Notat vedr. kvalitet og. personalenormering i dagtilbud i Billund Kommune Lisbeth Østergaard BILLUND KOMMUNE JOURNAL NUMMER: 18/8248

Transkript

1 Notat vedr. kvalitet og personalenormering i dagtilbud i Billund Kommune. Lisbeth Østergaard BILLUND KOMMUNE JOURNAL NUMMER: 18/8248

2 Indhold Baggrund... 2 Kvalitet i dagtilbud... 2 Formål med EVAs undersøgelse... 2 Kvalitetsbegrebet præsentation af de tre elementer... 3 Indhold i kvalitetsbegrebet 11 temaer... 4 Præsentation af de 11 temaer, grupperet indenfor de tre overordnede elementer... 4 Strukturel kvalitet Normering og gruppestørrelse og organisering Fysiske rammer Uddannelse, efteruddannelse og personalestabilitet... 5 Proceskvalitet Interaktioner mellem børn og voksne Leg Rutineprægede situationer og aktiviteter Ledelse af dagtilbud Forældresamarbejdet... 6 Resultatkvalitet Sociale kompetencer Faglige kognitive færdigheder Skoleparathed... 7 Kvalitetshuset... 8 Normeringen i daginstitutionerne i Billund Kommune... 9 Model 1: Belastningsgrad... 9 Model 2: Danmarks statistik normeringsberegning

3 Baggrund Børneudvalget har bedt forvaltningen om en introduktion til personalenormeringen i daginstitutioner i Billund Kommune. Da personalenormeringen er en af flere sammenhængene faktorer i forståelsen af kvalitet i dagtilbud har forvaltningen valgt at udarbejde et notat, der omhandler en kort opsummering af pointer fra forskning i kvalitet i dagtilbud, for herigennem at tydeliggøre blandt andet sammenhængen mellem kvalitet og normering. Notatet afsluttes med en beskrivelse af to forskellige måder at beregne personalenormeringen i daginstitutionerne på: 1. Forholdet mellem antal fuldtidsbørn og fuldtidsansatte pædagogiske medarbejdere - korrigeret for institutionernes faktiske åbningstid, - modellen er udviklet i og anvendes i Billund Kommune. 2. Forholdet mellem antal fuldtidsbørn og fuldtidsansatte pædagogiske medarbejdere, modellen anvendes af Danmarks Statistik. Kvalitet i dagtilbud I de senere år har der været et øget fokus på betydningen af høj kvalitet i dagtilbud og hermed et stigende behov for at komme tættere på et fælles sprog om og et fælles videns grundlag for kvalitet på dagtilbudsområdet. Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) 1 har lavet en opsamling af nogle af de mest centrale pointer fra udvalgt forskning inden for kvalitet i dagtilbud. Formål med EVAs undersøgelse Formålet med EVAS forskningsopsamling har ikke været, at opstille én entydig og udtømmende definition af kvalitet. Deres opsamling illustrere derimod, at der inden for forskningen er flere forståelser af, hvad kvalitet er, som samlet set tilbyder et sammenhængende og helhedsorienteret perspektiv på, hvilke faktorer, der har betydning for kvalitet i dagtilbud. EVA har i sin opsamling valgt, at anvende en analytisk skelnen mellem tre elementer af kvalitet: strukturel kvalitet, proceskvalitet og resultatkvalitet som illustreret nedenfor: 1 Kvalitet i dagtilbud, Danmarks Evalueringsinstitut

4 Kvalitetsbegrebet præsentation af de tre elementer Strukturel kvalitet forstås som de rammer og forhold, som den pædagogiske praksis arbejder inden for, og som er påvirket af økonomi, organisering, ledelse m.m. i dagtilbuddet. Det er fx dagtilbuddets fysiske rammer, normering og gruppestørrelse. Proceskvalitet er udtryk for den kvalitet, der findes i det pædagogiske arbejde, og som opstår bl.a. i relationer mellem børn og voksne og gennem læringsmiljøets stimulering af børns sprog. Proceskvalitet omfatter blandt andet kvaliteten af de pædagogiske kompetencer der er i interaktionen med børn i forbindelse med leg og læring. Resultatkvalitet handler om, hvad børnene får ud af at gå i dagtilbud, både her og nu og på længere sigt. Det gælder børns trivsel, læring og udvikling kognitivt, socialt og motorisk. Strukturel kvalitet og proceskvalitet er i høj grad en forudsætning for resultatkvalitet, men man kan også til en vis grad arbejde målrettet med resultatkvalitet. Der er ikke tale om tre separate elementer; derimod hænger de i høj grad sammen og påvirker hinanden. De fungerer således som en analytisk skelnen for at kunne belyse, at forskningen i kvalitet fokuserer på bestemte forhold vedrørende kvalitet. Et helhedsorienteret blik på kvalitet forudsætter imidlertid, at alle elementer og temaer ses i sammenhæng, og at der er fokus på det hele barn, dvs. det sociale barn, det fysiske barn, det kreative barn osv. 3

