1. Indledning. 2. Beskrivelse af målgruppe, udvikling. 3. Didaktiske overvejelser

Transkript

1 1. Indledning Da vi første gang mødte op i Vestbadet og skulle undervise, følte vi os alle temmelig meget på bar bund, da ingen af os havde erfaring fra tidligere med at undervise i svømning. Vi havde haft en masse undervisning selv i vores lille svømmehal på skolen, og det skulle vi finde ud af, var en stor hjælp. Én ting er dog, at vi havde den teoretiske viden på plads, men noget andet er at føre det ud i praksis. Det var lidt skræmmende, at man skulle bytte om på rollerne og pludselig stå og være den der skulle planlægge og styre, især overfor børn, vi aldrig havde mødt før. Vi havde dog store forventninger til os selv og glædede os meget. 2. Beskrivelse af målgruppe, udvikling Vores målgruppe var børn i 3. klasse, i alderen 9-10 år. Der var i gennemsnit ca. 8 børn til hver undervisning, ligeligt fordelt på begge køn. De var gode til at lytte til vores instruktioner og rette sig efter dem. Det gjorde det lettere for os at holde styr på dem, fordi der ikke var alt for mange børn. Vi har beskæftiget os med den øvede gruppe i det dybe vand. Alle børnene var fra start af trygge ved vandet, og kunne ikke vente med at springe i. Denne gruppe kunne alle holde sig oppe og skabe fremdrift i vandet, men teknikken krævede forbedringer, så det var dette punkt, vi valgte at arbejde med. Vi lagde mærke til, at de løbende forbedrede deres stil og blev mere opmærksomme på at udføre stilarterne korrekt, i stedet for bare at tænke på at komme frem. 3. Didaktiske overvejelser I begyndelsen havde vi ikke haft nogen overvejelser omkring hvilken målsætning vi havde. Det vi lagde vægt på var at holde dem beskæftiget, uden egentlig at have en plan for et videre forløb, hvilket gjorde at første undervisningsgang blev lidt af et flop. Vi havde ikke planlagt det grundigt nok, og det gjorde, at vi efter et kvarter stod lidt rådvilde og ikke rigtig vidste, hvad vi skulle finde på. Det smittede af på børnene og de blev urolige og rastløse, og svømmede lidt rundt i alle retninger. Efter denne lidt tvivlsomme start samledes vi og blev enige om, at det ikke skulle gentage sig. Vi fik diskuteret, hvad der skulle ændres og hvad vi egentlig ville med undervisningen. Vi begyndte her at snakke om en egentlig målsætning for dem. 1

2 Målsætning - At fokusere på brystsvømning, rygsvømning og crawl og at lære dem den rigtige teknik. - At lære dem udspring og dykning - At bruge leg til læring - At de skulle bestå begyndersvømmeprøven Undervisningsmetode Noget som for en underviser er vigtigt at vide er, hvor børnene i den alder befinder sig rent motorisk og fysisk. I denne alder følges piger og drenge stadig ad udviklingsmæssigt, og derfor er der ikke behov for at lave forskelsbehandling på dem, de kan det samme års alderen er også en periode i barnets liv, hvor de er i stand til at udvikle deres tekniske kunnen som aldrig før, og de er yderst motiverede for at lære nye ting. Det kunne mærkes tydeligt, når vi rettede dem i deres teknik; de lyttede opmærksomt til hvad vi sagde og rent faktisk ændrede deres stil i den retning vi ville påvirke dem. Selvom børnene har svømmet i lang tid, var der stadig meget de kunne forbedre i deres teknik. Det var ikke svært at gå ind og rette i deres teknik for børnene har en rigtig god alder, hvor det er let at rette deres stil, fordi de ikke har nået at fastsætte sig i en teknisk forkert svømmestil. Når man har fået lært dem den korrekte stil, er det vigtigt at gentage øvelserne, for at automatisere bevægelserne, sådan at de rigtige bevægelser ligger på rygraden. Når først bevægelserne er på plads kan man gå videre og bygge vejrtrækningsteknik på. Dette havde vi dog ikke undervisningsgange nok til at gennemføre. Vi har valgt at benytte os af den progressive delmetode til at opbygge deres stil. Den progressive delmetode fungerer ved at man koncentrerer sig om enkelte dele i svømmearten ad gangen. F.eks. arbejder man først med armtag og forbedrer disse, og derefter med benspark, sådan at det bliver lettere, når man kun har én ting af gangen at skulle forholde sig til. Når man så har fået de forskellige dele på plads, gælder det om at få sat dem sammen, og derved har man lært en svømmestil. Vi havde delt undervisergruppen op sådan at den ene halvdel stod på kanten og underviste, og den anden halvdel var i vandet med børnene for at demonstrere for og støtte dem, når der var plads til det i vandet. 2

