Udvalget for Social og Psykiatri

Transkript

1 Udvalget for Social og Psykiatri Referat Dato 03. april 2018 Mødetidspun kt Sted Medlemmer Fraværende Bemærkninge r 16:00 Sluttidspunkt 18:00 Mødelokale 1, Vordingborg Rådhus Jesper Berring-Poulsen, Mette Høgh Christiansen, Tom Michael Larsen, Kirsten Overgaard, Marie Hansen Ingen Souschef for Psykiatri og Handicap, Pia Haupt Holm og centerleder for Center for Socialpædagogik, Birgit Hansen deltager på mødet under behandling af punkt nr. 2.

2 Indholdsfortegnelse Sag nr. Side 1. Godkendelse af dagsorden Tema - Center for Socialpædagogik Organisering af Udsatteråd Orienteringssag - Årsberetning vedr. magtanvendelser i Afdeling for Psykiatri og Handicap Orienteringssag - Ny lov om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile Udvidelse af brugen af Interaktiv BorgerGuide i Center for Socialpædagogik Orienteringssag - Antropologistuderendes undersøgelse af Frivillighed Organisationen OMBOLD Gadefodbold og Afdeling for Kultur og Fritid - Vordingborg Kommune ansøger om støtte til afvikling af Ombold gadefodbold Orientering fra administrationen og formanden april Eventuelt Underskriftsark - 3. april Bilagsoversigt...18 Underskriftsside...19

3 Vordingborg Kommune Dato Side Udvalget for Social og Psykiatri Godkendelse af dagsorden Sagsnr.: 17/ Område: Ledelsessekretariatet - Sagsbeh: Lena Milo Eriksen Kompetenceudvalg Udvalget for Social og Psykiatri. Lovgrundlag Lov om kommunernes styrelse. Forretningsorden for Udvalget for Social og Psykiatri. Sagsfremstilling Dagsorden til mødet er udarbejdet og udsendt til medlemmerne af Udvalget for Social og Psykiatri i henhold til den godkendte forretningsorden. Indstilling Administrationen indstiller, at det udsendte forslag til dagsorden godkendes. Beslutning i Udvalget for Social og Psykiatri den Godkendt. 2

4 Vordingborg Kommune Dato Side Udvalget for Social og Psykiatri Tema - Center for Socialpædagogik Sagsnr.: 18/ Område: Psykiatri og Handicap - Sagsbeh: Jasmina Diness Mikkelsen Kompetenceudvalg Udvalget for Social og Psykiatri. Sagsfremstilling Center for Socialpædagogik er et af de tre centre, som sammen med Synscentralen udgør virksomhederne under udvalgets ansvarsområde. De to andre centre er Center for Socialpsykiatri og Autismecenter Storstrøm. På mødet vil der blive redegjort for strategien for centret - og centertankegangen som helhed - og derved for den store vifte af opgaver, som centret løser ift. at støtte borgere med funktionsnedsættelser. Der vil blive orienteret om: Baggrund for centret Organisationsdiagram Visitation og ydelser ift. borgernes problematikker og behov for støtte Samarbejde med Myndighed-Sløjfeprojektet Kerneopgave Præsentation af den faglige tilgang Virksomhedsspecifikke indsatsområder for 2018 Souschef for Psykiatri og Handicap Pia Haupt Holm og centerleder for Center for Socialpædagogik Birgit Hansen deltager på mødet under behandling af dette punkt. Indstilling Administrationen indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Udvalget for Social og Psykiatri den Indstillingen godkendt. 3

5 Vordingborg Kommune Dato Side Udvalget for Social og Psykiatri Organisering af Udsatteråd Sagsnr.: 18/ Område: Psykiatri og Handicap - Sagsbeh: Jasmina Diness Mikkelsen Kompetenceudvalg Kommunalbestyrelsen. Lovgrundlag Lov om social service 16, stk. 2. Sagsfremstilling Udvalget for Social og Psykiatri har på møde den 5. marts 2018 drøftet en mulig sammensætning af et Udsatteråd. Administrationen har nu udarbejdet et forslag til vedtægter for Udsatterådet, som tager udgangspunkt i anbefalingerne og ønskerne fra sidste mødet. Vedtægterne er vedlagt. Vedtægterne kort: Udsatterådets opgave er at rådgive Udvalget for Social og Psykiatri, som på sin side påtager sig en formidlings- og initiativpligt over for andre fagudvalg og kommunalbestyrelsen. Udsatterådet skal høres om lokalpolitiske spørgsmål, der vedrører personer, der befinder sig i en udsat livssituation. Målgruppen for Udsatterådet er borgere i Vordingborg Kommune, der grundet en social begivenhed befinder sig i en udsat livssituation, herunder primært: hjemløse sindslidende kriminelle misbrugere prostituerede ledige ensomme økonomisk udsatte Udvalget anbefaler, at rådet består af i alt 10 medlemmer med følgende sammensætning: 6 borgere, bosat i Vordingborg Kommune, der selv er eller har været ramt af sociale begivenheder, der gør, at de tilhører en eller flere af de ovenfor beskrevne målgrupper 2 fagpersoner fra administrationen i Vordingborg Kommune 2 politikere Det anbefales, at der maksimalt afholdes 6 møder årligt. Udsatterådet evalueres i år 4 af kommunalbestyrelsens valgperiode m.h.p. fremtidig valgprocedure samt rådets virke. Der vil blive annonceret efter medlemmer til rådet i aviser og via opslag på Jobcentret, Center for Rusmidler og på kommunens væresteder. Indstillingsprocessen vil, såfremt vedtægter om Udsatterådets virke godkendes af kommunalbestyrelsen, foregå fra slutningen af april frem til den 23. maj Således kan Udsatterådets sammensætning godkendes i Udvalget for Social og Psykiatri den 6. juni, og rådet kan afholde det første møde efter sommerferien. 4

6 Vordingborg Kommune Dato Side Udvalget for Social og Psykiatri Bilag: 1 Åben Vedtægter-Udsatterråd.docx 37678/18 Indstilling Administrationen indstiller, at at vedtægter for Udsatterådets virke godkendes sagen videresendes til godkendelse i Kommunalbestyrelsen. Beslutning i Udvalget for Social og Psykiatri den Anbefales med nedenstående tilføjelser: - Ordet ledige erstattes af: personer, der sjældent har tilknytning til arbejdsmarkedet. - Politikere og fagpersoner indgår i rådets arbejde med deres kommunale indsigt. - Politikerne er repræsentanter fra Udvalget for Social og Psykiatri: Jesper Berring-Poulsen og Marie Hansen er valgt. 5

7 Vordingborg Kommune Dato Side Udvalget for Social og Psykiatri Orienteringssag - Årsberetning vedr. magtanvendelser i Afdeling for Psykiatri og Handicap 2017 Sagsnr.: 18/ Område: Social og Psykiatri - Sagsbeh: Dorit Birgitte Amstrup Trauelsen Kompetenceudvalg Kommunalbestyrelsen. Lovgrundlag Servicelovens kapitel 24, d. Bekendtgørelse om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne samt om særlige sikkerhedsforanstaltninger for voksne og modtagepligt i boformer efter serviceloven - nr af 29. august Vejledning nr. 8 til serviceloven - nr af 13. december Sagsfremstilling I følge lovgivningen skal afgørelser om brug af magt træffes af kommunalbestyrelsen, som kan uddelegere kompetencen til andre. I Vordingborg Kommune har kommunalbestyrelsen uddelegeret kompetencen til Afdeling for Psykiatri og Handicap, som træffer afgørelser om brug af magt over for borgere inden for psykiatri- og handicapområdet, hvor Vordingborg er handlekommune. Hvis borgerne har en anden handlekommune end Vordingborg, er det handlekommunen, som træffer afgørelsen. Kommunen kan træffe afgørelser om anvendelse af magtforanstaltninger i form af: Alarm- eller pejlesystemer og særlige døråbnere Fastholdelse for at undgå personskade nødværge oftest akut Fastholdelse i hygiejnesituationer a Tilbageholdelse eller tilbageførelse til boligen Anvendelse af stofseler Afgørelse om optagelse i særligt botilbud kan i nogle tilfælde træffes af kommunen -, men i de fleste tilfælde vil beslutningen skulle træffes af Statsforvaltningen. Kommunalbestyrelsen kan ligeledes efter servicelovens 137 b træffe afgørelse om begrænsning af adgangen til fællesboligarealer for visse besøgende i plejeboliger, plejehjem eller andre boligformer med tilknyttet personale og fællesboligarealer. Det kan i særlige tilfælde være nødvendigt for medarbejderne at anvende magt i akutte situationer uden forudgående godkendelse fra myndigheden. I disse situationer er det medarbejderen, der træffer afgørelsen og orienterer borgeren og/eller pårørende om retten til at klage over afgørelsen. Disse magtanvendelser omtales i lovgivningen som ikke godkendte og betegnes til tider af medarbejderne som ikke lovlige. Alle magtanvendelser både de på forhånd godkendte og de ikke godkendte registreres af tilbuddene og sendes til Afdeling for Psykiatri og Handicap. 6

8 Vordingborg Kommune Dato Side Udvalget for Social og Psykiatri Ifølge bekendtgørelse nr af 29. august 2016, 14 stk. 2 skal kommunalbestyrelsen én gang årligt forelægges en beretning vedr. anvendelse af magt og andre indgreb i den personlige frihed. Afdeling for Psykiatri og Handicap udarbejder hvert år en årsberetning til Udvalget for Social og Psykiatri, som efterfølgende forelægges kommunalbestyrelsen. Årsberetningen for 2017 kan læses i bilag 1. Magtanvendelser Den personlige frihed er iflg. grundloven ukrænkelig. Servicelovens bestemmelser om brug af magt er udarbejdet med det formål at øge retssikkerheden for mennesker med nedsat psykisk funktionsevne, som ikke er i stand til selv at tage vare på egen tilværelse. Bestemmelserne er ligeledes udarbejdet for at sikre grundlaget, for de medarbejdere, der yder pleje og støtte til disse borgere. Med reglerne styrkes dermed retssikkerheden både for borgerne og for det personale, der møder borgerne i deres daglige arbejde. Hovedreglen er, at magtanvendelser skal undgås. Kommunen har dog samtidig pligt til aktivt at undgå omsorgssvigt hos mennesker med betydelig nedsat psykisk funktionsevne. Det er en del af den sociale tryghed, at der er andre, der tager vare på én, hvis man har behov for det. Hensynet til den enkelte kan ikke alene afgøres ud fra overvejelser om selvbestemmelsesretten. Ved anvendelse af magt og andre indgreb i selvbestemmelsesretten er der således tit tale om afvejning af en række modstridende hensyn. Det er vigtigt, at personale og ledelse tilrettelægger omsorgen og beslutningerne herom på en måde, der giver mulighed for en åben dialog om de forskellige hensyn og svære beslutninger. Medarbejderne skal konstant forholde sig til borgerens ret til selvbestemmelse og pligten til at sikre, at omsorgen for borgeren varetages. Vordingborg Kommune har i 2017 kun modtaget én ansøgning om godkendelse til at anvende magt (døralarm), 12 indberetninger om akut anvendelse af magt iht. 126 over for borgere med Vordingborg som handlekommune og 20 indberetninger iht. 126 på borgere med andre kommuner som handlekommuner. Antallet ligger på niveau med tidligere års antal magtanvendelser. Det er grundet psykiatri- og handicapområdets målgrupper meget vanskeligt helt at undgå magtanvendelser og skal ses som meget positivt, at medarbejderne indberetter hændelserne. Indberetningerne skaber basis for drøftelser og læring i personalegrupperne med henblik på forebyggelse af lignende situationer. Årsberetning vedr. magtanvendelser 2017 er vedlagt. Bilag: 1 Åben Årsberetning vedr magtanvendelser /18 Indstilling Administrationen indstiller, at at årsberetningen tages til efterretning årsberetning sendes til orientering i Handicaprådet. 7

9 Vordingborg Kommune Dato Side Udvalget for Social og Psykiatri Beslutning i Udvalget for Social og Psykiatri den Anbefales. 8

10 Vordingborg Kommune Dato Side Udvalget for Social og Psykiatri Orienteringssag - Ny lov om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile Sagsnr.: 18/ Område: Social og Psykiatri - Sagsbeh: Dorit Birgitte Amstrup Trauelsen Kompetenceudvalg Udvalget for Social og Psykiatri. Lovgrundlag Sundheds- og Ældreministeriet lov nr. 655 Lov om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile. Sagsfremstilling Lov om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile er trådt i kraft 1. januar Loven kan læses i sin helhed i bilag 1, og i bilag 4 ses en kort gennemgang. Formålet med loven er at sikre den bedst mulige behandling, omsorg og beskyttelse af borgeren/patienten med udgangspunkt i den enkeltes behov og under hensyn til den enkelte persons værdighed. Medarbejderne i Afdeling for Psykiatri og Handicap har igennem årene oplevet situationer, hvor de sammen med borgerens læge eller tandlæge ikke har kunnet gennemføre en behandling, fordi borgeren har modsat sig, uden at kunne overskue konsekvenserne af sit fravalg eller sin modstand. Det er heldigvis de fleste gange lykkedes at få gennemført behandlingen ved hjælp af et indgående kendskab til borgeren og relevante pædagogiske tiltag, men somme tider, så sent, at borgeren har fået varige mén eller gener. Afdeling for Psykiatri og Handicap har de senere år været med til at problematisere den manglende mulighed for at hjælpe borgere med væsentlig psykisk funktionsnedsættelse, som modsætter sig en behandling, både gennem oplæg til Folketinget via tidligere udvalgsformand og gennem bidrag til artikler om emnet. Målgruppe og anvendelse Den nye lov retter sig mod borgere, der er fyldt 15 år og har en væsentlig nedsat psykisk funktionsevne, og som er vurderet varigt inhabile. Loven kan anvendes inden for sundhedsvæsenet eller andre steder, hvor der udføres sundhedsfaglig virksomhed af sundhedspersoner. Loven kan tages i anvendelse, hvis den inhabile borger verbalt eller i handling modsætter sig en læge eller tandlæges valg af sundhedsfaglig behandling og en værge, en nærmeste pårørende, en fremtidsfuldmægtig, en anden sundhedsperson med faglig indsigt på området eller Styrelsen for Patientsikkerhed har givet sin tilslutning til behandlingen Følgende er en forudsætning for, at behandlingen kan iværksættes mod borgerens vilje: En undladelse af behandling ud fra en sundhedsfaglig vurdering vil føre til væsentlig forringelse af borgerens helbred eller sundhedstilstand, Behandlingen anses for nødvendig for at forhindre denne væsentlige forringelse og Det efter en helhedsvurdering fremstår som den bedste løsning for patienten at gennemføre behandlingen. Loven gælder ikke for borgere (patienter), der er omfattet af reglerne i Lov om anvendelse af tvang i psykiatrien. 9

11 Vordingborg Kommune Dato Side Udvalget for Social og Psykiatri Årlig orientering til politikerne i Vordingborg Kommune Afdeling for Psykiatri og Handicap vil fremover én gang årligt orientere Udvalget for Social og Psykiatri og efterfølgende kommunalbestyrelsen om eventuelle tvangsbehandlinger gennemført af medarbejdere i kommunen over for borgere bosat i Vordingborg Kommune. Bilag: 1 Åben Bilag 1 - Lov om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt 39086/18 inhabile.pdf 2 Åben Bilag 2 - Orientering fra Justitsministeriet vedr. fremtidsfuldmagter 39455/18 3 Åben Bilag 3 - Lov om fremtidsfuldmagter.pdf 39457/18 4 Åben Bilag 4 - Hurtigt overblik over den nye lov vedr. anvendelse af tvang ved somatisk behandling af inhabile 40911/18 Indstilling Administrationen indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Udvalget for Social og Psykiatri den Indstillingen godkendt. 10

