ÅRSPLAN MATEMATIK 8.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018
|
|
- Carl Brøgger
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 ÅRSPLAN MATEMATIK 8.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018 Uge 1. Algebra og lignier Emner Tal og algebra Løs lignier Om forløbet Algebra er den del af matematikken, der handler om at regne med variable. Variable er størrelser, der kan antage forskellige værdier. Variablerne i beregnier skrives med bogstaver, og derfor kaldes algebra ofte for bogstavregni. Når eleverne benytter tal i beregnier, kan de finde frem til et præcist tal, som er svaret. Når de benytter variable i beregnier, kan I beskrive noget, der er generelt for matematikken. Algebra er matematikkens sprog. Fællesmål Skemaet giver overblik over de færdigheds- og vidensmål fra Forenklede Fælles Mål, som forløbet tager udgaspunkt i. Farvelægnien af færdigheds- og vidensmålene viser, hvilke kompetenceområder de hører ind under. Problembehandli Modelleri Ræsonne ment og tankegan g Repræse n-tation og symbolbehandli Kommuni -kation Hjælpemidler Tal og algebra Geometri og måli Eleven kan afgrænse problemstillier fra omverdenen i forbindelse med opstilli af en matematisk model struktureri og afgrænsni af problemstillier fra omverdenen kriterier til vurderi af matematiske modeller (fase 3) Eleven kan vurdere matematiske modeller (fase 3) Statistik og Eleven kan skelne mellem hypoteser, sandsynlighed definitioner og sætnier Eleven kan skelne mellem enkelttilfælde og generaliserier (fase 2) hypoteser, definitioner og sætnier forskel på generaliserede matematiske resultater og resultater, der gælder i enkelttilfælde (fase 2)
2 Eleven kan argumentere for valg af matematisk repræsentation (fase 1+2) Eleven kan anvende udtryk med styrker og svagheder ved repræsentationer, der udtrykker samme matematiske situation (fase 1+2) notationsformer, opstilli og omskrivni af udtryk med Eleven kan vælge og vurdere hjælpemidler til samme matematiske situation (fase 1+2+3) muligheder og begrænsnier ved forskellige hjælpemidler (fase 1+2+3) irrationale tal (fase 3) Eleven kan anvende reelle tal (fase 3) lignisløsni med og uden digitale værktøjer (fase 2) Eleven kan opstille og løse lignier og enkle uligheder (fase 2) Eleven kan opstille og løse enkle lignissystemer (fase 3) grafisk løsni af enkle lignissystemer (fase 3) geometriske repræsentationer for algebraiske udtryk Eleven kan beskrive sammenhæe mellem enkle algebraiske udtryk og geometriske repræsentationer metoder til omskrivnier og beregnier med værktøjer (fase 2) Eleven kan udføre omskrivnier og beregnier med variable (fase 2) repræsentationer for lineære funktioner Eleven kan anvende lineære funktioner til at beskrive sammenhæe og forandrier repræsentationer for ikke-lineære funktioner (fase 2+3)
3 Eleven kan anvende ikkelineære funktioner til at beskrive sammenhæe og forandrier (fase 2+3) Lærismål Eleven skal: - Benytte regnisarternes hierarki. - Benytte symboler og variable til at argumentere for regneregler. - Vise algebraiske sammenhæe med geometri. - Opstille lignier ud fra en opgaveformuleri. - Løse lignissystemer ud fra dit kendskab til reglerne for lignisløsni. - Finde løsnier til anderadslignier. - Arbejde med problemstillier, der kan indeholder anderadslignier. - Løse anderadslignier ud fra en grafisk metode. Uge 2. Tal og enheder Emner Tal og regni Tid, læde og fart Vægt, rumfa og massefylde Om forløbet Fællesmål Tal bruges i mae forskellige sammenhæe i hverdagen. Tal bruges til at beskrive læder, størrelser, fart, tid, priser og meget andet. Det er ofte nødvendigt med en enhed efter tallene. Det kan fx være enheder som kr., km/t, dl, cm eller m 3. Forløbene i Tal og enheder handler bl.a. om at regne med tal og enheder, om at omregne fra en enhed til anden. I forløbene skal eleverne også arbejde med at kategorisere de tal, de allerede kender. De vil komme til at regne med tal, de ikke bruger så ofte i hverdagen, som fx potens og kvadratrod. Skemaet giver overblik over de færdigheds- og vidensmål fra Forenklede Fælles Mål, som forløbet tager udgaspunkt i. Farvelægnien af færdigheds- og vidensmålene viser, hvilke kompetenceområder de hører ind under Problem - behandli Modelleri Ræsonnem ent og tankega Repræse n-tation og symbolbehandli Kommu ni-kation Hjælpemid ler Tal og algebra Eleven kan planlægge og elementer gennemføre i problemløsnisprocesser problemløsnisprocesser (fase 1 (fase 1+2) + 2)
4 Lærismål Geometri og måli Statistik og sandsynlig hed Eleven skal: Eleven kan argumentere for valg af matematisk repræsentation (fase 1 + 2) Eleven kan anvende udtryk med Eleven kan anvende reelle tal (fase 3) Eleven kan udføre sammensatte beregnier med rationale tal (fase 1 styrker og svagheder ved repræsentationer, der udtrykker samme matematiske situation (fase 1+2) notationsformer, opstilli og omskrivni af udtryk med irrationale tal (fase 3) regnisarternes hierarki (fase 1) - Blive bedre til at benytte de fire regnisarter: addition, subtraktion, multiplikation og division - Arbejde med talfølger og de fire regnisarter - Lære at regne med negative tal - Blive bedre til at regne med tid og tidszoner - Beregne gennemsnitsfart og omregne mellem forskellige enheder for fart - Forstå sammenhæen mellem til, læde og fart - Blive bedre til at omregne mellem enheder - Blive bedre til at forstå sammenhæen mellem rumfa, vægt og massefylde. Uge 5. Brøker og procent Emner Om forløbet Brøker og procent Mae hverdagssammenhæe anvendes der brøker, procent og decimaltal. Det kan fx være i aviser, nyhedsudsendelser, varedeklarationer, i butikker med udsalg. Brøker, decimaltal og procent er tre forskellige måde at beskrive den samme værdi på. Procent betyder hundrededele og skrives %.
