Flygtninge og familiesammenførte, der uddanner sig i Danmark, opnår bedre arbejdsmarkedstilknytning

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Flygtninge og familiesammenførte, der uddanner sig i Danmark, opnår bedre arbejdsmarkedstilknytning"

Transkript

1 JUNI 218 NYT FRA RFF Flygtninge og familiesammenførte, der uddanner sig i Danmark, opnår bedre arbejdsmarkedstilknytning D e ikke-vestlige flygtninge og familiesammenførte indvandrere, der uddanner sig i Danmark, opnår på lang sigt en højere beskæftigelse og bedre lønindkomst, end dem, der ikke uddanner sig i Danmark. I Danmark er integrationsindsatsen rettet mod at få voksne indvandrere hurtigt ud på arbejdsmarkedet efter deres ankomst. I en ny analyse fra ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed er det undersøgt, hvordan det går de flygtninge og familiesammenførte fra ikke-vestlige lande, der forfølger en anden strategi ved at uddanne sig i Danmark. Over en periode på 15-2 år efter deres ankomst drejer det sig for flygtningene om 1 % af mændene og 2 % af kvinderne, mens det for de familiesammenførte til andre end flygtninge drejer sig om 12% af mændene og 26% af kvinderne. Figur 1 viser forskellen i beskæftigelsesgrad mellem flygtninge og familiesammenførte, der påbegynder en erhvervskompetencegivende i Danmark, og andre flygtninge og familiesammenførte, der ligner dem, der uddanner sig, med hensyn til bl.a. opholdsgrundlag, alder ved ankomst, oprindelsesland og antal år i landet. Da der kan være andre årsager til at uddanne sig, kan forskellen ikke nødvendigvis tolkes kausalt. Figur 1 viser, at gruppen, der påbegynder en, har en mindre beskæftigelsesgrad i 3-5 år efter sstart end andre flygtninge og familiesammenførte med samme opholdstid i Danmark. Det svarer nogenlunde til rnes længde. Herefter opnår gruppen, der uddanner sig, en højere beskæftigelse over resten af den målte periode. Forskellen i beskæftigelse er størst for kvindelige flygtninge og mindst for familiesammenførte mænd. Figur 1. Forskel i årlig beskæftigelsesgrad mellem flygtninge og familiesammenførte, der påbegynder en erhvervskompetencegivende i Danmark, og andre flygtninge og familiesammenførte (procentpoint). 4 Note: Beskæftigelsesgraderne er vægtede gennemsnit af estimater for forskellige sniveauer, der er korrigeret for tid i landet, opholdsgrundlag og oprindelsesland samt alder, antal ved ankomst. Flygtninge inkluderer familiesammenførte til flygtninge. Uddannelse refererer til erhvervskompetencegivende. Forskel i beskæftigelsesgrad År efter sstart Flygtninge () Flygtninge () Familiesammenførte til andre end flygtninge () Familiesammenførte til andre end flygtninge () 1

2 Når beskæftigelsesforskellene lægges sammen over år, går der 4 år for kvindelige flygtninge, før de positive forskelle opvejer de negative under n. For kvinder, der er familiesammenførte til andre end flygtninge, og for mandlige flygtninge opvejer de positive forskelle kun lige knap de negative over de 15 år efter sstart, mens det langt fra er tilfældet for mænd, der er familiesammenførte til andre end flygtninge. Figur 2 viser på tilsvarende vis forskellen i årsløn før skat mellem flygtninge og familiesammenførte, der uddanner sig i Danmark, og andre flygtninge og familiesammenførte. Figuren viser, at de, der uddanner sig hurtigt, opnår en højere løn end dem, der ikke uddanner sig. Med undtagelse af kvindelige flygtninge er lønforskellen negativ i årene efter sstart, ligesom det var tilfældet med beskæftigelsesforskellene. Lønforskellen er dog negativ i maksimalt 3 år efter sstart. Grunden til, at lønforskellen er negativ i kortere tid end beskæftigelsesforskellen, er formentlig, at flere af de studerende enten har et studiejob eller er i lønnet praktik under fx de erhvervsfaglige r. Efter 1-15 år tjener de fleste af dem, der påbegyndte en, kr. mere om året end dem, der ikke påbegyndte en. En undtagelse er kvindelige flygtninge, der har en højere løn straks efter sstart, end dem, der ikke påbegyndte en. Det afspejler formentlig, at de kvinder, der ikke studerer (sammenligningsgruppen), ikke arbejder så meget. Figur 2. Forskel i årlig lønindkomst mellem flygtninge og familiesammenførte, der påbegynder en erhvervskompetencegivende i Danmark, og andre flygtninge og familiesammenførte (1. kr.). 2 data fra Danmarks Statistik Note: Lønafkastet er i 217-niveau og er et vægtet gennemsnit på tværs af sniveauer, korrigeret for tid i landet, oprindelsesland og samt alder, antal ved ankomst. Flygtninge inkluderer familiesammenførte til flygtninge. Uddannelse refererer til erhvervskompetencegivende. Forskel i lønindkomst År efter sstart Flygtninge () Flygtninge () Familiesammenførte til andre end flygtninge () Familiesammenførte til andre end flygtninge () 2

