnenes sociale relationer og udvikling. Vi skal på sejler-koloni for at give børnene nogle helt andre 30 31

17 oplevelser og for at vise, at også det kan lade sig gøre. Vi tror, det er en helt unik oplevelse at være børn og voksne sammen på en båd i 5 dage. Vi skal sejle rundt med Svendborg Sejlerskole udfor Sydfyn. Fange fisk, sætte sejl, lave mad, samarbejde, hygge, være afhængige af hinanden, svømme, gå i land på øerne opdagelsesrejsende i læring og dannelse med sikkerheds/redningsveste på. 3 voksne Ryvang 2 ere er i færd med at tage sø-kørekort og lære at sejle en båd. Optræden Ryvang all stars, old stars & special guest stars. Siden 2000 har børnehaven mindst én gang årligt optrådt ved Valby Kulturdage, Idrætssjovdagen, Grøn Valby eller på Rådhuspladsen med Ryvang 2 all stars og old stars dvs. børnehavens børn og voksne og nogle børn, der er gået ud af børnehaven samt gæstestjerner. Hele børnehaven optræder med forskellige sange. Vi har øvet med en del af børnene ved at optræde forskellige steder bl.a. til konferencer i Københavns Kommune og ved diverse ministerbesøg i Ryvang 2. Det vil vi fortsætte med, når lejlighed byder sig. I julen 2004 indspillede vi vores første CD, og i december 2006 udkom volume 2 med vores favoritsange. I 2008 udkom vores tredje CD, og i foråret 2009 udkommer vores fjerde CD. På disse to medvirker Stig Møller, som vi ligeledes indimellem i diverse sammenhænge optræder med. overgang til skole Vi samler de børn, der skal starte i skole til næste skoleår og laver forskellige aktiviteter med dem. Både i åbne aktiviteter og planlagte aktiviteter/-venskabsgrupper. Bl.a. rulleskøjter, fodbold, skolegårdslege, mul, dans osv. En af aktiviteterne er rammeleg. Til at beskrive hvad rammeleg er, bruger vi dette citat af Stig Brostrøm: "Rammelegene er kendetegnet af planlægning. Børnene udformer på forhånd legens ydre rammer. De fremstiller kulisserne og forskelligt udstyr, og de beslutter deres roller og mulige handlinger. I denne forstand har rammelegen i begyndelsen karakter af et slags rollespil. Børnene udfører handlinger, som de ofte i forvejen har talt om. Men lidt efter lidt bevæger rammelegen sig over i en legeform, der mere ligner rollelegen. Her bruger børnene kreativt de muligheder, som de selv har opstillet. De skifter roller, opfinder handlingsforløb, som ikke har været på tale. Den måde rammelegene udformes på giver plads til, at der opstår mange lege i legen. Børnene bliver inspireret af rammelegens indhold til at lave deres egne lege." "Med andre ord: et børnehaveliv med klatring, bål og kaninpasning er den bedste forberedelse til skolen". (Erik Sigsgaard) Børneføs dae Føs dae i børnehaven holdes uden forældre i Ryvang 2 det er børnenes sted. De holdes fælles for hele børnehaven eller for børnene på sovesalen. Vi sørger for hjemmebagte boller og frugt. Intet slik med hjemmefra. Vi sørger også for en gave til barnet. Hvis forældre vil holde noget privat, udlåner vi gerne vores opsamler til afholdelse af børneføs da hvis I ikke har plads derhjemme eller gerne vil skåne sofabetrækket. Aftal nærmere med de voksne Ryvang 2 ere. Victor 5½ år vores adoptivbarn i Afrika Vi har adopteret Victor, 5½ år, der bor i Afrika. Derfor har Victor sin egen garderobeplads med foto i Ryvang 2. Han er en del af Ryvang 2. Vi sender breve til ham, og han sender breve til os. Vi har også sendt ham et myggenet, en fodbold og et penalhus. Victor har et helt andet liv end de andre børn i Ryvang 2. Han må gå langt hver dag for at bære vand, om aftenen er der mørkt, hvor han bor, for de har ikke lys; han har ikke noget legetøj, og han har heller ikke penge til at kunne gå i skole for. Så det betaler Ryvang 2. Hvad leger man, når man ikke har noget legetøj? Ja, så leger man terre med sten eller man leger klink universelle lege, som vi også kender. Tak til Nils for de afrikanske lege. Victor er en berigelse for børnehaven på mange måder fx som Lars (formand i forældrebestyrelsen) udtrykker det: Så har man lige siddet til møde, hvor alle snakker om at skære ned og ikke har tid og så kommer man ud i Ryvang 2, hvor I har overskud til at adoptere et barn i Afrika! Afsked med børnehaven Ligesom ved føs dae holdes den i børnehaven uden forældre. Vi har valgt rammeleg som metode, fordi vi har gode erfaringer med at lege denne form for lege med børnehavebørn og for at udfordre dem udviklingsmæssigt. De overordnede rammer, historiens start og rollerne bestemmes af de voksne, der deltager i forløbet. Vi sammensætter grupperne, ingen er udnævnt til ledere i gruppen heller ikke de voksne. Inden for rammerne kan børnene så agere socialt og finde på handling. Det træner dem til at være på hold med nogen, de ellers ikke ville være sammen med og til at forholde sig til regler. Vi har valgt at arbejde med rammeleg af følgende grunde: k Børnene er med til at bestemme legens gang k Børnene er i grupper, hvor de skal arbejde sammen på at finde løsninger på opgaver k Børnenes ideer bliver hørt k Der er et element af drama og fantasi k Børnene er i bevægelse udendørs i et varieret naturområde k I rammelegen er der fælles uventede oplevelser for børn og voksne sammen k I rammelegen kan vi inddrage fægtekampe, tvekampe og andre dyster, der udvikler børnenes kropsbevidsthed og slåskultur. Den rammeleg, vi leger nu, er Ridder/Elver og Orker. Legen er opstået pga. en blandt børnene stor fascination af Ringenes Herre. I legen indgår også vores slåskultur og fægtetræning. Fægtekamp er fx med til at udvikle børnenes evner til omstillingsparathed. Når man afparerer, forudser modstanderens næste træk, gør taktiske overvejelser osv., mens man er i bevægelse. Man er fysisk/psykisk optimalt koncentreret alle sanserne er inddraget. Man kan udvide rammeleg med andre emner fx mobning eventyr miljø bevidsthed om natur osv. Vi lægger vægt på, at børn ikke skal starte i skolen, før de er parate. Det taler vi med forældrene om, og vi har jævnligt børn, der venter et år med at starte i skole. Hvis barnet har haft udviklingsmæssige problemer eller andet, er der mulighed for samarbejde med eventuelle andre instanser. Børnehaven er forpligtet til for de børn, vi nærer bekymring for, at overdrage viden om barnets sociale kompetencer, sproglige udvikling, krop og bevægelse, trivsel og livsglæde samt helbred til skole og fritidsinstitution

18 Evaluering af læreplan 2007/08 Vores fokuspunkt var: Slåskultur/MUL MUL, minimul, mikromul. Vi har valgt en række børn ud fra kriterier om diversitet på køn, alder, basisbarn eller ikke, familiemæssig baggrund, udvikling, status i børnegruppen, personlige kompetencer og stuetilhørsforhold. Vi tilstræber ikke en kvantitativ repræsentativitet, men en kvalitativ. Dermed kommer vi mere i dybden, og ud fra vores kendskab til børnene kan vi vælge, så billedet bliver det samme, selvom vi tog mange flere børn med eller andre børn. Vi har diskuteret, hvad der kan tilskrives generel udvikling og biologisk modning, hvad der er den generelle læring og endelig helt specifik læring hos det enkelte barn. De seks temaer i Lov om Læreplaner De seks temaer: k Sprog k Krop og bevægelse k Sociale kompetencer k Personlige kompetencer k Natur og naturfænomener k Kulturelle udtryksformer og værdier Her præsenterer vi uddrag af evalueringen, samt vores forventninger til læring og udvikling i slåskultur/ MUL. "Det er en del af legekulturen, at man leger med hinanden. Børn vil gerne konkurrere med hinanden for at finde ud af, hvem der er bedst. Taberen må respektere resultattet, men han skal også vide, at nederlaget ikke gør ham til et dårligere menneske. Derfor skal de to kæmpende sige tak for kampen." (Michael Blume) Slåskultur/MUL I den forløbne periode har vi arbejdet med slåskultur/mul som fokuspunkt, og det evaluerede vi på vores personalelørdag 8. november Vi evaluerer bl.a., fordi det er et lovkrav; for selv at blive bevidste om, hvordan vi egentlig arbejder; for at udvikle os og som dokumentation til forældre og kommunen. Anders, 4 år til Anne (voksen Ryvang 2'er): "Vil du hjælpe mig med jakken?" Anne: Selvfølgelig. Hov, det er jo vrangen" "Nej, det ER altså min." I den foregående periode havde vi valgt Morgengymnastik, Overlevelsestur i skoven samt Nilsdag som fokuspunkter, så når vi valgte at fokusere på slåskultur/ MUL, var det for at fokusere på endnu et element af den pædagogiske idræt i Ryvang 2, og fordi slåskultur/mul en del år har været en del af Ryvang 2 s kultur. Vi ville gerne fortsætte denne udvikling og samtidig benytte lejligheden til mere systematisk at uddrage læring. Vi har både MUL, mellemmul, minimul og mikromul som voksen-initierede aktiviteter hver uge og det medvirker til en generel slåskultur i børnehaven, som børnene selv håndterer i den daglige leg på legepladsen. Alle børnene deltager i MUL-aktiviteter. Vi har en antagelse om, at alle børn lærer noget på alle udviklingsområder (dvs. de seks temaer i Lov om Læreplaner) i alle aktiviteter. Derfor arbejder vi ikke med de seks temaer et for et, men arbejder med nogle aktiviteter, som vi forventer, vil give læring på de seks områder. I evalueringen dokumenterer vi, at det faktisk har været tilfældet. Evalueringen laver vi meget grundigt i fællesskab. Vi baserer den på iagttagelser, fotos og video og observationer, hvor vi beskriver, hvad vi ser og derefter tolker på det. Vi har evalueret på MUL og slåskultur generelt. Med MUL tænker vi på aktiviteterne: MUL, minimul osv., og med slåskultur tænker vi på den måde, børn og voksne i børnehaven håndterer slåskampe i hverdagen på legepladsen, indenfor og også hjemme: at slås som en gentleman. Vi har også evalueret på de enkelte MUL-aktiviteter: MUL, mellem- I børnehaveplanen 2007/08 forventede vi følgende læring: I KID-rapporten fra 2004 har vi systematisk analyseret læring i Ridder/elver-projektet et slåskulturprojekt. Vi forventer at kunne skabe læring på mindst samme niveau i den kommende periode. Læring ifht sprog vil være begreber hentet i børnenes universer: forstå og bruge regler for fair kamp, bruge vil du kæmpe, ja, nej og stop; forstå vokseninstruktion. Læring ifht krop og bevægelse giver næsten sig selv, når det drejer sig om slåskultur det giver øget kropsbevidsthed, evnen til både at lægge kræfter i og beherske sine kræfter, kondi, glæde ved at være i bevægelse. Læring ifht sociale kompetencer vil være opmærksomhed, kunne overgive sig, have det sjovt, fair kamp, se, hvem der er ligeværdige partnere, lære at acceptere hinandens forskelligheder. Personlige kompetencer: håndtere at vinde og tabe. Tæt krops- og øjenkontakt. Natur og naturfænomener: udendørs i al slags vejr. Kulturelle udtryksformer og værdier: kampsport forskellige opvarmnings- og afslapningsøvelser eksempelvis børne-yoga. Formidling af inuit-dyster som vi lærte i Grønland. Nu, hvor vi har haft slåskultur/ MUL som fokuspunkt i et par år, har vi umiddelbart en fornemmelse af, at børnene har lært en masse, som de bruger i børnehaven, og som de tager med sig videre i livet: at slås som gentleman, kropsbevidsthed, lære at sige fra, se på den andre, når det er nok, social status, sætte sig selv i fokus, vinde/tabe, vente til min tur, lade følelser få udtryk, beherske følelser, forstå sproglig besked, forstå at forskellige mennesker har forskellige grænser, kultur, historie, udviklingsforløb, taktik, fantasi, holdånd, videreudvikling af børns ideer, koncentrationsevne, personlige egenskaber, strategi, forskel på leg og alvor, virkelighed og fantasi kende grænserne og kunne skifte fra det ene til det andet og tilbage igen, naturoplevelser, ritualer, fysisk og motorisk udvikling, påtage sig roller, opgive kontrol, rollefordeling, samarbejde, demokrati. Jonathan 5 år på kolonien: Vi er på stranden og Jonathan er gennemblødt med støvlerne fulde af vand. Mens han tømmer støvlerne sir han: "Hold op - hvor er jeg sej. Aj-jeg er sej. Hvis jeg havde været derhjemme så havde jeg grædt nu, men det gider jeg ikke - for jeg er på koloni." 34 35