3 4. Pædagogiske overvejelser Som underviser skal man gøre sig nogle overvejelser inden man tager børn med i en svømmehal. Der er forskellige aspekter at tage hensyn til, som f.eks. - bade- og sikkerhedsregler - organisering - holdstørrelse Bade- og sikkerhedsregler Når man kommer ind i en svømmehal er der nogle klare regler som skal overholdes, så som: - man må ikke løbe i svømmehallen - man må ikke skubbe hinanden i vandet - man må ikke gå i vandet uden at have fået lov - man må ikke hive hinanden under vandet - man må ikke springe på hovedet i den lave ende - man skal sikre sig at man ikke hopper ned i en anden person - man må ikke råbe om hjælp hvis det ikke er nødvendigt At børnene overholder disse regler er pædagogens ansvar. Pædagogen er også ansvarlig for, at der er uddannede livreddere tilstede. Samtidig skal pædagogen holde øje med, at de redskaber der benyttes, bliver brugt korrekt. Det er også vigtigt, at sikre sig at der er det rigtige antal voksne med til at holde øje med børnene. Pædagogen skal hele tiden have overblik over hvor børnene er, og sørge for at børnene hele tiden føler sig trygge ved at være i svømmehallen, både på land og i vand. Organisering Det kan være svært at holde styr på et svømmehold, hvis der foregår flere aktiviteter af gangen. Derfor er det vigtigt, at organisere sig sådan at det hele ikke bliver kaos. Man kan eventuelt dele bassinet op, som vi gjorde, da børnene var på forskellige niveauer. Det er vigtigt at melde klart og tydeligt ud hvad der skal foregå, og meddele det på den samme måde hver gang. I en gruppe af undervisere kan man godt være tilbøjelig til at snakke i munden på hinanden, så det er derfor vigtigt at fordele rollerne, så børnene kun får information fra ét sted af gangen. 3

4 Holdstørrelse I forbindelse med holdenes størrelse er det vigtigt, at børnene er på samme niveau. Hvis man skal differentiere for meget i undervisningen, bliver pladsen let for trang. Der skal derudover tages højde for at et hold ikke bliver for stort, for så risikerer man at miste overblikket, og børnene får intet ud af det. Måske kan de have det sjovt med at lege og plaske rundt, men hvis man stiler efter at udvikle svømmekompetencer, kan det blive et problem, hvis man ikke har overblik. 5. Metodiske overvejelser Grundlæggende for svømmeundervisningen er, at der i enhver aktivitet tages udgangspunkt i en udvikling af de fire grundlæggende færdigheder. Uanset hvordan svømmeundervisningen planlægges og afvikles, vil ethvert led heri kunne føres tilbage til en af de fire grundlæggende færdigheder. De fire grundlæggende færdigheder er; element, bevægelse, balance og vejrtrækning. Det overordnede mål med de fire grundlæggende færdigheder, at svømmeren skal blive i stand til at redde sig selv, det vil sige foretage selvredning under uensartede, uforudsete og vanskelige omstændigheder. De fire grundlæggende færdigheder: Elementskift At skifte kontrolleret fra et element til et andet i forbindelse med en vandaktivitet. Vejrtrækning At have effektiv vejrtrækning i forbindelse med vandaktivitet Balance At kunne opretholde balancen I forbindelse med vandaktivitet Bevægelse At foretage bevægelse med henblik på at skabe fremdrift Eller rotation i forbindelse Med vandaktivitet 4