5 Indhold i kvalitetsbegrebet 11 temaer Opsamlingen dækker over forskningen inden for 11 temaer vedrørende kvalitet, som i forskningen er identificeret som afgørende for kvalitet i dagtilbud. De 11 temaer dækker både de strukturelle, de processuelle og de resultatmæssige forhold vedrørende kvalitet. Således tilbyder opsamlingen en samlet analytisk ramme til at forstå og begrebsliggøre kvalitet på dagtilbudsområdet. De 11 udvalgte temaer er ikke udtømmende. Forskningen viser således, at der er flere temaer, som er af betydning for kvaliteten i dagtilbud. Fælles for de temaer, der præsenteres her, er, at der er flere forskningsresultater, der peger på dem som betydningsfulde. Præsentation af de 11 temaer, grupperet indenfor de tre overordnede elementer Strukturel kvalitet 1. Normering og gruppestørrelse og organisering Med normering menes forholdet mellem antal voksne og antal børn. Når der tales om en høj normering, menes der en høj personaletæthed, det vil sige få børn pr. voksen. Gruppestørrelse er organiseringen af børnene inden for en given normering og kan både omhandle antal børn pr. hold, antal børn i en given aldersgruppe, gruppesammensætningen i en bestemt aktivitet. Normering og gruppestørrelse kan have væsentlig betydning for barn- barn interaktionen. Normering i dagtilbud kan have betydning for børnenes sociale og kognitive kompetencer Gruppestørrelsen har betydning for interaktionen mellem børn og voksne og læring Gruppeorganiseringen har betydning for børns leg og læringspotentiale Forskningsresultaterne viser at der er en indirekte sammenhæng mellem høj normering og proceskvalitet i dagtilbud. 2. Fysiske rammer Dagtilbuddets fysiske rammer defineres af dets inde og udemiljø, det vil sige bygninger, indretning, interiør samt genstande, legetøj og legeredskaber. Dagtilbuddets fysiske rammer tænkes ofte som en given og statisk størrelse, men megen forskning peger på de fysiske rammer som en dynamisk størrelse, dvs. rammer, der ændre sig eller skifter mellem at fungere som ramme for forskellige aktiviteter. Flere studier belyser, hvorledes de fysiske rammer bliver en betydningsfuld strukturel faktor for kvaliteten i dagtilbud, og hvordan tilrettelæggelsen af disse kan anvendes aktivt til at strukturere praksis og børns aktiviteter. 4