5 Fællesmål Skemaet giver overblik over de færdigheds- og vidensmål fra Forenklede Fælles Mål, som forløbet tager udgaspunkt i. Farvelægnien af færdigheds- og vidensmålene viser, hvilke kompetenceområder de hører ind under. Problembehandli Modelleri Ræsonne ment og tankegan g Repræse n-tation og symbolbehandli Kommuni -kation Hjælpemidler Tal og algebra Geometri og måli Eleven kan planlægge og gennemføre problemløsnisprocesser (fase 1+2) Eleven kan vurdere problemløsnisprocesser (fase 3) Eleven kan skelne mellem enkelttilfælde og generaliserier (fase 2) Statistik og sandsynlighed Eleven kan argumentere for valg af matematisk repræsentation (fase 1+2) Eleven kan anvende udtryk med elementer i problemløsnisprocesser (fase 1+2) problemløsnisprocesser (fase 3) forskel på generaliserede matematiske resultater og resultater, der gælder i enkelttilfælde (fase 2) styrker og svagheder ved repræsentationer, der udtrykker samme matematiske situation (fase 1+2) notationsformer, opstilli og omskrivni af udtryk med Eleven kan vælge og vurdere hjælpemidler til samme matematiske situation (fase 1+2+3) muligheder og begrænsnier ved forskellige hjælpemidler (fase 1+2+3) sammenhæen mellem decimaltal, brøk og procent
6 Eleven kan anvende decimaltal, brøk og procent Eleven kan anvende reelle tal (fase 3) Eleven kan udføre sammensatte beregnier med rationale tal irrationale tal (fase 3) regnisarternes hierarki Lærismål Eleven skal: - Forstå, anvende og regne med brøker i forskellige sammenhæe - Beskrive en helhed ved hjælp af brøker. - Beskrive, hvordan brøker hæer sammen med division, decimaltal og tal på tallinjen. - Forstå, anvende og regne med procent i forskellige sammenhæe. Uge 3. Plaeometri 1-4 Emner Polygoner og areal Cirklens omkreds og areal Om forløbet Plaeometri handler fx om at beregne arealet af en trekant, finde omkredsen af en femkant eller arbejde med ligedannede figurer. Plaeometrien handler om figurer og egenskaber ved figurer, som kan tegnes i en plan. Polygoner eller cirkler, der er afgrænset af sider eller cirkelperiferi, er nogle af de figurer der arbejdes med i planen. I dette emne om plaeometri skal eleverne arbejde med forskellige plaeometriske figurer og deres egenskaber. I en stor del af forløbet skal eleverne arbejde med trekanter og egenskaberne ved trekanter. Eleverne kommer også til at arbejde med beregnier vedrørende trekanter. Fællesmål Skemaet giver overblik over de færdigheds- og vidensmål fra Forenklede Fælles Mål, som forløbet tager udgaspunkt i. Farvelægnien af færdigheds- og vidensmålene viser, hvilke kompetenceområder de hører ind under. Problembehandli Modelleri Ræsonne ment og tankegan g Repræse n-tation og symbolbehandli Kommuni -kation Hjælpemidler Tal og algebra Eleven kan planlægge og Geometri og måli gennemføre problemløsnisprocesser (fase 1 + 2) elementer i problemløsnisprocesser (fase 1 + 2)
7 Eleven kan afgrænse problemstillier fra omverdenen i forbindelse med opstilli af en matematisk model Statistik og sandsynlighed Eleven kan argumentere for valg af matematisk repræsentation (fase 1 + 2) struktureri og afgrænsni af problemstillier fra omverdenen styrker og svagheder ved repræsentationer, der udtrykker samme matematiske situation (fase 1 + 2) Eleven kan vælge og vurdere hjælpemidler til samme matematiske situation (fase ) muligheder og begrænsnier ved forskellige hjælpemidler (fase ) geometriske repræsentationer for algebraiske udtryk Eleven kan beskrive sammenhæe mellem enkle algebraiske udtryk og ligedannethed og geometriske repræsentationer størrelsesforhold Eleven kan undersøge sammenhæe mellem lædeforhold, arealforhold og rumfasforhold Eleven kan undersøge todimensionelle geivelser af objekter i omverdenen muligheder og begrænsnier i tegneformer til geivelse af rumlighed formler og digitale værktøjer, der kan anvendes ved bestemmelse af omkreds, areal og rumfa af figurer (fase 2) Eleven kan bestemme mål i figurer ved hjælp af formler og digitale værktøjer (fase 2)
8 Lærismål Eleven skal: - Undersøge og beskrive egenskaber ved plaeometriske figurer. - Finde og undersøge metoder til at beregne arealet af forskellige plaeometriske figurer. - Bestemme mål i figurer ved hjælp af formler. - Anvende arealberegni i praktiske sammenhæe. - Finde og undersøge metoder til at beregne cirklens omkreds og areal. - Undersøge sammenhæen mellem en cirklens omkreds og diameter. - Anvende arealberegni i praktiske sammenhæe. Uge 4. Funktioner og sammenhæe 5-9 Emner Lineære funktioner Om forløbet Funktioner kan bruges til at beskrive mae forskellige sammenhæe fra virkeligheden. Der er nogle sammenhæe, der kan beskrives med en lineær funktion. Det kan fx være sammenhæen mellem antal æbler og den samlede pris. Grafen for den lineære funktion er en ret linje. Det er lat fra altid muligt at beskrive sammenhæe fra virkeligheden med lineære funktioner. Hvis man fx skal beskrive den bevægelse, som en spydkasters spyd har, så bliver det grafiske udtryk ikke en ret linje. Eleverne komme til at arbejde med forskellige sammenhæe, der kan beskrives med enten lineære funktioner eller ikke-lineære funktioner. Fællesmål Skemaet giver overblik over de færdigheds- og vidensmål fra Forenklede Fælles Mål, som forløbet tager udgaspunkt i. Farvelægnien af færdigheds- og vidensmålene viser, hvilke kompetenceområder de hører ind under. Problembehandli Modelleri Ræsonnement og tankega Repræsentation og symbolbehandli Kommunikation Hjælpemidler Tal og Eleven kan skelne mellem hypoteser, algebra definitioner og sætnier Eleven kan skelne mellem enkelttilfælde og generaliserier (fase 2) hypoteser, definitioner og sætnier forskel på generaliserede matematiske resultater og resultater, der gælder i enkelttilfælde (fase 2)
9 Eleven kan argumentere for valg af matematisk repræsentation (fase 1+2) Eleven kan anvende udtryk med variable, herunder med digitale Eleven kan vælge og vurdere hjælpemidler til samme matematiske situation (fase 1+2+3) Eleven kan anvende reelle tal (fase 3) Eleven kan udføre omskrivnier og beregnier med variable (fase 2) Eleven kan anvende lineære funktioner til at beskrive sammenhæe og forandrier styrker og svagheder ved repræsentationer, der udtrykker samme matematiske situation (fase 1+2) notationsformer, opstilli og omskrivni af udtryk med variable, herunder med digitale muligheder og begrænsnier ved forskellige hjælpemidler (fase 1+2+3) irrationale tal (fase 3) metoder til omskrivnier og beregnier med variable, herunder med digitale værktøjer (fase 2) repræsentationer for lineære funktioner Lærismål Eleven skal: - Beskrive, hvad der kendetegner en lineær funktion. - Forstå og beskrive sammenhæen mellem grafen for en lineær funktion og dens tilhørende funktionsforskrift. - Finde funktionsforskriften for en lineær funktion ved at se på dens grafiske afbildni. - Bruge punktvis- og stykkevis lineære funktioner til at beskrive forskellige sammenhæe.