19 Slåskultur/MUL overordnet MUL er en god måde at facilitere børnenes flow på og dermed deres læring. Vi skaber rammer omkring dem, så de kan give slip og involvere sig. Der sker tit fantastiske ting/ flow i MUL. Det er kroppen, der lærer. Fx i en vild leg i opsamleren, hvor børnene laver en regel om, at man har helle, når man ligger ned det kræver stor opmærksomhed på de andre børn og stor beherskelse af egen krop, en træning de har fået gennem MUL så en sådan regel ikke ender i tænders gnidsel. Vi har ikke berøringsangst omkring det at slås. Vi ser kamp som noget naturligt (kæmp eller flygturinstinkt) det er naturligt at hengive sig i kamp (men ikke rigtig krig). Kamp relaterer sig til lykke/ ulykke, så alle kan forholde sig til det. Så MUL har ikke kun fysisk effekt, men også på det psykiske. MUL bliver en kultur, der også rækker udover MUL-aktiviterne fx i garderoben, på sovesalen og på legepladsen og også noget, børnene tager med hjem. Det giver en social bevidsthed de små ser de andre, de store kan tale før kamp og lærer at vinde og tabe. MUL giver også børnene nogle rammer for at løse konflikter i hverdagen: spørge om en anden vil kæmpe, kunne sige stop, kunne stoppe osv. I og med at MUL er en vokseninitieret aktivitet, bliver det vigtigt, at de voksne respekterer flowet: Nu har vi MUL så skal vi være åbne, gribe øjeblikket, være observerende og omstillingsparate. Vi skal have alle tankerne med os og samtidig give slip. De voksnes læring handler om at slippe denne kontrol. Man kommer ind i MUL-rummet og har måske tænkt, at der skal mules på madrassen to og to måske siger man, at nu skal vi mule og spørger, hvem der vil, og så går det i gang eller børnene er i gang med at trække over streg og så lader man dem gøre det, indtil den leg ikke optager børnene mere og så bliver det måske mul to og to på madrassen. Det er et eksempel på den voksnes balancering mellem at tage initiativ og følge børnenes. I det følgende har vi evalueret MUL ud fra 16 børns læring. Det skærper vores fælles bevidsthed at gøre det, og vi tager det med i børnehaveplanen for at vise, hvor forskellig læring børnene får ud fra deres helt forskellige udgangspunkter. Fysisk styrke I MUL udvikler børnene deres fysiske styrke og deres smidighed. De lærer nye måder at bevæge sig på, balance og kropskontakt med andre. De opdager deres egen styrke og lærer den at kende både dem, der er stærke og dem, der ikke er. Når de kender deres fysiske styrker og begrænsninger, ser vi dem kravle højt op i træer eller netop lade være, fordi de ved, hvad de kan. De er bevidste om deres muskler. Nogle børn bruger fra starten deres krop som en klump, de bliver mere bevidste om, hvor mange muligheder, den har. Aflæse andre Børnene lærer efterhånden at kende egne grænser og at aflæse andres. De ser ikke kun sig selv, men også de andre børn. De lærer, hvem der er stærkere end dem selv, og de lærer at stoppe, når der bliver sagt stop. De opdager, at MUL er sjovt, så de lærer at sige til spørge om andre vil mule. Nogle af de børn, der har haft svært ved at se andres grænser og derfor ikke er sjove at lege med for de andre, lærer at se og respektere grænser, og det gør dem legeværdige. De lærer at differentiere deres leg/kampe/ angreb på andre børn, så det bliver fair kamp. De lærer at opfatte Det er ikke ok, det du gør lige nu - øjekast og reagere på dem. De ser, når andre har brug for omsorg og er i stand til at give dem den. Nogle af de børn, der er fysisk stærke, men har haft svært ved at omgås de andre børn bl.a., fordi de ikke kender deres egen styrke, lærer at håndtere deres fysiske styrke, så den bliver et aktiv i stedet for at være et problem. Selvværd De føler efterhånden tryghed nok til at turde være med og til at tilføje legen deres eget udtryk. De tænker mere og er bevidste om deres egen rolle, de får mere status i børnegruppen, bliver legeværdige. Med mere selvværd og selvsikkerhed både fysisk og psykisk bliver de mere rummelige. De tør slippe fantasien løs. De hviler mere i sig selv. Give slip Nogle børn har svært ved at give sig hen i legen eller har nogle snævre forestillinger om, hvad de kan og må. MUL hjælper dem til at turde være med, at turde bevæge sig, turde gøre det alene, turde være vild, turde give den fuld gas. Efterhånden lærer de at turde kropskontakten og turde råbe og skrige, grine, fjolle, være med, tage initiativ, ligefrem være uartige. De giver slip på hvad andre måtte tænke. Så ser vi dem stråle på hver deres måde: være fantastisk til diskodans, kunne synge osv. Deres udgangspunkter er meget forskelligt, og i nogle tilfælde lærer børnenes forældre også en masse af, at børnene tør give slip. Det er meget forskelligt, hvad der hjælper børnene til at turde: for nogle må det godt være lidt hemmeligt, for andre giver strukturen i MUL dem tryghed til at turde, for andre er det den fysiske kontakt under kontrollerede former, der efterhånden hjælper dem af med berøringsangsten, eller vi skal finde noget, de virkelig kan forholde sig til/glæde sig til, så det ikke handler om at man sveder, har ondt i benet osv.; men om at kunne lade sig involvere i legen. For andre handler det måske mere om at lære at beherske vildskaben eller følelserne, så de kan kanaliseres ud gennem MUL på en ordentlig måde. Overfører MUL til hverdagen Vi kan tydeligt se at børnene har lært af MUL, for vi kan se, de overfører MUL til legepladsen, garderoben, sovesalen. Så der træner de deres kompetencer yderligere, ligesom de bruger MUL-reglerne til at løse konflikter med fx at aflæse hinanden, være lydhøre og respektfulde. Sproglig udvikling Efterhånden lærer de at forstå en sproglig besked og handle efter den. De får et større sprog dels ved at fortælle om kampe og om, hvor gode de er blevet, dels ved at få og skulle forholde sig til kritik og dels ved at videregive regler til andre børn. Deres sproglige kompetencer bliver efterhånden så gode, at de kan snakke om, hvad de føler. Fx fra at råbe jeg har ondt i maven til at kunne fortælle, hvad der er sket, og at man måske er bange. Og gode nok til, at de bruger sproget i stedet for at slå. En af pigerne, der ellers kunne finde på at slå, tog en dag børnehavens telefon og svarede så velformuleret, at vedkommende i 36 37

20 den anden ende af røret, troede det var en af de voksne, der lavede sjov. Børnene lærer også at få kritik og kunne forholde sig til den de må godt være vrede, men kan forstå regler og kritik. Kunne affinde sig med kritik. Nogle af børnene bliver endda så gode, at de kan finde smuthuller i reglerne eller bevidst afvige fra reglerne. Fællesskab Nogle børn har ikke på forhånd let ved at indgå i et fællesskab. De lærer efterhånden at kunne være sammen med andre, sidde ved siden af andre i bussen, kunne bruge deres fysiske aktivitet i et fællesskab, kunne underlægge sig en struktur, kunne sætte sig selv til side for fællesskabet. Ja, nogle af dem lærer ligefrem at være taktiske fx at kunne hjælpe de andre børn på holdet i faneborg og ikke kun gå mod fjenden. Hvad har de voksne lært af MUL? Tingene bliver sat på spidsen i MUL, så vi bliver bedre til at se det enkelte barn, lærer at stole på, at børn kan selv, lærer at give plads til, at børnene forsøger at løse deres konflikter. Vi lærer også at give fuldstændig slip som fx i ridder/ elver, hvor man træder ind i et andet univers. Man bliver bedre til at sige fra, når man tumler på legepladsen. Vi bliver bedre til at se, hvad der sker i rummet, bedre til at give slip på egne ideer og i stedet følge ungernes. Vi forstår, at vi er dværg-høje alle sammen. Træner at kunne træde ind med: hvad kan jeg gribe her? ens rollebevidsthed. Kunne give slip på voksenrollen og lege med børnene, ikke planlægge alt på forhånd man skal ikke føle, man skal gøre noget man skal ville det selv. Man slipper sine forventninger og er tilstede. Vi bliver mere klare og konsekvente og kan sige til og fra. Vi taler med børn på en mere ligeværdig måde. Anton 3 år: Til MUL laver jeg ballade. Jeg slåsser med Eske, så kommer der en voksen og tager fat i mig. På legepladsen leger jeg gemmeleg og fangeleg. Og tager gederne noget vand fra vores vand. Så kommer Bimmer jo. Ida og Marcus begge 3 år: Ved MUL laver Marcus og mig kolbøttter og hoppeleg og salto. Så spø r vi Magnus om at lege Snehvide. På legepladsen leger vi doktor og mor og far og lillen. Vi leger hoppe og trampolin og gynger i hængekøjer. Og vi griner. Vi går da også på hindringsbanen og kravler i edderkoppespindet. Hugo 2 år: Ham har også MUL. Vi laver lege. Der er madpakker. Ude lege med Anna og andre børn. Der... Overordnet lærer vi også noget om konflikter i stor skala om krig. Bush mfl. kunne lære meget af MUL-reglerne! MUL er grundlæggende for mennesker for at lære sig selv og andre at kende. Børneinterview Buster 5 år: MUL, der har lært alt muligt. At spille stikbold og lege træstammer. Altså en bro, hvor man skal rulle. Der er så meget, jeg næsten ik ka huske det. På legepladsen, der lærer jeg at lege. Jeg spiller fodbold og gynger i hængekøjer. Hopper på trampolin og rutsjer. Ovre i det slot leger jeg. Mul og slås-kultur/ legeplads... Valentin 4 år: MUL, der kæmper jeg og hopper. Ved legepladsen kan jeg rutsje og lave kolbøtter. Jeg ka stå på hænder. Jeg graver med Esben. Vi leger sammen og også flere. Asta 3 år: MUL?? Øh, rytmik eller hvad? Altså, vi leger jo. Legepladsen? Leger med mine venner. Liva og Maya Sofia. Vi leger meget. Det ka jeg godt li. Christian 4 år: Til MUL har jeg lært at mule. Så leger vi politi og røvere. Ude på legepladsen kravler jeg højt op og hopper. Jeg klatrer i træer. Estrid 4 år: Når der er MUL, er der nogen gange det, hvor man skal trække dem. Vi leger trold, og jeg ka ik huske det. På legepladsen rutsjer jeg og hopper. Leger med mine venner - og alle. Jeg spiller fodbold nogen gange og leger med de små. Det er sjovt. Meget. Flora og Vigga begge 3 år: Vi danser til mikromul. Så hopper vi sådan og leger og alt sådan noget. På legepladsen leger vi bare. Vi leger doktor og hopper trampolin. Så leger vi bage kage. Vi leger med bilen og med gederne. Dem aer vi. Mest Bimmer. Alexander 4 år: MUL, der driller jeg de andre børn. Vi hører god musik. Vi leger, at nogen af puderne er gynger. På legepladsen er Bimmer der jo. Jeg gynger i hængekøje. Det gør jeg. I sandkassen. Det gør jeg. Og ikke mere, så kigger jeg bare. Og nu hoster jeg

21 Caro 6 år: MUL laver vi Chai Chi og spiller stikbold, og vi har forhindringsbane. På legepladsen leger vi med mælkekasser. Dem bygger vi med. Leger gemmeleg og nogen gange kæde-tagfat. Jeg spiller fodbold. Der snyder David. Spiller stik-bold og alt sådan noget. Alfred 6 år.: Til MUL er der forhindringsbane, og øhm vi leger stikbold. På legepladsen leger jeg Katten efter musen. Jeg leger nogen gange arbejdsmand. Jeg står på skateboard. Spiller fodbold og leger rundbold. Ilhan 6 år: MUL der er stikbold og forhindringsbane. Og Chai Chi. På legepladsen leger jeg. Der er forhindringsbane om morgenen. Det er fedt. Vi bygger med mælkekasser. Jeg spiller fodbold og stikbold. Jeg hopper trampolin. Forældreinterviews Hvad er det vigtigste mit barn skal lære? Blive sociale mennesker, turde stå ved, hvem du er og at mennesker er forskellige, gå på mod, manøvrere i kaos håndtere forskellige måder og forskellige mennesker, rummelighed, være sig selv og turde være sig selv, tolerance, selvtillid/ hvilen i sig selv Jeg kan klare det, normbrydning (lege vildt, grise sig osv.), turde gå mod strømmen fx sige en voksen imod, turde have sin egen sandhed, kunne udfordre tanker, tro på sin egen fysiske formåen, få alting ud af ingenting. Hvad gør MUL godt for? MUL er noget meget forskelligt og med en masse historier: Hvad har du lavet til MUL? Jeg har fisket, de muler derhjemme og spørger først, om den anden vil kæmpe, børnene kan slås for sjov, de stopper, når der bliver sagt stop og det lærer de videre til lillebror, sætte kamp op med far: Tak for kampen, tør mule de voksne, leger med sin far på en anden måde mere legitimt at mule sin far. Legepladsen oplevelser? Og forventet læring? Der opstår noget helt specielt i kombinationen af legepladsen og fantasien, en ikke-strømlinet legeplads, børnene skal selv skabe rum for legen, lægger op til læring: alt ud af ingenting, utroligt at mælkekasser kan blive ved med at være sjove, hænger ud på legepladsen (væren), ikke noget der ikke må bruges: et legehus er noget man kravler på, lægger op til udforskning (af en pind, et dyr), legepladsen er et alternativ til pigelegetøj, der er meget lidt udfordrende, man er nødt til at konstruere sin egen leg, mulighed for at 2 mindre piger tør være med til hockey med det store drenge, fællesskabet, plads til at nusse-pusse med en vandpyt eller slappe i hængekøjen, børnene bruger andre legepladser på helt andre måder, de bliver reddet på målstregen, hvis de har behov for det, børnene bliver gode til at vente på deres tur fx på trampolinen, de er klar til at gå ud i den store verden, tillid til at man kan tale med alle voksne (også udenfor Ryvang 2). Michelle til Anne (voksen Ryvang 2'er): "Hvorfor du har lipglob?" 40

