Professionsbachelor 2013: Inklusion af alle elever i matematikundervisning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Professionsbachelor 2013: Inklusion af alle elever i matematikundervisning"

Transkript

1 Professionsbachelor 2013: Inklusion af alle elever i matematikundervisning Karina Bennedsgaard Knudsen, LN april 2013 Antal anslag: Inkl. mellemrum Faglig vejleder: Per Nygaard Thomsen Pædagogisk vejleder: Hilmar Dyrborg Laursen Via University College Læreruddannelsen i Nr. Nissum

2 Indhold 1. Indledning Problemformulering Afgrænsning i forhold til inklusion Opgavens metode Læsevejledning Empiri Viden om inklusion Kvantitativ spørgeskemaundersøgelse i matematik på en skole i Vestjylland Kvalitative observationer i matematik på en skole i Vestjylland Indsatser for inklusion i folkeskolen Empiriens væsentligste hovedpunkter Inklusion i forhold til folkeskolens formål Definition af inklusion Folkeskolens formål Hvad er enhedsskolen og folkeskolens formål ifølge Holger Henriksen Hvad er Enhedsskolen ifølge Wolfgang Klafki Enhedsskolen anno Har lærernes glemt enhedsskolens værdigrundlag i kampen om faglighed? Hvad betyder enhedsskolen for inklusion? Undervisningsdifferentiering Definition af undervisningsdifferentiering Udfordringer vedrørende undervisningsdifferentiering ifølge EVA Klafki om undervisningsdifferentiering Sammendrag enhedsskolen og inklusion/undervisningsdifferentiering Didaktiske muligheder i relation til inklusion og undervisnings-differentiering Refleksioner fra min praktik Undersøgelseslandskaber af Ole Skovsmose Hvordan man konstruerer åbne oplæg ifølge Delta Tre væsentlige elementer i differentieret matematikundervisning Olga Dysthe om det flerstemmige klasserum Side 2 af 32

3 6. Konklusion og handleperspektivering Perspektivering Bibliografi Indledning I denne tid sker der flere forandringer med lærerprofessionen, fordi regeringen og KL ønsker, at lærerne skal undervise mere og have mindre forberedelsestid, og samtidig skal flere elever med særlige behov inkluderes i almenklassen. Der er også øget opmærksomhed på faglighed, nemlig elevernes faglige niveau i skolen sammenlignet med andre højstatus lande. Danske elever har et af verdens dyreste skolesystemer, men det afspejles ikke i Pisa test og andre internationale testresultater. Derfor har regeringen øget deres fokus på faglighed. Hvilke muligheder har jeg som kommende lærer for at indfri disse modsætninger? Regeringen skal reducere omkostningerne til det offentlige, og det skal gøres ved at færre børn sendes til specialenheder og nogle elever skal tilbage fra specialskolen til almenklassen. Regeringen argumenterer med, at elever med særlige behov skal blive/tilbage i den normale folkeskole, fordi det bidrager til fællesskabet og den demokratiske ånd for den enkelte elev og for klassen som helhed. Det er i tråd med folkeskolens formål 1: hvor skolen skal.. fremme den enkelte elevs alsidige udvikling og Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati. (Undervisningsministeriet, 2009). Dog er der flere forældre og lærere, som føler at inklusionen gennemføres for at spare penge. Især forældre til børn med særlige behov er skeptiske overfor at deres børn skal tilbage i almenklassen, men også forældre til normalt fungerende børn er skeptiske i forhold til ro i klassen og det faglige niveau. Mange forældre føler, at deres børn bliver tabere i forhold til inklusion. Der er ingen tvivl om, at vores velfærd i Danmark er under forandring og tænkningen om skolens rolle fra det offentlige og samfundet kalder på forandring og innovation. Vi står overfor modstridende krav fra samfundet om forbedret faglighed og inklusion, samtidig med, at vi bliver mødt med krav om besparelser fra politisk hånd. I forhold til mit snarlige virke som lærer, ønsker jeg at undersøge, hvordan jeg kan planlægge, forberede og gennemføre matematikundervisning, så jeg tilgodeser og inkluderer elever med forskellige læringsforudsætninger og behov, så de opnår læring i forhold til deres læringspotentiale. Side 3 af 32

4 1.1 Problemformulering Hvilke didaktiske overvejelser kan læreren gøre for at inkludere alle eleverne i matematikundervisning via undervisningsdifferentiering? 1.2 Afgrænsning i forhold til inklusion Jeg ønsker ikke at beskrive nogen bestemt elevgruppe som skal inkluderes, f.eks. elever med særlige behov, da jeg synes, det er lige så vigtigt, at inkludere højt begavede elever, stille elever, socialt svage elever osv. Mit fokus ligger på at inkludere alle eleverne i matematikundervisningen, og udfordringerne i dette. Jeg beskriver ikke lærerens personlighed og type, men fokuserer på planlægning og gennemførelse af differentieret undervisning. 1.3 Opgavens metode Udgangspunktet for opgaven er den store mediedækning af problematikker i forhold til inklusion af elever med særlige behov i almenklassen, idet jeg i min praktik har oplevet at andre elevtyper kan være svære at inkludere. Mine frustrationer bygger på de store forskelle i elevernes læringsforudsætninger og behov, og hvordan jeg kan planlægge undervisningen, så jeg tilgodeser disse forskelligheder i den fælles undervisning i klassen. 1.4 Læsevejledning Opgaven er bygget op i 7 afsnit. 1. Problemformulering med præcisering af de konkrete problemstillinger, der analyseres i opgaven. 2. Empiriafsnit, hvor ekstern empiri Indsatser for inklusion i folkeskolen 2011 og Viden om inklusion 2013, samt egen empiri, kvantitativ og kvalitativ undersøgelse fra mindre skole i Vestjylland analyseres i forhold til problemformulering. 3. Teoriafsnit, hvor de centrale begreber inklusion og enhedsskole defineres og fortolkes af Holger Henriksen og Wolfgang Klafki. 4. Teoriafsnit, hvor undervisningsdifferentiering defineres og beskrives ved brug af empiri, Danmarks evalueringsinstitut og Wolfgang Klafki. 5. Afsnit om didaktiske muligheder i forhold til undervisningsdifferentiering og inklusion. Jeg tager udgangspunkt i egne oplevelser i praktikken og undersøger, hvordan en differentieret matematikundervisning kan tilrettelægges. 6. Konklusion og handleperspektiv i forhold til min problemformulering. 7. Perspektivering. Side 4 af 32

5 2. Empiri 2.1 Viden om inklusion Dansk Clearinghouse (Dyssegaard & Larsen, 2013) har udgivet et bearbejdet uddrag af det systematiske review, Effekt og pædagogisk indsats ved inklusion af børn med særlige behov i grundskolen, der blev afsluttet I december Formålet med dette uddrag er at præsentere de strategier, der har positiv indvirkning på inklusion i grundskolen på en praksisorienteret måde. Både det fulde systematiske review og denne publikation er udformet på baggrund af en kontrakt om samarbejde mellem Ministeriet for Børn og Undervisning og Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning, Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet. (Dyssegaard & Larsen, 2013) Udgangspunktet for undersøgelsen af den eksisterende forskning om inklusion kan formuleres i følgende reviewspørgsmål: Hvad er effekten af, at man inkluderer børn med særlige behov i grundskolens almindelige undervisning og hvilke pædagogiske metoder anvendt hertil viser sig at have positiv effekt?(dyssegaard & Larsen, 2013, s. 9) Begrebsafklaring, inklusion: Aktiv deltagelse med optimalt udbytte af alle elever i læringsfællesskabet. Det vil sige, at elever befinder sig sammen med og deltager aktivt i samme undervisning og fællesskab som deres klassekammerater. I begrebet inklusion indgår tillige dette, at elever får optimalt udbytte af og udvikler positive selvbilleder på baggrund af deltagelse i læringsfællesskabet. (Dyssegaard & Larsen, 2013, s. 9) Dansk Clearinghouse har valgt syv forskellige inklusionsstrategier med positive virkninger, her er en kort præsentation: Strategi 1: Undervisning for alle tilpas undervisningen så den passer til alle elever Overordnet set betyder inkluderende undervisning, at elever med særlige behov undervises i almenskolen og -klasserne. Der er dog ikke blot tale om en placering af elever med særlige behov. Inklusion indbefatter, at en række tiltag sættes i værk: tilpasning af pensum, tilpassede undervisningsmetoder, tilpassede evalueringsteknikker m.m. Inkluderende undervisning kan med andre ord betegnes som en strategi bestående af mange forskellige komponenter og tiltag. Strategi 2: Fælles værdigrundlag Det at definere et fælles værdigrundlag på skoler er essentielt for udviklingen af en inkluderende praksis og for etableringen af et positivt læringsmiljø, både for elever med og for elever uden særlige behov. Det kan Side 5 af 32

6 have en stigmatiserende virkning på elever med særlige behov, hvis et fælles værdigrundlag ikke findes på skolen. Strategi 3: Pædagogiske tilgange til inklusion Lærere skal indgå i pædagogiske fællesskaber, enten med kollegaer på skolen eller udenfor skolen. Lærerens pædagogiske praksis bliver underbygget af en fælles model for, hvordan elever lærer. Læreren opnår på denne måde en forståelse for, hvordan der kan undervises i et givent pensum, og opnår også en forståelse for, hvorfor det er effektivt. Den positive effekt af dette samarbejde synes at være funderet i, at lærerne reflekterer over og i fællesskab udvikler undervisningen rettet mod at inkludere elever med særlige behov i almenundervisningen. Strategi 4: Collaborative5 teaching (tolærerordning) Det afgørende for praksis, når collaborative teaching skal implementeres, er, at der er tale om en almenlærer og speciallærer, som er uddannede/instruerede i, hvordan man kan undervise kollaborativt. Strategi 5: Lærerassistenter Lærerassistenter er voksne ressourcepersoner, der ikke har en formel læreruddannelse og kun yder generel støtte i undervisningen sammen med almenlæreren. Lærerassistenter arbejder direkte eller indirekte med at give en generel eller målrettet støtte til elever med særlige behov i den almene undervisning. Strategi 6: Elevformidling (peer tutoring) Elevformidling henviser til undervisningssituationer, hvor en elev underviser en anden elev under lærerens supervision, eller hvor en lille gruppe elever arbejder sammen i et team om at løse en given opgave. Det er en effektiv strategi i forhold til at effektivisere undervisningen og læringsprocesserne i en inkluderende undervisning. Det er en strategi, som kan anvendes indenfor alle fag, og er et supplement til andre metoder og strategier i undervisningen, men anvendelsen af elevformidling må ikke gå ud over pensumindlæring. Elevformidling kan organiseres på mange forskellige måder. Det kan være elever på samme faglige niveau, en almen elev og en elev med særlige behov, eller aldersinddelt, hvor fx en elev med særlige behov gennemfører elevformidling med en yngre elev. Strategi 7: Interventionstiltag rettet mod elever med ADHD/ADHD-lignende adfærd/social-emotionelle vanskeligheder der gives positiv adfærdsstøtte læreren har kendskab til evidensbaserede undervisningsmetoder, der gavner elever med ADHD Side 6 af 32

