Rammeaftale 2018 Samarbejdet om opgaverne på det specialiserede socialområde i Region Sjælland fælles udfordringer og muligheder
|
|
- Karla Torp
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Rammeaftale 2018 Samarbejdet om opgaverne på det specialiserede socialområde i Region Sjælland fælles udfordringer og muligheder Kære deltager, Onsdag den 18. januar afholdes et møde mellem det regionale Dialogforum, herunder KKR Sjællands formandskab, repræsentanter fra de kommunale handicapråd og styregruppen for rammeaftalen omkring den kommende formulering af rammeaftalen for Et møde og en proces som blev aftalt og initieret på et politikertemamøde i april 2016, hvor det blev besluttet at en ny proces for rammeaftale 2018 er et fælles fokusområde for 2017, hvori også brugerne og deres repræsentanter skulle inviteres ind i processen. Mødet er tænkt som en tidlig drøftelse af, hvad indholdet i rammeaftalen 2018 mellem kommunerne indbyrdes, brugerne og med region Sjælland skal være. Dagen er således en del af en proces, der skal bidrage til at løfte vores samarbejde i sjællandsregionen til gavn for de borgere, der bruger de fælles tilbud. Baggrunden for processen og temaet som fokusområde er udtalte ønsker om en tidligere inddragelse i arbejdet med rammeaftalen - og dermed mulighed for en større påvirkning af løsninger, udviklingsbehov og et større ejerskab til aftalen. Som en del af oplægget til mødet er udarbejdet det temaoplæg du aktuelt sidder med i hånden. Formålet med oplægget er at kvalificere dialogen på mødet, samt forhåbentligt at sætte nogle tanker i gang omkring indholdet for det kommende samarbejde om rammeaftalen for Velkommen til diskussionen! De strategiske udfordringer på det specialiserede socialområde Det specialiserede social- og undervisningsområde betyder meget for mange aktører og er samtidig et område, som alle har en interesse i er veldrevet - både til gavn for de borgere, som har brug for støtte i hverdagen, og i forhold til sikring af tilbuddenes kvalitet, indhold og økonomi. Samtidig er det et område kendetegnet ved mange aktører med forskellige tilgange og perspektiver i spil i forhold til at formulere eller ønske en særlig udvikling. Det kan enten være på kommunalt eller regionalt niveau eller ønsker/krav fra Regering, folketing og sektorministeriets side. Derudover er det også et område med stære interessenter blandt brugerne, deres pårørende og brugerorganisationerne. Temaoplægget sætter fokus på tre fælles strategiske udfordringer, som kommunerne i Region Sjælland oplever på det specialiserede social- og undervisningsområde aktuelt: 1. Fælles økonomisk pres på det specialiserede socialområde sammenholdt med udsigterne til flere og tungere borgere 2. Bekymringer for en generel afspecialisering af det specialiserede socialområde 3. Faglige udviklingstendenser gennem rehabilitering/recovery og tidligere og mere forebyggende indsatser Udfordring 1: Økonomisk pres på det specialiserede socialområde og udsigt til flere og tungere borgere Med et forventeligt og fortsat mindre kommunalt økonomisk råderum i de kommende år er det specialiserede social- og undervisningsområdet i fokus. Det er et stort kommunalt udgiftsområde, hvor den seneste analyse fra kommunerne i regionen, gennemført af KORA, viser, at: 1
2 På voksenområdet er de samlede udgifter fra 2010 til 2014 steget med 5 procent i de sjællandske kommuner. Samtidig er antallet af voksne, der bor i botilbud, steget med 30 procent. Udgiften pr. botilbudsmodtager er faldet med 14 procent i perioden. På børneområdet er billedet det modsatte. Her er de samlede udgifter faldet med 4 procent fra 2010 til Antallet af børn, der bliver anbragt uden for hjemmet eller modtager individrettede forebyggende foranstaltninger, er faldet med 5 procent fra 2010 til I samme periode er udgifterne til den enkelte modtager dog steget med 4 procent. Undersøgelsen er rent konstaterende og besvarer ikke spørgsmål om hvordan eller hvorfor man ser denne udvikling. Hvorfor stiger antallet af voksne brugere, og hvilke brugergrupper, er der kommet flere af? Skyldes det ændret visitation, øget tilgang af unge eller længere levetid blandt nogle målgrupper? Det er stadig uafklaret. På børneområdet er billedet af udviklingen også konstaterende og beretter om færre men mere komplekse forløb til en højere gennemsnitsomkostning. Men om dette er udtryk for, at færre børn/unge har behov eller det er udtryk for en strammere visitation eller tidligere resultater i forhold til områdets omlægning til sverigesmodel og korte, fleksible og effektive indsatser er stadig uafklaret. Baggrunden for eller årssagerne til det økonomiske udviklingsbillede historisk og fremadrettet - af det specialiserede social- og undervisningsområde er ikke entydigt eller helt enkelt at gennemskue. Derfor er det også vanskeligt at udtale sig eller forudsige, hvilke økonomiske tendenser, der vil være gældende i de kommende år. Men en ting er klart. Hvis der ikke er styr på antallet af brugere, deres støttebehov, kvaliteten af indsatsen eller på visitationerne vil det i forvejen snævre økonomiske råderum kommunerne har de kommende år være udfordret. Det er nødvendigt at komme tættere på de tendenser og mønstre, der tegner sig i den historiske udvikling for de specialiserede tilbud for at kunne påvirke retningen fremad. Hvis man modsat ikke komme tættere på udviklingen og skaber en større gennemsigtighed mellem pris, kvalitet og effekt vil styringen stadig være udfordret, og derfor forventeligt også den samlede budgetoverholdelse. Udfordring 2: Bekymring for en generel afspecialisering af det specialiserede socialområde I flere år har mange kommuner over hele landet - også i sjællandsregionen - strategisk hjemtaget brugere bosiddende i tilbud uden for egen kommune, hvis muligt, samtidig med at nye brugere i højere grad visiteres til egne lokale tilbud eller tilbud i nærtliggende kommuner. Samlet set har dette over tid medført mindre samhandel internt i regionen og på tværs af landets kommuner som helhed. Denne udvikling er båret af flere elementer, bl.a.: Der er i de seneste år på børne- og ungeområdet fagligt og lovgivningsmæssigt - været fokus på at sikre nærhedsprincippet, og at inddrage det eksisterende netværk i indsatserne målrettet børn- og unge. Dette fokus medfører naturligt et mere lokalt fokus og sigte i tilrettelæggelsen af indsatser. Der er samtidig et målrettet fokus på i højere grad at uddanne professionelle plejefamilier, der kan varetage omsorgen for og behandlingen af børn med meget komplekse udfordringer Flere kommuner har et lokalt beskæftigelsesfokus på tilbudssiden, og vil gerne oprette tilbud for at fremme og fastholde beskæftigelse lokalt. Flere kommuner giver udtryk for, at lokale tilbud eller samarbejde med nærtliggende tilbud i forhold til økonomistyring og samlet budgetoverholdelse er en fordel. Dette ud fra den antagelse, at egne lokale tilbud og faste lokale samarbejdsparter i nærtliggende kommuner lettere kan opbygge en fælles forståelse af tilbuddets form, indhold og takst, og dermed en bedre mulighed for overholdelse af aftalte takster. I denne udvikling er der en central diskussion omkring specialisering/afspecialisering af de sociale tilbud. Diskussionen handler om, hvorvidt hjemtagelse af borgere til egen kommune primært er en øvelse, der er økonomisk betinget eller om det rent faktisk er muligt for de enkelte kommuner at opretholde et tilstrækkeligt højt fagligt niveau for de mest specialiserede målgrupper lokalt. Bekymringen for afspecialiseringen af de sociale tilbud er en tilbagevendende diskussion, som også berører den enkelte kommunes størrelse. Forventningen er, at større kommuner med et stort antal borgere indenfor samme målgruppe/specialiseringsgrad, sandsynligvis også vil kunne varetage opgaver med en større kompleksitet end mindre kommuner med færre brugere inden for samme 2
