Randers Kommune. Bilag 1 Benchmarking-analyse af udgiftsniveauet på børn og ungeområdet
|
|
- Helle Pedersen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Randers Kommune Bilag 1 Benchmarking-analyse af udgiftsniveauet på børn og ungeområdet Juli 2009
2 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING SAMMENFATNING DATAGRUNDLAG OG DATAKVALITET Økonomidata Demografi, udgiftsbehov og indtægtsgrundlag Sagsantal ANALYSE Udgiftsniveau i forhold til indbyggertal Udgiftsniveau i forhold til antal børn og unge Antal sager og udgiftsniveau i forhold til antal sager Udgifter fordelt på grupperingsniveau SAMMENLIGNINGSKOMMUNER Udvælgelse af sammenligningskommunerne Beskrivelse af sammenligningskommunerne REGNSKAB Side 2 af 23
3 1 Indledning Som del af den samlede analyse af børn- og ungeområdet i Randers Kommune, er det aftalt at BDO Kommunernes Revision A/S (KR) gennemfører en benchmarking-analyse af udgiftsniveauet på området. En komparativ analyse af sammenlignelige kommuners udgiftsniveau giver indsigt i fordelingen af kommunens udgifter på børne- og ungeområdet, herunder udgifterne sat i forhold til omfanget af kommunens børn og unge og antallet af sager på området. Dette kan bl.a. være velegnet til: at skabe overblik over kommunens udgiftsniveau at skabe bevidsthed om egne prioriteringer, og at give indikationer på hvilke områder, der fremadrettet bør belyses nærmere Det skal bemærkes at nøgletallene ikke siger noget om det faglige serviceniveau, og at en kommunes udgiftsniveau ikke udtrykker det samme som kommunens serviceniveau. En komparativ udgiftsanalyse skal derfor betragtes som én ud af flere kilder til en vurdering af kommunens serviceniveau. Af hensyn til også at kunne inddrage resultater fra benchmarkingen i den proces der i øvrigt er gennemført i Randers Kommune, blev det aftalt med Randers Kommune, at benchmarkinganalysen blev opdelt i to faser. En fase som blev baseret på data fra 2007, og en fase som blev baseret på data fra Afrapporteringen fra første fase (baseret på 2007 data) blev forelagt styregruppen den 3. februar 2009 og resultaterne herfra har kunnet indgå som input i den gennemførte proces. Nærværende rapport udgør afrapporteringen for anden fase, baseret på 2008 data. Side 3 af 23
4 2 Sammenfatning Sammenfattende viser benchmarkingen af Randers Kommunes aktiviteter og udgifter på område følgende: Overordnet set ligger Randers Kommunes udgiftsniveau på området for børn og unge med særlige behov over gennemsnittet for sammenligningsgruppen. Målt som udgifter pr årig har Randers Kommune det næsthøjeste udgiftsniveau blandt de undersøgte kommuner. I forhold til at vurdere, om de relativt høje udgifter i Randers Kommune primært skyldes antallet af sager eller prisen på de forskellige foranstaltninger er udgiftsdata kombineret med kommunernes sagsstatistik. Resultatet viser at antallet af sager i Randers Kommune på områderne for plejefamilier og opholdssteder (funktion ) samt for forebyggende foranstaltninger (funktion ) ligger under gennemsnittet for sammenligningsgruppen. Antallet af sager i Randers Kommune på funktion Døgninstitutioner for børn og unge er imidlertid markant højere end i samtlige de øvrige sammenligningskommuner. I forhold til udgifterne pr. foranstaltning viser analysen, at Randers Kommunes nettoudgifter pr. sag i 2008 samlet lå et stykke over den gennemsnitlige udgift pr. sag i sammenligningsgruppen. De relativt høje nettoudgifter pr. sag kan primært henføres til foranstaltningstypen Plejefamilier og opholdsteder for børn og unge, hvor Randers Kommune ligesom Esbjerg og særligt Aalborg ligger et godt stykke over niveauet i de øvrige sammenligningskommuner. Desuden ligger Randers Kommune sammen med Aalborg og til dels Horsens et stykke over gennemsnittet på Forebyggende foranstaltninger for børn og unge. På døgninstitutionsområdet er udgifterne pr. sag lavere end gennemsnittet. I forhold til de enkelte foranstaltninger Inden for området Plejefamilier og opholdssteder for børn og unge har Randers Kommune - både når der ses på aktiviteter og udgifter - relativ stor vægt på de to klassiske foranstaltningstyper (familiepleje og opholdssteder), mens brugen af foranstaltningen Eget værelse, kollegier eller kollegielignende opholdssteder ligger under gennemsnittet. Side 4 af 23
5 I forhold til de forebyggende foranstaltninger kan det konstateres, at Randers Kommune har en relativt større andel af sine aktiviteter på foranstaltningen konsulentbistand end gennemsnittet af kommuner, mens familiebehandling mv. anvendes relativt sjældnere i Randers end i de øvrige kommuner. På udgiftssiden afviger Randers Kommunes fordeling ikke væsentligt fra gennemsnittet med andelen af udgifter til familiebehandling mv. ( ) som en markant undtagelse. På døgninstitutionsområdet er aktiviteterne i Randers Kommune større i forhold til personer med sociale adfærdsproblemer end for personer med nedsat fysisk/psykisk funktionsevne. I sammenligning med 2007, synes der at have været en betydelig stigning i nettoudgifterne pr. indbygger i Randers Kommune. Også de øvrige kommuner har oplevet en stigning i udgifter pr. indbygger, men stigningen har ikke generelt været så markant som i Randers. Side 5 af 23
6 3 Datagrundlag og datakvalitet 3.1 Økonomidata Økonomidata er baseret på kommunernes afsluttede regnskaber for Afgrænsningen af området er i henhold til kommissoriet for opgaven bestemt til at omfatte følgende områder jf. den autoriserede kontoplan: Plejefamilier og opholdssteder mv. for børn og unge Forebyggende foranstaltninger for børn og unge Døgninstitutioner for børn og unge Disse tre funktioner udgør, med undtagelse af funktion Sikrede døgninstitutioner for børn og unge, hele hovedfunktion 5.28 Tilbud til børn og unge med særlige behov i den autoriserede kontoplan. Grundlaget for ikke at medtage funktion i analysen er, at funktion har en relativ marginal betydning - både når der ses på udgifts- og aktivitetsniveau. Det er valget af de autoriserede funktioner uden skelen til hvorvidt funktionerne i de enkelte kommuner eventuelt er opdelt i forskellige politiske og/eller organisatoriske ansvarsområder der gør det muligt at sammenligne data på tværs kommunerne. Til hver af ovenstående funktioner er knyttet et antal grupperinger, som yderligere specificerer en række af funktionens delydelser. På funktion Plejefamilier og opholdssteder for børn og unge er eksempelvis etableret selvstændige undergrupperinger til foranstaltninger som familiepleje, opholdssteder, kost- og efterskoler mv. Grupperingerne er for de flestes vedkommende autoriserede, hvilket blandt andet skal ses i lyset af, at man fra de centrale myndigheders side ønsker at kunne uddrage specifikke oplysninger fra de kommunale budgetter og regnskaber. En række kommuner, herunder Randers Kommune, anvender imidlertid også en række uautoriserede grupperinger under de forskellige funktioner. For de uautoriserede grupperinger er der ikke samme ensartede regler for anvendelsen, hvorfor sammenligneligheden fra kommune til kommune på de uautoriserede grupperinger er forholdsvis lav. For at sikre et robust grundlag for en komparativ analyse på grupperingsniveau har KR taget hensyn til kommunernes konteringspraksis i udvælgelsen af sammenligningsgruppen, hvilket har medført, at andelen af udgifter konteret på uautoriserede grupperinger i de fem sammenligningskommuner er marginal. Side 6 af 23
