R A P P O R T Medicinhåndtering i Sundhed og Omsorg

Transkript

1 R A P P O R T Medicinhåndtering i Sundhed og Omsorg // april 2018

2 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for analysen.3 2. Krav til medicinhåndtering.3 3. Anvendte begreber Patientsikkerhed Utilsigtede hændelser Fejl ved medicinhåndtering Konsekvenser med medicinfejl.5 5. Udfordringer i Sundhed og Omsorg Plejehjemmene Hjemmesygeplejen/hjemmeplejen Tekniske hjælpemidler Fælles medicinkort 7 6. Indsatser Nuværende indsatser Planlagte indsatser eller indsatser i projektfase 9 7. Konklusion Løsningsforslag Sygeplejerske i alle enheder som medansvarlig for god faglig praksis Ledelsestilsyn Sygeplejefaglig udredning i forbindelse med opstart af hjælp til medicinhåndtering Undervisning Tid til medicingivning 11 // Marts

3 1. Baggrund for analysen Medicinhåndtering er en væsentlig del af Sundhed og Omsorgs opgaver og alle indsatser i forbindelse med medicinhåndtering er indsatser efter Sundhedsloven. Der stilles derfor særskilte krav til løsning af opgaven, herunder patientinddragelse, information og samtykke, patientsikkerhed, ansvar, kompetencer og videredelegation. Medicinhåndtering er i mange sammenhænge en risikofyldt indsats og der arbejdes struktureret i kommuner, regioner, lægepraksis samt i det tværsektorielle patientforløb for at forbedre indsatsen gennem samarbejde, fælles medicininformation, kvalitetsudviklingsprojekter og vedvarende opmærksomhed. Alligevel er fejl i medicinhåndteringen hyppigt indberettede utilsigtede hændelser, lokalt og nationalt. Fra tilsyn ved Styrelsen for Patientsikkerhed, indberetning af utilsigtede hændelser, observationer og interviews i organisationen ved vi, at på trods af vedvarende opmærksomhed og initiativer er også Sundhed og Omsorg udfordret på patientsikkerhed i forbindelse med medicinhåndtering. I erkendelse af dette er det besluttet at iværksætte nærmere undersøgelse af problemerne og identificere mulige indsatsområder. Denne analyse vil arbejde med afdækning af krav, nuværende håndtering af opgaven, iværksatte initiativer, fortsatte udfordringer og på baggrund af dette komme med løsningsforslag og anbefalinger til fremtidige indsatser. Citater fra interviews er markeret med citationstegn i rapporten, men medarbejdere/ledere er ikke navngivet. Det skal bemærkes, at der kan være forskelle i enhedernes måde at håndtere opgaven, som denne rapport ikke tager højde for. 2. Krav til medicinhåndtering I henhold til Sundhedsloven 138 skal kommunen tilbyde vederlagsfri hjemmesygepleje efter lægehenvisning til personer med ophold i kommunen. Kravene til dette er specificeret i vejledninger og bekendtgørelser, blandt andet Vejledning om ordination og håndtering af lægemidler (VEJ nr /02/2015). Her opridses kort nogle krav fra denne vejledning: 1. Ledelsen skal sikre, at arbejdet tilrettelægges, så det tilgodeser patientsikkerheden. 2. Ledelsen skal sikre, at personalet har de fornødne forudsætninger og kompetencer. 3. Ledelsen skal sikre, at der foreligger instrukser for forsvarlig patientbehandling og er ansvarlig for, at disse er kendt og anvendt af personalet. 4. Ledelsen skal føre tilsyn med at lægemiddelhåndtering varetages fagligt forsvarligt og i henhold til gældende instrukser. 5. Medarbejdere skal ved såvel dispensering som medicingivning sikre at rette borger får rette medicin til rette tid ved sikker identifikation af borger og kontrol af ordination, ophældt medicin og medicinliste. Dispensering skal dokumenteres med genkendelig signatur. 6. Medarbejdere er forpligtede til at sige fra, hvis der ses fejl, hvis man ikke har de fornødne kompetencer, hvis ordinationen synes problematisk eller hvis der opstår komplikationer og uforudsete hændelser. 7. Ledelsen skal sikre, at regler for videredelegation af sundhedsfaglige opgaver følges og at medarbejdere kender sit ansvar for opgaven. // Marts

