Anmeldt tilsyn på den selvejende Institution Inge Marie Hjemmet Ringsted Kommune. Tirsdag den 20. september 2011 fra kl

Transkript

1 TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på den selvejende Institution Inge Marie Hjemmet Ringsted Kommune Tirsdag den 20. september 2011 fra kl Indledning Vi har på vegne af Ringsted Kommune aflagt tilsynsbesøg på Inge Marie Hjemmet. Formålet med tilsynet generelt er at påse, at man efterlever de aftaler, der er indgået med beboerne. Det skal tilstræbes, at indsatsen samlet set bidrager til at give den enkelte en selvstændig tilværelse og mulighed for livsudfoldelse, samt at indsatsen leveres på en ordentlig måde. Fokus ved tilsynene i 2011 er den enkelte borgers indflydelse på og selvbestemmelse over eget liv og den konkrete sammenhæng i den individuelle indsats. Et aspekt af selvbestemmelsen er anvendelse af magt og kendskabet til reglerne herom. Konklusionerne vedrørende dette besøg fremgår af afsnittet Hovedkonklusioner. Herefter følger afsnittet Iagttagelser og anbefalinger, hvor vi uddyber, hvad der har ført til konklusionerne, og hvor vi eventuelt også fremsætter forslag og anbefalinger til justering af fremgangsmåder m.v. I afsnittet Formål og fremgangsmåde beskrives grundlaget for tilsynet, og hvordan tilsynsbesøget er blevet afviklet. Hovedkonklusioner Det er vores umiddelbare vurdering, at beboerne hører til målgruppen. Her er 18 pladser og alle pladser er aktuelt beboet det er vores vurdering, at beboerne modtager den nødvendige støtte, hjælp og omsorg. Støtten ydes med udgangspunkt i individuelle forudsætninger og behov og der er løbende opmærksomhed på at tilpasse støtten til beboerens aktuelle dagsform og udviklingstrin hovedsagelig via samtaler med medarbejdere og ledelse samt gennemgang af den skriftlige dokumentation er det vores indtryk, at beboerne medinddrages og har indflydelse på forhold vedrørende eget liv gennem det daglige samarbejde med medarbejderne det er vores vurdering, at medarbejderne er fagligt kompetente til at varetage opgaveløsningen omkring beboerne. Det er vores indtryk, at ledelse og medarbejdere er udviklingsorienterede og løbende har opmærksomhed på at tilpasse kompetencerne til beboernes behov det er vores vurdering, at den skriftlige dokumentation er ajourført, fyldestgørende og handlingsanvisende for indsatsen her forekommer uundgåelig anvendelse af magt. Medarbejderne er bekendte med gældende retningslinjer for magtanvendelse og indberetning heraf. Her er fokus på den forbyggende indsats gennem den pædagogiske tilgang 1

2 det er vores vurdering, at medicinhåndteringen foregår på betryggende og forsvarlig vis og er i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens vejledning. indsatsen er i overensstemmelse med oplysninger på Tilbudsportalen Iagttagelser og anbefalinger Størstedelen af beboerne var under tilsynet ikke hjemme. Vi vil ved det kommende tilsyn koncentrere os om samvær og samtaler med beboerne. Opfølgning fra foregående tilsynsbesøg Målgruppe Målgruppen er fortrinsvis yngre mennesker med en varierende grad af udviklingshæmning. Størstedelen af beboerne har derudover et synshandicap. Nogle er blinde, mens andre er svagtseende. Flere beboere har ikke et verbalt talesprog. Beboerne har et meget forskelligt støttebehov, der er afhængig af deres grad af selvhjulpenhed. Nogle beboere har behov for støtte til alt, mens andre klarer sig med verbal støtte og guidning. Her er 18 pladser fordelt på 3 levegrupper. Aktuelt er alle pladser beboet. Gennemsnitsalderen er ca. 25 år. Beboerne er delt op i levegrupper efter funktionsniveau. I forbindelse med visitering er der stor opmærksomhed på, hvorvidt den samlede gruppes behov kan tilgodeses. Vi får oplyst, at der er stor forskel på den pædagogiske tilgang til blinde eller svagseende og seende. Det er vores umiddelbare vurdering, at beboerne hører til målgruppen. Boligforhold og fysiske rammer Bofællesskabet er inddelt i tre levegrupper, hvoraf den ene er målrettet beboere uden synshandicaps, den anden beboere med synshandicaps. I den tredje er der beboere, med behov, der udspringer af såvel udviklingshæmning som synshandicap. Hver levegruppe består udover beboernes lejligheder af fælles køkken og spisestue samt opholdsstue. Man er i gang med at indrette køkkenet så det i højere grad giver mulighed for madlavning i egen gruppe. Udover de 3 levegrupper har bofællesskabet et stort fælleskøkken og spisestue. Vi får oplyst, at det fra starten var tænkt, at tilberedning af alle måltider skulle varetages af en køkkenansvarlig. Det har senere vist sig, at det er værdifuldt og hensigtsmæssig at lade madlavning indgå som en naturlig del af den pædagogiske indsats i grupperne. Underetagen i den ene fløj er forbeholdt administrationen og øvrige personalefaciliteter. De fysiske rammer er indrettede, så de imødekommer og tilgodeser borgere med synshandicaps, herunder både blinde og svagtseende. Således er der opmærksomhed omkring vigtigheden af eksempelvis specialbelysning, forskelligartet gulvbelægning, enkel indretning med videre. I nærheden af indgangen er tavler med fælles oplysninger udbygget med talebøffer, hvor oplysninger om dagens aktiviteter, menu med mere er indtalt. Det giver samtlige beboere mulighed for at orientere sig om fælles anliggender. Beboerne har hver deres egen toværelses lejlighed, som er indrettet efter egen smag og interesse. 2

