Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleomra det skolea ret 13/14

Transkript

1 Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleomra det skolea ret 13/14

2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 De nationale mål og resultatmål i reformen er følgende:... 3 Inklusionsmål... 4 Kompetencedækning... 4 Mål for EUD-reformen... 4 Mål for ungdomsuddannelse... 4 Sammenfattende helhedsvurdering... 5 Nationale test... 5 Socioøkonomisk reference... 6 Bundne prøvefag... 6 Prøvefag til udtræk... 6 Folkeskolens prøver i 9. klasse... 8 Overgang til ungdomsuddannelser... 9 Kompetencedækning... 9 Inklusion Konklusion Indsatser i Thisted Kommune i relation til de nationale mål Mål og resultater Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Nationale test Definition af faglige niveauer Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år og andelen af elever med dårlige resultater i de nationale tests for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år Eleverne skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen Bundne prøvefag Karaktergennemsnit i bundne prøvefag, 9. klasse, Thisted Dansk Karaktergennemsnit i dansk, 9. klasse, Thisted Matematik Karaktergennemsnit i matematik, 9. klasse, Thisted Bundne prøvefag Karaktergennemsnit i bundne prøvefag pr. skole, 9. klasse, Thisted Dansk Karaktergennemsnit i dansk pr. klasse, 9. klasse, Thisted Matematik Karaktergennemsnit i matematik pr. klasse, 9. klasse, Thisted Karaktergennemsnit og socioøkonomisk reference Opnået karaktergennemsnit i bundne prøvefag i alt og socioøkonomiske referencer, 9. klasse, Thisted

3 Overgang til ungdomsuddannelse, 3 måneder Hele landet, tre skoleår, ungdomsuddannelse Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse hele landet Kommune, tre skoleår, ungdomsuddannelse Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse, pr. ungdomsuddannelse Skoler Andel af elever der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse, pr. skole, Thisted Overgang til ungdomsuddannelser, 15 måneder Andelen af 9. klasses årgang, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse Ungdomsuddannelsesstatus 9 mdr Kommune, tre år, Ungdomsuddannelsesstatus 9 mdr. efter de unge forlader folkeskolen, Thisted Kompetencedækning Kommune, tre skoleår Antal planlagte undervisningstimer med kompetencedækning, Thisted Kommune, fag Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning pr. fag, Thisted Skoler Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning, pr. skole, Thisted Inklusion Inklusionsgrad, tre skoleår, hele landet Andel elever, der modtager undervisning i den almene undervisning, hele landet Inklusionsgrad, tre skoleår, bopælskommune Andel elever, der modtager undervisning i den almene undervisning, Thisted (bopælskommune) Andel af elever med 2 eller derover Kommune, tre skoleår Andel af elever med mindst 2 i både dansk og matematik, 9. klasse, Thisted Skoler 2013/2014 Andel af elever med mindst 2 i både dansk og matematik pr. skole, 9. klasse, Thisted Skolebestyrelsernes udtalelser kan findes som bilag til kvalitetsrapporten

4 Indledning Med Folketingets vedtagelse af en reform af folkeskolen den 7. juni 2013, fulgte en række regelforenklinger samt ændringer i administrative procedurer, herunder ændringer af kvalitetsrapporten. Den nye kvalitetsrapport 2.0 skal i højere grad end den tidligere fungere som et mål- og resultatstyringsværktøj, der støtter kommunerne i at anvende en systematisk og databaseret evalueringspraksis som udgangspunkt for dialogen med de enkelte skoler. Herunder at målrette indsatsen vedrørende et kvalitetsløft af folkeskolerne. Med aftalen om et fagligt løft af folkeskolen fulgte en række nationale mål og resultatmål. Disse mål og resultatmål er et centralt udgangspunkt for den opfølgning, der skal ske på alle niveauer i forhold til udviklingen i elevernes faglige niveau, og er derfor også retningsgivende for kommunalbestyrelsens arbejde for at højne kvaliteten i folkeskolen. Opfyldelsen af målene sigter mod, at eleverne i den danske folkeskole opnår et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen herunder at flere elever opnår karakteren 2 i dansk og matematik, samt at folkeskolen i højere grad understøtter opfyldelsen af målsætningen om, at 95 pct. af en ungdomsårgang gennemfører mindst én ungdomsuddannelse. De nationale mål og resultatmål i reformen er følgende: 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale tests for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. 3) Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Elevernes trivsel skal øges. Punkt 3 måles på baggrund af den nationale trivselsundersøgelse som gennemføres første gang i foråret Tal fra denne undersøgelse indgår derfor ikke i denne kvalitetsrapport. 3

5 Endvidere indeholder kvalitetsrapporten nedenstående obligatoriske mål med betydning for folkeskolen: Inklusionsmål Andelen af elever, der inkluderes i den almindelige undervisning, øges fra 94,4 pct. til 96,0 pct. i Andelen af elever, som får under 2 i læsning, retstavning og matematisk problemløsning i 9. klasse prøve, reduceres i 2015 og yderligere frem mod Kompetencedækning Kompetencedækningen i folkeskolens fagrække skal være 85 pct. i 2016 og 90 pct. i Det betyder at lærerne skal have undervisningsfag i det fag de underviser i eller kompetencer svarende til undervisningsfag. Mål for EUD-reformen Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse. Mål for ungdomsuddannelse 95 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre mindst én ungdomsuddannelse i Denne kvalitetsrapport betragtes som baseline for resultaterne i de kommende kvalitetsrapporter og skal i et fremadrettet perspektiv afspejle Thisted Kommunes udgangspunkt for bestræbelsen på at øge det faglige niveau på skolerne samt at styrke trivslen blandt eleverne. Kvalitetsrapporten udarbejdes hver andet år i lige kalenderår. Regelforenklingen betyder, at der i overgangsfasen skrives kvalitetsrapport både i 2015 og i Målopfyldelsen jævnfør de tidligere omtalte mål og resultatmål indgår i Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens tilsyn med skoleområdet. Kan en skole eller en kommune ikke leve op til de lovbestemte krav indgår ministeriet i en tilsyns-dialog med kommune og skole. Denne dialog kan i yderste konsekvens føre til krav om en handleplan samt opfølgning herpå. 4