7 der er tæt kontakt mellem eleverne og lærerne eleverne lærer at benytte selvregistreringsinterventioner interventioner implementeres af lærere og elever i fællesskab, og når det har en positiv effekt på klasserumsklimaet der er præcise målsætninger for eleverne der er et struktureret teamsamarbejde mellem lærere og ressourcepersoner I det systematiske review (Dyssegaard & Larsen, 2013) Effekt og pædagogisk indsats ved inklusion af børn med særlige behov i grundskolen er der modstridende resultater i forhold til den faglige udvikling hos elever med særlige behov. Et studie viser, at eleverne med særlige behov har en lavere faglig udvikling i specialklasser end tilsvarende elever i almenklasser, hvor et andet studie viser, at der ikke er en signifikant forskel på elevernes faglige udvikling i specialklasse kontra almenklasse. Resultater viser endvidere, at det ikke har en negativ effekt på almenelevernes faglige og sociale udvikling, at elever med særlige behov er inkluderet i almenundervisningen. Et andet væsentligt resultat er, at det er afgørende for elever med særlige behovs faglige og sociale udvikling, at skolen har en overordnet målsætning for og positiv holdning til inklusion af elever med særlige behov i almenskolen. Lærere, der udviser en negativ holdning til at inkludere elever med særlige behov, har en negativ effekt på elever med særlige behovs faglige udvikling. Det kan endvidere medføre, at eleverne med særlige behov bliver stigmatiserede af deres almenklassekammerater. Ønsket om inklusion er funderet i en forestilling om, at inklusion af elever med særlige behov eller udfordringer kan bidrage dels til elevens faglige udvikling, dels til elevens egen oplevelse af ligeværd og delagtighed, og dels kan bidrage til de øvrige elevers udvikling, herunder bidrage til læring om rummelighed og viden om, at ikke alle mennesker er ens eller har lige vilkår. Ud fra denne forståelse er det hensigten, at skolen skal fungere som et minisamfund, hvor eleverne møder samfundets reelle diversitet og lærer at håndtere den. (Dyssegaard & Larsen, 2013 s. 14) 2.2 Kvantitativ spørgeskemaundersøgelse i matematik på en skole i Vestjylland Jeg har lavet en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse på en mindre skole i Vestjylland i januar 2013, se bilag 1. Spørgsmålene er stillet med udgangspunkt i Mel Levines, Med barnet i centrum. (Levine, 1998). Spørgsmålene tager udgangspunkt i elevernes mening om matematik som fag, elevernes motivation i Side 7 af 32

8 matematik, fagets brugbarhed og hvorvidt eleverne føler sig inkluderet i forhold til faget, læreren og de andre elever. Spørgeskemaet blev brugt i en 5. og 6. klasse, hvor eleverne svarede anonymt. Udsagn vedr. inklusion: Nogle børn har svært ved at finde nogle kammerater, som vil være i gruppe med dem i matematik Nogle elever tør ikke række hånden op, fordi de er bange for at blive til grin Nogle elever tror, at læreren synes, de er dårlige til matematik Nogle elever vil helst ikke vise deres udregninger til klassekammerater, fordi de frygter, at de er forkerte Nogle elever tror ikke, at de nogensinde bliver lige så dygtige som deres kammerater Eleverne krydsede af i skemaet med disse svarmuligheder: passer altid på mig - passer for det meste på mig - passer somme tider på mig - passer aldrig på mig. Sammenfatning af undersøgelsen: 5. klasse: Der er uden tvivl elever, som ikke føler sig inkluderet i matematik, idet 11 % har svært ved at finde nogen, som de kan være i gruppe med. 26 % af eleverne er altid eller for det meste bange for at blive til grin, hvis de rækker hånden op. 21 % tror altid eller for det meste, at deres lærer synes, de er dårlige til matematik, samtidig er der 26 % som somme tider tror, at læreren synes, de er dårlige. 26 % vil helst ikke vise deres udregninger til klassekammeraterne, fordi de frygter, at udregningerne er forkerte. 21 % tror ikke, at de nogensinde bliver lige så dygtige som deres kammerater. 6. klasse: Generelt er eleverne i denne klasse inkluderet og føler sig trygge i matematiktimerne. Det skal dog påpeges, at 7 % af eleverne er bange for at række hånden op og blive til grin. Det samme er gældende ved, at 7 % ikke tør vise sine udregninger til klassekammerater, fordi de frygter, at de er forkerte. 21 % har somme tider eller for det meste svært ved at finde nogen at være i gruppe med. 2.3 Kvalitative observationer i matematik på en skole i Vestjylland 5. klasse: Ved første møde inden praktikperioden, sagde matematiklæreren klart, at det var bedst, hvis jeg og min medpraktikant observerede i den første uge, så vi kunne se, hvordan de plejede at arbejde. Observationer: Klassen er på 20 elever, ingen har diagnoser. Der er en meget faglig stærk elev, fire meget svage elever, hvor der er støtte på i to timer ugentligt. Samlet set er klassens gennemsnitsresultater lidt under gennemsnittet sammenlignet med andre skoler i Danmark. Side 8 af 32

9 Læreren har mange års erfaring og gode fagkundskaber. Hun har haft 5. klasse til matematik i flere år og kender eleverne godt. Hun arbejder meget målrettet i forhold til matematikbøgerne. I eget eksemplar har læreren noteret, hvor langt tidligere klasser er kommet til juleferien, 1. april osv. Læreren underviser meget struktureret, dvs. timen starter med at lektier rettes, derefter gennemgang af nyt stof. Resten af timen arbejder eleverne i makkerpar eller individuelt med det nye stof, og læreren går rundt og hjælper. Når eleverne bliver færdige med det lærerbestemte arbejde, skal de arbejde videre i deres ekstra bog, eleverne må gerne forlade klasseværelset og gå ud på fællesarealet. Ved gennemgang af lektier bliver alle eleverne spurgt om et svar hver. Gennemgang af nyt stof er hovedsageligt i monologisk form. I forhold til lektier så har den stærke elev ikke haft lektier for i de sidste to år, fordi han altid når det hele i klassen. Nogle gange har de svage elever differentieret lektier for. 6. Klasse: Klassen er på 19 elever, ingen har diagnoser. Der er fem meget stærke elever og to mindre svage. Samlet set ligger klassen over landsgennemsnittet. Matematiklæreren er nyligt uddannet og har tidligere arbejdet i erhvervslivet. Der bruges Cooperative Learning (CL) som undervisningsform, som blev introduceret i begyndelsen af 6. klasse og bruges altid ved gruppearbejde. Læreren i 6. klasse har utrolig høje forventninger til eleverne både i mundtligt matematik, skriftligt og samarbejdsmæssig. Læreren benytter ofte dialogisk samtale i forhold til gennemgang af nyt stof, og gennemgangen sker ofte i et højt tempo, der signalerer, at hun har forventninger om, at eleverne følger med og er målrettede. Rettelse af lektier/opgaver gøres på forskellige måde, nogle gange i grupper, eller hvor læreren spørger eleverne på skift eller via en CL struktur. 2.4 Indsatser for inklusion i folkeskolen Danmarks Evalueringsinstitut (Evalueringsinstitut, 2011) har på foranledning af formandskabet for Skolerådet undersøgt inklusionen på 1481 Danske skoler. Lærerundersøgelsen blev gennemført som en kombineret webbaseret og telefonisk undersøgelse. 666 lærere ud af en stikprøve på besvarede spørgeskemaet, hvilket giver en svarprocent på 66 %. Begrebsafklaring, inklusion: Deltagelse i læringsfællesskabet vil sige at eleven befinder sig sammen med og deltager aktivt i samme undervisning og fællesskab som sine klassekammerater, og at eleven derudover har samme udbytte af og udvikler positive selvbilleder på baggrund af deltagelse i læringsfællesskabet. (Evalueringsinstitut, 2011 s. 12) Side 9 af 32

10 Lærere blev adspurgt, om arbejdet med inklusion lykkes på deres skole samlet set? 11 % af lærerne svarede i høj grad, mens 60 % vurderer, at dette i nogen grad er tilfældet. Lærerne blev spurgt om, andelen af elever med særlige behov der inkluderes i almenundervisningen, er det passende på din skole? 42 % af lærerne svarede, det er passende. 49 % af lærerne svarede, at der er et for stort antal af elever med særlige behov. Anvendelse af pædagogiske koncepter: De fleste skoler og/eller lærere benytter pædagogiske koncepter som PALS, LP, Classroom management, Cooperative Learning osv. Af de adspurgte lærere svarede 58 %, at de brugte Cooperative Learning, 57 % Classroom management, 53 % Trin for Trin, samt andre pædagogiske koncepter. Styrker de pædagogiske koncepter inklusionen af elever med forskellige typer af vanskeligheder? Lærere svarede generelt positivt. Lærernes svar på om Cooperative Learning styrker inklusionen af elever med nedenstående vanskeligheder: Faglige og indlæringsmæssige vanskeligheder: Socioemotionelle vanskeligheder: Diagnoser og psykiske vanskeligheder: 91 % i høj grad eller i nogen grad 74 % i høj grad eller i nogen grad 50 % i høj grad eller i nogen grad 84 % af lærerne arbejder målrettet med undervisningsdifferentiering for at fremme almenundervisningen. Hvilke af de tiltag du arbejder med i almenundervisningen, fremmer bedst inklusion? Målrettet arbejde med elevernes trivsel 15 %. Målrettet arbejde med undervisningsdifferentiering 13 %. Styrkelse af elevernes sociale kompetencer 13 %. 88 % af lærerne svarer at de i høj grad eller i nogen grad henter inspiration og sparring i deres team i forhold til at inkludere elever med særlige behov. 12 % har en inklusionsvejleder på deres skole. 71 % af lærerne synes, at flere timer eller vejledning er vigtigst, at opprioritere på deres skole, hvis de skal blive bedre til at arbejde inkluderende. Side 10 af 32

