Dokumentansvarlig: SLB/RKP. At sikre diagnostisk vurdering, behandling og opfølgning af dyspnoe hos voksne livstruede kræftpatienter.

Transkript

1 Sygehus Lillebælt - Sygehus Lillebælt (tværgående dokumenter) - 2 Kerneydelser -.09 Fra mistanke om kræft til evt. palliativ behandling og pleje Palliativ behandling og pleje Dokumentbrugere: SLB, SLB/Palliativt Læseadgang: Alle, Ekstern Sygehus Lillebælt (tværgående dokumenter) Udskrevet er dokumentet ikke dokumentstyret. Lindring af dyspnø hos voksne uhelbredeligt syge kræftpatienter, Palliativt Team Vejle, SLB Forfatter: Lene Jørgensen Dokumentansvarlig: SLB/RKP DokumentID / Dokumentnr / Version: 2 Niveau: Retningslinje Godkendt af: Jens Stubager Knudsen, Anette Hygum Tværgående dokument for Sygehus Lillebælt. 1) Formål 1.1) Anvendelsesområde 1.2) Ansvar 2) Fremgangsmåde 3) Dokumentation 3.1) Dokumentation af aktiviteten 3.2) Udarbejdet af 4) Referencer og litteratur 5) Evidensbasering (ved kliniske retningslinjer) 1) Formål At sikre diagnostisk vurdering, behandling og opfølgning af dyspnoe hos voksne livstruede kræftpatienter. 1.1) Anvendelsesområde Somatiske afdelinger på Sygehus Lillebælt, hjemmeplejen og praktiserende læger i Vejle, Fredericia og Kolding kommune. 1.2) Ansvar Behandlingsansvarlig læge, sygeplejerske og fysioterapeut. 2) Fremgangsmåde DEFINITION Dyspnø er en subjektiv oplevelse af ikke at kunne få luft nok. Dyspnø et multidimensionelt symptom med sammenspil af fysiske, psykologiske, spirituelle og funktionelle faktorer. ÅRSAGER Dyspnø udviklet over timer Dyspnø udviklet over dage Dyspnø udviklet over måneder Arytmier Inkompensation Bronkospasmer Emboli Pneumothorax Angst Infektion Vena cava superior-syndrom Pleuraekssudat Perikardieekssudat Ascites Trakeal kompression Tumorvækst Anæmi ANAMNESE Hvor længe? Side 1 af 5

2 Hvad forværrer/mindsker? Brug EORTC-QLQ-PAL15 til vurdering af graden af åndenød Andre konkurrerende sygdomme? Reversible årsager? Indikation for onkologisk vurdering mhp. kemo/strålebehandling Hvor stort er problemet angst? Patientens tidligere erfaringer med åndenød? Hvad er patientens egne forestillinger om forløbet? Hvor velinformeret er patienten om sin sygdom? Hvordan er forholdet til de nærmeste pårørende? Er der åndelige/eksistentielle problemstillinger, som patienten måske ikke deler med andre? MEDIKAMENTEL BEHANDLING Medikament Virkning Doseringsvejledning Opioider: Nedsætter respirationscentrets følsomhed for hyperkapni (forøget kuldioxidindhold i blodet) og hypoksi (lavt indhold af ilt i blodet). Reducerer ubehaget ved dyspnø og giver et roligere åndedræt. Virkningsmekanisme ikke helt kendt. Kan med forsigtighed anvendes til terminale KOL patienter. ORAMORPH orale dråber 20 mg/ml Morfin Opioid naive: 3-5 dr. Titreres op med en dråbe af gangen til effekt eller bivirkninger Patienter i fast opioidbehandling: 5-10 dråber. Som titreres op til effekt Dråberne kan tages forebyggende før eventuel mobilisering eller når dyspnø opstår. Dråberne må tages ved behov. Se "Anvendelse af Oramorph orale dråber 20 mg/ml" Opioid naive: 2,5 mg 5 mg pr dosis max. x 4 eller p.n. Patienter i fast opioidbehandling: Start med 25-50% den normale pn dosering. Anxiolytika: Angstdæmpende. Har ikke effekt på selve åndenøden, men den angstdæmpende effekt udnyttes hvorved åndedrættet også bliver roligere. Benzodiazepin Brug præparater med kort halveringstid. Midazolam (Dormicum) Ved svær åndenød Kan anvendes som tillæg til opioidbehandling i forsøget på at lindre oplevelsen af svær dyspnøe hvor angst er et problem. 1-3 mg s. c. Kan gentages til effekt (halveringstid 2 timer) Side 2 af 5