6 Dagtilbuddets fysiske rammer er af betydning for børns aktivitetsniveau Udemiljøer betyder meget for børns sundhed, trivsel, læring og udvikling Der er implicitte regler og normer i rummet Refleksion og børns medbestemmelse skaber kvalitet i daginstitutioner 3. Uddannelse, efteruddannelse og personalestabilitet Opsamlingen beskriver hvad forskningen siger om betydningen af personalets grunduddannelse, deres løbende uddannelse og træning i dagtilbuddet samt betydningen af personalestabiliteten. Med personalestabilitet tænkes der på, hvorvidt der er et højt sygefravær i personalegruppen eller stor udskiftning af medarbejderne i dagtilbuddet. Uddannet personale har betydning for kvaliteten i dagtilbud en af de faktorer der har størst betydning for kvaliteten. Efter- og videreuddannelse af pædagogisk personale øger kvaliteten af det pædagogiske arbejde Personalestabiliteten kan være af afgørende betydning for den pædagogiske indsats Proceskvalitet 1. Interaktioner mellem børn og voksne Interaktioner mellem børn og voksne dækker alle de situationer, hvor børn og pædagogiske medarbejdere kommunikere eller interagere på anden vis. Temaet i opsamlingen fokuserer på de aspekter ved interaktionen mellem børn og voksne, der for eksempel omhandler de pædagogiske medarbejderes imødekommenhed over for børnene, børnenes ønsker om medbestemmelse og den verbale kommunikation mellem børn og de pædagogiske medarbejdere. Barn-voksen interaktionen er nok den allervigtigste enkeltfaktor for høj kvalitet i dagtilbud For at opnå gode barn-voksen interaktioner skal de voksne og børnenes mødes om noget fælles i et gensidigt samspil Børns medindflydelse er en forudsætning for en god barn-voksen interaktion (inddragelse af børnenes perspektiver) 0-2årige interagerer mere, når der er voksne til stede. Voksen - barn relationen har afgørende betydning for børns udviklingsmuligheder. 2. Leg Leg kan have flere former og formål. For eksempel som aktivitet, hvor børn leger med særligt legetøj som klodser, togbane, dukker med mere. Legen er også en arena, hvor børnenes følelser kan få frit spil, for eksempel når de fordyber sig i legen og er inde i legens helt særlige univers parallel-, rolle og regellege. Legen indeholder både et dannelses- et emotionelt, et socialt og et kognitivt udviklingsperspektiv. De pædagogiske medarbejdere spiller en afgørende rolle i børnenes leg 5

7 De pædagogiske medarbejderes fysiske tilstedeværelse og kontakt bidrager til en mere aktiv leg Legen fungere som ramme for børnenes sociale interaktioner 3. Rutineprægede situationer og aktiviteter Rutineprægede situationer finder sted i dagtilbud hver dag for eksempel måltider, garderobesituationer, hente- og bringesituationer, sove- og hvilesituationer, bleskift mm. Aktiviteter er typisk afgrænsede i tid og sted og kan have fokus på et eller flere områder i den pædagogiske læreplan. Både rutineprægede situationer og aktiviteter kan i et læringsmiljø af høj kvalitet bidrage til børns læring, udvikling og trivsel. Måltidssituationen er et frirum, der også har en socialiserende funktion Måltidssituationen kan bidrage til børnenes sproglige og kommunikative udvikling Samlingen kan fremme deltagelse, medbestemmelse og demokratiforståelse hos børn Samlingen er en arena, hvor det enkelte barn lærer at indgå i et socialt samspil Formning kan styrke børns demokratiske dannelse Naturaktiviteter kan aktivere børnene og give dem mulighed for at udforske forskellige materialer 4. Ledelse af dagtilbud Forskning viser, at ledelsen af dagtilbuddet af dagtilbuddet er af afgørende betydning for kvaliteten i dagtilbuddet og for børnenes udvikling, trivsel og læring. Ledelsen af dagtilbuddet er rammesættende for hverdagslivet og dækker over flere forhold som personaleledelse, strategisk ledelse, faglig ledelse, og økonomisk og administrativ ledelse, hvor udvikling af faglighed og kvalitet i det pædagogiske arbejde skal sikres. Ledelsen af dagtilbuddet er med til at rammesætte arbejdet med kvalitet som en strukturel faktor og kommer samtidig til udtryk som en del af dagtilbuddets proceskvalitet i relationer til og mellem pædagogisk personale og børn. Derfor kan ledelse betragtes både som et element i strukturel- og proceskvalitet. Stærk faglig ledelse af dagtilbuddet kendetegnes ved at være optaget af kvalitet Strategisk ledelse er, når beslutninger og målsætninger er tydelige og når ud i praksis. God personaleledelse er, når ledelsen sætter kompetencer i fokus og engagerer medarbejderne. Antallet af medarbejdere per leder kan have betydning for den pædagogisk faglige kvalitet. 5. Forældresamarbejdet Et velfungerende forældresamarbejde forudsætter gode relationer mellem forældrene og det pædagogiske personale. Et godt samspil mellem dagligdagen derhjemme og dagligdagen i dagtilbuddet bidrager til at skabe et dagtilbud af højere kvalitet, hvor der er et læringsmiljø, og hvor børnene trives og er glade for at være. 6