12 Vordingborg Kommune Dato Side Udvalget for Social og Psykiatri Udvidelse af brugen af Interaktiv BorgerGuide i Center for Socialpædagogik Sagsnr.: 18/ Område: Psykiatri og handicap - Sagsbeh: Jasmina Diness Mikkelsen Kompetenceudvalg Udvalget for Social og Psykiatri. Sagsfremstilling I efteråret 2017 blev den velfærdsteknologiske løsning Interaktiv BorgerGuide (IBG) afprøvet i ét af de fire huse i botilbuddet på Topasvænget Stege i Center for Socialpædagogik. På baggrund af afprøvningen blev det i december 2017 besluttet at udvide brugen til resten af det daværende Bo- og Naboskab Vordingborg/Møn. Udvidelse til resten af det nye Center for Socialpædagogik vil ske efter en succesfuld implementering i det daværende Bo- og Naboskab Vordingborg/Møn. IBG er udviklet til (og i samarbejde med) målgruppen med kognitiv og fysisk funktionsnedsættelse med henblik på at øge selvhjulpenhed i hverdagen. Løsningen består af en platform, der indeholder information om borgernes daglige aktiviteter, fælles aktiviteter for bostedet, vagtplaner, madplaner og lignende. Borgerne kan tilgå platformen via en interaktiv skærm og en app. I app en kan borgere se den samme fælles information, som kan ses på skærmen, og derudover også se indhold, der kun er tilgængeligt og relevant for den enkelte borger. Personalet tilgår platformen via en browser, hvor der kan lægges information op, foretages brugerstyring og lign. Der har under afprøvningen af IBG på Topasvænget været størst fokus på, at systemet ville give borgerne en større selvstændighed og selvhjulpenhed i forhold til at få opklaret spørgsmål omkring detaljer i dagens program, som de hidtil skulle få fat i en medarbejder for at få svar på. Der er dog blevet identificeret andre potentialer, der vil gøre medarbejdernes arbejdsgange lettere i hverdagen. Blandt andet vil en fuld digitalisering af vagtplanerne spare tid ved sygdom og ved planlægning af aktiviteter, ligesom det bliver nemmere for medarbejderne at booke diverse ressourcer som biler, lokaler og lign. i deres planlægning på tværs af enheder. Derudover vil lukkede grupper for medarbejderne give mulighed for sparring omkring socialpædagogiske problemstillinger på tværs af enhederne og på trods af geografisk afstand. Der vil blive foretaget målinger på udvalgte parametre, så det er muligt at følge, om brugen af systemet lever op til disse potentialer. En uddybning af dette kan ses i vedhæftede bilag. Der er i Center for Socialpædagogik et godt samarbejde med ProReact, firmaet bag IBG, og Centret bliver derfor løbende inddraget i udvikling af platformen og afprøvning af nye funktioner. Brugen af IBG udvides både til bosteder, aktivitetshuse og 85-teams dog er det kun på to bosteder, der i første omgang investeres i en interaktiv skærm. På de øvrige steder bruges app ens funktioner. Bilag: 1 Åben Beskrivelse af udbredelsen af IBG.pdf 39523/18 Indstilling Administrationen indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Udvalget for Social og Psykiatri den Indstillingen godkendt. 11

13 Vordingborg Kommune Dato Side Udvalget for Social og Psykiatri Orienteringssag - Antropologistuderendes undersøgelse af Frivillighed Sagsnr.: 18/ Område: Psykiatri og handicap - Sagsbeh: Jasmina Diness Mikkelsen Kompetenceudvalg Udvalget for Social og Psykiatri. Sagsfremstilling Vordingborg Kommune er case-kommune for studerende fra Institut for Antropologi, Københavns Universitet, og i dette semester arbejder de studerende med emnet "Frivillighed". Vi har i Afdeling for Psykiatri og Handicap rejst spørgsmålet om, hvorfor det er så vanskeligt at rekruttere unge frivillige inden for psykiatriområdet i Vordingborg Kommune, med netværksstedet Opland i tankerne som den specifikke case. Det har en gruppe af de studerende valgt at arbejde med som case. Opland er et netværkssted for psykisk og socialt sårbare unge, der drives af unge frivillige. Formålet er at skabe et frirum uden for det kommunale regi, med udgangspunkt i ung-til-ung kontakt og hjælp-tilselvhjælp. Afdeling for Psykiatri og Handicap yder økonomisk støtte via frivillighedsmidlerne samt lægger lokaler til i det socialpsykiatriske værested, Ritas Corner i Vordingborg. Ungdommens Røde Kors står bl.a. for rekruttering af frivillige. Opland er et tilbud, som alle unge, der har brug for det, kan benytte uden henvisning. Opland havde sin første åbningsaften den 9. oktober 2014 og startede op med 17 frivillige. Siden dengang har antallet af frivillige ligget på omkring personer, og lige pt. holder Opland kun åbent hver anden torsdag, i stedet for hver torsdag, på grund af manglen på frivillige. Ungdommens Røde Kors har det samme koncept på Frederiksberg, hvor der ikke har været problemer med rekruttering af frivillige. Der er selvfølgelig mange forskelle mellem Frederiksberg og Vordingborg, men set i lyset af den store frivillig-aktivitet i Vordingborg Kommune, er det interessant at få belyst de udfordringer, Opland har med at rekruttere frivillige. Samarbejdet med studerende fra antropologistudiet er derfor en god mulighed for at undersøge, om der er noget, der kan gøres anderledes for at tiltrække de unge frivillige til psykiatriområdet i Vordingborg Kommune. Indstilling Administrationen indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Udvalget for Social og Psykiatri den Indstillingen godkendt. 12

14 Vordingborg Kommune Dato Side Udvalget for Social og Psykiatri Organisationen OMBOLD Gadefodbold og Afdeling for Kultur og Fritid - Vordingborg Kommune ansøger om støtte til afvikling af Ombold gadefodbold Sagsnr.: 18/ Område: Kultur og Fritid - Sagsbeh: Charlotte Voldby Jørgensen Kompetenceudvalg Udvalget for Kultur, Idræt og Fritid. Lovgrundlag Lov om kommunernes styrelse. Strategi for Kultur, Idræt og Fritid. Kriterier for Aktivitetspuljen. Sagsfremstilling Organisationen OMBOLD Gadefodbold og Afdeling for Kultur og Fritid søger støtte til at afholde Sjællandsmesterskaberne i Gadefodbold for hjemløse og udsatte. Mesterskaberne afholdes den 25. april på Slotstorvet i Vordingborg. Bevillingen skal anvendes til dommerhonorar, pokaler og medaljer, el, transport af bane, toiletvogne og flytning af blomsterkummer samt forplejning. Udvalget for Kultur, Idræt og Fritid skal tage stilling til om de vil bevilge 25:000 kr. fra Aktivitetspuljen til sjællandsmesterskaberne i gadefodbold for hjemløse og udsatte. Mesterskabet afholdes fra kl. 11:00 til 16:00, og det forventes, at der deltager 200 spillere som spiller gadefodbold mod og med hinanden (Bemærk, at ansøgningen fejlagtigt er udfyldt med deltagere). Spillerne kommer fra væresteder, herberger, asylcentre, misbrugscentre, bosteder eller fra selvorganiserede OMBOLD-hold. Fælles for dem er, at de har haft bump på livet, der gør, at de ikke passer ind i en almindelig fodboldklub. Det handler om det positive fællesskab, som fodbolden kan skabe, og om troen på, at man dur til noget, selvom man kan kæmpe med misbrug, psykisk sårbarhed eller boligudfordringer. Udover de deltagende spillere forventes der at deltage 50 frivillige til at løfte opgaver som baneopsætning og nedtagning, måltælling, dommere, kaffetelt etc. De frivillige rekrutteres lokalt både fra målgruppen og ressourcestærke frivillige. OMBOLD er en organisation, hvis formål er at give hjemløse og udsatte mennesker reelle muligheder for at dyrke idræt. OMBOLD organiserer stævner og mesterskaber samt åbne træninger og ligaer i gadefodbold for udsatte og hjemløse i hele landet, og har vist, at disse stævner er med til at forbedre den fysiske og psykiske sundhed for målgruppen af udsatte mennesker, ligesom spillerne får forbedret sociale netværk og reducerer misbrug. Budget Kr. Forplejning Dommerhonorar Pokaler og medaljer El 500 Transport af bane Toiletvogne samt flytning af blomsterkummer I alt Det er administrationens vurdering, at Sjællandsmesterskaberne i Gadefodbold for hjemløse og udsatte understøtter strategien for Kultur og Fritid 2017/2018under indsatsområdet Tilbud til flere samt at flere udsatte børn og voksne bliver en del af forenings- og fritidslivet. Administrationen foreslår, at ansøgningen imødekommes. 13

15 Vordingborg Kommune Dato Side Udvalget for Social og Psykiatri Der er i 2018 afsat en aktivitetspulje på i alt kr. Restpuljen for 2018 er kr. Bilag: 1 Åben Ansøgning til Aktivitetspuljen - Projektbeskrivelse SM i Vordingborg 2018.pdf 19568/18 2 Åben Ansøgning til Aktivitetspuljen - Budget for SM i Gadefoldbold for udsatte og 19567/18 hjemløse 2018.pdf 3 Åben Ansøgning til Aktivitetspuljen - ansøgning.pdf 19564/18 Indstilling Administrationen indstiller, at ansøgningen imødekommes med et af udvalget fastsat beløb. Beslutning i Udvalget for Kultur, Idræt og Fritid den Ansøgningen imødekommes med kr. fra Aktivitetspuljen. Udvalget ønsker, at Bycentrum Vordingborg orienteres om arrangementet med henblik på, at handelslivet kan indtænke arrangementet i deres aktivitetskalender. Sagen sendes til orientering i Udvalget for Social og Psykiatri. Beslutning i Udvalget for Social og Psykiatri den Taget til orientering. 14

16 Vordingborg Kommune Dato Side Udvalget for Social og Psykiatri Orientering fra administrationen og formanden april 2018 Sagsnr.: 17/ Område: Psykiatri og Handicap - Sagsbeh: Jasmina Diness Mikkelsen Kompetenceudvalg Udvalget for Social og Psykiatri. Sagsfremstilling 1. Grønsalen godkendt til unge ned til 16 år Vordingborg Kommune har ansøgt TilsynØst om at kunne tilbyde botilbud for unge under 18 år, så overgangen fra barn til voksen bliver så skånsom som muligt. Der er søgt om at ændre tre 107 og 108 pladser til flexpladser SL 66, stk. 1, nr. 6, som ved overgang til det 18 år konverteres til 107 eller 108. Tilsynet har imødekommet ansøgningen. 2. KL s Social- og Sundhedspolitiske Forum den maj Henvendelse fra privat virksomhed 4. Årshjul 2018 Årshjulet er vedhæftet. Bilag: 1 Åben Årshjul /17 Indstilling Administrationen indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Udvalget for Social og Psykiatri den Indstillingen godkendt. 15

17 Vordingborg Kommune Dato Side Udvalget for Social og Psykiatri Eventuelt Sagsnr.: 17/ Område: Ledelsessekretariatet - Sagsbeh: Lena Milo Eriksen Beslutning i Udvalget for Social og Psykiatri den Intet. 16

18 Vordingborg Kommune Dato Side Udvalget for Social og Psykiatri Underskriftsark - 3. april 2018 Sagsnr.: - Område: Ledelsessekretariatet - Sagsbeh: Lena Milo Eriksen Kompetenceudvalg Udvalget for Social og Psykiatri. Sagsfremstilling Udvalget skal godkende beslutningsprotokollen. For at godkende beslutningsprotokollen skal hvert medlem underskrive ved at trykke på Godkend. Bilag: 1 Åben Godkendelsesark /18 Beslutning i Udvalget for Social og Psykiatri den Protokollen underskrevet. 17

19 Vordingborg Kommune Dato Side Udvalget for Social og Psykiatri Bilagsoversigt 3. Organisering af Udsatteråd 1. Vedtægter-Udsatterråd.docx (37678/18) 4. Orienteringssag - Årsberetning vedr. magtanvendelser i Afdeling for Psykiatri og Handicap Årsberetning vedr magtanvendelser 2017 (37525/18) 5. Orienteringssag - Ny lov om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile 1. Bilag 1 - Lov om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile.pdf (39086/18) 2. Bilag 2 - Orientering fra Justitsministeriet vedr. fremtidsfuldmagter (39455/18) 3. Bilag 3 - Lov om fremtidsfuldmagter.pdf (39457/18) 4. Bilag 4 - Hurtigt overblik over den nye lov vedr. anvendelse af tvang ved somatisk behandling af inhabile (40911/18) 6. Udvidelse af brugen af Interaktiv BorgerGuide i Center for Socialpædagogik 1. Beskrivelse af udbredelsen af IBG.pdf (39523/18) 8. Organisationen OMBOLD Gadefodbold og Afdeling for Kultur og Fritid - Vordingborg Kommune ansøger om støtte til afvikling af Ombold gadefodbold 1. Ansøgning til Aktivitetspuljen - Projektbeskrivelse SM i Vordingborg 2018.pdf (19568/18) 2. Ansøgning til Aktivitetspuljen - Budget for SM i Gadefoldbold for udsatte og hjemløse 2018.pdf (19567/18) 3. Ansøgning til Aktivitetspuljen - ansøgning.pdf (19564/18) 9. Orientering fra administrationen og formanden april Årshjul 2018 (183374/17) 11. Underskriftsark - 3. april Godkendelsesark (46530/18) 18

20 Vordingborg Kommune Dato Side Udvalget for Social og Psykiatri Underskriftsside Jesper Berring-Poulsen Mette Høgh Christiansen Tom Michael Larsen Kirsten Overgaard Marie Hansen 19

21 Bilag: 3.1. Vedtægter-Udsatterråd.docx Udvalg: Udvalget for Social og Psykiatri Mødedato: 03. april Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 37678/18

22 Vedtægter for Vordingborg Kommunes Udsatteråd 1 Formål og målgruppe Kommunal bestyrelsen i Vordingborg Kommune har besluttet, at der skal nedsættes et Udsatteråd efter Servicelovens 16 stk. 1 og 2. Stk. 2 Udsatterådet rådgiver Udvalget for Social og Psykiatri, som på sin side påtager sig en formidlingsog initiativpligt over for andre fagudvalg og Kommunalbestyrelsen. Stk. 3 Målgruppen for udsatterådet er borgere bosat i Vordingborg Kommune, der grundet en social begivenhed befinder sig i en udsat livssituation. Primært dækker dette over: hjemløse sindslidende kriminelle misbrugere prostituerede personer der sjældent har tilknytning til arbejdsmarkedet ensomme økonomisk udsatte Stk. 4 Udsatterådets særlige formål er: at give borgere med særlige sociale problemstillinger et lokalt talerør, der sikrer Vordingborg Kommunes opmærksomhed på denne borgergruppes interesser og synspunkter Udsatterådet skal være et råd for de personer, der ellers føler, at de har udfordringer med at blive hørt at det politiske niveau får et rådgivende organ på området at forelægge problemstillinger, initiativer og ideer for eksempelvis forvaltningen og Udvalget for Social og Psykiatri at skabe synlighed og opmærksomhed på borgere med særlige sociale problemstillinger og deres vilkår i Vordingborg Kommune Andre opgaver og mål foreslås af udsatterådet og godkendes af Udvalget for Social og Psykiatri Udsatterådet består af 10 faste medlemmer 2 Rådets sammensætning Seks brugere der selv er ramt af eller har været ramt af sociale begivenheder, der gør at de kan betegnes som tilhørende de ovenfor beskrevne målgrupper. De skal være bosat i Vordingborg Kommune.