22 Leg og Legepladsen - vores valgte fokuspunkt for 2009/10 FOKUSPUNKTET OG EVALUERINGEN I Ryvang 2 har vi valgt at sætte fokus på leg og legepladsen i de næste år. Den er ikke vores fokus, fordi vi nødvendigvis forventer at kunne/ skulle gøre legepladsen bedre, men fordi nærmere iagttagelser på legepladsen kan gøre os klarere og bedre i alt, hvad vi gør. Det er nemlig på legepladsen, det hele kommer til udtryk. Tidligere når vi har evalueret, har vi kigget på nogle aktiviteter, der primært har krævet, at den voksne sætter rammerne; fx Nils-dag, morgengymnastik, MUL osv. Vi har undersøgt, hvad børnene lærte dér, og om vi levede op til vores forventninger. Denne gang skal vi til at se nærmere på børnenes leg på legepladsen. Det bliver en stor udfordring, og vi bliver nødt til at stille os selv mange spørgsmål som fx: Hvad lærer børnene, når de leger på legepladsen? Hvad er det præcis ved legepladsen, som gør, at de lærer netop dette? Og hvad kan vi som voksne gøre, for at læringen bliver bedre? Og hvordan lever børnenes læring op til de forventninger, vi har til legepladsen? Vi skal også kigge nærmere på os selv. Er vi som voksne gode nok til at kunne respektere børnenes leg og administrere vores autoritet ydmygt? Hvordan lever de fysiske omstændigheder på legepladsen op til vores forestillinger om dem? Vi skal kigge nærmere på, om børnene bruger de muligheder, de har. Vi må se efter, om vi som voksne er gode nok til at give slip på vores reflekser og i stedet behandle legen ydmygt og med respekt. Vi skal (måske) også kigge på vores fysiske rammer. Hvad bliver brugt på legepladsen til at lege med, og hvordan leges der med det? Legepladsen er nemlig vores svendestykke det er her, vi virkeligt ser, hvordan vores aktiviteter, kultur og voksenpåvirkning udvikler børnene. "Legepladsen skal give plads til alle - frihed til at være sig selv. " TANKERNE BAG: Der er mange grunde til at vores legeplads skal være på denne måde. For det første er det vigtigt for os, at legepladsen er foranderlig og inspirerende at være på. Her skal både børn og voksne kunne have mulighed for at sætte lige præcis den leg i gang, som de har lyst til. Hvis vi skal opnå dette mål, kræver det, at vi som voksne giver slip på vaneforestillinger om, hvad man kan og må på en legeplads. Vi vil fx ikke standse en spontan vandkamp blot, fordi man får vådt tøj. Vi vil heller ikke lade være med at lege med mudder, fordi man bliver beskidt forestillinger man, som voksen kan være uheldig at være låst fast i, vil vi gerne frigøre os selv fra. Hvorfor skulle man ikke lege med mudder? Der er masser af udvikling i at lege med mudder! Vi vil meget hellere have fokus på alle de kreative muligheder, der kan være i en leg, end at fokusere på alle de egrænsninger, man som voksen kan finde på for at gøre det nemmere for sig selv. Hvis tøjet bliver snavset så må vi bare tage noget rent på, når vi er færdige med at have det sjovt og har lært en masse. Vores kultur er virkelig på spil på legepladsen. Her kan vi forstå kulturen og se den som noget ikkediffust. Vi vil også gerne formidle til forældrene, at legepladsen ikke er personalets frirum, men tværtimod børnehavens egentlige udviklingsrum. Der, hvor børn og voksne Ryvang 2 ere skal leve det hele ud. Det er på legepladsen, vi ser børnenes genfortolkning, som fx at blande en bold ind i MUL. Det er i situationer som denne at gruppen ikke altid er dannet af en voksen, men at legen fungerer efter dem, der er medprincippet. Når vi i Ryvang 2 gør alt, hvad vi kan, for at legepladsen skal kunne rumme børne- og voksen-initiativer og ikke være fyldt med vaneforestillinger, så mener vi ikke kun, vi har tømt legepladsen for gamle vaneforestillinger om kategoriseret leg. Vi mener tværtimod, at vi har fyldt den med muligheder. Og på grund af disse mange muligheder bliver legepladsen en miniatureudgave af den moderne verden; det sted, hvor historien skabes, en dynamisk og foranderlig enhed, der rummer den globale. Derfor er legen for os i Ryvang 2 hellig. Børnenes leg er deres egen og helt private iscenesættelse af verden. Den er, hvad Michel Foucault kalder et autonomt objekt; som er en handling, der undviger alle de normer og kulturelle mønstre, som samfundet er udgjort af. Den er en mangfoldighedens repræsentant. En slags HVAD/HVORDAN ER LEGEPLADSEN? Vores legeplads er ikke kun anderledes end de fleste legepladser. Den er også mere kreativ og mere lærerig for børnene. Den er en meget væsentlig del af Ryvang 2. Børnene er stort set altid ude på legepladsen, og det er her, alle børn skal være udfordret på én gang. Legepladsen fungerer for alle børnegrupper og uden givne opdelinger mellem børnene. Legepladsen er en smeltedigel af, hvad vi laver. Legepladsen skal være kaos, vise den helhed, der dannes af alle de ting, vi gør og vise kulturens betydning. Dette kan gøre os klogere på os selv og vores kultur og gøre os bedre til at beskrive den for andre. Vores legeplads er ved første møde rodet, kaotisk og uoverskuelig; mælkekasser, sandlegetøj og træstykker i mange størrelser ligger spredt alle vegne og bliver sat i spil af børnenes fantasi i alle mulige lege overalt på legepladsen. Nogle børn leder efter diamanter i en opgravet græsplæne, mens nogle af de store børn forsøger at bestige bålhytten i nogle reb, en voksen har bundet fast til taget. Et andet sted er der blevet bygget en borg af træpaller og mælkekasser, og midt på en stor plastikmadras, der læner sig op ad husmuren, ligger vores to geder og spiser resterne fra børnenes morgenmad. Det minder om kaos for det utrænede øje, men det er i virkeligheden bare leg i mange forskellige former

23 De to voksne, Anne og Thomas, driller bl.a. Valdemar og Alfred i bussen, de spiller seje:"vi har nogle venner, der er stærke og vi ved, hvor du bor" Alfred:"Ja, Anne, men Valdemar har også venner!!" uendelig mulighed. Men den opnår kun denne mulighedens kongestatus, hvis vi giver den plads til det. Det kræver, at vi overgiver os til det uforudsigelige, og som voksne lærer at respektere børnenes initiativer ligegyldigt, hvor fjerne de kan forekomme os voksne, som aldrig igen vil kunne handle som autonome objekter. Vi er alt for dybt inde i de kulturelle handlemønstre. Men det betyder ikke, at vi bare står og passivt lader en hvilken som helst leg vokse frem og giver slip på ansvaret. Den voksne Ryvang 2 er har autoritet på legepladsen i kraft af at være voksen, og vi er os denne autoritet bevidst og ruger den ydmygt. I Ryvang 2 har vi nogle grundlæggende værdier om medmenneskelighed og forpligtende fællesskab, som den voksne handler ud fra. Desuden bruger vi vores begreber om flow og gyldne øjeblikke til at støtte en god leg. Vi mener, at børnene lærer, at de selv er noget værd, når det er deres egen fantasi, som skaber legen, og de bliver ikke bremset (læs: skældt ud), når de undersøger, hvad legens grænse er. Og at have opbygget et sundt selvværd fra barnsben af er en kardinal egenskab i en moderne verden. PERSPEKTIVET: I en moderne verden, som forandrer sig fra dag til dag, er legepladsen i Ryvang 2 denne verdens dynamik samlet i dens mindste enhed. Med sine mange muligheder og sit kaotiske ydre, kommer den til live med børnenes leg, ligesom verden kommer til live igennem de samlede menneskers handlinger. I det hele taget handler det om, at legepladsen skal være så fri for vanefore-stillinger om leg som muligt. Den skal for børn og voksne være en ubeskrevet mulighed. En mulighed, der gør børnene i stand til at tænke og lege frit og autonomt uden autoriteter. Børnene skal have lov til selv at iscenesætte deres egen virkelighed uden for fastlagte kategorier. De skal have muligheden for at øve sig i at skabe og administrere en verden. Det er jo dem, der skal overtage den efter os. Og så må de jo gerne være gode til det. Variation og senmoderne omskiftelighed samlet i ét, en hellig mindsteenhed legen. Legen Legen er i Ryvang 2 hellig, fordi den er børnenes helt private initiativ. Selvom det er leg og ser sjovt ud, og det er sjovt at at være med til at lege, er legen dybt alvorlig. Vi skal som voksne vise ydmyghed for børneinitiativet, som hverken kan være rigtigt eller forkert. Når børnene tager initiativ og går i gang med at lege, er det en kreativ og selvstændig handling. Standser vi dem i dette, tager vi deres autonomi fra dem. Men hvis vi lader børneinitiativet vokse frem og støtter det, så lærer børnene, at de kan selv. De får selvværd og styrker deres kreativitet. Den voksne har altid autoritet simpelthen i kraft af at være voksen. For os er det derfor en opgave at bruge denne autoritet nænsomt og ikke lade vaneforestillinger om rigtigt og forkert komme imellem børnene og deres leg. Når vi på legepladsen lader fysiske rammer være kaotiske, skal børnene selv finde på legen og falder ikke blot i vante kategorier for leg. Denne mulighed for at bruge sin autonomi frit styrker børnene i deres omstillingsparathed, og de lærer at navigere nemt i de omskiftelige omstændigheder. Legepladsen i Ryvang 2 stiller et positivt krav til både børn og voksne om at være opfindsomme. Hver eneste dag skal legepladsen skabes af de legende. Det gør, at både børn og voksne bliver kreative og omstillingsparate. De lærer, at de har ansvaret, og at det er et gode. Og når man ikke bliver standset i en leg, vinder man en hel masse selvværd, fordi man opdager, at man selv kan være med til at bestemme dagligdagen. Vi skal de næste par år se nærmere på, om børnene rent faktisk bliver bedre til det, vi tror. Vi skal se på, om vi som voksne er dygtige til at administrere vores egne indbyggede forestillinger og ret og vrang på en hensigtsmæssig måde overfor børnene. Og vi skal se om også vi voksne kan lære af børnenes autonomi og selv blive bedre til at tage fantasifulde initiativer. I vores dagligdag mener vi at finde mange beviser for, at vi allerede er nået langt med at gøre vores legeplads til et sted, hvor fantasien har frit spil. F.eks. når den ansatte Andreas kan tage den omvendte støvsuger (som puster op) op i sandkassen og blæse luft ned igennem et langt rør, der ender midt inde i et sandbjerg med en stor sø, som begynder at boble vildt ligesom en vulkan. Når vi tør som voksne at lade den kontrollerede vanetanke falde til jorden til fordel for den fri fantasi, læring og udvikling, så er vi nået et stykke af vejen mod fri leg. Joachim til de voksne i børnehaven: "Min far siger, I giver point for at rydde op, fordi I ikke selv gider" Bjørn (voksen): "Hvad tror du?" Joachim: "Ja, jeg er sgu da ligeglad." 44 45