6 Sammenfattende helhedsvurdering Nationale test Data fra de nationale test i dansk, læsning og matematik viser en svag tilbagegang over en treårig periode, og opfylder ikke den nationale målsætning. Skolerne placerer sig med få undtagelser under landsgennemsnittet. I engelsk 7. klasse placerer seks ud af syv skoler sig under landsgennemsnittet. En skole ligger over kommune- og landsgennemsnit. En enkelt skole skiller sig markant ud med en placering, der ligger betydeligt under både kommune- og landsgennemsnit. Det samlede resultat fra den nationale test i engelsk 7.kl. for skolerne i Thisted Kommune ligger under landsgennemsnittet. I fysik/kemi 8. klasse placerer fem ud af syv skoler sig under landsgennemsnittet. En skole ligger over kommune- og landsgennemsnit, og en ligger på landsgennemsnittet. En enkelt skole skiller sig markant ud med en placering, der ligger betydeligt under både kommune- og landsgennemsnittet. Det samlede resultat fra den nationale test i fysik/kemi 8.kl. for skolerne i Thisted Kommune ligger under landsgennemsnittet. I biologi 8. klasse placerer tre skoler ud af syv skoler sig under landsgennemsnittet. Tre skoler placerer sig over kommune- og landsgennemsnit, og en ligger på landsgennemsnittet. To skoler placerer sig markant under både kommune- og landsgennemsnittet. Det samlede resultat fra den nationale test i biologi 8. kl. for skolerne i Thisted Kommune ligger under landsgennemsnittet. Thisted kommune ligger under landsgennemsnittet i forhold til den nationale målsætning om at 80 pct. skal være gode til at læse og regne, dog ses der på skoleniveau enkelte undtagelser hvor målsætningen er opfyldt på et enkelt klassetrin. Der ligger forsat en udfordring i både at nå og at fastholde den nationale målsætning for samtlige klassetrin, og den svage tilbagegang i elevernes resultater viser, at der er behov for, at indsatsen for at opnå bedre resultat, skal styrkes. For at understøtte dette arbejde indgår Thisted Kommune i et samarbejde med Ålborg Universitet og Center for Offentlig Kompetenceudvikling om Program for Læringsledelse i perioden Udviklingsprogrammet tager afsæt i reformens overordnede målsætning og arbejder ud fra fire overordnede temaer: 1) Tilrettelæggelse af undervisningen efter lærings- og kompetencemål 2) Anvendelse af forskningsbaseret viden i praksis viden om hvad der virker 3) Synliggørelse af elevernes læring og trivsel gennem anvendelsen af data for den enkelte elev 4) Strategisk kompetenceudvikling af alle der er tilknyttet folkeskolen Af det samlede resultat for Thisted Kommune over en treårig periode fremgår det, at andelen af elever med gode resultater både viser et svagt fald og en svag stigning på forskellige klassetrin. For alle klassetrin gælder det, at elevernes resultater ligger under landsgennemsnittet. Det samme resultat gør sig gældende vedrørende de allerdygtigste elever. 5

7 I forhold til resultaterne fra matematik ses et generelt fald og Thisted Kommune ligger under landsgennemsnittet i skoleåret 2013/14. Andelen af elever med dårlige resultater i dansk og matematik ligger med undtagelse af et enkelt klassetrin der har et markant fald (matematik) overvejende stabilt set over en treårig periode. Thisted kommune ligger med en enkelt undtagelse over landsgennemsnittet hvad angår andelen af elever med dårlige resultater i dansk og matematik. Socioøkonomisk reference Bundne prøvefag Vedrørende de socioøkonomiske referencer må det konkluderes at der er nogen forskel skolerne imellem. I skoleåret 2013/14 ses det, at eleverne på fem ud af syv overbygningsskoler præsterer lavere i de bundne prøvefag end elever på landsplan med samme baggrund. Prøvefag til udtræk Ser man på karaktergennemsnittet i prøvefag til udtræk er der meget store forskelle både skolerne imellem og individuelt set over perioden 2011/ /2014 og resultalerne kan være vanskelige at sammenligne på grund af diversiteten i kategorierne indenfor et enkelt prøveår samt fra prøveår til prøveår (skolerne aflægger ikke de samme prøver, og prøverne er samtidig forskellige fra år til år) Endvidere er antallet af prøver afhængig af antallet af klasser på 9. årgang. Nedenstående tabeller viser de seneste resultater set over en treårig periode: Hannæs Skole Fag Fremgang Tilbagegang Signifikant over Over forventet Forventet Bio/skr Eng/skr Geo/skr Hist/mu Kri/mu Mat/mu Sam/mu Ty/mu Ty/skr Under forventet Signifikant under Bio/skr Eng/skr Geo/skr Hist/skr Kri/mu Mat/mu Sam/mu Ty/mu Ty/skr Hanstholm Fag Fremgang Tilbagegang Signifikant over Over forventet Forventet Under forventet Signifikant under 6

8 Hurup Skole Fag Fremgang Tilbagegang Signifikant over Over forventet Forventet Bio/skr Eng/skr Geo/skr Hist/mu Kri/mu Mat/mu Sam/mu Ty/mu Ty/skr Under forventet Signifikant under Sjørring Skole Fag Fremgang Tilbagegang Signifikant over Over forventet Forventet Bio/skr Eng/skr Geo/skr Hist/mu Kri/mu Mat/mu Sam/mu Ty/mu Ty/skr Under forventet Signifikant under Snedsted Skole Fag Fremgang Tilbagegang Signifikant over Over forventet Forventet Bio/skr Eng/skr Geo/skr Hist/mu Kri/mu Mat/mu Sam/mu Ty/mu Ty/skr Under forventet Signifikant under 7

