Styrket pædagogisk læreplan - fra papir til praksis

Transkript

1 Styrket pædagogisk læreplan - fra papir til praksis Workshop på TR-uddannelsesdage, BUPL Nordsjælland 21. marts 2018 v/rikke Wettendorff, Forbundskontoret

2 Program 1. Kort overblik: hvor står vi nu? 2. Den styrkede pædagogiske læreplan i et BUPL-perspektiv 3. Intro til pædagogiske kernebegreber i den styrkede pædagogiske læreplan 4. Gruppearbejde 5. Check-ud

3 Hvor står vi lige nu? Fra politiske forhandlinger til pædagogisk praksis April 2017 Regeringens dagtilbudsudspil Stærke Dagtilbud Juni 2017 Politisk aftale om regeringens dagtilbudsudspil Sep Forhandlinger om lovudkast. Høring ultimo september Feb Lovforslag fremsættes til beslutning Forår 2018 Ansøgning til puljer, kompetenceudvikling m.v. Sommer 2018 Ny læreplan træder i kraft

4 Den pædagogiske læreplan den fælles motorvej

5 Anbefalinger til lokal realisering Vi skal lykkes sammen - fælles gode råd fra parterne Parterne opfordrer til etablering af lokale partnerskaber, som drøfter fx.: 1. Egenanalyse ud fra det pædagogiske grundlag - lever praksis og styring op til de nye krav? 2. En styrket evalueringskultur - hvordan skaber vi dialog på alle niveauer? 3. Strategisk kompetenceudvikling - hvilken viden og hvilke rammer er nødvendige? 4. Læringsfællesskaber og forankringsnetværk -hvordan fremmer vi samskabelse?

6 BUPL har kæmpet for pædagogikken tilbage til pædagogerne

7 Styrket pædagogisk læreplan set gennem 0-6-års-politikken 1: Mål på daginstitutionsområdet skal tage afsæt i børnefællesskaber og lege- og læringsmiljøer mål for læringsmiljø, legens betydning, fokus på børnefællesskaber al leg, dannelse og læring sker i et socialt samspil med de øvrige børn og voksne 2: De pædagogiske læreplaner skal være udgangspunkt for styring og udvikling på 0-6-års-området Det pædagogiske grundlag gælder både stat, kommune og institutioner 3: Tidlig indsats for børn i udsatte positioner kræver stærke faglige miljøer børn i udsatte positioner lærer og udvikler sig i et fagligt kompetent læringsmiljø og i mødet med en velfunderet pædagogisk faglighed

8 4: Metoder, koncepter og redskaber skal give mening i det pædagogiske arbejde med børnene Det pædagogiske grundlag hegner koncepter Dokumentation og evaluering skal være meningsfuld 5: Sammenhæng med skolen handler om sammenhæng i børnenes liv Skolen skal være børneparat Skolen bygge på et tydeligt børneperspektiv 6: Forældresamarbejdet skal styrkes overfor alle børn og familier Forældre skal inddrages i samarbejdet om børnenes læring, udvikling, trivsel og dannelse, og om at fremme et inkluderende børnefællesskab

9 Det pædagogiske grundlag som kernen i læreplanstemaerne Social udvikling Kultur, æstetik og fællesskab Kommunikation og sprog Natur, udeliv og science Krop, sanser og bevægelse Alsidig personlig udvikling

10 Forskel på gammel og ny læreplan Ny læreplan (2017) Gammel læreplan (2004) Fælles pædagogisk grundlag Nationale mål for læringsmiljø Ikke aldersopdelte mål Dagtilbuddet tilrettelægger selv Læringsmiljø og evalueringskultur (dog fortsat evaluering hvert 2. år, offentliggøres men ikke godkendes) Nye tematitler - Alsidig personlig udvikling - Social udvikling - Kommunikation og sprog - Krop, sanser og bevægelse - Natur, udeliv og science - Kultur, æstetik og fællesskab - Dagtilbuddets mål for børns læring Aldersopdelt 0-2 og 3-5 årige Kommunen godkender læreplan Dokumentation + evaluering hvert 2. år Gamle tematitler - Alsidig personlig udvikling - Sociale kompetencer - Sproglig udvikling - Krop og bevægelse - Naturen og naturfænomener - Kulturelle udtryksformer og værdier

11 Hvad er et læringsmiljø? Et miljø, hvori der foregår læring De betingelser eller rammer for læring (og udvikling) dagtilbuddet stiller til rådighed Strukturelle parametre Processuelle parametre Et organiseringsprincip - konkret En tænkemåde ophæver skellet mellem det pædagogiske og det andet

12 Nyt og velkendt Børn fødes som aktive og nysgerrige væsener ethvert barn har ret til et sted, hvor det kan udforske og udvikle sig. Hvis børnene ikke er nysgerrige, er vores pædagogik forkert - Malaguzzi 1987 ( i Kragh-Müller et al 2010) Vi skal ville noget med børnene Udgangspunkt i det børnene er optaget af Rummet som den tredje pædagog - Reggio Emilia - Og Piaget og Vygotsky mfl.

13

14 Læringsmiljø det at være at barn har en værdi i sig selv. Derfor værner danske dagtilbud om børns ret til at være børn, til at være forskellige og til at udvikle sig i forskelligt tempo -Master for en styrket pædagogisk læreplan

15 Evalueringskultur Hvad er evaluering? - en systematisk tilbageskuende vurdering af sammenhængen mellem den indsats (læringsmiljø) og de resultater (børns trivsel, læring og udvikling) som er skabt. Evert Vedung Hvorfor evaluere? Pædagoger i daginstitutioner af høj kvalitet er mere selvkritiske i deres selvevalueringer og pædagoger i daginstitutioner af lav kvalitet vurderer ofte sig selv mere positivt, end en ekstern evaluering gør og har tendens til at finde årsagsforklaringer i eksterne faktorer Sheridan, Pramling Samuelsson og Johansson, 2009 Evalueringskultur = en evaluerende pædagogisk praksis

16 Gruppearbejde Hvad er et læringsmiljø? Diskuter i gruppen: Hvordan ser et godt læringsmiljø ud? Hvad skal der til for at skabe et godt læringsmiljø? Hvordan kan I som TR er bidrage til det i jeres institution? Hvilke udfordringer og muligheder ser I hos jer? (Skriv noter til den fælles opsamling)

17 Gruppearbejde Hvad er en stærk evalueringskultur? Diskuter i gruppen og skriv på plancher: En stærk evalueringskultur er kendetegnet ved: For at skabe en stærk evalueringskultur skal vi:

18 Fælles opsamling og drøftelse Hvilke pointer vil I give videre til hinanden? Læringsmiljø Evalueringskultur Hvordan ser I jeres rolle i realiseringen?

19 Check ud - sum evt. med sidemanden Hvad tager jeg med mig pointer og opmærksomhedspunkter? Hvordan kan jeg bidrage til realiseringen i min institution? Hvad er første skridt, når jeg kommer hjem?