11 Mange lærere (75 %) bruger i høj grad eller i nogen grad gangarealer, caféområder og andre fælles opholdsrum som ikke er undervisningslokaler i forhold til inklusion, mens færrest angiver at de bruger arealer uden for skolens område. (Evalueringsinstitut, 2011) 2.5 Empiriens væsentligste hovedpunkter Uddraget fra Dansk ClearingHouse påpeger, at der ikke er negativ effekt på almenelevernes faglige og sociale udvikling, at elever med særlige behov er inkluderet i almenundervisningen. Inklusion kan lykkedes ved en målrettet indsats af lærere og leder. (Dyssegaard & Larsen, 2013) Egen empiri indikerer, at en erfaren lærer uden målrettet inkluderende tiltag ikke altid formår, at inkludere alle elever i undervisningen i matematik. Læreren med høje forventninger til eleverne og som bruger forskellige metoder til undervisningen har en klasse, hvor alle føler sig inkluderet i matematik. (Bilag 1) Indsatser for inklusion viser, at der gøres mange tiltag for inklusion, fx pædagogiske koncepter og mange lærere vurderer, at koncepterne virker i rimelig grad. Kun 13 % bruger undervisningsdifferentiering som et målrettet tiltag for inklusion i almenundervisningen. Mange lærere føler, at inklusionen kun lykkedes delvis og at for mange elever med særlige behov skal inkluderes. (Evalueringsinstitut, 2011) 3. Inklusion i forhold til folkeskolens formål 3.1 Definition af inklusion Den mest udbredte definition på inklusion i den danske folkeskole er, at en elev med særlige behov er inkluderet, når eleven har udbytte af almenundervisningen og deltager aktivt i det sociale fællesskab i almenklassen. Læringsfællesskab er inkluderende, når alle elever bidrager aktivt til, har udbytte af og udvikler positive selvbilleder på baggrund af fællesskabets aktiviteter. (Evalueringsinstitut, 2011) Citat: Ifølge Luhmann afhænger forskellen mellem inklusion og eksklusion af den måde, på hvilken et socialsystem tillader individer at være personer og dermed deltage i kommunikationen. Inklusion (og hertil svarende eksklusion) kan kun bero på den måde, på hvilken mennesker i kommunikationssammenhængen bliver betegnet, det vil sige bliver regnet for relevante. (Qvortrup, 2012 s ) Når kommunikationen går uden om en elev i klassen er eleven ekskluderet. I forhold til egen empiri er der elever, som føler, at det er svært at finde nogen at være i gruppe med, og nogle tør ikke række hånden op, fordi de er bange for at blive til grin. Ifølge statistikken er eleverne inkluderet, men i realiteten deltager eleverne ikke i undervisningskommunikationen og er derfor ekskluderet. Klassen som interaktionssystem. Side 11 af 32

12 (Qvortrup, 2012) dækker over en række forskellige indbyrdes interaktionssystemer. F.eks. kan klassen være ramme for undervisningsinteraktion og kammeratskabsinteraktion, som repræsenterer 2 forskellige interaktionssystemer. I princippet kan eleven være inkluderet som kammerat, men være ekskluderet som elev. 3.2 Folkeskolens formål Fra lovbekendtgørelse nr. 593 af 24. juni 2009.(Undervisningsministeriet, 2009) 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling. Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Der står intet direkte i folkeskolens formål om inklusion, men implicit betyder 1, stk. 3 at skolen skal sørge for at alle elever deltager i undervisningen og skolelivet, og alle elever har lige rettigheder til dette. Det danske samfund er bygget op omkring demokrati og lige rettigheder og disse meget væsentlige grundværdier ligger til grund for den danske enhedsskole, som blev indført i 1993.(Henriksen, 1996) 3.3 Hvad er enhedsskolen og folkeskolens formål ifølge Holger Henriksen Holger Henriksens begrebsafklaring af enhedsskolen, som blev indført i 1993, citat: Enhedsskolen er en organisation af skolen, der uanset elevernes baggrund (nationale, religiøse, sociale eller økonomiske forudsætninger) giver lige adgang for alle i undervisningspligtig alder. Enhedsskolen forbereder ikke til nogen særlig stand, klasse, uddannelse og erhverv; skolens sigte er almen dannelse. (Henriksen, 1996 s. 9) Holger Henriksen påpeger, at der i forhold til enhedsskolen er 2 problematikker. 1. Hvad betyder lige adgang i et samfund, der er præget af ulighed? Eleverne kommer i skole med forskellige sociale arv, og det fremmer ikke de lige muligheder, f.eks. har nogle forældre råd til at betale leveomkostningerne under uddannelsen for deres børn, samt motivere og prioritere børnenes uddannelse, mens andre forældre ikke har råd og/eller ser uddannelse som unødvendigt. Side 12 af 32

13 2. Kan man tale om almen dannelse i et pluralistisk samfund? Holger Henriksen pointerer, at der er tale om en ideologisk tilsløring af de modsætninger, der findes i samfundet. Vi har forskellige religiøse, sociale, biologiske og økonomiske forudsætninger, men vi skal søge, citat: at skabe fællesskaber, som giver plads for den personlighed, der er sig selv, men ikke sig selv nok. At være person vil sige at føle sig ansvarlig for sit forhold til naturen, samfundet og medmennesket. (Henriksen, 1996 s. 11) Demokrati og enhedsskolen hører sammen ifølge Holger Henriksen, da demokratiet betyder lighed - lige rettigheder. I demokratiet må ingens frihed begrænse andres frihed. I den opdelte skole vil fagligt stærke elever indirekte begrænse de fagligt svage elever, og det er det modsatte af demokrati. Frihed og lighed skal forstås som lige rettigheder uanset sociale, etniske og genetiske forskelligheder. Det er grundlæggende for enhedsskolen, at tilbyde de samme vilkår for alle elever, og dermed har eleverne lige muligheder ud fra et demokratisk synspunkt, som er essentiel for vores selvbevidsthed og det Danske samfund. (Henriksen, 1996) 3.4 Hvad er Enhedsskolen ifølge Wolfgang Klafki Den tyske didaktiker, Wolfgang Klafki betegner i sit klassiske dannelsesbegreb at individualitet og fællesskab er afhængig af hinanden. (Klafki, 2001) Udvikling af individualitet, af det personlig unikke, er altså netop ikke mulig ved i dannelsesprocessen at isolere den ene fra den anden, men derimod ved at kommunikere med de andre, hvorved alle udvikler sig som individuelle; alle gør sig selv, i deres individualitet, til en del af kommunikationen og accepterer hinanden gensidigt i kommunikation. Citat, (Klafki, 2001 s. 41) Klafki s kritisk-konstruktive didaktik bygger på elevernes mulighed for at øge deres selvbestemmelse, medbestemmelses- og solidaritetsevne i alle livets henseender. Det er i samarbejdet og relationen med andre mennesker at individet opbygger en erkendelse af verden og udvikler en interesse for at handle og forme verden. Klafki argumenterer for enhedsskolen i forhold til sit menneskesyn, hvor mennesker i relationer med hinanden udvikler sig som individer, der føler solidaritet for andre og bliver gode samfundsborgere. Ud fra empiriske undersøgelser har Klafki også gode argumenter for enhedsskolen, da den klarer sig bedst i flere betragtninger. Ud fra en karaktergennemsnitlig betragtning scorer eleverne højere på enhedsskolerne i forhold til tyske skoler i det tredelte skolesystem, men også elevernes kognitive, socio-emotionelle og demokratiske egenskaber er forbedrede i enhedsskolen. (Klafki, 2001) Der er evidens for, at fagligt svage elever løftes, når de er i en klasse med fagligt stærke elever. Side 13 af 32

14 Den kategoriale dannelse er den ideale dannelsesform for Klafki. Ved at koble den formale og materiale dannelse er målet, at den subjektive og objektive dannelse kobles sammen, så mennesket åbner sig for det objektrelaterede og det subjektrelaterede, en dobbelt åbning. Målet for Klafki er, at eleverne kan forstå og deltage som aktive samfundsborgere i samtidens store spørgsmål, fx fredsspørgsmål. 3.5 Enhedsskolen anno 2013 I de senere år er fokus på faglighed vokset, da Danmarks placering på PISA og andre internationale testresultater ikke lever op til regeringens og samfundets forventninger. Repræsentanter fra erhvervslivet og forældre med børn med gode forudsætninger, samt den stadigt voksende sektor af privatskoler ønsker, at bryde med enhedsskolen og dele skoler/klasser ud fra faglige forudsætninger. (Nordenbo, 2012) Er enhedsskolens idegrundlag med fællesskab og demokrati blevet forældet, spørger Sven Erik Nordenbo, som ud fra et forskningsprojekt afprøver om den udelte skole stadig er tidssvarende. Nutidens tendens for forskningen fokuserer på fagligt udbytte og i mindre grad på bløde værdier/kriterier som elevens selvtillid, demokratiske sindelag, engagement osv. (Nordenbo, 2012) Sven Erik Nordenbo konkluderer ud fra den eksisterende empiriske forskning, at den udelte skole, enhedsskolen stadig opfylder vores krav og ønsker. Hans Jørgen Kristensen skriver i KvaN 2012 at Alternativet kan være at tænke enhedsskolen og faglige kundskaber sammen ud fra den opfattelse, at der ikke eksisterer et modsætningsforhold mellem de to ting. Tværtimod peger nyere forskning på, at den udelte enhedsskole er mest effektive skoleform.(kristensen, 2012 s. 15) Hans Jørgen Kristensen citerer Niels Egelund, som skriver i folkeskolen nr : Hvis du ser på Pisa-resultaterne, så går evidensen klart i retning af, at enhedsskolen er bedst Det viser sig, at mens de elever, der går på de kvikkeste spor, kun bliver minimalt bedre, så bliver elever, der går på de svageste spor, væsentlig dårligere, end hvis de havde gået i en udelt skole. (Kristensen, 2012 s. 16) 3.6 Har lærernes glemt enhedsskolens værdigrundlag i kampen om faglighed? På mange skoler bliver eleverne delt i hold efter fagligt niveau i kortere eller længere perioder, og de svageste elever er tilknyttet en støttelærer. Enhedsskolens værdigrundlag om fællesskab og demokrati er ikke længere fremtrædende på de danske skoler, men derimod ønskes der fagligt homogene grupper. Enhedsskolens grundværdier er svære at gennemføre med 25 enkeltindivider som elever, hvor samspillet skal tænkes ind og forstås som en helhed af samspillende individer. (Kristensen, 2012). Opdeling af fagligt homogene hold betyder i virkeligheden, at det er nemmere at gennemføre en undervisning, hvor målene for eleverne er omtrend de samme. Med andre ord beskriver lærerne, at det er svært at undervise elever med meget forskellige behov, da der ofte tages udgangspunkt i de Side 14 af 32