24 De voksne Ryvang 2'ere Når vi i Ryvang 2 prioriterer udvikling på alle niveauer hos børn, voksne Ryvang 2 ere og institutionen overordnet, så kræver det, at vi er i stand til at kunne rumme løbende forandring, og at vi er i stand til at give slip på vores personlige forventninger. Det forudsætter også, at vi har en sund dialog os voksne Ryvang 2 ere imellem, som gør det muligt at dele den erfaring, vi indsamler i dagligdagen. Dette er grundlaget for udvikling på alle niveauer. Vi har i Ryvang 2 en god dialog personalet imellem i dagligdagen, hvor vi hele tiden fortæller hinanden, hvor vi er, og hvad vi laver. På den måde tilstræber vi, at alle voksne Ryvang 2 ere tilsammen hele tiden har et overblik over, hvad der sker overalt i børnehaven lige nu. Når vi taler sammen i løbet af dagen, om hvad vi erfarer med de enkelte børn og med de forskellige aktiviteter, evaluerer vi og deler erfaring løbende. Vi bruger også vores personalemøder til at udveksle erfaringer fra dagligdagen og sætte det i sammenhæng med, hvad vi allerede ved, og hvad der står i vores børnehaveplan. På den måde bliver vores handlinger, der er udtryk for en implicit viden til en mere bevidst viden eksplicit viden. Igennem disse indøvede dialogformer bevæger erfaring sig fra at være noget én person erfarer fx på legepladsen til at være noget, vi alle sammen har lært og kan bruge i praksis. Endvidere bevæger denne erfaring sig måske videre endnu, og bliver hvad man kalder en god vane altså tilbage til implicit viden. Og hvis vi som personalegruppe lærer noget, som er særlig vigtigt, så skriver vi det ind i vores børnehaveplan, så vi altid kan vende tilbage til det derfor eksplicit viden. Viden afhænger af dem, som skaber den, og den kontekst, den bliver skabt i. Viden kan deles op i to: en eksplicit og en implicit viden. Den eksplicitte viden er den viden, som vi har formuleret i ord og bruger til at forklare, hvorfor vi gør, som vi gør. Den er fx det, der står i denne børnehaveplan. Den implicitte viden er den viden, vi bruger uden at være klar over det som f.eks. vores vaner. For at ny viden kan skabes, og vi kan udvikle os på alle niveauer, som er vores mål, så kræver det, at der er en sund udveksling mellem den implicitte og den eksplicitte viden. Når dette er opfyldt, er det ikke kun børnene, som lærer og udvikler sig, så er det også de voksne, og det er også institutionens langsigtede mål. Men udvikling er ikke kun et gode i arbejdsøjemed det er en personlig udvikling, som beriger mange facetter af livet. F.eks. når Andreas (voksen Ryvang 2 er) fortæller, at han igennem den erfaring, han har fået, er blevet bedre til at sige fra overfor andre. Eksempelvis når der er nogen, som larmer overdrevet i en HT-bus, og han griber ind. For at kunne gøre plads for denne udvikling skal man som voksen være parat til at give slip på kontrollen over sig selv og træde ud der, hvor man ikke har været før. Både indeni, men også helt konkret i hverdagen. For at Andreas lærte at kunne sige fra overfor larm i bussen, har han måttet udfordre sig selv adskillige gange i Ryvang 2 s dagligdag, lige indtil han ikke kun implicit/kropsligt/ følelsesmæssigt lærte at sige fra, men også lærte at han lærte det. På den måde er han blevet dygtigere til sit arbejde, og det kommer børnene og institutionen til gode, men han er også blevet klogere på sig selv, og det kommer ham selv til gode resten af livet. efter at være aktivt medskabende af vores egen virkelighed. Når vi udveksler erfaring med hinanden, husker på og skriver ned, hvad vi er gode til og finder vigtigt i pædagogisk øjemed, standser vi ikke ved det. For os er det at skabe viden og dygtiggøre sig en uendelig proces, hvor målet er at blive ved med at søge. Der findes ingen endegyldig sandhed, og derfor er det vores ansvar som mennesker at blive ved med, hver eneste dag, at søge efter det, som er sandt, og det, som giver livet mening. At være voksen Ryvang 2 er er at blive en del af et forpligtende fællesskab. Det er fyldt med værdifulde og nærværende oplevelser, og man bliver en del af og får ansvar for noget, der er større end en selv. Derfor bliver det også nemt til en livsstil. Det at være Ryvang 2 er er noget, man tager med hjem om aftenen efter arbejde. Når man først en gang har fundet en plads i Ryvang 2 s store hjerte, så opstår en gensidig uundværlighed imellem fællesskabet og den enkelte. F.eks. Jacob, vores gårdmand, som var ansat for mange år siden. Han kommer hver eneste søndag og fodrer geder, lufter høns og rydder op på legepladsen på trods af, at han har en fuldtidsstilling ved siden af, kæreste, lejlighed og alt sådan noget. Han kommer stadig og går en tur med gederne, fordi det beriger ham. Man er stadig Ryvang 2 er, selvom man holder op med at arbejde her. Og når den ansatte Niels B møder en ny pige, forelsker sig og skal giftes, og som noget af det første viser Ryvang 2 s hjemmeside frem for at fortælle, hvem han er så er det blevet en livsstil. Så er det ikke længere blot et job eller en børnehave. Så er Ryvang 2 s fællesskab blevet en del af Niels B, som han bliver nødt til at vise frem for, at man kan lære ham at kende. I Ryvang 2 er det både børn og voksne, der lærer. Selvom der selvfølgelig er fokus på børnene, er det nødvendigt, at den voksne udvikler sig og udfordrer sig selv for at kunne bidrage mest muligt til fællesskabet. At udfordre sig selv og blive bedre, det er at sejre. Tidligere ansatte i Ryvang 2 Morten Nygård: Efter en uge i Ryvang 2 kan jeg alt, og jeg ved det!. Denne form for selvværd er ikke noget, man efterlader på arbejdspladsen, når man har fri. At være anerkendt, have ansvar og vide, hvad man er god til og hele tiden viden, man bliver bedre, er en erfaring, som strækker sig igennem hele livet. Det er ikke kun en nødvendig forudsætning for at være god til sit arbejde. Det bliver en fundamental måde at være i verden på at tage aktivt del i verden. Når man først en gang har lært, at man for at sejre må yde, glemmer man det ikke. Når man først en gang har oplevet, at man for at være nogen, må være en del af et fællesskab, så bliver det hos en. Historien buldrer altid i horisonten. Hver eneste dag forandrer verden sig en lille smule. Når vi i Ryvang 2 prioriterer udvikling, ikke kun for børnene, og heller ikke kun for de voksne, men for hele fællesskabets helhed, er det for at tage aktivt og medskabende del i, og ansvar for historiens gang på et mikroniveau i dagligdagens kerne. Det er vores demokratiske ret som mennesker at være med til at forandre verden og påvirke den i en retning. Det er måske mere endnu vores ansvar. I Ryvang 2 påkalder vi os retten til at være anderledes. Ikke anderledes på nogen særlig måde. Men som et oprør mod, at der nogensinde skulle kunne stadfæstes en normal levevis. Vi tror på, at ligeså snart man låser sig fast i en forestilling om ret og vrang, så bliver man ekskluderende. Vi går ind for at være åbne og rummelige for ethvert menneskes særegenhed. Hos os er der ingen, som er forkerte alle er unikke. Efter en uge i Ryvang 2 kan jeg alt - og jeg ved det! Vi kan sagtens ændre verden, hvis vi vil det og kæmper for det - og det er meget nemmere i fællesskab," Der findes ingen endegyldig sandhed, og derfor er denne udveksling af erfaring en evig proces, hvor målet er at blive ved med at ville lære nyt - frem for at søge det endelige svar og så læne sig tilbage. Historien bevæger sig en lille smule hver dag, og i Ryvang 2 vil vi gerne være aktive medskabere af den verden, som omgiver os. Det er vores ansvar og positive mulighed som mennesker. Vi stræber hver eneste dag Fordomme er med til at skabe virkeligheden For at kunne udvikle os som endnu mere tydelige voksne, må vi endnu dybere i overensstemmelse med os selv være autentiske være i flow. Tilstræbe de gyldne øjeblikke

25 Tydelige voksne reagerer spontant dvs. autentisk og hurtigt. Det skaber stor gennemslagskraft i forhold til børnene og de andre voksne Ryvang 2 ere. Men selvom en reaktion er hurtig, behøver den ikke være autentisk, den kan også være en automat-reaktion, der skyldes en ubevidst fordom. Derfor arbejder vi med at blive bevidste om vores fordomme. Vi tror ikke, man kan slette dem eller blive helt fri for fordomme antagelser er en slags tommelfingerregler, der hjælper mennesker til at træffe beslutninger og handle hurtigt men vi kan udvælge dem, der er mest hensigtsmæssige i forhold til vores kultur i børnehaven. Når vi bliver bevidste om en uhensigtsmæssig antagelse, øver vi os i at slippe den og i stedet indarbejde en anden mere hensigtsmæssig antagelse, så den ligger på rygraden. Sådan at træne nye antagelser kan virke som en modsætning til at være autentisk. Sådan opfatter vi det ikke. Vi tror, at uhensigtsmæssige antagelser grunder i tillærte vaner, frygt for at være anderledes eller fx manglende anerkendelse og kærlighed. Jo mere vi tør udfordre denne frygt, des mere autentiske bliver vi og des mere tydelige voksne, der sender klare signaler til børnene. På vores P-lørdag november 2008 har vi bl.a. trukket nogle fordomme frem fordomme, vi enten selv har eller møder hos andre (men sandsynligvis selv har en snært af). Vi accepterer dem som en del af os selv og forsøger så at åbne dem og omformulere dem til en nye antagelser, der i højere grad udtrykker børnehavens kultur. De nye antagelser kan vi så hver især træne os i, så de efterhånden bliver rygmarvsreaktioner. Eksempel: Når en ny medarbejder ser de andre medarbejdere give sig hen i legen, giver vedkommende sig også hen i legen. Det er en socialisering en overførsel af implicit viden til den nye medarbejder for, hvem den viden også er implicit. Når vi fx på en P-lørdag taler om og reflekterer over at give sig hen i legen, så bliver det en explicit viden. Når vi så i dagligdagen træner at give os hen i legen endnu mere, så det efterhånden bliver en vane, så er den viden blevet implicit igen, men nu på et højere niveau. Når vi så formulerer den som en teori og beskriver den fx i børnehaveplanen, så overfører vi eksplicit viden til andre, men de får den som en eksplicit viden nemmere at sige end at gøre. Vi har bl.a. arbejdet med følgende fordomme/antagelser: Den lidt unuancerede gengivelse er udfra princippet om at overdrivelse fremmer forståelsen ;-) k Hvis et barn har et dårligt sprog er han/hun nok ikke så intelligent k Orden og kontrol er godt k Piger leger ikke så vildt som drenge k Voksne ved bedst k Kvinder er bedre til omsorg/mænd er bedre til at lege De fordomme, vi ikke er bevidste om, er implicit viden, som vi handler efter uden at vide det. Vi lærer dem ved at iagttage andre og efterligne dem. Det er vaner nogle er hensigtsmæssige, og andre viser sig at være uhensigtsmæssige. Fordomme, vi gerne vil ændre. Når vi bliver bevidste om vores fordomme, dvs. de bliver eksplicitte, så kan vi vælge de uhensigtsmæssige fordomme fra og eksplicit vælge nye og mere hensigtsmæssige til. De vil i starten være som principper og teorier, man skal være bevidst om at bruge, men efterhånden internaliseres de og bliver vaner. Men det er ikke al implicit viden, der er uhensigtsmæssig tværtimod. Ryvang 2 s kultur består i høj grad af implicit viden, vaner fx en vane med hele tiden at søge efter ny viden. Ved at bevidstgøre de gode rutiner og vaner, vi har trække gode principper ud af vores daglige handlinger, gør vi den implicitte viden eksplicit, så vi bla kan skrive den her i børnehaveplanen, formidle den til andre og selv vende tilbage til den. Det er illustreret i dette skema Overførsel og udvikling af viden : Til implicit viden Til explicit viden Fra implicit viden Socialisering Eksternalisering Bare en del af Refleksion hverdagen Uddrage principper af vores hverdag Fx P-lørdag Fra explicit viden Internalisering Kombination Træne princip Skrive forskellige i hverdagen teorier sammen fx Gøre til vaner i Børnehaveplanen Derudover fordomme omkring tro, social og kulturel baggrund og om vores egne værdier gjorde os blinde overfor andre måder at tænke/handle på. Kvinder er bedre til omsorg/mænd er bedre til at lege Det er vi socialiseret til både mænd og kvinder. Men kvinder kan træne deres evne til at lege give slip være i flow, og mænd kan træne deres evne til omsorg. Og være opmærksomme på, hvilket sprog vi bruger. Ryvang 2 er med til at bryde med de mønstre. Og hvad er omsorg egentlig? At trøste og skifte ble? At støtte børns udvikling? Ved at opmuntre dem til at klatre højere op? Kan omsorg også være intuitivt? Ordløst? Bare at VÆRE der? Kun drenge kan lide at blive beskidte og lege vildt Det er en konstruktion. Forældre og familier m.fl. forstærker ofte denne konstruktion. Ryvang 2 nedbryder dem bevidst. Piger kan også lide at blive beskidte og lege vildt og drenge kan også lide fred og ro indimellem og nusse og nurse. Hvis et barn har et dårligt sprog er han/hun nok ikke så intelligent En typisk vanetænkning, som alle nok har grebet sig selv i indimellem. Den er et vigtigt eksempel på, hvor vigtigt det er virkelig at se et barn og ikke lade sig friste til at konkludere på baggrund af en enkel iagttagelse. I Ryvang deler vi vores opfattelser af de forskellige børn med hinanden - netop for at kunne korrigere eventuelle misopfattelser. Orden og kontrol er godt Klart en modsigelse til hele vores opfattelse af flow og kaos. Se meget mere i kapitlet om vores kultur. Voksne ved bedst Det er jo rigtigt på den måde, at vi som voksne har definitionsmagten på vores side. Og det er en særlig udfordring netop IKKE at bruge den, men hele tiden være åben og støttende overfor børnenes initiativer. "Der er 10 millioner grunde til at du skal ud, hvor du ikke kan bunde." (Stig Møller, musiker) 48 49

26 Typeanalyser Personlighedsanalyser Vi lægger stor vægt på, at den enkelte medarbejder kender og bruger sine styrker både i forhold til kolleger og i forhold til børnene. Det kan vi gøre, fordi vi arbejder på tværs af stuerne. For at kunne fokusere på vores styrker har vi gennem mange år arbejdet med typeanalyser. Psykologen Belbin har gennem adskillige studier af grupper identificeret 8 roller, som skal bruges for at en gruppe kan arbejde godt sammen. Hvert menneske har 2-3 af de 8 roller, som man mest naturligt tager. Man tror, at alle andre er ligesom en selv, men ved at lave denne typeundersøgelse bliver det tydeligt, at hver har sine styrker. Med jævne mellemrum tager vi typeundersøgelsen op, så alle medarbejdere indplacerer sig selv, og personalegruppen drøfter, hvilken betydning rollerne har for den enkelte og for hele personalegruppen som team. Dette er med til at styrke os i at se hinandens forskellige ressourcer, og hvordan vi kan supplere hinanden. Vi gennemfører løbende typeundersøgelser på vores P-møder ca. 2 gange årligt. "Derfor lægger vi også stor vægt på at fremhæve vores styrker, det får ikke svaghederne til at forsvinde, men det får dem til at fylde mindre. Vi ønsker af os selv og vores samarbejdspartnere at vurdere os på vores styrker og børnenes positive udvikling frem for de fodfejl, som vi begår." For yderligere at styrke vores faglighed og vores personlige udvikling har vi besluttet at arbejde med personlighedsanalyser. Effekten kan være større dialog, og at personalet bliver bedre til samtaler om styrker og svagheder, styrkes i at se hinanden i et forpligtende fællesskab, hvor hver udfylder en helt unik plads. Personlighedsanalyserne er et dialogfremmende og forståelsesskabende tiltag. Ved at kunne erkende fællestræk og forskelligheder os kolleger imellem øges forståelse, kommunikation og samarbejde. Vi arbejder med attraktive og ambitiøse udfordringer Som vi ser det, når man bedst sine mål ved at vide, hvad man gerne vil og arbejde på at nå det. Vi sætter os udfordringer, der er så attraktive, at vi virkelig vil gøre en indsats for at nå dem og så ambitiøse, at de forekommer urealistiske og i hvert fald kræver nytænkning, hvis vi skal nå dem. I 2002 satte børnehaven sig den udfordring at blive idrætsbørnehave, og det lykkedes jo godt. På længere sigt har vi sat os en ny børnehave-udfordring nemlig at udbrede idrætsbørnehave-konceptet til 20 børneinstitutioner i Københavns Kommune. Og det er foreløbig lykkedes med 11 institutioner. I løbet af de næste par år er det leg og legepladsen, der er vores fokuspunkt og udfordring. Kan vi lære endnu mere om at frisætte leg? Udvikle nye principper og metoder? Og praktisere det? Det er vores fælles kompetenceudviklingsplan. For os betyder kompetenceudviklingsplaner, at hver enkelt medarbejder formulerer og sætter sig udfordringer i sin egen kompetenceudvikling det har fx været at starte en bestemt pædagogisk aktivitet op, at turde give sig hen i legen, at overskride bestemte egne grænser. De er konstant i udvikling. De studerende på praktik fra seminariet skal formulere mål med deres praktik de skal også være attraktive og ambitiøse. barnet. Det er et eksempel på børns læring i børnehaven, og på at de voksne fokuserer på deres egentlige opgave: At understøtte barnets læring fremfor at fylde hoppebøfferne med luft. "Generelt betyder refleksion eftertanke, og jeg har tidligere beskrevet det som et akkomodativt orienteret læringsforløb, der finder sted med en tidsforskydning i forhold til de impulser, det bygger på. Det drejer sig om at man efter en begivenhed eller et forløb er kommet lidt på afstand, prøver at tænke det nærmere igennem og overvejer dets betydning - og det kan typisk føre til en læring, der er mere vidtgående og generel end den man umiddelbart fik ud af oplevelsen, mens den fandt sted. Hertil kommer at man også både umiddelbart og i forbindelse med refleksionen, kan bearbejde sine oplevelser refleksivt, det vil sige sætte dem i relation til sig selv, sit læringsforløb, sine forståelser, følelser og holdninger." (Knud Illeriis) Vi har haft ambitioner om at gøre disse refleksioner skriftlige for bedre at holde dem fast. Dog har vi opdaget at det egentlig ikke handler om at holde dem fast, men netop at lade dem udvikle sig hen ad vejen. Derfor er det rigtig godt at få sagt sine refleksioner højt til en kollega eller flere kolleger på f.eks. personalemøderne. Vi arbejder nu både med skriftlige og mundtlige kompetenceudviklingsplaner. Dels personligt og individuelt og dels i grupper. Anne sørger for fx at rammesætte, at styre, at holde fokus på vores fælles mål og afsætte økonomiske ressourcer, sætte tid af til coaching etc. Udviklingskontrakt Som noget nyt har institutionslederne udarbejdet en udviklingskontrakt sammen med Lokalforvaltningen i Distrikt Valby som et kommunalt pilotforsøg. Den rummer nogle udviklingsmål og er et værktøj til at sikre udvikling. Det er et kvalitativt værktøj. Udviklingskontrakten for Ryvang 2 handler om at styrke fagligheden gennem personanalyser og at styrke evnen til at kommunikere den specielle Ryvang 2-pædagogik til forældrene - involvere forældrene. Bl.a. ved at undersøge, hvordan Ryvang 2-kulturen stadig påvirker folks liv fx tidligere ansatte, gamle børn og gamle forældre. "Hvis du vil bygge et skib, skal du ikke kalde folk sammen for at tilvejebringe tømmer eller tilvirke redskaber. Du skal ikke uddelegere opgaver til dem eller fordele arbejdet; men du skal vække deres længsel efter det store åbne hav." (Antoine de Saint-Exupery) Refleksion En lille historie fra Ryvang 2 hverdag: En voksen og et barn er i gang med at fylde hoppebøfferne med luft ved hjælp af en omvendt støvsuger. Barnet bliver fuldstændig optaget af, at der kommer luft ud af støvsugerrøret og undersøger dette fænomen ved at dreje røret, så luften kommer ind i hovedet, tager det ind under blusen, om i nakken og i det hele taget undersøge, hvad der egentlig sker. Da barnets opmærksomhed falder, fortsætter den voksne legen ved at tænde/slukke på kontakten, og ny læring begynder for 50 51