9 Tingstrup Skole Fag Fremgang Tilbagegang Signifikant over Over forventet Forventet Bio/skr Eng/skr Geo/skr Hist/mu Kri/mu Mat/mu Sam/mu Ty/mu Ty/skr Under forventet Signifikant under Østre skole Fag Fremgang Tilbagegang Signifikant over Over forventet Forventet Bio/skr Eng/skr Geo/skr Hist/mu Kri/mu Mat/mu Sam/mu Ty/mu Ty/skr Under forventet Signifikant under Folkeskolens prøver i 9. klasse For det samlede skolevæsen ses der i forhold til resultaterne af 9. klasseprøverne i skolelåret 2013/2014 en mindre tilbagegang siden skoleåret 2012/2013. De individuelle resultater afspejler store forskelle på skolernes præstationer. Østre Skole præsterer som den eneste skole over landsgennemsnittet i de bundne prøvefag (dansk, matematik, engelsk og fysik/kemi). Tingstrup skole præsterer over landsgennemsnittet i matematik. Endvidere placerer Tingstrup og Sjørring sig over kommunegennemsnittet i de bundne prøvefag. Sammenligner man elevernes præstationer fra skoleåret 2012/2013 med præstationerne fra 2013/2014 ses følgende billede på skoleniveau: Karaktergennemsnit, bundne prøvefag: Fremgang: Sjørring Skole. Tilbagegang: Østre Skole, Tingstrup Skole, Snedsted Skole, Hurup Skole, Hanstholm Skole, Hannæs Skole. Karaktergennemsnit, dansk: Fremgang: Østre Skole, Tilbagegang: Tingstrup Skole, Snedsted Skole, Sjørring Skole, Hurup Skole, Hanstholm Skole, Hannæs Skole Karaktergennemsnit, matematik: Tilbagegang: Alle overbygningsskolerne. 8

10 I skoleåret 2013/2014 fik 87,9 pct. af de elever der gik op til 9. klasse prøve mindst karakteren 2 eller derover i både dansk og matematik, hvilket er en stigning på 2,9 pct. sammenlignet med forrige år. Antallet af elever i Thisted Kommune der mindst opnår karakteren 2 ligger en smule under landsgennemsnittet. Dette resultat vækker opmærksomhed i forhold til de nye krav om minimumskarakteren 2 i dansk og matematik for optagelse på en ungdomsuddannelse. Der skal derfor satses på et målrettet samarbejde mellem skole, UU, elever og forældre om at øge elevernes resultater især i disse to fag, hvorfor området fremover bør følges nøje. På skoleniveau ses det at Østre skole ligger klart over både lands- og kommunegennemsnit med 96,6 pct. af eleverne der få mindst 2 i dansk og matematik. Sjørring Skole og Hannæs Skole placerer sig ligeledes over både lands- og kommunegennemsnittet med henholdsvis 90,5 pct. og 90,2 pct. af eleverne der får mindst 2 i dansk og matematik. På Hurup skole har eleverne de laveste præstationer og kun 80,9 pct. af eleverne får mindst 2 i dansk og matematik ved prøverne i 9. klasse. Overgang til ungdomsuddannelser Indikatorerne viser, hvor stor en andel af unge, der efter 9.klasse vælger at fortsætte direkte i en ungdomsuddannelse. Det fremgår endvidere, hvor stor en andelen der begynder på henholdsvis en erhvervsfaglig uddannelse, en gymnasial uddannelse og STU. Der vises ligeledes, hvor stor andelen er 3 måneder efter de unge har forladt 9. klasse og igen 15 måneder efter. Da Thisted kommunes unge i stor udstrækning vælger et 10. klassetilbud enten kommunalt eller på en efterskole, er det først 15 måneder efter, de unge har forladt 9. klasse, at andelen af unge, der er i gang med en ungdomsuddannelse giver et retvisende billede. Thisted kommune ligger over landsgennemsnittet. Set i bagud skuende perspektiv lever Thisted Kommune ikke op til EUD-reformens målsætning om, at flere elever direkte efter 9.- eller 10. klasse skal vælge en erhvervsuddannelse. Fra ses der et fald på 5,3 %, og Thisted Kommune bør derfor have fokus på opfyldelsen af EUD-reformens målsætning, gennem et øget fokus på erhvervsuddannelserne. Som noget forholdsvist nyt angiver man andelen af unge, der forventes at have fuldført mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter9. klasse. Da dette er en fremskrivning under visse antagelser, er modellen behæftet med usikkerhed. Thisted kommunes andel er her lidt under landsgennemsnittet. Kompetencedækning Jævnfør beregningen fra Styrelsen for IT og læring, ligger Thisted Kommunale skolevæsen på en undervisningskompetenceprocent på 83,9 pct. i skoleåret 2013/2014, hvilket er en smule over landsgennemsnittet, men et fald på 2,9 pct. fra skoleåret 2012/2013. I Thisted Kommune har en arbejdsgruppe i 2014 udarbejdet en strategisk kompetenceudviklingsplan der skal blandt andet skal imødekomme kravet om 85 pct. kompetencedækning i 2016 og mindst 90 pct. i 2018 opgjort på kommuneniveau. I skoleåret 2014/2015 har skolelederne prioriteret at sende medarbejdere af sted på undervisningsfag i matematik klasse. Håndværk og design er et nyt fag og vi har således ingen lærer kompetencer/undervisningsfag på dette fagområde. 9