8 Et godt forældresamarbejde kan forbedre barnets læringsmiljø Forældresamarbejdet styrkes, ved at hjemmet og dagtilbuddet udveksler unik viden om barnet. Tillidsbasere kommunikation og et fælles sprog er nøglen til et godt samarbejde. Dagtilbuddet tilbyder mange situationer, det gode forældresamarbejde kan finde sted i. Resultatkvalitet 1. Sociale kompetencer Børn udvikler sociale kompetencer, når de i relation til voksne og andre børn etablerer og vedligeholder positive interaktioner. Dette involverer bl.a. at kunne samarbejde, løse konflikter og regulere egne følelser og egen adfærd. Sociale kompetencer er også at udvise empati for andre ved at kunne tage dens andens perspektiv og genkende den andens følelsesmæssige tilstand samt at kunne koordinere egne handlinger i forhold til andre. I dagtilbuddet udvikler børn sociale kompetencer i interaktionen med det pædagogiske personale, i forbindelse med legen med de andre børn, og når de indgår i venskaber og børnefællesskaber. Deltagelse i disse relationer udvikler børnenes evne til at skabe relationer, samarbejde og forhandle. Kvalitet i interaktionen mellem børn og voksne fremmer børns udvikling af sociale kompetencer. Børn udvikler sociale kompetencer i positive børnefællesskaber. Målrettede indsatser kan i mindre grad understøtte børns udvikling af sociale kompetencer. 2. Faglige kognitive færdigheder Faglige kognitive færdigheder handler om børns talesprogskompetencer, læse- og skriveforudsætninger og talforståelse. Betegnelsen begyndende tekstsproglighed anvendes om barnets første afprøvende læse og skriveforsøg. Ligeledes anvendes betegnelsen tidlig talforståelse om barnets første erfaringer med at lave mønstre, tælle, kategorisere ting mm. Strukturerede og eksplicitte læringsaktiviteter kan fremme børns faglige kognitive færdigheder også børn, som anses som udsatte. Arbejdshukommelsen er vigtig for udviklingen af børns faglige kognitive færdigheder. Børns tidlige udvikling af faglige kognitive færdigheder kan påvirke deres læring i skolen. 3. Skoleparathed Børns skoleparathed omhandler både børnenes evner, interesse (motivation) og sociale adfærd. Skoleparathed anses derfor som en central resultatvariabel til måling af kvalitet og succesfulde indsatser i dagtilbud, da det omhandler faktorer både inden for børnenes sociale udvikling og inden for børnenes kognitive udvikling. 7

9 Højkvalitetsdagtilbud og tidlig indsats øger børnenes skoleparathed. Dagtilbuddet er en særligt vigtig arena for inkluderende processer og socialisering. Den gode overgang til skole kalder på godt samarbejde mellem mange aktører. Kvalitetshuset For at illustrere og tydeliggøre sammenhængen mellem de forskellige faktorer, som kendetegner kvalitet i dagtilbud har EVA udarbejdet et Kvalitetshus - faktorernes indbyrdes sammenhæng, som de kommer til udtryk / lever i den pædagogiske praksis i dagtilbud. Ledelse af dagtilbud Forældresamarbejde Uddannelse, efteruddannelse og stabilitet Relation ml. børn og voksne LEG rutiner og aktiviteter Kognitive færdigheder Normering Fysiske rammer Sociale kompetencer Skoleparathed Af Evas opsamling fremgår det, at interaktionen mellem børn og voksne de voksnes uddannelse og efteruddannelse er de to enkeltstående faktorer som har størst betydning for kvalitet i dagtilbud. 8

10 Normeringen i daginstitutionerne i Billund Kommune Nedenfor præsenteres to forskellige modeller for beregningen af normeringen i daginstitutionerne i Billund Kommune. Model 1: Belastningsgrad. Her er normeringen opgjort som antal fuldtidsindskrevne børn i forhold til antal fuldtidsansatte beskæftigede med pædagogisk arbejde pr. åbningstime. Modellens styrke: Medtager åbningstiden i normeringsberegningen Modellens svaghed: Er ikke sammenlignelig med andre kommuners normeringstal Model 2. Danmarks statistiks normeringsberegning. Her er normeringen opgjort som antal fuldtidsindskrevne børn i forhold til antal fuldtidsansatte beskæftigede med pædagogisk arbejde. Modellen anvendes af Danmarks statistik. Modellens styrke: Er sammenlignelig med andre kommuners normeringstal Modellens svaghed: Medtager ikke åbningstiden i normeringsberegningen Model 1: Belastningsgrad Resursetildelingen til pædagogiske medarbejdere i daginstitutionerne beregnes ud fra en belastningsgrad. Belastningsgraden er udtryk for hvor mange børn der er pr. pædagogisk medarbejder pr. åbningstime. Udviklingen i belastningsgraden for børnehave- og vuggestuebørn i perioden 2014 til 2018 er vist i figur 1 nedenfor. 9

