Indholdsfortegnelse Fælles elementer i uddannelsen... 3

Transkript

1

2 Indholdsfortegnelse Fælles elementer i uddannelsen... 3 for alle erhvervsakademier, der udbyder uddannelsen e-konceptudvikling... 3 Uddannelsens opbygning semester semester semester... 6 Uddannelseselementer... 7 Læringsmål semester... 7 E-konceptudvikling og projektledelse, 20 ECTS semester E-forretningsteknologier, 5 ECTS (eksempel på valgfag) E-design, 15 ECTS E-kommunikation, 10 ECTS (eksempel på valgfag) E-medieteknologier, 5 ECTS (eksempel på valgfag) semester Praktikophold, 15 ECTS Bachelorprojekt, 15 ECTS Prøvestruktur semester - porteføljeprøve semester - porteføljeprøve semester Praktikprøve Bachelorprojekt Merit Dispensation Forord Prøvevilkår... 23

3 for alle erhvervsakademier, der udbyder uddannelsen e-konceptudvikling Denne studieordning for uddannelsen e-konceptudvikling er udarbejdet efter retningslinjerne i Lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser samt Bekendtgørelsen 29. juni 2009 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser. Bekendtgørelserne kan ses her: = = = Uddannelsen, der er en fuldtidsuddannelse, er normeret til 1,5 studenterårsværk. Et studenterårsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i et år. Et studenterårsværk svarer til 60 point i European Credit Transfer System (ECTS). Uddannelsen er således normeret til i alt 90 ECTS point Dimittenderne fra uddannelsen har ret til at anvende betegnelsen "Business Bachelor of E-Concept Development (BSc E-Concept Development)". Den danske betegnelse er "Professionsbachelor i e- konceptudvikling (PBA e-konceptudvikling)". Professionsbachelor i e-konceptudvikling er et overbygningsstudie til multimediedesigner-, datamatiker-, designteknolog- og e-designerstudierne, som derfor alle giver direkte adgang, hængig det enkelte erhvervsakademis kapacitet. Øvrige ansøgere kan optages på uddannelsen efter en optagelsesprøve. Akademiske kriterier for optagelse kandidater. Hvis det enkelte erhvervsakademi, på grund kapacitetsbegrænsninger, ikke kan optage samtlige ansøgere til uddannelsen, vil kandidaterne blive udvalgt på baggrund en gennemsnitskarakter opnået ved den adgangsgivende eksamen og en individuel bedømmelse deres kvalifikationer. Formålet med professionsbacheloruddannelsen i e-konceptudvikling er at kvalificere den uddannede til selvstændigt at kunne udvikle strategiske koncepter til e-butikker, e-handelsløsninger og e-marketing samt drift e-butikker og e-handelsportaler. Uddannelsen kvalificerer ligeledes den uddannede til at arbejde med strategisk udvikling kommunikations- og designkoncepter til interaktive digitale løsninger til e-handel, web, design og reklamebureauer med en digital profil. Den uddannede har opnået viden om og kan reflektere over: 1) trends, teori og praksis inden for e-konceptudvikling løsninger til international e-handel, digital reklame og digital kommunikation generelt. 2) interkulturel kommunikation og betydningen mediekonvergens i forhold til udvikling e- koncepter.