3 målgruppe/ specialiseringsgrad på grund af en tilstrækkelig volumen til både at sikre et veldrevet tilbud og et højt fagligt niveau på samme tid. Balancegangen mellem hjemtagelse af brugere til lokale tilbud og sikring af et tilstrækkeligt højt niveau af specialisering er således et afgørende parameter i dialogen med brugerne og imellem kommunerne om, hvordan man bedst varetager behovene for de mest specialiserede målgrupper. Hvordan sikres balancen mellem styrbarhed, høj faglig specialisering og effektivitet i den enkelte kommune og på tværs af kommunerne i regionen? Udfordring 3: Faglige udviklingstendenser: rehabilitering/recovery og tidligere og mere forebyggende indsatser på børne- og ungeområdet samt voksenområdet En tredje udfordring for de specialiserede tilbud er kommunernes øgede fokus på og resultater med rehabilitering/recovery i indsatsen over for brugerne. Intentionen er, at man med en målrettet, forebyggende og intensiv indsats kan løfte den enkelte brugers funktionsniveau. Dette vil kunne løfte den enkelte brugers livskvalitet i forhold til, at man er mere selvhjulpen i hverdagen - og over tid reducere kommunens udgift til støtte. Umiddelbart lyder dette som en oplagt succeshistorie for både brugere og den enkelte kommune. Effekten af den sociale indsats virker, og både brugeren og kommunen vinder! Men det udfordrer også den tilgang mange kommuner styrer og arbejder med deres tilbud efter, samt vores sparsomme viden om effekten af den sociale indsats. Usikkerheden om, hvad der virker i den sociale indsats, og for hvilke målgrupper det gælder, er en klar udfordring i forhold til at prioritere og fokusere på at iværksatte de indsatser, der har den største effekt. Usikkerheden om, hvilken indsatser, der virker hvordan udspringer blandt andet af, at: Det enkelte tilbud ikke er tilstrækkeligt formaliseret eller afklaret om tilbuddets metodiske afsæt eller værktøjer til, at de elementer der sikrer den høje effekt kan afdækkes entydigt og udbredes De eksisterede budget- og takstmodeller ikke understøtter incitamenterne i en målrettet, forebyggende og intensiv indsats for enkelte brugere. At tilbuddene med andre ord straffes økonomisk gennem lavere takster, når de lykkes med at gøre brugerne mere selvhjulpne eller helt mister brugeren, fordi brugeren har behov for et helt andet tilbud At der helt generelt er en mangel på viden om, hvilke indsatser der virker over for hvilke målgrupper, samt at sammenhængen mellem pris og kvalitet heraf også er svært gennemskueligt Erfaringen viser, at der er meget få kommuner, der ikke er parate til at betale et dyrere tilbud for et barn, en ung eller en voksen såfremt man havde en vis sikkerhed for, at den indsats, der blev leveret havde en høj effekt. Udfordringen er, at vi aktuelt ikke har en tilstrækkelig gennemsigtighed i forhold til sammenhæng mellem pris, kvalitet og effekt til at kunne foretage den prioritering. I forhold til arbejdet med rehabilitering/recovery er der gode resultater i forhold til enkelte målgrupper. Herudover er mange kommuner på børne- og ungeområdet stærkt inspireret af Sverigesmodellen og har iværksat en række investeringer i en tidligere, mere effektiv og mere tværgående indsats over for barnet, den unge og familien. Spørgsmålet om, hvordan man styrker det forebyggende og rehabiliterende sigte i indsatsen for brugerne på området kan siges at pege i to forskellige retninger alt efter, om kommunerne i højere grad skal løse egne opgaver selv - eller samarbejde tæt om dem. På den ene side er en af fordelene ved, at kommunerne i høj grad løser egne opgaver, at der kan etableres et meget tæt samarbejde imellem myndighed og udfører. Altså imellem dem, der igennem dialog med borger og pårørende afgør, hvilken indsats, der skal leveres og dem, der skal levere den. Den tætte dialog er en fordel for at fremme modet og risikovilligheden til at investere i forebyggende og rehabiliterende indsatser, fordi man nemt kan følge op på, hvordan det går, og hvornår den enkelte borger kan overgå til en mindre omfattende og billigere foranstaltning. På den anden side afhænger de faktiske resultater af forebyggende og rehabiliterende indsatser af, at der på de enkelte tilbud og i forhold til den enkelte borgers forløb, foregår et genuint udviklingsarbejde i form af dokumentation af indsatser og monitorering af resultater. Det kan være vanskeligt at påtage sig i den enkelte kommune, både fordi det tager tid og koster penge, og fordi det kræver rekruttering 3
4 af medarbejdere med særlig ekspertise på såvel det faglige område, samt i forhold til beskrivelse, dokumentation og måling. Rammeaftalen på det specialiserede socialområde som en del af løsningen på de fælles strategiske udfordringer? Ovenfor er nævnt tre centrale udfordringer i forhold til det specialiserede socialområde for kommunerne i Danmark, herunder også kommunerne i region Sjælland. Udfordringerne kan have forskellig vægt i den enkelte kommune men alle kommuner er berørt på en eller anden måde af de nævnte udfordringer for det specialiserede social- og undervisningsområde. Et af de få steder på det specialiserede social- og undervisningsområde hvor der strukturelt er en mulighed for at tage dialogen og formulere nogle fælles initiativer på tværs af kommunerne er i samarbejdet omkring udarbejdelse af den årlige rammeaftale. Omfanget af samarbejdet, og ikke mindst indholdet i samarbejdet er i princippet kun begrænset af de aftaler og den konsensus, der kan opnås på tværs af de 17 kommuner i regionen. I rammeaftalen fastsættes taksterne for de sociale tilbud, der er omfattet af rammeaftalen og i princippet godkendes også oprettelse, justering af tilbud og nedlæggelse af tilbud, der har betydning for regionens samlede forsyningsforpligtigelse. Rammeaftalen er opbygget med en udviklingsaftale og en styringsaftale og i region Sjællands rammeaftale har der traditionelt været formuleret en række udviklingsområder pr. år i forhold til udviklingsaftalen. I år er udviklingsområderne: 1) Kommunikationsområdet Fortsat fra ) Økonomi Fortsat fra ) Hjemløshed/Socialt udsatte - ny 4) Psykiatriområdet Bedre kvalitet i støtten til borgere i grænseområdet mellem psykiatri-, socialpsykiatrisk- og misbrugsområdet og som har voldelig risikoadfærd - ny 5) Proces for fornyet politisk grundlag for rammeaftale ny I det udtalte ønske om en tidligere inddragelse i formuleringen af rammeaftalen for 2018 ligger nu et behov for en tydeliggørelse af, hvad denne tidligere inddragelse skal bruges til? For kommunerne er forskellige, og er ramt af de nævnte udfordringer på forskellig vis, og kan i princippet have modsatrettede interesser alt efter, om man er en køber- eller sælgerkommune. Så hvad skal samarbejdet omkring rammeaftalen bruges til - og hvad skal være sandt for, at samarbejdet fungerer? Nedenfor er angivet en række uprioriterede forslag, der kan bruges som inspiration til indholdet eller fokus i en kommende rammeaftale. Listen er ikke udtømmende og skal alene virke som inspiration i forhold til at belyse mulighederne i en rammeaftale. Mulighed 1: Stille fælles krav til hinandens tilbud om bedre viden om effekten af de enkelte tilbuds indsatser En forudsætning for at kunne målrette tilbudsstrukturen og indholdet i de enkelte tilbud imod indsatser med en høj og målbar effekt er, at tilbuddene kan dokumentere effekten af deres indsats. Større viden om effektfulde indsatser belyser forholdet mellem pris og kvalitet, og er med til at sikre bedre indkøb for den kommunale myndighed, som køber pladserne. Den rigtige plads med målrettet og reelt effektfuld indsats kan over tid potentielt reducere kommunernes omkostninger. At sætte fokus på effekten af den sociale indsats er ikke ny, og mange tilbud arbejder allerede i dag målrettet på at dokumentere effekten af deres indsats. Men denne aktuelle indsats er afhængig af valg af metode og tilgang på det enkelte tilbud, og derfor igen vanskeligt at sammenligne på tværs af tilbud, som de kommunale myndigheder er nødsaget til at gøre, når de skal vælge et konkret tilbud til en specifik borger. Derfor kunne rammeaftalen eksempelvis tage dette emne op som tema, og iværksætte forskellige test eller udviklingsforløb for grupper af sammenlignelige tilbud for at sikre, at effekten af den sociale indsats bliver dokumenteret, og bliver et effektivt redskab for de kommunale myndigheder. Dette forventes over tid at sikre bedre kvalitet og tilbud til brugerne og potentielt omkostningsreduktion for kommunerne. 4
5 Mulighed 2: Stille skarpt på, hvordan en øget prioritering af rehabilitering/recovery i indsatsen kan finde sted fagligt og styringsmæssigt Den aktuelle indsats med at arbejde rehabiliterende eller med recovery i arbejdet med den enkelte bruger kan ved succesfyldte forløb øge den enkeltes brugers selvhjulpenhed og brugerens støttebehov reduceres over tid til gavn for kommunens økonomi. Udfordringen ved denne tilgang er ikke kun at sikre, at det faglige personale har kompetencerne til at arbejdet struktureret med rehabilitering/recovery. Det er også, hvordan der kan fokuseres på det samlede forløb og skabes de bedste incitamenter i brugerens forløb og mellem tilbud, så alle aktører arbejder mod det samme mål frem for at frygte, at tilbuddet ved indfrielse af målet mister brugeren og en del af tilbuddets budgetgrundlag. Arbejdet med rehabilitering og recovery kan muligvis også mest hensigtsmæssigt eller etisk forsvarligt anvendes for udvalgte målgrupper frem for andre. Et spørgsmål er således, hvordan der etableres et overblik over best practice i forhold til at arbejde med rehabilitering/recovery, og hvordan man kan arbejde med at understøtte dette fagligt og styringsmæssigt, og samtidigt måle effekten af denne specifikke indsats. Dette kunne også være et eksempel på et tema, hvor rammeaftalen kunne tage hånd både om nogle faglige interessante problemstillinger og afklaringer - til gavn for såvel brugernes livskvalitet som kommunens økonomi. Mulighed 3: Tættere og styrket samarbejde om de mest specialiserede tilbud i regionen i regi af rammeaftalen og større frihedsgrader lokalt med øvrige tilbud I flere andre regioner, fx region Nordjylland er der etableret det, der kaldes Det forstærkede samarbejde. Det betyder, at rammeaftalen og samarbejdet mellem regionens kommuner primært er orienteret mod en mindre række af meget specialiserede tilbud, som alle kommuner har peget på som nødvendige for alle regionens kommuner - men hvor antallet af brugere kun retfærdiggør ét tilbud i regionen. Disse udvalgte tilbud er beskyttede af alle, og der oprettes ikke konkurrerende lokal kapacitet, da dette ville udvande muligheden for, at det udvalgte tilbud kan opretholde den nødvendige volumen af brugere til at sikre og fastholde et højt fagligt specialiseret tilbud. Det forstærkede samarbejde har dermed fokus på de tilbud som man i fællesskab har defineret som højt specialiserede, og hvor samarbejdet om sikring af de nødvendige kompetencer og volumen kræver samarbejder mellem et antal kommuner for at sikre den faglige bæredygtighed over tid. De øvrige tilbud oprettes lokalt eller den enkelte kommune prioriterer, hvorvidt man ønsker at oprette lokal kapacitet eller benytte sig af andre kommuners tilbud. Dette område har tidligere været berørt i rammeaftaleregi men ikke udtømmende. Mulighed 4: Udvikle fælles og differentieret takstmodel(pakkemodel) så tilbuddenes indhold, kvalitet og pris blive mere sammenlignelige end i dag For de takstbelagte tilbud følges takstbekendtgørelsen, der definerer hvordan man som kommune skal beregne taksten(prisen) for den enkelte tilbudsplads. For tilbud, der ikke er underlagt rammeaftalen, anvendes principperne for takstbekendtgørelsen men frihedsgraderne i forhold til, hvordan forskellige takster/priser præsenteres og hvad de indeholder kan også være forskellig. Dette er en af de medvirkende årsager til, at taksterne eller priserne på tværs af tilbud kan være svære at sammenligne, og det er dermed vanskeligt for de kommunale myndigheder at afgøre, hvilket tilbud der er det bedst egnede for den konkrete bruger. Samtidig ønsker flere og flere kommuner at afregne mere individuelt og præcist for sine brugere frem for ved gennemsnitstakster, som mange tilbud fortsat arbejder med. Flere kommuner har allerede udviklet pakke-modeller på det specialiserede socialområde for at sikre en større sammenlignelighed og præcision mellem indholdet i tilbuddet og den pris, der afregnes for tilbuddet til den enkelte bruger. Ambitionen med at indarbejde dette i rammeaftalen som et udviklingsområde kunne være at sætte fokus i regionen på sammenhængen mellem den konkrete brugers tyngde - og en mere præcis afregning i form af en pakke-model på tværs af forskellige tilbudstyper. Dette kan sikre en større 5