23 to politikere to fagpersoner fra administrationen i Vordingborg Kommune Politikere og fagpersoner indgår i rådets arbejde med deres kommunale indsigt. Sekretariatsbetjeningen varetages af Afdeling for Psykiatri og Handicap. Stk. 3 Udpegning Udpegningen sker ved at Afdeling for Psykiatri og Handicap annoncerer efter medlemmer til rådet i aviser og via opslag på Jobcentret, Center for Rusmidler og på væresteder. Udvalget for Social og Psykiatri udpeger herefter medlemmerne til rådet. Stk. 4 Suppleanter Der udpeges ikke faste suppleanter, men medlemmet eller den indstillende organisation sørger selv for at finde en ad hoc suppleant ved afbud. Medlemmet er kontaktperson. Stk. 5 Medlemmer af udsatterådet skal have bopæl i Vordingborg Kommune. Stk. 6 Udsatterådet kan foreslå, at der nedsættes ad hoc arbejdsgrupper med kommunale medarbejdere, politikere, organisationer og privatpersoner ved behov. Ligeledes kan særlige sagkyndige efter udsatterådets eget ønske indkaldes til at belyse særlige problemstillinger. Stk. 7 Blandt udsatterådets medlemmer vælger rådet en formand og en næstformand. Tilsammen udgør disse formandskabet. Formandskabet står for planlægning af udsatterådets møder og dagsorden sammen med sekretæren. Stk. 8 Der foretages ny udpegning af formand, næstformand eller medlemmer til udsatterådet, hvis disse udtræder af rådet, eller hvis 2/3 af rådets medlemmer beslutter dette. 3 Funktionsperiode og konstituering Rådets funktionsperiode er 4 år og følger den kommunale valgperiode, dog således at medlemmerne fungerer indtil nye medlemmer er udpeget. Stk. 2 Ved opstart fungerer rådet indtil næste valgperiode Stk. 3 Udsatterådet evalueres i år 4 af kommunalbestyrelsens valgperiode m.h.p. fremtidig valgprocedure samt rådets virke. 4 Økonomi Udvalget for Bosætning, Økonomi og Nærdemokratis afholder udgifter i forbindelse med rådets arbejde. Der ydes diæter og udgiftsgodtgørelse til rådets ikke-professionelle medlemmer efter reglerne i 16 a i Lov om kommunernes styrelse. Stk. 2 Der ydes diæter for rådets ordinære møder. Udgiftsgodtgørelse kræver dokumentation for de faktiske udgifter. Stk. 3 Sekretariatsbetjeningen varetages af Afdeling for Psykiatri og Handicap. 5 Udsatterådets virksomhed Udsatterådet kan behandle og skal høres om lokalpolitiske spørgsmål, der vedrører personer der befinder sig i en udsat livssituation. 2

24 Stk. 2 Udsatterådet kan tage spørgsmål af mere generel karakter op til drøftelse og komme med forslag til såvel politiske såvel som administrative initiativer. Stk. 3 Udsatterådet kan ikke behandle spørgsmål om enkeltpersoners forhold, herunder personalesager eller konkrete klagesager. Stk. 4. Udsatterådets møder er ikke offentlige. Rådet kan beslutte at andre kan deltage i møderne, når der er behov for det. Stk. 5 Udsatterådet kan tage kontakt til andre Udsatteråd og det nationale Rådet for Socialt Udsatte Stk. 6 Udsatterådet mødes som udgangspunkt 6 gange årligt. Rådet kan også holde møde hvis formanden finder det nødvendigt, eller hvis 1/3 af rådets medlemmer ønsker det. Stk. 7 Beslutninger tages ved stemmeflertal. Ved stemmelighed er det formandens eller mødelederens stemme, der er afgørende. Et mindretal kan få sin opfattelse tilført referatet og rådets vejledende udtalelser. 6 Vedtægtsændringer og forretningsorden Vedtægter kan overfor udvalget for Social og Psykiatri foreslås ændret, hvis flertallet af rådet tilslutter sig ændringsforslaget. Stk. 2. Forretningsorden fastlægges af udsatterådet selv. Forretningsordenen kan ændres, hvis 2/3 af rådet tilslutter sig ændringsforslaget. Vedtægter for Udsatterådet er godkendt af Udvalget for Social og Psykiatri d. 3

25 Bilag: 4.1. Årsberetning vedr magtanvendelser 2017 Udvalg: Udvalget for Social og Psykiatri Mødedato: 03. april Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 37525/18

26 Afdeling for Psykiatri og Handicap ÅRSBERETNING VEDR. MAGTANVENDELSER 2017 vordingborg.dk

27 Magtanvendelser ÅRSBERETNING 2017 Udgivet af Afdeling for Psykiatri og Handicap Vordingborg Kommune Udarbejdet af: Dorit Trauelsen Vordingborg Kommune Storegade Stege

28 FORORD Servicelovens kapital 24 med bestemmelserne om brug af magt er udarbejdet med det formål at øge retssikkerheden for mennesker med nedsat psykisk funktionsevne, som ikke er i stand til at tage vare på egen tilværelse. Bestemmelserne sikrer ligeledes grundlaget, for de medarbejdere, der yder pleje og støtte til disse mennesker. Med reglerne styrkes dermed retssikkerheden både for borgerne og for det personale, der møder borgerne i deres daglige arbejde. Afdeling for Psykiatri og Handicap udarbejder én gang årligt en samlet årsberetning om magtanvendelser. Årsberetningen fremlægges for Udvalget for Social og Psykiatri og efterfølgende for Kommunalbestyrelsen i Vordingborg Kommune. Dorit Trauelsen 3

29 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. LOVGIVNING ORIENTERING TIL KOMMUNALBESTYRELSEN SAGSBEHANDLING MAGTANVENDELSER I PRIVATE BOTILBUD ANSØGNINGER OM BRUG AF MAGT Ansøgninger til Vordingborg Kommune i Ansøgninger til andre kommuner i INDBERETNINGER I Oversigt over indberetninger om brug af magt fordelt på paragraffer Oversigt over brug af magt fordelt på Vordingborg Kommunes tilbud Oversigt over brug af magt overfor Vordingborg borgere på private tilbud Oversigt over brug af magt overfor Vordingborg borgere på tilbud udenfor Vordingborg Kommune BEMÆRKNINGER TIL INDBERETNINGERNE OPFØLGNING PÅ MAGTANVENDELSERNE UDFORDRINGER FOR MEDARBEJDERNE UDFORDRINGER I FORHOLD TIL BEHANDLING

30 1. Lovgivning I følge Social- og Integrationsministeriets bekendtgørelse nr af 29. august 2016, 14 stk.2 skal kommunalbestyrelsen følge udviklingen i anvendelsen af magt og andre indgreb i den personlige frihed over for de borgere, som kommunalbestyrelsen er ansvarlige for. Kommunalbestyrelsen skal ligeledes vurdere behovet for opfølgning. En gang årligt forelægges en beretning for kommunalbestyrelsen. Magtanvendelse over for voksne efter Servicelovens kapital 24 ( ) omfatter fysiske indgreb i selvbestemmelsesretten. 1. Alarm- og pejlesystemer Særlige døråbnere Akut fastholdelse Fastholdelse i personlige hygiejne-situationer 126 a 5. Tilbageholdelse i boligen Anvendelse af stofseler Optagelse i særlige botilbud uden samtykke 129 Kommunalbestyrelsen kan ligeledes efter servicelovens 137 b træffe afgørelse om begrænsning af adgangen til fællesboligarealer for visse besøgende i plejeboliger, plejehjem eller andre boligformer med tilknyttet personale og fællesboligarealer. 2. Orientering til Kommunalbestyrelsen Afdeling for Psykiatri og Handicap udarbejder en gang årligt en årsberetning indeholdende en oversigt over antallet af ansøgninger om magtanvendelser, antallet af registreringer af godkendte magtanvendelser og antallet af akutte magtanvendelser uden forhåndsgodkendelse. Antallet opgøres både i forhold til den enkelte virksomhed og i forhold til Vordingborg borgere, som bor i andre kommuner. Årsberetningen forelægges først for Udvalget for Social og Psykiatri til orientering. Efterfølgende forelægges beretningen for Kommunalbestyrelsen til orientering, og herefter sendes sagsfremstilling og årsberetning til høring i Handicaprådet. 3. Sagsbehandling Alle forhåndsgodkendelser skal ifølge loven træffes af kommunalbestyrelsen, som kan vælge at uddelegere opgaven til ansatte i kommunen. I Vordingborg Kommune er det Afdeling for Psykiatri og Handicap, som træffer afgørelser om brug af magt over for borgere inden for psykiatri- og handicapområdet, hvor Vordingborg er handlekommune. 5

31 Afgørelser om optagelse i særligt botilbud kan i enkelte tilfælde træffes af kommunen, men i de fleste tilfælde vil beslutningen skulle træffes af Statsforvaltningen. Hvis borgerne har en anden handlekommune end Vordingborg Kommune, er det handlekommunen, som træffer afgørelsen om brug af magt. Afdeling for Psykiatri og Handicap videresender tilbuddets ansøgning eller registrering til handlekommunen, som efterfølgende sender kopi af afgørelsen eller bekræftelsen til Vordingborg Kommune. Afgørelsen om brug af magt over for en borger kan i akutopståede situationer træffes af de personer, som udfører de sociale opgaver. Dette gælder kun magtanvendelse i henhold til 126, 126a og 127. Siden 1. januar 2014 skal lederne på tilbuddene selv orientere Socialtilsyn Øst om alle magtanvendelser foretaget på deres eget tilbud. Når Afdeling for Psykiatri og Handicap modtager en ansøgning om brug af magt fra et tilbud, rekvireres ofte en uddybende beskrivelse fra tilbuddet, før der træffes en afgørelse. Det skriftlige materiale suppleres som regel med en samtale med tilbuddets leder og borgerens kontaktperson og evt. med et besøg hos borgeren, hvis dette er muligt. Borgeren modtager en skriftlig afgørelse indeholdende en klagevejledning. Når Afdeling for Psykiatri og Handicap modtager en indberetning om brug af ikke forhåndsgodkendt magt i en akut situation, vurderes det, om medarbejderens afgørelse falder inden for lovens rammer, og om magtanvendelsen burde have været undgået ved f.eks. ændring af medarbejdernes adfærd. Hændelsen drøftes ofte med lederen af tilbuddet og følges evt. op med drøftelse på personalemøde eller undervisning af medarbejderne. Afdeling for Psykiatri og Handicap orienterer skriftligt borgeren eller dennes værge om medarbejderens afgørelse om brug af magt, opsummerer hændelsen og orienterer borgeren eller værgen om klagemulighederne. Det er ikke Afdeling for Psykiatri og Handicap, der træffer afgørelse i disse sager, da afgørelsen er truffet af medarbejderen i situationen. 4. Magtanvendelser i private botilbud Vordingborg Kommune har ikke modtaget indberetninger om brug af magt fra de private botilbud siden Socialtilsyn Øst overtog tilsynsforpligtelsen i Kun i de sager, hvor borgerens handlekommune er Vordingborg Kommune, modtager Afdeling for Psykiatri og Handicap indberetningen. De private botilbud orienterer selv Socialtilsyn Øst om deres indberetninger og handlekommunernes afgørelser. 6

32 5. Ansøgninger om brug af magt Alle tilbuddene i Vordingborg Kommune arbejder målrettet på at sikre, at socialpædagogisk bistand, omsorg og pleje altid går forud for brug af magt. Dette afspejles tydeligt i de få ansøgninger, som sendes til Afdeling for Psykiatri og Handicap. Det er grundet psykiatri og handicapområdets borgergrupper umuligt helt at undgå magtanvendelser. Det vurderes, som meget positivt, at medarbejderne både ansøger om forhåndsgodkendelse til brug af magt, indberetter de konkrete hændelser og søger om råd og vejledning hos konsulenterne i Afdeling for Psykiatri og Handicap. 5.1 Ansøgninger til Vordingborg Kommune i 2017 Der har i 2017 kun været en ansøgning til Vordingborg Kommune vedr. forlængelse af bevilling af særlig døråbner i Autismecentret. 5.2 Ansøgninger til andre kommuner i 2017 Tilbuddene i Afdeling for Psykiatri og Handicap har i 2017 ikke søgt om brug af magt til borgere fra andre kommuner. 6. Indberetninger i 2017 Hver gang der iværksættes indgreb i den personlige frihed, skal indgrebet registreres og indberettes. På forhånd godkendte magtanvendelser indberettes hver gang, medarbejderne anvender den godkendte foranstaltning. Akutte magtanvendelser (ikke godkendte) indberettes hver gang, de har fundet sted. Afdeling for Psykiatri og Handicap har ikke modtaget kopi af bekræftelser fra handlekommunerne på 16 ud af de 20 indberetninger om magtanvendelser, foretaget overfor borgere fra andre kommuner og bosat i tilbud i Vordingborg Kommune. 7

33 6.1 Oversigt over indberetninger om brug af magt fordelt på paragraffer Foranstaltning Antal indberetninger vedr. Vordingborg borgere i egne tilbud 2017 Antal indberetninger vedr. Vordingborg borgere i andre kommuner 2017 Antal indberetninger vedr. borgere fra andre kommuner i egne tilbud 2017 Alarm- og pejlesystemer Særlige døråbnere Akut fastholdelse Fastholdelse i personlige hygiejne-situationer 126 a Tilbageholdelse i boligen Anvendelse af stofseler Optagelse i særlige botilbud uden samtykke Oversigt over brug af magt fordelt på Vordingborg Kommunes tilbud Virksomheder Foranstaltning Antal indberetninger Autismecenter Storstrøm Fastholdelse 126 Særlig døråbner Bo og Naboskab Præstø Fastholdelse Center for Socialpsykiatri Fastholdelse Bo og Naboskab Vordingborg-Møn Fastholdelse