10 Uge Rumgeometri Emner Rumfa og måleenheder Om forløbet Rumgeometri er nært beslægtet med plaeometri. Rumgeometri dækker geometri i 3 dimensioner, fx rummelige figurer eller legemer som kasser, prismer, kugler, cylindere. I forløbene kommer I til at bruge jeres viden fra plaeometrien. I forløbene under rumgeometri vil eleverne komme til at arbejde med forskellige rummelige figurer, beregni af rumfa, overfladeareal, rumdiagonaler, udfoldnier og spændende temaer indenfor rumgeometri. Fællesmål Skemaet giver overblik over de færdigheds- og vidensmål fra Forenklede Fælles Mål, som forløbet tager udgaspunkt i. Farvelægnien af færdigheds- og vidensmålene viser, hvilke kompetenceområder de hører ind under. Problembehandli Modelleri Ræsonne ment og tankegan g Repræse n-tation og symbolbehandli Kommuni -kation Hjælpemidler Tal algebra og Geometri og måli Eleven kan planlægge og gennemføre problemløsnisprocesser (fase 1+2) elementer i problemløsnisprocesser (fase 1+2) Statistik og sandsynlighed Eleven kan vurdere problemløsnisprocesser (fase 3) problemløsnisprocesser (fase 3) hypoteser, definitioner og sætnier Eleven kan skelne mellem hypoteser, definitioner og sætnier Eleven kan skelne mellem enkelttilfælde og generaliserier (fase 2) Eleven kan kommunikere mundtligt og skriftligt med og om matematik med faglig præcision forskel på generaliserede matematiske resultater og resultater, der gælder i enkelttilfælde (fase 2) fagord og begreber samt enkelt matematisk symbolsprog
11 Eleven kan argumentere for valg af matematisk repræsentation (fase 1+2) Eleven kan anvende udtryk med Eleven kan udføre omskrivnier og beregnier med variable (fase 2) styrker og svagheder ved repræsentationer, der udtrykker samme matematiske situation (fase 1+2) notationsformer, opstilli og omskrivni af udtryk med metoder til omskrivnier og beregnier med værktøjer (fase 2) ligedannethed og størrelsesforhold Eleven kan undersøge sammenhæe mellem lædeforhold, arealforhold og rumfasforhold Eleven kan undersøge egenskaber ved linjer knyttet til polygoner og cirkler, herunder med digitale værktøjer (fase 2) Eleven kan undersøge todimensionelle geivelser af objekter i omverdenen linjer knyttet til polygoner og cirkler (fase 2) muligheder og begrænsnier i tegneformer til geivelse af rumlighed Lærismål Eleven skal: - Udvikle forskellige rumfas-formler. - Kunne beregne rumfaet af en kasse, prisme, cylinder, kegle, pyramide og kugle. - Kunne beregne rumfaet af sammensatte, rumlige figurer. - Kunne omsætte og forstå sammenhæen mellem forskellige rummål.
12 Eleven kan udføre sammensatte beregnier med rationale tal procentuel vækst og metoder til vækstberegnier i regneark, herunder viden om renter, lån og opspari Eleven kan udføre beregnier vedrørende (fase 2) procentuel vækst, herunder rentevækst (fase 2) lignisløsni med og uden digitale værktøjer (fase 2) Eleven kan opstille og løse lignier og enkle uligheder (fase 2)
13 Eleven kan opstille og løse enkle lignissystemer (fase 3) Eleven kan udføre omskrivnier og beregnier med variable (fase 2) Eleven kan anvende lineære funktioner til at beskrive sammenhæe og forandrier Eleven kan fremstille præcise tegnier ud fra givne betielser (fase 2+3) Eleven kan vælge relevante deskriptorer og diagrammer til analyse af datasæt grafisk løsni af enkle lignissystemer (fase 3) metoder til omskrivnier og beregnier med variable, herunder med digitale værktøjer (fase 2) repræsentationer for lineære funktioner metoder til at fremstille præcise tegnier, herunder med digitale værktøjer (fase 2+3) statistiske deskriptorer, diagrammer og digitale værktøjer, der kan behandle store datamæder Lærismål Eleven skal - Læse, tolke og arbejde med symbolholdige tekster - Læse tekster og følge instruktioner - Formulere og skrive symbolholdige tekster - Vælge informationer i en tekst, som er nødvendige for opgaveløsni - Læse og tolke geometriske tegnier - Stille faglige spørgsmål til en tekst Uge Statistik og sandsynlighed Emner Om forløbet Ordne og illustrere observationer Beskrive og sammenligne observationssæt Statistik handler om at beskrive og analysere forskellige data. Det kan fx være målier af temperatur eller regnvandsnedbør i Danmark. Sandsynlighedsregni handler om at vurdere chancer eller risici. Det kan fx vurderes, hvor stor chancen er for at få hvid jul et givent år. Man bruger statistikken til at vurdere sandsynligheden for, at noget indtræffer, så statistik og sandsynlighed hæer sammen. I forløbene om statistik og sandsynlighed skal eleverne arbejde med at observere og illustrere data, og lære at vurdere chance og risici på baggrund af et statistisk materiale.