4 8. Ledelsen skal sikre, at der er instruks for samarbejdet med ordinerende læge, for brugen af FMK samt for dokumentation af opgaver i forbindelse med medicinhåndtering. 3. Anvendte begreber Dispensering: Optælling, afmåling eller tilberedning af medicin til indgift. Her tages præparatet direkte fra original emballage. En del borgere får hjælp til dispensering/dosering i dosisæsker til 1-2 uger ad gangen. Dispensering kan også være at give fx. dråber, salver, miksturer direkte fra originalbeholder. Dosis: Den mængde medicin borger skal have af de enkelte lægemidler på et bestemt tidspunkt. Dosisdispensering: Apotekets maskinelle pakning af lægemidler i poser. Denne form kan ordineres af praktiserende læge til borgere i stabile behandlinger, når det pågældende lægemiddel egner sig til dosisdispensering. Borger modtager dosisdispenseret medicin til 2 uger ad gangen. EOJ: Den elektroniske omsorgsjournal, som autoriserede sundhedspersoner er forpligtet til at føre i forbindelse med observationer, pleje og behandling i henhold til Sundhedsloven. I forhold til medicinhåndtering er der særlige krav til dokumentation. FMK: Fælles medicinkort, som anvendes til synliggørelse af borgers samlede medicinordinationer så alle dele af sundhedsvæsenet har de samme informationer om borgers medicin. Læger har ansvar for at ajourføre FMK, så plejepersonalet kan oprette og ajourføre medicinliste i EOJ. Fælles Sprog 3 (FS lll): Metode til dokumentation af visitation, faglige vurderinger, observationer og handlinger i EOJ. FS lll blev implementeret i alle landets kommuner i 2017/ Implementeringen har været med til at synliggøre, at vores praksis ikke på alle punkter har været klart beskrevet og har levet op til kravene Instruks: Ledelsens anvisning på, hvordan en given opgave skal løses. De generelle instrukser udarbejdes centralt i Sundhed og Omsorg, en del sygdomsspecifikke instrukser udarbejdes af specialenetværk. Instrukser er et ledelsesansvar og godkendes af ledelsesperson(er). Medicinadministration/ medicingivning: Personalets udlevering af medicin og eventuelle hjælp til borger til at tage medicinen. Medicinansvarlig: Social- og sundhedsassistent eller sygeplejerske, afhængig af opgavens stabilitet og kompleksitet. Medicinhåndtering: Samlet betegnelse for alle delprocesser, i forbindelse med de indsatser Sundhed og Omsorg leverer til borgere, der vedrører medicin. 4. Patientsikkerhed 4.1 Utilsigtede hændelser. Sundhedsloven 198 præciserer krav om indberetning og behandling af de utilsigtede hændelser (UTH). Det vil sige fejl i forbindelse med pleje, træning og behandling af borger, der er sket eller kunne være sket, hvis de ikke var blevet opdaget i tide. En utilsigtet hændelse kan også være sundhedsindsatser, der på trods af viden og handleanvisninger ikke er sket. Et eksempel kan være kontakt til læge ved mistanke om bivirkninger til en behandling. // Marts

5 Indberetning i Styrelsen for Patientsikkerheds database går initialt til sagsbehandler i Sundhed og Omsorg, som følger op på indberetningen i samarbejde med enhedsleder, før indberetningen endelig afsluttes til Styrelsen for Patientsikkerhed. 4.2 Fejl ved medicinhåndtering. Medicinhåndtering er kendetegnet ved mange delprocesser og er samtidig en væsentlig del af sundhedspersonalets arbejdsopgaver. Typiske fejl er: - Man glemmer at udlevere medicin til borger. - Man overværer ikke at borger indtager medicin og finder det senere. - Man glemmer dele af medicinen, hvis der både er doseret medicin og andet medicin, fx øjendråber. - Der dispenseres forkert i forhold til ordination og medicinliste. - Der sker fejl ved nye eller ændrede ordinationer samt ved overgange fra sygehus til kommunen. 