34 6.3 Oversigt over brug af magt overfor Vordingborg borgere på private tilbud Virksomheder Foranstaltning Antal indberetninger Petersdal Fastholdelse Oversigt over brug af magt overfor Vordingborg borgere på tilbud udenfor Vordingborg Kommune Virksomheder Foranstaltning Antal indberetninger Botilbud i Børkop Fastholdelse Bemærkninger til indberetningerne En stor del af de borgere, som bor på kommunens botilbud og / eller benytter kommunens øvrige tilbud inden for psykiatri - og handicapområdet, har betydelig nedsat psykisk funktionsevne, og er derfor inden for den målgruppe, som er omfattet af kapitel 24 i serviceloven. Autismecenter Storstrøm tegner sig for størstedelen af indberetningerne om magtanvendelse i henhold til 126. Målgruppen på Autismecenter Storstrøm er borgere med autisme spektrum forstyrrelser, som ofte har problemer med socialt samspil, sprog og kommunikation. Selv små ændringer i dagligdagen kan medføre voldsomme reaktioner, hvor borgeren slår ud efter medarbejderne eller andre beboere. Medarbejderne bliver nogle gange nødt til at stoppe borgeren, hvis det ikke er muligt at trække sig i situationen eller få den anden borger væk fra stedet. Også Socialpsykiatrien har til tider borgere, som grundet deres psykiske tilstand reagerer voldsomt. Det er ikke altid muligt for medarbejderne alene med brug af pædagogiske metoder at sikre at borgeren selv, andre borgere eller medarbejderne ikke kommer til skade, hvorfor magtanvendelse kan komme på tale. Samtlige episoder på tilbuddene i 2017, hvor borgere er blevet fastholdt (jf. SL 126) er kortvarige. De 543 indberetninger vedr. brug af særlig døråbner (SL 125) omhandler en godkendt døråbner til en borger på Autismecenter Storstrøm. Døråbneren sender en sms til medarbejderne, når borgeren går hen mod udgangsdøren. Herved bliver medarbejderne orienteret om borgerens ønske om at komme ud, selvom de er i gang med andre opgaver. 9

35 Medarbejderne får herved mulighed for at gå ud sammen med borgeren, så vedkommende ikke risikerer at blive påkørt på den nærliggende befærdede vej. De 543 indberetninger er i år svarende til tidligere års antal indberetninger. I 2016 var tallet noget højere uden kendt årsag. Medarbejderne har stadig kontinuerligt fokus på struktur og aktiviteter uden for huset for denne borger. Døråbneren giver borgeren frihed til at kunne færdes alene i sin bo-gruppe. I 2017 har Afdeling for Psykiatri og Handicap modtaget seks indberetninger på magtanvendelser foretaget over for den samme borger bosiddende på et socialpsykiatrisk botilbud uden for Vordingborg Kommune. Bo og Naboskab Præstø har indberettet seks magtanvendelser på den samme borger fra en anden kommune Borgeren valgte efterfølgende at flytte til et botilbud i Center for Socialpsykiatri. 8. Opfølgning på magtanvendelserne Medarbejderne på alle kommunens tilbud arbejder målrettet på at forebygge situationer, hvor det kan blive nødvendigt at anvende magt. Der arbejdes neuropædagogisk i Bo og Naboskaberne. Med denne metode er medarbejderne meget bevidste om kun at stille krav til den enkelte borger ud fra den enkeltes kognitive udvikling, så borgeren ikke oplever afmagt. Bygninger med større åbne arealer skaber mulighed for at kunne trække sig fra borgerne, hvis de har brug for plads både kropsligt og mentalt. Brugen af velfærdsteknologi er som beskrevet i tidligere beretninger med til at skabe nye aktiviteter og adspredelse for borgerne. Flere af tilbuddene henvender sig jævnligt til Afdeling for Psykiatri og Handicap med henblik på sparring i forhold til konkrete sager, og emnet bliver ofte drøftet på personalemøderne i de enkelte tilbud. Tilbuddene underviser altid nyansatte medarbejdere i magtanvendelsesreglerne og genopfrisker løbende alle medarbejdernes viden på området. 9. Udfordringer for medarbejderne Medarbejderne skal konstant forholde sig til borgerens ret til selvbestemmelse og pligten til at sikre at omsorgen for borgeren varetages. Samtidig mødes en del af medarbejderne stadig med kritik fra omgivelserne, både hvis de griber ind over for borgeren, og hvis de ikke gør det. Medarbejderne kan ikke udtale sig om den enkelte borger og skal samtidig virke imødekommende og forstående over for folks bekymring. Folk kender ikke baggrunden for situationen og er til tider meget dømmende og uforstående over for gældende lovgivning. 10

36 Der arbejdes stadig i alle tilbuddene målrettet på at sikre, at dokumentationen omkring den enkelte borger er fyldestgørelse både af hensyn til kontinuitet i det pædagogiske og sundhedsfaglige arbejde, samt som dokumentation af de vanskelige dilemmaer. 10. Udfordringer i forhold til behandling Alle mennesker har iflg. sundhedsloven råderet over eget liv og helbred. Derfor kræver al sundhedsfaglig behandling informeret samtykke fra borgeren. Behandlingen kan ikke gennemføres uanset hvor fagligt relevant en læge eller tandlæge måtte finde undersøgelser eller behandling og uanset konsekvenserne for patienten. Lægen skal respektere et nej fra patienten/borgeren både verbalt og via handling. Fysisk syge patienter, der modsætter sig hjælp, må ifølge sundhedsloven ikke udsættes for tvang i forbindelse med sundhedsfaglige undersøgelser, behandling eller indlæggelse. Kun patienter i akut livsfare fx en bevidstløs person kan behandles uden informeret samtykke. For varigt inhabile patienter, eksempelvis udviklingshæmmede borgere, som ikke selv kan give informeret samtykke, skal pårørende eller værge give stedfortrædende samtykke til sundhedsfaglige undersøgelser og behandlinger på patientens vegne. Problemet opstår, hvis patienten trods samtykke fra den pårørende modsætter sig behandlingen. Dette er et problem, der ikke tidligere er gjort op med i sundhedsloven. Disse borgere risikerer at pådrage sig alvorlige, varige skader eller at dø på grund af manglende evne til at forstå situationen og acceptere gennemførelse af behandlingen. Tilbuddene i Afdeling for Psykiatri og Handicap har i 2017 haft enkelte borgere, som pga. modvilje mod behandling ikke har fået det optimale behandlingstilbud eller den optimale udredning, trods massiv pædagogisk og motiverende indsats eller har fået behandlingen meget sent i sygdomsforløbet. Afdeling for Psykiatri og Handicap ser frem til muligheden for at læger og tandlæger kan vælge at tvangsbehandle inhabile borgere, som verbalt eller i handling modsætter sig en læge eller tandlæges valg af sundhedsfaglig behandling. Denne mulighed for tvangsbehandling i særlige tilfælde vil være til stede fra 1. januar 2018, hvor Lov om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile træder i kraft. 11

37 Vordingborg Kommune Postboks 200 Storegade Stege Tlf

38 Bilag: 5.1. Bilag 1 - Lov om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile.pdf Udvalg: Udvalget for Social og Psykiatri Mødedato: 03. april Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 39086/18

39 LOV nr 655 af 08/06/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 16. marts 2018 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Sundheds- og Ældremin., j.nr Senere ændringer til forskriften LBK nr 1101 af 22/09/2017 LBK nr 1022 af 28/08/2017 Lov om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Kapitel 1 Lovens formål, anvendelsesområde m.v. Formål 1. Formålet med loven er at 1) sikre den bedst mulige behandling, omsorg og beskyttelse af patienten med udgangspunkt i den enkeltes behov og under hensyn til den enkelte patients værdighed, 2) sikre, at iværksættelse og gennemførelse af tvang efter denne lov sker i overensstemmelse med grundlæggende retssikkerhedsprincipper, og 3) begrænse tvang og indgreb i den personlige frihed over for den enkelte patient til det absolut nødvendige. Stk. 2. Ved tvang forstås i denne lov anvendelse af foranstaltninger, som en patient i ord eller handling modsætter sig. Tvang kan bestå af tvangsbehandling efter kapitel 2 og tvangsindgreb efter kapitel 3. Lovens stedlige anvendelsesområde 2. Loven finder anvendelse inden for sundhedsvæsenet eller andre steder, hvor der udføres sundhedsfaglig virksomhed af sundhedspersoner. Persongruppe 3. Loven finder anvendelse på patienter, der er fyldt 15 år, og som varigt mangler evnen til at give informeret samtykke til behandling, jf. 18 i sundhedsloven. Stk. 2. Loven gælder ikke for patienter, der er omfattet af reglerne i lov om anvendelse af tvang i psykiatrien. Kapitel 2 Tvangsbehandling Betingelser for tvangsbehandling 4. En læge eller tandlæge kan beslutte at tvangsbehandle en patient, som i ord eller handling modsætter sig en sundhedsfaglig behandling, jf. sundhedslovens 5, som en værge, en nærmeste pårørende eller en fremtidsfuldmægtig har givet samtykke til efter 18, stk. 1, i sundhedsloven, eller som en anden sundhedsperson med faglig indsigt på området eller Styrelsen for Patientsikkerhed har givet sin tilslutning til efter 18, stk. 2 og 4, i sundhedsloven, hvis 1

40 1) en undladelse af at behandle patienten ud fra en sundhedsfaglig vurdering vil føre til væsentlig forringelse af patientens helbred eller sundhedstilstand, 2) behandlingen anses for nødvendig for at forhindre denne væsentlige forringelse og 3) det efter en helhedsvurdering fremstår som den bedste løsning for patienten at gennemføre behandlingen. Stk. 2. Det er en betingelse for beslutninger om tvangsbehandling efter stk. 1, at patientens værge, nærmeste pårørende eller fremtidsfuldmægtig giver samtykke til, at behandlingen kan gennemføres ved tvang, eller at en anden læge eller tandlæge med faglig indsigt på området, som ikke tidligere har deltaget i eller skal deltage i behandlingen af den pågældende patient, giver sin tilslutning dertil. Stk. 3. Beslutninger om tvangsbehandling efter stk. 1 skal vedrøre en konkret og aktuel behandling. Beslutninger er gyldige i den periode, der er nødvendig for behandlingen, dog højst i 4 måneder. Principper for tvangsbehandling 5. Den læge eller tandlæge, der træffer beslutning om tvangsbehandling, skal inddrage patienten i beslutningen og underrette patienten om den trufne beslutning og dens nærmere indhold, baggrund og formål. Stk. 2. Forinden der træffes beslutning om tvangsbehandling, og forinden tvangsbehandling iværksættes, skal tillidsskabende tiltag være forsøgt, og patienten skal forinden være forsøgt motiveret til frivilligt at medvirke til behandlingen. Stk. 3. Tvangsbehandlingen skal afbrydes straks, hvis lovens betingelser ikke længere er opfyldt. Stk. 4. Beslutninger om tvangsbehandling efter 4 skal overholde tilkendegivelser i patientens livstestamente, jf. sundhedslovens 26. Kapitel 3 Tvangsindgreb med henblik på at gennemføre tvangsbehandling Betingelser for tvangsindgreb 6. Tvangsbehandling kan gennemføres ved anvendelse af tvangsindgreb efter dette kapitel, hvis tvangsindgrebet er nødvendigt for at gennemføre tvangsbehandlingen. Stk. 2. Det er en betingelse for beslutninger om tvangsindgreb, at patientens værge, nærmeste pårørende eller fremtidsfuldmægtig giver samtykke til tvangsindgrebet, eller at en anden læge eller tandlæge med faglig indsigt på området, som ikke tidligere har deltaget i eller skal deltage i behandlingen af den pågældende patient, giver sin tilslutning dertil. Stk. 3. Beslutninger om tvangsindgreb er gyldige i den periode, der er nødvendig for at gennemføre den tvangsbehandling, der er besluttet efter 4, dog højst i 4 måneder. Stk. 4. Der kan træffes beslutning om samtidig anvendelse af flere tvangsindgreb. Principper for tvangsindgreb 7. Ethvert tvangsindgreb efter dette kapitel skal være så skånsomt og kortvarigt som muligt og stå i rimeligt forhold til formålet med indgrebet. Det mindst indgribende indgreb skal anvendes, hvis det er tilstrækkeligt til at opnå formålet. Alle indgreb skal udføres med størst mulig hensyntagen til den pågældende patient for at undgå unødige krænkelser og ulemper. Stk. 2. Tvangsindgreb må ikke erstatte personlig pleje og omsorg. Stk. 3. Forinden der træffes beslutning om tvangsindgreb, og forinden tvangsindgreb iværksættes, skal tillidsskabende tiltag være forsøgt. 2

41 Fysisk fastholdelse 8. Den læge eller tandlæge, der efter 4 har besluttet at tvangsbehandle patienten, kan beslutte fysisk at fastholde patienten, hvis betingelserne i 6, stk. 1 og 2, er opfyldt. Stk. 2. Der må ikke anvendes hjælpemidler og remedier til fastholdelsen. Beroligende medicin 9. Den læge eller tandlæge, der efter 4 har besluttet at tvangsbehandle patienten, kan beslutte at give patienten et beroligende lægemiddel, hvis betingelserne i 6, stk. 1 og 2, er opfyldt. Stk. 2. Beroligende lægemidler må ikke anvendes af ordenshensyn. Tvangsindlæggelse 10. Den læge eller tandlæge, der efter 4 har besluttet at tvangsbehandle patienten, kan beslutte, jf. dog stk. 6, at en patient skal tvangsindlægges, hvis betingelserne i 6, stk. 1 og 2, er opfyldt. Tvangsindlæggelse kan alene ske på et offentligt sygehus. Stk. 2. I forbindelse med sin beslutning om at tvangsindlægge patienten udfærdiger lægen eller tandlægen en erklæring herom. Erklæringen skal basere sig på lægens eller tandlægens undersøgelse af behovet for at tvangsindlægge patienten. Erklæringen må ikke være udstedt af en læge eller tandlæge, der er ansat på den sygehusafdeling, hvor tvangsindlæggelsen skal finde sted, eller være udstedt af en læge eller tandlæge, der er inhabil i henhold til forvaltningslovens 3. Stk. 3. Lægens eller tandlægens undersøgelse efter stk. 2, 2. pkt., skal være foretaget inden for de seneste 7 dage forud for tvangsindlæggelsen. Stk. 4. Politiet træffer bestemmelse om tvangsindlæggelsens iværksættelse og gennemførelse heraf. Stk. 5. Den læge eller tandlæge, der beslutter, at patienten skal tvangsindlægges, skal så vidt muligt være til stede ved tvangsindlæggelsens gennemførelse, indtil politiet forlader stedet sammen med den patient, der skal tvangsindlægges. Iværksættes tvangsindlæggelsen ikke i umiddelbar forlængelse af lægens eller tandlægens undersøgelse, underretter politiet lægen eller tandlægen om tidspunktet for gennemførelsen af tvangsindlæggelsen. Stk. 6. Overlægen eller overtandlægen på den afdeling, hvor patienten tvangsindlægges, træffer endelig beslutning om, hvorvidt tvangsindlæggelse skal ske. Overlægen eller overtandlægen skal i den forbindelse påse, om betingelserne i 4 og 6, stk. 1 og 2, er opfyldt. Stk. 7. I overlægens eller overtandlægens fravær kan beslutninger efter stk. 6 tages af en anden læge eller tandlæge med faglig indsigt på området. Overlægen eller overtandlægen skal snarest muligt tage stilling til den anden læges eller tandlæges beslutning. Stk. 8. Styrelsen for Patientsikkerhed fastsætter nærmere regler om indholdet af de erklæringer, der er nævnt i stk. 2. Stk. 9. Sundhedsministeren fastsætter efter forhandling med justitsministeren regler om politiets opgaver i forbindelse med tvangsindlæggelserne. Gennemførelse af personlig hygiejne på tvangsindlagte patienter 11. Overlægen eller overtandlægen kan beslutte, at en patient, der er tvangsindlagt efter 10, og som ikke selv er i stand til at varetage nødvendig personlig hygiejne, skal have foretaget personlig hygiejne under anvendelse af tvang, hvis dette er nødvendigt af hensyn til patienten selv eller af hensyn til medpatienter eller personale. Stk. 2. I overlægens eller overtandlægens fravær kan beslutninger efter stk. 1 tages af en anden læge eller tandlæge med faglig indsigt på området. Overlægen eller overtandlægen skal snarest muligt tage stilling til den anden læges eller tandlæges beslutning. 3