6 gennemsigtighed og styrbarhed i indkøbet - og danne rammen for en faglig dialog om brugerens støttebehov, samt eventuelt ønsket om progression, der kan resultere i en anden og mindre pakke over tid. Mulighed 5: Øget brug af konkurrenceudsættelse for at afprøve udvalgte tilbuds pris- og kvalitetsniveau I dag fastsættes taksten/prisen for de enkelte tilbud med afsæt i de eksisterende budgetter og principperne fra takstbekendtgørelsen. Men der er færre, der sætter spørgsmålstegn ved budgetterne eller kender til det faktiske serviceniveau, som budgetterne jo er forudsætningen for. Priserne på tilbudsområdet kan derfor godt virke mere statiske end dynamiske. En måde at udfordre både prisfastsættelsen og serviceniveauet kunne være at konkurrenceudsætte en del af den nødvendige kapacitet til en specifik målgruppe eller type af tilbud - og lade markedsdialogen være med til at fastsætte rammerne og niveau for pris og service. Hvis konkurrenceudsættelse skal være effektfuld, vil det typisk skulle omfatte en passende volumen som på tværs af kommuner og tilbud er attraktiv at byde på for leverandørerne. Dette område har tidligere været berørt i rammeaftaleregi men ikke udtømmende. Mulighed 6: Iværksætte fælles tiltag for at sikre endnu mere effektive og veldrevne tilbud Endelig indeholder rammeaftalen en mulighed for at sætte fokus på målrettede initiativer, der skal sikre mere effektive og veldrevne tilbud både økonomisk og i forhold til kvalitet. Dette skal gerne stå i modsætning til tidligere tiders rammebesparelser på x pct. Her skal fokus være på, hvordan man skaber den bedste driftsledelse på forskellige typer og størrelser af tilbud eksempelvis ved at etablere nøgletal eller best practice for forskellige typer af administrative opgaver i tilbuddene eller på tværs af tilbuddene. Et andet fokuspunkt i dette tiltag kunne være at opsætte enkelte indikatorer eller nøgletal for effektive tilbud og sætte offentliggørelse af disse nøgletal på dagsordenen for at sikre en større viden og gennemsigtighed om den indsats der leveres. Dette område har tidligere været berørt i rammeaftaleregi men ikke udtømmende. Mulighed 6: Tættere inddragelse af brugerne i udviklingen af fremtidens tilbudsstruktur eller indholdet i de enkelte tilbud Dialogen om de specialiserede social- og undervisningstilbud omhandler ofte økonomiske udfordringer og deraf afledte reduktioner eller effektiviseringer. Dette har over tid skabt en mindre tillidskrise mellem brugerne, deres pårørende og organisationer på den ene side og tilbuddene og kommunerne på den anden. For at bryde dette dødvande og skabe ny energi og viden om brugernes samlede behov, og hvilken type af støttebehov dette kræver, kan brugerne og deres pårørende samt brugerorganisationer inddrages i en ny dialog omkring den samlede tilbudsstruktur, samt indholdet i de enkelte tilbud. For at få brugerne og deres talerør i spil, kan der iværksættes en dialogproces, som skal føre frem til formulering af udviklingsområderne i rammeaftalen. Dialogprocessen skal dog formuleres med nogle klare spilleregler blandt andet omkring økonomi og beslutningskompetence for at sikre, at processen bliver succesfuld og udmøntes i realistiske forslag/løsninger. 6
Bord 1 Bord 2 Bord 3 Bruno Lind Charlotte Houlberg Inger Marie Vynne
Bordplan Bord 1 Bord 2 Bord 3 Jørgen Solmose Henrik Aakast Kenneth Nielsen Kaje Brolykke Eiding Lars Kunov Peter Vonsild Arne Pedersen Dan Kiving Lene Danielsen Morten Løvschall Lars Aarøe Hansen Niels
Læs merePolitikertemamøde - drøftelse af rammeaftale 2018 på det specialiserede social- og undervisningsområde
Rammeaftale 2018 Hvad skal vi samarbejde om på det specialiserede social- og undervisningsområde i Region Sjælland? FREDAG D. 7. APRIL 2017 Politikertemamøde - drøftelse af rammeaftale 2018 på det specialiserede
Læs mereRammeaftale 2018 Udviklingsstrategi og styringsaftale Rammeaftale for det det specialiserede social- og specialundervisningsområde i Midtjylland
Rammeaftale 2018 Udviklingsstrategi og styringsaftale Rammeaftale for det det specialiserede social- og specialundervisningsområde i Midtjylland Udkast Indhold Forord 3 Vision for Rammeaftale 2018 4 Sammenfatning
Læs mereRammeaftale 2017 KKR. Det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet Kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden
KKR HOVEDSTADEN Rammeaftale 2017 Det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet Kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden Styringsaftale 2017 Udviklingsstrategi 2017 Indhold
Læs mereFÆLLES MÅL FOR DET TVÆRGÅENDE HØJT SPECIALISEREDE SOCIALOMRÅDE OG SPECIALUNDERVISNINGS- OMRÅDET. Kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden
FÆLLES MÅL FOR DET TVÆRGÅENDE HØJT SPECIALISEREDE SOCIALOMRÅDE OG SPECIALUNDERVISNINGS- OMRÅDET 2017 Kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden INDLEDNING I h o v e d s t a d s r e g i o n e
Læs mereRammeaftale
KKR HOVEDSTADEN Rammeaftale 2019-2020 Udviklingsstrategi og Styringsaftale Det højt specialiserede socialområde og specialundervisningsområde Kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden Indhold
Læs mereRammeaftale 2018 og 2019 på det specialiserede social- og undervisningsområde
Rammeaftale 2018 og 2019 Hvad skal vi samarbejde om på det specialiserede social- og undervisningsområde i Region Sjælland? Rammeaftale 2018 og 2019 på det specialiserede social- og undervisningsområde
Læs mereRammeaftale 2018 KKR. Det højt specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet Kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden
KKR HOVEDSTADEN Rammeaftale 2018 Det højt specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet Kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden Udviklingsstrategi 2018 Styringsaftale 2018 Indhold
Læs merePolitikertemamøde - drøftelse af rammeaftale 2018 på det specialiserede social- og undervisningsområde
Rammeaftale 2018 Hvad skal vi samarbejde om på det specialiserede social- og undervisningsområde i Region Sjælland? FREDAG D. 7. APRIL 2017, SØRUP HERREGAARD, SØRUPVEJ 26, 4100 RINGSTED FRA KL. 09.30 TIL
Læs mereRammeaftale 2018 Udviklingsstrategi og styringsaftale Rammeaftale for det det specialiserede social- og specialundervisningsområde i Midtjylland
Rammeaftale 2018 Udviklingsstrategi og styringsaftale Rammeaftale for det det specialiserede social- og specialundervisningsområde i Midtjylland Skabelon Indhold Forord 3 Vision for Rammeaftale 2018 4
Læs mereOpsamling fra kick-off mødet. Drøftelser om temaer, problemstillinger og visioner
Opsamling fra kick-off mødet Drøftelser om temaer, problemstillinger og visioner OPSAMLING Første bud på temaer og problemstillinger som kommunerne kan håndtere sammen eller hver for sig 2 Opsummering
Læs mereHandicap og Psykiatri. Social, Sundhed og Beskæftigelse. Handicap- og psykiatrichefen
Jobbeskrivelse Leder af driftsområdet Psykiatri Misbrug Udsatte Organisatorisk indplacering: Forvaltning: Reference til: Ledelse i forhold til: Handicap og Psykiatri Social, Sundhed og Beskæftigelse Handicap-
Læs mereDen overordnede. specialiserede socialområde. høje faglige niveau, samtidig med at det skal drives på et lavere omkostningsniveau.