3 Kvindelige flygtninge og familiesammenførte får mest beskæftigelse ud af fra Danmark K vindelige flygtninge og kvindelige familiesammenførte, der uddanner sig i Danmark, øger deres beskæftigelse i langt højere grad end mænd, der uddanner sig i Danmark. Kønsforskellen i beskæftigelse er derfor markant mindre blandt flygtninge og familiesammenførte med en fra Danmark end blandt flygtninge og familiesammenførte uden en fra Danmark. fra ikke-vestlige lande er en af de grupper på det danske arbejdsmarked med den mindste beskæftigelsesgrad. En væsentlig årsag hertil kan være, at de mangler kompetencer, der efterspørges på arbejdsmarkedet. ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed har derfor undersøgt forskellen i beskæftigelsesgrader mellem dem med og uden fra Danmark. Figur 3 viser beskæftigelsesgraden for mandlige og kvindelige flygtninge og familiesammenførte uden og med fra Danmark (grå og orange søjler). Figuren viser, at de, der uddanner sig i Danmark, opnår en markant højere beskæftigelsesgrad, og at det i særlig grad gælder kvinder. For flygtninge er beskæftigelsesgraden for mænd og kvinder med fra Danmark stort set ens, omkring 55 %, mens beskæftigelsesgraden blandt flygtninge uden fra Danmark er under 4 % for mænd og under 2 % for kvinder. Forskellen i beskæftigelsesgrad mellem mænd og kvinder er også væsentligt mindre for familiesammenførte med fra Danmark end for familiesammenførte uden fra Danmark. Figur 3. Beskæftigelsesgrad for flygtninge og familiesammenførte med og uden fra Danmark (procent). 8 Note: Beskæftigelsesgraden for dem med fra Danmark er beregnet som beskæftigelsesgraden for dem uden fra Danmark plus afkastet af fra Danmark. Afkastet er et vægtet gennemsnit på tværs af sniveauer, korrigeret for tid i landet, opholdsgrundlag og oprindelsesland samt alder, antal ved ankomst. Flygtninge inkluderer familiesammenførte til flygtninge. Uddannelse refererer til erhvervskompetencegivende Flygtninge Familiesammenførte til andre end flygtninge dansk Dansk 3

4 Afkastet af fra Danmark er størst for flygtninge og familiesammenførte, der ikke har en hjemmefra F lygtninge og familiesammenførte opnår en højere beskæftigelsesgrad efter i Danmark, hvis de ikke i forvejen har en fra hjemlandet. Undersøgelsen kan derfor ikke bekræfte en hypotese om, at udnyttelsen af flygtninge og familiesammenførtes e kan øges ved videre i Danmark. En, der er taget i et land med andre ressourcer, ssystemer og arbejdsmarkedsbehov end i Danmark er ikke altid direkte anvendelig i Danmark. Nogle indvandreres kompetencer vil formentlig kunne tilpasses en dansk kontekst, ligesom blot det at have været i gang med en i hjemlandet kan være et godt fundament for at videreuddanne sig. Derfor er det undersøgt, om afkastet af i Danmark (forskellen i beskæftigelse mellem dem, der uddanner sig i Danmark, og dem, der ikke gør) afhænger af niveauet af. Figur 4 viser afkastet af fra Danmark, opdelt på dem med og uden en fra hjemlandet (grå og orange søjler). Afkastet er stort og positivt for alle grupper, men er højere for dem, der ikke har en fra hjemlandet, end for dem, der har en. Det tyder derfor ikke på, at flygtninge og familiesammenførte med fra hjemlandet har en særlig fordel heraf, når de videreuddanner sig i Danmark. Figur 4. Beskæftigelsesafkastet af fra Danmark, opdelt på (procentpoint). 4 Forskel i beskæftigelsesgrad Flygtninge Familiesammenførte til andre end flygtninge Note: Beskæftigelsesafkastet af fra Danmark for dem med er vægtede gennemsnit på tværs af sniveau, korrigeret for tid i landet, opholdsgrundlag og oprindelsesland samt alder, antal børn, parstatus og kommune ved ankomst. Flygtninge inkluderer familiesammenførte til flygtninge. Uddannelse refererer til erhvervskompetencegivende. 4

5 Beskæftigelsen øges mere med tiden i Danmark for kvindelige flygtninge med, end for andre flygtninge og familiesammenførte N år indvandrere vil gøre brug af deres og andre kompetencer fra hjemlandet i Danmark, kræver det ofte både sproglige og faglige tilpasninger. Hvis tilpasningen sker, vil vi forvente, at fordelen ved at have en fra sit hjemland gradvist øges over tid. Figur 5 viser beskæftigelsesgraden for flygtninge og familiesammenførte, der har været i Danmark i op til 7 (grå søjler) henholdsvis 8-15 år (grå + orange søjler). Den orange del af søjlen viser derfor forøgelsen i beskæftigelsesgrad efter flere år i Danmark. Figuren viser, at beskæftigelsesgraden stiger med tiden i Danmark for alle grupper som forventet. Stigningen i beskæftigelsesgrad med tiden i Danmark er mere markant for kvindelige flygtninge med en end for de andre grupper (den orange søjle er højere). Mens kvindelige flygtninge uden en erhvervskompetencegivende fra hjemlandet øger deres beskæftigelsesgrad fra 12 % i deres 8 første år i Danmark til 29 % i de næste 8 år, er den tilsvarende forøgelse for kvindelige flygtninge med en fra hjemlandet fra 18 % til 42 %. For de tre andre grupper er beskæftigelsesforøgelsen med tiden i Danmark stort set den samme for dem med og uden fra hjemlandet. De opnår derfor ikke en bedre udnyttelse af deres e med tiden i Danmark. For mænd, der er familiesammenførte til andre end flygtninge, er en del af forklaringen formentlig, at de hurtigt opnår en relativ høj beskæftigelsesgrad efter deres ankomst til Danmark. Det tyder på, at selvom kvindelige flygtninge har en lav beskæftigelsesgrad, så får de og til en vis grad også kvindelige familiesammenførte - mere ud af deres e med tiden i Danmark, end mænd gør. kommer hurtigere ud på arbejdsmarkedet, men opnår ikke yderligere beskæftigelsesfordele af deres fra hjemlandet med længere tid i Danmark. Figur 5. Beskæftigelsesgrad for flygtninge og familiesammenførte, opdelt på og tid i landet (procent) Note: Beskæftigelsesgraderne er korrigeret for tid i landet og oprindelsesland samt alder, antal ved ankomst. Flygtningegruppen inkluderer familiesammenførte til flygtninge. Uddannelse refererer til erhvervskompetencegivende. 2 1 Flygtninge Familiesammenførte til andre end flygtninge -7 år i Danmark 8-15 år i Danmark 5