42 Tilbageholdelse og tilbageførsel 12. Overlægen eller overtandlægen kan beslutte, at en patient, der er tvangsindlagt på et offentligt sygehus, skal tilbageholdes på sygehusafdelingen, hvis patientens fortsatte indlæggelse er nødvendig for at gennemføre tvangsbehandlingen. Stk. 2. Overlægen eller overtandlægen kan efter betingelserne i 6, stk. 1 og 2, beslutte, at en patient, som er tvangsindlagt, skal føres tilbage til afdelingen, hvis patienten har forladt afdelingen. Stk. 3. Overlægen eller overtandlægen kan beslutte, at en patient, der ikke er tvangsindlagt efter 10, skal tilbageholdes eller tilbageføres, hvis betingelserne for tvangsindlæggelse, jf. 10, er opfyldt, og hvis patientens fortsatte indlæggelse er nødvendig for at gennemføre tvangsbehandlingen. Stk. 4. I overlægens eller overtandlægens fravær kan beslutninger efter stk. 1-3 tages af en anden læge eller tandlæge med faglig indsigt på området. Overlægen eller overtandlægen skal snarest muligt tage stilling til den anden læges eller tandlæges beslutning. Stk. 5. Sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden i forbindelse med tilbageholdelse og tilbageførsel efter stk Sundhedsministeren fastsætter efter forhandling med justitsministeren nærmere regler om politiets medvirken hertil. Obligatorisk efterprøvelse 13. Overlægen eller overtandlægen har ansvaret for, at patienten ikke tvangsindlægges efter 10 og ikke tilbageholdes og tilbageføres efter 12 i videre omfang end nødvendigt for at gennemføre den besluttede tvangsbehandling. Stk. 2. Overlægen eller overtandlægen skal, henholdsvis 3, 10, 20 og 30 dage efter at tvangsindgreb efter 10 og 12 blev iværksat, og herefter mindst hver fjerde uge, så længe tvangsindgrebene opretholdes, påse, om betingelserne for tvangsindgrebene fortsat er opfyldt. Finder overlægen eller overtandlægen, at betingelserne for tvangsindgrebene efter 10 og 12 ikke længere er opfyldt, skal de straks bringes til ophør. Kapitel 4 Delegation af beslutninger 14. Beslutninger, som en læge eller tandlæge kan træffe efter 4, 6, stk. 1 og 2, 8, stk. 1, 9, stk. 1, 10, stk. 1 og 6, 11, stk. 1, og 12, stk. 1-3, kan ikke delegeres til andre sundhedspersoner. Stk. 2. Lægen eller tandlægen kan delegere gennemførelsen af tvangsbehandlingen, jf. 4, efter reglerne i lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed og regler udstedt i medfør heraf. Stk. 3. Lægen eller tandlægen kan lade andre sundhedspersoner gennemføre tvangsindgreb efter kapitel 3. Kapitel 5 Tvangsprotokol og indberetning Tvangsprotokol 15. Lægens eller tandlægens beslutning om anvendelse af tvang efter 4, 6, stk. 1 og 2, 8, stk. 1, 9, stk. 1, 10, stk. 1 og 6, og 12, stk. 1-3, skal tilføres en tvangsprotokol med angivelse af beslutningens indhold og begrundelsen derfor. Resultatet af overlægens eller overtandlægens obligatoriske efterprøvelse efter 13, stk. 2, skal tilføres tvangsprotokollen. Stk. 2. Enhver anvendelse af tvang på baggrund af lægens eller tandlægens beslutning efter 4, 6, stk. 1 og 2, 8, stk. 1, 9, stk. 1, 10, stk. 1 og 6, og 12, stk. 1-3, skal tilføres en tvangsprotokol med angivelse af tvangens nærmere indhold. Stk. 3. Kopi af tvangsprotokollen skal indgå i patientjournalen. 4

43 Stk. 4. Styrelsen for Patientsikkerhed fastsætter nærmere regler om tvangsprotokollen. Indberetning 16. Lægens og tandlægens beslutning om anvendelse af tvang efter 4, 6, stk. 1 og 2, 8, stk. 1, 9, stk. 1, 10, stk. 1 og 6, og 12, stk. 1-3, skal indberettes til Sundhedsdatastyrelsen. Stk. 2. Sundhedsdatastyrelsen stiller de indberettede oplysninger til rådighed for det regionsråd eller den kommunalbestyrelse, der er driftsansvarlig myndighed eller har ansvaret for at yde tilskud til eller tilbyde den pågældende behandling, som tvangen foretages i forbindelse med, til brug for regionsrådets og kommunalbestyrelsens overvågning af anvendelsen af tvang. Stk. 3. Sundhedsdatastyrelsen stiller endvidere oplysningerne til rådighed for Styrelsen for Patientsikkerhed til brug for styrelsens tilsyn med sundhedsområdet efter sundhedsloven og til opsamling af viden til brug for læring i sundhedsvæsenet. Stk. 4. Sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om indberetningspligten efter stk. 1 og om Sundhedsdatastyrelsens pligt til at stille data til rådighed for regionsråd og kommunalbestyrelser efter stk. 2 og for Styrelsen for Patientsikkerhed efter stk. 3. Kapitel 6 Klager til Tvangsbehandlingsnævnet 17. Den læge eller tandlæge, der træffer beslutning om anvendelse af tvang efter 4, 6, stk. 1 og 2, 8, stk. 1, 9, stk. 1, 10, stk. 1 og 6, og 12, stk. 1-3, skal vejlede den nærmeste pårørende, værgen eller fremtidsfuldmægtigen, som samtykker til tvangen, om mulighederne for at indbringe klage for Tvangsbehandlingsnævnet, jf. 4 i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet. Stk. 2. Den læge eller tandlæge, der træffer beslutning om anvendelse af tvang efter 4, 6, stk. 1 og 2, 8, stk. 1, 9, stk. 1, 10, stk. 1 og 6, og 12, stk. 1-3, skal efter anmodning fra patienten, dennes pårørende, værge eller fremtidsfuldmægtig indbringe klager over beslutninger herom for Tvangsbehandlingsnævnet. Stk. 3. Klager til Tvangsbehandlingsnævnet over beslutninger truffet efter 4, 6, stk. 1 og 2, 8, stk. 1, 9, stk. 1, 10, stk. 1 og 6, og 12, stk. 1-3, har opsættende virkning. 18. Loven træder i kraft den 1. januar Kapitel 7 Ikrafttræden, ændring af anden lovgivning m.v. 19. I lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, jf. lovbekendtgørelse nr. 84 af 17. januar 2017, som ændret ved 41 i lov nr. 620 af 8. juni 2016, lov nr. 238 af 15. marts 2017, 4 i lov nr. 113 af 31. januar 2017 og 16 i lov nr. 285 af 29. marts 2017, foretages følgende ændringer: 1. 4 ophæves, og i stedet indsættes:» 3 a. Klager efter 1 og 2 skal være indgivet inden 2 år efter det tidspunkt, hvor klageren var eller burde være bekendt med det forhold, der klages over. Klager skal dog senest indgives 5 år efter den dag, hvor klageforholdet har fundet sted. Der kan ikke dispenseres fra de nævnte klagefrister. Stk. 2. Er klagen omfattet af 2, stk. 1, 2. pkt., forlænges fristerne i stk. 1 svarende til perioden fra indgivelse af klagen efter 1, til Styrelsen for Patientsikkerheds afgørelse forelå. Klager over beslutninger om anvendelse af tvang 4. Tvangsbehandlingsnævnet, jf. 16 a-16 d, behandler klager over beslutninger truffet efter 4, 6, stk. 1 og 2, 8, stk. 1, 9, stk. 1, 10, stk. 1 og 6, og 12, stk. 1-3, i lov om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile. 5

44 Stk. 2. Tvangsbehandlingsnævnet træffer afgørelse om, hvorvidt kriterierne for beslutninger truffet efter 4, 6, stk. 1 og 2, 8, stk. 1, 9, stk. 1, 10, stk. 1 og 6, og 12, stk. 1-3, i lov om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile var opfyldt på det tidspunkt, hvor beslutningen blev truffet. 4 a. Klager efter 4 skal være indgivet inden 2 år efter det tidspunkt, hvor klageren var eller burde være bekendt med det forhold, der klages over. Klage skal dog senest indgives 5 år efter den dag, hvor klageforholdet har fundet sted. Der kan ikke dispenseres fra de nævnte klagefrister.«2. I 10 a, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter» 2, stk. 1,«:» 4, stk. 1,«. 3. Efter 16 indsættes før overskriften før 17:»Tvangsbehandlingsnævnet 16 a. Sundhedsministeren nedsætter Tvangsbehandlingsnævnet, der i sin virksomhed er uafhængigt af instruktioner om den enkelte sags behandling og afgørelse. Stk. 2. Tvangsbehandlingsnævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Stk. 3. Sundhedsministeren fastsætter efter forhandling med Tvangsbehandlingsnævnet dettes forretningsorden, herunder regler om formandens adgang til at træffe afgørelse i sager, der ikke skønnes at give anledning til tvivl. Stk. 4. Styrelsen for Patientsikkerhed stiller sekretariatsbistand til rådighed for nævnet. 16 b. Tvangsbehandlingsnævnet består af 1 formand og et antal beskikkede medlemmer, jf. stk Stk. 2. Sundhedsministeren udpeger nævnets formand, der skal være jurist. Stk. 3. Sundhedsministeren beskikker et af ministeren fastsat antal medlemmer efter indstilling fra Danske Patienter, Danske Handicaporganisationer, Lægeforeningen og Tandlægeforeningen. Der beskikkes lige mange medlemmer fra hver af de i 1. pkt. nævnte organisationer. Stk. 4. Formanden udpeges og medlemmerne beskikkes af sundhedsministeren for en periode af 4 år, og de kan samtidig være formand, næstformand eller medlemmer af Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn eller det Psykiatriske Ankenævn. Udtræder formanden eller et medlem i perioden, udpeges eller beskikkes en ny formand eller et nyt medlem for den resterende del af perioden. Ministeren udpeger eller beskikker efter reglerne i 1. pkt. stedfortrædere for formanden og medlemmerne. Genudpegning og genbeskikkelse kan finde sted. Stk. 5. Formanden beslutter, hvilke beskikkede medlemmer der skal deltage i nævnets afgørelse af den enkelte sag. Der skal dog altid deltage 1 medlem fra enten Danske Patienter eller Danske Handicaporganisationer og 1 medlem fra enten Lægeforeningen eller Tandlægeforeningen. 16 c. Indbringes en sag for Tvangsbehandlingsnævnet, skal den læge eller tandlæge, som har truffet beslutning efter 4, 6, stk. 1 og 2, 8, stk. 1, 9, stk. 1, 10, stk. 1 og 6, og 12, stk. 1-3, i lov om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile, fremsende sagens akter, herunder en udskrift af tvangsprotokollen, jf. 15, stk. 1, i lov om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile, kopi af journalen for det pågældende behandlingsforløb og en erklæring om den besluttede tvang, samt udfylde et klageskema udfærdiget af Styrelsen for Patientsikkerhed. Stk. 2. Tvangsbehandlingsnævnet drager selv omsorg for sagens oplysning og træffer bestemmelse om tilvejebringelse af eventuelle yderligere erklæringer m.v. Reglerne i 12, stk. 1-3 og stk. 4, pkt., finder tilsvarende anvendelse på Tvangsbehandlingsnævnets behandling af sager efter 4. Årsrapporten fra Tvangsbehandlingsnævnet sendes endvidere til Folketingets 71-tilsyn. Stk. 3. Tvangsbehandlingsnævnet skal træffe afgørelse i klagesager inden 14 hverdage efter klagens modtagelse i sager, der vedrører beslutninger truffet efter 4, 6, stk. 1 og 2, 8, stk. 1, 9, stk. 1, 10, stk. 1 og 6, og 12, stk. 1-3, i lov om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile, som på tidspunktet for klagens indgivelse fortsat har gyldighed. I sager, som vedrører beslutninger om tvang, som ikke længere er gyldige, skal Tvangsbehandlingsnævnet træffe afgørelse snarest muligt. 6

45 Stk. 4. Styrelsen for Patientsikkerhed fastsætter nærmere regler om indholdet af de erklæringer, der er nævnt i stk. 1, og om lægens og tandlægens pligt til medvirken ved oplysning af sagen efter stk d. Tvangsbehandlingsnævnet skal efter anmodning fra patienten, dennes nærmeste pårørende, værge eller fremtidsfuldmægtig indbringe sine afgørelser vedrørende tvangsindlæggelser samt tilbageholdelse og tilbageførsel, jf. 10 og 12 i lov om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile, for retten efter reglerne i retsplejelovens kapitel 43 a.«4. I 18, stk. 1, 1. pkt., ændres»patientklagesystemet og Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn.«til:»patientklagesystemet, Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn og Tvangsbehandlingsnævnet.«20. I retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr af 13. oktober 2016, som ændret ved 2 i lov nr af 27. december 2016, lov nr af 27. december 2016, 4 i lov nr. 80 af 24. januar 2017, 1 i lov nr. 203 af 28. februar 2017 og 42 i lov nr. 426 af 3. maj 2017, foretages følgende ændringer: 1. I 469, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter»lov om anvendelse af tvang i psykiatrien«:»samt sager om tvangsindlæggelse, tilbageholdelse og tilbageførsel efter 10 og 12 i lov om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile«, og»psykiatriske«udgår. 2. I 469, stk. 4, 3. pkt., indsættes efter»lov om anvendelse af tvang i psykiatrien«:»samt sager om tvangsindlæggelse, tilbageholdelse og tilbageførsel efter 10 og 12 i lov om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile«, og efter»psykiatriske patientklagenævns«indsættes:»eller Tvangsbehandlingsnævnets«. 21. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men 1-19 kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger. Givet på Christiansborg Slot, den 8. juni 2017 Under Vor Kongelige Hånd og Segl MARGRETHE R. / Ellen Trane Nørby 7

46 Bilag: 5.2. Bilag 2 - Orientering fra Justitsministeriet vedr. fremtidsfuldmagter Udvalg: Udvalget for Social og Psykiatri Mødedato: 03. april Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 39455/18

47 Orientering fra Justitsministeriet vedr. fremtidsfuldmagter Lov om fremtidsfuldmagter er trådt i kraft den 1. september 2017, og ordningen er et enkelt alternativ til almindelige fuldmagter og det offentligt fastsatte værgemål. Ved oprettelse af en fremtidsfuldmagt udpeger man som fuldmagtsgiver én eller flere fuldmægtige, der i fremtiden kan repræsentere én i økonomiske og/eller personlige forhold, hvis man på et fremtidigt tidspunkt ikke længere selv har evne til at varetage sine forhold, som følge af sygdom, svækket mental funktion eller lignende. Det er frivilligt om man ønsker at oprette en fremtidsfuldmagt. Fremtidsfuldmagten træder først i kraft, når man som fuldmagtsgiver ikke længere er i stand til at varetage sine forhold, og fuldmagten vil herefter blive offentliggjort i Personbogen. Når fremtidsfuldmagten er trådt i kraft, er det fuldmægtigen, der repræsenterer fuldmagtsgiver på de områder, som fuldmagten omfatter. En fremtidsfuldmagt oprettes i Fremtidsfuldmagtsregistret, som er en digital selvbetjeningsløsning, der findes på For at sikre at man som fuldmagtsgiver er i stand til at oprette en fremtidsfuldmagt og ikke er under pres eller tvang fra andre, skal man efter oprettelsen vedkende sig fuldmagten over for en notar. Fremtidsfuldmagten er efterfølgende gyldig, men inaktiv, indtil der kan blive behov for at sætte den i kraft. Det er Statsforvaltningen, der sætter en fremtidsfuldmagt i kraft, og Statsforvaltningen fører herefter et overordnet tilsyn med fuldmagtsforholdet. Hvis Statsforvaltningen gennem en henvendelse eller på anden måde bliver opmærksom på forhold, som må antages at være i modstrid med fuldmagtsgiverens interesser, kan Statsforvaltningen indlede en tilsynssag. Hvis nødvendigt kan Statsforvaltningen sætte fremtidsfuldmagten ud af kraft og iværksætte et værgemål i stedet. Afgørelser, som træffes af Statsforvaltningen i medfør af lov om fremtidsfuldmagter, kan påklages til Civilstyrelsen. Fuldmagtsgiveren, fuldmagtsgiverens ægtefælle eller samlever, fremtidsfuldmægtige og subsidiære fremtidsfuldmægtige er klageberettigede. Fristen for klager over afgørelser om ikraftsættelse, tilbagekaldelse, ændring eller ophør af en fremtidsfuldmagt er på 4 uger fra at afgørelsen er tinglyst i Personbogen. Klagefristen for Statsforvaltningens øvrige afgørelser er på 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen.