7 Som det vil fremgå nedenfor, har Randers Kommune i 2008 placeret en række udgifter på såkaldte uautoriserede grupperinger. I relation hertil skal bemærkes, at der i tallene for Randers Kommune delvist er korrigeret herfor, idet Randers Kommune særskilt har taget stilling til og omfordelt en række af de beløb, der i det officielle regnskab er placeret på uautoriserede grupperinger. Omfordelingen medvirker til at skabe et klarere billede af hvilke foranstaltningstyper, der er de mest udgiftstunge i Randers Kommune. Alle øvrige udgiftsdata, der anvendes i denne delopgave, er baseret på data om offentlige finanser, som de foreligger på Statistikbankens hjemmeside, og er således baseret på kommunernes egne indberetninger til Danmarks Statistik. KR har valgt at definere en kommunes udgiftsniveau som nettoudgifterne til driften af et område fraregnet alt statslig refusion, der evt. forekommer på området. Således udtrykker det målte udgiftsniveau den nettoudgift, som kommunen i sidste ende har på det pågældende område. Det skal dog bemærkes, at der ikke foreligger data for refusion fordelt på grupperinger, og analyserne på grupperingsniveau er derfor foretaget alene på baggrund af kommunernes nettodriftsudgifter. Kommunernes udgifter til anlæg er ikke medtaget, idet det vurderes, at det potentielt vil kunne skævvride resultaterne, eksempelvis hvis en enkelt kommune har investeret i nye bygninger til en ny døgninstitution. 3.2 Demografi, udgiftsbehov og indtægtsgrundlag De data der ligger bag udvælgelsen af kommunerne til sammenligningsgruppen - og som nedenfor anvendes i en beskrivelse af sammenligningskommunerne - er baseret på Kommunale Nøgletal 2007, som de foreligger på Indenrigsministeriets hjemmeside. Andelen af børn og unge i de forskellige kommuner er hentet fra Kommunale Nøgletal 2007 og Sagsantal For at kunne sammenholde udgiftsniveauer med aktivitetsniveauer i de forskellige kommuner anvendes de såkaldte CIAS-indberetninger. Det Centrale Informations- og AnalyseSystem (CIAS) henhører under Servicestyrelsen og er oprettet med henblik på at skabe overblik over Side 7 af 23
8 det sociale område. Landets kommuner er bl.a. på børne- og ungeområdet forpligtet til kvartalsvis at indberette antallet af foranstaltninger (sager) efter visse paragraffer i Serviceloven. En sag er i denne sammenhæng oftest identisk med en person. Enkelte af de indberetningspligtige sagstyper omfatter imidlertid flere personer (typisk en familie), hvorfor KR i analysen har valgt at bruge benævnelse udgifter pr. sag frem for udgifter pr. bruger. Personer eller familier, som modtager tilbud/ydelser efter flere forskellige paragraffer i Serviceloven, registreres som flere sager. CIAS kontrollerer løbende kvaliteten af de indberettede data og rapporterer fundne fejl og mangler. KR har på baggrund i disse rapporter taget hensyn til kvaliteten af kommunernes indberetninger i udvælgelsen af kommuner til sammenligningsgruppen. KR tager dog i lighed med Servicestyrelsen det forbehold, at de indberettende kommuner har sammentalt sagerne korrekt. Da 2007 var der første år kommunerne var forpligtiget til at indberette til CIAS, hvorfor datakvaliteten i kommunernes indberetninger dette år ikke generelt var særlig høj. I analysen anvendes som udgangspunkt data fra En anden væsentlig usikkerhed er, at data for sager ikke er periodiseret, men derimod baseret på kvartalsvise optællinger, der alene kan give et øjebliksbillede i den pågældende kommune. Som udtryk for aktivitetsniveauet i en kommune har KR derfor valgt at tage gennemsnittet af de aktivitetsniveauer, der fremgår af de fire kvartalsrapporter, der foreligger for Side 8 af 23
9 4 Analyse Analysen af udgiftsniveauet på børn og ungeområdet i de undersøgte kommuner indledes med en analyse af udgiftsniveauet set i forhold til antal indbyggere samt antal børn og unge. Derefter gives der en oversigt over antallet af sager i de undersøgte kommuner efterfulgt af en analyse af udgiftsniveauet i forhold til antal sager. Endelig gives der en oversigt over fordelingen af udgifter på grupperingsniveau inden for de undersøgte funktioner. 4.1 Udgiftsniveau i forhold til indbyggertal I nedenstående afsnit sammenlignes udgiftsniveauet på børn og ungeområdet i Randers Kommune med niveauet i de fem sammenligningskommuner, når der tages hensyn til befolkningsstørrelsen i de undersøgte kommuner. Endvidere inddrages gennemsnittet af de fem sammenligningskommuner som sammenligningsgrundlag, hvilket også vil være tilfældet i alle de efterfølgende analyser i nærværende rapport. Diagram 1: Nettoudgifter (kr.) pr. indbygger på hovedfunktion 5.28 Tilbud til børn og unge med særlige behov (Regnskab 2008) Kr Nettoudgifter pr. indbygger Randers Esbjerg Viborg Aalborg Herning Horsens Gennemsnit Kilde: Danmarks Statistik. Diagram 1 viser nettoudgifter pr. indbygger for hele hovedfunktion 5.28 Tilbud til børn og unge med særlige behov, der altså også inkluderer funktion Sikrede døgninstitutioner for børn og unge, som ellers er udeladt af analyserne på funktionsniveau. Diagrammet viser, at Randers Kommune har det næsthøjeste udgiftsniveau pr. indbygger, idet kun Ålborg Kommunes niveau ligger højere. Udgiftsniveauet ligger forholdsvis markant over udgiftsniveauet i de øvrige kommuner i sammenligningsgruppen og dermed også over gennemsnittet for de fem sammenligningskommuner. Side 9 af 23
10 Sammenlignes med 2007 (fremgår ikke af diagrammet) er der sket en betydelig stigning i nettoudgifterne pr. indbygger i Randers Kommune. Også de øvrige kommuner har oplevet en stigning i udgifter pr. indbygger (fremgår ikke af diagrammet), men stigningen har ikke generelt været så markant som i Randers. Diagram 2: Nettoudgifter (kr.) pr. indbygger fordelt på funktioner (Regnskab 2008) Kr. Nettoudgifter pr. indbygger Randers Esbjerg Viborg Aalborg Herning Horsens Gennemsnit Plejefamilier og opholdssteder for børn og unge Forbyggende foranstaltninger for børn og unge Døgninstitutioner for børn og unge Kilde: Danmarks Statistik. Diagram 2 viser fordelingen af udgifter pr. indbygger på hovedfunktion 5.28 Tilbud til børn og unge med særlige behov på de forskellige funktioner med undtagelse af funktion 5.24 Sikrede døgninstitutioner for børn og unge. De høje relativt høje overordnede udgiftsniveau pr. indbygger, der gjorde sig gældende for Randers samt Aalborg og til dels Esbjerg kan i nogen grad forklares med, at disse kommuner også har det højeste udgiftsniveau på funktion Plejefamilier og opholdssteder for børn og unge, der for samtlige af de undersøgte kommuner er den klart største udgiftspost. 4.2 Udgiftsniveau i forhold til antal børn og unge I nedenstående afsnit sammenlignes udgiftsniveauet på børn og ungeområdet i Randers Kommune med niveauet i de fem sammenligningskommuner, når der tages hensyn til andelen af børn og unge i de undersøgte kommuner. Side 10 af 23
11 Diagram 3: Nettoudgifter (kr.) pr årig på hovedfunktion 5.28 Tilbud til børn og unge med særlige behov (Regnskab 2008) Kr Randers (2008) Nettoudgifter pr årig Esbjerg Viborg Aalborg Herning Horsens Gennemsnit Kilde: Danmarks Statistik og Kommunale Nøgletal. Diagram 3 viser nettoudgifter pr årig for hele hovedfunktion 5.28 Tilbud til børn og unge med særlige behov. Billedet der blev tegnet i diagram 6 understøttes i diagram 8, idet udgiftsniveauet i Randers fortsat ligger under niveauet i Aalborg, men i øvrigt ligger markant over udgiftsniveauet i de øvrige kommuner. Som supplement kan i øvrigt tilføjes, at nettoudgifterne pr årige i Randers Kommune er steget med over 30 pct. fra 2007 til Igen kan bemærkes at også de øvrige kommuner har haft stigende udgifter pr årige fra 2007 til 2008, men gennemsnittet for alle de sammenlignede kommuner (inkl. Randers) er dog kun steget med ca. 20 pct. fra 2007 til Diagram 4: Nettoudgifter (kr.) pr årig fordelt på funktioner (Regnskab 2008) Kr. Nettoudgifter pr årig 0 Randers Esbjerg Viborg Aalborg Herning Horsens Plejefamilier og opholdssteder for børn og unge Gennemsnit Forbyggende foranstaltninger for børn og unge Døgninstitutioner for børn og unge Kilde: Danmarks Statistik og Kommunale Nøgletal. Side 11 af 23