27

28 Politikker I dette afsnit beskriver vi ganske kort vores politikker for henholdsvis k helbred (herunder rygning og alkohol), k kost, k hygiejne k sorg- og krisehjælp k Beredskabsplan samt k den nye Børnemiljøvurdering (BMV) k Arbejdspladsvurdering (APV) Københavns Kommune ønsker også en bevægelsespolitikm, men da idræt og bevægelse jo er hele grundstenen i Ryvang 2, har vi ikke beskrevet det i en selvstændig politik, det er et grundlæggende element i vores børnehaveplan. Politikkerne er behandlet og godkendt på et personalemøde i efteråret 2006 og foråret Egentlig bryder vi os ikke om politikker i betydningen regler for, hvad, hvem, og hvornår noget skal gøres. Det er for standardiseret til at rumme så forskellige mennesker voksne som børn og så forskellige situationer. Det er vores opfattelse, at komplekse regler fører til simpel adfærd og at kun med simple regler kan vi skabe den komplekse nuancerede adfærd, vi i virkeligheden ønsker. Vores politikker skal derfor være så simple som muligt. En anden indvending mod politikker kan være, at de ofte tilstræber en orden, som hvis vi faktisk opnåede den, ville være uendelig kedelig. Livet er ikke en stille ensformig kanal, men en flod med både hvirvlende strømme, turbulens, stille vand og vand, der flyder dovent afsted. Vores politikker bygger ikke på at undgå turbulens, men på at lære at håndtere livet med alle dets facetter og derfor har vi anstrengt os for at formulere dem i sammenhæng med børnehavens kultur i øvrigt. Politikkerne skal hjælpe os til at træffe gode beslutninger i hverdagen. Kostpolitik Indledning Københavns Kommune har tiltrådt Dogme 2000, hvor blandt andet målet er, at 75% af den mad, der serveres i kommunens institutioner, ved udgangen af 2008 skal være økologisk. Folketinget har vedtaget, at alle børn (0-6 år) fra 1. januar 2010 skal tilbydes et sundt frokostmåltid. Der arbejdes lige nu (april 2009) i kommunen på at finde hensigtsmæssige løsninger. Sund kost spiller sammen med idræt en stor rolle for børnenes selvværd og indlæringsevner både, når det gælder fysiske og sociale færdigheder. Sundhed handler ikke kun om kost, men også om kærlighed, livsglæde, omsorg og trygge rammer at udvikle sig i. Målet Målet er at børnene er sunde som følge af god kost og gode idrætsvaner. Vi har ikke forbud om kost, men holdninger. Vi opfordrer til sunde madpakker, men har ingen restriktioner. I enkelte tilfælde snakker vi med forældrene om madpakken. Hans Emil er ved at stege bacon. Jonathan (5 år) kommer ind og udbryder: "Neej, farmor er her!" Konkrete aktiviteter Måltiderne i børnehaven er økologiske og består hovedsagelig af hjemmebagt brød, rugbrød, frugt og grønt samt mælk og vand at drikke. Der tilbydes morgenmad i køkkenet til de børn, der er sultne. Frokosten består af medbragte madpakker. Den første torsdag hver måned skal børnene ikke have medpakker med, de får mad i Ryvang 2. Frugt om eftermiddagen spises ude, hvis vejret er til det og består af frugt (vi køber økologisk frugt hos Aarstiderne) samt knækbrød, skorper, rugbrød eller hjemmebagt brød. Fødselsdage fejres UDEN guf, men med fællessang, hjemmebagte øko-boller og frugt. Føs da sbarnet hejser Ryvang 2-flaget i flagstangen. Sundhedspolitik/helbredspolitik (herunder rygning og alkohol) Vi har en helbredspolitik og ikke en sygepolitik. I Danmark bruges kun 15-20% af sundhedsbudgettet på sundhed resten bruges på behandling af sygdom. I Japan bruges 80-85% af budgettet på at forebygge skabe sundhed. Et godt helbred fysisk og psykisk kræver god dyb søvn, motion, god kost, frisk luft og meningsfuldhed (= fravær af stress). De ansatte deltager i alle børnehavens aktiviteter, og pædagogisk idræt er i sig selv sundhedsfremmende. Hygiejnepolitik Ligesom idræt og kost har hygiejne i børnehaven betydning for børnenes trivsel. Børn skal være raske og være i stand til at deltage i aktiviteterne i børnehaven. Hyppig sygdom påvirker det enkelte barn og dets familie samt barnets liv i børnehaven. Hygiejne beskriver en grad af renlighed. At noget er hygiejnisk betyder, at det er nogenlunde rent og frit for forurening med smitstoffer, snavs og skadelige kemiske stoffer. Målet Målet er at skabe et optimalt arbejdsmiljø for alle voksne Ryvang 2 ere, så institutionen er en udviklende arbejdsplads med et minimum af sygefravær. En idrætsbørnehave er naturligvis sund for børnene at være i, men den skal også være sund og ikke skadelig faktisk helst gavnlig for personalets helbred fysisk og psykisk. Hvis der er behov for det, har vi tilknyttet en akupunktør, som vi kan benytte. Vi ryger ikke på børnehavens område og vi drikker ikke alkohol i arbejdstiden. Målet Målet er at mindske smittespredning, forebygge sygdomme og sikre børnenes trivsel samt at give børnene gode hygiejnevaner. Samtidig skal børnehaven være et hjemligt miljø, ikke et klinisk miljø. Udsættelse for bakterier i begrænset omfang styrker børnenes modstandskraft mod bakterier. Konkrete aktiviteter Der er en lang række krav til hygiejnen fx om byggematerialer, belysning, brandforhold, hønsehold, 54 55

29 rengøring, rygning osv. De er nærmere beskrevet i Sundhedsstyrelsens Vejledning om hygiejne i daginstitutioner (2. udgave, 2004 se Vi fokuserer på at give børnene gode vaner som at vaske hænder efter toiletbesøg og kontakt med hønsene, vaske hænder før spisning, pudse næse i papir, holde sig for munden, når man hoster osv. Vi præsenterer det som normer det helt almindelige at gøre ikke som regler, vi dunker børnene med. Gennem en synlig bevidsthed om børnehavens hygiejne-normer fungerer personalet som gode rollemodeller for børnene. Et positivt syn på hygiejnerutiner noget vi gør for at være omsorgsfulde, og fordi vi har lyst til at være rene - sender et positivt signal til børnene. Sorg- og kriseplan/politik Indledning Vi er forpligtet til at have en sorg- og kriseplan for børn i forbindelse med dødsfald. Samtidig finder vi, at sorger og kriser små og store er en del af livet både for børn og voksne. Beredskabsplan Indledning Forhåbentlig bliver en beredskabsplan aldrig nødvendig, men skulle det ske, at der udbryder brand eller lignende, er den vigtig at have, og at alle medarbejdere kender den. Vi har hele tiden haft en beredskabsplan, men nu har vi besluttet at medtage den i børnehaveplanen. Vigtigst: brug altid sund fornuft og dømmekraft. Hjælp hinanden med at bevare roen. I tilfælde af brand: 1. Advar alle i huset og sørg for at alle forlader huset (Varsling sker ved råb) 2. Tilkald brandvæsenet på telefon 112 Brandvæsenet skal straks ved ankomsten have besked om, hvor det brænder, og om personer, der evt ikke er kommet i sikkerhed. 3. Samlingssted ved evakuering: LEGEPLADSEN. 4. Iværksæt sluknings-arbejde. Målet Målet er at bevare overblikket og tilbyde omsorg og sund fornuft i den givne situation. Og samtidig være opmærksomme på, at børns og voksnes perspektiver på krise kan være vidt forskellige. Hvad der er en krise for en voksen, behøver ikke være det for et barn og børns kriser kan ikke nødvendigvis forstås af voksne de må bare accepteres. For et barn kan det fx opleves som en krise, at ens bedste ven flytter. Fra voksen-perspektivet vil man måske kunne sige: Jamen, der er da så mange andre, du kan lege med men sådan er det ikke i børnehøjde. Det er en krise og forbundet med sorg og det kan tage tid at bearbejde, så man får lyst til at få nye venner. Hvis vi som voksne accepterer den krise-oplevelse, bliver det en træning for barnet i at håndtere livets små og store genvordigheder, ligesom det bliver en træning af de voksne i at håndtere og hjælpe børn i den slags situationer. Det kommer begge parter til hjælp, når en alvorligere krise melder sig. Det er en del af børnehavens kultur at opmuntre børn og voksne til at komme ud på dybt vand indimellem med mindre kriser til følge det er også en træning. Børn skal ikke pakkes ind hverken fysisk eller mentalt. Konkrete aktiviteter Sorg efter en krise (stor eller lille) forløber typisk i 5 faser, der kan vare fra ganske få sekunder til dage og måneder. Man skal igennem alle faserne for at blive parat til at begynde på noget nyt. Faserne er beskrevet af Elisabeth Kübler-Ross og er: Chok og vrede, fornægtelse, minder, desperation og stilhed, hvorefter noget nyt kan begynde. (Det kan også beskrives som chok, vrede indadvendt/udadvendt samt nyorientering). Konkret kan vi hjælpe barnet eller den voksne ved at tage hånd om vedkommende i choktilstanden og derefter skabe rum og accept for bearbejdning af følelserne og endelig være opmærksom på nyorienteringen. Konkret vil det se forskelligt ud fra situation til situation, men princippet bagved er det samme. I forbindelse med dødsfald er der yderligere hjælp at hente for familien i Rådgivningscentret Sct Stefan ( ), hos egen læge og i det lokale børnefamilieteam. Personalet kan få hjælp hos de pædagogiske konsulenter. Evakueringsplan: Nødudgange: Der er nødudgange i hver ende af bygningen, samt på alle stuerne og i sovesalen, salen og på kontoret. Alle voksne sørger for at samle børnene og roligt føre dem ud på legepladsen samt at tjekke, at alle rum er tømt for børn og voksne. Leder eller souschef kontrollerer, at der ikke befinder sig nogen på toiletter, værksted og køkken. Døre, hvor der er risiko for brand på den anden side (føles varm, røg siver ind ved karm eller brand kan høres), skal holdes lukket. Vinduer og døre smækkes i udefra, når alle er ude. Når alle er ude, tælles børn og voksne, og det checkes, at det stemmer med indskrivningen. (Leders/souschef s ansvar). Lederen sørger for, at der er tilkaldt hjælp. Børnemiljøvurdering (BMV) I Lov om Dagtilbud bliver det nu krævet, at alle institutioner udarbejder en Børnemiljøvurdering (BMV). Den skal bl.a. ud fra børnenes perspektiv beskrive børnehavens fysiske, psykiske og æstetiske miljø. Det gøres gennem kortlægning, beskrivelse, handlingsplan og retningslinier for opfølgning. Ryvang 2 hilser initiativet velkomment især, at det skal ske fra et børneperspektiv. Vi var allerede i foråret 2008 en af de 6-8 institutioner på landsplan, der deltog i forarbejdet til en bog om Børnemiljøvurdering af Erik Sigsgaard og Søren Smidt. I Ryvang 2 arbejder vi via pædagogisk idræt og gyldne øjeblikke bevidst med livsglæde (flow), leg og venskaber samt med inklusion. Så vi er meget bevidste om børnehavens fysiske, psykiske og æstetiske miljø, hvilket også fremgår i denne børnehaveplan. Vi er i hverdagen meget opmærksomme på børnenes perspektiv: vi understøtter deres initiativer, snakker meget med dem, ligesom vores evaluering af fokuspunkter bygger på iagttagelser af børnene og børneinterviews. Vi vil gerne her give et resumé ud fra netop BMV s perspektiv: Det fysiske miljø er indrettet med fokus på muligheder for bevægelse både i opsamleren og i Ryvang, både indendørs og udendørs. Der er plads til de store bevægelser på legepladsen, på trampolinen, i 56 57