48 Bilag: 5.3. Bilag 3 - Lov om fremtidsfuldmagter.pdf Udvalg: Udvalget for Social og Psykiatri Mødedato: 03. april Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 39457/18

49 LOV nr 618 af 08/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 17. marts 2018 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr Senere ændringer til forskriften LBK nr 191 af 28/02/2018 Lov om fremtidsfuldmagter VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Kapitel 1 Oprettelse og indhold af fremtidsfuldmagter 1. Den, der er fyldt 18 år, og som er i stand til at handle fornuftsmæssigt, kan oprette en fremtidsfuldmagt til at træde i kraft, hvis den pågældende på et senere tidspunkt som følge af sygdom, svækket mental funktion eller helbred el.lign. ikke længere har evne til at varetage sine forhold inden for de områder, som er omfattet af fuldmagten, jf. 2, stk En fremtidsfuldmagt kan gives til en eller flere fremtidsfuldmægtige med henblik på at varetage fuldmagtsgivers økonomiske og personlige forhold. Fuldmagten kan begrænses til at angå et eller flere bestemte forhold. Stk. 2. Der kan i fremtidsfuldmagten indsættes en eller flere subsidiære fremtidsfuldmægtige, som skal træde i funktion, hvis fremtidsfuldmægtigene, jf. stk. 1, er forhindrede i at varetage hvervet, jf. 7, stk. 2 og 3, og 13, 25 og 26. Stk. 3. Det kan i fremtidsfuldmagten bestemmes, at en tredjepart skal have indseende med, hvordan den, der har fremtidsfuldmagt, varetager sit hverv. 3. En fremtidsfuldmagt skal for at være gyldig oprettes skriftligt i Fremtidsfuldmagtsregisteret ved anvendelse af den digitale løsning, som stilles til rådighed herfor, og vedkendes for en notar, jf. dog regler udstedt i medfør af stk. 4, 3. pkt. Stk. 2. Notaren skal ved sin påtegning af fremtidsfuldmagten afgive erklæring 1) om fuldmagtsgiverens identitet, 2) om, hvorvidt fuldmagtsgiveren er i stand til fornuftsmæssigt at oprette fremtidsfuldmagten, 3) om, hvilke personer der er til stede under notarialforretningen, og 4) om andre omstændigheder, som kan være af betydning for fremtidsfuldmagtens gyldighed. Stk. 3. For hver fuldmagtsgiver kan der alene være oprettet én fremtidsfuldmagt i Fremtidsfuldmagtsregisteret. Stk. 4. Justitsministeren fastsætter nærmere regler om Fremtidsfuldmagtsregisteret, herunder om, hvem der har adgang til registeret, og om oprettelse og registrering af fremtidsfuldmagter, herunder hvordan oprettelsen nærmere foretages. Justitsministeren fastsætter endvidere nærmere regler om notarens virksomhed og om, hvordan vedkendelse af fremtidsfuldmagter for notaren nærmere foretages. Justitsministeren fastsætter herudover regler om, i hvilke tilfælde oprettelse af fremtidsfuldmagter kan ske uden anvendelse af den digitale løsning, som stilles til rådighed efter stk. 1, og om, hvordan oprettelsen og vedkendelsen i disse tilfælde foretages. 1

50 Kapitel 2 Fremtidsfuldmagtens ikraftsættelse 4. En anmodning om at sætte en fremtidsfuldmagt i kraft indgives til Statsforvaltningen af fuldmagtsgiveren eller af fremtidsfuldmægtigene i forening. Stk. 2. Forinden anmodning indgives af fremtidsfuldmægtigene, skal fremtidsfuldmægtigene drøfte anmodningens indgivelse med fuldmagtsgiver, medmindre denne ikke er i stand til at forstå betydningen heraf. Hvis fuldmagtsgiver i tilknytning til drøftelsen udtaler sig imod anmodningen, kan denne ikke behandles. Stk. 3. Forinden anmodning indgives af fremtidsfuldmægtigene, skal fuldmagtsgiverens nærmeste pårørende underrettes af fremtidsfuldmægtigene om anmodningens indgivelse og om deres adgang til at gøre indsigelse imod fremtidsfuldmagtens ikraftsættelse over for Statsforvaltningen. Stk. 4. En anmodning afvises, hvis fremtidsfuldmagten ikke er gyldigt oprettet, jf. 3, eller hvis anmodningen ikke opfylder kravene i 5 og de i henhold til 8 fastsatte krav og kravene ikke kan forventes opfyldt inden for en af Statsforvaltningen fastsat kortere frist. 5. En anmodning efter 4, stk. 1, skal vedlægges en lægeerklæring om, at fuldmagtsgiveren er kommet i den tilstand, jf. 1, som fremtidsfuldmagtens ikraftsættelse er betinget af, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Statsforvaltningen kan se bort fra kravet om lægeerklæring, jf. stk. 1, hvis det på anden måde er godtgjort, at fuldmagtsgiveren befinder sig i den i stk. 1 nævnte tilstand. Statsforvaltningen kan endvidere se bort fra kravet om lægeerklæring, hvis anmodningen indgives af fuldmagtsgiveren og fuldmagtsgiveren er i stand til at forstå betydningen heraf. Stk. 3. En anmodning, der indgives af fremtidsfuldmægtigene, skal indeholde en erklæring på tro og love om, at de i 4, stk. 2 og 3, nævnte foranstaltninger er foretaget. Er drøftelsen med fuldmagtsgiveren undladt, skal anmodningen indeholde en redegørelse herfor. 6. Statsforvaltningen kan undtagelsesvis og uden samtykke indhente yderligere oplysninger om fuldmagtsgiverens forhold, i det omfang dette er nødvendigt for sagens behandling. Stk. 2. Forvaltningsmyndigheder inden for social- og sundhedsområdet og private udbydere af social service og sundhedsydelser meddeler på anmodning fra Statsforvaltningen, jf. stk. 1, oplysninger om fuldmagtsgiverens forhold. Stk. 3. Statsforvaltningen kan afkræve personer, der har kendskab til fuldmagtsgiveren, de oplysninger, som anses nødvendige for sagens behandling, jf. stk Statsforvaltningen træffer afgørelse om at sætte fremtidsfuldmagten i kraft, hvis fuldmagtsgiveren må anses for at være i en tilstand som omhandlet i 1, jf. dog stk. 2 og 3. Stk. 2. Fremtidsfuldmagten kan ikke sættes i kraft i forhold til fremtidsfuldmægtige og subsidiære fremtidsfuldmægtige, som ikke er fyldt 18 år, er under værgemål, eller som selv har oprettet en fremtidsfuldmagt, der er sat i kraft. Stk. 3. Fremtidsfuldmagten kan ikke sættes i kraft, hvis det på grundlag af de foreliggende oplysninger findes betænkeligt. Knytter betænkeligheden sig alene til en bestemt del af fremtidsfuldmagten eller til en bestemt fremtidsfuldmægtig eller subsidiær fremtidsfuldmægtig, kan Statsforvaltningen sætte fremtidsfuldmagten delvis i kraft. 8. Justitsministeren fastsætter nærmere regler om anmodninger om ikraftsættelse af fremtidsfuldmagter, herunder om udformningen af anmodningen og de oplysninger, der skal fremgå af anmodningen, udformningen af lægeerklæringen og fremtidsfuldmægtigenes adgang til at indhente lægeerklæringen samt udformningen af tro og love-erklæringen. Stk. 2. Justitsministeren fastsætter regler om, at anmodninger om ikraftsættelse, der indgives til Statsforvaltningen i medfør af denne lov, og skriftlig kommunikation til og fra Statsforvaltningen i forbindelse med behandlingen af anmodninger om ikraftsættelse skal foregå digitalt. Justitsministeren fastsætter nær 2

51 mere regler om digital kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur el.lign. Justitsministeren kan endvidere fastsætte nærmere regler om afvisning af anmodninger om ikraftsættelse af fremtidsfuldmagter, der ikke indgives digitalt, og om undtagelser hertil. Justitsministeren fastsætter endvidere nærmere regler om, hvornår en digital meddelelse vedrørende en sag om ikraftsættelse af en fremtidsfuldmagt anses for at være kommet frem. Stk. 3. Justitsministeren kan endvidere fastsætte regler om Statsforvaltningens underretning af berørte parter om fremtidsfuldmagters ikraftsættelse. Kapitel 3 Fremtidsfuldmagtens retsvirkninger 9. Den, som har givet en anden fremtidsfuldmagt i økonomiske forhold, bliver umiddelbart berettiget og forpligtet over for tredjemand ved fremtidsfuldmægtigens handlinger i fuldmagtsgiverens navn og inden for fuldmagtens område. Stk , stk. 1, 20, 23, 1. pkt., 25 og 26 og 27, stk. 1, i lov om aftaler og andre retshandler på formuerettens område finder anvendelse for en fremtidsfuldmagt i økonomiske forhold. 10. Den, som har givet en anden fremtidsfuldmagt i personlige forhold, repræsenteres inden for fuldmagtens område af fremtidsfuldmægtigen i forhold til offentlige myndigheder og private, når disse udfører opgaver for det offentlige. 11. Er der flere fremtidsfuldmægtige, har disse hver for sig de i 9 og 10 nævnte beføjelser, medmindre andet er bestemt i fremtidsfuldmagten. Stk. 2. Subsidiære fremtidsfuldmægtige har alene de i 9 og 10 nævnte beføjelser, hvis fremtidsfuldmægtigene er forhindrede i at varetage hvervet, jf. 7, stk. 2 og 3, og 13, 25 og 26. Kapitel 4 Fremtidsfuldmægtigenes pligter m.v. 12. Den, der har fremtidsfuldmagt, skal følge fremtidsfuldmagtens anvisninger og inden for fuldmagtens område varetage fuldmagtsgiverens interesser, herunder så vidt muligt inddrage fuldmagtsgiveren og dennes ægtefælle eller samlever, før fuldmagten anvendes i vigtigere forhold. Stk. 2. Fremtidsfuldmægtigen skal opbevare fornøden dokumentation for de dispositioner, som er foretaget på fuldmagtsgiverens vegne. 13. Den, der har fremtidsfuldmagt, kan ikke på fuldmagtsgiverens vegne indgå retshandler med sig selv eller i øvrigt anvende fremtidsfuldmagten i forhold, hvor der kan foreligge modstridende interesser. 14. Den, der har fremtidsfuldmagt i økonomiske forhold, skal holde fuldmagtsgiverens midler adskilt fra sine egne. Det gælder dog ikke, hvis fremtidsfuldmægtigen er fuldmagtsgiverens ægtefælle eller samlever. 15. Den, der har fremtidsfuldmagt i økonomiske forhold, kan ikke på fuldmagtsgiverens vegne yde gaver. Det gælder dog ikke sædvanlige gaver, hvis værdi ikke står i misforhold til fuldmagtsgiverens kår, eller gaver, der er bestemt i fremtidsfuldmagten. 16. Den, der har fremtidsfuldmagt i økonomiske forhold, kan ikke forpligte fuldmagtsgiveren ved kaution eller anden sikkerhedsstillelse for tredjemands gæld. 17. Hvis ikke andet er bestemt, kan den, der har fremtidsfuldmagt, af fuldmagtsgivers midler få dækket nødvendige omkostninger til varetagelse af det i fremtidsfuldmagten bestemte hverv. 18. Tilsidesætter den, der har fremtidsfuldmagt, sine pligter, er denne erstatningsansvarlig over for fuldmagtsgiveren for skade, der forvoldes ved forsætligt eller uagtsomt forhold. 3

52 19. Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om fremtidsfuldmægtige og subsidiære fremtidsfuldmægtiges pligter og vederlag, herunder om pligt til regnskabsførelse og en øvre beløbsgrænse for vederlag. Kapitel 5 Forholdet til andre fuldmagter 20. Den, der har fremtidsfuldmagt i økonomiske forhold, kan tilbagekalde andre fuldmagter inden for fremtidsfuldmagtens område, som er meddelt af fuldmagtsgiveren. Stk. 2. Den, der har fremtidsfuldmagt i økonomiske forhold, kan meddele andre fuldmagt til på fuldmagtsgiverens vegne at varetage et nærmere afgrænset økonomisk forhold inden for fremtidsfuldmagtens område. En sådan fuldmagt kan ikke omfatte dispositioner, som fremtidsfuldmægtigen, jf. kapitel 4, er afskåret fra selv at foretage på fuldmagtsgiverens vegne. Kapitel 6 Tilsyn 21. Statsforvaltningen fører tilsyn med den, der har fremtidsfuldmagt. Stk. 2. Bliver Statsforvaltningen gennem henvendelse eller på anden måde opmærksom på forhold, som må antages at stride mod fuldmagtsgiverens interesser, kan Statsforvaltningen iværksætte en undersøgelse af forholdet. Stk. 3. Den, der har fremtidsfuldmagt, skal efter anmodning give de oplysninger, der er nødvendige for tilsynet, og efterkomme Statsforvaltningens pålæg. Stk. 4. Statsforvaltningen kan i øvrigt indhente oplysninger, i det omfang det er nødvendigt for at varetage tilsynet. 6, stk. 2 og 3, finder i den forbindelse tilsvarende anvendelse. Kapitel 7 Tilbagekaldelse, ændring og ophør af en fremtidsfuldmagt 22. Den, der har oprettet en fremtidsfuldmagt, jf. 1, kan tilbagekalde eller ændre fuldmagten, jf. stk. 2 og 3. Stk. 2. En fremtidsfuldmagt, der ikke er sat i kraft, kan tilbagekaldes i overensstemmelse med reglerne om oprettelse af fremtidsfuldmagt, jf. 3. Stk. 3. En fremtidsfuldmagt, der er sat i kraft, kan tilbagekaldes eller ændres, hvis fuldmagtsgiveren er i stand til at forstå betydningen heraf. Statsforvaltningen træffer efter anmodning fra fuldmagtsgiveren afgørelse herom. 21, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse. 23. Hvis det er bestemt i fuldmagten, kan den, der har indseende med fremtidsfuldmægtigene, jf. 2, stk. 3, over for Statsforvaltningen helt eller delvis tilbagekalde en fremtidsfuldmagt, der er sat i kraft. 24. En fremtidsfuldmagt ophører, hvis fuldmagtsgiveren kommer under værgemål. Dette gælder dog ikke, hvis værgemålet angår bestemte forhold, der ikke er omfattet af fremtidsfuldmagten, eller som den, der har fremtidsfuldmagt, er afskåret fra at varetage, jf. 12, 13 og 15. Stk. 2. En fremtidsfuldmagt ophører ved fuldmagtsgiverens død. Stk. 3. Ved ophør efter stk. 1 og 2 finder 24 i lov om aftaler og andre retshandler på formuerettens område anvendelse. 25. En fremtidsfuldmagt ophører, hvis fremtidsfuldmægtigen frasiger sig hvervet, kommer under værgemål eller har oprettet en fremtidsfuldmagt, der sættes i kraft. Stk. 2. Er der andre fremtidsfuldmægtige eller subsidiære fremtidsfuldmægtige, som fortsat kan varetage hvervet, vedbliver fremtidsfuldmagten med at være i kraft med de pågældende fuldmægtige. 4