15 gennemsnitlige elever, og de stærke og svage elever får henholdsvis flere eller færre af de samme opgaver. Det tilgodeser ikke de svage og stærke elever, hvor de svage elever ofte ikke får udbytte af undervisningen, og de stærke elever keder sig og bliver umotiverede. Ifølge Stig Broström bevæger enhedsskolen sig langsomt bort fra den demokratisk orienterede dannelsesskole og hen imod en skole, der først og fremmest orienterer sig hen mod kundskaber i konkurrence med andre skoler for at skabe højere placeringer i det europæiske skolekapløb. (Broström, 2012) De danske mediers fremlægning af den manglende faglighed på de danske skoler og regeringens indførsel af nationale test har fået lærerne til at målrette deres undervisning på faglige kompetencer og i mindre grad på de demokratiske værdier, som enhedsskolen er et udtryk for. På nogle skoler i Danmark bruger man Cooperative Learning som undervisningsform eller andre pædagogiske koncepter, men det er hovedsagligt for at styrke motivationen og læringen blandt eleverne. Cooperative Learning som undervisningsform er, selvom det bruges pga. andre årsager, fremmende for dagens enhedsskole, fordi man i CL-strukturen deler eleverne i grupper med en svag, to middel og en stærk elev. Denne gruppedeling tager udgangspunkt i den danske enhedsskole, hvor det er i fællesskabet og den demokratiske proces at læring foregår. 3.7 Hvad betyder enhedsskolen for inklusion? Den danske regering har i 1993 besluttet, at Danmark skal have en enhedsskole, hvor alle uanset baggrund har lige adgang til skolesystemet. Denne beslutning er taget på baggrund af, at mennesker udvikler sig som individer i sociale fællesskaber. Inklusion i denne sammenhæng er overflødig, fordi det er lovbestemt at alle skal gå i den samme skole. Skolen skal ikke tale om at inkludere bestemte elevtyper, da enhedsskolen implicit er for alle. Skolen skal i stedet fokusere på, at lære forskellige elevtyper at fungere sammen, at respektere hinanden, at lytte til hinanden, og at alle har lige ret til at ytre sig. 4. Undervisningsdifferentiering 4.1 Definition af undervisningsdifferentiering Holger Henriksens definerer det således: Vi har nu en udelt enhedsskole, som bestræber sig på at tage videst muligt hensyn til en broget elevfloks mangeartede behov, evner og interesserer. Denne pædagogiske bestræbelse kalder vi for undervisningsdifferentiering. (Henriksen, 1996 s. 10) Når vi taler om enhedsskolen, taler man implicit også om undervisningsdifferentiering, da det er selve forudsætningen for at kunne have en enhedsskole. Alle elever i enhedsskolen uanset sociale, økonomiske Side 15 af 32

16 og faglige forskelle skal undervises på tværs af de individuelle egenskaber via undervisningsdifferentiering, som er den pædagogiske og didaktiske praksis siden (Binderup, 2012) Hvad er undervisningsdifferentiering kontra elevdifferentiering? Siden indførelsen af den udelte enhedsskole i 1993 har undervisningsdifferentiering været anerkendt som bærende pædagogisk princip. Før 1993 forsøgte man, at sikre alle elever gennem det organisatoriske princip, elevdifferentiering, der havde til hensigt at opdele eleverne i hold (grundkursus og udvidet kursus) ud fra deres faglige niveau. Med afskaffelsen af elevdifferentiering og indførelse af undervisningsdifferentiering erstattede man et organisatorisk princip med et pædagogisk princip. Elevdifferentiering og undervisningsdifferentiering kan på sin vis ses som hinandens modsætninger. Hvor elevdifferentiering går ud på at dele eleverne op efter deres faglige niveau, går undervisningsdifferentiering ud på at læreren inden for klassefællesskabet tilpasser undervisningen til de forskellige elevers behov og forudsætninger. (Egelund i Egelund (red.) 2010, s. 10). Selvom undervisningsdifferentiering bør udgøre fundamentet for alle former for pædagogisk og didaktisk tænkning og arbejde i folkeskolen, optræder selve begrebet kun eksplicit et sted, nemlig i bemærkningerne til folkeskolelovens 18, stk. 1, der fastslår følgende: Undervisningens tilrettelæggelse, herunder valg af undervisnings- og arbejdsformer, metoder, undervisningsmidler og stofudvælgelse, skal i alle fag leve op til folkeskolens formål, mål for fag samt emner og varieres, så den svarer til den enkelte elevs behov og forudsætninger. I bemærkningerne til loven forklares det at 18, stk. 1, fastslår ( ) princippet om undervisningsdifferentiering, idet undervisningen i alle fag forudsættes at tage udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger og aktuelle udviklingstrin med sigte mod, hvad den enkelte elev kan nå. (Undervisningsministeriet, 2009) 4.2 Udfordringer vedrørende undervisningsdifferentiering ifølge EVA Efter næsten to årtiers lovkrav er undervisningsdifferentiering endnu ikke det bærende pædagogiske princip, som det er tænkt som. (Nielsen, 2011/2012) Udfordringerne ifølge EVA s evalueringskonsulent, Kristine Bang Nielsen er manglende forståelse og usikkerhed om, hvad undervisningsdifferentiering betyder i teori og praksis. I 2011 efterspørger næsten 2 ud af 3 (64 %) stadig redskaber, konkrete eksempler og praktiske anvisninger til at differentiere undervisningen. Side 16 af 32

17 EVA påpeger, at lærernes evalueringsarbejde ikke i tilstrækkelig grad spiller sammen med undervisningen, fordi lærerne ikke har formået at integrere evalueringsfagligheden sammen med tilrettelæggelsen af undervisningen. Lærer Dorthe Clausen svarer på, hvad der er svært ved at differentiere, citat: Det er krævende at differentiere undervisningen der ligger ekstra arbejde i forberedelsen. Undervisningsdifferentiering betyder også, at du har mange ting i gang på samme tid og skal samle op på, hvor langt de forskellige elever er, og hvordan de arbejder med det. (Nielsen, 2011/2012 s. 19) Undervisningsdifferentiering er ikke bare en bestemt metode eller en bestemt organisering af undervisningen, men indebærer flere varierede tilgange til læring. Ifølge Niels Egelund kræver undervisningsdifferentiering, at lærerne i deres tilrettelæggelse af undervisningen gør sig professionelle overvejelser om fem forhold: (Evalueringsinstitut, 2011) Indhold Metoder Organisation Materialer Tid Inden for disse fem forhold kan læreren ud fra pædagogiske og didaktiske overvejelser vælge at gennemføre undervisningen på forskellig vis (Egelund i Egelund (red.) 2010, s. 14). På den måde bliver undervisningsdifferentiering et bærende princip som undervisningen bliver bygget op omkring. Ifølge EVA skal undervisningen differentieres ved at tilbyde eleverne en variation i tilgangene til det stof, der skal læres, ud fra en grundlæggende forståelse for, at elever har forskellige forudsætninger for at lære. Flest mulige elever skal opnå ahaoplevelser i undervisningen, samt undervisningen skal være funderet i en analyse og vurdering af elevernes behov og de mål, som eleverne skal indfri. Det betyder ikke, at man skal undervise 25 elever med 25 forskellige tilgange, men at man sikre at eleverne kommer i gang med emnet og bliver mødt med opgaver, som de kan honorere, og som flytter dem. (Nielsen, 2011/2012) For at kunne differentiere undervisningen, så den er tilpasset de enkelte elever, skal læreren kunne evaluere. Læreren skal evaluere elevernes behov, vurdere deres resultater og forberede undervisningen ud fra den viden. (Nielsen, 2011/2012) Side 17 af 32