4 3) e-projektledelse e-handelsløsninger, digitale reklamekampagner og digital kommunikation generelt. 4) forskellige muligheder for at teste digitale kommunikationsløsninger i relation til videnskabelige metoder og teorier. Den uddannede kan: 1) Anvende metoder og værktøjer til dybdegående analyser problemer, trends, teori og praksis inden for e-konceptudvikling til international e-handel, digital reklame og digital kommunikation generelt. 2) Vurdere og argumentere for komplekse valg, udviklingsforløb, projektstyring og projektledelse. 3) Vurdere og formidle eksisterende e-koncepter og foreslåede nye e-koncepter til partnere og virksomheder. 4) Anvende videnskabelige metoder og værktøjer til at analysere og teste digitale kommunikationsløsninger. Den uddannede kan: 1) Udvikle komplekse konceptuelle prototyper e-handelsløsninger, digitalt kampagnemateriale eller andre digitale kommunikationsløsninger. 2) Håndtere udviklingen komplekse e-koncepter til digitale kommunikationsløsninger eller digitale reklamekampagner eller e-butik/e-handelsløsninger. 3) Håndtere sammenstillingen relevante teoretiske og praktiske akademiske emner. De akademiske emner skal være mindst to følgende: e-handel, e-marketing, e-kommunikation, e- design, e-handelsproduktion og e-medieproduktion. 4) Selvstændigt samarbejde med andre faggrupper og eksterne parter om udviklingen e- koncepter. 5) Udarbejde og præsentere en jobskabende rolleprofil som e-konceptudvikler ved at identificere egne læringskrav og udvikle egen viden og færdigheder. Uddannelsesstrategien skal fremme udviklingen to typer kerneområder i samspil. En tværfaglig færdighed med fokus på at have overblik over forskellige synspunkter og emneområder. Dette er forbindelsen mellem digital teknologi, e-handel, e-marketing, e- design og e-kommunikation. En fagspecifik færdighed på mindst to emneområder, fx e-handel og e-design, eller e- kommunikation og e-marketing. Uddannelsesmæssigt vil de to færdigheder blive understøttet : Projektbaseret, løst organiseret gruppearbejde og projektbaseret rolleorganiseret gruppearbejde. Fortsat integration virksomheder og organisationer i undervisningen. Coaching projektgrupper med fokus på interkulturelt og tværfagligt samarbejde, fx coaching studerende faciliteret vejledere. Dialogbaseret undervisning hvor fagspecifikke færdigheder inddrages fra tværfaglige kompetencer.

5 Forelæsninger og øvelser. Kerneområder: Obligatoriske elementer, jf. Uddannelsens bekendtgørelse paragr 3, stk. 2, er organiseret under følgende kerneområder: 1) E-konceptudvikling. 2) E-projektledelse. 3) Brugerundersøgelse (UX) og videnskabsteori. Paragr 3 uddannelse inden for e-handel, jf. paragr 1 nr. 2, bilag a, er planlagt for følgende kerneområder: 1) Strategisk koncept- og forretningsudvikling. 2) Teknologi. 3) E-handelsloven. Paragr 4 uddannelse inden for e-design, jf. paragr 1 nr. 2, bilag b, er planlagt for følgende kerneområder: 1) Digital designudvikling med fokus på service design. 2) Interkulturelle relationer og æstetik, design og identitet. 3) Tværfaglig design- og konceptudvikling. Uddannelsesudbyderen har tilrettelagt uddannelsen og uddannelseselementerne inden for disse kerneområder således, at den studerendes mulighed for at nå uddannelsen læringsmål øges. Fagområderne i de enkelte semestre kan valgfrit nedbrydes i mindre fagområder og -forløb. 1. semester Formålet med 1. semester er at introducere den studerende til tværfaglig e-konceptudvikling. Den studerende lærer at udvikle eller forbedre koncepter og løsninger, der indeholder et digitalt element til lokal og international handel, reklame og kommunikation. Dette sker alt sammen i en mindre skala. Faget har til formål at introducere: Behovet for forretning og handel. Ledelse e-konceptudvikling (projektledelse) Hvordan man sikrer en videnskabeligt baseret brugerundersøgelse brugervenlighed og trik inden for e-konceptudvikling. Den studerende præsenteres for alle uddannelsens fag i løbet det 1. semester, da alle fag er integreret i fagområderne. Fagområderne er de samme for alle, dvs., de er obligatoriske uddannelseselementer og udgør i alt 30 ECTS. Dette gør den studerende i stand til at planlægge fremtiden på et tidligt tidspunkt og til på et kompetent grundlag at vælge: Fagområder for de følgende semestre Praktikophold hos en virksomhed og akademisk/fagligt fokus hos praktikvirksomheden Eksamensprojekt relateret til relevante jobmuligheder i det sidste semester Fagene er: E-konceptudvikling og e-projektledelse, 20 ECTS Brugerundersøgelse, 5 ECTS Videnskabsteori, 5 ECTS