14
15 - Beskrive observationssæt ved hjælp af nogle begreber, som kaldes statistiske deskriptorer: Et observationssæts størrelse, typetal, mindsteværdi, størsteværdi, variationsbredde, middeltal og kvartilsæt. - Sammenligne observationssæt ved hjælp af statistiske deskriptorer Uge 9. Økonomi og vækst Emner Moms Valuta og kurs Om forløbet I forløbene om økonomi og vækst vil eleverne lære mere om, hvordan de skal læse dine lønsedler, beregne skat og feriepee, og hvilke rettigheder, de har som uarbejder. Forløbene kommer også ind på mulighederne for at spare op og låne pee. Fællesmål Skemaet giver overblik over de færdigheds- og vidensmål fra Forenklede Fælles Mål, som forløbet tager udgaspunkt i. Farvelægnien af færdigheds- og vidensmålene viser, hvilke kompetenceområder de hører ind under. Problembehandli Modelleri Ræsonne ment og tankegan g Repræse n-tation og symbolbehandli Kommuni -kation Hjælpemidle r Tal og algebra Geometri og måli Statistik og sandsynlighe d Eleven kan afgrænse problemstillier fra omverdenen i forbindelse med opstilli af en matematisk model Eleven kan vurdere matematiske modeller (fase 3) Eleven kan anvende udtryk med struktureri og afgrænsni af problemstillier fra omverdenen kriterier til vurderi af matematiske modeller (fase 3) notationsformer, opstilli og omskrivni af udtryk med Eleven kan anvende decimaltal, brøk og procent sammenhæen mellem decimaltal, brøk og procent (fase 1)
16 Lærismål Eleven skal: - Lægge moms til en vares pris og trække den fra igen. - Forstå og anvende moms i relation til hverdags sammenhæe. - Bruge internettet til at indsamle relevante oplysnier til brug i opgaveløsni. - Omregne valutakurser. - Arbejde med problemstillier i forbindelse med handel på internettet. - Bruge internettet til at indsamle relevante oplysnier til brug i opgaveløsni. Månedsopgave Eleverne afleverer en problemregnisopgave, samt løser en færdighedsregnisopgave, hver måned. Fokus på mundtligt matematik Udover det fokus undervisnien har på det mundtlige matematik, er der fremlæggelser i et bestemt matematik emne hver måned. Materialer Vi benytter os af Faktor i ottende, derudover benytter vi matematikfessor, som et supplerende matematik redskab. *Der tages forbehold for ændrier. *Denne årsplan kan blive revideret ultimo oktober eller primo november, på basis af elevernes individuelle behov og faglige niveau
Årsplan i matematik 7.-8.klasse
Uge 1. Algebra lignier 36-39 Emner Tal algebra Løs lignier Om forløbet Årsplan i matematik Algebra er den del af matematikken, der handler om at regne med variable. Variable er størrelser, der kan antage
Læs mereOversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI. Modellering
MULTI 7 Forenklede Fælles Mål Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI Kapitel 1 Læs og skriv matematik Eleven kan kommunikere mundtligt og skriftligt med og om matematik
Læs mereEleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik. Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger
Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Matematiske kompetencer handle hensigtsmæssigt i situationer med handle med overblik i sammensatte situationer med handle med dømmekraft
Læs mereÅrsplan i matematik klasse
32-36 Brøker og Én brøk - forskellige betydninger en helhed ved hjælp af brøker. en helhed ved hjælp af brøker. Eleven kan bruge brøker til at beskrive forholdet mellem to størrelser. Eleven kan argumentere
Læs mereÅrsplan for 9 årgang
Årsplan 9.årgang matematik 09-00: Matematrix grundbog 9.kl Kopiark Færdighedsregning 9.kl Computer Vi skal i løbet af året arbejde med følgende IT værktøjer: Excel Matematikfessor Wordmat Excel, og wordmat
Læs mereÅrsplan i matematik 8 klasse. 2018/2019 Abdiaziz Farah
Årsplan i matematik 8 klasse. 2018/2019 Abdiaziz Farah Materialer: arbejdsbog, /9 begrebsbog Uger Indhold Videns eller færdigheds mål Materialer Evaluering 34-38 kende de reelle tal og En Negative tal
Læs mereMatematika rsplan for 8. kl
Matematika rsplan for 8. kl 2015-2016 Årsplanen tager udgangspunkt i fællesmål (færdigheds- og vidensmål) efter 9. klassetrin. Desuden tilrettelægges undervisningen efter læseplanen for matematik. Formålet
Læs mereMatematika rsplan for 9. kl
Matematika rsplan for 9. kl. 2019-2020 Årsplanen tager udgangspunkt i fællesmål (færdigheds- og vidensmål) efter 9. klassetrin. Desuden tilrettelægges undervisningen efter læseplanen for matematik. Formålet
Læs mereEvaluering af matematik undervisning
Evaluering af matematik undervisning Udarbejdet af Khaled Zaher, matematiklærer 6-9 klasse og Boushra Chami, matematiklærer 2-5 klasse Matematiske kompetencer. Fællesmål efter 3.klasse indgå i dialog om
Læs mere3. klasse 6. klasse 9. klasse
Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 326 Offentligt Elevplan 3. klasse 6. klasse 9. klasse Matematiske kompetencer Status tal og algebra sikker i, er usikker i de naturlige tals opbygning
Læs mereMatematik Fælles Mål 2019
Matematik Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Opmærksomhedspunkter 5 Fælles Mål efter Efter 3. 6 Efter 6. 7 Efter 9. 8 Fælles Mål efter kompetenceområde Matematiske
Læs mereÅrsplan for matematik i 7.kl. på Herborg Friskole
Uge Emne 32 33-36 37-40 Brøker Lineære funktioner 41 Emneuge + motionsdag 42 43-50 Geometri, areal og rumfang Kompetenceo m-råder/mål handle Færdigheds-og vidensmål anvende sammenhængen mellem regningsarternes
Læs mereOversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI. Problembehandling. Modellering
MULTI 5 Forenklede Fælles Mål Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI Kapitel 1 Faglig læsning Opmærksomhedspunkt Eleven kan anvende ræsonnementer i undersøgende arbejde
Læs mereMatematik - undervisningsplan Årsplan 2015 & 2016 Klassetrin: 9-10.