6 Metode Undersøgelsen er et registerstudie af ikke-vestlige flygtninge og familiesammenførte, der er ankommet til Danmark som årige. Populationen inddeles i fire grupper, baseret på køn og opholdsgrundlag. Flygtninge og familiesammenførte til flygtninge behandles i en gruppe for sig, mens personer, der er familiesammenførte til andre end flygtninge, behandles i en anden gruppe. Denne inddeling er ikke den samme, som fx Danmarks Statistik ofte anvender, men er valgt, fordi beskæftigelsen for familiesammenførte til flygtninge i højere grad ligner flygtninges, end den ligner andre familiesammenførtes. For at kunne følge populationerne over lang tid ses på de flygtninge og familiesammenførte, der kom til Danmark i De følges, fra de er 18 år, og frem til og med 216. Der ses alene på erhvervskompetencegivende r. Undersøgelsen anvender oplysninger om fra spørgeskemaundersøgelser foretaget af Danmarks Statistik. Tidligere undersøgelser af indvandreres belyser ofte den højeste fuldførte fra hjemlandet eller Danmark. Ved at følge indvandrere, der ankommer i årene, hvor spørgeskemaundersøgelsen blev udført, opnår vi viden om, uafhængigt af om de senere uddanner sig i Danmark. Afkastet af måles som den korrigerede forskel i beskæftigelsesgrad og årsløn mellem dem med og uden. Der korrigeres for køn, opholdsgrundlag, opholdstid og oprindelsesland samt år, alder, børn i husstanden og bopælskommune ved ankomst. Afkastet af kan ikke tolkes kausalt, da det kan skyldes andre forhold end n. Resultaterne er yderligere beskrevet i baggrundsrapporten, der kan findes her (link). Figur 3-5 er vægtede gennemsnit af resultater fra baggrundsrapporten. Undersøgelsens publicering: Sammenhængen mellem beskæftigelse og for ikke-vestlige flygtninge og familiesammenførte af Jacob Nielsen Arendt. Arbejdspapir nr. 54, ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed. Nyt fra ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed. (ISSN ) udgives for at informere offentligheden om resultaterne af den løbende forskning i Enheden. Nyhedsbrevet er ikke ophavsretligt beskyttet og må frit citeres eller kopieres med fornøden kildeangivelse. Du kan se andre udgivelser fra forskningsenheden på: 6

Sammenhængen mellem beskæftigelse og uddannelse for ikke-vestlige flygtninge og familiesammenførte. jacob nielsen arendt

Sammenhængen mellem beskæftigelse og uddannelse for ikke-vestlige flygtninge og familiesammenførte. jacob nielsen arendt Sammenhængen mellem beskæftigelse og uddannelse for ikke-vestlige flygtninge og familiesammenførte jacob nielsen arendt arbejdspapir 54 juni 2018 ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir nr. 54 Sammenhængen

Læs mere

Skolen påvirker hele familien

Skolen påvirker hele familien JANUAR 2019 NYT FRA RFF Skolen påvirker hele familien N år et barns skolestart udskydes, har det konsekvenser - ikke kun for barnet selv, men også for forældrene og for barnets ældre søskende. Det viser

Læs mere

De to grupper har dog omtrent samme chance (63-

De to grupper har dog omtrent samme chance (63- oktober 216 Nyt fra rff Optagelse på den foretrukne lange videregående uddannelse har ingen betydning for, hvilket uddannelsesniveau man opnår, eller hvor meget man tjener efter endt uddannelse D e afviste

Læs mere

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet BILAG 2 Dato: 6.oktober 2010 Kontor: Analyseenheden Status og udvikling på integrationsområdet I dette notat beskrives status og udvikling i centrale nøgletal for nydanskeres integration i Danmark. Først

Læs mere

Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse

Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse 1 Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse Det går fremad med integrationen af efterkommere af ikke-vestlige indvandrere i Danmark. Det er især de unge efterkommere, der er i gang med en

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

Målgruppe for Integrationsgrunduddannelsen (IGU-målgruppe) juni 2016 maj 2018

Målgruppe for Integrationsgrunduddannelsen (IGU-målgruppe) juni 2016 maj 2018 Målgruppe for Integrationsgrunduddannelsen (IGU-målgruppe) juni 2016 maj 2018 OPSUMMERING 24.000 flygtninge og familiesammenførte til flygtninge har været i IGU-målgruppen i perioden ultimo juni 2016-ultimo

Læs mere

Næsten 2 ud af 10 opnår ikke en erhvervskompetencegivende

Næsten 2 ud af 10 opnår ikke en erhvervskompetencegivende Næsten 2 ud af 10 opnår ikke en erhvervskompetencegivende Hvordan vil en 9. klasse-årgang uddanne sig de næste 25 år? Undervisningsministeriets profilmodel fremskriver, hvordan de elever, som afsluttede

Læs mere

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Nyt fra April 5 5 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Efterkommere af ikke-vestlige indvandrere er mere kriminelle end danskere. Når

Læs mere

Repatriering i Marts 2018

Repatriering i Marts 2018 Repatriering i 2012-2017 Marts 2018 Opsummering Efter en kraftig stigning i antallet af repatrierede fra 2009 til 2011, er antallet stabiliseret på 300-350 repatrierede årligt i perioden 2014-2017. De

Læs mere

Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig?

Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig? 6. december 2016 2016:25 Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig? Af Jens Bjerre, Laust Hvas Mortensen og Michael Drescher 1 I Danmark, Norge

Læs mere

Velkommen til verdens højeste beskatning

Velkommen til verdens højeste beskatning N O T A T Velkommen til verdens højeste beskatning 27. november 8 Danmark har en kedelig verdensrekord i beskatning. Intet andet sted i verden er det samlede skattetryk så højt som i Danmark. Danmark ligger

Læs mere

Analyse 15. juli 2014

Analyse 15. juli 2014 15. juli 14 Kvinder er mere veluddannede end deres partner, men tjener mindre Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Gennem de senere årtier er der sket et markant løft i kvinders sniveau i

Læs mere

De negative effekter af kræft på beskæftigelse afhænger af jobbet, før man fik kræft

De negative effekter af kræft på beskæftigelse afhænger af jobbet, før man fik kræft februar 016 Nyt fra rff De negative effekter af kræft på beskæftigelse afhænger af jobbet, før man fik kræft B landt dem, som overlever en kræftsygdom, og som var i beskæftigelse før sygdommen, fortsætter

Læs mere

Opdatering af analyser af grønlænderes beskæftigelsesforhold i Danmark

Opdatering af analyser af grønlænderes beskæftigelsesforhold i Danmark Rapport Opdatering af analyser af grønlænderes beskæftigelsesforhold i Danmark Malene Rode Larsen Opdatering af analyser af grønlænderes beskæftigelsesforhold i Danmark VIVE og forfatterne, 2018 e-isbn:

Læs mere

Børn i familier med lave indkomster hvor mange, hvor længe, hvem og hvorfor?

Børn i familier med lave indkomster hvor mange, hvor længe, hvem og hvorfor? NOVEMBER 2017 NYT FRA RFF Børn i familier med lave indkomster hvor mange, hvor længe, hvem og hvorfor? 25.000 eller flere børn lever i familier med lav indkomst 7.200 i tre år i træk I 2015 det seneste

Læs mere

Starthjælpen virker. Nyt fra April 2007

Starthjælpen virker. Nyt fra April 2007 Nyt fra April 2007 Starthjælpen virker Indførelsen i juli 2002 af den nedsatte kontanthjælp den såkaldte starthjælp får flygtninge hurtigere i arbejde. Det viser en ny analyse fra Rockwool Fondens Forskningsenhed.

Læs mere

Supplerende analyser om arbejdsmarkedstilknytning

Supplerende analyser om arbejdsmarkedstilknytning Supplerende analyser om arbejdsmarkedstilknytning blandt indvandrere AE har for IDA undersøgt lønindkomsten for personer med relevante IDA-uddannelser på tværs af køn og herkomst. Generelt er indkomsten

Læs mere

Analyse 27. marts 2014

Analyse 27. marts 2014 27. marts 214 Antallet af fattige i Danmark steg svagt i 212 Af Kristian Thor Jakobsen I 213 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette notat anvender denne fattigdomsgrænse

Læs mere

Markant effekt af overenskomstfastsatte mindstelønninger på unges beskæftigelse

Markant effekt af overenskomstfastsatte mindstelønninger på unges beskæftigelse august Nyt fra rff issn -3 Markant effekt af overenskomstfastsatte mindstelønninger på unges beskæftigelse E t nyt studie fra ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed viser, at der er en markant beskæftigelseseffekt

Læs mere

Rockwool Fondens Forskningsenhed og SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

Rockwool Fondens Forskningsenhed og SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd September 2009 Notat Rockwool Fondens Forskningsenhed og SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Risikoen for at flygtninge og indvandrere sættes ud af deres bolig Flygtninge og indvandrere lever

Læs mere

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse?

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse? Teknisk note nr. 10 20-39-årige kvinder i Danmark fordelt efter herkomst, højeste fuldførte danske og beskæftigelsesfrekvens 1. januar 2003 Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens Forskningsenhed

Læs mere

Bryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse?

Bryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse? Bryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse? Af Nadja Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 12 Formålet med dette analysenotat er at belyse udviklingen i andelen af unge 25-årige, der

Læs mere

06-02-2015. Sagsnr. 2015-0002111. Dokumentnr. 2015-0002111-15

06-02-2015. Sagsnr. 2015-0002111. Dokumentnr. 2015-0002111-15 KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og integrationsforvaltningen 3. kontor - Erhverv, Integration og Ligebehandling NOTAT Bilag 11: Flygtninge i København Dette er en opgørelse over alle borgere, der har

Læs mere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske

Læs mere

Kriminalitet smitter. Tre mulige mekanismer

Kriminalitet smitter. Tre mulige mekanismer april 18 Nyt fra rff marginaliserede grupper og risikoadfærd issn 446-386 Kriminalitet smitter U ndgå én kriminel handling og få, uden yderligere omkostninger, betydeligt flere undgåede kriminelle handlinger

Læs mere

nydanske unge er hverken i uddannelse eller beskæftigelse

nydanske unge er hverken i uddannelse eller beskæftigelse 16.500 nydanske unge er hverken i uddannelse eller beskæftigelse En uddannelse forbedrer sandsynligheden for at komme i job. Men mere end hver femte ung nydansker er hverken i gang med en uddannelse eller