5 Elementskift Den grundlæggende færdighed elementskift handler om skift mellem elementer. Der er tre primære elementer nemlig det faste element, det flydende element og det luftige element. Ved aktiviteter i vand er det faste element bassinkanten, bassinvæggen, bassinbunden, trappen, vipper, udspringsplatforme. Det faste element har den egenskab, at det er godt at stå på, sætte af fra, holde ved eller støtte sig til. Det flydende element kan i modsætning til det faste altid flyttes. Ved aktiviteter i vand er vandet det flydende element. Det har en vis træghed der gør, at man, ved at bevæge sig i det, kan skabe fremdrift eller rotation gennem det. Det luftige element er luften i og omkring vandet. Ophold i det luftige element benyttes kun kortvarigt i forbindelse med svømning, fx ved afsætning eller udspring fra skammel eller vippe. Vejrtrækning Den grundlæggende færdighed vejrtrækning handler om kontrol over indånding, vejrholdning og udånding. Beherskelse af vejrtrækning er en forudsætning for at kunne opholde sig under vandet. Indånding foregår, når hovedet er over vandet. Når hovedet er under vandet, må vejret holdet eller luften pustes ud. Udånding sker hovedsagligt gennem mundet men også gennem næsen. Balance Den grundlæggende færdighed balance drejer sig om kontrol af kroppens balance i vand. Det handler om at kunne finde og opretholde samt have fornemmelse for forskellige kropsstillinger i vandet. Denne fornemmelse bygger på de forskellige sanseindtryk fra balance sansen, der består af ligevægtssansen, drejningssansen, tryksansen og synssansen. Balancesansen afhænger meget af synet. De er stor forskel på, om der balanceres med åbne eller lukkede øjne, og om der er lys eller mørke. Den grundlæggende færdighed balance deles op i statisk og dynamisk balance. Ved statisk balance er svømmeren passiv og uden egen bevægelse. I dynamisk balance er svømmeren aktiv og laver korrigerende bevægelser for at opretholde en balance. Desuden kan balance foregå på stedet eller mens kroppen bevæger sig gennem vandet. 5

6 Bevægelse Den grundlæggende færdighed bevægelse handler om bevægelse med henblik på at skabe fremdrift eller rotation i vandet. Fremdrift er når kroppen bevæger sig fremad, opad, nedad eller til siden. Rotation er hel eller delvis drejning om kroppens længdeakse, tværakse eller sagitalakse. Størrelsen af modstanden gennem vandet under bevægelse har stor betydning for hvor effektfuld fremdriften rotationen er. Mulighederne for bevægelse i vandet er mangfoldige. Såsom bentag og armtag eller kombination af begge. For at skabe harmoni mellem bevægelser og kræves både en god koordinationsevne og en vis balanceevne. Kombinationen Udviklingen af de fire færdigheder hver for sig er vigtig, men det er de fire færdigheder i kombination med hinanden, der danner grundlag for videre udvikling. Kombinationen af færdigheder skabes ved at udvikle de enkelte færdigheder ved gentagelser og i varieret sammensætninger. Flere færdigheder kan udvikles med samme aktivitet, men det er vigtigt, at der altid kun er fokus på en færdighed ved udførelsen. Leg contra undervisning Der er udfra en ydre iagttagelse meget at hente ved at skabe læring gennem leg, da der ikke er tvivl om, at barnet tilegner sig ny viden, her igennem leg. Leg er vigtig i forbindelse med læring fordi det hjælper børnene med at opretholde koncentrationen i undervisningsforløbet. Ved at mindre børn for eksempel leger delfiner, udvikler de deres vandføling og måske også forbedrer deres motoriske færdigheder i svømmermæssig henseender. Det er derfor vigtig, at gøre leg til en del af svømmeundervisningen 1. Hjælpemidler Vi har valgt at bruge en plade til mange af de øvelser, vi har lavet med børnene. På den måde kunne vi gå ind og forbedre de enkelte bevægelser i hver svømmeart, fordi børnene havde mulighed for at koncentrere sig om én ting af gangen for eksempel arme eller ben. Hjælpemidler som forskellige slags redskaber har vi også anvendt i leg som for eksempel da vi lavede stafet og forhindringsbane med dem. På den måde fik børnene øvet deres bevægelighed, balance og dykkeevne. 1 Dansk Svømmeunion, Moderne Svømning s og