Oversigt over de fem udviklingsstrategier for social- og specialundervisningsområdet Overordnede tendenser/visioner Der vurderes ikke aktuelt at være behov for i 2015 at indgå tværkommunale aftaler og/eller
Læs mereDH bemærkninger til region Midtjyllands redegørelse
Region Midtjylland att. Lone Ring Madsen Hvidovre, den 26. februar 2008 Sag 08/258 Dok. 2756/08 /KP DH bemærkninger til region Midtjyllands redegørelse Indledningsvist vil DH gerne rose Region Midtjylland
Læs mereKick-off møde for rammeaftalen 2018
FREDAG D. 25 NOVEMBER 2016 Kick-off møde for rammeaftalen 2018 Dialog om udvikling af rammeaftale 2018 for det specialiserede socialområde Dagens program 08.30 VELKOMMEN OG DAGENS PROGRAM 08.45 OPLÆG FRA
Læs mereStyring af specialområdet. Udvalget for det specialiserede børne- og voksenområde mødet 24. oktober 2018
Styring af specialområdet Udvalget for det specialiserede børne- og voksenområde mødet 24. oktober 2018 Indhold 1. Hvordan styrer vi økonomien (orientering) 1. hvordan dannes budgettet 2. hvordan opstår
Læs mereRammeaftale
Rammeaftale 2019-2020 Rammeaftalen for det specialiserede socialområde ogspecialundervisningsområdet for de 22 syddanske kommuner og Region Syddanmark Syddanmark Indledning Kommunerne bærer ansvaret for
Læs mereI Udviklingsstrategien i Rammeaftale 2016 har KKR Hovedstaden og Region Hovedstaden udvalgt følgende særlige tema, som skal behandles i 2016:
K O M M I S S O R I U M F O R U D A R B E J D E L S E A F M Å L S Æ T N I N G E R F O R D E T T V Æ R G Å E N D E S P E C I A L I S E R E D E S O C I A L O M R Å D E I H O V E D S T A D S R E G I O N E
Læs mereKOM OG BIDRAG TIL RAMMERNE FOR
KOM OG BIDRAG TIL RAMMERNE FOR DET NORDJYSKE SAMARBEJDE PÅ SOCIALOMRÅDET Workshop om Rammeaftalen 2018 - Hvordan skal vi samarbejde på det specialiserede socialog undervisningsområde? 6. februar 2017 kl.
Læs mereKKR NORDJYLLAND RAMMEAFTALE 2017 DET SPECIALISEREDE SOCIAL- OG SPECIALUNDERVISNINGS- OMRÅDE I NORDJYLLAND UDKAST
KKR NORDJYLLAND RAMMEAFTALE 2017 DET SPECIALISEREDE SOCIAL- OG SPECIALUNDERVISNINGS- OMRÅDE I NORDJYLLAND UDKAST FORORD Det specialiserede social- og specialundervisningsområde er et kommunalt kerneområde,
Læs mereØKONOMIANALYSER. På det specialiserede Socialområde
ØKONOMIANALYSER På det specialiserede Socialområde Baggrund K17 og KKR Sjælland tiltrådte marts-april 2015 styregruppens forslag til analyser og tidsplan som oplæg til en flerårig aftale i forbindelse
Læs mereReferat Regionalt Dialogforum 1. juni 2016
Referat Regionalt Dialogforum 1. juni 2016 Deltagere Steen Christiansen, formand for KKR Hovedstaden John Engelhardt, næstformand for KKR Hovedstaden Mitzi Reinau, Danske Handicaporganisationer Jens Barfoed,
Læs mereHolbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan
Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan 2016+ Indledning Holbæk står, som mange andre kommuner i Danmark, overfor både økonomiske og komplekse samfundsudfordringer. Det klare politiske budskab
Læs mereBilag 4. Århus Kommune. Høringsnotat
Bilag 4 Kommentarer til de modtagne høringssvar Der er modtaget 56 høringssvar til indstillingen Styrket økonomistyring på socialområdet fra Region Midtjylland, en række kommunale råd, interesseorganisationer
Læs mereMålbillede for socialområdet
Målbillede for socialområdet En ramme for en flerårig planlægning af det regionale socialområde Et socialområde med borgeren som aktiv medborger Faglig indsats af høj kvalitet, målrettet den enkelte borger
Læs mereFælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde KKR Hovedstaden
K O M M I S S O R I U M F O R A R B E J D S G R U P P E O M S T Y R I N S G A F T A L E N P Å D E T S P E C I A L I S E R E D E S O C I A L O M R Å D E F E B R U A R 2 0 1 2 Baggrund I forbindelse med
Læs merePOLITIK FOR SÅRBARE VOKSNE OG ÆLDRES VELFÆRD
POLITIK POLITIK FOR SÅRBARE VOKSNE OG ÆLDRES VELFÆRD indledning I Thisted Kommune udarbejdes styringsdokumenter ud fra dette begrebshierarki Hvad er en politik? Kommunalbestyrelsen fastsætter, fordeler
Læs mereNATIONAL KOORDINATIONSSTRUKTUR ORIENTERING OG DRØFTELSE V/ Bruno Lind, Styregruppen RS
NATIONAL KOORDINATIONSSTRUKTUR ORIENTERING OG DRØFTELSE V/ Bruno Lind, Styregruppen RS National koordinationsstruktur I Regeringen vil: Etablere en ny dialogbaseret national koordinationsstruktur for den
Læs mereStyrings- og Visitationsmodel Aktivitetsstyring og rehabilitering på tværs af udvalg og driftsområder
Sundhed & Omsorg Ledelse & Udvikling Dato: 04-06-13-2013 Sagsnr.: 13/10181 Dok.nr.: 75441/ Sagsbehandler: LHH/TGS/JCK Styrings- og Visitationsmodel Aktivitetsstyring og rehabilitering på tværs af udvalg
Læs mereOrganisering af det fælleskommunale- og regionale samarbejde på det specialiserede socialområde i Midtjylland
Bilag 6 til Rammeaftale 2019-20 Gældende pr. 1.1. 2019 Organisering af det fælleskommunale- og regionale samarbejde på det specialiserede socialområde i Midtjylland Det midtjyske samarbejde på socialområdet
Læs mereBørne- og socialminister Mai Mercados talepapir. Ca. 15 minutter. Samrådsspørgsmål Q stillet af Jakob Sølvhøj (EL) og Kirsten
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19 SOU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 308 Offentligt Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir Anledning Tale til brug ved samråd P og Q SOU Alm.del
Læs mereFORSTÆRKET DIALOG PÅ VOKSENSOCIALOMRÅDET. KKR-møder i november 2016
FORSTÆRKET DIALOG PÅ VOKSENSOCIALOMRÅDET KKR-møder i november 2016 En forstærket dialog KL inviterer til dialog med bl.a. brugerorganisationer og de faglige organisationer som afsæt for et nyt socialpolitisk
Læs mereSOCIALAFDELINGENS REHABILITERINGSSTRATEGI
SOCIALAFDELINGENS REHABILITERINGSSTRATEGI SOCIALAFDELINGENS REHABILITERINGSSTRATEGI Den omverden det sociale område indgår i er under markant forandring. Det stiller nye krav og forventninger til de sociale
Læs mereOrganisering af det fælleskommunale- og regionale samarbejde på det specialiserede socialområde i Midtjylland
Bilag 6 til Rammeaftale 2018 Gældende pr. 1.1. 2018 Organisering af det fælleskommunale- og regionale samarbejde på det specialiserede socialområde i Midtjylland Det midtjyske samarbejde på socialområdet
Læs mereRehabiliteringsstrategi på det regionale socialområde
Rehabiliteringsstrategi på det regionale socialområde 2015 2017 Indhold 1. Hvorfor en rehabiliteringsstrategi?... 2 2. Det strategiske afsæt vision, mål og værdier... 3 3. Hvordan tænker vi rehabilitering
Læs mere3. Markedsmodning på velfærdsområderne, invitation til et fælleskommunalt projekt (Hans Søie)
SIDE 10/20 3. Markedsmodning på velfærdsområderne, invitation til et fælleskommunalt projekt (Hans Søie) Gæst: socialchef Jan Christensen, Holbæk Kommune Baggrund I regi af Udbudsportalen er der etableret
Læs mereIndledning... 1 Tilbud omfattet af Styringsaftalen... 2 Fælles ambitioner og initiativer... 3 Ambitioner og initiativer 2014...