53 26. Statsforvaltningen kan uden for de tilfælde, der er omfattet af 24 og 25, træffe afgørelse om en fremtidsfuldmagts ophør, herunder delvise ophør, hvis betingelserne for dens ikraftsættelse, jf. 7, ikke længere er til stede. 27. Statsforvaltningens afgørelser om ikraftsættelse, tilbagekaldelse, ændring eller ophør af en fremtidsfuldmagt har virkning fra det tidspunkt, hvor afgørelsen tinglyses i Personbogen. Stk. 2. En tilbagekaldelse af en fremtidsfuldmagt omfattet af 23 har virkning fra tidspunktet for Statsforvaltningens tinglysning af en meddelelse herom i Personbogen. Stk. 3. Bliver Statsforvaltningen gennem henvendelse eller på anden måde opmærksom på, at en fremtidsfuldmagt er ophørt af andre grunde end nævnt i stk. 1 og 2, eller at en fremtidsfuldmægtig eller subsidiær fuldmægtig er ophørt med at varetage hvervet, foranstalter Statsforvaltningen tinglysning af en meddelelse herom i Personbogen. 28. Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om pligt til at underrette Statsforvaltningen om en fremtidsfuldmagts ophør. Stk. 2. Justitsministeren kan fastsætte regler om, at underretninger til Statsforvaltningen efter stk. 1 og skriftlig kommunikation til og fra Statsforvaltningen om underretninger efter stk. 1 skal foregå digitalt. Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur el.lign. Justitsministeren kan endvidere fastsætte nærmere regler om, hvornår en digital meddelelse vedrørende en sag om ikraftsættelse af en fremtidsfuldmagt anses for at være kommet frem. Stk. 3. Justitsministeren kan fastsætte regler om Statsforvaltningens underretning af berørte parter om fremtidsfuldmagtens tilbagekaldelse, ændring og ophør. Kapitel 8 Påklage og gebyr 29. Statsforvaltningens afgørelser efter denne lov kan påklages til Civilstyrelsen af fuldmagtsgiveren, fuldmagtsgiverens ægtefælle eller samlever, fremtidsfuldmægtige og subsidiære fremtidsfuldmægtige. Stk. 2. For afgørelser omfattet af 27, stk. 1, er fristen for klage, 4 uger efter at afgørelsen er tinglyst i Personbogen. For øvrige afgørelser er fristen for klage, 4 uger efter at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. 30. Justitsministeren kan efter forhandling med social- og indenrigsministeren fastsætte regler om betaling af gebyr for anmodninger om ikraftsættelse af fremtidsfuldmagter, jf. 4. Kapitel 9 Ikrafttræden og ændring af anden lovgivning m.v. 31. Justitsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden. 32. I værgemålsloven, jf. lovbekendtgørelse nr af 20. august 2007, som ændret ved 8 i lov nr. 434 af 8. maj 2006, 2 i lov nr. 221 af 21. marts 2011 og 8 i lov nr. 647 af 12. juni 2013, foretages følgende ændringer: 1. I 16, stk. 1, indsættes efter nr. 3 som nye numre:»4) den pågældendes fremtidsfuldmægtig, 5) den, der har indseende med den pågældendes fremtidsfuldmægtig, og som har tilbagekaldt fremtidsfuldmagten,«. Nr. 4-6 bliver herefter nr I 16, stk. 2, indsættes som 2. pkt.: 5

54 »Statsforvaltningen kan uden anmodning indlede en sag om værgemål i tilfælde, hvor en fremtidsfuldmagt ikke sættes i kraft efter anmodning herom, eller hvor fremtidsfuldmagten tilbagekaldes eller ophører, jf. kapitel 2 og 7 i lov om fremtidsfuldmagter.«3. I 47 indsættes efter»værgen«:»eller en fremtidsfuldmægtig«, og efter»værgemål«indsættes:»eller har oprettet en fremtidsfuldmagt, der er sat i kraft«. 33. I sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr af 14. november 2014, som ændret senest ved 1 i lov nr. 383 af 27. april 2016, foretages følgende ændringer: 1. I 14 ændres» 15-51«til:»loven«. 2. I 18, stk. 1, 2. pkt., udgår»dog«. 3. I 18, stk. 1, indsættes som 3. pkt.:»i de tilfælde, hvor en patient har afgivet en fremtidsfuldmagt, der omfatter personlige forhold, herunder helbredsforhold, kan informeret samtykke gives af fremtidsfuldmægtigen, i det omfang fremtidsfuldmagten bemyndiger fremtidsfuldmægtigen dertil.«4. I 18, stk. 2, ændres»ingen nærmeste pårørende eller værge«til:»ingen nærmeste pårørende, værge eller fremtidsfuldmægtig, der kan repræsentere patienten i personlige forhold, herunder helbredsforhold«. 5. I 18, stk. 4, ændres»de nærmeste pårørende eller værgen«til:»de nærmeste pårørende, værgen eller fremtidsfuldmægtigen«. 6. I 19 ændres»nærmeste pårørende eller værge«til:»nærmeste pårørende, værge eller fremtidsfuldmægtig« , stk. 1, 2. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:» 18 og 19 finder ikke anvendelse for bestemmelserne i dette kapitel. 17 om mindreårige finder ikke anvendelse for 26 om livstestamenter.«8. I 27 d, stk. 1, indsættes som 3. pkt.:»i de tilfælde, hvor en patient har afgivet en fremtidsfuldmagt, kan samtykke gives af fremtidsfuldmægtigen.«9. I 27 d, stk. 2, ændres»patientens nærmeste pårørende eller værge«til:»patientens nærmeste pårørende, værge eller fremtidsfuldmægtig«. 10. I 27 d, stk. 3, indsættes som 2. pkt.:»det er en betingelse for fremtidsfuldmægtigens samtykke efter stk. 1 og 2, at fremtidsfuldmagten omfatter personlige forhold, herunder helbredsforhold, og at fremtidsfuldmagten bemyndiger fremtidsfuldmægtigen til at tage beslutninger herom.«11. I 27 d, stk. 4, ændres»nærmeste pårørende eller værge«til:»nærmeste pårørende, værge eller fremtidsfuldmægtig«. 12. I 27 d, stk. 5, ændres»den nærmeste pårørende eller værgen«til:»den nærmeste pårørende, værgen eller fremtidsfuldmægtigen« , stk. 2, 3. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:»for en person, som er under 15 år, kan samtykket gives af forældremyndighedens indehaver, når betingelserne i stk. 3 er opfyldt. For en person, der mangler evnen til selv at give samtykke, kan samtykket 6

55 gives af værgen, når betingelserne i stk. 3 er opfyldt. I de tilfælde, hvor en patient har afgivet en fremtidsfuldmagt, der omfatter personlige forhold, herunder helbredsforhold, kan samtykke for en person, der mangler evnen til selv at give samtykke, gives af fremtidsfuldmægtigen, i det omfang fremtidsfuldmagten bemyndiger fremtidsfuldmægtigen dertil og betingelserne i stk. 3 er opfyldt.«34. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Stk og 33, nr. 13, kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger. Stk og 33 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger. Givet på Christiansborg Slot, den 8. juni 2016 Under Vor Kongelige Hånd og Segl MARGRETHE R. / Søren Pind 7

56 Bilag: 5.4. Bilag 4 - Hurtigt overblik over den nye lov vedr. anvendelse af tvang ved somatisk behandling af inhabile Udvalg: Udvalget for Social og Psykiatri Mødedato: 03. april Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 40911/18

57 Hurtigt overblik over indholdet i den nye lov vedr. anvendelse af tvang ved somatisk behandling af inhabile. Lov om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile er trådt i kraft 1. januar Formålet med loven er at sikre den bedst mulige behandling, omsorg og beskyttelse af borgeren/patienten med udgangspunkt i den enkeltes behov og under hensyn til den enkelte persons værdighed. Medarbejderne i Afdeling for Psykiatri og Handicap har igennem årene oplevet situationer, hvor de sammen med borgerens læge eller tandlæge ikke har kunnet gennemføre en behandling, fordi borgeren har modsat sig, uden at kunne overskue konsekvenserne af sit fravalg eller sin modstand. Det er heldigvis de fleste gange lykkedes at få gennemført behandlingen ved hjælp af et indgående kendskab til borgeren og relevante pædagogiske tiltag, men somme tider, så sent, at borgeren har fået varige men eller gener. Afdeling for Psykiatri og Handicap har de senere år været med til at problematisere den manglende mulighed for at hjælpe borgere med væsentlig psykisk funktionsnedsættelse, som modsætter sig en behandling, både gennem oplæg til folketinget via tidligere udvalgsformand og gennem bidrag til artikler om emnet. Målgruppe og anvendelse Den nye lov retter sig mod borgere, der er fyldt 15 år og har en væsentlig nedsat psykisk funktionsevne, og som er vurderet varigt inhabile. Loven kan anvendes inden for sundhedsvæsenet eller andre steder, hvor der udføres sundhedsfaglig virksomhed af sundhedspersoner. Loven kan tages i anvendelse, hvis den inhabile borger verbalt eller i handling modsætter sig en læge eller tandlæges valg af sundhedsfaglig behandling og en værge, en nærmeste pårørende, en fremtidsfuldmægtig, en anden sundhedsperson med faglig indsigt på området eller Styrelsen for Patientsikkerhed har givet sin tilslutning til behandlingen Følgende er en forudsætning for at behandlingen kan iværksættes mod borgerens vilje: En undladelse af behandling ud fra en sundhedsfaglig vurdering vil føre til væsentlig forringelse af borgerens helbred eller sundhedstilstand, Behandlingen anses for nødvendig for at forhindre denne væsentlige forringelse og Det efter en helhedsvurdering fremstår som den bedste løsning for patienten at gennemføre behandlingen. Loven gælder ikke for borgere (patienter), der er omfattet af reglerne i Lov om anvendelse af tvang i psykiatrien. En beslutning om tvangsbehandling skal omhandle en konkret og aktuel behandling og er gyldig i den periode, hvor behandlingen er nødvendig dog højst i fire måneder.

58 Før der træffes en beslutning om tvangsbehandling, og før selve tvangsbehandlingen påbegyndes skal lægen eller tandlægen forsøge at motivere borgeren til frivilligt at medvirke til behandlingen. Hvis dette ikke lykkes skal borgeren, så vidt det er muligt informeres om beslutningen om anvendelse af tvang. Tvangsbehandlinger skal altid være så skånsomme og kortvarige som muligt og skal straks afbrydes, hvis lovens betingelser ikke længere er opfyldt. Fastholdelse og tvangsindlæggelse Den læge eller tandlæge, der har besluttet at tvangsbehandle patienten, kan også beslutte fysisk at fastholde borgeren, men der må ikke anvendes hjælpemidler og remedier til fastholdelsen. Lægen eller tandlægen kan ligeledes beslutte at borgeren skal have et beroligende lægemiddel i forbindelse med behandlingen. Tvangsindlæggelse på en somatisk afdeling på et offentligt sygehus kan også komme på tale, hvis lægen eller tandlægen vurderer behov for dette. Der er i lovens 10 beskrevet, hvordan en sådan tvangsindlæggelse skal foregå, hvilke dokumenter der skal udfærdiges og hvilken rolle politiet har i forbindelse med indlæggelsen. Overlægen på den afdeling, hvor borgeren tvangsindlægges, kan træffe beslutning om at borgeren skal have gennemført personlig hygiejne ved hjælp af tvang af hensyn til borgeren selv eller af hensyn til andre indlagte eller personalet. Loven beskriver ligeledes reglerne for en eventuel tvangstilbageholdelse eller tilbageførsel af borgeren til sygehusafdelingen. Delegation Beslutningen om anvendelse af tvang træffes altid af en læge eller tandlæge, men lægen kan vælge at delegere selve gennemførelsen af tvangsbehandlingen efter samme regler som andre behandlinger kan delegeres til for eksempel en sygeplejerske eller pædagog på et botilbud. Tvangsprotokol og indberetning Lægens eller tandlægens beslutning om anvendelse af tvang skal beskrives i en tvangsprotokol med angivelse af beslutningens indhold og begrundelsen for tvangsbehandlingen. Hver gang tvangen anvendes skal dette også beskrives i tvangsprotokollen, både hvis det er lægen eller tandlægen selv der gennemfører tvangen eller andre fx en sygeplejerske i et botilbud. Styrelsen for Patientsikkerhed vil fastsætte nærmere regler om tvangsprotokollen. Indberetning af tvangsbehandlinger Lægens og tandlægens beslutning om anvendelse af tvang skal indberettes til Sundhedsdatastyrelsen og Styrelsen stiller herefter de indberettede oplysninger til rådighed for de kommunalbestyrelser, der er driftsansvarlige myndigheder for de medarbejdere, som gennemfører den pågældende tvangsbehandling. Klage og klagesagsbehandling

59 Den nærmeste pårørende, værgen eller fremtidsfuldmægtigen, som samtykker til tvangen kan klage over tvangsbehandlingen til Tvangsbehandlingsnævnet. Sammensætningen af dette nævn samt selve klagesagsbehandlingen er beskrevet i loven. Årlig orientering til politikerne i Vordingborg Kommune Afdeling for Psykiatri og Handicap vil fremover én gang årligt orientere Udvalget for Social og Psykiatri og efterfølgende Kommunalbestyrelsen om eventuelle tvangsbehandlinger gennemført af medarbejdere i kommunen overfor borgere bosat i Vordingborg Kommune.