12 Diagram 4 viser fordelingen af udgifter pr på de tre relevante funktioner på hovedfunktion 5.28 Tilbud til børn og unge med særlige behov. Billedet der tegnes med diagram 4 ligner på flere måder det billede der blev tegnet med diagram 2. Det høje relativt høje overordnede udgiftsniveau pr årig i Randers Kommune skal ses i sammenhæng med, at kommunens udgifter til såvel plejefamilier og opholdssteder, døgninstitutioner og forebyggende foranstaltninger ligger over gennemsnittet. 4.3 Antal sager og udgiftsniveau i forhold til antal sager Et højt udgiftsniveau pr. barn/ung kan skyldes mange forskellige faktorer. I denne del af analysen vil blive belyst, om det høje udgiftsniveau i Randers primært skyldes, at der er relativt mange sager i kommunen i forhold til antallet af børn og unge, eller om det høje udgiftsniveau snarere skyldes, at kommunen bruger relativt mange penge pr. sag. For at undersøge dette nærmere har KR valgt at inddrage data baseret på kommunernes egne indberetninger til CIAS for på den måde at kunne analysere forskelle i kommunernes sagsfrekvens. Analysen vil blive foretaget både på det overordnede niveau for hele børn og ungeområdet, men også på funktionsniveau for de tre relevante funktioner, hvor udgiftsniveauet tidligere er blevet afdækket. Sagsfrekvensen vil derefter blive kombineret med udgiftsniveauet og dermed anvendt til at beregne, hvor store udgifter hver kommune gennemsnitligt har pr. sag. Også denne del af analysen vil blive foretaget både på det overordnede niveau og på funktionsniveauet. På baggrund af disse analyser bliver det - til en vis grad muligt at vurdere, hvilke faktorer der er afgørende for det relativt høje udgiftsniveau på børn og ungeområdet i Randers Kommune. Tabel 1: Sager pr. tusind indbyggere fordelt på funktioner (2008). Sager pr. tusinde indbyggere Randers Aalborg Esbjerg Herning Horsens Viborg Gennemsnit Plejefamilier og opholdssteder for børn og unge Forebyggende foranstaltninger for børn og unge Døgninstitutioner for børn og unge 5.28 Tilbud til børn og unge med særlige behov Note*: Funktion Sikrede døgninstitutioner for børn og unge er ikke medtaget. Kilde: CIAS og Kommunale Nøgletal. 2,33 2,54 2,42 2,02 2,47 2,93 2,45 7,28 8,56 7,92 9,54 7,87 11,60 8,79 1,09 0,61 0,85 0,88 0,38 0,58 0,73 10,70 11,71 11,18 12,45 10,72 15,10 11,98 Side 12 af 23
13 Tabel 2: Sager pr. tusind 0-18 årig fordelt på funktioner (2008). Sager pr. tusinde0-18-årige Randers Aalborg Esbjerg Herning Horsens Viborg Gennemsnit Plejefamilier og opholdssteder for børn og unge Forebyggende foranstaltninger for børn og unge Døgninstitutioner for børn og unge 5.28 Tilbud til børn og unge med særlige behov Note*: Funktion Sikrede døgninstitutioner for børn og unge er ikke medtaget. Kilde: CIAS og Kommunale Nøgletal. 10,53 12,51 10,69 8,44 10,92 12,31 10,90 32,87 42,18 35,04 39,76 34,81 48,79 38,91 4,90 3,03 3,77 3,66 1,70 2,42 3,25 48,31 57,72 49,50 51,86 47,44 63,52 53,06 Tabel 1 og 2 viser antallet af sager henholdsvis pr. tusind indbyggere og pr. tusind 0-18 årig fordelt på de tre relevante funktioner samt hovedfunktion 5.28 Tilbud til børn og unge med særlige behov, hvor sager på funktion Sikrede døgninstitutioner for børn og unge dog er udeladt. De to tabeller tegner nogenlunde samme billede af aktivitetsniveauet i Randers Kommune i forhold til kommunerne i sammenligningsgruppen. Antallet af sager i Randers Kommune på områderne for plejefamilier og opholdssteder (funktion ) samt for forebyggende foranstaltninger (funktion ) ligger under gennemsnittet for sammenligningsgruppen. Antallet af sager i Randers Kommune på funktion Døgninstitutioner for børn og unge er imidlertid markant højere end i samtlige de øvrige kommuner. Inddrages data fra benchmarkingens fase 1, der var baseret på 2007 data, kan det bemærkes, at der i Randers tilsyneladende er sket et markant fald i antal sager på Døgninstitutioner for børn og unge fra 2007 til Som nævnt i afsnittet omkring datakvalitet, er det KR s vurdering, at der generelt må tages forbehold for kvaliteten af opgørelserne af antal sager i I forlængelse heraf er det KR s vurdering, at eventuelle konklusioner på udviklingen fra 2007 til 2008 skal drages med forsigtighed. Faldet i antal sager på døgninstitutionsområdet i 2008 har sammen med et fald i antallet af sager på det forebyggende område - imidlertid medvirket til, at Randers Kommune i 2008 (sammen med Horsens) har det laveste samlede antal sager pr. indbygger og pr. barn/ung blandt de undersøgte kommuner. Side 13 af 23
14 Tabel 3: Nettoudgifter pr. sag (2008). Randers Aalborg Esbjerg Herning Horsens Viborg Gennemsnit Plejefamilier og opholdssteder for børn og unge Forebyggende foranstaltninger for børn og unge Døgninstitutioner for børn og unge 5.28 Tilbud til børn og unge med særlige behov (gennemsnit) Note*: Funktion Sikrede døgninstitutioner for børn og unge er ikke medtaget. Kilde: CIAS og Kommunale Nøgletal. Tabel 3 viser nettoudgifterne pr. sag på de relevante funktioner samt på hovedfunktionen, hvor funktion Sikrede døgninstitutioner til børn og unge fortsat er udeladt. Overordnet set ligger Randers Kommunes nettoudgifter pr. sag på hovedfunktion 5.28 Tilbud til børn og unge med særlige behov i 2008 et stykke over gennemsnittet for sammenligningsgruppen. Det skyldes primært nettoudgifterne pr. sag på funktion Plejefamilier og opholdsteder for børn og unge, hvor Randers Kommune ligesom Esbjerg og særligt Aalborg ligger et godt stykke over niveauet i de øvrige sammenligningskommuner. Desuden ligger Randers Kommune sammen med Aalborg og til dels Horsens et stykke over gennemsnittet på funktion Forebyggende foranstaltninger for børn og unge. På døgninstitutionsområdet er udgifterne pr. sag lavere end gennemsnittet. Dette er særligt interessant, da Randers Kommune har et højt sagsantal i forhold til sammenligningsgruppen, jf. tabel 1 og 2. At Randers Kommunes har et relativt højt udgiftsniveau pr årig til døgninstitutioner (jf. diagram 9) skal derfor tilsyneladende ses i sammenhæng med det relativt store antal sager, idet det høje antal sager mere end opvejer det forhold, at Randers Kommune er en af de kommuner i undersøgelsesgruppen, der bruger færrest ressourcer pr. sag på døgninstitutionsområdet. I øvrigt kan oplyses, at udgiftsniveauet pr. sag for de forebyggende foranstaltninger i Randers Kommune i øvrigt er steget markant fra 2007 til I 2007 lå Randers Kommunes udgifter pr. forebyggende foranstaltning under gennemsnittet, men i 2008 er udgiften pr. sag væsentligt over gennemsnittet. Også i forhold til denne konklusion skal dog bemærkes, at en evt. fejlagtig opgørelse af sagsantallet (jf. bemærkninger om usikkerheden forbundet med CIASstatistikken i metodeafsnittet) vil kunne påvirke analysen væsentligt. Side 14 af 23