6 2. semester Formålet med 2. semester er at tilbyde den studerende at specialisere sig inden for e- konceptudvikling på et mere omfattende og specialiseret grundlag end i 1. semester. 2. semester består valgfag og udgør i alt 30 ECTS. Uddannelsen kan således udvides til i alt 35 ECTS. Det er op til den enkelte uddannelsesinstitution at sammensætte en række valgfrie elementer og beslutte, hvilke den studerende kan vælge imellem. E-handel og e-design vil dog altid blive udbudt. Øvrige kombinationer bør fastlægges uddannelsesinstitutionen før semesterstart. Fagområderne i det 2. semester kan nedbrydes i mindre elementer og frit kombineres. Eneste restriktion er, at de studerende skal vælge enten e-handel eller e-design eller begge i henhold til de kombinationer, den individuelle uddannelsesinstitution beslutter sig for at udbyde. Hvis den individuelle uddannelsesinstitution beslutter sig for at udbyde andre valgfri uddannelseselementer end de ovenfor nævnte, er de beskrevet i institutionsdelen. E-handel, 15 ECTS E-marketing, 10 ECTS (valgfag) E-handelssystemer, 5 ECTS (valgfag) E-design, 15 ECTS E-kommunikation, 10 ECTS (valgfag) E-medieteknologi, 5 ECTS (valgfag) 3. semester Formålet med 3. semester er at specialisere den studerendes færdigheder med henblik på at opbygge kernekompetencerne til en jobskabende profil. Dette opnås via et praktikophold hos en virksomhed, samt ved at deltage i et fagmiljø. Her ligger ligeledes det sluttende eksamensprojekt, som baserer sig på praktikopholdet. Praktikopholdet ligger umiddelbart før det sluttende eksamensprojekt. Praktikophold, 15 ECTS Afsluttende eksamensprojekt, 15 ECTS

7 3. semester Exam Project 15 ECTS 3-month Internship 15 ECTS 2. semester E-design 15 ECTS E-commerce 15 ECTS E-communikation (electiveexample) 10 ECTS E-marketing (elective example) 10 ECTS E-medie technologies (elective example) 5 ECTS E-business systems (elective example) 5 ECTS 1. semester E-concept development and projekt management 20 ECTS User research 5 ECTS Philosophy of science 5 ECTS E-konceptudvikling og projektledelse, 20 ECTS Mål: Den studerende lærer e-konceptudvikling ved at kombinere og involvere forskellige fagområder. Fagområderne er e-handel, e-marketing, e-teknologi, e-design, e-kommunikation og e- marketing. Kurset har fokus på udvikling og forbedring koncepter og løsninger til lokal og international e- handel, digital reklame og digital kommunikation.

8 Viden om aktuelle trends inden for erhverv og kultur, modeller, teori og praksis med fokus på interkulturel kommunikation og mediekonvergens. Evne til at reflektere over e-konceptudvikling. Evne til at vurdere værdien og anvende brugerdreven innovation. Evne til at indsamle og analysere information. Evne til at udvikle e-koncepter. Evne til at analysere forskellige sektorers behov. Evne til selvstændigt at samarbejde med andre faggrupper. Evne til at forstå roller/jobfunktioner. Evne til at identificere egne læringskrav.

9 Mål: Den studerende lærer at påtage sig rollen som projektleder inden for e-konceptudvikling. Teoretisk viden om typiske produktspecifikationer, salg og forhandlinger. Teoretisk viden om ressourceplanlægning projekter, herunder planlægning arbejdskrt, tid og materialer. Teoretisk viden om forskellige udviklingsmetoder og deres betydning. Teoretisk viden om konflikthåndtering i projektteams. Evne til at forhandle forslag, kontrakter og samarbejdstaler, set fra både virksomhedens og leverandørens synspunkt. Evne til at agere i en forretningskontekst. Evne til at formidle praktiske anliggender i relation til projektudvikling og -ledelse til partnere og brugere. Evne til at indsamle information om og analysere relevante interessenters krav, dvs. forretnings-, design-, kommunikative og tekniske specifikationer og krav. Evne til at vurdere og argumentere for projektrelaterede og konceptuelle valg til relevante projektinteressenter. Evne til teoretisk og praktisk at bedømme konflikter i projektudviklingsteamet. Herudover evnen til at argumentere for foreslåede løsninger. Evne til at foretage en teoretisk og praktisk bedømmelse interne og eksterne parters interkulturelle konflikter i projektteams. Fx konflikter mellem projektejer og projektteam, og mellem kunde og projektteam på et bureau. Evne til at argumentere for foreslåede løsninger på konflikter mellem projektejer og projektteam, og mellem kunde og ordregiver. Evne til at formidle praksisrelaterede løsninger på forskellige typer interne konflikter i projektteams. Kan påtage sig arbejdet med komplekse kravspecifikationer, salg og forhandling. Evne til at beherske flere forskellige udviklingsmetoder. Evne til at lede projektressourcer, herunder teammedlemmer, tid og budgetter. Evne til at lede udviklingsprojekter i virtuelle tværfaglige teams. Evne til selvstændigt at deltage i tværfaglige teams. Evnet il at identificere egne læringskrav i relation til projektlederrollen i tværfaglige, interkulturelle teams.