11 Opgørelsen fra Styrelsen for IT og læring viser at der i de kommende år især skal satses på: Kristendomskundskab Historie Samfundsfag Natur/teknik På skoleniveau skiller to skoler sig markant negativt ud. Rolighedsskolen og Nors Skole har en betydeligt lavere kompetencedækningsprocent end resten af skolerne, hvilker bør give anledning til et skærpet fokus på de to skolers lærersammensætning og planlægning af kompetenceudvikling. Inklusion Inklusionsprocenten i Thisted kommune opfylder målsætningen om at 96 pct. af eleverne i 2015 skal undervises i den almene folkeskole. Forvaltningen ser det som en fælles opgave for det samlede skolevæsnet at være med til at sikre alt alle elever har en plads i aktiv plads i læringsfællesskaberne på kommunens skoler. Forvaltningen vil i samarbejde med skolerne satse på fremadrette at der skal øge andelen af elever der ud over at være fysisk inkluderet også oplever sig fagligt og socialt inkluderet. Der er forvaltningens forventning at Den nationale trivselsundersøgelse og skolevæsnets deltagelse i kompetenceudviklingsprogrammet: Program for læringsledelse kan understøtte denne målsætning. Konklusion Datagrundlaget i Kvalitetsrapport 2.0 tager udgangspunkt i de senest genererede data fra før folkeskolereformens ikrafttræden skoleåret 14/15. Rapporten skal derfor betragtes som baseline for kommende kvalitetsrapporter, der skal måle effekten af folkeskolereformen for Thisted Kommunale Skolevæsen og de enkelte skoler. Undervisningsafdelingen har valgt, at der på baggrund af resultaterne i denne rapport skal udarbejdes resultatmål for det samlede skolevæsen, og at forvaltningen gennemfører dialogmøder med de lokale ledelsesteams med fokus på progression i forhold til skolernes status i kvalitetsrapporten. Indsatser i Thisted Kommune i relation til de nationale mål Nationale mål Indsatser Thisted Kommune Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode Læsevejledere på alle skoler til at læse og regne Beslutning om adgang til matematikvejledning på alle skoler. Kompetencecenter for Læsning for elever med ordblindevanskeligheder A.P. Møllerfonden: Synlig læsevejledning Læsevejledernetværk Matematikvejledernetværk Tidlig læsehjælp/reading Recovery Andelen af de allerdygtigste elever skal A.P. Møllerfonden: Program for læ- 10

12 stige år for år ringsledelse Etablering af Eliteidrætsklasser Udarbejdelse af Talentstrategi Andelen af elever med dårlige resultater i nationale tests i læsning og matematik A.P. Møllerfonden: Program for læringsledelse uanset social baggrund skal reduceres år for år Etablering af pædagogiske læringscentre Indførelse af ordblindescreening Beslutning om læringsvejledere på alle skoler Beslutning om adgang til matematikvejledning på alle skoler. Elevernes trivsel skal øges A.P. Møllerfonden: Program for læringsledelse Klassetrivsel indført på de fleste skoler AKT-vejledere på alle skoler Konsulterende socialrådgivere på alle skoler Inklusionsudviklingsprojekt i samarbede med UVM s Læringskonsulenter Alle skoler er LP-skoler Andelen af elever der inkluderes i den almene undervisning skal være 95 pct. i A.P. Møllerfonden: Program for læringsledelse 2018 Inklusionsudviklingsprojekt i samarbede med UVM s Læringskonsulenter Alle skoler er LP-skoler Andelen af elever som får under 2 i læsning, retstavning og matematisk problemløsning A.P. Møllerfonden: Program for læringsledelse ved 9. klasseprøverne skal reduceres i 2015 og yderligere frem mod 2018 Ansøgning igangsættelse af temaforløb vedr. målstyret undervisning i specialtilbud i samarbejde med Kompetencedækningen skal være 85 pct. i 2016 stigende til 90 pct. i 2018 Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9.klasse og 10. klasse 95 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre mindst en ungdomsuddannelse UVM s Læringskonsulenter Der er udarbejdet en strategisk kompetenceudviklingsplan for Folkeskolen Undervisningsfag matematik klasse er igangsat Fokus på uddannelsesparathedsvurderingen Samarbejdsaftale med erhvervsuddannelserne om EUD10 Thy og Morsø uddannelsesråd hvor forvaltning, skolelederep., mødes med lederne af de lokale uddannelsesinstitutioner Vejledning ved Ungdommens Uddannelsesvejledning Dataindsamling fra Danmarks Statistik så skolerne kan se, hvordan 11

13 deres elever klarer sig Projekt Uddannelsesgaranti Thy, som er et netværkssamarbejde mellem ungdomsuddannelserne og folkeskolerne. På baggrund af data fra Thisted Kommunes kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014, der danner en baseline for de lovbestemt kvalitetsparametre på folkeskoleområdet, udarbejdes der efter rapportens drøftelse og godkendelse i skolebestyrelserne og Kommunalbestyrelsen konkrete resultatmål for folkeskolerne i Thisted kommune. Mål og resultater Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Nationale test Fortrolighed vedrørende resultaterne fra de nationale tests: De nationale test er et obligatorisk pædagogisk redskab for lærerne til den løbende vurdering af eleverne læringsudbytte af undervisningen, endvidere udgør testene grundlaget for skoleledernes tilsyn med det faglige niveau på den enkelte skole. Eleverne i folkeskolen skal igennem deres skoletid gennemføre 10 obligatoriske nationale test inden for forskellige fag. Testresultaterne på skole- og kommuneniveau indgår i kvalitetsrapporten og dermed i Kommunalbestyrelsens tilsyn med og vurdering af det faglige niveau på kommunens skoler. Resultaterne fra de nationale tests er underlagt bestemmelser om fortrolighed, hvilket betyder, at de kun i begrænset omfang kan omtales i Kvalitetsrapporten. Definition af faglige niveauer I den nye reviderede Kvalitetsrapport 2.0 er resultaterne fra de nationale tests opgjort i en kriteriebaseret skala med nedenstående seks faglige niveauer: De enkelte elevers resultater er fortrolige og må kun udleveres til elevens forældre. 12

14 Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Nationalt mål: 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Dansk/læsning 2. klasse Dansk/læsning 4. klasse Dansk/læsning 6. klasse Dansk/læsning 8. klasse Matematik 3. klasse matematik 6. klasse Thisted kommune gennemsnit 2013/14 Mål ikke opfyldt, tilbagegang Mål ikke opfyldt, fremgang Mål ikke opfyldt, tilbagegang Mål ikke opfyldt, fremgang Mål ikke opfyldt, tilbagegang Mål ikke opfyldt, fremgang Eleverne i Thisted kommune opfylder ikke den nationale målsætning i dansk/læsning og matematik. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år og andelen af elever med dårlige resultater i de nationale tests for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. Andelen de allerdygtigste elever i dansk, læsning og matematik skal stige år for år. Vurderingen er bagud skuende, og udgangsåret for den fremadrettede udvikling er skoleåret 2013/2014 Andel øget, dansk Mål ikke opfyldt Andel øget, matematik Mål ikke opfyldt Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale tests for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. Vurderingen er bagud skuende, og udgangsåret for den fremadrettede udvikling er skoleåret 2013/2014 Andel øget, dansk/læsning To ud af fire klassetrin, opfylder ikke målet Andel mindsket, dansk/læsning To ud af fire klassetrin, opfylder målet Matematik Målet er ikke opfyldt 13