Form Undervisningen vil veksle mellem individuelt arbejde, gruppearbejde og tavleundervisning. Materialer Undervisningen tager udgangspunkt i følgende grundbøger og digitale lærings- og undervisningsplatforme.
Læs mereAsbjørn Madsen Årsplan for 8. klasse Matematik Jakobskolen
Årsplan for matematik i 8. klasse Årsplanen er opbygget ud fra kapitlerne i kernebogen Kontext+ 8. De forskellige kapitler tager udgangspunkt i matematikholdige kontekster, som eleverne på den ene eller
Læs mereÅrsplan i matematik 9 klasse. 2018/2019 Abdiaziz Farah
Årsplan i matematik 9 klasse. 2018/2019 Abdiaziz Farah Eleverne arbejder med fem hovedemner 1) Tal, systemer og regneregler 2) Økonomi 3) Trigonometri 4) Data og Chance 5) Grafer og lineære sammenhæng
Læs mereÅrsplan for matematik
Årsplan for matematik Målgruppe: 07A Periode: Oprettet af: GL Mål for undervisningen: Matematik, 2017/18, 7. klasse. Undervisningen vil veksle mellem fælles gennemgang og selvstændigt arbejde, både individuelt
Læs mereEleverne skal lære at:
PK: Årsplan 8.Ga. M, matematik Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål Uge 32 uge 50 Tal og algebra Eleverne skal arbejde med at: kende de reelle tal og anvende dem i praktiske og teoretiske sammenhænge
Læs mereMaxiMat og de forenklede Fælles mål
MaxiMat og de forenklede Fælles mål Dette er en oversigt over hvilke læringsmål de enkelte forløb indeholder. Ikke alle forløb er udarbejdet endnu, men i skemaet kan man se alle læringsmålene også de,
Læs mereMatematik. Matematiske kompetencer
Matematiske kompetencer skelne mellem definitioner og sætninger, mellem enkelttilfælde og generaliseringer og anvende denne indsigt til at udforske og indgå i dialog om forskellige matematiske begrebers
Læs mereFærdigheds- og vidensområder
Klasse: Mars 6./7. Skoleår: 16/17 Eleverne arbejder med bogsystemet format, hhv. 6. og 7. klasse. Da der er et stort spring i emnerne i mellem disse trin er årsplanen udformet ud fra Format 7, hvortil
Læs mereÅrsplan for matematik 2012-13
Årsplan for matematik 2012-13 Uge Tema/emne Metode/mål 32 Matematiske arbejdsmåder(metode) 33 Intro 34 Tal + talforståelse 35 Brøker-procent 36 Potens+kvadrat-og kubikrod 37 Emneuge 38 Ligninger-uligheder
Læs mereOversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI. Problembehandling. Modellering
MULTI 4 Forenklede Fælles Mål Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI Kapitel 1 Faglig læsning undersøgende arbejde Eleven kan læse og skrive enkle tekster med og om matematik
Læs mereÅrsplan for 7. klasse, matematik
Årsplan for 7. klasse, matematik I matematik bruger vi bogsystemet Sigma som grundmateriale. I systemet er der, ud over grundbogen, også kopiark og tests tilknyttet de enkelte kapitler. Systemet er udarbejdet
Læs mereOversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI. Ræsonnement og tankegang. Modellering
MULTI 6 Forenklede Fælles Mål Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI Kapitel 1 Faglig læsning og skrivning Eleven kan anvende forskellige strategier til matematisk problemløsning
Læs mereSelam Friskole Fagplan for Matematik
Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt
Læs mereÅrsplan for matematik 8. klasse 18/19
Årsplan for matematik 8. klasse 18/19 Emne Mål Handleplan Sæt i Repetition af grundlæggende 32,33 matematikfærdi matematik flere gheder Arbejde med færdighedsregning matematikfærdighedssæt 34,35,36,37,38
Læs mereUndervisningsplan for matematik
Undervisningsplan for matematik Formål for faget Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne udvikler kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt
Læs mereMatematik samlet evaluering for Ahi Internationale Skole
efter 3.klasse. e efter 6.klasse. e Skole efter 9.klasse. e indgå i dialog om spørgsmål og svar, som er karakteristiske i arbejdet med matematik (tankegangskompetence formulere sig skriftligt og mundtligt
Læs mereÅrsplan matematik 5. klasse. Kapitel 1: Godt i gang
Årsplan matematik 5. klasse Kapitel : Godt i gang I bogens første kapitel får eleverne mulighed for at repetere det faglige stof, som de arbejdede med i 4. klasse. Kapitlet er udformet som en storyline
Læs mereForslag til a rsplan for Format 7
Kapitel 1 Forslag til a rsplan for Format 7 Forløb og varighed Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Tal Varighed: 4-5 uger Division Potenser Talfølger Pi Problembehandling (Fase
Læs mereÅrsplan i matematik for 7. klasse 2018/2019
Årsplan i matematik for 7. klasse 2018/2019 Undervisningen generelt: Undervisningen tilrettelægges ud fra de nye forenklede fællesmål. Undervisning bygges primært op ud fra emnerne i FAKTOR, Sigma 7 samt
Læs mereÅrsplan for matematik i 8.kl. på Herborg Friskole
Uge Emne 32 Opstartsuge 33 - Brøker 36 37-40 Kompetenceområder/mål Koordinatsystemet 41 Emneuge 42 Efterårsferie 43-50 Geometri og rumfang Geometri og måling Eleven kan forklare geometriske sammenhænge
Læs mereFagplan og mål for matematik 7-9 klasse
Fagplan og mål for matematik 7-9 klasse På Slotsparkens Friskole følger vi Undervisningsministeriets mål for de fag. Kompetencemål se link : http://ffm.emu.dk Fagets kompetenceområder: Matematiske kompetencer
Læs mereMULTI 6 Forenklede Fælles Mål
MULTI 6 Forenklede Fælles Mål Oversigt over Forenklende Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI Kapitel 1 Faglig læsning og skrivning Eleverne kan anvende forskellige strategier til matematisk
Læs mereUndervisningsplan: Matematik Skoleåret 2014/2015 Strib Skole: 5B Ugenumre: Hovedområder: Emner og temaer: Side 1 af 5
Ugenumre: Hovedområder: Emner og temaer: 33 Addition og subtraktion Anvendelse af regningsarter 34 Multiplikation og division Anvendelse af regningsarter 35 Multiplikation med decimaltal Anvendelse af
Læs mereMaxiMat og de forenklede Fælles mål
MaxiMat og de forenklede Fælles mål Dette er en oversigt over hvilke læringsmål de enkelte forløb indeholder. Ikke alle forløb er udarbejdet endnu, men i skemaet kan man se alle læringsmålene også de,