10 Brugerundersøgelse, 5 ECTS Mål: Den studerende lærer at vurdere og implementere formative og evaluerende brugerundersøgelse gennem kvalitativ og kvantitativ dataindsamling og -behandling. Den studerende skal: Forstå, hvad informationsarkitektur og -anvendelighed er, og hvad det kan bruges til. Udføre brugerundersøgelser/-tests brugeroplevelser og brugeradfærd. Bedømme brugerundersøgelser/-tests i relation til forskellige testmetoders brugbarhed. Bedømme, hvordan ændringer i informationsarkitektur og -design kan forbedre brugeroplevelsen. Teoretisk viden om brugerstudier og brugertests gennemført med faktiske brugere produktet. Teoretisk viden om informationsarkitektur og brugervenlighedstests. Evne til at anvende videnskabelige metoder og værktøjer til test og analyse design, funktionalitet, brugervenlighed og informationsarkitektur. Evne til at forstå hvordan internationale og interkulturelle faktorer påvirker brugeroplevelsen. Evne til at bedømme testmetoder i teori og praksis og til at bestemme, hvilken testmetode der er bedst egnet i forskellige situationer. Evne til at formidle praksisrelaterede problemer ved brugertests, brugervenlighed og informationsarkitektur til partnere og brugere. Evne til at argumentere for løsninger inden for tests, brugervenlighed og informationsarkitektur og formidle løsninger til relevante interessenter. Evne til at implementere tests løsninger, evaluering testresultater og fremkomme med anbefalinger til yderligere udvikling løsning. Evne til at arbejde med teams designere, udviklere og informationsarkitekter og/eller brugereksperter på udvikling løsninger fra et test-drevet perspektiv Videnskabsteori & metode, 5 ECTS Mål: Den studerende lærer: At forstå videnskabsteori og metode. At relatere brugerundersøgelser til videnskabsteori og metode. Teoretisk viden om aktuelle trends inden for videnskabsteori og metode. Teoretisk viden og forholdet mellem formativ og evaluerende brugerundersøgelser og videnskabsteori og metode. Evne til at anvende videnskabsteori og metode som grundlag for at forstå formativ og evaluerende brugerundersøgelser Evne til at forstå videnskabsteori og metode i kontekst med idéhistorien.