4.3 Konsekvenser af medicinfejl. Langt de fleste fejl giver kortvarige og milde konsekvenser for borger. Det kan for eksempel være lettere smertestillende, der glemmes en enkelt gang. Hvis det sker gentagne gange er der imidlertid risiko for, at effekten udebliver og dosis sættes op med risiko for overmedicinering. De utilsigtede hændelser skal tages alvorligt fordi de viser, at vores arbejdsgange genererer fejl og disse fejl kan have alvorlige konsekvenser for borger. Det kan for eksempel være i forbindelse med medicin, hvor der er lille margin mellem virksom behandling og alvorlig overdosering samt medicin, hvor Styrelsen for Patientsikkerhed advarer om, at der sker hyppige fejl. 5. Udfordringer i Sundhed og Omsorg På trods af stor viden om fejl i forbindelse med medicinhåndtering i Sundhedsvæsenet generelt og mere lokalt, i Sundhed og Omsorg, og på trods af mange iværksatte initiativer, så sker der fortsat fejl. 5.1 Plejehjemmene. Plejehjem har tidligere været omfattet af det lovpligtige årlige embedslægetilsyn. Dette har medført viden om krav og ledere og medarbejdere har arbejdet målrettet for at rette op på fejl og mangler. Alligevel er der ved tilsynene konstateret fejl i medicinhåndteringen. Efter ændring i Sundhedsstyrelsens tilsynspraksis 2017, vil der fremover føres tilsyn i alle institutioner med autoriseret sundhedspersonale ved Styrelsen for Patientsikkerhed. Det vil dog ske i en mindre del af enhederne og der kan gå mange år mellem tilsyn i en enhed. Sundhedsstyrelsen har tidligere erfaret, at der ses fald i den sundhedsfaglige kvalitet, når et plejehjem et år har været undtaget for tilsyn. Det er også vurderingen i Sundhed og Omsorg. Vi har derfor en opgave i at sikre, at der vedvarende arbejdes med den sundhedsfaglige kvalitet i alle enheder. // Marts

6 Huskelister på plejecentre er anvendt som løsning til at sikre at alle beboere får den ordinerede medicin. Her er medicingivning til hver enkelt beboer angivet og der skal kvitteres for medicingivning. Det har i perioder været et godt redskab, men det har flere gange vist sig, at man glemmer medicingivning på trods af listen eller man kvitterer rutinemæssigt og det viser sig efterfølgende at medicinen ikke var givet. Det kan ses, at man glemmer at hjælpe borger med at blive vasket, få tøj på og få mad, men man kan ikke se, at medicinen er glemt. Vi har i Sundhed og Omsorg udarbejdet tjeklister, som skal bruges af den enkelte medarbejder ved dispensering af medicin og ved medicingivning. Hjælperne er blevet bedre til at melde tilbage, når der er doseringsfejl. Tjeklisten bruges ikke 100%, men der er fokus på det. Tjek ved medicingivning foregår utilstrækkeligt. Når en opgave bliver rutine, så svækkes opmærksomheden. Det ses i ovenstående eksempler, men det ses også i andre sammenhænge. For eksempel, når en borger har fået samme medicin over en længere tid, så kender man medicinen og bruger ikke konsekvent medicinliste, sammentælling og tjekliste. Dette medfører fejl, når der sker ændringer i ordinationer. 5.2 Hjemmesygeplejen/hjemmeplejen Hjemmeplejen/hjemmesygeplejen har ikke haft det samme fokus på krav ved medicinhåndtering. Der er helt andre udfordringer i hjemmeplejen, hvor enhederne er væsentlig større og de geografiske afstande en faktor, der har betydning for planlægning af ruter og opgaver. Det er en stor opgave for enhedsleder at have overblikket over alle medarbejderes faglige kompetencer, så det altid sikres, at medarbejderen har den nødvendige viden til at løse opgaven, når en rute tildeles. Indsatser efter Sundhedsloven visiteres som udgangspunkt af sygeplejerske i Sundhed og Omsorg. En del opgaver visiteres dog gennem Myndighed, da de lægger sig tæt op af opgaver, visiteret efter Serviceloven. Det kan være hjælp til kompressionsstrømper, som visiteres sammen med hjælp til påklædning. Borgere visiteres derfor til hjælp til medicingivning direkte fra Myndighed til hjemmeplejen. Der visiteres til hjælp til medicingivning ud fra en anmodning fra sygehus, praktiserende læge eller borger/pårørende, som har vurderet et behov på et givet tidspunkt. Borger udredes derfor ikke altid fyldestgørende i forhold til konkrete behov og rehabiliteringspotentiale på netop dette