30 opsamleren, på stuerne til morgengymnastikken og i salen - men også til afslapning i puderne, hængekøjen, sammen med gederne og i sovesalen. De fysiske rammer er indrettet, så de udtrykker og inspirerer til det, de er tænkt brugt til og medvirker til at skabe stemning. Både æstetisk og fysisk er der mange små afgrænsede oaser : som børnene selv laver af mælkekasser, omkring trampolinen, ved bålhytten, i køkkenet osv. osv. Æstetisk miljø i Ryvang 2 er de nymalede stuer, de lysende stjerner i loftet, kontorstuens proffe indretning, lyskæder og farver; men også legepladsens kaos af mælkekasser, høns og sandlegetøj. Der skal være rum for det hele. Englebassestuen får snart perspektivkunst på væggene. Legepladsen forandrer sig hele institutionens udseende forandrer sig jævnligt, så børnene inspireres. Vi har Erik Clausen til at hjælpe os med at skabe stemning gennem indretningen. Fx har han sørget for en port istedetfor en låge, det giver et helt andet indtryk af velkomst - ligesom Ryvang 2-flaget, der altid er hejst, når vi er her. Det æstetiske handler også om fornemmelser, om at sanse og dufte fx duften af nybagt brød og lugten af gederne. Det psykiske miljø opstår af vores fokus på bl.a. venskaber og inklusion. Og af fokus på bevægelse: man bliver glad af at bevæge sig. Og af vores anerkendelse af børnenes initiativer. Og af fokus på flow og gyldne øjeblikke. Livsglæde. I Ryvang 2 ser vi en masse glade (og trætte og snavsede) børn, der leger; børn, der fordyber sig sammen eller alene; børn, der skal trøstes; børn, der er vrede; børn, der undrer sig; børn, der driller de voksne (og bliver drillet igen) og stille børn, der prøver sig frem. Vores nye fokuspunkt Legepladsen vil give os mere viden om, hvordan de fysiske rammer kan udfordre og stimulere børns sanser. Det vil også indgå i BMV. For at være sikre på, hvordan det egentlig opleves af børnene, vil vi gennemføre en måling, hvor vi spørger børn og forældre. "Vi vil ikke finde os i andet end at kunne sige: Sikken dejlig dag, det er i dag!" Peter Ingemann, musiker "- og hvis vi ikke kan, så tager vi bare et job i børnehaven." Stig Møller, musiker Mangfoldighed i Københavns dagtilbud (MKD) mange forskellige typer sange med et bredt sprogligt repertoire det er sange, der går igen i børnehavens hverdag og i bussen og træner børnenes sprog og sprogforståelse på en legende måde. Pædagogisk idræt favner alle udviklingsområder, altså også den sproglige som tidligere beskrevet. Mangfoldighed i børnehøjde Hele børnehavens idrætspædagogiske grundlag handler om, at alle børn skal lære ud fra, hvor de er og på deres egen måde så vores grundlag for mangfoldighed rækker langt udover sprogbørn, men gælder for hvert enkelt barns særlige alder, udviklingstrin, personlighed, læringsstrategi, sociale baggrund, sproglige og fysiske formåen m.m. Mangfoldigheden kommer bl.a. til udtryk i de mange forskellige (idræts) aktivititeter, der tilgodeser hvert barns styrke. Forældresamarbejde og særlig forældreinddragelse Vi tilrettelægger vores forældresamarbejde med udgangspunkt i den enkelte familie og er opmærksomme på fx tolkebehov og en tæt personlig kontakt samt en mere visuel formidling. Test og vurderinger Livsglæde Københavns Kommune er i samarbejde med andre kommuner i gang med et 5-årigt projekt for at udvikle måder at teste børns og unges livsglæde. Hvad er særlig vigtigt for at børn trives i daginstitutionerne? Hvad kan ændres, så børn og unge bliver endnu gladere? Og hvordan måler vi deres livsglæde? Vi i Ryvang 2 har meget at bidrage med på netop dette område, så vi har fra starten været involveret i arbejdet. Vi var med i projektet på den indledende konference på Københavns Rådhus, og Ryvang 2 allstars optrådte med sange og musik, og Anne var i panelet med bl.a. Hans Henrik Knoop. 3 års sprogvurdering Vi tilbyder, hvis forældrene ønsker det og si r til (som angivet i Dagtilbudsloven) en sprogvurdering af hvert barn, når det er fyldt 2 år og 10 mdr., og inden det fylder 3 år og 4 mdr. En sproglig vurdering indgår ligesom en alsidig vurdering af det enkelte barn ved vores ½-årlige og meget grundige forældresamtaler. Sprogvurderingen er et redskab til at understøtte det pædagogiske arbejde med børns sproglige udvikling. Den udføres i samarbejde mellem børnehaven og forældrene (spørgeskema). I nogle tilfælde kan sprogvurderingen vise, at der er behov for at tage kontakt til en tale-hørepædagog, som kan give vejledning om den pædagogiske opfølgning til forældre og pædagoger. Handleplan for vores sprogpladser Vi er en del af projektet Mangfoldighed i Københavns Dagtilbud, og det betyder, at vi har et antal sprogpladser. Dem skal vi have en handlingsplan for, der, ligesom vi gør i børnehaveplanen, skal beskrive, hvordan vi arbejder med de 3 udviklingsområder: Det gode sprogmiljø, mangfoldighed i børnehøjde samt forældresamarbejde og den særlige forældreinddragelse. Det gode sprogmiljø Vores generelle arbejde med inklusion af alle børn kommer naturligvis også vores sprogbørn tilgode. Vi laver ikke særskilte aktiviteter for sprogbørn, men vi er særligt opmærksomme på børnene. Det kan være, at en pædagog tager et enkelt barn og barnets nærmeste venner ind på en stue til hyggelige sanglege og rim og remser, hvis det er, hvad barnet har brug for. Alle børn er med til Nilsdag, hvor der synges Arbejdspladsvurdering (APV) og Trivselsundersøgelse/Københavns Kommune Vi gennemfører APV hvert 3. år for at få overblik over vores arbejdsplads, og hvad vi kan gøre for at gøre den endnu bedre og for at sikre, at lovgivningen er overholdt. Vi laver en værdi- og dialogbaseret APV. Typisk bygger APV på antagelser om, at arbejdsmiljøet skal belaste medarbejderne så lidt som muligt, at ledelsen og medarbejderne har modsatrettede interesser mht. arbejdsmiljø, og at bevægelse er fysiske belastninger vores antagelser er tværtimod: k Vores arbejdsmiljø skal forbedre vores sundhed og gøre os glade k Vi kan skabe godt arbejdsmiljø for os selv og hinanden k Det er sundt at bevæge sig, når man gør det rigtigt 58 59

31 Formålet med APV er at hjælpes ad med at skabe et endnu bedre arbejdsmiljø fysisk og psykisk. Vi havde besøg af ArbejdsTilsynet i november 2006, hvor vi blev kategoriseret som kategori 1, som den eneste institution i Valby. De var meget tilfredse med vores gode psykiske og fysiske arbejdsmiljø. Vi har gennemført APV den 28. april 2009 for Københavns Kommune har udarbejdet en trivselsundersøgelse i 2008 for alle institutioner, ja, for hele Børne- og Ungeforvaltningen. Af resultaterne fremgår det, at Ryvang 2 sammenlignet med gennemsnittet for hhv. Børne- og Ungeforvaltningen og Distrikt Valby ligger absolut bedst på alle parametre. Det er vi stolte over, og vi er ikke i tvivl om, at det skyldes vores særlige kultur. 3 positive forhold 3 forhold vi kan forbedre Det fysiske arbejdsmiljø Det psykiske arbedjsmiljø Æstetiske kreative fysiske rammer (ude, ikke støj, plads, farver, musik) Ryvang 2 kultur Rummeligt humoristisk menneskesyn Gyldne øjeblikke Fælles vision Duftende sansehave ude bag ved huset Lyskæder og plader, så bålhytte kan fungere som atelier Legepladsen også i højden Græs, vand og trapper på "bjerget" Få børnene til at blive bedre til at hjælpe hinanden/trøste Formidle idrætssjovdagen Indspille cd Lønpolitik Som noget nyt har Børnehaven mulighed for at give mindre tillæg til nogle af medarbejderne. De vil blive uddelt med udgangspunkt i Børnehavens værdier og Kompetenceudviklingsplanerne. Det vil være åbent for alle, hvem og hvorfor der gives funktions- eller kvalifikationsløn. Det debatteres og besluttes på et Personalemøde. I 2006, 2007 og 2008 fik de fleste kr. for en ekstraordinær indsats i forhold til videreudvikling af den pædagogiske indsats. 60

32 Samarbejde med forældrene/forældrenes rolle Forældrene er vigtige samarbejdspartnere (udover børnene) de skal være trygge ved at aflevere deres børn til os. Vi ved, at overgangen fra vuggestue/ dagpleje til børnehave er en ny situation for mange forældre. Det er endnu en del af barnets frigørelsesproces fra forældrene, og det kan være svært at vænne sig til som forælder. Så snak med os, hvis I finder denne overgang svær. Da vi i Ryvang 2 har så stærk en kultur og er så anderledes en institution, kan det for nogen forældre opleves lidt som et kulturchock. Vi gør en del ud af at formidle vores kultur på forældremøderne, ved introbesøget hos os samt den oprigtige og indtrængende bøn om at ringe ved mindste tvivl eller undren. Når man har sit barn i en udflytterbørnehave, betyder det dels bedre fysiske rammer, dels at kontakten mellem forældre og personale er meget kort i det daglige og det kræver derfor kontakt på en anden måde, og det skal vi (både personale og forældre) være indstillet på. Udflytterbørnehave betyder også, at børnene (efterhånden) lærer at tage deres egne ting med til og fra børnehaven så sørg for en god rygsæk og ha forståelse for, at vi prioriterer det højere at skabe aktiviteter og nærvær med børnene frem for at lede efter huer, vanter, hårspænder m.m., der så først kommer med hjem dagen efter. For os er det også vigtigt, at børnene får lov at leve deres eget liv hos os i Ryvang 2. Børnene færdes uhindret i de to kulturer. Derhjemme og i Ryvang 2. Forældrene bliver aldrig på samme måde en del af Ryvang 2, ligesom vi voksne Ryvang 2 ere aldrig bliver en del af forældrenes hjemmekultur. Vi vil gerne medvirke til at forældre bliver bevidste om at se, hvordan deres barn udvikler sig, og hvordan børnehaven og forældrene i samspil kan styrke denne udvikling. Succeskriteriet for os er at: Samarbejde ligeværdig dialog gå til kilden, sig hvad du gerne vil Vi kan ikke sætte vores styrker i spil uden at samarbejde med andre, og uden det kan vi ikke nå vores udfordringer, så samarbejde er meget vigtigt for os. Vores værdier er så naturlig en del af vores tankemåde og handlinger i hverdagen, at det kan være svært for os at gøre den forståelig for andre. Vi bestæber os på det både overfor nuværende og nye forældre, og når vi ansætter nye medarbejdere. I de fleste tilfælde lykkes det. Men det kan ikke undgås, at der indimellem er forældre eller medarbejdere, der efter lidt tid opdager, at børnehavens værdier ikke svarer til deres, og værdier kan man ikke sådan lave om på! Så sker der det, at forældrene vælger en anden børnehave, eller medarbejderen vælger et andet job. Vi tror, det er det bedste for begge parter på langt sigt; men i selve situationen kan det naturligvis virke frustrerende. "Børnene kommer glade, trætte og snavsede hjem hver dag." Muligheder for dialog Først og vigtigst: I er altid velkomne til at komme ud i børnehaven og få en snak med os eller aftale en tid i opsamleren eller til at aflevere i god tid og få en snak om morgenen ved bussen. Eller ring til os det er I også altid velkomne til! Ved den mindste undren, tvivl eller glæde skal I forældre straks tage direkte kontakt med personalet fortæl os, hvad du tænker, så vi kan forholde os til det. Det er vigtigt for børnene, at forældre og personale kommunikerer direkte om eventuelle spørgsmål og uenigheder og IKKE kommunikerer gennem børnene. k Indkøring af nye børn (og nye forældre): det er vigtigt at skabe en tillid til hinanden, så kan eventuelle problemer senere let løses. k Forældresamtaler 2 gange om året, så forældrene og børnehaven har et fælles indtryk af barnets udvikling og kan sikre den fortsatte udvikling og når skolestart nærmer sig drøfter vi, om barnet er parat eller kan nyde godt af at vente. k Forældremøder 2 gange om året hvor vi bl.a. gør meget ud af at formidle vores kultur, vores syn på læring osv. Vi viser video-klip fra vores pædagogiske praksis, holder oplæg, laver forskellige aktiviteter og indimellem udefrakommende oplægsholdere. k Nyhedsbreve fælles for børnehaven; så vi kan give forældrene informationer om det praktiske og om hverdagen i børnehaven. k Børnehaveplanen, hvor vi beskriver vores værdier, aktiviteter og pædagogiske grundlag i dybden. k vores hjemmeside, hvor man kan se, hvem vi er, og hvad vi står for. Husk at tjekke den indimellem, der kommer nye fotos hele tiden det er en god måde at starte en snak med barnet om børnehaven på. k Forældrearbejdslørdag, hvor forældre, børn og personale arbejder, spiser og hygger sig sammen. k Forældrebestyrelsen, hvor de forældre, der er medlemmer bidrager til børnehavens udvikling, og andre kan give og modtage ideer til denne udvikling. Der vil naturligt være nogle ting, man som forældre kan blive utilfreds med eller ikke forstår. Her opfordrer vi til, at forældre henvender sig direkte til den pågældende person, og hvis det ikke hjælper, så til Anne (leder). Hvis det heller ikke virker, kan man henvende sig til pædagogisk konsulent Lisbet Hermansen. Vi henvender os direkte til den enkelte forælder, når det har med det barn eller den forældre at gøre, og vi har tavshedspligt, så andre forældre hører ikke noget fra os hverken om andre børn eller andre forældre. Konstruktive forslag er bedre end kritik. Forældrebestyrelsen Vi har en forældrebestyrelse bestående af forældre og medarbejdere. Forældrebestyrelsen holder møder ca. 4 gange årligt. Forældrebestyrelsen deltager i Københavns Kommunes ForældreForum lokalt. Forældrebestyrelsens interesse er at fortsætte den gode udvikling i børnehaven. Samtidig er forældrebestyrelsen interesseret i at skabe et sammenhold omkring børnehaven blandt forældre, medarbejdere og ledelse for at opnå de bedst mulige løsninger. Vi ser forældrebestyrelsen som det lange lys på bussen dem, der ser langt frem og ser de nye muligheder først. Forældrebestyrelsen godkender, at regnskab og budget viser, at de økonomiske ressourcer anvendes i overensstemmelse med udfordringer og værdier beskrevet i Børnehaveplanen. Vi har fx valgt at prioritere ressourcer til økologisk morgenmad og frugt, ligesom vi prioriterer at indkøbe trampolin og andre idrætsredskaber frem for traditionelt legetøj. Bestyrelsen har vedtaget, at de ønsker indflydelse på ansættelsessamtaler ved ansættelse af leder og souschef