60 Bilag: 6.1. Beskrivelse af udbredelsen af IBG.pdf Udvalg: Udvalget for Social og Psykiatri Mødedato: 03. april Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 39523/18

61 Beskrivelse af udvidelsen af Interaktiv BorgerGuide (IBG) til flere enheder i Center for Socialpædagogik, Afdeling for Psykiatri og Handicap, Vordingborg Kommune BAGGRUND UDVIDELSE AF BRUGEN AF IBG I CENTER FOR SOCIALPÆDAGOGIK Afprøvningen af IBG på bostedet Topasvænget har været en succes både borgere og medarbejdere er glade for systemet. Derfor udvides brugen af det til hele det gamle Bo- og Naboskab Vordingborg-Møn (processen blev sat i gang inden sammenlægning af Vordingborg-Møn-afdelingen og Præstø-afdelingen). Der er altså tale om både bosteder, aktivitetshuse og 85-teams 8 enheder i alt. Under afprøvning af IBG på Topasvænget gjorde beboere og medarbejdere i ét af de fire huse brug af IBG skærm, IBG Manager og IBG App. I forbindelse med udbredelsen af IBG er der blevet købt 2 skærme og 8 Managers mere. Det er altså ikke alle steder, der kommer til at have en skærm i første omgang. Alle de samme funktioner er tilgængelige via app en og hvor indholdet styres gennem Manageren af medarbejderne. FORMÅL Formålet med at udvide brugen af IBG til flere enheder i Center for Socialpædagogik er dels at udbrede de fordele for både borgere og personale, der har vist sig at være på Topasvænget ved brug af IBG; men også at udnytte de fordele der kommer ved at flere enheder gør brug af systemet: samarbejde og kommunikation på tværs af enheder. Der er to målgrupper for udvidelsen: Borgere og personalet. MÅL Udvidelse af brugen af IBG har flere mål: 1. Gøre borgeren mere selvstændig i hverdagen de har mulighed for selv at finde information om dagens aktiviteter, hvem der er på arbejde og lign. 2. Give borgerne mulighed for at oprette interessefællesskaber på tværs af enheder og på trods af geografisk afstand 3. Kommunikation og sparring mellem medarbejdere på tværs af enheder bliver nemmere 4. Vagtplaner bliver digitaliseret 5. Overblik over aktiviteter og ressourcer i enheden og på tværs af enheder bliver nemmere FORVENTEDE FORANDRINGER OG GEVINSTER I nedenstående beskrives de forventede forandringer og gevinster af udbredelsen af IBG til flere enheder i Center for Socialpædagogik. I figur 1 ses en visuel sammenhæng mellem de forventede forandringer, succesindikatorerne, målemetoder og de forventede gevinster. MÅLGRUPPE: PERSONALET - Det forventes, at personalet bliver mindre forstyrret af spørgsmål fra borgerne om dagens aktiviteter, hvem der kommer på arbejde, hvad der er til aftensmad og lign., da borgerne selv har adgang til denne information. - Det forventes, at det for noget er personalet bliver lettere at planlægge ved sygdom blandt personalet (specielt i de udkørende enheder), da medarbejderne har vagtplanen tilgængelig digitalt, i stedet for at skulle lokalisere den fysiske vagtplan. - Det forventes, at andet administrativt arbejde bliver lettere, fordi medarbejderne kan få overblik over borgerens dagsplaner, hvilke aktiviteter, der er arrangeret og hvilke ressourcer (eks. biler, lokaler og lign.) der er ledige. - Det forventes, at sparring og samarbejde på tværs af enheder bliver nemmere, og derfor også bliver gjort oftere. 5. marts 2018 Side 1 af 3

62 Beskrivelse af udvidelsen af Interaktiv BorgerGuide (IBG) til flere enheder i Center for Socialpædagogik, Afdeling for Psykiatri og Handicap, Vordingborg Kommune Disse forandringer forventes at medføre, at der kan frigive tid fra en række af de administrative opgaver i personalets dagligdag som kan bruges på andre, mere borgernære, aktiviteter i dagligdagen. Derudover forventes det også at en øget sparring og andre aktiviteter på tværs af enhederne vil medføre en højere kvalitet i det daglige arbejde. MÅLGRUPPE: BORGERE - Det forventes, at de borgere, der er kognitivt i stand til det, selv kan tjekke information om diverse aktiviteter i egen dagligdag. - Der er et håb om, at borgerne gør brug af muligheden for at oprette interessefællesskaber (med hjælp fra personalet), og gennem disse fællesskaber lærer hinanden at kende på tværs af de forskellige enheder. Disse forandringer forventes at give borgerne en tilfredshed, glæde og øget selvstændighed, fordi de ikke behøver være afhængige af medarbejderne for at få visse informationer. Hvis borgerne indgår i interessefællesskaber på tværs af de forskellige enheder, er det en forventning, at de opnår en større livskvalitet. MÅLINGER Der bliver lavet en før- og eftermåling blandt medarbejdere, der først spørger ind til, hvor ofte de har brug for forskellige informationer både i deres egen enhed og på tværs af enhederne og hvor ofte de støder på forskellige scenarier. Bagefter bliver der spurgt ind til, hvor nemt/svært det er at få disse informationer og gøre disse ting. Her er håbet at nogle ting gøres oftere (eks. sparre på tværs af enheder), andre mindre ofte (eks. svare på spørgsmål omkring madplaner fra borgere), og at det er blevet nemmere at gøre disse ting. Derudover foretages der interviews blandt personalet (individuelt eller gruppe) efter IBG har været udbredt i noget tid, hvor der spørges ind til mere kvalitative forhold hvad deres oplevelse og erfaringer har været med systemet, hvad der er godt og dårligt, om det har sparet dem tid og lign. Der foretages også interviews med borgerne i det omfang det er muligt, for at høre om de er glade for IBG, hvad de bruger det til og lign. ØKONOMI Engangsinvesteringen i forbindelse med udbredelsen (hardware, oprettelse af systemer og licenser) er kr. De årlige omkostninger er på kr., hvilket inkluderer licenser og service. Første år svarer investeringen til 1,05 gennemsnitlig fuldtidsstilling (engangsomkostninger og de årlige omkostninger) og de efterfølgende år svarer investeringen til 0,35 fuldtidsstilling (de årlige omkostninger). Det er ikke meningen, at udbredelsen af IBG skal føre til besparelser af fuldtidsstillinger, men hvis det skulle gøres op, hvor meget der skal til, for at indhente investeringen i besparelser, så svarer det til, at hver fuldtidsmedarbejder (136) det første år skal spare 3,6 minutter pr. arbejdsdag (252 arbejdsdage i 2018) og de efterfølgende år 1,2 minutter pr. arbejdsdag. Der er en forventning om, at hver medarbejder kan spare mere end de henholdsvis 3,6 og 1,2 minutter pr. arbejdsdag, når IBG er blevet en integreret del af hverdagen, men den sparede tid går til enten at højne kvaliteten for borgeren (effektivitet) eller til at imødekomme det større antal borgere, der forventes i fremtiden (produktivitet). Disse beregninger tager dog kun højde for den økonomiske investering i selve systemet, og ikke den tid internt, der er brugt på at oplære medarbejdere i at bruge systemet eller andet tid, der er brugt i forbindelse med udvidelsen. Beregninger på dette vil blive foretaget. 5. marts 2018 Side 2 af 3

63 Beskrivelse af udvidelsen af Interaktiv BorgerGuide (IBG) til flere enheder i Center for Socialpædagogik, Afdeling for Psykiatri og Handicap, Vordingborg Kommune FORANDRINGER SUCCESINDIKATORER MÅLEMETODE GEVINSTER Borgerne har mulighed for selv at finde information og få overblik over deres hverdag Borgerne får mulighed for at oprette interessefællesskaber med andre borgere Borgerne udtrykker, at de er glade for IBG og fortæller begejstret om det, de bruger det til. Samtaler og interviews Øget livskvalitet og selvstændighed hos borgerne Kvalitet Kommunikation og sparring blandt personale på tværs af enheder bliver lettere En række af de forventede aktiviteter og handlinger bliver vurderet lettere af personalet Frigivet tid hos personalet Økonomisk råderum Personalet kan lettere få overblik over aktiviteter og ressourcer på tværs af enheder En række af de forventede aktiviteter på tværs af enhederne bliver vurderet til at foregå oftere Spørgeskema Større samarbejde på tværs af enhederne Kvalitet Vagtplaner digitaliseres Figur 1: Sammenhæng mellem de forventede forandringer, succesindikatorerne, målemetoder og de forventede gevinster 5. marts 2018 Side 3 af 3

64 Bilag: 8.1. Ansøgning til Aktivitetspuljen - Projektbeskrivelse SM i Vordingborg 2018.pdf Udvalg: Udvalget for Social og Psykiatri Mødedato: 03. april Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 19568/18

65 Det åbne sjællandske Mesterskaber i Gadefodbold for hjemløse og udsatte, Vordingborg 2018 Hvert år arrangerer OMBOLD minimum 8 landsdækkende stævner og mesterskaber i gadefodbold, hvor gennemsnitligt ca. 150 udsatte og hjemløse fra hele landet deltager pr. stævne. Det åbne sjællandske mesterskaber, herefter omtalt som SM, er et af dem. For en stor del af landets udsatte på boformer, misbrugscentre og væresteder er disse stævner ikke bare et fodboldstævne, men også en mulighed for socialt samvær samt at opbygge nye relationer i positive fællesskaber. For mange fungerer stævner og mesterskaberne også som motivation for den stabile træning rundt omkring i landet. OMBOLDs stævner er indrettet således, at alle spillere, uanset niveau, har noget at spille for, og hvor sammenholdet og de fælles oplevelser bliver det bærende element. På denne måde er SM et [1]

66 attraktivt stævne at deltage i for alle, hvad enten man drømmer om at kunne kalde sig Sjællandsmester eller ej. Derudover har det vist sig, at også for den pågældende by, hvor et mesterskab afholdes, er stævnet en spændende og anderledes begivenhed. Placeringen af stævnet på en central plads i det offentlige rum giver muligheden for at bryde det gængse billede af hjemløse og socialt udsatte mennesker ved at vise en sårbar og udsat gruppe mennesker i en positiv og aktiv kontekst. SM i Gadefodbold for hjemløse og socialt udsatte Forventet deltagerantal: 150 personer - Antal frivillige: Formålet er at: Afholde SM i Gadefodbold for at give hjemløse, misbrugere og udsatte grupper fra hele Danmark mulighed for at deltage i en større idrætsbegivenhed Give udsatte og hjemløse mennesker mulighed for positive oplevelser og fysisk udfoldelse uden at forpligte sig til medlemskab af en idrætsforening/fodboldklub. Skabe synlig og positiv opmærksomhed omkring socialt udsatte og promovere integration mellem de professionelle sociale aktører, foreningslivet og almindelige borgere. Målgruppe Målgruppen for SM i gadefodbold for hjemløse og udsatte, er primært hjemløse og udsatte med tilknytning til landets væresteder, misbrugscentre og herberger. Målgruppen er kendetegnende ved at have ved at være præget af massive sociale problemer. Der er tale om mennesker på kontanthjælp, der slås med bl.a. misbrug, psykiske sygdomme, arbejdsløshed og hjemløshed. Generelt henvender OMBOLDs aktiviteter sig dog bredt til den målgruppe, der ikke umiddelbart passer ind i den traditionelle foreningsidræt, hyppige deltagere er derfor også asylcentre samt Retspsykiatriske afdelinger. Erfaringen viser at fodboldaktiviteterne primært henvender sig til de bedst fungerende indenfor denne gruppe, men OMBOLD s gadefodboldaktiviteter henvender sig også til udsatte som ikke har lysten eller de fysiske forudsætninger for at deltage i spillet på banen. En del af deltagerne ved OMBOLDS stævner kommer som tilskuere for at støtte vennerne på banen, eller som frivillige for at hjælpe med at lave kaffe, passe måltavle og andet nødvendigt arbejde. [2]

67 Hvorfor skal Vordingborg afholde SM for hjemløse og udsatte mennesker? SM skaber synlig og positiv opmærksomhed omkring socialt udsatte og er med til at nedbryde fordomme om udsatte mennesker hos hr. og fru Danmark. Både de lokale borgere som hjælper til som frivillige og hos de borgere som kommer forbi og ser kampene. Her kan de udsatte og hjemløse deltagere opleves i en helt anden og positiv sammenhæng end normalt. Bænken er erstattet med fodboldbanen og forbipasserende kan kigge på og ikke væk. Herudover er det erfaringen at afholdelsen af et stævne booster interessen for idræt hos lokale institutioner for udsatte og psykisk syge. Sidst, men ikke mindst, vil Vordingborg kommune med afholdelsen af et SM i gadefodbold bidrage til at de hjemløse og udsatte mennesker der deltager til OMBOLDs stævner oplever, at: være en del af et fællesskab på tværs af alder, etnicitet og misbrugsproblematik. Fodbolden er et afbræk fra en turbulent og stresset tilværelse. Have fokus på det sportslige og kammeratskabet. Deltagerne udvikler sociale kompetencer gennem samspillet med andre og de enkle spilleregler. Spillerne reducerer deres misbrug, eller indstiller det - og får smag for de rusmidler, som kroppen selv udløser ved fysisk aktivitet. Selvværdet styrkes, når man kan noget, tør noget og gør noget sammen med andre. Lokalitet SM vil blive afviklet over en dag på to mobile baner opstillet på en så central plads i Vordingborg som muligt. Begivenheden indebærer på den måde ikke blot et møde mellem deltagerne, men også deltagernes møde med almindelige mennesker. Det kan måske være med til at rokke ved nogle fordomme, når man oplever hvad (ex)alkoholikere og skæve eksistenser rent faktisk kan, hvis de får mulighed for det. [3]

68 Det er derfor essentielt at banerne er så centralt placeret i det offentlige rum som muligt, således at dette møde mellem almindelige og skæve eksistenser kan finde sted. OMBOLD ønsker desuden at skabe en hyggelig dag med liv og glæde, og med mulighed for spillere, frivillige og tilskuere at få en kop kaffe og en snak. Det er vigtigt for OMBOLD at understrege at SM, i lighed med resten af OMBOLDs stævner, er alkohol- og stoffrie. Samarbejdspartnere og frivillige OMBOLD er foruden et tæt samarbejde med kommunen om afviklingen og organiseringen af SM i gadefodbold, afhængige af hjælpen fra frivillige fra lokale foreninger og institutioner, såvel som OMBOLD s faste frivillige. I modsætning til mange andre organisationer der benytter sig af frivillig arbejdskraft indenfor det sociale område, benytter OMBOLD sig i vid udstrækning af frivillige fra målgruppen. De bliver rekrutteret under stævnet blandt de deltagende spillere og blandt tilskuere og er med til at skabe ejerskab til arrangementet blandt deltagerne. Under JM varetager denne gruppe opgaver som oprydning, pasning af dommerbord, betjening af måltavle etc. [4]

69 Økonomi De samlede omkostninger for arrangementet, eksklusiv lønninger, er kroner. Dette indbefatter bl.a. forplejning, deltager medaljer til alle spillerne samt transport af baner. Herudover påtager OMBOLD sig lønudgiften til logistik, planlægning og afvikling før og under arrangementet. Kort om Ombold OMBOLDs primære formål er at sikre, at hjemløse og socialt udsatte har adgang til at dyrke idræt og specielt gadefodbold på lige fod med alle andre mennesker. At det kræver en særlig indsats skyldes, at mange ikke føler sig hjemme i de etablerede idrætsforeninger, og at foreningerne ikke er gearet til at tage sig af de sociale opgaver, der ofte følger i kølvandet. OMBOLD er desuden på forkant af udvikling af brug af idræt som socialpædagogisk redskab blandt hjemløse og udsatte [5]