15 4.4 Udgifter fordelt på grupperingsniveau De markante forskelle i aktivitetsniveau og udgifter pr. sag mellem de undersøgte kommuner giver anledning til at undersøge, hvorvidt forklaringen skal findes i fordelingen af ressourcer på grupperingsniveau inden for de enkelte funktioner. En omfattende anvendelse af en relativ dyr foranstaltning vil f.eks. kunne være en del af forklaringen på et højt udgiftsniveau pr. sag på en funktion. I nedenstående tabeller er udvalgt en række grupperinger inden for hver af de undersøgte funktioner, hvor det undersøges hvor stor en andel af aktivitetsniveauet og udgiftsniveauet, målt som udgifter pr årig, der er placeret på hver enkelt gruppering inder for de enkelte funktioner. Det skal bemærkes, at grupperne øvrige grupperinger og uautoriserede grupperinger kan have negative værdier, idet de kan indeholde betalinger og andre overførsler til kommunen. Tabel 4: Relevante grupperingers andel af den samlede funktion Plejefamilier og opholdssteder for børn og unge (2008). Randers Aalborg Esbjerg Herning Horsens Viborg Gennemsnit Plejefamilier Aktiviteter 61,33 % 55,63 % 51,81 % 48,83 % 60,43 % 61,32 % 56,56 % Opholdssteder for børn og unge Kost og efterskoler Eget værelse, kollegier eller kollegielignende opholdssteder Udgifter 42,12 % 35,23 % 39,85 % 45,18 % 58,18 % 45,64 % 41,45 % Aktiviteter 30,43 % 24,89 % 33,79 % 24,63 % 14,16 % 29,22 % 26,53 % Udgifter 56,86 % 61,97 % 51,03 % 46,92 % 26,52 % 48,02 % 52,88 % Aktiviteter 4,35 % 2,42 % 4,71 % 8,36 % 5,31 % 0,46 % 3,72 % Udgifter 1,46 % 0,41 % 4,71 % 4,40 % 4,35 % 0,85 % 2,10 % aktiviteter 2,75 % 13,48 % 7,34 % 14,96 % 10,11 % 7,05 % 9,68 % Udgifter 0,21 % 2,21 % 3,83 % 3,53 % 7,31 % 3,49 % 0,31 % Øvrige grupperinger Aktiviteter 1,14 % 3,58 % 2,36 % 3,23 % 9,99 % 1,95 % 3,52 % Udgifter -0,64 % 0,18 % 0,59 % -0,03 % 3,65 % 2,00 % 3,26 % I alt Aktiviteter Kilde: CIAS, Danmarks Statistik og Kommunale Nøgletal. Tabel 4 viser fordelingen af udgifter pr årig og aktiviteter inden for funktion Plejefamilier og opholdssteder for børn og unge. Overordnet set kan det konstateres, at Randers Kommune både når der ses på aktiviteter og udgifter har relativ stor vægt på de to klassiske grupperinger ( og ), der dækker familiepleje og opholdssteder. Særligt andelen af udgifter til opholdssteder ligger markant over gennemsnittet. På de øvrige områder ligger Randers Kommune omvendt under eller tæt på gennemsnittet, hvilket i særlig grad gør sig gældende på gruppering Eget værelse, kollegier eller kollegielignende opholdssteder. Side 15 af 23
16 Tabel 5: Relevante grupperingers andel af den samlede funktion Forebyggende foranstaltninger (2008). Randers Aalborg Esbjerg Herning Horsens Viborg Gennemsnit Konsulentbistand med hensyn til barnets eller dens unges forhold Praktisk, pædagogisk eller anden støtte i hjemmet Familiebehandling eller behandling af barnets eller den unges problemer Døgnophold for forældremyndighedsindehaveren m.fl Aflastningsordninger Fast kontaktperson for barnet eller den unge Økonomisk støtte til udgifter i forbindelse med foranstaltninger mv Sum af uautoriserede grupperinger Aktiviteter 16,20 % 4,16 % 16,15 % 2,12 % 12,30 % 11,42 % 9,42 % Udgifter 8,63 % 4,20 % 16,63 % 0,83 % 0,88 % 3,95 % 5,92 % Aktiviteter 7,11 % 12,58 % 14,57 % 5,13 % 0,32 % 6,48 % 8,73 % Udgifter 14,63 % 8,67 % 14,06 % 4,05 % 0,23 % 17,33 % 8,03 % Aktiviteter 5,13 % 14,14 % 17,86 % 9,21 % 29,43 % 10,79 % 14,02 % Udgifter 5,85 % 28,22 % 15,18 % 30,10 % 22,85 % 27,52 % 22,14 % Aktiviteter 0,62 % 0,51 % 0,08 % 0,90 % 0,24 % 0,26 % 0,43 % Udgifter 7,00 % 8,01 % 1,02 % 7,24 % 4,85 % 7,09 % 6,27 % Aktiviteter 24,01 % 16,37 % 22,01 % 18,42 % 29,91 % 22,68 % 21,1 % Udgifter 28,11 % 19,62 % 30,94 % 30,56 % 37,27 % 24,73 % 25,73% Aktiviteter 13,71 % 19,20 % 10,78 % 13,19 % 6,35 % 5,92 % 12,52 % Udgifter 11,07 % 14,00 % 7,18 % 6,56 % 21,25 % 3,49 % 10,77 % Aktiviteter 13,05 % 8,64 % 9,40 % 20,97 % 11,74 % 31,50 % 15,58 % Udgifter 5,05 % 4,98 % 5,79 % 7,81 % 7,57 % 7,56 % 5,95 % Aktiviteter Udgifter 6,43 % 6,36 % 2,69 % 0,70 % 0,60 % 0,08 % 7,77 % Øvrige grupperinger Aktiviteter 20,16 % 24,41 % 9,15 % 30,06 % 9,72 % 10,95 % 18,2 % Udgifter 19,67 % 5,95 % 6,52 % 12,15 % 4,50 % 8,24 % 7,16 % I alt Aktiviteter Kilde: CIAS, Danmarks Statistik og Kommunale Nøgletal. Det skal bemærkes at Randers Kommunes økonomidata på grupperingsniveau i 2008 er manuelt fordelt af sekretariatet, idet de indberettede data til Danmarks Statistik var unøjagtige. Tabel 5 viser fordelingen af udgifter og aktiviteter inden for funktion Forebyggende foranstaltninger for børn og unge. Ses der på aktivitetsandelen for de enkelte grupperinger kan det konstateres, at Randers Kommune har en relativt større andel af sine aktiviteter på området for konsulentbistand ( ) end gennemsnittet af kommuner, mens familiebehandling mv. ( ) tilsyneladende anvendes relativt sjældnere i Randers end i de øvrige kommuner. På udgiftssiden afviger Randers Kommunes fordeling ikke væsentligt fra gennemsnittet med andelen af udgifter til familiebehandling mv. ( ) som en markant undtagelse. Side 16 af 23
17 Tabel 6: Relevante grupperingers andel af den samlede funktion døgninstitutioner for børn og unge (2008). Randers Aalborg Esbjerg Herning Horsens Viborg Gennemsnit Døgninstitutioner for børn/unge med betydelig og varig nedsat fysisk/psykisk funktionsevne Døgninstitutioner for børn og unge med sociale adfærdsproblemer Sum af uautoriserede grupperinger Aktiviteter 15,97 % 37,08 % 38,05 % 33,45 % 38,21 % 15,57 % 29,72 % Udgifter 42,78 % 42,65 % 66,49 % 71,26 % 41,34 % 62,27 % 56,87 % Aktiviteter 84,03 % 62,92 % 61,95 % 66,55 % 61,79 % 84,43 % 70,28 % Udgifter 57,22 % 54,65 % 35,83 % 28,23 % 59,76 % 37,86 % 48,54 % Aktiviteter Udgifter - 7,94 % 0,00 % 2,38 % 0,00 % 0,00 % -3,63 % Øvrige grupperinger Aktiviteter Udgifter 0,00 % -5,24 % -2,32 % -1,87 % -1,10 % -0,12 % -1,78 % I alt Aktiviteter Kilde: CIAS, Danmarks Statistik og Kommunale Nøgletal. Det skal bemærkes at Randers Kommunes økonomidata på grupperingsniveau i 2008 er manuelt fordelt af sekretariatet, idet de indberettede data til Danmarks Statistik var unøjagtige. Tabel 6 viser fordelingen af udgifter og aktiviteter inden for funktion Døgninstitutioner for børn og unge. Ses der på aktivitetsandelen kan det konstateres, at Randers Kommune på døgninstitutionsområdet, ligesom Viborg Kommune, har en relativ stor andel af deres aktiviteter på området for børn og unge med sociale adfærdsproblemer ( ), mens de har en tilsvarende lav andel på området for børn og unge med nedsat fysisk/psykisk funktionsevne ( ). Side 17 af 23
18 5 Sammenligningskommuner 5.1 Udvælgelse af sammenligningskommunerne For at skabe det bedste grundlag for en sammenligning har KR i samarbejde med Randers Kommune udvalgt fem kommuner, der på en række parametre er sammenlignelige med Randers Kommune. Denne udvælgelse er bl.a. sket på grundlag af data om kommunerne befolkningsstørrelse, urbaniseringsgrad, socioøkonomiske indikatorer samt indtægtsgrundlag. Hensyntagen til disse faktorer sikrer en vis socioøkonomisk ensartethed blandt kommunerne i analysen, hvilket giver det bedste grundlag for en komparativ analyse. Udover de ovenstående kriterier er der også hensyn til de respektive kommunernes datakvalitet og konteringspraksis for at sikre, at de er velegnede til at indgå i en analyse baseret på kvantitative data. Endelig er der også taget hensyn til Randers Kommunes særlige ønsker, hvilket sikrer, at benchmarking-analysen også dækker kommuner, der indgår i Randers Kommunes naturlige sammenligningsgrundlag. På baggrund af ovennævnte parametre er sammenligningsgruppen sammensat af følgende kommuner: Aalborg, Esbjerg, Herning, Horsens og Viborg. 5.2 Beskrivelse af sammenligningskommunerne I nedenstående diagrammer sammenstilles Randers Kommune med de fem kommuner, der er udvalgt som sammenligningsgruppe, i forhold til indbyggertal, urbaniseringsgrad, socioøkonomisk indeks, beskatningsgrundlag samt andelen af børn og unge. De første fire faktorer var inddraget i udvælgelsen af kommuner til sammenligningsgruppen, mens den sidste alene skal udtrykke forskelle i størrelsen af den relevante aldersgruppe på børn og ungeområdet. Landgennemsnittet er inddraget i forhold til de faktorer, hvor KR har vurderet det relevant. Side 18 af 23
19 Diagram 5: Indbyggertal (2007) Indbyggertal Randers Aalborg Esbjerg Herning Horsens Viborg Kilde: Kommunale Nøgletal. Som det fremgår i diagram 5 ovenfor, er indbyggertallet for Randers Kommune nogenlunde på niveau med de øvrige kommuner i sammenligningsgruppen dog med Aalborg Kommune som en markant undtagelse. Fælles for alle kommuner i sammenligningsgrupper er, at der er tale om relativt store kommuner. Diagram 6: Urbaniseringsgrad (2007) Urbaniseringsgrad 100,0% 80,0% 87,2% 91,5% 90,0% 84,6% 87,3% 77,5% 81,0% 60,0% 40,0% 20,0% 0,0% Note: Urbaniseringsgrad defineres som antal indbyggere i byer med 200 indbyggere eller mere i procent af kommunens samlede indbyggertal. Note: Landsgennemsnittet er eksklusiv kommunerne i hovedstadsområdet. Kilde: Kommunale Nøgletal. Fælles for de undersøgte kommuner er også, at de alle er domineret af en central by med et større eller mindre opland. Dette afspejles i urbaniseringsgraden, hvor det kan konstateres, at alle kommuner - med undtagelse af Viborg har en relativ høj urbaniseringsgrad i forhold til Side 19 af 23