Læs mereMATEMATIK. Formål for faget
MATEMATIK Formål for faget Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt i matematikrelaterede
Læs mereÅrsplan 8. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 og løbende
Årsplan 8. klasse matematik 2013-2014 33 løbende 33-34 løbende Løbende Problemregning ( faglig læsning) Mundtlig matematik (forberede oplæg til 6. klasse) - flere forskellige trinmål Ben, formelsamlingen,
Læs mereÅrsplan i matematik for 8. klasse 2017/2018
Årsplan i matematik for 8. klasse 2017/2018 Undervisningen generelt: Undervisningen tilrettelægges ud fra fagets CKF er og forenklede fællesmål for faget. Undervisning bygges primært op ud fra emnerne
Læs mereÅrsplan i matematik for 7. klasse 2019/2020
Årsplan i matematik for 7. klasse 2019/2020 Undervisningen generelt: Undervisningen tilrettelægges ud fra de nye forenklede fællesmål. Undervisning bygges primært op ud fra emnerne i FAKTOR, Sigma 7 samt
Læs mereFærdigheds- og vidensområder Evaluering. Tal: Færdighedsmål
Klasse: Jorden mat Skoleår: 16/17 Eleverne arbejder med bogsystemet format, hhv. 4. og 5. klasse. Bøgerne er bygget op, så emnerne følger hinanden hele vejen, hvorfor årsplanen er opbygget efter disse.
Læs mereÅrsplan 9. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 Årsprøven i matematik
Årsplan 9. klasse matematik 2013-2014 33 Årsprøven i matematik Årsprøve og rettevejledledning 34-35 36 og løbe nde Talmængder og regnemetoder Mundtlig matematik 37 Fordybelses uge 38-39 Procent - Gennemgå
Læs mereMatematik 8. klasse. Grindsted Privatskole 2017 / 2018
Undervisningen vil tage udgangspunkt i materialerne på Matematikfessor samt suppleres med forløb i itunes U og OneNote. Derudover vil der løbende blive arbejdet med problemregning og færdighedsregning.
Læs mereFælles Mål 2009. Matematik. Faghæfte 12
Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Indhold Formål for faget
Læs mereFælles Mål 2009. Matematik. Faghæfte 12
Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Indhold Formål for faget
Læs mereMatematik. Matematiske kompetencer
Matematiske kompetencer formulere sig skriftligt og mundtligt om matematiske påstande og spørgsmål og have blik for hvilke typer af svar, der kan forventes (tankegangskompetence) løse matematiske problemer
Læs mereLÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15
LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15 Mål for undervisningen i Matematik på NIF Følgende er baseret på de grønlandske læringsmål, tilføjelser fra de danske læringsmål står med rød skrift. Læringsmål Yngstetrin
Læs mereÅrsplan. Der tages udgangspunkt i forenklede fælles ma l fra UVM for matematik pa 7-9. Klasse.
Årsplan Der tages udgangspunkt i forenklede fælles ma l fra UVM for matematik pa 7-9. Klasse. Eleverne arbejder med grundbogen Matematrix 9. I undervisningen inddrages digitale undervisningsredskaber såsom
Læs mereÅrsplan for matematik
Årsplan for matematik 2016-17 Uge Tema/emne Metode/mål 33 Brøker + talforståelse Matematiske arbejdsmåder(metode) 34 Brøker + procent 35 Excel 35 GeoGebra/Geometri 36 Geometri 37 Emneuge 38 Geometri 39
Læs mereFagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne
Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne Matematiske færdigheder Grundlæggende færdigheder - plus, minus, gange, division (hele tal, decimaltal og brøker) Identificer
Læs mereMatematika rsplan for 6. kl
Matematika rsplan for 6. kl. 2019-2020 Årsplanen tager udgangspunkt i fællesmål (færdigheds- og vidensmål) efter 6. klassetrin. Desuden tilrettelægges undervisningen efter læseplanen for matematik. Formålet
Læs mereMATEMATIK. GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål
MATEMATIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål KOMMENTAR Vi har i det følgende foretaget en analyse og en sammenstilling af vore materialer til skriftlig
Læs mereOversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI. Problembehandling. Modellering
MULTI 3B Forenklede Fælles Mål Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI Kapitel 1 Andre tal Eleven kan anvende konkrete, visuelle og enkle symbolske repræsentationer (fase
Læs mereÅrsplan matematik 5. klasse 2019/2020
Årsplan matematik 5. klasse 2019/2020 Årsplanen tager udgangspunkt i fællesmål (færdigheds- og vidensmål) efter 6. klassetrin. Desuden tilrettelægges undervisningen efter læseplanen for matematik. Formålet
Læs mereÅrsplan matematik, RE 2018/2019
Uge Område Ugeinfo. / Indhold er 33 Tal & Størrelser Introuge - Kun Undervisning fredag 34 Tal & Størrelser Introuge - ikke undervisning fredag Decimaltal & Brøker 35 Tal & Størrelser Procentregning 36
Læs mereUddybning Undervisning form IT Færdigheds- og vidensmål
Årsplan 2016/17 Fag Matematik 9.kl Gymnastikefterskolen Stevns Lærer Christina Permin Caspersen Årgang 2016/17 Undervisningen opbygges således, at eleverne igennem deres daglige arbejde med matematikken
Læs mereMatematik. Måloversigt
Matematik Måloversigt Fagformål Eleverne skal i faget matematik udvikle kompetencer og opnå færdigheder og viden, således at de kan begå sig hensigtsmæssigt i matematikrelaterede situationer i deres aktuelle
Læs mereÅrsplan i matematik for 9. klasse 2018/2019
Årsplan i matematik for 9. klasse 2018/2019 Undervisningen generelt: Undervisningen tilrettelægges ud fra fagets CKF er og forenklede fællesmål for faget. Undervisning bygges primært op ud fra emnerne
Læs mereFagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 8.A Lærer: Henrik Stillits Fagområde/ emne Færdighedsregning - Typer af opgaver - Systematik
Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 8.A Lærer: Henrik Stillits Fagområde/ emne Færdighedsregning - Typer af opgaver - Systematik Periode Mål Eleverne skal: 32/33 Få kendskab til opgavetypen og få rutine.