3 Det er vores vurdering, at de fysiske rammer stort set er velegnede og løbende søges tilpasset såvel beboernes som den samlede medarbejdergruppes behov. De pædagogiske og omsorgsmæssige forhold Den pædagogiske indsats tager udgangspunkt i den enkelte beboers ressourcer og udviklingsmuligheder og sætter trivsel i centrum. Tilgangen er anerkendende og beboerne støttes i at blive i stand til at leve en tilværelse så selvstændig og med en så høj grad af livskvalitet som mulig. Indsatsen tager afsæt i et bredt spekter af pædagogiske referencer. Her anvendes i udstrakt grad blindekompenserende metoder. Det er vores vurdering, at medarbejdere og ledelse løbende har fokus på at tilpasse den pædagogiske tilgang til målgruppens aktuelle behov. Et godt kendskab til beboerne og systematiske evalueringer bidrager til at udvikle den pædagogiske tilgang til gavn for beboerne. Her er fokus på kommunikationen, som hele tiden tilpasses den enkelte beboers udviklingstrin. For at understøtte det talte sprog anvendes forskellig taktile og visuelle støttesystemer i form af konkreter og boardmakers. Et bredt spekter af kommunikationsmidler giver den enkelte beboer mulighed for at udtrykke sig og dermed have indflydelse på eget liv. Det bidrager til livskvalitet. Det er vores indtryk hovedsagelig via samtaler med medarbejdere og ledelse, at beboernes indflydelse og selvbestemmelse vægtes højt. Vi oplever konkret en samtale med en beboer, som bekræfter dette. Det bekræftes ligeledes i den skriftlige dokumentation De fleste beboere har et eksternt dagtilbud. Enkelte følger et STU forløb eller beskyttet beskæftigelse. Andre beboere kommer i forskellige aktivitetscentre. Hvorvidt beboerne har hjemmedage vurderes ud fra individuelle behov. Nogle har fastlagte hjemmedage mens andre har det efter behov. Det bekræfter den individuelle tilgang. Her arrangeres forskellige aktiviteter og ture med udgangspunkt i beboernes ønsker. I løbet af sommeren har beboerne på tværs af levegrupperne været på både éndagsture og ferier. Eksempelvis har nogle af de unge piger været på en pigetur og andre har været i sommerhus eller på en udenlandsrejse. Samarbejdet med pårørende er individualiseret og beskrives som velfungerende. Her samarbejdes med eksterne fagpersoner eksempelvis Blindenetværket i Gentofte og Kommunens synskonsulent. Det bidrager til at kvalificere den samlede pædagogiske indsats. Medarbejderforhold og faglige forudsætninger Medarbejderne er organiseret i teams og tilknyttet en levegruppe i en periode og roterer herefter til en anden levegruppe. Rotationsprincippet bidrager til et godt kendskab til samtlige beboere og giver gode muligheder for faglig sparring medarbejderne imellem. Vi får oplyst, at rotationsprincippet i sin nuværende form evalueres i slutningen af året. I forbindelse med arbejdet omkring samarbejde og teamorganisering har man nedsat en arbejdsgruppe bestående af leder, souschef og 2 medarbejdere, som i samarbejde med en ekstern teamudviklingskonsulent skal udarbejde forslag til den fremtidige teamorganisering. Det er vores erfaring, at medinddragelse af medarbejdere på denne måde bidrager til ejerskab for organiseringen og dermed skaber trivsel og arbejdsglæde. Her er et tæt samarbejde grupperne imellem. Alle medarbejdere mødes om formiddagen og hjælper herefter ved behov hinanden på tværs af grupperne. Det er vores indtryk, at medarbejderressourcerne organiseres på en måde, som på hensigtsmæssig vis tilgodeser de aktuelle behov hen over døgnet. På 3