Styringsaftale 2014 Indledning... 1 Tilbud omfattet af Styringsaftalen... 2 Fælles ambitioner og initiativer... 3 Ambitioner og initiativer 2014... 3 Håndtering af lukning af tilbud eller selvstændige
Læs mereEffektiviseringsstrategi
Allerød Kommune Effektiviseringsstrategi 2017-20 Maj 2016 1 Indledning Med afsæt i Allerød Kommunes vision Fælles udvikling i Balance, præsenteres hermed kommunens effektiviseringsstrategi. Fælles - ved
Læs mereAllerød Kommunes Effektiviseringsstrategi
Allerød Kommune Allerød Kommunes Effektiviseringsstrategi 2017-20 April 2016 1 Indledning Med afsæt i Allerød Kommunes vision Fælles udvikling i Balance præsenteres hermed kommunens effektiviseringsstrategien.
Læs mereDe tre faglige sessioner
De tre faglige sessioner 1 Specialisering afspecialisering, nyspecialisering, muligheder og problemstillinger 2 Rehabilitering og recovery 3 Kvalitet, effekt og evidens 1 2 SPECIALISERING AFSPECIALISERING,
Læs mereReferat Udvalget for Børn & Ungdom onsdag den 12. november Kl. 18:00 i Kantine, Lyndby
Referat onsdag den 12. november 2014 Kl. 18:00 i Kantine, Lyndby Indholdsfortegnelse 1. BU - Godkendelse af dagsorden...1 2. BU - Status på handleplan i Center for Social og Familie...2 3. BU - Eventuelt...7
Læs mereDe enkelte kommuners høringssvar skal ses som et supplement hertil.
Regionsrådet i Midtjylland KKR MIDTJYLLAND Høringssvar til Region Midtjyllands udkast til Social Strategi Den 2. september 2013 Sags ID: SAG-2013-04325 Dok.ID: 1732346 De midtjyske kommuners administrative
Læs mereKommunerne i region Sjælland og Regionen Sjælland
Rammeaftale 2017 Ledelsesresume Udviklingsstrategi og Styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet. Kommunerne i region Sjælland og Regionen Sjælland 1 Resume: De 17
Læs mereJeg noterer med tilfredshed, at beretningen konkluderer, at regionerne formår at holde området i økonomisk balance set over tid.
Statsrevisorernes sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K Ministeren Holmens Kanal 22 1060 København K Tlf. 33 92 93 00 Fax. 33 93 25 18 E-mail sm@sm.dk www.sm.dk Dato: 31. marts 2014 Redegørelse
Læs mereMødet holdes kl. 15 i mødelokale 915, blok C 2. sal, Albertslund Rådhus, Nordmarks Alle 1, Albertslund
N OTAT KKR HOVEDSTADEN Regionalt Dialogforum den 16. april 2015 Mødet holdes kl. 15 i mødelokale 915, blok C 2. sal, Albertslund Rådhus, Nordmarks Alle 1, Albertslund Deltagerliste Steen Christiansen,
Læs mereMålbillede på socialområdet
Psykiatri og Social Administrationen Målbillede på socialområdet Socialplanlægning Tingvej 15 Postboks 36 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 Psykiatrisocial@rm.dk www.ps.rm.dk Dato 24-11-2016 3. Målbillede
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om det specialiserede socialområde. statens overførsler til kommuner og regioner i 2012.
Notat til Statsrevisorerne om beretning om det specialiserede socialområde statens overførsler til kommuner og regioner i 2012 Maj 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes
Læs mereBidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde
NOTAT Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde 1. Stigning i offentlig-privat samarbejde i kommunerne Siden kommunalreformen er anvendelsen af private leverandører i den kommunale
Læs mereRehabiliteringsstrategi på det regionale socialområde
Rehabiliteringsstrategi på det regionale socialområde 2015-2017 regionsyddanmark.dk Hvorfor en rehabiliteringsstrategi? I Region Syddanmark ønsker vi at give borgerne mulighed for at leve et så selvstændigt
Læs mereOpgaverne i forhold til målgruppen varetages i samarbejde med Beskæftigelsesafdelingen, Børn og Unge samt Sundhed- og Ældre.
Faktabeskrivelse På handicap- og psykiatriområdet varetages kommunens opgaver i forhold til voksne med betydeligt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Det vil siger
Læs mereAnalyser af det specialiserede socialområde i RS17-kommunerne
Politikermøde Rammeaftale Sjælland 29. april 2016 Analyser af det specialiserede socialområde i RS17-kommunerne Camilla T. Dalsgaard 2 Seks delanalyser - fire rapporter 1. Voksenområdet: Udgifter, brugere
Læs mereStrategi for kapacitetsplanlægning pa Handicap- og Psykiatriomra det, Lemvig Kommune 2017
Lemvig Kommune, nov. 2017 Strategi for kapacitetsplanlægning pa Handicap- og Psykiatriomra det, Lemvig Kommune 2017 Opfølgning på kapacitetsanalyse af Handicap- og Psykiatriområdet i Lemvig Kommune 2017
Læs mere87 Opfølgning økonomivurdering pr. 30. juni 2011 - Udvalget for Sundhed og Omsorg.
Referat fra mødet i Udvalget for Sundhed og Omsorg den 10. oktober 2011 kl. 15:15 i Mødelokale 3, Hadsund Rådhus Mødet sluttede kl. 17.00 Pkt. Tekst Åbne dagsordenpunkter 86 Økonomirapport 2011 87 Opfølgning
Læs mereDen Sociale Virksomhed. når der er behov for en højt specialiseret indsats
Den Sociale Virksomhed når der er behov for en højt specialiseret indsats Den Sociale Virksomhed 2 DEN SOCIALE VIRKSOMHED NÅR DER ER BEHOV FOR EN HØJT SPECIALISERET INDSATS RAMMER OG RETNING 2016-2018
Læs mereAnbefalinger fra styregruppe vedrørende forebyggelse og behandling af spiseforstyrrelser
Godkendt af DASSOS den 15.517 Orienteret til Sundhedsstyregruppen den 19.5.17 Anbefalinger fra styregruppe vedrørende forebyggelse og behandling af spiseforstyrrelser Sekretariat for Rammeaftaler i Midtjylland
Læs mereFremtidens udfordringer på det specialiserede socialområde
Fremtidens udfordringer på det specialiserede socialområde Fremtidens udfordringer på det specialiserede socialområde Udgifter til det specialiserede socialområde er stigende. Derfor er det vigtigere end
Læs mereGuideline. for hvordan vi styrker et fælles fokus på effekt og progression i vores samhandel på det specialiserede socialområde.