3 eller hvis pt. ikke kan tage peroral medicin Steroider Antinflammatorisk Reduktion af ødem Buscopan Sekretionshæmmende Gives mod rallelyde i øvre luftveje de sidste levedøgn 20 mg s. c., max. x 6 Furix Ved lungestase mg p.n. Hvis patienten har underliggende kendt lungesygdom med bronkospasme anvendes vanlig bronkospastisk behandling. NON-FARMAKOLOGISK BEHANDLING Iltbehandling Når iltbehandling overvejes, bør blodgasanalyser eller saturationsmåling være vejledende.det anbefales at tilbyde den dyspnøiske patient ilt ved SAT under 90. Enkelte patienter har dog gavn af iltbehandling trods normal ilttension. PALLIATIV LUNGEFYSIOTERAPI Fan/vifte/ventilator, frisk luft eller en kold klud bør prøves inden tilkobling til ilt Øget lufttilbud/afkølet luft kan reducere oplevelsen af åndenød God lejring God lejring giver diafragma og hjælpemuskler gode arbejdsvilkår. Desuden giver en hensigtsmæssig lejring patienten hvile og ro i kroppen. Lejring af en sengeliggende patient med dyspnø kan øge patientens mulighed for optimal vejrtrækning. Som udgangspunkt skal patienten sidde mere eller mindre op i sengen svarende til at sidde i en stol. Respirationsøvelser NaCl inhalation Guidet afspænding Respirationsøvelser kan anvendes forklar patienten den normale respiration undervis patienten i at fornemme vejrtrækningen og i at bruge diafragma øv pustelyd (pursed lip breathing) brug Pep-fløjte, hvis sekretproblemer inddrag fysioterapeut 5 ml 0,9% på maske eller forstøver ved tørt, sejt sekret. Guidet afspænding og visualisering kan anvendes som hjælp til at mindske kropslig uro og angst, samt nedsætte respirationsfrekvensen Side 3 af 5

4 Massage Massage kan anvendes til behandling af anspændt skulder/nakkemuskulatur (hjælperespirationsmuskler) samt som afledning af oplevelsen af dyspnø Massage og berøring kan anvendes til at berolige patienten, der hvor angst er en medvirkende faktor Copingstrategier bør anvendes Detaljeret vurdering af dyspnøen og af de faktorer, der lindrer respektive forværrer den Vejledning og støtte til patienterne og deres pårørende vedrørende hvordan man kan håndtere dyspnø Undersøgelse af hvilken betydning patienterne tillægger dyspnøen og sygdommen, samt hvilke tanker/følelser de har vedrørende fremtiden Indøvning af respirationsteknikker, muskelafpænding og afledningsøvelser Opsætning af mål for gennemførelse af respirations- og afspændingsteknikker Hjælp til håndtering af praktiske og sociale aktiviteter Tidlig erkendelse af problemer, der kræver farmakologisk eller lægelig intervention Vurdering af behov for hjælpemidler ( plejeseng, toiletforhøjer, gangredskab, forhøjelse af seng eller stol mm.) Hos patienter svær dyspnøe kan henvisning til rehabiliteringstilbud til mennesker der lever med kræft eller Palliativt team være relevant. Link til: Pjece: Information om lindring af åndenød Pjece: Morfin dråber (Oramorph) til lindring af åndenød Pjece: Rehabiliteringstilbud til mennesker, der lever med kræft National klinisk retningslinje: Lindring af dyspnoe hos voksne uheldbredeligt syge kræftpatienter 3) Dokumentation 3.1) Dokumentation af aktiviteten Behandling dokumenteres i patientjournalen. 3.2) Udarbejdet af 2009, senest revideret i november 2016 af: Kristin Enevoldsen, overlæge i Palliativt Team 4) Referencer og litteratur Lindring af dyspnø hos voksne uhelbredeligt syge kræftpatienter, DMCG PAL 2012, godkendt af Center for Kliniske Retningslinjer Side 4 af 5

5 Opioids for the palliation of breathlessness in terminal illness. Jennings AL et al. Cochrane Database of Systematic Reviews Symptomlindring ved dyspnø. Bodil Abild Jespersen m.fl. Videnskab og praksis/statusartikel; Ugeskrift for Læger 169/44; ) Evidensbasering (ved kliniske retningslinjer) Retningslinjens anbefalinger tager udgangspunkt i klinisk retningslinje: Lindring af dyspnø hos voksne uhelbredeligt syge kræftpatienter, DMCG PAL 2012, godkendt af Center for Kliniske Retningslinjer Side 5 af 5