15 Eleverne skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen 9. klasse prøver Karaktergennemsnittet i henholdsvis dansk, matematik og de bundne prøvefag er obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Disse indikatorer giver mulighed for at følge op på, om eleverne opnår et højere fagligt niveau når de forlader folkeskolen. Bundne prøvefag Karaktergennemsnit i bundne prøvefag, 9. klasse, Thisted Eleverne i Thisted Kommune ligger under landsgennemsnittet og viser en svag tilbagegang. Note 1: Elevernes karaktergennemsnit er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elever. Datakilde: Styrelsen for IT og Læring 14

16 Dansk Karaktergennemsnit i dansk, 9. klasse, Thisted Eleverne i Thisted Kommune ligger under landsgennemsnittet og viser en svag tilbagegang. Note 1: Elevernes karaktergennemsnit er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 1 prøve i dansk. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elever. Datakilde: Styrelsen for IT og Læring Matematik Karaktergennemsnit i matematik, 9. klasse, Thisted Eleverne i Thisted Kommune ligger under landsgennemsnittet og viser en svag tilbagegang. 15

17 Note 1: Elevernes karaktergennemsnit er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 1prøve i matematik. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elever. Datakilde: Styrelsen for IT og Læring Bundne prøvefag Karaktergennemsnit i bundne prøvefag pr. skole, 9. klasse, Thisted Eleverne i Thisted Kommune ligger under landsgennemsnittet og viser en svag tilbagegang. Note 1: Elevernes karaktergennemsnit er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elever. Datakilde: Styrelsen for IT og Læring 16

18 Dansk Karaktergennemsnit i dansk pr. klasse, 9. klasse, Thisted Skolerne i Thisted Kommune har indbyrdes meget forskellige præstationer. Kun Østre Skole præsterer over landsgennemsnittet. Kvadderkjær er et privatejet socialpædagogisk opholdssted med intern skole. Karakterspredningen ligger fra 6,9 som den højeste gennemsnitskarakter og til 5,3 som den laveste gennemsnitskarakter. Note 1: Elevernes karaktergennemsnit i dansk er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 1 prøve i dansk. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elever. Datakilde: Styrelsen for IT og Læring 17

19 Matematik Karaktergennemsnit i matematik pr. klasse, 9. klasse, Thisted Skolerne i Thisted Kommune har indbyrdes meget forskellige præstationer. Østre Skole og Tingstrup Skole præsterer over landsgennemsnittet. Kvadderkjær er et privatejet socialpædagogisk opholdssted med intern skole. Karakterspredningen ligger fra 7,1 som den højeste gennemsnitskarakter og til 5,4 som den laveste gennemsnitskarakter. Note 1: Elevernes karaktergennemsnit i matematik er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 1 prøve i dansk. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elever. Datakilde: Styrelsen for IT og Læring Om data Karaktergennemsnittet beregnes som et gennemsnit af de enkelte elevers gennemsnit i faget/fagene, dvs. at alle elever vægter lige meget, uanset hvor mange prøver de har aflagt. I dansk og matematik indgår alle elever, der har aflagt mindst én prøve i faget. Ved beregningen af karaktergennemsnit i alle bundne prøver indgår kun elever, der har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. I dansk aflægges følgende prøver: læsning, retskrivning, skriftlig fremstilling og mundtlig. I matematik aflægges følgende prøver: matematiske færdigheder og matematisk problemløsning. De bundne prøver består af: dansk (læsning, retskrivning, skriftlig fremstilling og mundtlig),matematik (matematiske færdigheder og matematisk problemløsning), engelsk (mundtlig) og fysik/kemi (praktisk/mundtlig). Karakterdata baserer sig på skolernes indberetninger til Styrelsen for It og Læring fra deres administrative systemer. 18

20 Karaktergennemsnit og socioøkonomisk reference Den socioøkonomiske reference for gennemsnittet af karaktererne for de bundne prøver for 9. klasse for folkeskoler giver mulighed for at følge op på, om eleverne opnår et højere fagligt niveau uanset social baggrund, når de forlader folkeskolen. Den socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk, som viser hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret afgangsprøverne. Socioøkonomisk refererer til elevernes sociale og økonomiske baggrund, mens reference fortæller, at tallet kan bruges som et sammenligningsgrundlag for skolens faktisk opnåede karakterer. Hvis skolens gennemsnitskarakter er højere end den socioøkonomiske reference, og der er en (*)ud for forskellen, betyder det, at skolens elever har klaret prøven bedre end elever på landsplanmed samme baggrundsforhold. Forskellen er statistisk signifikant. Hvis skolens gennemsnitskarakter er lavere end den socioøkonomiske reference, og der er en (*)ud for forskellen, betyder det, at skolens elever har klaret prøven dårligere end elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Forskellen er statistisk signifikant. Hvis der er en forskel mellem skolens karakter og dens socioøkonomiske reference, som der ikke er en (*) ud for, kan forskellen skyldes statistisk usikkerhed. I så fald kan man ikke sige, at skolens elever har klaret prøven bedre eller dårligere end andre elever på landsplan med tilsvarende baggrundsforhold. Opnået karaktergennemsnit i bundne prøvefag i alt og socioøkonomiske referencer, 9. klasse, Thisted På fem ud af 7 skoler i Thisted Kommune præsterer eleverne lavere i de bundne prøvefag end elever på landsplan med samme baggrund. I skoleåret 2013/14 ses hverken positiv eller negativ signifikans i de bundne prøvefag. Note 1: Gennemsnit af karaktererne i de bundne prøvefag er ekskl. dansk orden. En elev indgår kun i gennemsnittet, hvis han har mindst fire karakterer. Note 2: Socioøkonomisk reference er et modelberegnet tal, der viser, hvordan eleverne på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret testene. Socioøkonomisk refererer til elevernes sociale og økonomiske baggrund, mens reference fortæller, at tallet kan bruges som et sammenligningsgrundlag for skolens faktisk opnåede karaktergennemsnit. 19