område, men Myndighed kan nu bestille opfølgning ved hjemmesygeplejen. Indtil implementering af Fælles sprog 3 i efteråret 2017 blev hjælp til at tage doseret medicin visiteret efter Serviceloven. Det betød, at hjemmesygeplejen ikke automatisk var involveret og ikke så en opgave i udredning, vurdering og opfølgning af indsatsen. Jeg tror, vi går og giver medicin, som det ikke er nødvendigt, at vi er involveret i. Det er blevet visiteret af Myndighed på et tidspunkt og borger dosisdispenseres fra apoteket. Så følger vi ikke op på, om det fortsat er nødvendigt. Det har også været en praksis, at når borger overgik fra dispensering i hjemmesygeplejen til dosisdispensering, så har sygeplejen afsluttet borger. Vi har ikke set det som en opgave. Efter overgang til dosisdispenseringer har der således ikke længere været opfølgning af sygdomsudvikling, kontrolparametre og observationer i samarbejde med borger og praktiserende læge. Det betyder samtidig, at der så ikke opdateres medicinliste ved ændringer og hjælper kan ikke bruge medicinliste i EOJ til at kontrollere doseringen. Social- og sundhedshjælpere, faste // Marts

7 hjælperafløsere og sommerferievikarer er ikke autoriserede sundhedspersoner og er ikke medicinansvarlige. De skal oplæres til den konkrete opgave og der skal følges op ved medicinansvarlig. Medicingivning visiteres fortsat af Myndighed, som fremover tilknytter hjemmesygeplejeenhed. Ved samtidig hjælp til morgenmad/morgenpleje tildeles ikke særskilt tid. Tiden afsættes som en samlet vurdering af tidsforbrug for besøget. Korrekt medicinhåndtering er en opgave, der tager tid. Medicinlisten skal læses, så det sikres, at evt. sidedoseringer og fast dosering administreres og antal præparater kontrolleres og tælles sammen. Særligt ved afløsere og vikarer er det vigtigt, at de sikrer sig korrekt identifikation af borger, dosisæske og indhold. Det kan synes unødvendig i borgers eget hjem, men der er set alvorlige UTH er netop her. Hjemmesygeplejen skal oprette medicinliste, foretage en vurdering af opgaven og følge op. Vi har efter inspiration fra Hospitalsenheden Vest udarbejdet en tilpasset metode til vurdering af konkrete parametre, så borgerens individuelle behov og rehabiliteringsmuligheder synliggøres og man kan handle herefter. Metoden er præsenteret, men endnu ikke implementeret. På sigt vil den kunne være med til at pege på de borgere, som kan anvende nye velfærdsteknologiske hjælpemidler til sikker medicinhåndtering samt borgere, der helt eller delvist bliver i stand til at varetage opgaven selv. 5.3 Tekniske hjælpemidler (telefoner, netværk m.m.) Hjemmeplejen/hjemmesygeplejen er fortsat udfordret af de tekniske hjælpemidler. Vi har problemer med overhovedet at se medicinlisterne på telefonen, for vi bliver jævnligt smidt af. Derfor er det helt nødvendigt, at der ligger en opdateret medicinliste hos borger. Flere påpeger, at det er vigtigt, at medicingivning og evt. indtag skal stå fremme på kørelisten, da ikke alle klikker sig længere ind. Medicinen bør således altid fremhæves som en særskilt opgave på kørelisten. En anden problemstilling i hjemmesygeplejen er, at der ikke kan printes nye medicinlister ud hos borgeren. Med indførsel af tablets i hjemmesygeplejen bliver det nu muligt at opdatere medicinliste efter FMK i borgerens hjem, men medicinlisten kan først printes og sendes ud senere. Det betyder, at medicinlisten ikke altid er korrekt og hjælpere kan ved enkelte medicingivninger ikke kontrollere listen og evt. sidedoseringer, dråber, salver, plastre m.m. Telefonerne vil dog være opdaterede, så den samlede mængde tabletter vil fremgå. 5.4 Fælles medicinkort. FMK er en fejlkilde og ved udskrivelser er det ikke altid, at FMK er opdateret. Det kan også være svært at få det gjort. Så kan det være rigtig svært at få overblikket over medicinordinationerne. Vi bruger rigtig meget tid på FMK. Der arbejdes nationalt på løbende forbedringer af FMK og vi er nødt til at håndtere de nuværende udfordringer bedst muligt. // Marts