Mål Myndighed Borger Udfører Guideline for hvordan vi styrker et fælles fokus på effekt og progression i vores samhandel på det specialiserede socialområde Opfølgning Indsats Det handler om borgeren, når
Læs mereAnalyser af det specialiserede socialområde i RS17-kommunerne
Oplæg ifbm. drøftelse af rammeaftale 2018-2020 Analyser af det specialiserede socialområde i RS17-kommunerne Hans Skov Kloppenborg og Kasper Lemvigh 26/10-2018 To rapporter 1. Voksenområdet: Udgifter,
Læs mereUDVIKLINGSSTRATEGI 2013
UDVIKLINGSSTRATEGI 2013 Indhold Indledning...3 Overordnetambition...4 TemaerogprocesseriUdviklingsstrategien...5 Ministertema:Udviklingenibrugenafdeforskelligeformerforfamilieplejeanbringelser...5 Analyse
Læs mereMålbillede på socialområdet
Psykiatri og Social Administrationen Målbillede på socialområdet Socialplanlægning Tingvej 15 Postboks 36 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 Psykiatrisocial@rm.dk www.ps.rm.dk Målbillede på socialområdet
Læs mereKKR N OTAT. Referat af møde i Dialogforum Hovedstaden den 24. oktober 2014
N OTAT KKR HOVEDSTADEN Referat af møde i Dialogforum Hovedstaden den 24. oktober 2014 Deltagerliste Steen Christiansen, formand for KKR Hovedstaden John Engelhardt, næstformand for KKR Hovedstaden Kirsten
Læs mereEksempel på overblik over modtagere af ledelsesinformation
Eksempel på overblik over modtagere af ledelsesinformation God ledelsesinformation skal sikre en bedre styring og udvikling af området, og det er derfor nødvendigt indledningsvist at overveje, hvilken
Læs mereIntroduktion til redskaber
December 2007 Indholdsfortegnelse Indledning...1 Projekt "Sammenhængende Børnepolitik"...1 Lovgrundlag...2 Vejledning til redskabssamlingen...3 Hvordan bruges redskabssamlingen?...3 Læsevejledning...4
Læs mereDet regionale socialområde og de otte specialområder
Det regionale socialområde og de otte specialområder Oplæg for Kontaktforum for det regionale socialområde den 14. maj 2018 v/ Ann-Britt Wetche. Socialdirektør i Psykiatri og Social, Region Midtjylland
Læs mere1. Baggrund og sammenfatning Forvaltningen har konstateret, at der må forventes et væsentligt merforbrug på voksensocialområdet i 2016.
Social - og Arbejdsmarkedssekretariat Sagsnr. 270448 Brevid. 2292006 Ref. HLLA Dir. tlf. 4631 6973 hannell@roskilde.dk NOTAT: Budgetudfordring på voksensocialområdet i 2016 17. marts 2016 1. Baggrund og
Læs mereVejledning til udfyldelse af skemaet kan findes på En plan for en sammenhængende indsats sammen med borgeren
Ansøgning om konkrete forsøg i Frikommuneforsøg II Vejledning til udfyldelse af skemaet kan findes på www.sim.dk/frikommuneforsoeg-ii. Frikommunenetværk Titel på forsøg Deltagerkommuner Faglig kontaktperson
Læs mereAftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov
13. november 2013 Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov Mennesker med meget komplekse problemer eller sjældne funktionsnedsættelser har ofte behov for en særlig indsats. Det kan
Læs mereStrategi for Socialområdet
1. Udkast til Strategi for Socialområdet Dato: 11. maj 2012 Brevid: 1701183 I budgettet for 2012 er det besluttet at arbejde med en strategi for Socialområdet. Tilbuddene på Socialområdet er i en brydningstid.
Læs mereNATIONAL KOORDINATIONSSTRUKTUR, SOCIALSTYRELSENS CENTRALE UDMELDINGER OG FORPLIGTENDE SAMARBEJDE. v. Rammeaftale Sjælland
NATIONAL KOORDINATIONSSTRUKTUR, SOCIALSTYRELSENS CENTRALE UDMELDINGER OG FORPLIGTENDE SAMARBEJDE v. Rammeaftale Sjælland National koordinationsstruktur: Socialstyrelsens rolle og centrale udmeldinger Socialstyrelsen
Læs mereLands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger. Opgørelse af kapacitet og belægning samt behov og efterspørgsel
Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Opgørelse af kapacitet og belægning samt behov og efterspørgsel April 2017 Indhold Resumé... 3 1. Indledning... 5 2. Samlet kapacitet og belægning
Læs mereBilag til SOCDIR. 10. juni 2015
Bilag til SOCDIR 10. juni 2015 Punkt 6: Ledernetværk på det specialiserede voksensocialområde Bilag 1: Invitation til ledernetværk Bilag 2: Orientering om invitation til nyt ledernetværk på voksen socialområdet
Læs mereOpsamling fra dialogmøde vedrørende udviklingen af det specialiserede socialområde
Opsamling fra dialogmøde vedrørende udviklingen af det specialiserede socialområde Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde KKR Hovedstaden Torsdag den 5. januar 2012 Indhold Kort
Læs mereIndhold. Indledning Kapacitet og faglighed skal matche fremtidens behov Udvikling af beskyttet beskæftigelse... 6
1 Indhold Indledning... 3 Kapacitet og faglighed skal matche fremtidens behov... 5 Udvikling af beskyttet beskæftigelse... 6 Livskvalitet gennem støtte i eget hjem... 7 Fokus på borgertilfredshed... 8
Læs mereStatus for strukturanalysen på det specialiserede socialområde
Status for strukturanalysen på det specialiserede socialområde December 2012 Rammeaftalen for 2012 betød, at taksterne for 2013 skal reduceres med 2 % og yderligere med 2,5 % i 2014, i alt 4,5 %. På den
Læs mereBilag 6 Styringsaftale i Rammeaftale 2018
Bilag 6 Styringsaftale i Rammeaftale 2018 Samarbejdsmodel vedrørende de mest specialiserede tilbud Kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden 2018 1 Indhold Indledning... 3 Samarbejdsmodel om
Læs mereHedensted Kommune. Udvalget for Læring. Referat. Mødelokale 3 Hedensted Rådhus
Referat Mødetidspunkt: Kl. 16:00 Mødested: Mødelokale 3 Hedensted Rådhus Deltagere:, Lars Poulsen, Kasper Glyngø, Jesper T. Lund, Peter Sebastian Petersen Fraværende: Bemærkninger: Mødets sluttidspunkt:
Læs mereHvordan ser det ud på landsplan?