18 4.3 Klafki om undervisningsdifferentiering Klafkis dannelsessyn er grundstenene i undervisningsdifferentieringen, som Klafki kalder indre differentiering. Med indre differentiering menes, de former for differentiering, som tages i anvendelse inden for en fælles undervisning i en klasse eller læringsgruppe, til forskel fra alle de former for såkaldt ydre differentiering, hvor elever på grundlag af forskellige inddelings- eller udvælgelseskriterier opdeles i grupper, som rent rumligt er adskilt fra hinanden og undervises af forskellige personer (Klafki, 2001). Klafki skitserer 2 grundlæggende former for indre differentiering, den ene er metode og middel, og det andet er læringsmål og læringsindhold. Metode og middel dækker over forskellige opgaver/metoder til enkelte/grupper af elever, forskelligt tidsforbrug til eleverne og elevernes varierede tidsforbrug til opgaverne mv. Læringsmål og læringsindhold dækker over elevernes forskellige opgavekompleksiteter og mål for undervisningen. Klafki betegner de sociale relationer og kommunikationen som yderst væsentligt i dannelsen af mennesket og bidrager til læring for de enkelte individer i fællesskabet ved heterogene grupper. Klafki argumenterer for, at kommunikation og forskellighed er vigtig i forhold til individuelle læringsmål og også i forhold til dannelse af mennesket i forhold til demokrati og solidaritet. (Klafki, 2001) 4.4 Sammendrag enhedsskolen og inklusion/undervisningsdifferentiering Undervisningsdifferentiering ses som en hovednøgle til inklusion i den udelte enhedsskole siden 1993, men udfordringerne er blevet større i forhold til et bredere spektrum af elever som skolen skal inkludere. (Evalueringsinstitut, 2011) Desuden mangler lærerne viden om undervisningsdifferentiering og praktisk kunnen, og det resulterer i alt for store udfordringer i inklusionen af alle elever med forskellige behov og læringspotentiale. (Nielsen 2011, 2012) I Dansk ClearingHouse s uddrag Viden om inklusion pointeres det, at inklusion af elever med særlige behov ikke har betydning for almenklassen fagligt og socialt. Det bekræfter enhedsskolen i Danmark, hvor nogle forældre og politikere taler for at dele skolen/klassen med fagligt stærke og fagligt svage. Wolfgang Klafki s empiriske undersøgelser viser også, at enhedsskolen er den bedste måde at drive skole på, ikke mindst for de fagligt svage, som opnår bedre resultater. Klafki argumenterer også for, at individet udvikler sig bedst i heterogene grupper. Empirien indsatser for inklusion 2011 bevidner, at inklusion og dermed undervisningsdifferentiering er i fokus på de danske skoler, men det er langt fra lykkedes på alle skoler. Kun 11 % af de adspurgte lærere i empirien indsatser for inklusion 2011 synes, at inklusion lykkedes fuldt ud på deres skole og 60 % mener i nogen grad. Desuden viser undersøgelsen at 84 % bruger undervisningsdifferentiering i almenklassen for at fremme tiltag for inklusion, men kun 13 % føler at dette tiltag, bedst fremmer inklusion. Der bliver brugt Side 18 af 32

19 mange indsatser for at inkludere, fx anerkendende og relationel tilgang, forbedrer trivslen og forskellige pædagogiske koncepter på skolerne. Lærerne beskriver, at de forskellige indsatser forbedrer inklusionen, men det er ikke entydigt hvilke tiltag, som fremmer inklusionen bedst. Der bliver brugt forskellige konceptløsninger til at arbejde med pædagogisk analyse og praksis på skolerne, fx LP, PALS og Classroom Management. Flere af disse koncepter går bl.a. ud på at skabe konsensus blandt lærere og elever om, hvad der er god og konstruktiv adfærd i et læringsfællesskab, og de kan på forskellig vis indgå i inklusionsarbejdet. Dog bør man her tage det forbehold at et adfærdsregulerende pædagogisk koncept ikke i sig selv er inkluderende. (Evalueringsinstitut, 2011) Citat af Jens Rasmussen: Intelligent differentiering forudsætter veluddannede lærere med sikker faglig viden, som er en forudsætning for at kunne diagnosticere elevers læringsbehov, og omfattende didaktisk kompetence, som er en forudsætning for at kunne sætte hensigtsmæssigt ind over for de diagnosticerede behov. (Rasmussen, 2009) Det er en stor udfordring for lærerne, at få implementeret undervisningsdifferentiering som en del af planlægningen og undervisningen, på trods af enhedsskolen og differentiering ved lov har eksisteret i næsten 20 år. Nutidens udfordring er, at inkludere flere elever i undervisningen med særlige behov, og det er et problem, når læreren ikke mestrer differentiering til fulde. Problemerne med differentiering er, at lærerne mangler efteruddannelse, kompetencer/viden om inklusion og ressourcer fx to lærerordninger, ekstra timer. Holger Henriksen påpeger, at enhedsskolen giver lighed og lige rettigheder til alle uanset status, religion og køn og det bygger elevernes demokratiske ånd og giver solidaritet. Men Holger Henriksen bemærker også enhedsskolens problemstilling, hvordan kan man give lige adgang, i et samfund med uligheder og mange forskelligheder. Det danske samfund er pluralistisk og det bliver ikke mindre, og derfor er enhedsskolens ånd af fællesskab og demokrati essentiel for at udvikle individet, mener Holger Henriksen. Min empiriske undersøgelse giver et nuanceret billede af inklusion og undervisningsdifferentiering i matematikfaget. I 5. klasse er der elever, som ikke føler sig inkluderet, de tør ikke sige noget, de har ikke nogen at arbejde sammen med. Eleverne har ikke lært de demokratiske processer i enhedsskolen, hvor man lytter til hinanden og respektere hinanden. De svage elever føler nederlag, når de hurtige/stærke elever forlader klassen for at lave i deres ekstrabog. I 6. klasse føler eleverne sig generelt inkluderet, dog er der en enkelt, der ikke er tryg ved at række hånden op. Læreren i 6. klasse har høje forventninger til Side 19 af 32

20 eleverne og varierer tilgangene til undervisningen, hvorimod læreren i 5. klasse har en fastlåst struktur og differentiere undervisningen med flere/færre opgaver. 5. Didaktiske muligheder i relation til inklusion og undervisningsdifferentiering 5.1 Refleksioner fra min praktik I mine praktikperioder har jeg ofte observeret undervisning, som blev planlagt og udført direkte fra lærebogen i matematik, som skolen havde til rådighed. Jeg er blevet præsenteret for årsplaner, som uge for uge beskrev hvilke sider i lærebogen, som eleverne skulle arbejde med. Min egen undervisning i praktikken var en blanding af hjemmelavede opgaver og bogen, som var til rådighed. Det var afhængigt af min praktiklærers direkte eller indirekte ønske om at klassen arbejdede med deres bøger, der afgjorde mine udfoldelser med hensyn til andre opgavevalg og variationen af tilgange dertil. Undervisningsdifferentieringen bestod mest i at lade de svage elever springe de sværeste opgaver over eller få færre lektier for. De stærke elever fik ofte ikke lektier for, da de nåede opgaverne i timen. Mange matematikbøger beskæftiger sig hovedsagligt med lukkede opgaver med et facit, og de få opgaver som er åbne, er ofte statistik i klassen, hvor mange har cowboybukser på, bruger briller, har langt hår osv. Hvordan kan jeg planlægge undervisningen, så den er mere kreativ, differentierende, og det ikke altid er de fagligt stærke eller elever med højt arbejdstempo, som er først færdige? Hvordan kan eleverne arbejde med matematikopgaver, så det ikke handler om, at blive hurtig færdig og ingen lektier for, men i stedet at matematik er spændende at udforske i dialogen med andre elever og læreren, og at der kan være flere mulige løsninger på samme problemstilling? 5.2 Undersøgelseslandskaber af Ole Skovsmose Ifølge Ole Skovsmose er det vigtigt med flere typer af matematikopgaver, derfor skal opgaveparadigmet udfordres. (Skovsmose, 1999) Nedenstående skema viser Skovsmose opdeling af læringsmiljøer: Opgaveparadigmet er med lukkede opgaver og undersøgelseslandskaber er med åbne opgaver. Side 20 af 32

21 Læringsmiljøer ved Ole Skovsmose (Skovsmose, 1999) I mine observationer af 5. og 6. klasse blev opgaveparadigmet udelukkende brugt i 5. klasse, hvorimod 6. klasse havde enkelte undersøgelseslandskaber. Et undersøgelseslandskab er ifølge Ole Skovsmose en undersøgende tilgang til matematikken, hvor læreren eller eleven undres? Fx hvis et tal som ender på 5 ganges med sig selv, vil facit så altid ende på 5? Vil det samme gælde, hvis 2 forskellige tal som ender på 5 ganges sammen? Hvad gælder for 0, 2 osv? Et undersøgelseslandskab er en udforskende tilgang til matematikken, hvor elever selv eller sammen med andre opstiller hypoteser, afprøver hypotesen og opstiller regler. Et undersøgelseslandskab kan også være: Tegn i målestok en zoologisk have, hvor der er rigtige pladsforhold til de dyr, som eleven vælger. Beskriv og giv eksempler på hvad matematik bruges til i din hverdag, både indenfor geometri, regningsarter og funktioner. Det er ifølge Skovsmose vigtigt, at lærere ikke kun underviser via lukkede opgaver, som i læringsmiljø 1, 3 & 5, da det kan virke umotiverende og mekanisk på eleverne. Ved at bruge læringsmiljø 2, 4 & 6 vil eleverne blive udfordret (også nogle af dem, som synes at læringsmiljø 1, 3 & 5 er kedeligt eller uforståeligt) til at være mere aktive og motiverede for matematik i undersøgelseslandskaber. Det vil på den lange bane give mere kreative, selvtænkende og iderige elever. Et undersøgelseslandskab inviterer eleverne til at gennemføre en udforskning med flere muligheder. (Skovsmose, 1999) Undersøgelseslandskaber vil være ideelle til at differentiere undervisningen, da det er åbne opgaver uden et facit, men i stedet flere muligheder. Ved at lave et undersøgelseslandskab i matematikundervisningen vil eleverne have mulighed for at arbejde i hver deres retning, uden at noget i princippet er mere rigtigt end noget andet. Undersøgelseslandskabet vil i princippet differentiere sig selv, idet nogle elever vil bringe mulige løsninger op på et højt fagligt niveau, hvor andre, måske svagere elever, vil bringe mulige løsninger på et mere praktisk relateret niveau. En variation af undervisning i de forskellige læringsmiljøer vil være optimalt, fordi eleverne lærer forskelligt og motiveres af forskellige opgavetyper, og det er lige vigtigt, at kunne færdighedsregning som problemløsningsregning. Side 21 af 32