8 Vi har i Sundhed og Omsorg tidligere (2016) lavet en opgørelse over blandt andet medicineringsfejl, der sker i overgangen fra sygehus til kommunal sygepleje og den tid, der bruges til at udrede uklarheder. Der er mange risici forbundet med disse overgange og det kræver en særlig opmærksomhed at sikre rette behandling efter indlæggelse. Med den aktuelle indførsel af sygeplejekoordinatorerne i Sundhed og Omsorg har vi en forventning om, at en del af disse fejl kan undgås/minimeres. 6. Indsatser 6.1 Nuværende indsatser: Reduktion af medicineringsfejl er en del af nuværende DBA og der arbejdes løbende i enhederne for at forbedre praksis. Alle indberettede UTH er i Sundhed og Omsorg modtages af initialmodtager og sagsbehandler. Ved indberetninger med alvorlig konsekvens eller dødelig udgang for borger, tager sagsbehandler kontakt til enhedsleder med henblik på analyse og forebyggelse af tilsvarende samt orienterer Lederteam. Der udover samles op på årsstatistikker, som præsenteres på Lederforum og for Social- og Sundhedsudvalget. Årsstatistikkerne giver anledning til en vurdering af vores praksis og drøftelse af løsninger i Lederforum som helhed, men er også udgangspunkt for et tilbud til den enkelte enhed om at få gennemgået egne indberetninger, analysemetoder og læring på personalemøde ved sagsbehandler. Enhedsleder følger op på hændelser af mindre alvorlig karakter løbende i enheden på baggrund af informationer fra medarbejdere samt automatisk rapporter. Det kræver viden om medicinhåndtering, opgave og ansvar, når man som medarbejder i Sundhed og Omsorg deltager i medicinhåndtering hos borgere, der har behov for hjælp. Derfor er viden om autorisation og videredelegation samt viden om tilgængelige instrukser nu en del af central introduktion til nye medarbejdere i Sundhed og Omsorg 4 gange årligt. Derudover tilbydes et medicinhåndteringsmodul på 3 timer til nye social- og sundhedshjælpere i de generelle principper. Introduktionen kan dog ikke stå alene. Den skal følges op i enhederne, så viden og praksis hænger sammen og bliver et stabilt ståsted for den nye medarbejder. 13 enheder deltager i en kvalitetsudviklingsmetode, hvor medarbejdere oplæres til at se kritisk på naboenhedens praksis i forhold til udvalgte indikatorer. Vi har kaldt metoden Egenkontrol. Egenkontrol er dels en hjælp til enhedslederen, som her får viden om kvalitetsbrist i egen enhed. Den største gevinst er dog, at de involverede enheder får uddannet medarbejdere med et godt kendskab til instrukser for det kliniske arbejde, herunder medicinhåndtering og hygiejne, så de kan medvirke til at løfte kvaliteten i egen enhed. Hjælper skal have viden om generelle principper for medicinhåndtering fra introduktionen, løbende vejledning/sparring samt KvaliCares e-læringsmoduler. Der udover skal der foreligge individuel // Marts

9 oplæring/instruks for videredelegerede opgaver efter sundhedsloven. Der udarbejdes derfor skriftlig instruks, når medicindispensering er videredelegeret til andre faggrupper. Instruksen ligger ved borgers medicinliste og der skal påføres initialer ved hver dispensering. For at lette den administrative opgave for medicinansvarlig, er der oprettet en instruks bank med fortrykte instrukser for forskellige medicinpræparater. Sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent skal planlægge løbende opfølgning af indsatsen. Efter indførsel af Fælles Sprog 3 dokumentationsmetoden vil alle indsatser skulle tilknyttes en opfølgning. Dette vil sikre opmærksomhed, men der skal fortsat foretages en individuel faglig vurdering af opfølgningsopgaven. Instrukser for, blandt andet, medicinhåndtering ligger tilgængelig på en RKSK-hjemmeside, for alle ledere og medarbejdere med ansvar for medicinhåndtering i Sundhed og Omsorg samt på selvejende plejehjem og friplejehjem. 