7 6. Udvikling af aktiviteter aktivitetscirkel Aktivitetscirklen er et arbejdsredskab der hjælper underviseren med at skabe, variere og udvikle aktiviteter. Det er vigtigt, at man som svømmelærer formår at bevare børnenes koncentration, hvilket gøres bedst ved at aktivere dem hele tiden. Aktivitetscirklen består af 7 faktorer: Fokus, deltager, redskaber, rum, tid, handling og regler. Hver for sig bidrager de med dele til en aktivitet, dele som kan varieres eller udvikles. En del af en aktivitet kan være fokus. Fokus repræsenterer det i aktiviteten, der udgøres af de fire grundlæggende færdigheder: elementskift, vejrtrækning, balance eller bevægelse samt at aktivitetsformen: eksperiment, gentagelse eller konkurrence. En aktivitet bør have et klarlagt fokus. Aktiviteten kan og vil ofte rumme flere af de grundlæggende færdigheder og aktivitetsformer i sig, men underviseren bør kun fokusere på én form og én grundlæggende færdighed ad gangen. Underviseren bør have overvejet målet med aktiviteten og dermed også fokus for aktiviteten. Det er ikke tilfældigt, at fokus nævnes som den første af de syv faktorer, da fokus i de fleste sammenhænge bør defineres først. Derefter findes aktivitetens mål. Når en aktivitet skal varieres eller udvikles, er det efterfølgende muligt at ændre bestemmelserne for aktivitetens fokus. I princippet er det muligt kun at ændre fokus og intet andet 1. 1 Dansk Svømmeunion, Moderne Svømning s

8 Aktivitetscirklen: Regler Rum Handling Redskaber Tid Deltagere Fokus 8

9 Aktivitetsskema 1 : Et aktivitetsskema bruges primært for at gøre aktiviteterne overskuelige. Vi har valgt at sætte en af vores aktiviteter ind i et aktivitetsskema: Aktivitetsnavn Aktivitetsbeskrivelse Fokus Deltagere Redskaber Rum Forhindringsbane Forskellige redskaber bliver fordelt i vandet. Deltagerne skal enkeltvis i gennem forhindringsbanen. Elementskift, vand til redskab i vand. Gentagelse. Hele holdet Badering, kæmpe pølse, små ringe, store ringe. Dybt vand 2 m.+ Tid - Handling - Regler - Oplagte variationsmuligheder På tid, indføre straf, flere redskaber 7. Fejlfinding og fejlretning Efter at have undervist 3. klassen i svømning 6 gange er vi blevet opmærksom på ting, vi kunne have gjort anderledes for at give undervisningsforløbet et bedre resultat. Vi blev hurtigt klar over, at vi var for mange undervisere, da der kun var mellem seks og ni elever på holdet. Børnene blev hurtigt forvirret af, at der blev givet beskeder af for mange undervisere, og at vi nok hver især havde vores egne meninger om, hvornår og hvem der skulle sige hvad. Når vi blev forvirrede, blev børnene det også. Efter første gang fandt vi derfor ud af, at det fungerede bedst, hvis der kun var en eller to der stod for at give instruktionerne til børnene. 1 Dansk Svømmeunion, Moderne Svømning s 96 9