Læs mereÅrsplan i matematik for 9. klasse 2017/2018
Årsplan i matematik for 9. klasse 2017/2018 Undervisningen generelt: Undervisningen tilrettelægges ud fra fagets CKF er og forenklede fællesmål for faget. Undervisning bygges primært op ud fra emnerne
Læs mereFælles Mål Matematik. Faghæfte 12
Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Indhold Formål for faget
Læs mereÅrsplan for 5. klasse, matematik
Årsplan for 5. klasse, matematik I matematik bruger vi bogsystemet Sigma som grundmateriale. I systemet er der, ud over også kopiark og tests tilknyttet de enkelte kapitler. Systemet er udarbejdet så det
Læs mereÅrsplan 2012/2013. 9. årgang: Matematik. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009
Årsplan 2012/2013 9. årgang: Matematik FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne udvikler matematiske r og opnår viden og kunnen således, at
Læs mereMatematika rsplan for 5. kl
Matematika rsplan for 5. kl 2015-2016 Årsplanen tager udgangspunkt i fællesmål (færdigheds- og vidensmål) efter 6. klassetrin. Desuden tilrettelægges undervisningen efter læseplanen for matematik. Formålet
Læs mereFFM Matematik pop-up eftermiddag. CFU, UCC 11. Maj 2015
FFM Matematik pop-up eftermiddag CFU, UCC 11. Maj 2015 Formål Deltagerne har: Kendskab til Forenklede Fælles Måls opbygning Kendskab til tankegangen bag den målstyrede undervisning i FFM Kendskab til læringsmål
Læs mereSkolens formål med faget matematik følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål:
Formål: Skolens formål med faget matematik følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i forstå og anvende matematik i sammenhænge,
Læs mereÅrs- og aktivitetsplan i matematik hold 4 2014/2015
Års- og aktivitetsplan i matematik hold 4 2014/2015 Der arbejdes hen mod slutmålene i matematik efter 10. klassetrin. www.uvm.dk => Fælles Mål 2009 => Faghæfter alfabetisk => Matematik => Slutmål for faget
Læs mereÅrsplan 9. Klasse Matematik Skoleåret 2015/16
Årsplan 9 Klasse Matematik Skoleåret 2015/16 Hovedformål Årsplanen for 9 Klasse i Matematik tager udgangspunkt i Forenklede Fællesmål (Undervisningsministeriet) Formålet med undervisningen er, at eleverne
Læs mereÅrsplan i matematik for 8. klasse 2019/2020
Årsplan i matematik for 8. klasse 2019/2020 Undervisningen generelt: Undervisningen tilrettelægges ud fra fagets CKF er og forenklede fællesmål for faget. Undervisning bygges primært op ud fra emnerne
Læs mereMaxiMat og de forenklede Fælles mål
MaxiMat og de forenklede Fælles mål Dette er en oversigt over hvilke læringsmål de enkelte forløb indeholder. Ikke alle forløb er udarbejdet endnu, men i skemaet kan man se alle læringsmålene også de,
Læs mereÅrsplan Matematik 9. klasse
Årsplan 2017-2018 Matematik 9. klasse Der arbejdes primært på www.matematikbanken.dk. Her ligger der kompendier til hele årets pensum i matematik. Eleverne kan downloade kompendierne, således de kan løse
Læs mereMatematik Faghæfte 2019
Matematik Faghæfte 2019 Matematik Indledning 3 Folkeskolens formål 4 Fælles Mål 5 Læseplan 23 Undervisningsvejledning 67 Indledning Et af folkeskolens vigtigste formål er at give eleverne kundskaber og
Læs mereEmne Tema Materiale r - - - - - aktiviteter
Fag: Matematik Hold: 24 Lærer: TON Undervisningsmål Læringsmål 9 klasse 32-34 Introforløb: række tests, som viser eleverne faglighed og læringsstil. Faglige aktiviteter Emne Tema Materiale r IT-inddragelse
Læs mereFørste del af rapporten består af et diagram, der viser, hvor mange point eleverne på landsplan fik i de enkelte opgaver.
Til matematiklæreren Dette er en rapport omtaler prøven med hjælpemidler maj 2016. Rapporten kan bruges til at evaluere dit arbejde med klassen og få ideer til dit arbejde med kommende klasser i overbygningen.