33 Praktiske oplysninger Inden start i børnehaven I er velkomne til at besøge os for at høre nærmere ring og aftal et tidspunkt, så kan vi bedre tage imod jer. Tjek vores hjemmeside her er mange relevante oplysninger, fotos m.v. LÆS altid vores Børnehaveplan inden start. Det er den pakke, I siger JA TAK til. Indkøring Barnets og forældrenes start i børnehaven er vigtig - den skal blive så tryg og smertefri som muligt. Vi tilbyder en rundvisning og en kort orientering om børnehaven. Vi vil høre om eventuelle hensyn og vaner. Og vi vil opfordre til, at barnet får en gradvis tilvænning. Vi har valgt, at det i den første periode (1 uges tid) fortrinsvis er en fast voksen, der har den primære kontakt med barn og forældre. Derudover vil der tit være et stort barn på stuen, der gerne vil hjælpe til og vise til rette. En start kan se sådan ud: Første dag: Mor eller far er med. Start fra bussen kl og hjem ved middagstid Anden dag: Mor eller far er med. Start ved bussen. Mor/far går op ad formiddagen og henter 1-2 timer senere. Tager hjem efter frokost. Tredje dag: Barnet tager med børnebussen om morgenen og bliver hentet efter frokost. Fjerde dag: Barnet tager med børnebussen om morgenen og bliver hentet efter aftale. Og så er det blevet almindelig hverdag. Vores erfaring siger, at det sjældent er godt at trække indkøringen i langdrag. Barnet genkender rytmen og rutinen i en børnehave fra vuggestuen/dagplejen. Visse børn vil i starten være lidt kede af at blive afleveret, så I er altid velkomne til at ringe for at forsikre jer om, at det hele går, som det skal. Huskeliste de første dage k madpakke k rygsæk til mad m.m. k skiftetøj k hjemmesko k regntøj og gummistøvler k et foto af dit barn k vaccinationskort husk navn i ALT: tøj, sko, støvler, madkasse, taske osv. Stamkort En af de første dage får I udleveret et stamkort. Det skal I udfylde med oplysninger om adresser og telefonnumre og med oplysninger om vaccinationer og evt. særlige forhold (sygdom, allergi etc.). Senere skal I huske at meddele os evt. nye oplysninger til stamkortet som f.eks. nyt telefonnummer. Syge børn og vaccinationer/medicin/lus Når jeres barn er sygt, kan det naturligvis ikke komme i Ryvang 2. Vi vil gerne have besked så ring til os. Hvis jeres barn bliver sygt hos os, ringer vi til jer, så I kan hente barnet. Når I starter i børnehaven, skal vi se vaccinationskortet, og hvis barnet får flere vaccinationer i løbet af børnehavetiden, vil vi gerne have det at vide. Hvis uheldet er ude, og jeres barn kommer til skade i børnehaven, vil I øjeblikkelig blive kontaktet. Det sker heldigvis sjældent. Hvis du har brug for, at vi giver dit barn medicin, fx for astma eller ved overfølsomhed/allergi, så gør vi det gerne. Hvis dit barn har et medicinbehov, så skal du skrive det på stamkortet, som du får udleveret ved dit barns start. Der er jævnligt lus i børnehaven. Tjek dit barn for lus 1 gang om ugen. Hvis der er lus, så få råd og vejledning på apoteket. Vi anbefaler, at I kæmmer barnets hår 2-3 gange om ugen, indtil der ikke er fundet lus i 2 uger. Afhentning af andre end forældrene Hvis jeres barn bliver hentet af andre end jer, skal vi have besked. Det gælder også, hvis barnet skal med en kammerat hjem og hentes af hans/hendes forældre. I kan skrive eventuelle andre hentere på stamkortet. Vi må ikke udlevere til andre end jer eller de personer, der er anført på stamkortet, eller som I har givet besked om. Skiftetøj Jeres barn skal have et helt sæt ekstra tøj liggende i kassen i garderoben i Ryvang og et par hjemmesko. Derudover et sæt regntøj og et par gummistøvler. Lad ikke dit barn slæbe regntøj m.m. frem og tilbage hver dag; men sørg for at barnet har et ekstra sæt regntøj. Husk også vanter og huer, når det er sæson for den slags. Vi kan anbefale, at I køber flere ens sæt vanter - der plejer at blive behov for udskiftning i løbet af vinteren. Vanter og huer skal sættes fast i jakken/flyverdragten/frakken. For sikkerhedens skyld må der ikke være snore omkring halsen i børnenes tøj, brug knapper eller velcro i stedet for. Lukke-dage Børnehaven har 4 lukkedage om året udover weekender og helligdage. Børnehaven er lukket 1. maj, fredag efter Kristi Himmelfart, Grundlovsdag den 5. juni og Nytårsaftensdag den 31. december. Aflevering ved bussen Børnebussen kører hver morgen kl præcist. Vær sød ikke at komme i sidste øjeblik, men giv jeres barn en rolig aflevering. Vi skriver børnene ind hver morgen og tager imod beskeder. Forældre vil vi ikke have op i bussen for hvis forældre er på vej ud, er det vanskeligt for personalet at bevare overblikket og for børnene at komme ind i bussen. Hvis et barn er ked af det ved aflevering, får det så vidt muligt en voksen helt for sig selv. De fleste børn, der skal vinke, vil blive placeret i den rigtige side ind mod fortovet, men der er altså ikke plads til alle. De fleste små sidder nederst, de fleste store sidder øverst. Af hensyn til børnenes sikkerhed beder vi jer respektere vores anvisninger ved bussen. Vi har ansvaret for de børn, der bliver afleveret i opsamleren om morgenen. Det er dem, vi koncentrerer os om, når vi går ud til bussen. De forældre, der bliver for at vinke, bedes vente med at aflevere til børnene fra opsamleren er kommet ind i bussen. Du skal som forælder selv finde dit barns placering i bussen. Vi råber på den anden side hvis barnet ikke sidder i vinkesiden. Hold jer venligst på fortovene af hensyn til færdsel på Valbygårdsvej

34 Bussens hjemkomst Når vi kommer hjem, skal børnene blive siddende i bussen til de ansatte kalder. Og I kære forældre: Kom hen og tag imod din pode, når han/hun kommer ud fra bussen - vi giver ikke slip på barnet, før I tager imod det. De børn, der skal med ind i opsamleren, kommer sidst ud af bussen. Hvis I kommer, mens vi er på vej ind, SKAL I sørge for at vi ved, at I bortfører jeres barn. Børnene bliver krydset ud efterhånden, som de bliver hentet. Rygsække Det er vigtigt, at børnene har rygsække med hver dag også om tirsdagen til Nilsdag og den første torsdag i måneden, når vi laver mad til alle i Ryvang 2 (minus madpakker). Rygsækken bruges til evt. beskeder, tissetøj, jakker, osv. Rygsækkene skal være rimeligt store og hensigtsmæssige for børnene og med NAVN på. Regler i Ryvang De få regler, vi har, er hovedsagelig af sikkerhedsmæssige årsager. Når man helst ikke må løbe på gangen, er det, fordi det kan være glat med hjemmesko på, og fordi de små bliver rendt over ende af de store. Andre regler tager udgangspunkt i børnenes alder og udviklingstrin. Når det kun er de store, der må være alene 3-4 ad gangen hos hønsene, er det, fordi vi kender de store børns individuelle færdigheder bedre end de smås, og at de store bedre er i stand til at overskue forskellige situationer og handle derefter. Vores eneste helt klare grundregler: 1. Du må ikke drille, slå, skubbe eller bide. 2. Hvis et andet barn siger LA VÆR så skal man lade være. 3. Kun klatre op på taget, hvis du selv kan komme ned 4. Kun klatre til tops i flagstangen, hvis du har sagt det til en voksen så enkelt er det Legetøj Det er OK at medbringe 1 stk. legetøj pr. barn pr. dag. Vi synes, det er vigtigt, at barnet kan tage en lille ting med hjemmefra. Det kan være trygt og rart for barnet. Det er også dejligt at kunne vise noget frem til legekammerater og venner. Husk navn på! Ryvang 2 påtager sig intet ansvar for legetøj, der bliver væk eller går i stykker. Det er forbudt at medbringe våben og spidse genstande (som fx paraplyer). Solcreme Om sommeren skal I selv sørge for at give jeres børn solcreme på om morgenen. Vi sørger for at fylde på i løbet af dagen. Hvis I ønsker, at vi anvender et særligt mærke, skal I selv indkøbe det og give barnet det med. Vi bruger godkendt solcreme. Tolke Til minoritets-forældre bruger vi tolke efter behov. "Tænk at se de voksne, der ellers mest sætter børn i gang, være i fuld gang selv! Tænk at se voksen selvkontrol fortrængt af (næsten) hensynsløs iver. Tænk at se fornuften vige for lysten! Ren fryd for børn." (Erik Sigsgaard) 67

35

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup Pædagogisk idræt Leg Bevægelse Idræt Idræt: En aktivitet, spil/øvelse. Bevæger kroppen efter bestemte regler, alene eller sammen med andre, i konkurrence. Kroppen

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Personlig alsidig udvikling Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Når vi udvikler børnenes personlige alsidige kompetencer, giver vi dem evnen til at: Føle sig unik og værdifuld for fællesskabet Være fortrolige

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Ejby Private Børnehave. Pædagogisk læreplan. for

Ejby Private Børnehave. Pædagogisk læreplan. for Pædagogisk læreplan for 1 Indhold 1. Idégrundlag 2. Læring og pædagogik 3. De 6 temaer: Sproglig udvikling Sociale kompetencer Personlig udvikling Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer Krop

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Du sidder nu med Yggdrasils pædagogiske læreplan. Teksten er delt op i forskellige afsnit, som skal give dig et indblik i: Baggrunden for loven om de pædagogiske

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Børnehaven

Pædagogisk læreplan. Børnehaven Pædagogisk læreplan Børnehaven 0 LÆREPLAN LYKKEBO I Lykkebo har vi altid fokus på dette som en væsentlig del af kerneopgaven: Vi skal være til stede ved børnene og bruge vores tid der Den pædagogiske læreplan

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Vores definition af læring. Forudsætning for den gode udvikling og læring

Vores definition af læring. Forudsætning for den gode udvikling og læring Forord Læreplanerne er udviklet og evalueret på baggrund af de tidligere. Vi har medtaget de sidste års forandringer og nye tiltag og ser læreplanerne som et spejl af forandringsprocesserne på Bornholm,

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer

Læs mere

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe.

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe. Læreplan 2006 Indeks Grundlaget for det pædagogiske arbejde i Georgs Æske Vores syn på læring Vores målsætning og værdigrundlag Hvordan arbejder vi Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Læreplaner for børnehaven Østergade

Læreplaner for børnehaven Østergade Indledning: Børnehavens værdigrundlag: Tryghed: Tillid: Nærvær: Det er vigtigt at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i børnehaven, og at vi som personale er trygge ved at komme på arbejde.

Læs mere

Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner

Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner Læreplan 2009 Den pædagogiske læreplans 6 temaer er integreret i vores daglige praksis og kultur, i en både formel og uformel form. For at give børnene de bedste

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Børnegalaxen Viby Læreplaner

Børnegalaxen Viby Læreplaner Børnegalaxen Viby Læreplaner Det er blevet politisk besluttet, at daginstitutionerne skal udarbejde pædagogiske læreplaner for børns læring. Man har opdelt læring i seks forskellige temaer. De seks temaer

Læs mere

Læreplaner Dagplejen ØST

Læreplaner Dagplejen ØST Læreplaner Dagplejen ØST 1 Indhold Forord 3 Indledning 4 Børn med særlige behov 4 Værdigrundlag, pædagogiske principper og læringsforståelse 4 Vores Værdier Anerkendelse 5 Rummelighed 6 Arbejdsglæde 7

Læs mere

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 1 Den Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Læreplan for Den lille Vuggestue på landet 2015/16 Den lille vuggestue er en privatejet

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner

Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner Børnehaven Fyrtårnet Vigøvej 2, Skærbæk 7000 Fredericia Tlf. 72 10 51 80 www.boernehavenfyrtaarnet.fredericiakommune.dk 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

Børnepolitik for Tårnby Kommune

Børnepolitik for Tårnby Kommune Børnepolitik for Tårnby Kommune 154037-14_v1_Udkast til Børnepolitik pr. 1.1.2015.DOCX181 Forord Tårnby Kommunes børnepolitik er vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 19.12.2006 og gældende fra 1.1.2007.