4 baggrund af samtaler med medarbejderne er det vores indtryk, at det tætte samarbejde har en afsmittende virkning på beboernes fællesskab på tværs af grupperne. Medarbejderne giver udtryk for tilfredshed med deres arbejdsforhold. De oplever, at de har et velfungerende samarbejde både internt i levegrupperne og på tværs. Her er en god stemning præget af åbenhed og dialog. Det svarer til vores indtryk. Her er for nylig ansat en souschef, som også deltager i det daglige pædagogiske arbejde. Medarbejderne giver udtryk for at de har et godt samarbejde med ledelsen. De fortæller, at de får god faglig og personlig sparring. De oplever, at samarbejdet er præget af ligeværd, hvilket er i overensstemmelse med vores indtryk. Her er en fast mødestruktur med teammøder, faglige møder og organisatoriske møder. Medarbejderne tilbydes supervision 2 dage om året med ekstern konsulent. Her vægtes kurser og temadage med deltagelse af samtlige medarbejdere med henblik på fælles faglig udgangspunkt. Det er vores indtryk, at her er fokus på fælles faglig forståelse for såvel det pædagogiske som det organisatoriske indhold. Her er afholdt medarbejderudviklingssamtaler i år. Fremover tilstræbes at afholde dette hvert andet år. Det er vores vurdering, at medarbejderne er fagligt kompetente til at varetage opgaveløsningen omkring beboerne. Det er vores indtryk, at ledelse og medarbejdere er udviklingsorienterede og løbende har opmærksomhed på at tilpasse kompetencerne til beboernes behov Den skriftlige dokumentation Vi gennemgår et udsnit af den skriftlige dokumentation i form af handleplaner, pædagogisk personlig beskrivelser samt skema, som blandt andet beskriver mål, delmål og metode. Vi finder, at dokumentationen er ajourført, fyldestgørende og handlingsanvisende med tydelige mål og metoder. Beboerne inddrages med udgangspunkt i den enkeltes forudsætninger. Her er udarbejdet diverse former for evalueringsskemaer som medvirker til at sikre fokus på beboerens inddragelse og fortsat udvikling af den samlede pædagogiske indsats Her er en god systematik i den skriftlige dokumentation. Det elektroniske system Bosted er under implementering. Magtanvendelse Her forekommer uundgåelig anvendelse af magt, som indberettes ifølge gældende regler for magtanvendelse og indberetning heraf. Vi får oplyst, at ledelsen ikke har modtaget tilbagemelding på en enkelt af de indsendte indberetninger. Magtbegrebet drøftes jævnligt på personalemøderne med henblik på at kvalificere den forebyggende indsats. Medicinhåndtering Det skal for god ordens skyld understreges, at tilsynet ikke omfatter læge- og sygeplejefaglige forhold. Vi har konkret ført tilsyn med medicinhåndteringen. Det er vores vurdering, at medicinhåndteringen foregår på betryggende og forsvarlig vis og er i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens vejledning. Opfølgning til det kommende tilsynsbesøg 4

5 Tilsynet giver ikke anledning til yderligere kommentarer. Formål og fremgangsmåde I henhold til Retssikkerhedslovens 16 har kommunalbestyrelsen pligt til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses, også når de løses af private udbydere. Formålet med tilsynet er at påse, at beboerne får den hjælp, de har ret til og krav på ud fra det kommunale serviceniveau, der er fastsat i kvalitetsstandarderne. Samtidig vurderes atmosfæren og den måde, hvorpå hjælpen ydes. Som grundlag for vurderingerne og konklusionerne anvender vi Service- og Retssikkerhedslovens bestemmelser og tilknyttede vejledninger. Herudover anvender vi de gældende kvalitetsstandarder og foreliggende skriftlige materiale samt erfaringer og god praksis på området. Vi har fået en rundvisning og har efter individuel aftale talt med en enkelt beboer. Vi har endvidere inddraget repræsentanter blandt det personale, der var på arbejde samt ledelsen. Beboernes kropsprog, atmosfæren på stedet og gennemgangen af den skriftlige dokumentation, der beskriver samarbejdet med beboerne, indgår endvidere i grundlaget for vores vurderinger. Vi har forud for afgivelsen af denne rapport diskuteret resultaterne af tilsynsbesøget med ledelsen på stedet. Aalborg, den 29. september 2011 REVAS APS AF 1/ Aase Møller Henning Jacobsen 5