Læs mere

De fleste danske unge har et moderat alkoholforbrug

De fleste danske unge har et moderat alkoholforbrug MARTS 218 NYT FRA RFF De fleste danske unge har et moderat alkoholforbrug T il trods for, at den danske ungdom er stordrikkende i international sammenhæng, så har mere end halvdelen af dem et ganske moderat

Læs mere

STOR GEVINST VED 12 ÅRS RET OG PLIGT TIL UDDANNELSE

STOR GEVINST VED 12 ÅRS RET OG PLIGT TIL UDDANNELSE 11. august 8 Resumé: STOR GEVINST VED 12 ÅRS RET OG PLIGT TIL UDDANNELSE Investeringer i uddannelse vil give en stor gevinst for den enkelte, som får en uddannelse, for samfundet generelt og for de offentlige

Læs mere

Indvandrere og efterkommeres nettobidrag til de offentlige finanser. Februar 2018

Indvandrere og efterkommeres nettobidrag til de offentlige finanser. Februar 2018 Indvandrere og efterkommeres nettobidrag til de offentlige finanser Februar 218 Introduktion Finansministeriet har opdateret sidste års analyse om indvandreres nettobidrag til de offentlige finanser i

Læs mere

Større dødelighed blandt efterlønsmodtagere

Større dødelighed blandt efterlønsmodtagere Større dødelighed blandt efterlønsmodtagere Der er forholdsvis stor forskel på levetiden for efterlønnere sammenlignet med personer, der fortsætter i beskæftigelse. Mænd, der går på efterløn som 6-årig,

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Iværksættere er de mest produktive

Iværksættere er de mest produktive Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 21-16 ERU Alm.del Bilag 1 Offentligt Nyt fra November 21 er de mest produktive Iværksættervirksomheder har en højere produktivitet end deres mere etablerede konkurrenter.

Læs mere

Studenterhuen giver ingen jobgaranti

Studenterhuen giver ingen jobgaranti Studenterhuen giver ingen jobgaranti Uddannelse er et utroligt vigtigt parameter for, hvordan man klarer sig i livet. Analysen viser, at de unge der afslutter en gymnasial uddannelse, men som ikke kommer

Læs mere

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde Social-, Børne- og Integrationsministeriet 17. december 2013 Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde Efter et markant fald i beskæftigelsen blandt indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig

Læs mere

Mange succesfulde integrationsforløb med virksomhedsrettet aktivering

Mange succesfulde integrationsforløb med virksomhedsrettet aktivering Analyse 11. februar 216 Mange succesfulde integrationsforløb med virksomhedsrettet aktivering Denne analyse kortlægger den aktuelle beskæftigelsesstatus for de flygtninge og familiesammenførte, der startede

Læs mere

Befolkning og levevilkår

Befolkning og levevilkår Befolkning og levevilkår 3 I dette kapitel gives en kort beskrivelse af befolkningsudviklingen på en række centrale indikatorer af betydning for befolkningens sundhed, sygelighed og dødelighed. Køn og

Læs mere

Starthjælp gør flygtninge til Danmarks fattigste

Starthjælp gør flygtninge til Danmarks fattigste MARTS 2019 NYT FRA RFF Starthjælp gør flygtninge til Danmarks fattigste D a starthjælpen blev indført i 2002 for flygtninge og indvandrere, var målet, at den lavere ydelse skulle få flere i job og dermed

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

Hver fjerde flygtning er i job efter 10 år

Hver fjerde flygtning er i job efter 10 år 7. marts 2015 ARTIKEL Af Louise Jaaks Sletting Hver fjerde flygtning er i job efter 10 år Efter 10 års ophold som flygtning i Danmark er det hver fjerde, der er i beskæftigelse. Det kræver økonomiske incitamenter,

Læs mere

Profilmodel 2015 Højeste fuldførte uddannelse

Profilmodel 2015 Højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 15 Højeste fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 15 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet af

Læs mere

Profilmodel 2014 Videregående uddannelser

Profilmodel 2014 Videregående uddannelser Profilmodel 2014 Videregående r En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få en videregående Profilmodel 2014 er en fremskrivning af, hvordan en niende klasse

Læs mere

INTEGRATIONSGRUNDUDDANNELSE: DELTAGELSE OG AFGANG. November 2017

INTEGRATIONSGRUNDUDDANNELSE: DELTAGELSE OG AFGANG. November 2017 INTEGRATIONSGRUNDUDDANNELSE: DELTAGELSE OG AFGANG November 2017 Opsummering Antallet af registrerede IGU-forløb stiger kontinuerligt med ca. 80 forløb pr. måned. Der er kommet flere kvindelige IGU-ansatte.

Læs mere

Analyse. Hvilke kontanthjælpsmodtagere vinder på at gå i arbejde et overblik? 12. juni 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen

Analyse. Hvilke kontanthjælpsmodtagere vinder på at gå i arbejde et overblik? 12. juni 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen Analyse 12. juni 2015 Hvilke kontanthjælpsmodtagere vinder på at gå i arbejde et overblik? Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen I Danmark har vi sammenlignet med andre lande en høj kompensationsgrad

Læs mere

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset d. 10.11.2016 Marie Møller Kjeldsen (DORS) Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset I notatet beskrives, hvordan Theil-indekset kan dekomponeres, og indekset anvendes til at dekomponere

Læs mere

Arbejde, skat og familien er der nogen sammenhæng?