11 Figur 1 viser udviklingen i belastningsgraden 2014 til Den orange graf viser udviklingen i belastningsgraden for børnehavebørn. (Fra 10,5 til 8,9 i 2018) Den blå graf viser udviklingen i belastningsgraden for vuggestuebørn. (Fra 5,2 til 4,4 i 2018) Belastningsgraden er med den nye resursemodel blevet dynamisk og afhænger af, hvilke pasningsmoduler forældrene køber. Forældrenes modulvalg opgøres i december måned med henblik på en justering af daginstitutionernes lønbudgetter til pædagogiske medarbejdere. Model 2: Danmarks statistik normeringsberegning Danmarks statistik har i 2017 offentliggjort en normeringsstatistik for dagtilbud for kalenderårene 2015 og Statistikken er løbende blevet opdateret og den seneste indeholder normeringstal for Billund Kommune. Opgørelsen viser antal fuldtidsindskrevne børn i forhold til antal fuldtidsansatte beskæftigede med pædagogisk arbejde i for kommunale og selvejende institutioner. Der indgår i alt 40 kommuner i den første offentliggørelse, som repræsenterer 54 procent af det samlede antal børn Normeringsberegningen er foretaget på kommuneniveau og derfor ikke de enkelte institutioners normeringer Opgørelsen omfatter data, som er valideret i samarbejde med kommunerne samt lønleverandører Den første offentliggørelse omfatter årene 2015 og 2016 For de offentliggjorte kommuner er de vægtede normerings gennemsnitstal for 2016: 3,2 for dagplejen, 3.1 for gruppen af 0 til 2 årige (vuggestuebørn) og 6,1 for gruppen af 3 år til skolestart (børnehavebørn) 10

12 Figur 2 viser hvordan normeringen for børn i daginstitutioner (børn i alderen 0 til 5 år) er beregnet. Tabel 1 og 2 viser normeringstallene for daginstitutionerne i Billund Kommune og for vores nabokommuner i årene 2015 og Normeringstallene viser, hvor mange fuldtidsbørn der er pr. fuldtidsansat fordelt på børn i alderen 0 til 2 år og børn i alderen 3 år og frem til skolestart. Figur 3 og 4 er en grafisk oversigt over normeringen i Billund Kommune og vores nabokommuner i henholdsvis 2015 og Tabel 1 - Normeringen i daginstitutioner 2015 Kommune Børn i alderen 0 til 2 år Børn i alderen 3 til skolestart Billund 3,4 6,9 Varde 3,1 6,5 Ringkøbing Skjern 2,8 5,7 Ikast Brande 3,1 6,3 Vejle 3,1 6,0 Vejen Ikke beregnet Ikke beregnet Herning Ikke beregnet Ikke beregnet Landsgennemsnittet Ikke beregnet Ikke beregnet 11

13 Figur 3: Normeringen i daginstitutionerne i Billund Kommune og i kommunens nabo kommuner 2015 Tabel 2: Normeringen i daginstitutioner 2016 Kommune Børn i alderen 0 til 2 år Børn i alderen 3 til skolestart Billund 3,4 6,8 Varde 3,2 6,4 Ringkøbing Skjern 2,7 5,6 Ikast Brande 3,0 6,1 Vejle 3,0 5,9 Vejen Ikke beregnet Ikke beregnet Herning Ikke beregning Ikke beregnet Landsgennemsnittet 3,1 6,1 Normeringstallene for vores nabo kommuner er trukket i statistikbanken, Danmarks Statistik under normeringer i institutioner og dagpleje for henholdsvis 2015 og Tallene er trukket d. 3. november

14 Figur 4: Normeringen i daginstitutionerne i Billund Kommune, i kommunens nabo kommuner og for landsgennemsnittet i