22 Skovsmose argumenterer for, at bruge kritisk matematikundervisning for at klæde eleverne på til voksenlivet, så eleverne kan læse statistikker med kritiske øjne, overskue husholdningsbudgettet og tjekke renter/afdrag på kommende bil/huskøb. Eleverne skal trænes i at bruge deres matematik kompetence sammen med den kritiske kompetence for at udvikle sig til kompetente samfundsborgere, som kan tage kritisk del i den demokratiske proces. Disse betragtninger er i god overensstemmelse med folkeskolens formål 1, stk. 2: Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle.(undervisningsministeriet, 2009) Den anderledes tilgang til matematik via undersøgelseslandskaber dækker også folkeskolens formål 1, stk. 2, fordi eleverne udvikler metoder til at se muligheder til løsninger af forskellige matematiske problemstillinger ved hjælp af deres fantasi og erkendelse af matematik. Empirien Viden om inklusion (Dyssegaard & Larsen, 2013) beretter at en tilpasning af undervisningen, så den passer til alle elever er en god måde at inkludere elverne på. I et undersøgelseslandskab vil det være muligt at tilpasse undervisningen til alle elever, fordi opgaven er åben og kan bringes på et højt fagligt niveau eller på et mere praktisk relateret måde, hvor man eksempelvis tegner løsningsforslag eller bruger konkrete materialer. Samme empiriske undersøgelse beretter også at elevformidling kan være inkluderende, derfor vil gruppearbejde være meget anvendelig, hvor eleverne taler sig frem til løsningsmodeller i undersøgelseslandskabet. Empirien Indsatser for inklusion beskriver at undervisningsdifferentiering og pædagogiske koncepter fx Cooperative Learning er nogle af de værktøjer lærere bruger til at inkludere, og disse metoder/værktøjer fungerer godt sammen med et undersøgelseslandskab. Udfordringer ved undersøgelseslandskaber vil være, at få eleverne til at tænke anderledes og bruge deres fantasi i forhold til matematisk ræsonnementskompetence. Det er ikke alle elever, som vil tage imod invitationen til et undersøgelseslandskab, da det kan virke komplekst at finde ideer og løsninger til matematikopgaver uden struktur og rammer. Disse elever kan over tid vende sig til denne indgangsvinkel til matematik, og de lærer også ved at lytte til kammeraternes matematiske ideer og forslag. Det er læreren der skal skabe et rum for udforskning, hvor matematiske ideer kan drøftes uden at nogle er forkerte, mens andre er mere relevante. Et undersøgelseslandskab vil Klafki beskrive, som eksemplarisk undervisning indenfor den kategoriale dannelse, fordi det knytter sig til elevforudsætninger, som elevernes kognitive, sociale og moralske Side 22 af 32

INKLUSION. - den svære vej fra idealer til praksis

INKLUSION. - den svære vej fra idealer til praksis INKLUSION - den svære vej fra idealer til praksis Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Camilla B. Dyssegaard Postdoc, autoriseret psykolog Nyere inklusionsteori Inklusion og aktuelle tal fra DK

Læs mere

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker?

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Denne klumme er en let bearbejdet version af artiklen Inklusion i grundskolen hvad er der evidens for? skrevet Katja Neubert i tidsskriftet LOGOS nr. 69, september

Læs mere

Inkluderende pædagogik. Hvad siger forskningen?

Inkluderende pædagogik. Hvad siger forskningen? Inkluderende pædagogik Hvad siger forskningen? Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Camilla B. Dyssegaard Daglig leder Dansk Clearinghouse Postdoc, autoriseret psykolog Elever Forældre Lærere Pædagoger

Læs mere

INKLUSION. - den svære vej fra idealer til praksis

INKLUSION. - den svære vej fra idealer til praksis INKLUSION - den svære vej fra idealer til praksis Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Camilla B. Dyssegaard Postdoc, autoriseret psykolog Nyere inklusionsteori Inklusion og aktuelle tal fra DK

Læs mere

Sjørring skoles inklusionsindsats

Sjørring skoles inklusionsindsats Sjørring skoles inklusionsindsats Forord Den beskrivelse af Sjørring skoles inklusionsindsats, du sidder med foran dig, er at forstå som et foreløbigt resultat af en proces, der aldrig slutter. I samme

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Camilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting

Camilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting Specialpædagogisk støtte og inklusion på ungdomsuddannelserne for personer med psykiske funktionsnedsættelser et indblik i resultaterne fra et systematisk litteraturstudie Camilla Brørup Dyssegaard, Ren

Læs mere

Udfordringer og behov for viden. Tabelrapport

Udfordringer og behov for viden. Tabelrapport Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden 2013 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationen

Læs mere

Usserød Skoles værdiregelsæt

Usserød Skoles værdiregelsæt Usserød Skoles værdiregelsæt Skolens overordnede motto er Her har vi lyst til at lære og dette værdiregelsæt støtter op om dette ved at definere fem værdier samt uddybe hvad disse betyder i hverdagen.

Læs mere

Fælles Mål. Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål.

Fælles Mål. Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål. Fælles Mål Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål. www.emu.dk Side 1 Nationale mål for Folkeskolereformen 1) Folkeskolen

Læs mere

S E LV VA LGT I N D H O L D F O R B Å D E U N D E R V I S E R E O G S T U D E R E N D E

S E LV VA LGT I N D H O L D F O R B Å D E U N D E R V I S E R E O G S T U D E R E N D E Baggrund F R A D E L E L E M E N T T I L S E LV S TÆ N D I G T M O D U L S E LV VA LGT I N D H O L D F O R B Å D E U N D E R V I S E R E O G S T U D E R E N D E P E R N I L L E L A D E G A A R D P E D

Læs mere

Forløb om undervisnings- differentiering. Introduktion

Forløb om undervisnings- differentiering. Introduktion Program for løft af de fagligt svageste elever Intensivt læringsforløb Lærervejledning Forløb om undervisnings- differentiering Introduktion . Introduktion Dette undervisningsforløb er udarbejdet til Programmet

Læs mere

Pedersborg Skoles uddannelsesplan

Pedersborg Skoles uddannelsesplan Pedersborg Skoles uddannelsesplan Præsentation af praktikskolen Pedersborg Skole er en 2-3-sporet folkeskole med ca. 500 elever fordelt i klasser fra børnehaveklasse til 9. klasse. Til skolen er der knyttet

Læs mere

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag 3 Forfattere: Rune Hejlskov Schjerbeck, Camilla Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen,

Læs mere

Allerslev Skole uddannelsesplan

Allerslev Skole uddannelsesplan Allerslev Skole uddannelsesplan Uddannelsesplanen skal give en kort beskrivelse af, hvordan praktikskolen arbejder med at uddanne den lærerstuderende. BEK nr. 1068 af 08/09/2015: 13 stk. 2 Praktikskolen

Læs mere

Ved skolebestyrelsesformand Finn Juel Larsen

Ved skolebestyrelsesformand Finn Juel Larsen Ved skolebestyrelsesformand Finn Juel Larsen Desiderius Erasmus Vi voksne, er her for børnenes skyld!!! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Undervisningsdifferentiering

Undervisningsdifferentiering Undervisningsdifferentiering Forskellige pædagogiske og didaktiske positioner En analysemodel Niels Grønbæk Nielsen Oplæg Odense Kommune d, 20. januar 2010 Pædagogikkens historie 1 Frem mod enhedsskolen

Læs mere

Søgårdsskolens målgruppe er bred og rummer elever med særlige behov, hvor elevernes ressourcer og udfordringer kommer til udtryk på forskellig vis.

Søgårdsskolens målgruppe er bred og rummer elever med særlige behov, hvor elevernes ressourcer og udfordringer kommer til udtryk på forskellig vis. UDDANNELSESPLAN 1. Søgårdsskolen som uddannelsessted Søgårdsskolen er Gentofte kommunes specialskole for elever med særlige behov. Søgårdsskolen har nuværende 152 elever, hvoraf de 11 elever går i kompetencecenteret

Læs mere

Opdragelse. Følsomt. Nødvendigt. I opbrud? Camilla Wang 24. april 2018

Opdragelse. Følsomt. Nødvendigt. I opbrud? Camilla Wang 24. april 2018 Opdragelse Følsomt. Nødvendigt. I opbrud? Camilla Wang 24. april 2018 Oplægget 1) Et følsomt emne svært at vide, om vi har fundet et godt leje 2) En vis enighed om dagtilbuddets og skolens opgaver er en

Læs mere

Mod en evidensinformeret praksis

Mod en evidensinformeret praksis Mod en evidensinformeret praksis Camilla B. Dyssegaard Lektor, Leder af Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Hvad er viden? Den klassiske forestilling om viden Aristoteles To grundformer for viden:

Læs mere

Lærerassistenter. Inklusion viden til praksis

Lærerassistenter. Inklusion viden til praksis Lærerassistenter Inklusion viden til praksis Lærerassistenter Inklusion viden til praksis Lærerassistenter 3 Forfattere: Rune Hejlskov Schjerbeck, Camilla Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen, Pernille Matthiesen

Læs mere

Hvordan udfordrer man og reflekterer over en fremtidig praksis, hvor historien og forforståelsen. mulighed for at se det vi ikke ved hvad er?

Hvordan udfordrer man og reflekterer over en fremtidig praksis, hvor historien og forforståelsen. mulighed for at se det vi ikke ved hvad er? Hvordan udfordrer man og reflekterer over en fremtidig praksis, hvor historien og forforståelsen binder vores mulighed for at se det vi ikke ved hvad er? Oplæg Målet og opgaven, hvad er det? Begreber der

Læs mere

Forslag til mål og indholdsbeskrivelser i Faxe Kommens skolefritidsordninger

Forslag til mål og indholdsbeskrivelser i Faxe Kommens skolefritidsordninger Folkeskolens overordnede formål er fastsat i 1 i lovbekendtgørelse nr. 593 af den 24. juni 2009. Folkeskolens overordnede formål er, i samarbejde med forældrene, at give eleverne kundskaber og færdigheder,

Læs mere

SELVEVALUERING 2014. Skolen skal hvert andet år lave en selvevaluering af skolens virksomhed set i lyset af skolens værdigrundlag.