Læs mereÅrsplanens temaer er opbygget efter følgende 4 faser (pånær tema 8 størrelsesforhold): Fase 1: Førtanken - intro og synlige mål:
Årsplan i matematik 6. og 7. klasse Årsplanens temaer er opbygget efter følgende 4 faser (pånær tema 8 størrelsesforhold): Fase 1: Førtanken - intro og synlige mål: Vi snakker på klassen om temaets navn
Læs mereMATEMATIK. Formål for faget
Fælles Mål II MATEMATIK Formål for faget Fælles Mål Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv
Læs mereIndholds- og årsplan matematik
Indholds- og årsplan matematik Formål Eleverne skal i faget matematik udvikle matematiske kompetencer og opnå færdigheder og viden, således at de kan begå sig hensigtsmæssigt i matematikrelaterede situationer
Læs mere7KL - Årsplan med SuperTræneren og GeometriFessor
7KL - Årsplan med SuperTræneren og GeometriFessor Starttidspunkt: uge 33, år 2017. Samlet varighed: 44 uger og 2 dage. Kom godt i gang Uge 33 Supplerende ressourcer 2 dage Start skoleåret med en masse
Læs mereMatematik. Mål Aktiviteter Øvelser/Evaluering
Tema: Plangeometri Uge 34-36 6 Trigonometri Sider og vinkler i retvinklede trekanter: Du kender trekantens linjer og kan anvende ligedannethed til beregning af ukendte vinkler og sidelængder Sider og vinkler
Læs mereÅrsplan matematik 5. klasse 2017/2018
Årsplan matematik 5. klasse 2017/2018 Årsplanen tager udgangspunkt i fællesmål (færdigheds- og vidensmål) efter 6. klassetrin. Desuden tilrettelægges undervisningen efter læseplanen for matematik. Formålet
Læs mereÅrsplan for matematik i 5.kl. på Herborg Friskole
Årsplan for i 5.kl. på Herborg Friskole Uge Emne Kompetenceområder/mål 32 Opstartsuge 33- Regn med store 36 tal Færdigheds-og vidensmål Læringsmål Aktiviteter og materialer Eleven kan gennemføre enkle
Læs mereForenklede Fælles Mål Matematik. Maj 2014
Forenklede Fælles Mål Matematik Maj 2014 Matematiske kompetencer Tal og algebra Statistik og sandsynlighed Geometri og måling Skrivegruppen Annette Lilholt, lærer Hjørring Line Engsig, lærer Gentofte Bent
Læs mereÅrsplan for matematik i 6. klasse 2016/17
Årsplan for matematik i 6. klasse 2016/17 Undervisningen søger vi at tilrettelægge hensigt på at opfylde formålet for faget. Det overordnede formål lyder: Eleverne skal i faget matematik udvikle matematiske
Læs mereNår vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.
MATEMATIK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),
Læs mereDecimaltal, brøker og procent Negative tal Potens, rødder og pi Reelle og irrationale tal
Navn: Nr.: Klasse: Prøvedato: mat7 Noter: Kompetencemål efter 9. klassetrin Eleven kan anvende reelle tal og algebraiske udtryk i matematiske undersøgelser Tal og algebra Tal Titalssystem Decimaltal, brøker
Læs mereMatematik - Årsplan for 6.b
Matematik - Årsplan for 6.b 2013-2014 Kolorit for 6. klasse består af en grundbog, en rød og en grøn arbejdsbog. Grundbogen er inddelt i 4 forskellige arbejdsformer: Fællessider, gruppesider, alenesider
Læs mereNye Fælles Mål og årsplanen. Thomas Kaas, Lektor og Kirsten Søs Spahn, pæd. konsulent
Nye Fælles Mål og årsplanen Thomas Kaas, Lektor og Kirsten Søs Spahn, pæd. konsulent Interview Find en makker, som du ikke kender i forvejen Stil spørgsmål, så du kan fortælle os andre om vedkommende ift.:
Læs mereLæseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin
Læseplan for faget matematik 1. 9. klassetrin Matematikundervisningen bygger på elevernes mange forudsætninger, som de har med når de starter i skolen. Der bygges videre på elevernes forskellige faglige
Læs mereÅrsplan for 5. klasse, matematik
Ringsted Lilleskole, Uffe Skak Årsplan for 5. klasse, matematik Som det fremgår af nedenstående uddrag af undervisningsministeriets publikation om fælles trinmål til matematik efter 6. klasse, bliver faget
Læs mereMatematik - undervisningsplan
I 4. klasse starter man på andet forløb i matematik, der skal lede frem mod at eleverne kan opfylde fagets trinmål efter 6. klasse. Det er dermed det som undervisningen tilrettelægges ud fra og målsættes
Læs mereÅrsplan 9. klasse matematik 2014-2015 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33-34
Årsplan 9. klasse matematik 2014-2015 33-34 Årsprøve og rettevejledledning 34-36 Årsprøven i matematik Talmængder og regnemetoder 37 Fordybelses uge 38-39 40 Termins-prøve 41 Studieturen 42 Efterårsferie
Læs mereÅrsplan for Matematik 8. klasse 2011/2012
Årsplan for Matematik 8. klasse 2011/2012 Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand
Læs mereUge Komptencemål Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Aktiviteter
FAG: Matematik KLASSETRIN: 5. klasse Hvert kapitel i Kontext er beregnet til ca. 5 uger. I kapitlerne regnes henholdsvis i hånden, på lommeregner samt i IT-programmer som GeoGebra og Excel/numbers. Der
Læs mereUndervisningsplan for faget matematik. Ørestad Friskole
Undervisningsplan for faget matematik Ørestad Friskole 1. af 11 sider Undervisningsplan for faget matematik. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold Undervisningens organisering og omfang side 2
Læs mereMatematik Færdigheds- og vidensmål (Geometri og måling )
Matematik Færdigheds- og vidensmål (Geometri og måling ) Kompetenceområde Klassetrin Faser 1 Eleven kan kategorisere Efter klassetrin Eleven kan anvende geometriske begreber og måle Eleven kan kategorisere
Læs mereForenklede Fælles Mål. Matematik i marts 27. marts 2014
Forenklede Fælles Mål Matematik i marts 27. marts 2014 Læringskonsulenter klar med bistand Side 2 Forenklede Fælles Mål hvad ligger der i de nye mål? Hvorfor nye Fælles Mål? Hvorfor? Målene bruges generelt
Læs mereKlassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt.
Introduktion til mat i 5/6 klasse Vejle Privatskole 13/14: Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Udgangspunktet bliver en blød screening,
Læs mereMatematik på Humlebæk lille Skole
Matematik på Humlebæk lille Skole Matematikundervisningen på HLS er i overensstemmelse med Undervisningsministeriets Fælles Mål, dog med få justeringer som passer til vores skoles struktur. Det betyder
Læs mereMatematik. Tema: Brøker og procent Uge 33. Skoleåret 2019/20 Årsplan 9. Klasse. Mål Aktiviteter Øvelser/Evaluering.
Tema: Brøker og procent Uge 33 1 Procent og promille Hvordan reagerer kroppen på alkohol? Hvordan reagerer kroppen på alkohol 2 Promille Promille Sådan reagerer kroppen, når man drikker vin Hvor mange
Læs mere