20 landsgennemsnittet. Her skal det bemærkes, at landsgennemsnittet er eksklusiv kommunerne i hovedstadsområdet, idet disse med en urbaniseringsgrad på 100 % ville gøre gennemsnittet uegnet som sammenligningsgrundlag. Diagram 7: Socioøkonomisk indeks (2007) Socioøkonomisk indeks 1,40 1,20 1,00 0,80 1,01 0,97 1,16 0,86 1,01 0,80 1,00 0,60 0,40 0,20 0,00 Note: Det socioøkonomiske indeks måler kommunens relative udgiftsbehov i forhold til andre kommuner på basis af en række socioøkonomiske kriterier, der indgår med forskellig vægt i beregningen. Kilde: Kommunale Nøgletal. Diagram 7 viser kommunernes placering på det socioøkonomiske indeks, der er et mål for en kommunes relative udgiftsbehov i forhold til andre kommuner, og landsgennemsnittet vil således pr. definition altid være 1,00. Randers har et udgiftsbehov, der ligger nogenlunde på niveau med landsgennemsnittet, hvilket også er tilfældet for Aalborg og Horsens. Esbjerg har imidlertid et udgiftsbehov, der er ca. 16 % større end landsgennemsnittet, mens Herning og Viborg har et udgiftsbehov, der er henholdsvis 14 % og 20 % mindre end landsgennemsnittet. Diagram 8: Beskatningsgrundlag (kr.) pr. indbygger (2007) Beskatningsgrundlag pr. indbygger Kilde: Kommunale Nøgletal. Side 20 af 23
21 Mens udgiftsbehovet for Randers Kommune og nogle af sammenligningskommunerne altså ligger nogenlunde på niveau med landsgennemsnittet, ligger finansieringsgrundlaget for samtlige de undersøgte kommuner imidlertid under landsgennemsnittet. Dette ses af diagram 4, der viser kommunernes beskatningsgrundlag pr. indbygger, hvor alle kommunerne ligger under landgennemsnittet på kr. pr. indbygger. Randers Kommune er den af de undersøgte kommuner, der ligger længst under landsgennemsnittet med et beskatningsgrundlag på kr. pr. indbygger, hvilket svarer til 12 % mindre end landsgennemsnittet. Det skal bemærkes, at denne analyse ikke tager hensyn til den mellemkommunale udligning, hvorfor tallene ikke nødvendigvis giver et helt korrekt billede af det reelle økonomiske fundament for de enkelte kommuner. Diagram 8: Andel børn og unge af samlet befolkning (2008) Demografi 35,00% 30,00% 25,00% 20,00% 15,00% 10,00% 5,00% 0,00% 27,90% 28,79% 29,25% 30,24% 27,75% 28,86% 23,36% 23,70% 23,78% 25,07% 23,81% 20,28% Randers Esbjerg Viborg Aalborg Herning Horsens andel 0-18-årige andel 0-23-årige Kilde: Kommunale Nøgletal. Diagram 8 ovenfor viser andelen af børn og unge i kommunerne, hvilket er særlig relevant fordi det netop er denne gruppe, der udgør modtagerne og brugerne af de ydelser, der leveres på børn og ungeområdet. Gruppen kan defineres både som aldersgruppen 0-18 år og 0-23 år. Gruppen 0-18 år, der teknisk set alene omfatter børn og unge til og med deres syttende år, følger den almindelige skillelinje for hvor længe man henhører under børn og ungeområdet. Gruppen 0-23 år, der ligeledes alene omfatter børn og unge til og med deres toogtyvende år, indbefatter imidlertid også de unge, der får forlænget deres tilbud efter de såkaldte forlængelsesparagraffer, jf. servicelovens 76. Side 21 af 23
22 I analysen af udgiftsniveau set i forhold til antal børn og unge har KR valgt alene at anvende gruppen 0-18 år. Dette sker ud fra en vurdering af, at selvom det potentielt medfører en mindre overvurdering af udgifterne pr. barn eller ung, idet nogle af udgifterne vil gå til unge over 17 år, så vil det ikke påvirke en kommunens relative udgiftsniveau pr. barn eller ung i forhold til de øvrige sammenligningskommuner. Uanset hvilken en af aldersgrupperne der ses på, kan det konstateres, at Randers Kommune har en andel af børn og unge, der ligger en anelse under landsgennemsnittet, og samtidig er den af de undersøgte kommuner (med undtagelse af Aalborg), der har den laveste andel af børn og unge. De øvrige kommuner ligger alle lidt over landsgennemsnittet og Herning har den højeste andel af børn og unge i begge aldersgrupper. Side 22 af 23
23 6 Regnskab 2008 Regnskab 2008, Randers Kommune (1.000 kr.) Plejefamilier og opholdssteder for børn og unge i alt Plejefamilier Netværksplejefamilier Opholdssteder for børn og unge Kost og efterskoler Eget værelse, kollegier eller kollegielignende opholdssteder Skibsprojekter mv Advokatbistand Betaling Sum af uautoriserede grupperinger Forbyggende foranstaltninger for børn og unge i alt Konsulentbistand med hensyn til barnets eller den unges forhold Praktisk, pædagogisk eller anden støtte i hjemmet Familiebehandling eller behandling af barnets eller den unges problemer Døgnophold for både forældremyndighedsindehaveren, barnet eller den unge mv Aflastningsordninger Personlig rådgiver Fast kontaktperson for barnet eller den unge Fast kontaktperson for hele familien Formidling af praktikophold hos en offentlig eller privat arbejdsgiver Anden hjælp, der har til formål at yde rådgivning, behandling og praktisk, pædagogisk støt Økonomisk støtte til udgifter i forbindelse med foranstaltninger m.v Økonomisk støtte med henblik på at undgå anbringelse uden for hjemmet m.v Støtteperson til forældremyndighedens indehaver i forbindelse med et barn/ungs anbringelse Sum af uautoriserede grupperinger Døgninstitutioner for børn og unge i alt Døgninstitutioner for børn/unge med betydelig og varig nedsat fysisk/psykisk funktionsevne Døgninstitutioner for børn og unge med sociale adfærdsproblemer Note: Det skal bemærkes at Randers Kommunes økonomidata på grupperingsniveau er manuelt fordelt af sekretariatet, idet de indberettede data til Danmarks Statistik var unøjagtige. Side 23 af 23
Svendborg Kommune. Komparativ analyse Udgiftsniveau på anbringelsesområdet
Komparativ analyse Udgiftsniveau på anbringelsesområdet 29. august 2008 Indholdsfortegnelse 1 Indledning......3 2 Sammenligningskommuner......3 3 Datagrundlag og datakvalitet...4 3.1. Økonomidata......4
Læs mereForebyggende foranstaltninger. Opfølgning på benchmark analyse
Forebyggende foranstaltninger Opfølgning på benchmark analyse 24. november 2008 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING...1 2 DATA OG METODE...1 2.1 Økonomidata... 2 2.2 Indbyggertal og antal brugere... 2 2.3
Læs mereTekniske besparelsespotentialer på børne- og ungeområdet
e besparelsespotentialer på børne- og ungeområdet Center for Økonomi og Personale, april 2017 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Besparelsespotentialer... 4 3. Samlet oversigt over teknisk besparelsespotentiale
Læs mereDØGNINSTITUTIONER, OPHOLDSSTEDER MV. OG FORE- BYGGENDE FORANSTALTNINGER FOR BØRN OG UNGE
Budget- og regnskabssystem 4.5.3 - side 1 DØGNINSTITUTIONER, OPHOLDSSTEDER MV. OG FORE- BYGGENDE FORANSTALTNINGER FOR BØRN OG UNGE 5.20 Plejefamilier og opholdssteder mv. for børn og unge På denne funktion
Læs mereTILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV (28)
Budget- og regnskabssystem for kommuner 4.5.2 - side 1 Dato: Maj2015 Ikrafttrædelsesår: Budget 2016 TILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV (28) 5.28.20 Opholdssteder for børn og unge På denne funktion
Læs mereTILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV (28)
Budget- og regnskabssystem for kommuner 4.5.2 - side 1 Dato: Oktober 2016 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2016 TILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV (28) 5.28.20 Opholdssteder for børn og unge På denne
Læs mereI 2007 ydes refusion af udgifter over kr. årligt med 25 % og udgifter over kr. årligt med 50 %.