SELVEVALUERING 2014. Skolen skal hvert andet år lave en selvevaluering af skolens virksomhed set i lyset af skolens værdigrundlag. SELVEVALUERING 2014 Skolen skal hvert andet år lave en selvevaluering af skolens virksomhed set i lyset af skolens værdigrundlag. Vi har i 2014 valgt at beskæftige os med emnet INKLUSION, idet der fra

Læs mere

Uddannelsesplan for praktikstuderende på Køge Lille Skole

Uddannelsesplan for praktikstuderende på Køge Lille Skole En skole for livet Uddannelsesplan for praktikstuderende på Køge Lille Skole Uddannelsesplanen giver en kort beskrivelse af, hvordan vi på KLS arbejder med at uddanne den lærerstuderende. Se BEK nr 593

Læs mere

Børne- og familiepolitikken

Børne- og familiepolitikken Børne- og familiepolitikken 2019-2022 Indledning Børne- og familiepolitikken 2019-2022 er Ringkøbing-Skjern Kommunes politik for 0-18 årsområdet. Børne- og familiepolitikken henvender sig til børn, unge,

Læs mere

UDKAST Horsens Kommunes fælleskommunale Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO

UDKAST Horsens Kommunes fælleskommunale Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO UDKAST Horsens Kommunes fælleskommunale Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO Indhold Forord...1 Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO...2 Et sammenhængende skole- og fritidstilbud...3 Folkeskolens formålsparagraf...3

Læs mere

Broskolens uddannelsesplan for lærerstuderende

Broskolens uddannelsesplan for lærerstuderende Broskolens uddannelsesplan for lærerstuderende Skolen er på 420 elever fordelt på børnehaveklasse til og med 9.klasse i 2 spor. Desuden har vi en SFO samt en Junior- og Ungdomsklub. Alle enheder kender

Læs mere

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole Grundlag for arbejdet på Buddinge Skole 1 I august 2004 iværksatte Buddinge Skoles daværende ledelse og bestyrelse et omfattende arbejde med en vision og et fælles grundlag for skolens virke. Man ønskede

Læs mere

Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016

Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik Vision Mål for Dragør skolevæsen Prioriteter for skolevæsenet Lokal sammenhængskraft

Læs mere

Vedtaget i skolebestyrelsen marts 2015

Vedtaget i skolebestyrelsen marts 2015 BORUP SKOLES VÆRDIGRUNDLAG OG VISION Vedtaget i skolebestyrelsen marts 2015 FÆLLESSKABET ER I CENTRUM PÅ BORUP SKOLE For det enkelte barn og den enkelte voksne tillægges det stor værdi, at indgå i forpligtende

Læs mere

Undersøgelse af inklusion i grundskolen

Undersøgelse af inklusion i grundskolen Undersøgelse af inklusion i grundskolen Tabelrapport skolelærere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Page 1 / 31 Dette bilag til EVA s undersøgelse af inklusion i grundskolen, indeholder i tabelform resultaterne

Læs mere

Stenhus Kostskoles uddannelsesplan for praktikanter

Stenhus Kostskoles uddannelsesplan for praktikanter Stenhus Kostskoles uddannelsesplan for praktikanter Nedenstående beskriver skolens plan for praktikanter. Denne uddannelsesplan er i overensstemmelse med kpetencebeskrivelsen for den pågældende praktikperiode.

Læs mere

Bramsnæsvigskolen. 2017/2018 Bramsnæsvigskolen. Lars Rosenberg, Vibeke Hesselholdt Larsen BRAMSNÆSVIGSKOLEN, LEJRE.

Bramsnæsvigskolen. 2017/2018 Bramsnæsvigskolen. Lars Rosenberg, Vibeke Hesselholdt Larsen BRAMSNÆSVIGSKOLEN, LEJRE. 2017/2018 Bramsnæsvigskolen Lars Rosenberg, Vibeke Hesselholdt Larsen BRAMSNÆSVIGSKOLEN, LEJRE. Præsentation af praktikskolen; Bramsnæsvigskolen www.bramsnaesvigskolen.dk 410 elever, 50 ansatte, 2 spor

Læs mere

Dåstrup Skoles uddannelsesplan for lærerstuderende

Dåstrup Skoles uddannelsesplan for lærerstuderende Dåstrup Skoles uddannelsesplan for lærerstuderende 2018-2019 Ifølge 13 stk. 2 skal praktikskolen udarbejde en uddannelsesplan for praktikken i overensstemmelse med kpetencebeskrivelsen for den pågældende

Læs mere

11.12 Specialpædagogik

11.12 Specialpædagogik 11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under

Læs mere

Undersøgelse af inklusion i grundskolen

Undersøgelse af inklusion i grundskolen Undersøgelse af inklusion i grundskolen Tabelrapport skoleledere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Page 1 / 41 Dette bilag til EVA s undersøgelse af inklusion i grundskolen, indeholder i tabelform resultaterne

Læs mere

Fællesskaber for alle. - inklusionsstrategi 2015-2018

Fællesskaber for alle. - inklusionsstrategi 2015-2018 Fællesskaber for alle - inklusionsstrategi 2015-2018 Vores mål 1. Alle kan se, at de bliver dygtigere hver dag 2. Alle har mod til at deltage i verden 3. Alle har en ven i skolen 4. Læringen foregår overvejende

Læs mere

Ledelsesudfordringer ved skolereformen. - især med henblik på inklusion

Ledelsesudfordringer ved skolereformen. - især med henblik på inklusion Ledelsesudfordringer ved skolereformen - især med henblik på inklusion Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Camilla B. Dyssegaard Postdoc, autoriseret psykolog Inklusionsteori I 2 Inklusionsteori

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

HVAD ER KVALITET? FOLKESKOLENS FORMÅL OG MÅL

HVAD ER KVALITET? FOLKESKOLENS FORMÅL OG MÅL HVAD SKABER KVALITET I FOLKESKOLEN? Lars Qvortrup NCS, DPU, Aarhus Universitet Rudersdal kommune 17. januar 2019 HVAD ER KVALITET? FOLKESKOLENS FORMÅL OG MÅL 1 FORMÅL, MÅL OG RAMMEBETINGELSER Folkeskolens

Læs mere

Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne

Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne www.eva.dk Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne HR-temadag 6. februar 2017 Camilla Hutters, område chef, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Hvad er EVAs opgave? EVA s formål er at udforske og udvikle

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Dåstrup Skoles uddannelsesplan for Praktikken på niveau 1, 2 og 3

Dåstrup Skoles uddannelsesplan for Praktikken på niveau 1, 2 og 3 Dåstrup Skoles uddannelsesplan for Praktikken på niveau 1, 2 og 3 Uddannelsesplanen giver en kort beskrivelse af, hvordan Dåstrup Skole arbejder med at uddanne den lærerstuderende. Se BEK nr 231 af 08/03/2013:

Læs mere

SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast)

SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast) SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast) Udkast 2016 Indhold National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik...2 Vision...3 Mål for Dragør skolevæsen...4 Prioriteter for skolevæsenet...5 Trivsel...5 Faglige

Læs mere

Fælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO

Fælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Fælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Indhold Forord...2 Lovgivningen på området...3 Et sammenhængende skole- og fritidstilbud...4 Folkeskolens formålsparagraf...5 Horsens Kommunes sammenhængende

Læs mere

vision og strategi en kristen friskole i tiden VISION OG STRATEGI

vision og strategi en kristen friskole i tiden VISION OG STRATEGI vision og strategi 2013-18 PÅ JOHANNESSKOLEN Johannesskolen en kristen friskole i tiden VISION OG STRATEGI 2013-18 1 INDLEDNING VÆRDIGRUNDLAG En ny vision for Johannesskolen er blevet til. Skolens elever,

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Elev-til-elev læring med opgaveeksempler. uden hjælpemidler

Elev-til-elev læring med opgaveeksempler. uden hjælpemidler Program for løft af de fagligt svageste elever Intensivt læringsforløb Lærervejledning Elev-til-elev læring med opgaveeksempler fra prøven uden hjælpemidler Dato December 2017 Udviklet for Undervisningsministeriet

Læs mere

Nyt fra ministeriet A N N E K R A B H A R H O L T R I K K E K J Æ R U P

Nyt fra ministeriet A N N E K R A B H A R H O L T R I K K E K J Æ R U P Nyt fra ministeriet A N N E K R A B H A R H O L T R I K K E K J Æ R U P A D R I A N B U L L N I N A H Ö L C K B E U S C H A U P E T E R K E S S E L R A S M U S U L S Ø E K Æ R Fakta om Fælles Mål Kompetencemål

Læs mere

Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende.

Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende. Handleplan for inklusion på Hou Skole, november 2014 Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende. Status

Læs mere

Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip

Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip 2011 Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering

Læs mere

Munkekærskolens uddannelsesplan

Munkekærskolens uddannelsesplan SOLRØD KOMMUNE MUNKEKÆRSKOLEN Munkekærskolens uddannelsesplan Munkekærskolen - altid på vej! Munkekærskolens grundoplysninger Munkekærskolen Tjørnholmvej 10, 2680 Solrød Strand Tlf. 56182600 E-mail: munkekaerskolen@solrod.dk

Læs mere

Høng Skoles uddannelsesplan

Høng Skoles uddannelsesplan Høng Skoles uddannelsesplan Uddannelsesplanen skal give en kort beskrivelse af, hvordan praktikskolen arbejder med at uddanne den lærerstuderende. Se BEK nr. 1068 af 08/09/2015: 13 stk. 2 Praktikskolen

Læs mere

Skolereformen set fra et ledelsesperspektiv mit!

Skolereformen set fra et ledelsesperspektiv mit! Skolereformen set fra et ledelsesperspektiv mit! Hvem er jeg? René Arnold Knudsen, skoleleder Leder i 16 år (værdi- og kompetenceledelse) Engagement og lederfokus (EVA, samarbejde mm.) Organisationsarbejde,

Læs mere

Plan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole

Plan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole Plan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole Dato Tid Indhold Onsdag d. 20.-11 9.00 14.00 Deltage i undervisningen: Fremlæggelse på afgangsholdet om deres studietur til Montenegro og besøg

Læs mere

Virksomhedsgrundlag. Heldagshuset. Oktober 2013

Virksomhedsgrundlag. Heldagshuset. Oktober 2013 Virksomhedsgrundlag Heldagshuset Oktober 2013 1 Målgruppe Målgruppen er normaltbegavede elever, der er præget af adfærdsmæssige, følelsesmæssige eller sociale problematikker; AKT-problematikker. Der er

Læs mere

Fusions- og udviklingsforløb

Fusions- og udviklingsforløb Fusions- og udviklingsforløb 4 skoler, 110 lærere og 1060 elever Fusion er en proces, hvor mellemtiden er central Retning Hverdag Træthed Chock Mellemtid Afprøvning Afsked Usikkerhed Relationelt perspektiv

Læs mere

Frederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi

Frederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi 1 Frederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi Frederiksbjerg Dagtilbud er en del af Børn og Unge i Aarhus Kommune, og dagtilbuddets kerneopgave, vision og strategi er i harmoni med magistratens

Læs mere

Plan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet.