21 Note 3: Forskellen mellem karakteren og den socioøkonomiske reference. Hvis skolens karakter er statistisk signifikant forskellig fra den socioøkonomiske reference, er forskellen markeret med en (*). Note 4: Hovedinstitution angiver hovedinstitutionen på beregningstidspunktet for den socioøkonomiske reference. Note 5: Af diskretionshensyn er celler med færre end 5 individer blændet. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på egne data og Danmarks Statistiks registre Folkeskolen skal understøtte opfyldelsen af 95 pct. målsætningen Overgang til ungdomsuddannelse, 3 måneder Indikatoren beskriver, hvor stor en andel af eleverne, som tre måneder efter 9. klasse, er i gang med en ungdomsuddannelse (erhvervsfaglig uddannelse, gymnasial uddannelse og STU). Indikatoren kan anvendes til opfølgning på målsætningen om, at 95 procent af ungdomsårgang 2015 skal have mindst en ungdomsuddannelse. Hele landet, tre skoleår, ungdomsuddannelse Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse hele landet I Thisted Kommune starter en forholdsvis lille andel af eleverne på en ungdomsuddannelse lige efter 9. klasse. I forhold til landsgennemsnitte har vi 10. klasses frekvens på ca. 50 pct. af det samlede elevtal. Note 1: Andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse summerer ikke til 100 procent, da en stor del af eleverne blandt andet fortsætter i 10. klasse. 20

22 Note 2: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 5 individer. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre. Kommune, tre skoleår, ungdomsuddannelse Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse, pr. ungdomsuddannelse I Thisted Kommune vælger lidt flere elever at tage en erhvervsuddannelse end en gymnasial uddannelse. Kommunen har en lang tradition for at flertal af eleverne vælger en erhvervsuddannelse. Tek.basis forløbet er inkluderet i tallet for de erhvervsfaglige uddannelser, fremadrettet indgår denne elevgruppe ikke i dette tal. Note 1: Andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse summerer ikke til 100 pct., da en stor del af eleverne blandt andet fortsætter i 10. klasse. Note 2: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 5 individer. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre. 21

23 Skoler Andel af elever der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse, pr. skole, Thisted I Thisted Kommune fortsætter en stor andel af eleverne på efterskole og i Kommenenes 10. klasse tilbud Spor 10. Kun meget få elever fra Hanstholm skole fortsætter efter 9.klasse på Spor10 og efterskole. Note 1: Andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse summerer ikke til 100 procent, da en stor del af eleverne blandt andet fortsætter i 10. klasse. Note 2: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 5 individer. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre 22

24 Overgang til ungdomsuddannelser, 15 måneder Indikatoren beskriver, hvor stor en andel af eleverne, som 15 måneder efter 9. klasse, er i gang med en ungdomsuddannelse (erhvervsfaglig uddannelse, gymnasial uddannelse og STU). Formål Indikatoren kan anvendes til opfølgning på målsætningen om, at 95 procent af ungdomsårgang 2015 skal have mindst en ungdomsuddannelse Hele landet tre skoleår, ungdomsuddannelse Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse, hele landet. Note 1: Ved overgang forstås personer, som på statustidspunktet er i gang med en uddannelse, eller forinden har fuldført en uddannelse. Ved overgang til uddannelse inden for 15 måneder betyder det, at personer, som har fuldført et grundforløb på en erhvervsuddannelse tæller med i gruppen af personer, der har overgang til en Ungdomsuddannelse også selvom de ikke er i gang på statustidspunktet. Note 2: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 5 individer. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre 23

25 Kommune, tre skoleår, ungdomsuddannelser Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse, pr. uddannelse, Thisted I Thisted Kommune ligger erhvervsuddannelsesfrekvensen på trods af et fald stadig over landsgennemsnittet. Se tabellen på forrige side. Note 1: Ved overgang forstås personer, som på statustidspunktet er i gang med en uddannelse, eller forinden har fuldført en uddannelse. Ved overgang til uddannelse inden for 15 måneder betyder det, at personer, som har fuldført et grundforløb på en erhvervsuddannelse tæller med i gruppen af personer, der har overgang til en ungdomsuddannelse også selvom de ikke er i gang på statustidspunktet. Note 2: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 5 individer. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre. 24

26 Skoler Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse, pr. skole, Thisted Alle skoler i Thisted kommune med undtagelse af Hanstholm Skole ligger over landsgennemsnittet vedrørende andelen af elever der 15 måneder efter 9. klasse er påbegyndt en ungdomsuddannelse Note 1: Ved overgang forstås personer, som på statustidspunktet er i gang med en uddannelse, eller forinden har fuldført en uddannelse. Ved overgang til uddannelse inden for 15 måneder betyder det, at personer, som har fuldført et grundforløb på en erhvervsuddannelse tæller med i gruppen af personer, der har overgang til en ungdomsuddannelse også selvom de ikke er i gang på statustidspunktet. Note 2: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 5 individer. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre. 25

27 Andelen af 9. klasses årgang, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse Indikatoren angiver andelen af elever i 9. klasse, som forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for seks år efter 9. klasse. Ungdomsuddannelserne omfatter gymnasiale og erhvervsfaglige ungdomsuddannelser samt den Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU). At have gennemført mindst en ungdomsuddannelse vil sige, at man enten har gennemført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Indikatoren kan anvendes til opfølgning på målsætningen om, at 95 procent af ungdomsårgan2015 skal have mindst en ungdomsuddannelse. Kommune tre årgange Andelen af 9. klasses årgang, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse Thisted Kommune ligger under landsgennemsnittet vedrørende antallet af elever der fuldfører mindst en ungdomsuddannelse. I forhold til 95 pct. målsætningen om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal have mindst en ungdomsuddannelse er der et negativt udsving på 20,3 procentpoint. Dette forhold kan delvist forklares ved følgende forhold: 1. En lang tradition for at eleverne vælger 10. klasse/spor 10 eller et efterskoleophold 2. En del elever bruger tid på forberedende og udviklende aktiviteter, for derefter at vende tilbage til en ungdomsuddannelse. Ungdommens Uddannelsesvejledning i Thisted Kommune vurderer at vejen til en ungdomsuddannelse for en del af kommunens unge er længer end gennemsnitligt. Note 1: Andelen, der forventes at opnå mindst en ungdomsuddannelse stammer fra Undervisningsministeriets profilmodel. Profilmodellen er en fremskrivning under visse 26