Arbejde, skat og familien er der nogen sammenhæng? FebrUAR 2016 Nyt fra rff Arbejde, skat og familien er der nogen sammenhæng? D Børn har ikke den store betydning for fædres er er stort fokus på, om danskerne arbejder nok, samtidig med at stadig flere

Læs mere

Teenagefødsler går i arv

Teenagefødsler går i arv Teenagefødsler går i arv En unge kvinde har stor sandsynlighed for at blive teenagemor, hvis hendes egen mor også var det. Sandsynligheden for at blive teenagemor er markant højere for den unge, hvis forældre

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer Maj 2007 www.aarhus.dk/statistik - Beskæftigelse og arbejdsløshed i Århus Kommune opdelt på herkomst pr. 1. januar 2005 I løbet af året 2004 er der kommet 342 flere personer fra

Læs mere

Jobcentrene: Tiltag på integrationsområdet virker

Jobcentrene: Tiltag på integrationsområdet virker 19. juli 217 ARTIKEL Af Mikkel Ballegaard Pedersen & Rasmus Brygger Jobcentrene: Tiltag på integrationsområdet virker Jobcentercheferne giver integrationstiltag medvind i en ny rundspørge. Forsker siger,

Læs mere

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider R o c k w o o l F o n d e n s F o r s k n i n g s e n h e d Notat Danskeres normale og faktiske arbejdstider hvor store er forskellene mellem forskellige grupper? Af Jens Bonke Oktober 2012 1 1. Formål

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSLØSHED OPDELT PÅ HERKOMST 1. JAN. 2001

BESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSLØSHED OPDELT PÅ HERKOMST 1. JAN. 2001 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 6.05 Maj 2002 BESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSLØSHED OPDELT PÅ HERKOMST 1. JAN. 2001 Beskæftigelsesprocenten i Århus Kommune for den samlede gruppe af 3. lande

Læs mere

Modtagere af integrationsydelse

Modtagere af integrationsydelse Sep 215 Okt 215 Nov 215 Dec 215 Jan 216 Feb 216 Mar 216 Apr 216 Maj 216 Jun 216 Jul 216 Aug 216 Sep 216 Okt 216 Nov 216 Dec 216 Jan 217 Feb 217 Mar 217 Apr 217 Maj 217 Jun 217 Jul 217 Aug 217 Sep 217 Okt

Læs mere

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene I dag bor der over en million enlige i Danmark. Udviklingen siden viser, at andelen af singler blandt de --årige er steget fra knap procent til knap

Læs mere

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Notat 30. september 01 Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Siden integrationsloven i 1999 har

Læs mere

Nøgletal. Integration

Nøgletal. Integration Nøgletal Integration Nøgletal INTEGRATION 2010 2011 2012 2013 2014 Orientering 1. Andelen af indvandrere og efterkommere med ikkevestlig oprindelse i befolkningen 6,5 % 6,7 % 6,8 % 7,0 % 7,2 % Per 1. januar

Læs mere

Profilmodel Ungdomsuddannelser

Profilmodel Ungdomsuddannelser Profilmodel 2015 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en 9. klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 2015 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Svendebrevet er stærkere end studenterhuen alene

Svendebrevet er stærkere end studenterhuen alene Svendebrevet er stærkere end studenterhuen alene Siden 198 erne er der blevet flere studenter med lav arbejdsmarkedstilknytning. Sammenlignet med faglærte så har studenter, der ikke har fået en anden uddannelse

Læs mere

En stor del af indvandreres og efterkommeres lavere karakterer i forhold til danskere kan forklares

En stor del af indvandreres og efterkommeres lavere karakterer i forhold til danskere kan forklares 30. november 2017 2017:18 19. december 2017: Der var desværre fejl i et tal i boks 2. Rettelsen er markeret med rødt. Desuden er der tilføjet en boks 4 sidst i analysen. En stor del af indvandreres og

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Stor stigning i gruppen af rige danske familier

Stor stigning i gruppen af rige danske familier Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer

Læs mere

Prøvedeltagere og resultater af indfødsretsprøven fra november 2017

Prøvedeltagere og resultater af indfødsretsprøven fra november 2017 og resultater af indfødsretsprøven fra november 2017 Opsummering 3.545 personer deltog i indfødsretsprøven 30. november 2017. 54 pct. bestod prøven. HVEM BESTÅR INDFØDSRETSPRØVEN? Jo ældre prøvedeltagere,

Læs mere

Analyse af kvoteflygtninge i Danmark - 2010

Analyse af kvoteflygtninge i Danmark - 2010 Analyse af kvoteflygtninge i Danmark - 2010 1. Indledning Integrationsministeriet gennemførte i 2003 en analyse af integrationen af kvoteflygtninge, som ankom til Danmark i perioden 1997-2001. Analysen

Læs mere

Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002

Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002 Århus Kommune Økonomisk Afdeling, Statistisk Kontor Oktober 2003 Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002 -------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Elever, der skifter skole i løbet af skoleåret

Elever, der skifter skole i løbet af skoleåret Elever, der skifter skole i løbet af skoleåret 2016/2017 Af Nadja Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 13 Formålet med dette analysenotat er at belyse skoleskift mellem de frie grundskoler og folkeskolerne

Læs mere

Afrapportering på integrationsområ det

Afrapportering på integrationsområ det Afrapportering på integrationsområ det Pr. 31. maj 2018 Indhold 1. Baggrund og opsamling... 2. Udvikling i antal flygtninge og familiesammenførte til flygtninge... 3. Samlet økonomi vedr. flygtninge og

Læs mere

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Social arv i Danmark Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Der er fortsat en betydelig social arv i forhold til indkomst i Danmark. Udviklingen i den sociale mobilitet mellem forældre og

Læs mere

En sammenligning af udlændinges og danskeres karakterer fra folkeskolens afgangsprøver og på de gymnasiale uddannelser

En sammenligning af udlændinges og danskeres karakterer fra folkeskolens afgangsprøver og på de gymnasiale uddannelser Baggrundsrapport II En sammenligning af udlændinges og danskeres karakterer fra folkeskolens afgangsprøver og på de gymnasiale uddannelser Bjørg Colding, AKF Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 363 2.