50.50. Børn og unge Serviceområdet handler om særlig støtte til børn og unge i henhold til serviceloven kapitlerne 11 og 12. Formålet er at yde støtte til børn og unge, der har særligt behov for denne,
Læs mereRANDERS KOMMUNE APRIL
BENCHMARKNOTAT RANDERS KOMMUNE APRIL 2019 INDHOLD 1. Indledning 2 2. Sammenligningsgrundlag 4 3. Folkeskolen 5 4. Specialundervisning 8 5. PPR 14 6. SFO 15 7. Befordring 19 8. Privat og efterskoler 22
Læs mereI alt mindreudgift Sektor 02 Teknik og Anlæg Bygningsvedligeholdelse
1 Bilag til Direktionens besparelsen Sektor: Konto Korrigeret Forventet merforbrug + Tekst inkl. begrundelse for mer/mindreforbrug Kontonr. budget 211 regnskab 211 Mindreforbrug - Sektor 2 Teknik og Anlæg
Læs mereAllerød Kommune NOTAT. Benchmarking på det sociale område
NOTAT Allerød Kommune Sekretariat Allerød Rådhus Bjarkesvej 2 3450 Allerød Benchmarking på det sociale område I budgetforliget for 2014 2017 indgår, at der skal gennemføres en analyse i form af en benchmarking
Læs mereUdgifter, brugere og enhedsudgifter på det specialiserede børne- og ungeområde
Hans Skov Kloppenborg og Steffen Kruse Juul Krahn Udgifter, brugere og enhedsudgifter på det specialiserede børne- og ungeområde En analyse af kommunerne i Region Sjælland, 2013-2015 Udgifter, brugere
Læs mereRådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Randers Kommune
Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Randers Kommune Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 3 2 LOKALRAPPORT: RANDERS KOMMUNE... 4 2.1 Nettodriftsudgifter pr. indbygger... 4 2.2 Udsatteområdets
Læs mereUdgifter, brugere og enhedsudgifter på det specialiserede børn og unge-område
Rapport Udgifter, brugere og enhedsudgifter på det specialiserede børn og unge-område En analyse af kommunerne i Region Sjælland, 2014-2017 Hans Skov Kloppenborg Udgifter, brugere og enhedsudgifter på
Læs mereNØGLETALSBENCHMARK. [Indsæt billede fra image Shopperen]
NØGLETALSBENCHMARK [Indsæt billede fra image Shopperen] RANDERS KOMMUNE MAJ 219 INDHOLD 1. Indledning 2 2. Benchmark 3 2 NØGLETALSBENCHMARK MAJ 219 1. INDLEDNING 1.1 BENCHMARKING SOM METODE En benchmarkanalyse
Læs mereTILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV (28)
Budget- og regnskabssystem for kommuner 4.5.2 side 1 TILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV (28) Denne funktion omfatter udgifter og indtægter vedrørende særlig støtte til børn og unge og herunder vedrørende
Læs mereBørn og unge med særlige behov
1 of 8 Børn og unge med særlige behov Udgiftsniveau Børn og unge med særlige behov pr. 0-22 årig 2009-2014 (2014-priser) 11500 Syddjurs Kommune Smln.gruppen Regionen Hele landet 11000 10500 Kr. pr. 0-22
Læs mereForanstaltninger for børn, unge og familier med særlige behov 6-by nøgletal
#BREVFLET# Click here to enter text. Dokument: Neutral titel Til Kopi til Fra Sagsnr./Dok.nr. Familie- og Socialudvalget Indtast Kopi til Socialafdelingen/Økonomi- og It-afdelingen Socialsekretariat Økonomi-
Læs mereOpvækst- og uddannelsesudvalget: Familieområdet
Budget- og styringsprincipper Hovedområde i 1.000 kr. udgift indtægt Netto 05.28.20 Plejefamilier og opholdssteder mv. for børn og unge 58.623-12.053 46.570 05.28.21 Forebyggende foranstaltninger for børn
Læs mereDet specialiserede anbringelsesområde. Udgiftsudvikling for Rebild Kommune
Det specialiserede anbringelsesområde for voksne Udgiftsudvikling for Rebild Kommune 28-2 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund... 3 2. Sammenfatning... 3 3. Datagrundlag... 5 4. Analyserede tilbud... 5 5. Hovedtal,
Læs mere- - Nøgletal på socialudvalgets område.
Vedrørende: Nøgletal for 6-by og 7-by samarbejdet. Sagsnavn: 6 -by og 7-by nøgletal Sagsnummer: 00.01.00-S00-5-13 Skrevet af: Ulrik Løvehjerte E-mail: ulrik.lovehjerte@randers.dk Forvaltning: Social og
Læs mereAfvigelse ift. korrigeret budget
Børn og unge med særlige behov (aftaleområdet) Budgetopfølgning ultimo august 2014 1. Sammenfatning Tabel 1.1.: Forventning til årets resultat samt forventet overførsel fra 2014 til 2015 (1.000 kr.) Årets
Læs mereHaderslev Kommune 25. april 2012 Det specialiserede sociale område 11/38295
Haderslev Kommune 25. april Det specialiserede sociale område 11/38295 Økonomisk Ledelsesinformation pr. 31. marts til Byrådet lb. 9187 Denne ledelsesinformation indeholder en præsentation til Byrådet
Læs mereNøgletal. Efterspørgslen på data vedrører følgende tabeller: Del 1: Overordnede data vedr. økonomi Tabel 1: Budget og regnskab 2008-2012
Nøgletal Som grundlag for samarbejdet mellem kommunen og den centrale Task Force, vil vi bede om opgørelse af centrale nøgletal på børne- og ungeområdet. For at skabe det mest retvisende billede af jeres
Læs mereUdgifter, brugere og enhedsudgifter på det specialiserede børneområde
Hans Skov Kloppenborg og Camilla T. Dalsgaard Udgifter, brugere og enhedsudgifter på det specialiserede børneområde En analyse af kommunerne i Region Sjælland, 2010-2014 Udgifter, brugere og enhedsudgifter
Læs mereOpvækst- og uddannelsesudvalget: Familieområdet
Den samlede budgetramme for 2011 kan opgøres som følgende: Hovedområde i 1.000 kr. udgift indtægt Netto 05.28.20 Plejefamilier og opholdssteder mv. for børn og unge 52.919-5.403 47.516 05.28.21 Forebyggende
Læs mereI det følgende analyseres en række væsentlige nøgletal, dels overordnede nøgletal og dels nøgletal for kommunens enkelte sektorer.
Benchmarkanalyse I det følgende analyseres en række væsentlige nøgletal, dels overordnede nøgletal og dels nøgletal for kommunens enkelte sektorer. Analysen er udarbejdet som en benchmarkanalyse, hvor
Læs mereAnbragte børn og unge Udvikling i antal og udgifter over tid
SocialAnalyse Nr. 2 03.2017 Anbragte børn og unge Udvikling i antal og udgifter over tid Fra 2010 til 2015 er der sket et fald i både antallet af anbragte børn og unge og i andelen af anbragte ud af alle
Læs mereHaderslev Kommune 25. juli 2012 Det specialiserede sociale område 11/38295
Haderslev Kommune 25. juli Det specialiserede sociale område 11/38295 Økonomisk Ledelsesinformation pr. 30. juni til Byrådet lb. 111607 Denne ledelsesinformation indeholder en præsentation til Byrådet
Læs mereNotat. Andel skattepligtige 20-64-årige med en årlig indkomst under 150.000 kr. Andel personer mellem 25 og 49 år uden erhvervsuddannelse
Løn og Økonomi - Team Økonomi Middelfart Kommune Østergade 11 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 5030 Fax +45 8888 5501 Dato: 5. oktober 2010 Sagsnr.: 201001525-69
Læs mereBØRNE- og SKOLEUDVALGET
Budgetopfølgning I pr. 31.3. Furesagnr. 190--6498 Budgetopfølgning I pr.: 31. marts Bilag 2 Dato: 27. april s pr. 31.3. Børn og unge med særlige behov Familierådgivningen - opgørelsen vedfører kun den
Læs mereBilag 1. Enhedsprisanalyse fra 6-byerne, børneområdet
Bilag 1 Enhedsprisanalyse fra 6-byerne, børneområdet Børneområdet - hovedkonklusioner Udgiftsniveau København har det højeste udgiftsniveau pr. 0-22 årige til udsatte børn og unge blandt 6-byerne. Dette
Læs mereRådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Esbjerg Kommune
Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Esbjerg Kommune Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 3 2 LOKALRAPPORT: ESBJERG KOMMUNE... 4 2.1 Nettodriftsudgifter pr. indbygger... 4 2.2 Udsatteområdets
Læs merePolitikområde Børn og unge med særlige behov (Aftaleområdet) Budgetopfølgning ultimo januar Overførte midler fra 2013 gæld
Overordnet konklusion: Politikområde Børn og unge med særlige behov (Aftaleområdet) Budgetopfølgning ultimo januar 2014 Tabel 1: (1.000 kr.) Forventning til årets resultat samt forventet overførsel fra
Læs mereDetaljeret budgetopfølgning pr for det specialiserede børneområde.
LEMVIG KOMMUNE 30-05- Detaljeret budgetopfølgning pr. 31-05- for det specialiserede børneområde. Korr. Budget Forbrug i perioden Procent Forv. forbrug i hele Forv. Mer(-) eller mindreforbrug Samlet resultat
Læs mereBenchmarking på anbringelsesområdet i Aabenraa Kommune
Benchmarking på anbringelsesområdet i Aabenraa Kommune Aabenraa Kommune har henvendt sig til for at få belyst, hvilke forhold der er afgørende for udgiftsbehovet til anbringelser, og for at få sat disse
Læs mereTILLÆG TIL ANALYSE BUDGETBLOKKE TIL EFFEKTIVISERING AF FAMILIEOMRÅDET I RANDERS KOMMUNE
TILLÆG TIL ANALYSE BUDGETBLOKKE TIL EFFEKTIVISERING AF FAMILIEOMRÅDET I RANDERS KOMMUNE INDLEDNING OG BAGGRUND AFGRÆNSNING AF ANALYSESPORET Familieområdet i Randers har, som det er vist i den udførte benchmarkinganalyse
Læs mereNæstved Smnl. Region Hele Kommune gruppen Sjælland landet
BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV 8.60 BUDGET 2013 5.28.20 Plejefamilier og opholdssteder for børn og unge kr. 0-22 årig 4043 4414 5206 3730 5.28.21 Forebyggende foranstaltninger for børn og unge kr. 0-22
Læs mereBaseline Fælles indsats
Baseline Fælles indsats Marts 2016 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Vision, formål og mål...3 Underretninger...4 Resultatmål: Kurven for underretninger flytter sig så der kommer flere underretninger
Læs mereNotat. Aarhus Kommune. Udviklingen i antal anbringelser halvår 2014 Socialudvalget. Kopi til. Socialforvaltningen. Den 22.