6.2 Planlagte indsatser eller indsatser i projektfase: Med henblik på at give leder det bedste udgangspunkt for at følge og udvikle kvaliteten af enhedens arbejde er der udviklet en ny metode til Ledelsestilsyn. Metoden skal afprøves på plejecentre som pilotprojekt i 3 enheder samt en akut aflastningsenhed. Der udover har Lederteam besluttet at udvide det årlige lovpligtige tilsyn efter Serviceloven til også at omfatte tilsyn på medicinhåndtering. Tilsynet afsluttes med rapport fra hver enkelt enhed, så eventuelle kvalitetsbrist bliver synlige for enhedsleder, administrativ ledelse og for Social- og Sundhedsudvalget. En del af metoden, som udbredes til hele organisationen, er at medarbejdere registrerer fejl ved medicinhåndtering, med ingen eller mild konsekvens for borgeren, på en UTH-liste placeret i enheden. Enheden skal efterfølgende indberette alle fejl som UTH til Styrelsen for Patientsikkerhed. Den lokale registrering vil give leder bedre overblik over fejlene og mulighed for at se mønstre, så der kan udarbejdes og indføres mere patientsikre arbejdsgange. Skemaet er udarbejdet, men endnu ikke implementeret i enhederne. Undervisning og træning af social- og sundhedsassistenter til struktureret medicingennemgang i samarbejde med borger og praktiserende læge ved borgere i stabil medicinering i én hjemmeplejeenhed. Målet er at sikre, at alle borgere, der får hjælp til medicinhåndtering, også får en kvalificeret opfølgning med henblik på at sikre borger den rette behandling og evt. i samarbejde med borger og egen læge at pege på eventuel mulighed for at reducere antal præparater. Indtil videre har det været muligt i enkelte tilfælde, men projektet er endnu ikke fuldt ud gennemført og evalueret. Der arbejdes for at etablere en fælles introduktion til faste afløsere og sommerferievikarer i de generelle principper for medicinhåndtering. // Marts

10 7. Konklusion Behandling af borgeres kroniske og akutte sygdomme med den rette medicin og den rette faglige indsats er helt essentiel for borgers velbefindende og evne til at leve et liv med indhold og udvikling. Det går ud over evnen til at håndtere egenomsorg, føle sult og spise godt, træning af fysiske færdigheder og sociale aktiviteter, hvis den medicinske behandling er utilstrækkelig og det er alvorligt og kan give varige følger for borger, hvis der fejlbehandles eller overbehandles. Når medicin bliver rutine og bliver en indbygget del af det daglige måltid, så mister vi med tiden forståelsen for at medicinhåndtering er en yderst vigtig del af vores kerneopgave, som nationalt er behæftet med særlige krav. Vedvarende fokus på medicinhåndtering på plejecentre, hjulpet af det tidligere lovpligtige tilsyn har været en støtte, men det skal nu erstattes. Det gode ved den ændrede tilsynspraksis er, at alle enheder i Sundhed og Omsorg nu får større opmærksomhed på krav til blandt andet medicinhåndteringen. Overordnet ansvar for korrekt medicinhåndtering ligger hos enhedslederen. På plejecentre har enhedsleder løftet denne opgave, ofte i tæt samarbejde med centersygeplejerske(r). Undervisning, faglig sparring til andre faggrupper og struktureret medicingennemgang og opfølgning på beboernes kroniske sygdomme er i højere grad en fast praksis på plejecentre end i hjemmeplejen. Sammenholdt med de tidligere nævnte udfordringer for hjemmepleje-/hjemmesygeplejeenhederne, så er der nu behov for at udvikle en mere systematisk og intensiv indsats til medicinopgaven netop der. 8. Løsningsforslag 8.1 Sygeplejerske i alle enheder som ressourceperson/nøgleperson for god faglig standard Det anbefales, at der i alle enheder udpeges en sygeplejerske, der sammen med enhedsleder skal sikre at medicinhåndteringen løses fagligt forsvarligt, så der skabes et netværk til vedvarende fokus, implementering af instrukser og nye tiltag samt opfølgning af praksis i forhold til nationale og kommunale krav. Der vil skulle afsættes timer til netværket 4 X 2 timer årligt + transport. 