Læs mere

De unge ledige fra 90 erne har betalt en høj pris for arbejdsløsheden

De unge ledige fra 90 erne har betalt en høj pris for arbejdsløsheden De unge ledige fra 90 erne har betalt en høj pris for arbejdsløsheden De unge, der var langtidsledige i 1994 - sidste gang ungdomsarbejdsløsheden toppede - har helt frem i dag en markant dårligere arbejdsmarkedstilknytning

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer maj 2007 www.aarhus.dk/statistik Beskæftigelse og arbejdsløshed i Århus Kommune opdelt på herkomst pr. 1. januar 2006 Stor stigning i beskæftigelsen blandt personer fra Ikke vestlige

Læs mere

Jobfremgangen er ikke båret af nytilkommen arbejdskraft

Jobfremgangen er ikke båret af nytilkommen arbejdskraft Jobfremgangen er ikke båret af nytilkommen arbejdskraft Indvandreres beskæftigelse er et tilbagevendende emne i den offentlige debat. Ofte behandles udenlandsk arbejdskraft i statistikken som en samlet

Læs mere

Analyse. Hvordan påvirker lavere overførsler flygtningebørns præstation i uddannelsessystemet? 9. juni Af Nicolai Kaarsen og Kristine Vasiljeva

Analyse. Hvordan påvirker lavere overførsler flygtningebørns præstation i uddannelsessystemet? 9. juni Af Nicolai Kaarsen og Kristine Vasiljeva Analyse 9. juni 2016 Hvordan påvirker lavere overførsler flygtningebørns præstation i uddannelsessystemet? Af Nicolai Kaarsen og Kristine Vasiljeva I september 2015 indførte regeringen integrationsydelsen,

Læs mere

Ansatte med ikke-vestlig oprindelse i kommunerne

Ansatte med ikke-vestlig oprindelse i kommunerne Ansatte med ikke-vestlig oprindelse i kommunerne Af Lasse Vej Toft, Analyse- og makroenheden, Økonomisk Sekretariat, LVT@kl.dk Formålet med dette analysenotat er, at beskrive udviklingen i andelen af fuldtidsbeskæftigede

Læs mere

Orientering. Kvindelige efterkommeres beskæftigelse og uddannelsesforhold

Orientering. Kvindelige efterkommeres beskæftigelse og uddannelsesforhold 2006 Orientering Statistisk Kontor 8. maj 2006 Kvindelige s beskæftigelse og uddannelsesforhold 73 pct. af de enlige kvindelige fra ikke-e lande i alderen 18-35 år er enten i beskæftigelse eller under

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

Arbejdsmarkedstilknytning blandt vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Arbejdsmarkedstilknytning blandt vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere Analysen er udarbejdet for IDA Arbejdsmarkedstilknytning blandt vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere I 215 er der ca. 89. med en IDA-uddannelse i befolkningen. For at få et større datavolumen

Læs mere

ufaglærte unge er hægtet af uddannelsesvognen

ufaglærte unge er hægtet af uddannelsesvognen 3 ud af 4 unge uden uddannelse har stået stille i uddannelsessystemet i mindst tre år 10.000 ufaglærte unge er hægtet af uddannelsesvognen Mere end 200.000 unge har i dag ikke en uddannelse ud over folkeskolens

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Flere nydanske ingeniører og naturvidenskabelige kandidater. - Baggrundsnotat til IDAs integrationspolitik

Flere nydanske ingeniører og naturvidenskabelige kandidater. - Baggrundsnotat til IDAs integrationspolitik Flere nydanske ingeniører og naturvidenskabelige kandidater - Baggrundsnotat til IDAs integrationspolitik Marts 2018 2 Resumé Denne analyse har fokus på arbejdsmarkedstilknytningen for personer, der har

Læs mere

Afrapportering på integrationsområ det

Afrapportering på integrationsområ det Afrapportering på integrationsområ det Pr. 30. april 2018 Indhold 1. Baggrund og opsamling...1 2. Udvikling i antal flygtninge og familiesammenførte...2 3. Samlet økonomi vedr. flygtninge og familiesammenførte...5

Læs mere

Ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet

Ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet NOTAT 2. september 29 Ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet J.nr. 28-2796 2/dbh/lj Indledning Selvom konjunkturerne i øjeblikket strammer til, og ledigheden stiger

Læs mere

Indvandrernes pensionsindbetalinger

Indvandrernes pensionsindbetalinger 26. OKTOBER 215 Indvandrernes pensionsindbetalinger 23-13 AF METTE NYRUP OG SØS NIELSEN Indledning og sammenfatning I analysen belyses forskelle i pensionsindbetalinger mellem tre herkomstgrupper; indvandrere

Læs mere

På væsentlige områder brydes social arv ikke mere i Danmark end i USA

På væsentlige områder brydes social arv ikke mere i Danmark end i USA JUNI 216 NYT FRA RFF På væsentlige områder brydes social arv ikke mere i Danmark end i D en dag børn er blevet voksne, vil de i vid udstrækning ende med at tjene nogenlunde det samme som deres forældre

Læs mere

Somaliere er dyre - polakker er billigere

Somaliere er dyre - polakker er billigere 25. marts 2014 ARTIKEL Af David Elmer Somaliere er dyre - polakker er billigere En somalier eller iraker i Danmark modtager i gennemsnit næsten tre gange så meget i sociale ydelser som en polak og over

Læs mere

Eksempel på besvarelse af spørgeordet Hvad kan udledes (beregn) inkl. retteark.