28 antagelser og derfor behæftet med usikkerhed. Nogle kommuner er meget små, og resultaterne er derfor behæftet med særlig stor usikkerhed. Note 2: Ungdomsuddannelserne omfatter gymnasiale og erhvervsfaglige Ungdomsuddannelser samt den Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU). Note 3: At have gennemført mindst en ungdomsuddannelse vil sige, at man enten har gennemført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Note 4: Indikatoren er beregnet på baggrund af de elever, som havde bopæl i kommunen ved afslutning af 9.klasse, uanset om de senere er flyttet og uanset hvilken institutionstype de gik på i 9.klasse. De elever, som afslutter deres grundskole på en efterskole, er optalt i den kommune, hvor de havde bopæl inden efterskoleopholdet. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre. Om data Andel af elever i 9. klasse, som forventes at fulføre mindst en ungdomsuddannelse inden for seks år efter 9. klasse er baseret på Undervisningsministeriets profilmodel. Fremskrivningen baserer sig på Danmarks Statistiks registre. Profilmodellen er en fremskrivning af, hvordan vi forventer en ungdomsårgang vil uddanne sig under følgende antagelser: Uddannelsessystemet vil forblive, som det var i de skoleår, hvor ungdomsårgangen gik i ottende og niende klasse. Ungdomsårgangen, hvis uddannelsesadfærd fremskrives, vil bevæge sig i uddannelsessystemet på samme måde som dem, der er i uddannelsessystemet i de år, hvor ungdomsårgangen gik i ottende og niende klasse. Det er væsentligt at være opmærksom på, at profilmodellen er en fremskrivning og derfor behæftet med usikkerhed. Det bemærkes, at profilmodellen er følsom over for manglende registreringer og ændringer af uddannelsesadfærd i de bagvedliggende data. Nogle kommuner er meget små, og resultaterne er derfor behæftet med særlig stor usikkerhed. Indikatoren er beregnet på baggrund af de elever, som havde bopæl i kommunen ved afslutning af 9. klasse, uanset om de senere er flyttet og uanset hvilken institutionstype de gik på i 9.klasse. De elever, som afslutter deres grundskole på en efterskole, er optalt i den kommune, hvor de havde bopæl inden efterskoleopholdet. At have gennemført mindst en ungdomsuddannelse vil sige, at man enten har gennemført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. En gymnasial eller en erhvervsfaglig uddannelse er som regel en forudsætning for adgang til videre- gående uddannelse. Der er dog unge, som fuldfører en videregående uddannelse uden en registreret ungdomsuddannelse. Det skyldes, at nogle uddannelser har optagelsesprøve og dermed ikke kræver en gennemført ungdomsuddannelse. Nogle kan optages på en videregående uddannelse uden en fuld eksamen via hf-enkeltfag. Det gælder f på sygeplejerske- og pædagoguddannelserne. Andre får merit for en ungdomsuddannelse, som er opnået i udlandet. På uvm.dk/profilmodel kan du læse meget mere om Undervisningsministeriets profilmodel. 27

29 Ungdomsuddannelsesstatus 9 mdr. Indikatoren Ungdomsuddannelsesstatus 9 mdr. angiver andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 9 måneder efter 9. eller 10. klasse, andelen der har afbrudt en ungdomsuddannelse i løbet af 9 mdr. og andelen der ikke har været i gang med en ungdomsuddannelse i perioden. Indikatoren kan anvendes til opfølgning på målsætningen om, at 95 pct. af ungdomsårgang 2015 skal have mindst en ungdomsuddannelse. Kommune, tre år, Ungdomsuddannelsesstatus 9 mdr. efter de unge forlader folkeskolen, Thisted Andelen af elever der har afbrudt en ungdomsuddannelse viser et svagt fald i perioden og ligger i skoleåret 2011/2012 på landsgennemsnittet. Andelen af elever der ikke har påbegyndt en ungdomsuddannelse viser en svag stigning i perioden, men ligger under landsgennemsnittet. I tallet indgår også de elever der under forløbet er sprunget til en anden ungdomsuddannelse og de elever der er i gang med forberedende og udviklende aktiviteter herunder eksempelvis udvekslingsophold i udlandet. Note 1: Med ungdomsuddannelse menes fuldtidsungdomsuddannelse: gymnasial og erhvervsfaglige Uddannelser og STU. Enkelte er i gang med en videregående uddannelse, de tælles her med under ungdomsuddannelse. Forberedende aktiviteter eller enkeltfags hf tælles ikke med som en ungdomsuddannelse. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre. 28

30 Kompetencedækning Kompetencedækningen er et udtryk for, hvor stor en andel af elevernes undervisningstimer, der varetages af undervisere med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer. Indikatoren er obligatorisk i kvalitetsrapporten indtil skoleåret 2021/22 og giver mulighed for at følge op på, om kommunen overholder målet om fuld kompetence- dækning som beskrevet i aftalen af folkeskolereformen. Målet er, at alle elever i folkeskolen i 2020 skal undervises af lærere, som enten har undervisningskompetencer (tidligere linjefag) fra læreruddannelsen i de fag, de underviser i, eller har opnået en tilsvarende faglig kompetence via deres efter- uddannelse mv. Målsætningen om fuld kompetencedækning indeholder alle fag og alle klassetrin og skal gælde på kommuneniveau. Kommune, tre skoleår Antal planlagte undervisningstimer med kompetencedækning, Thisted Thisted Kommune ligger med et svagt fald over landsgennemsnittet for planlagte undervisningstimer med kompetencedækning Note 1: Kompetencedækningen er et udtryk for, hvor stor en andel af elevernes undervisningstimer, der varetages af undervisere med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer. Kompetencedækningen er opgjort på timeniveau og undersøgelsesenheden er klokketimer. Timerne er beregnet ved at gange antallet af klasser i et fag på et klassetrin med det vejledende timetal i det pågældende fag og klassetrin. I 10. klasse er der vægtet med samme timetal som i 9. klasse. Ved tolærerordninger og holddelt undervisning indgår kun læreren med flest klokketimer. Datakilde: Styrelsen for It og Læring. 29