8.2 Ledelsestilsyn. Der skal arbejdes videre med ledelsestilsyn, også i hjemmeplejen/hjemmesygeplejen, hvor instrumenter fra det kommunale tilsyn, det sundhedsfaglig tilsyn, indberetning af utilsigtede hændelser og kvalitetssikringsredskaber giver lederen et samlet overblik over kvaliteten for indsatser efter hhv. Servicelov og Sundhedslov i egen enhed. Dette arbejde bør kunne ske indenfor nuværende økonomiske ramme. 8.3 Sygeplejefaglig udredning i forbindelse med opstart af hjælp til medicinhåndtering Visiteret indsats til medicingivning via Myndighed skal altid følges af en sygeplejefaglig udredning og en struktureret udredning af borgers evne til helt eller delvist at varetage opgaver vedrørende // Marts

11 medicin. Dette skal gøres for alle borgere, der allerede får hjælp til medicinhåndtering, altså bagudrettet. Fremover skal det være fast praksis ved tildeling af hjælp til medicinhåndtering. I forhold til den bagudrettede indsats, så er det en meropgave, der kan løses for dele af de værdighedsmidler, der er afsat til medicinhåndtering (ca kr. i 2018). Indsatsens omfang skal forinden synliggøres af en manuel optælling i enhederne, da vi endnu ikke har valide data for alle medicingivninger i KMD Nexus. I forhold til en fremadrettet opgave med sygeplejefaglig udredning på alle borgere, der modtager hjælp til medicinadministration, herunder vurdering af borgers evne til at varetage dele nu og på sigt, opfølgning på indsatsen ved medicinansvarlig og årlig medicingennemgang, så er der tale om en meropgave. Det bør drøftes administrativ og politisk, hvordan denne opgave skal prioriteres og hvilke midler, der skal afsættes til opgaven. 8.4 Undervisning. Forud for begge ovenstående indsatser bør der iværksættes undervisning og træning for social- og sundhedsassistenter i medicingennemgang og god faglig standard i samarbejde med farmaceut. For sygeplejersker bør der gives farmakologiundervisning og undervisning i juridiske aspekter ved medicinhåndtering. Dette kan ske ved farmaceut og sygeplejefaglig konsulent. Ovennævnte undervisning vil kunne finansieres af en del af de omtalte midler fra værdighedspuljen, såfremt undervisningen afvikles i år. Medicinlisten i KMD Nexus omsorgssystemet er kompliceret og uoverskueligt, men det er den, vi bruger. Alle medarbejdere, der håndterer borgeres medicin, skal være oplært i at læse denne medicinliste og de skal kunne forstå den, ellers kan medarbejderen ikke varetage medicinadministration. Undervisning i at forstå medicinlisten indgår i introduktionsmodul til socialog sundhedshjælpere 2 gange årligt. Enhedsleder bør endvidere i hver enhed vurdere, om der er behov for opkvalificering af social- og sundhedshjælpere samt afløsere til at læse og forstå medicinlisten. Hvis behov, kan denne undervisning varetages af EOJ superbruger i enhederne indenfor nuværende ramme. 8.5 Tid til medicingivning. Der kunne med fordel afsættes synlig tid til medicingivning, så det sikres, at medarbejder har særskilt opmærksomhed på at orientere sig i medicinliste og anvende tjekliste til kontrol af, at den rette borger får den rette medicin på rette tidspunkt. Dette vil være en ændring i nuværende praksis, hvor medicingivning indgår som en del af en samlet indsats med flere elementer. Det er således ikke synligt for medarbejderen, at der er afsat tid til medicingivning. Det er uvist, om ændringen kan have økonomiske konsekvenser, men bør nærmere analyseres og vurderes i forhold til eventuel indførsel af velfærdsteknologiske løsninger, fx en særlig medicinbeholder, der hjælper borger til at huske medicinen. Hjælpemidlet han være en hjælp for patientsikkerheden og kan evt. reducere antallet af besøg/og eller tid hos borgerne. Medicingivning og eventuel observation af indtag bør stå i kørelisten som en selvstændig opgave, så medarbejder ikke skal arbejde sig længere ind i kørelisten, for at se den. Dette er en opgave, der kan løses indenfor nuværende rammer. // Marts