Notat Emne Til Kopi til Udviklingen i antal anbringelser 2007 1. halvår Socialudvalget Aarhus Kommune Den 22. september I dette notat gives et overblik over udviklingen i antal anbringelser opdelt på følgende
Læs mereEksempel på overblik over modtagere af ledelsesinformation
Eksempel på overblik over modtagere af ledelsesinformation God ledelsesinformation skal sikre en bedre styring og udvikling af området, og det er derfor nødvendigt indledningsvist at overveje, hvilken
Læs mereRådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse Viborg Kommune
Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse Viborg Kommune Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 3 2 LOKAL RAPPORT: VIBORG KOMMUNE... 3 2.1 Nettodriftsudgifter pr. indbygger... 4 2.2 Udsatteområdets
Læs mereTAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014
TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 Center for Familiepleje / Videnscenter for Familiepleje Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Denne kvartalsstatistik
Læs mereSammendrag over udgifter til det specialiserede socialområde 4. kvartal 2011
Sammendrag over udgifter til det specialiserede socialområde Oprindeligt Merforbrug (+) Mindreforbrug (-) Udsatte børn og unge Særlige dagtilbud og særlige klubtilbud 2.590.556 1.910.000 2.195.000 285.000
Læs mereDer er i nærværende budgetopfølgning udelukkende taget udgangspunkt i årets resultat for Dvs. der er ikke medtaget overførsel fra 2014.
Børn og unge med særlige behov (aftaleområdet) Budgetopfølgning ultimo januar 2015 1. Sammenfatning Der er i nærværende budgetopfølgning udelukkende taget udgangspunkt i årets resultat for 2015. Dvs. der
Læs mereRådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Helsingør Kommune
Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Helsingør Kommune Side 1 af 12 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 3 2 LOKALRAPPORT: HELSINGØR KOMMUNE... 4 2.1 Nettodriftsudgifter pr. indbygger... 4 2.2
Læs mere303 Udsatte børn og unge
OPGAVEOMRÅDER Serviceudgifter: Udsatte børn og unge Plejefamilier og opholdssteder for børn og unge Forebyggende foranstaltninger for børn og unge Døgninstitutioner for børn og unge Gademedarbejdere Overførselsudgifter:
Læs mereTabelrapport til sammenligningskommuner
INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Benchmarkanalyse på ældreområdet udført for Hillerød Kommune Tabelrapport til sammenligningskommuner WWW.BDO.DK Indholdsfortegnelse INDLEDNING OG BAGGRUND... 3 1.1 Indledende
Læs mereHaderslev Kommune 26. januar 2011 Det specialiserede sociale område 09/31305
Haderslev Kommune 26. januar 2011 Det specialiserede sociale område 09/31305 Økonomisk Ledelsesinformation pr. 31. december 2011 til Byrådet lb.nr. 215120 Denne ledelsesinformation indeholder en præsentation
Læs mereDer foretages ikke demografiregulering inden for service- og overførselsydelser under familie-området.
Familieområdet Opgaver under området Budget omfatter udgifter i forbindelse med børns og unges ophold uden for hjemmet, forebyggende foranstaltninger, rådgivning og rådgivningsinstitutioner og ophold på
Læs mereFaglig vejledning til benchmarkingværktøjet - Hvad kan værktøjet svare på?
Faglig vejledning til benchmarkingværktøjet - Hvad kan værktøjet svare på? KL har udviklet et benchmarkingværktøj på området for udsatte børn og unge. Værktøjet giver kommunerne mulighed for nemt og hurtigt
Læs mereNOTAT: Benchmarking: Roskilde Kommunes serviceudgifter i regnskab 2012
Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse Sagsnr. 239222 Brevid. 1716438 Ref. LAOL Dir. tlf. 4631 3152 lasseo@roskilde.dk NOTAT: Benchmarking: Roskilde Kommunes serviceudgifter i regnskab 2012 20. august
Læs mereForventningen til regnskabet for 2016 ultimo august er i øvrigt på samme niveau som forventningen ved opfølgningen ultimo april.
Børn og unge med særlige behov (aftaleområdet) Budgetopfølgning ultimo august 2016 1. Sammenfatning Det forventede regnskab for 2016 udviser pr. ultimo august 2016 et merforbrug på 1,3 mio. kr. Heri indgår
Læs mereKilde: Budget- og regnskabstal for Københavns Kommune, 2017 korrigeret for fejlkonteringer, jf. socialforvaltningens regnskabsbemærkninger 2017
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT 9. april 2018 Bilag 5: Borgere med handicap I indeværende notat gennemgås udviklingen i budget- og regnskab, såvel som aktivitet og enhedspriser
Læs mereAnalyse af kontinuitet i anbringelser af børn og unge
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 415 Offentligt Sagsnr. 2018-2515 Doknr. 566281 Dato 15-05-2018 Analyse af kontinuitet i anbringelser af børn og unge
Læs mereBilag: Pris x mængde forudsætninger for Udvalget Læring & trivsel
Bilag: Pris x mængde forudsætninger for Udvalget Læring & trivsel På de områder, hvor pris x mængde er forudsætningen for budgetlægningen, viser bilagstabellen: pris x mængde for korrigeret budget 2017
Læs mereBudgetnotat Det specialiserede socialområde ØK den 3. september 2012
Budgetnotat Det specialiserede socialområde ØK den 3. september 2012 Notat om budget på det specialiserede område - Basisbudget 2013-16 - grundlag Nærværende notat er udarbejdet på foranledning af Økonomiudvalgets
Læs mereRådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Fredericia Kommune
Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Fredericia Kommune Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 3 2 LOKALRAPPORT: FREDERICIA KOMMUNE... 4 2.1 Nettodriftsudgifter pr. indbygger... 4
Læs mereBørne- og Unge Rådgivning
Børne- og Unge Rådgivning Området Børne- og Unge Rådgivning udgør 5,6 pct. af de samlede kommunale nettodriftsudgifter og kan opdeles på følgende områder: (netto) Budget 2009 Andel i pct. Pædagogisk psykologisk
Læs mereNOTAT. GLADSAXE KOMMUNE Center for Økonomi Budget- og Analyseafdelingen. Økonomiudvalget Punkt nr. 175, bilag 1. Nøgletalsrapporten 2010
GLADSAXE KOMMUNE Center for Økonomi Budget- og Analyseafdelingen Nøgletalsrapporten 2010 NOTAT Dato: 5. maj 2010 Af: Nicolai Pallisborg Økonomiudvalget 08.06.2010 Punkt nr. 175, bilag 1 Nøgletalsrapport
Læs mereBilag: BR Pris x mængde forudsætninger for Udvalget Læring & Trivsel for Børn og Unge
Bilag: BR2 2017 - Pris x mængde forudsætninger for Udvalget Læring & Trivsel for Børn og Unge Skoler 0.-9. klasse På Skoleområdet forventer vi et merforbrug på 2,6 mio. kr. Uddybende beskrivelse af afvigelser
Læs mere2.1. Myndighedsområdet I dette afsnit følger bemærkninger vedr. de ydelser, der bevilges gennem myndighedsområdet.
Børn og unge med særlige behov (aftaleområdet) Budgetopfølgning ultimo april 2016 1. Sammenfatning Det forventede regnskab for 2016 udviser pr. ultimo april 2016 et merforbrug på 1,2 mio. kr. Heri indgår
Læs mereTAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Juli 2017
TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Juli 2017 Center for Familiepleje / Videnscenter for Anbragte Børn og Unge Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Anbringelsesstatistikken
Læs mereBilag 3 - Baggrundsanalyse
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for Socialpolitik og Udvikling NOTAT 11. marts 2019 Bilag 3 - Baggrundsanalyse Nærværende baggrundsanalyse beskriver udfordringerne i forhold til: 1. Økonomisk
Læs mereTAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Oktober 2018
TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Oktober 2018 Center for Familiepleje / Videnscenter for Anbragte Børn og Unge Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Anbringelsesstatistikken
Læs mere1. Indledning. De kommunale tilbud og ydelser omfatter:
områ debeskrivelse, områ de 517 Udsåtte Børn 1. Indledning. område 517 Udsatte børn omfatter hjælp og støtte til socialt truede eller handicappede børn og unge og deres familier. Området omfatter både
Læs mereRådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse Randers Kommune
Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse Randers Kommune Side 1 af 15 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 3 2 LOKAL RAPPORT: RANDERS KOMMUNE... 3 2.1 Nettodriftsudgifter pr. indbygger... 4 2.2 Udsatteområdets
Læs mereTAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Oktober 2015
TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Oktober 2015 Center for Familiepleje / Videnscenter for Anbragte Børn og Unge Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Anbringelsesstatistikken
Læs mereUdgifter, brugere og enhedsudgifter på det specialiserede voksenområde
Rapport Udgifter, brugere og enhedsudgifter på det specialiserede voksenområde En analyse af kommunerne i Region Sjælland, 2014-2017 Kasper Lemvigh Udgifter, brugere og enhedsudgifter på det specialiserede
Læs mereIndsatstrappen i Københavns Kommune
Notat Indsatstrappen i Københavns Kommune Udvikling i projektperioden for Tæt på Familien Hans Skov Kloppenborg og Rasmus Højbjerg Jacobsen Indsatstrappen i Københavns Kommune Udvikling i projektperioden
Læs mereBørn og unge med særlige behov side 1
Børn og unge med særlige behov side 1 Indhold 3.04 Skolepsykolog... 2 3.08 Kommunale specialskoler Struer Skole- og Behandlingshjem... 3 5.07 Indtægter den centrale refusionsordning... 4 5.20 Opholdssteder
Læs mereDetaljeret budgetopfølgning pr for det specialiserede børneområde.