Eksempel på besvarelse af spørgeordet Hvad kan udledes (beregn) inkl. retteark. Eksempel på besvarelse af spørgeordet Hvad kan udledes (beregn) inkl. retteark. Denne opgavetype kan tage sig ud på forskellig vis, da det udleverede materiale enten kan være en tabel eller en figur. Nedenfor

Læs mere

Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse

Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse Samfundet har store økonomiske gevinster af uddannelse. Personer med en uddannelse har større arbejdsmarkedstilknytning og højere løn. Det betyder flere

Læs mere

Notat. Sammenfatning.

Notat. Sammenfatning. Notat Emne: Beskæftigelse og arbejdsløshed opdelt på herkomst Til: Erhvervskontaktudvalget og LBR i Aarhus Kommune Kopi: til: Byrådets medlemmer, Styregruppen for integrationspolitikken og Beskæftigelsesforvaltningen

Læs mere

STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING

STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING p:\gs\mb\studerende-mb.doc 1. september 2006 af Mikkel Baadsgaard dir. tlf. 33557721 STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING Den 8. august 2006 bragte Jyllandsposten tal fra SU-styrelsen, der blandt andet viste,

Læs mere

Beskæftigelsen er raslet ned for de helt nyankomne flygtninge

Beskæftigelsen er raslet ned for de helt nyankomne flygtninge 15. november 2015 ANALYSE Af Berit Toft Fihl Beskæftigelsen er raslet ned for de helt nyankomne flygtninge Af de flygtninge, der fik opholdstilladelse i Danmark i 2010, var godt 4 pct. i job seks måneder

Læs mere

HeForShe, Ankestyrelsen 16. november 2016 Flygtninge, integration og ligestilling Mads Ted Drud-Jensen, Center for Udsatte Flygtninge

HeForShe, Ankestyrelsen 16. november 2016 Flygtninge, integration og ligestilling Mads Ted Drud-Jensen, Center for Udsatte Flygtninge HeForShe, Ankestyrelsen 16. november 2016 Flygtninge, integration og ligestilling 17-11-2016 DFH Integration 17-11-2016 Side 2 Når ligestilling bliver et spørgsmål om integration Når integration bliver

Læs mere

De afviste ansøgere til videregående uddannelser

De afviste ansøgere til videregående uddannelser De afviste ansøgere til videregående uddannelser Indhold Sammenfatning... 3 Problemstillingen... 4 Data... 5 Mobilitet i uddannelserne... 8 Arbejdsmarkedsstatus for afviste og optagne... 11 Konklusion...

Læs mere

INTEGRATIONSGRUNDUDDANNELSE: DELTAGELSE OG AFGANG. Februar 2018

INTEGRATIONSGRUNDUDDANNELSE: DELTAGELSE OG AFGANG. Februar 2018 INTEGRATIONSGRUNDUDDANNELSE: DELTAGELSE OG AFGANG Februar 2018 Opsummering Antallet af registrerede IGU-forløb stiger fortsat med ca. 70-80 forløb pr. måned. Der er en mindre stigning i andelen af kvindelige

Læs mere

Kortlægning af seksuelle krænkelser. Dansk Journalistforbund

Kortlægning af seksuelle krænkelser. Dansk Journalistforbund Kortlægning af seksuelle krænkelser Dansk Journalistforbund Udarbejdet af: Flemming Pedersen og Søren Vejlstrup Grove Marts 2018 KORTLÆGNING AF SEKSUELLE KRÆNKELSER Udarbejdet af: Flemming Pedersen og

Læs mere

Side 1 af 7. Indkomsttryghed TRYGHED PÅ ARBEJDSMARKEDET

Side 1 af 7. Indkomsttryghed TRYGHED PÅ ARBEJDSMARKEDET Side 1 af 7 Indkomsttryghed TRYGHED PÅ ARBEJDSMARKEDET JANUAR 2019 Side 2 af 7 Indholdsfortegnelse 1. Om undersøgelsen af tryghed på arbejdsmarkedet... 3 2. Indkomsttryghed... 4 2.1. er mere utrygge end

Læs mere

Kvinder i Integrationsgrunduddannelsen (IGU) juli 2016 juni 2018

Kvinder i Integrationsgrunduddannelsen (IGU) juli 2016 juni 2018 i Integrationsgrunduddannelsen (IGU) juli 2016 juni 2018 OPSUMMERING - er underrepræsenterede i IGU: 4 pct. af kvinder, som på et tidspunkt siden juli 2016 har været i IGUmålgruppen, har også været registreret

Læs mere

Familie og arbejdsliv. Thomas Michael Nielsen Marianne Lundkjær Rasmussen

Familie og arbejdsliv. Thomas Michael Nielsen Marianne Lundkjær Rasmussen Familie og arbejdsliv Thomas Michael Nielsen Marianne Lundkjær Rasmussen Familie og arbejdsliv Udgivet af Danmarks Statistik December 2005 Oplag: 400 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 74,00

Læs mere

STATUS PÅ FLYGTNINGEOMRÅDET

STATUS PÅ FLYGTNINGEOMRÅDET STATUS PÅ FLYGTNINGEOMRÅDET 2. kvartal 18 Kvartalsrapport på flygtningeområdet 2. kvartal 18 Det er aftalt, at Byrådet hvert kvartal præsenteres for en status på flygtningeområdet i Odense Kommune. I kvartalsrapporten

Læs mere