31 Kommune, fag Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning pr. fag, Thisted Thisted kommune ligger generelt over landsgennemsnittet for andelen af planlagte undervisningstimer med kompetencedækning. 30

32 For nogle fag ligger Thisted Kommune under landsgennemsnittet: Sløjd, matematik, håndarbejde, historie. Note 1: Kompetencedækningen er et udtryk for, hvor stor en andel af elevernes undervisningstimer, der varetages af undervisere med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer Kompetencedækningen er opgjort på timeniveau og undersøgelsesenheden er klokketimer. Timerne er beregnet ved at gange antallet af klasser i et fag på et klassetrin med det vejledende timetal i det pågældende fag og klassetrin. I 10. klasse er der vægtet med samme timetal som i 9. klasse. Ved tolærerordninger og holddelt undervisning indgår kun læreren med flest klokketimer. Datakilde: Styrelsen for It og Læring. 31

33 Skoler Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning, pr. skole, Thisted I Thisted kommune ligger 12 ud af 17 skoler over landsgennemsnittet for andelen af planlagte undervisningstimer med fuld kompetencedækning. Rolighedsskolen (56,9%) og Nors Skole 861,9%) adskiller sig markant med en meget lav kompetencedækningsprocentdel. Note 1: Kompetencedækningen er et udtryk for, hvor stor en andel af elevernes undervisnings- timer, der varetages af undervisere med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer Kompetencedækningen er opgjort på timeniveau og undersøgelsesenheden er klokketimer. Timerne er beregnet ved at gange antallet af klasser i et fag på et klassetrin med det vejledende timetal i det pågældende fag og klassetrin. I 10. klasse er der vægtet med samme timetal som i 9. klasse. Ved tolærerordninger og holddelt undervisning indgår kun læreren med flest klokketimer. Datakilde: Styrelsen for It og Læring Om data 32

34 Andelen af planlagte undervisningstimer med kompetencedækning baserer sig på skolernes indberetninger til Styrelsen for It og Læring fra deres administrative systemer. Kompetencedækningen er opgjort på timeniveau og undersøgelsesenheden er klokketimer. Timerne er beregnet ved at gange antallet af klasser i et fag på et klassetrin med det vejledende timetal i det pågældende fag og klassetrin. I 10. klasse er der vægtet med samme timetal som i 9. klasse. Kun normalklasser i folkeskolen indgår i opgørelserne. Der er kun medtaget fag på klassetrin, hvor der på landsplan er mere end 50 klasser, som har undervisning i det pågældende fag. Lærere, der ikke står registreret med undervisning i mindst ét fag, indgår ikke i opgørelserne. Tilsvarende er lærere, der ikke står registreret med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer i mindst ét fag, udeladt fra opgørelserne. Ved tolærerordninger og holddelt undervisning indgår kun læreren med flest klokketimer. Hvis de to lærere har lige mange timer, indgår læreren med højest kompetenceniveau. Definition af undervisningskompetence og tilsvarende kompetencer At have undervisningskompetence i et fag betyder, at underviseren har haft det pågældende fag som linjefag på læreruddannelsen. At have kompetencer svarende til undervisningskompetence betyder, at underviseren f har en efteruddannelse, videreuddannelse, kompetencegivende uddannelse eller et længerevarende kursusforløb, der vurderes at give kompetencer svarende til undervisningskompetence. Skolens leder må foretage et skøn i denne forbindelse. 33

35 Inklusion Inklusionsgraden beskriver, hvor stor en andel af eleverne der er inkluderet i den almindelige undervisning. Indikatoren er obligatorisk i kvalitetsrapporten indtil 2019/20, og følger op på, om folkeskolen er indrettet, så der er plads til alle børn i fællesskabet. Mere konkret anvendes indikatoren vedrørende inklusionsgrad til at følge op på målsætningen om, at andelen af elever i den almindelige folkeskole skal øges til 96 pct. af eleverne. Inklusionsgrad, tre skoleår, hele landet Andel elever, der modtager undervisning i den almene undervisning, hele landet Note 1: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 5 individer. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre 34

36 Inklusionsgrad, tre skoleår, bopælskommune Andel elever, der modtager undervisning i den almene undervisning, Thisted (bopælskommune) Andelen af elever i Thisted Kommune der modtager undervisning i den almene undervisning ligger over landsgennemsnittet. Thisted Kommune opfylder den nationale målsætning om at 96 pct. af folkeskoleelever i 2015 skal inkluderes i den almindelige undervisning. Note 1: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 5 individer. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Om data Inklusionsgraden beregnes alene på baggrund af elever i kommunale skoler. Indikatoren beregnes som antal elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning i forhold til det samlede elevtal. Det vil sige elever, der ikke modtager undervisning i specialklasser i forhold til det samlede antal elever. Inklusionsgraden opgøres i forhold til elevernes bopælskommune. De øvrige indikatorer opgøres i forhold til institutionens beliggenhedskommune. De kommunale skoler omfatter folkeskoler, specialskoler, kommunale ungdomsskoler og dagbehandlingstilbud. Private skoler omfatter friskoler og private grundskoler samt efterskoler. Oplysninger om elevtal og elevernes modtagelse af specialundervisning stammer fra to forskellige registre hos Danmarks Statistik. Det ene register, der omfatter hele uddannelsessystemet, opdateres hvert år - også bagud i tid. Det andet register, der indeholder særlige oplysninger vedr. grundskoleområdet f klassetype, specialundervisning og dansk som andetsprog, opdateres ikke. Det betyder, at der kan være forskel i elevtallet i de forskellige rapporter, hvor der indgår elevtal. 35