Plan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet. Overleveringsmøde Vi oplever at elever, der har været på Plan T, kan have svært ved at vende hjem og bl.a. holde fast i gode læringsvaner, fortsætte arbejdet med nye læsestrategier, implementere it-redskaber

Læs mere

Nykøbing F. Realskoles uddannelsesplan for praktikanter. Nykøbing F. Realskole har følgende forventninger til den studerende i praktik

Nykøbing F. Realskoles uddannelsesplan for praktikanter. Nykøbing F. Realskole har følgende forventninger til den studerende i praktik Nykøbing F. Realskoles uddannelsesplan for praktikanter. Nykøbing F. Realskole er selvejende og har ingen politiske, religiøse eller etniske bindinger. Skolens virke tager udgangspunkt i et dansk kulturgrundlag

Læs mere

Fremtidens forældresamarbejde

Fremtidens forældresamarbejde Fremtidens forældresamarbejde Konference for skolebestyrelser Skole-hjem-samarbejdet - 10 års aftale og forventninger Generelt: Folkeskolens formål 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give

Læs mere

Kropslig dannelse. Et perspektiv på de gode argumenter for idræt og bevægelse i skolen. Niels Grinderslev, afdelingsleder, DGI Skoler og Institutioner

Kropslig dannelse. Et perspektiv på de gode argumenter for idræt og bevægelse i skolen. Niels Grinderslev, afdelingsleder, DGI Skoler og Institutioner Kropslig dannelse Et perspektiv på de gode argumenter for idræt og bevægelse i skolen Niels Grinderslev, afdelingsleder, DGI Skoler og Institutioner Først: Motion og bevægelse i skolereformen HVAD er nu

Læs mere

Uddannelsesplan for Ladegårdsskolen

Uddannelsesplan for Ladegårdsskolen Uddannelsesplan for Ladegårdsskolen Uddannelsesplanen skal give en kort beskrivelse af, hvordan praktikskolen arbejder med at uddanne den lærerstuderende. Se BEK nr. 1068 af 08/09/2015: 13 stk. 2 Praktikskolen

Læs mere

Lille Næstved Skoles uddannelsesplan for lærerstuderende.

Lille Næstved Skoles uddannelsesplan for lærerstuderende. Lille Næstved Skoles uddannelsesplan for lærerstuderende. Præsentation af Lille Næstved Skole Lille Næstved Skole kan dateres tilbage til 1828 og er en folkeskole, der værner om sin tradition for indlæring

Læs mere

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens

Læs mere

Den sammenhængende skoledag for 0. 6. klassetrin

Den sammenhængende skoledag for 0. 6. klassetrin Den sammenhængende skoledag for 0. 6. klassetrin Hvorfor er der behov for at nytænke folkeskolen? Vi har en faglig udfordring Der er stadig for mange, der ikke får en ungdomsuddannelse. For mange der forlader

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger på data, som jeg har indsamlet

Læs mere

Fanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning

Fanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning Indledning Fanø Skole Katalog. Skolepolitiske målsætninger 2016 Dette katalog henvender sig til dig, der til daglig udmønter de skolepolitiske målsætninger på Fanø Skole. Kataloget tager udgangspunkt i

Læs mere

Vejledning til kompetencemålsprøve. - For studerende

Vejledning til kompetencemålsprøve. - For studerende Vejledning til kompetencemålsprøve - For studerende Kompetencemålsprøven Hvert praktikniveau afsluttes med en kompetencemålsprøve. På praktikniveau 1 og 3 er kompetencemålsprøven ekstern og på praktikniveau

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole Grundlag for arbejdet på Buddinge Skole I august 2004 iværksatte Buddinge Skoles ledelse og bestyrelse arbejdet med skolens vision. Udgangspunktet var udviklingen af en skole, som alle kan være glade for

Læs mere

Uddannelsesplan for lærerstuderende

Uddannelsesplan for lærerstuderende Uddannelsesplan for lærerstuderende Nysted Skole NYSTED SKOLE 18. april 2017 Skrevet af: mkha Uddannelsesplan for lærerstuderende Nysted Skole Uddannelsesplanen skal give en kort beskrivelse af, hvordan

Læs mere

Alle mål skal planlægges, fagligt begrundes, gennemføres, formidles og evalueres praktisk og teoretisk delvis i fælleskab med vejleder.

Alle mål skal planlægges, fagligt begrundes, gennemføres, formidles og evalueres praktisk og teoretisk delvis i fælleskab med vejleder. Center for Børn & Familie Dato 01-09-2014 j./sagsnr. 28.00.00-G01-8-12 Skema til godkendelse af praktikperiode 1 Notat udarbejdet af: Anette Nygaard Bang Vejledning i planlægning af dine mål Alle mål skal

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Inklusionsstrategi

Inklusionsstrategi Inklusionsstrategi 2015-2018 Fællesskaber for alle - inklusionsstrategi 2015-2018 Vores mål 1. Alle kan se, at de bliver dygtigere hver dag 2. Alle har mod til at deltage i verden 3. Alle har en ven i

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Formålet med denne mål- og indholdsbeskrivelse for SFO er at give borgerne mulighed for at få indblik i Ringsted Kommunes prioriteringer og serviceniveau

Læs mere

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Skolens grundholdninger Vanløse Privatskole er en mindre, lokal skole med et overskueligt skolemiljø. Skolens og skolefritidsordningens pædagogiske virksomhed bygger

Læs mere

2018 UDDANNELSES POLITIK

2018 UDDANNELSES POLITIK 2018 UDDANNELSES POLITIK Vores børn, deres skolegang og fremtid ligger til enhver tid os alle på sinde. Det er af største betydning, at vi lykkes med at ruste vores børn til fremtiden og til at begå sig

Læs mere

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025).

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025). STRATEGI 2020 STATUS Strategi 2016 2020 udformes i en tid præget af mange forandringer på skolen og uddannelsesområdet. Erhvervsuddannelsesreformen (EUD-reformen) fra 2015 er under indfasning, den fremtidige

Læs mere

Hastrupskolens uddannelsesplan

Hastrupskolens uddannelsesplan Hastrupskolens uddannelsesplan Vi har igennem mange år været praktikskole. Vi er meget stolte og glade for igennem årene at have været med til at inspirere og vejlede kommende folkeskolelærere. Vi har

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Inklusionsstrategi. Arbejdsgrundlag 2015-2018

Inklusionsstrategi. Arbejdsgrundlag 2015-2018 Inklusionsstrategi og Arbejdsgrundlag på 2015-2018 Indhold 1. Forord... 3 2. Vision og værdier for Højvangskolen... 4 3. Formål med inklusionsindsatsen... 5 4. Inklusionsstrategi for Højvangskolen... 5

Læs mere

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 22. oktober 2014 Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Børn og Unge fremsender hermed Børn og Unge-byrådets

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE HAVDRUP SKOLE

SOLRØD KOMMUNE HAVDRUP SKOLE SOLRØD KOMMUNE HAVDRUP SKOLE Havdrup Skoles uddannelsesplan for praktikanter 2017 Præsentation af Havdrup Skole: Havdrup Skole er en mellemstor folkeskole fra 0.-9.klasse med ca.560 elever og omkring 45

Læs mere

Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag

Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag Vorrevangskolen min skole Vi vil kendes på Glæde, oplevelser, engagement og læring som vi vil opnå gennem ansvar, omsorg, respekt og faglighed Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag Oktober 2016 Vorrevangskolen

Læs mere

1, Stk. l. Folkeskolens opgave er i SAMARBEJDE MED FORÆLDRENE at give eleven mulighed for at tilegne sig:

1, Stk. l. Folkeskolens opgave er i SAMARBEJDE MED FORÆLDRENE at give eleven mulighed for at tilegne sig: SKOLEN Skolen er underlagt lov om folkeskolen (folkeskoleloven). Skolens mål er således givet med lovens formålsparagraf, der kan læses således: 1, Stk. l. Folkeskolens opgave er i SAMARBEJDE MED FORÆLDRENE

Læs mere

Forandringselementer hvordan kommer man fra idealet om inklusion ud til praksis? Camilla Brørup Dyssegaard

Forandringselementer hvordan kommer man fra idealet om inklusion ud til praksis? Camilla Brørup Dyssegaard Forandringselementer hvordan kommer man fra idealet om inklusion ud til praksis? Camilla Brørup Dyssegaard Hvad er viden? Den klassiske forestilling om viden Aristoteles Tre grundformer for viden: Episteme:

Læs mere

Vi vil nytænke digitale læringsmiljøer, der rækker ud over grænser

Vi vil nytænke digitale læringsmiljøer, der rækker ud over grænser Notatets formål er at beskrive de pædagogiske visioner, mål og indsatser, der er tabletprojektets omdrejningspunkt. Notatet beskriver således fra en pædagogisk synsvinkel om, hvorfor Verninge skole har

Læs mere

FPDG. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

FPDG. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag FPDG Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag 2019-2020 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Faglige kompetencer og dannelse... 4 3. Pædagogiske og didaktiske principper... 6 4. God undervisning på

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Uddannelsesplan for Strøbyskolen

Uddannelsesplan for Strøbyskolen Uddannelsesplan for Strøbyskolen Uddannelsesplanen giver en kort beskrivelse af praktikskolen og hvordan der arbejdes med at uddanne den lærerstuderende. Præsentation af Strøbyskolen Strøbyskolen er en

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

og pædagogisk metode Aalborg Ungdomsskole UNGAALBORG ; )

og pædagogisk metode Aalborg Ungdomsskole UNGAALBORG ; ) Værdier og pædagogisk metode i Introduktion Undervisningen af unge i skal gøre en forskel for den enkelte unge. Eller sagt på en anden måde skal vi levere en høj kvalitet i undervisningen. Derfor er det

Læs mere

Læreplan Identitet og medborgerskab

Læreplan Identitet og medborgerskab Læreplan Identitet og medborgerskab 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Identitet og medborgerskab er et dannelsesfag. Faget giver eleverne kompetencer til selvstændigt, at kunne medvirke som aktive medborgere

Læs mere