10 8. Begrundet valg af svømmeaktiviteter/svømmearter Vores valg af svømmeaktiviteter og svømmearter er truffet på baggrund af, at børnene er øvede. Børnene er trygge ved vandet og de fleste kender til de grundlæggende svømmearter som bryst, crawl og rygsvømning. Derfor var det oplagt for os, at arbejde på at forbedre deres teknik via målrettede svømmeøvelser og igennem leg. Vi har valgte at afslutte forløbet med en begyndersvømmeprøve. 9. Konklusion Selvom vi ikke har haft så meget tid med børnene, har vi kunne se et fremskridt hos hvert enkelt barn. Vi fik forbedret deres teknik, så hver enkelt blev bedre til brystsvømning, rygsvømning og crawl. Vi fik lært dem udspring og dykning, vi brugte leg til læring og alle bestod begyndersvømmeprøven, hvilke var et af vores vigtigste mål med undervisningen. Vi har alle sammen fået noget fagligt og personligt ud af undervisningsforløbet, og fået et godt indblik i, hvordan man planlægger og udfører et undervisningsforløb. For det første, er vi alle blevet mere trygge ved at skulle stå oppe på kanten og være den som har ansvaret for, at undervisningen bliver gennemført ordentligt. Derudover har vi lært, hvor vigtigt det er, at man planlægger hver eneste undervisningsgang temmelig omhyggeligt, og at man også planlægger frem i tiden, sådan, at der kommer en sammenhæng i undervisningsforløbet. Vi fandt ud af fra første gang, at hvis undervisningen ikke er planlagt ordentligt, vil underviserens usikkerhed og tvivl blive opfanget af børnene, og de vil prøve at styre undervisningen hen i en retning, som de vil have. Formodentlig vil de plage om at få lov til at lege. Vi har også erfaret, at det er lettere at motivere børnene, når man selv deltager aktivt, og at kontakten til børnene udvikles langt hurtigere, sådan at man skaber et godt, mere personligt forhold til dem. Når man fejlretter, er det vigtigt ikke at blive for teknisk, men at man taler et sprog som børnene kan forstå som f.eks. billedsprog eller ved selv at demonstrere fra kanten, hvordan øvelsen udføres korrekt. Som svømmeunderviser skal man være særligt opmærksom på, at man ikke presser børnene ud i nogen situationer, hvor de ikke føler sig trygge. Derudover er det også vigtigt at holde øje med, at de heller ikke presser sig selv ud i nogle situationer, hvor de prøver noget, som de ikke kan magte. 10

11 10. Beskrivelse af lektions-/undervisningsplan Onsdag d. 5/4 2006: 1. Svøm crawl- vi viser armtag på kanten. 2. Stafet crawl (start på lavt vand) 3. Spørg dem selv hvad de gerne vil øves i, hvad vil de gerne lære. 4. Udspring: frit, vi instruerer hvor der er behov. Onsdag d. 19/4 2006: 1. Svøm baner: 3x crawl, 3x bryst. 2. Dem der kan på hovedet, springer fra kanten, dykker ned, og kommer op gennem ring. 3. Dem der ikke kan, sidder på kanten og får instruktioner af os. 4. Forhindringsbane, 3x igennem. (2 baderinge, 1 stor pølse, dyk efter ringe, 3x kolbøtter, dyk igennem 2 ringe) Onsdag d. 26/4 2006: Træning til begynderprøve. 1. Crawl: Plade, bentag (4 baner) 2. Plade mellem ben, armtag (2 baner) 3. Plade i hænder, 1 hånd ad gangen vejrtrækning 4. Rygcrawl: Plade over hovedet, bentag (2 baner) 5. Plade mellem ben, armtag (2 baner) 6. Rygcrawl alm. (4 baner) 7. Stafet: en sidder i ring, 2 skubber med crawl ben ( alle prøver at sidde i ringen) 8. Hovedspring Onsdag d. 10/ Begynderprøven. 1. mindst 200 m. afslappet svømning m. Bryst eller crawl m. rygsvømning eller crawl 11

12 4. Flyde 2 min. 5. Træde vande mindst 1 min. Onsdag d. 17/ Begynderprøve 1. Opvarmning svøm 5-10 min 2. Hop fra kant ( i den dybe ende) 3. Svømme 25 m. (valgfri svømmeart) 4. Hente 3 ting på bunden (i den lave ende uden dykkerbriller) 5. Manøvre fra vand til stor pølse. 6. Stafet med tynd pølse 2x, 2x 25 m.) Onsdag d. 24/ Evaluering 2. Basket, ring i hver ende (2 hold, gælder om at score mål) 3. Fangeleg, hvis man dykker er der helle. 4. Rutschebane 5. Ståtrold på det lave 12

13 11. Litteraturliste 1. Dansk Svømmeunion, Moderne Svømning Vizuel A/S, Aabenraa 6. Udgave, 2. Oplag,