Hvordan ser det ud på landsplan? Kilde: Socialpolitisk redegørelse 2017 Udgiftstræk for forskellige grupper Kilde: Socialpolitisk Redegørelse Kort fortalt 2016 Hvordan ser det ud på landsplan? - Flere
Læs mereOplæg - Temaer i Sundhedsaftalen
31. MAJ 2017 Oplæg - Temaer i Sundhedsaftalen 2019-2022 Baggrund En borgers sygdomsforløb kræver ofte både indsatser i kommunen, hos den praktiserende læge og på hospitalet. En positiv oplevelse af sygdomsforløbet
Læs mereGodkendelse af Udkast til Nordjysk Socialaftale (tidl. rammeaftale)
Punkt 8. Godkendelse af Udkast til Nordjysk Socialaftale 2018-2019 (tidl. rammeaftale) 2017-042729 indstiller til Byrådet - at det vedhæftende udkast til Nordjysk Socialaftale 2018-2019 vedr. det specialiserede
Læs mereMødedato: 30. august 2018 Mødetid: 14:00 Mødested: Mødelokale 3, Rådhuset. Indholdsfortegnelse:
Dagsorden Handicapråd Mødedato: 30. august 2018 Mødetid: 14:00 Mødested: Mødelokale 3, Rådhuset Indholdsfortegnelse: 1 Handicaprådets fokuspunkter og arbejdsplan for denne periode - Kl. 14:00-14:30 2 2
Læs mereHOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013)
HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI Version 1 (2013) INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 1 Om Holbæk Kommunes Strategi for velfærdsteknologi... 4 1.1 Strategiens sammenhæng til øvrige strategier...
Læs mereResultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016
Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016 Disposition for oplægget 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation
Læs mereForebyggende initiativer - Børneområdet (Læring og Trivsel)
Input til Kommunalbestyrelsens arbejdsprogram 2020, d. 14.3.2019 - Forebyggelse på Børneområdet (Læring og Trivsel) og det specialiserede voksenområde (Aktiv hele livet) Forebyggende initiativer - Børneområdet
Læs mereOpsamling fra gruppedrøftelser
Opsamling fra gruppedrøftelser Nedenstående opsamling af udsagn om og input til organisatoriske kriterier, der kan indgå i en reform af godkendelse og tilsyn på det sociale område er baseret på gruppedrøftelser
Læs mereUDVIKLINGSSTRATEGI 2015
UDVIKLINGSSTRATEGI 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Overordnet ambition... 4 Temaer... 4 1. Ministertema: anbragte børn og unges undervisning/uddannelse... 4 2. Det gode ældre liv for borgere med
Læs mere3. Regionalplitiske sager
3. Regionalplitiske sager 3.1. Organisering af den fremtidige koordinering på det specialiserede socialområde SAG NR.: 000221105 egl Som aftalt mellem KL og regeringen overtager kommunerne koordineringen
Læs mereAktiv hele livet. Indledning. Beskrivelse af omstillingens indhold. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18. Motivation og hovedbudskab
Indledning Motivation og hovedbudskab Aktiv hele livet Fremtidens velfærd er ikke blot et spørgsmål om de indsatser, vi som kommune leverer til vores borgere. Fremtidens velfærd skabes i fællesskabet mellem
Læs mereDriftsaftale 2013. Socialområdet
Driftsaftale 2013 Socialområdet 1 Indhold 1. Indledning... 2 2. Beskrivelse af organisationen på Socialområdet... 3 2.1. Socialafdelingen... 3 3. Økonomi... 3 4. Socialområdets mål og specifikke indsatser...
Læs mereAllonge 2019 til Rammeaftale Kommunerne i region Sjælland og Region Sjælland
Allonge 2019 til Rammeaftale 2018-2020 Kommunerne i region Sjælland og Region Sjælland 1 Indholds fortegnelse Indledning 3 Udviklingsstrategien 3 Behov for regulering i antal af pladser eller tilbud 4
Læs mereHR-Strategi for Gladsaxe Kommune
HR-Strategi for Gladsaxe Kommune Indledning Gladsaxe Kommune ønsker at styrke den strategiske HR-indsats, for dermed at sikre, at de HR-indsatser der gennemføres i dag og fremover understøtter den strategiske
Læs mereAllonge 2019 til Rammeaftale 2018 og Kommunerne i region Sjælland og Region Sjælland
Allonge 2019 til Rammeaftale 2018 og 2019 Kommunerne i region Sjælland og Region Sjælland 1 Indholds fortegnelse Indledning 3 Udviklingsstrategien 3 Behov for regulering i antal af pladser eller tilbud
Læs mereUDKAST. Udkast til partnerskabsaftale mellem Frederiksberg Kommune og Region Hovedstadens Psykiatri. Indgået dato
UDKAST Udkast til partnerskabsaftale mellem Frederiksberg Kommune og Region Hovedstadens Psykiatri Indgået dato Indhold i partnerskabsaftalen: 1. Aftalens parter... 3 2. Formål... 3 3. Visioner for partnerskabet...
Læs mereRammeaftale 2016 Helsingør Kommune Center for Særlig Social Indsats Om rammeaftalen - møde i Socialudvalget 8. september 2015
Rammeaftale 2016 Hvilke tilbud i Helsingør Kommune er omfattet af Rammeaftalen? Psykiatri: 107 Lindevang 50 pl. 108 Lindevang 6 pl. (Granstien) Udviklingshæmning: 104 CFJOO 24 pl. 108 Anna Anchers Vej
Læs mereResultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016
Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation af håndbogen 3. Spørgsmål
Læs mereStatus for Mål og Midler Voksenhandicapområdet
Fokusområder i 2014 Status Mål forventes at blive realiseret Mål forventes at blive delvist realiseret Mål forventes ikke at blive realiseret Fokusområde Organisation Politikområdet voksenhandicap består
Læs mereStrategi for det specialiserede socialområde for voksne
Strategi for det specialiserede socialområde for voksne Forord Denne strategi er gældende for hele det specialiserede socialområde for voksne. Strategien er blevet til i forlængelse af, at der er gennemført
Læs mereSkanderborg Kommune er godt tilfreds med resultatet af rapporten.
DASSOS Att.: Karsten Binderup Kabi@viborg.dk Dato: 24. september 2015 Sagsnr.: 11/72176 Kortlægning og analyse af botilbuddet Landsbyen Sølund med hensyn til nuværende forretningsmodel, borgerprofil og
Læs mereSocial og sundhedsudvalget
Udvalg: Måloverskrift: Social og sundhedsudvalget Rehabilitering i socialpsykiatrien Sammenhæng til vision 2018: Vækst og udvikling indenfor Psykiatrien. I Aktivitets- og samværstilbuddet (Psykiatricenteret)
Læs mereSocialtilsyn Hovedstaden. Styringskonference om det specialiserede voksenområde Den 6. november 2015
Socialtilsyn Hovedstaden Styringskonference om det specialiserede voksenområde Den 6. november 2015 Disposition Kort om Socialtilsyn Hovedstaden Tilsyn med effektdokumentation Tilsyn med økonomi og styring
Læs mereDen dobbelte ambition. Direktionens strategiplan
Den dobbelte ambition Direktionens strategiplan 2016-2018 Godkendt af Byrådet den 27. januar 2016 Direktionens strategiplan 2016-2018 Direktionens strategiplan tager udgangspunktet i Byrådets Vision, Udviklingsstrategien,
Læs mere