LEMVIG KOMMUNE 1508 Detaljeret budgetopfølgning pr. 3107 for det specialiserede børneområde. Budgetopfølgning pr. 31/07/ Forbrug i Perioden Procent Forventet forbrug i hele Korr. Budget Forv. Mer() eller
Læs mereFORVENTET REGNSKAB-2018
LEDELSESINFORMATION FAMILIEAFSNITTET OKTOBER 2018 FORVENTET REGNSKAB-2018 FAMILIEAFSNITTET Det seneste forventede regnskab er opgjort pr. ultimo september 2018 og viser et forventet forbrug på 116,2 mio.
Læs mereTAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Oktober 2017
TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Oktober 2017 Center for Familiepleje / Videnscenter for Anbragte Børn og Unge Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Anbringelsesstatistikken
Læs mereASSENS KOMMUNE. Udvalgte nøgletal vedrørende Assensmodellen
ASSENS KOMMUNE Udvalgte nøgletal vedrørende Assensmodellen Børn, Unge og Uddannelse November 2016 Nøgletal opgjort i årsværk og antal Nøgletal 1 Nøgletal 2 Nøgletal 3 Nøgletal 4 Nøgletal 5 1 Nøgletal 1
Læs mereBudget 2009 til 1. behandling
50.50. Serviceområdet handler om særlig støtte til børn og unge i henhold til serviceloven kapitlerne 11 og 12. Formålet er at yde støtte til børn og unge, der har særligt behov for denne, er at skabe
Læs mereDet bemærkes i øvrigt, at når intet andet er angivet, er der for nøgletallet tale om nettoudgifter.
Internt notat Økonomisk forvaltning, Økonomistaben 17.august 2016 Notat vedr. centrale nøgletal Med nærværende notat forelægges for Byrådet en række af Økonomi- og Indenrigsministeriets kommunale nøgletal.
Læs mereHolbæk Kommune Økonomi
BILAG I økonomiaftalen for 2013 blev det aftalt, at der i KL og Økonomi- og Indenrigsministeriet fremadrettet ville have fokus på administrationsudgifterne. Økonomi- og Indenrigsministeriet har derfor
Læs mereNotat. Dato: 2. november 2010 Sagsnr.: 201001525-71. Benchmarkanalyse voksenhandicap
Løn og Økonomi - Team Økonomi Middelfart Kommune Østergade 11 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 5030 Fax +45 8888 5501 Dato: 2. november 2010 Sagsnr.: 201001525-71
Læs mereStatistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune
Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Kvartalsopgørelse: Januar 2012 Center for / Videnscenter for Forord Indholdsfortegnelse Kvartalsstatistikken giver et kvantitativt overblik over anbringelsesområdet
Læs mereNøgletalskatalog. Grundkatalog og vejledningsmateriale. Første dataindsamling, skæringsdato d. 30. september 2016
Nøgletalskatalog Grundkatalog og vejledningsmateriale Første dataindsamling, skæringsdato d. 30. september Referencekommunenetværket Forebyggelsespakken, Tidlig Indsats Livslang Effekt 2 Indholdsfortegnelse
Læs mereNOTAT. Demografiregulering med ny model
NOTAT Demografiregulering med ny model Sagsnr.: 14/27110 Dokumentnr.: 5341/15 Da den nuværende befolkningsprognose for Vordingborg Kommune peger på væsentlige demografiske ændringer i alle aldersgrupper,
Læs mereRådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Viborg Kommune
Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Viborg Kommune Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 3 2 LOKALRAPPORT: VIBORG KOMMUNE... 4 2.1 Nettodriftsudgifter pr. indbygger... 4 2.2 Udsatteområdets
Læs mereStatistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune
Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Kvartalsopgørelse: Maj 2011 Center for / Videnscenter for Tallene i denne kvartalsopgørelse inkluderer døgnanbringelser i. Dagindskrivninger på døgninstitutioner,
Læs mereRådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Holstebro Kommune
Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Holstebro Kommune Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 3 2 LOKALRAPPORT: HOLSTEBRO KOMMUNE... 4 2.1 Nettodriftsudgifter pr. indbygger... 4 2.2
Læs mereKommunale driftsudgifter til sociale indsatser målrettet socialt udsatte
Kommunale driftsudgifter til sociale indsatser målrettet socialt udsatte Udgifterne til kommunernes sociale indsatser til socialt udsatte efter serviceloven har de seneste år ligget på omkring ca. 6,8
Læs mereNotat. Sammenligning af udgifter til voksne med særlige behov
Til: Sundheds- og Forebyggelsesudvalget Kommunerne i Region Hovedstaden ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 3. juni 2013 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsnr: 2013-6750 Dok.nr: 2013-86745
Læs mereTAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Oktober 2016
TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Oktober 2016 Center for Familiepleje / Videnscenter for Anbragte Børn og Unge Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Anbringelsesstatistikken
Læs mereSammenligning af ECO nøgletal for Ringsted Kommune
Sammenligning af ECO nøgletal for Ringsted Kommune Baggrund I henhold til vedtagelsen af budgetprocessen for budget 2014 skal der udarbejdes et notat der på et overordnet niveau belyser, hvordan serviceudgifterne
Læs mereRådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse Slagelse Kommune
Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse Slagelse Kommune Side 1 af 15 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 3 2 LOKAL RAPPORT: SLAGELSE KOMMUNE... 3 2.1 Nettodriftsudgifter pr. indbygger... 4 2.2 Udsatteområdets
Læs mereANALYSE AF ØKONOMIEN PÅ HJÆLPEMIDDELOMRÅDET I MIDDELFART KOMMUNE SET I FORHOLD TIL KL S BENCHMARK PÅ OMRÅDET SOCIALFORVALTNINGEN FEBRUAR 2011
ANALYSE AF ØKONOMIEN PÅ HJÆLPEMIDDELOMRÅDET I MIDDELFART KOMMUNE SET I FORHOLD TIL KL S BENCHMARK PÅ OMRÅDET SOCIALFORVALTNINGEN FEBRUAR 2011 1 INDHOLDSFORTEGNELSE I. OVERSIGT OVER HJÆLPEMIDDELOMRÅDET
Læs mereKORAs kortlægning af dagtilbudsområdet
Børn & Kultur Dagtilbud 13. juli 2016 (jko) Sagsid. 16/14059 NOTAT KORAs kortlægning af dagtilbudsområdet Indhold og metode KORA 1 har med brug af 2014-tal analyseret kommunernes personaleforbrug i dagtilbud
Læs mereUdviklingsplan: Kvalitet i arbejdet med udsatte børn og unge
Ledelsesinformation. 1. kvartal 217 Udviklingsplan: Kvalitet i arbejdet med udsatte børn og unge Velfærdsforvaltningen, marts 217. Indhold Baggrund og læsevejledning... 2 Baseline... 3 Nettodriftsudgifter...
Læs mereRådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Slagelse Kommune
Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Slagelse Kommune Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 3 2 LOKALRAPPORT: SLAGELSE KOMMUNE... 4 2.1 Nettodriftsudgifter pr. indbygger... 4 2.2
Læs mereHaderslev Kommune 19. oktober 2011 Det specialiserede sociale område 11/7732
Haderslev Kommune 19. oktober 211 Det specialiserede sociale område 11/7732 Økonomisk Ledelsesinformation pr. 3. september 211 til Byrådet lb.nr. 147595 Denne ledelsesinformation indeholder en præsentation
Læs mereIndberetning vedr. det specialiserede socialområde - 4. kvartal - Familie og Børn
Notat Sagsnr.: /04323 Dato: 8. februar 2012 Titel: Indberetning vedr. det specialiserede socialområde - 4. kvartal - Familie og Børn Sagsbehandler: Martin Langbjerg-Andersen Økonomikonsulent I henhold
Læs mereFigur 0.1: Indsatstrappen, som danner faglig ramme for omlægningen
Ledelsesinformation Om Syddjurs Kommunes omstilling mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge. Skæringsdato 30. september 2017 1 Introduktion I denne ledelsesinformationsrapport
Læs mereNotat. Aarhus Kommune. Emne Udviklingen i antal anbringelser Socialudvalget. Socialforvaltningen. Den 23. marts 2015
Notat Emne Udviklingen i antal anbringelser 2007 2014 Til Socialudvalget Aarhus Kommune Den 23. marts 2015 I dette notat gives et overblik over udviklingen i antal anbringelser opdelt på følgende områder.
Læs mereRådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse Helsingør Kommune
Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse Helsingør Kommune Side 1 af 15 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 3 2 LOKAL RAPPORT: HELSINGØR KOMMUNE... 3 2.1 Nettodriftsudgifter pr. indbygger... 3 2.2 Udsatteområdets
Læs mere2.1. Myndighedsområdet I dette afsnit følger bemærkninger vedr. de ydelser, der bevilges gennem myndighedsområdet.
Børn og unge med særlige behov (aftaleområdet) Budgetopfølgning ultimo april 2015 1. Sammenfatning Årets resultat udviser pr. ultimo april 2015 et mindreforbrug på 0,6 mio. kr. Årets resultat er med udgangspunkt
Læs mereUdviklingsplan: Kvalitet i arbejdet med udsatte børn og unge
Ledelsesinformation. 3. kvartal 217 Politikere & Udvalg Udviklingsplan: Kvalitet i arbejdet med udsatte børn og unge Velfærdsforvaltningen, september 217. Indhold Baggrund og læsevejledning... 2 Baseline
Læs mere