Læs mere

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er:

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Læreplaner I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Alsidig personlig kompetence: Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Virksomhedsplan Børnehuset Spiloppen 2012

Virksomhedsplan Børnehuset Spiloppen 2012 Virksomhedsplan Børnehuset Spiloppen 2012 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse side 2 Forord side 3 Faktaoplysninger side 3 Samfundsmæssige forudsætninger side 3 Institutionens værdigrundlag side 3

Læs mere

Læreplaner for Udarbejdet november 2010 1

Læreplaner for Udarbejdet november 2010 1 Læreplaner for Udarbejdet november 2010 1 Indholdsfortegnelse: Præsentation af Nøddehøj Børnehus Vision og værdigrundlag Læreplanstemaerne: Personlig alsidig udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Pædagogisk læreplan 2013, Børnehuset Ammershøj

Pædagogisk læreplan 2013, Børnehuset Ammershøj Pædagogisk læreplan 2013, Børnehuset Ammershøj I Titibo gruppen har vi overordnet valgt først at lave en fælles pædagogisk læreplan, dernæst at omsætte den fælles læreplaner til pædagogiske læreplaner

Læs mere

NATURBØRNEHAVE GL. TØLLØSE - PÆDAGOGISK LÆREPLAN

NATURBØRNEHAVE GL. TØLLØSE - PÆDAGOGISK LÆREPLAN INDLEDNING Naturbørnehaven Gl. Tølløse A/S er en aldersintegreret institution for børn i alderen 6 måneder til 6 år (skolestart). Vi er blevet godkendt af Holbæk kommune til 60 børneenheder, deraf 15 vuggestuepladser.

Læs mere

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed

Læs mere

Pædagogisk udviklingsplan 2014-2015 Område Roskilde Syd

Pædagogisk udviklingsplan 2014-2015 Område Roskilde Syd Pædagogisk udviklingsplan 2014-2015 Område Roskilde Syd 1 Indholdsfortegnelse for den pædagogiske udviklingsplan Indledning... 3 Læsevejledning... 3 Præsentation af Område Syd... 3 Roskilde kommunes børne-

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Mariehønen

Pædagogisk læreplan for Mariehønen Pædagogisk læreplan for Mariehønen Der skal i alle dagtilbud, ifølge dagtilbudsloven, udarbejdes pædagogiske læreplaner. Læreplanerne skal indeholde mål for hvilke kompetencer og erfaringer den pædagogiske

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

LÆREPLANER KALUNDBORG ASYL BØRNEHAVE

LÆREPLANER KALUNDBORG ASYL BØRNEHAVE LÆREPLANER KALUNDBORG ASYL BØRNEHAVE 2013 / 2014 1 LÆREPLANER 2013 / 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... SIDE 5 SPROGLIGE KOMPETENCER... SIDE 6 SOCIALE KOMPETENCER... SIDE 8 PERSONLIG UDVIKLING... SIDE

Læs mere

Børns udvikling og naturen

Børns udvikling og naturen Børns udvikling og naturen Hvordan man som professionel voksen understøtter børnenes udvikling af sanser, krop, hjerne og følelser med naturen som løftestang 45 minutter Sanserne vores adgang til verden

Læs mere

Profil for Gandrup Idrætsdus

Profil for Gandrup Idrætsdus Profil for Gandrup Idrætsdus Hvad indebærer det at være en Idrætsdus og hvordan arbejder vi med det? Gandrup Dus blev i 2009 certificeret som Idræts-dus 1. Ideen om Idræts-dusser er opstået ud af en samarbejdsaftale

Læs mere

Sundhedspolitik for Regnbuen

Sundhedspolitik for Regnbuen Sundhedspolitik for Regnbuen Børn og unges trivsel og sundhed nu, er vigtig for deres fremtidige sundhed og trivsel. Forskning viser at helbred, trivsel og sundhedsadfærd tidligt i livet er af stor betydning

Læs mere

Den intellektuelle udvikling Den sproglige intelligens Sprog klog. 0-3 år 3-6 år

Den intellektuelle udvikling Den sproglige intelligens Sprog klog. 0-3 år 3-6 år Børnehuset Tusenfryd, tjekliste til kompetenceplan/profilark Den intellektuelle sproglige Sprog klog 0-3 år 3-6 år Kan pludre, efterabe lyde Kan sige enkelte ord Kan svare på spørgsmål Kan pege på/vende

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

Læreplan for Skørbæk-Ejdrup Naturbørnehave

Læreplan for Skørbæk-Ejdrup Naturbørnehave Læreplan for Skørbæk-Ejdrup Naturbørnehave Med naturen som børnehavens særpræg og idegrundlag er det primære for os at skabe læring i områdets dejlige og alsidige natur. 1 Barnets alsidige personlige udvikling

Læs mere

Årshjul for 2013-2014

Årshjul for 2013-2014 Årshjul for 2013-2014 Årshjulet er en sammenskrivning af årsplanen og læreplanen. Årsplanen er den overordnede planlægning af årets aktiviteter. Læreplanen er den beskrivende del af, hvordan arbejdet udføres

Læs mere

Læreplan 2013-14. Vandpytten er et hus, hvor børnenes ret til at møde voksne i børnehøjde anerkendes.

Læreplan 2013-14. Vandpytten er et hus, hvor børnenes ret til at møde voksne i børnehøjde anerkendes. Læreplan 2013-14 Vandpytten er et hus, hvor børnenes ret til at møde voksne i børnehøjde anerkendes. Læreplan 2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Vision... 3 Mission... 3 Læringssynet... 3... 4 Pædagogiske

Læs mere

Vision for læring og dannelse

Vision for læring og dannelse 13-32036 / April 2014 Børn og Unge Svendborg Kommune Indledning Udvalget for Børn og Unge har beskrevet deres vision for læring og dannelse i Svendborg Kommune. Visionen er en ledestjerne, som arbejdet

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling.

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. Bandholm Børnehus 2011 Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet

Læs mere

VELKOMMEN TIL. Idræts sfo

VELKOMMEN TIL. Idræts sfo 2013-14 VELKOMMEN TIL GØRLØSE Idræts sfo Gørløse Idræts SFO 2013-2014 Ansatte i Gørløse SFO og Klub SFO Michael - leder, pædagog Anne -souschef, pædagog Jannik - pædagog Sussi - pædagogmedhjælper Jonas

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,

Læs mere

Børnegalaxen Roskildes Læreplaner

Børnegalaxen Roskildes Læreplaner Børnegalaxen Roskildes Læreplaner Det er blevet politisk besluttet, at daginstitutionerne skal udarbejde pædagogiske læreplaner for børns læring. Man har opdelt læring i seks forskellige temaer. De seks

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i Børnehuset Gaia

Pædagogiske læreplaner i Børnehuset Gaia Pædagogiske læreplaner i Børnehuset Gaia Alle dagtilbud skal ifølge Dagtilbudsloven udarbejde Pædagogiske Læreplaner, der skal indeholde områderne: Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Projektbeskrivelse af dreng/pige. projekt. Luther Udflytterbørnehave

Projektbeskrivelse af dreng/pige. projekt. Luther Udflytterbørnehave Projektbeskrivelse af dreng/pige projekt Luther Udflytterbørnehave 2014 Denne projektbeskrivelse indeholder - dels overordnede tanker for arbejdet med fokuspunktet barn til barn relationer derudover er

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Spotlightdans fra projekt Lysleg

Spotlightdans fra projekt Lysleg Spotlightdans fra projekt Lysleg Der er to måder at være kreativ på. Man kan synge og danse, eller man kan skabe omgivelser, hvor sangere og dansere blomstrer. Warren G. Bennis Tusind tak til BUPL for

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid Rådhusskolen - Specialcenter Idrætsvej 1 6580 Vamdrup Telefon 79 79 70 60 EAN 5798005330202 E-mail raadshusskolen@kolding.dk www.kolding.dk Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter

Læs mere

PULS. Et udviklingsprojekt Lyngbjerghus og Naur Sir Skole

PULS. Et udviklingsprojekt Lyngbjerghus og Naur Sir Skole PULS - meget mere krop, sundhed og læring Et udviklingsprojekt Lyngbjerghus og Naur Sir Skole Udviklingsprojektet starter august 2011 og er berammet til 3 år. Udviklingsprojektet evalueres løbende med

Læs mere

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein

Læs mere

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN 2008 November, December, Januar Februar Marts, April Kultur, Motorik Sprog Maj, Juni, Juli August, September, Oktober Natur og naturfænomener Personlige og sociale Kompetencer.

Læs mere

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Overordnede læringsmål Inklusion i det omfang det enkelte barn kan magter det! Der arbejdes med læreplanstemaer på stuerne om fredagen. De 3

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup Maj 2013 Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup er: Børnehaven Regnbuen, Fjelsted Harndrup Skole (0.-6. klasse) og SFO Valhalla med fælles ledelse

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehuset Petra Deltagere: Pædagoger Anne Thomsen, Marianne Secher, leder Marianne Krogh, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering Sprogpakken Beskriv hvorledes I

Læs mere

Institutionsplan og læreplan for 2012-2013 Stenderup børnehave Regnbuen Buen 6. Stenderup 7200 Grindsted.

Institutionsplan og læreplan for 2012-2013 Stenderup børnehave Regnbuen Buen 6. Stenderup 7200 Grindsted. Institutionsplan og læreplan for 2012-2013 Stenderup børnehave Regnbuen Buen 6. Stenderup 7200 Grindsted. 1 Indholdsfortegnelse Forside s. 1 Indholdsfortegnelse s. 2 Præsentation af Regnbuen s. 3 Regnbuens

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

[LÆREPLAN] 2012-2013 LÆREPLAN SPIREN 2012-2013. Spiren, Chr. Feldvej 48 50, 6100 Haderslev

[LÆREPLAN] 2012-2013 LÆREPLAN SPIREN 2012-2013. Spiren, Chr. Feldvej 48 50, 6100 Haderslev LÆREPLAN SPIREN 2012-2013 1 Spiren, Chr. Feldvej 48 50, 6100 Haderslev Indhold Forord...... 4 Præsentation af Spiren... 5 Det kristne menneskesyn... 5 Dannelse...... 6 Anerkendelse... 6 Selvværd......

Læs mere

Læreplan i dagplejen 2009

Læreplan i dagplejen 2009 Pædagogiske læreplaner 2009 1 Læreplan i dagplejen 2009 I Haderslev kommunale dagpleje har vi p.t 873 Dagplejen har ca. 873 indskrevne børn i alderen 0-3 år. Nogle børn har særlige behov: 2-sprogede, for

Læs mere

Kongsbjergskolens sfo Mål og Indholdsplaner 2012/2013

Kongsbjergskolens sfo Mål og Indholdsplaner 2012/2013 Kongsbjergskolens sfo Mål og Indholdsplaner 2012/2013 Kongsbjergskolens SFO Mail.kongsbjergsfo@kolding.dk TLF. 1 29279264 Kongsbjergskolens SFOs Mål og indholdsplaner. Vi ønsker med vores mål og indholdsplaner

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

Indholdsplanen for Nibe Skoles Dusser. Personalets røde tråd.

Indholdsplanen for Nibe Skoles Dusser. Personalets røde tråd. Indholdsplanen for Nibe Skoles Dusser. Aalborg Skolevæsen har udarbejdet seks indsatsområder for at sikre en vis ensartethed i det daglige arbejde med børnene. De 6 indsatsområder er: - Personlig udvikling

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg for Skolesundhed.dk kommuner Nyborg Strand 10 juni 2014 Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik (DPU)

Læs mere

Skovsneglen. Virksomhedsplan 2015

Skovsneglen. Virksomhedsplan 2015 Skovsneglen Virksomhedsplan 2015 Indhold Indhold 2 Forord 3 Virksomhedens rammer 4 Opgaver Organisation 4 4 Personale Sygefravær Økonomi 5 5 5 Indsatsområder Direktionens indsatsområder egne indsatsområder

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen.

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Sociale kompetencer: For at barnet udvikler sine sociale kompetencer, skal der være nogle basale forudsætninger tilstede, såsom tryghed, tillid og at barnet

Læs mere

Bavnehøj Skoles profil

Bavnehøj Skoles profil Bavnehøj Skoles profil Fra 2012 er Bavnehøj Skole profilskole. Vi har fokus på at sammenkoble faglig læring med fysisk aktivitet og en kreativ tilgang. Vores profil Læring i bevægelse kundskaber, krop

Læs mere

VELKOMMEN I STILLINGE BØRNEHAVE

VELKOMMEN I STILLINGE BØRNEHAVE VELKOMMEN I STILLINGE BØRNEHAVE FORORD Dette hæfte er en introduktion til de værdier Stillinge Børnehave står for. (Ordet Børnehave dækker både vuggestue og børnehave) Information om hverdagen, indsatsområder

Læs mere

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE Knudsøskolen er den ene af Ry s to folkeskoler, beliggende ved kanten af Knudsø og omgivet af store grønne arealer. Skolen har 140 elever og er 1-sporet til og med

Læs mere

Uddannelsesplan for praktikanter i Børnegården Rundhøj

Uddannelsesplan for praktikanter i Børnegården Rundhøj Uddannelsesplan for praktikanter i Børnegården Rundhøj Institutionstype: Inst. navn: Inst. adresse: Integreret Børnegården Rundhøj Rundhøj Allé 2, 8270 Højbjerg Tlf.nr: 87138154 og 87138107 Evt. e-mail:

Læs mere

KREATIVE SKOLE SFO I HELSINGØR FÆLLESSKABER KORNMAALER GRAPHIC DESIGN. Psykologisk praksis

KREATIVE SKOLE SFO I HELSINGØR FÆLLESSKABER KORNMAALER GRAPHIC DESIGN. Psykologisk praksis KREATIVE FÆLLESSKABER I HELSINGØR SKOLE SFO Psykologisk praksis KORNMAALER GRAPHIC DESIGN VELKOMMEN TIL FAGLIG FOLDER D. 01.08.12 blev Helsingør Skole SFO søsat. Søsat til at være én SFO beliggende på

Læs mere