11 Evne til at identificere egne læringskrav med hensyn til tests, i relation til videnskabsteori og metode. E-handel, 15 ECTS Mål: Den studerende lærer at konceptudvikle nye e-butikker og e-handelsløsninger samt drive dem og udvikle dem yderligere både administrativt og konceptuelt. Fokus er på nationale og internationale B2B-, B2C- og C2C-markeder. Teoretisk og praktisk viden om international strategi- og konceptudvikling e-butikker og e-handelsløsninger Teoretisk viden om aktuelle trends og markedsudvikling inden for international e-handel Teoretisk viden om den underliggende teknologiske basis for konceptudvikling e- handelsløsninger - dvs. ERP-systemer, CMS, elektroniske betalingssystemer og platforme. Refleksion og teoretisk og praktisk viden om betydningen den basale e- handelslovgivning for udviklingen e-butikskoncepter, med primært fokus på national (dvs. dansk) lovgivning og sekundært fokus på international e-handelslovgivning ved brug et par eksempler. Evne til at indsamle og analysere data/information om udviklingen og trends på internationale e-handelsmarkeder, herunder i relation til behovet for nye e-handelsløsninger. Evne til yderligere at formidle konklusioner om udviklingen og trends på lokale og internationale e-handelsmarkeder, fx som forslag til virksomhedernes udvikling e- handelsløsninger. Evne til teoretisk at vurdere udviklinger og trends på e-handelsmarkeder. Hvordan kan disse trends udnyttes til konceptudvikling e-handelsløsninger/e-butikker? Evne til at vurdere internationale virksomheders strategiske udviklingspotentiale for e- handel, dvs. strategisk konceptudvikling e-handelsløsninger/e-butikker. Evne til at argumentere for e-handelsløsningskoncepter i relation til lokal og international markedsudvikling og trends. Evne til at vurdere teoretisk og praktisk interaktion mellem front- og back end-systemer inden for e-handel, dvs. ERP-systemer, CMS, betalingssystemer og platforme. Evne til at argumentere for e-handelskonceptets valg ERP-system, CMS, betalingssystemer og platform, dvs. i relation til konceptets bæredygtighed og skalerbarhed. Evne til at argumentere for konceptløsninger og valg overfor samarbejdspartnere og brugere. Evne til at håndtere kompleks strategi- og konceptudvikling e-handelsløsninger. Speciel fokus på udvikling forretningsmodel, forretnings-case og omkostningsskøn. Evne til selvstændigt at deltage i tværfaglige projektgrupper med specialister (fx e- designer, programmør og/eller informationsarkitekt) og bidrage med e-handel som eget fagområde. Evne til at udvikle komplekse strategier for salg og mersalg i relation til måling brugeradfærd og konvertering. I stand til at identificere egne læringskrav for forretningsudvikling e-handel og udvikle egen rolle og kvalifikationer på området.

12 E-marketing, 10 ECTS (eksempel på valgfag) Mål: Den studerende lærer at udvikle e-marketingkoncepter til virksomheder og organisationer, herunder at forbinde strategisk branding med praktisk udførelse discipliner inden for e- marketing. Har viden om teori og praksis for paletten discipliner inden for e-marketing. Forstår teori og metode i anvendelsen disciplinerne inden for e-marketing. Evne til at reflektere over, hvordan e-marketing kan bidrage til branding. Viden om betydningen lokal og international lovgivning vedrørende e-marketing i forskellige sektorer/typer virksomheder. Evne til at forstå retningslinjer inden for markedsføringslovgivningen og reflektere over lovgivningen i relation til branding og kampagneudvikling. Evne til at indsamle markedsdata og foretage markedsanalyse forbrugeradfærd ved brug relevante metoder og værktøjer. Evne til at bruge markedsanalyser som grundlag for beslutningstagning i forbindelse med digitale kampagner og medieplanlægning (i samarbejde med offline medier). Evne til at vurdere reklameforbruget, effektivitet og økonomi i forbindelse med digitale kampagner og medieplanlægning, herunder i samarbejde med offline medier. Evne til at argumentere for alternative løsninger på kampagner og medieplanlægning overfor kunder og partnere. Evne til at gennemføre effektmålinger og analysere data for at kunne evaluere kampagner. Evne til at formidle resultater effektmålinger og effektanalyser, dvs. konklusionen på kampagnemålingen, til partnere. Evne til at udvikle strategi for digital branding og e-marketing. Evne til at deltage i tværfagligt samarbejde med fagfolk inden for tekniske, kreative/design, kommunikations- og forretningsstrategiske områder. Evne til at beherske mindst én disciplin inden for e-marketing. Evne til at identificere egne læringskrav og evne til yderligere at udvikle egne færdigheder inden for e-marketing strategi og branding, kampagneplanlægning og discipliner. E-forretningsteknologier, 5 ECTS (eksempel på valgfag) Mål: Den studerende får et bredt overblik over den grundlæggende teknologi bag e-marketing og e-handelsløsninger til små og mellemstore virksomheder, herunder hvordan man udvælger den relevante medieteknologi og programmerings- og scriptsprog i relation til konceptudvikling e- marketing og/eller e-handelsløsninger. Den studerende vil også blive introduceret til eksempler på tekniske systemer til e-handel og e-marketing. Viden om hvordan forskellige typer back-end software og programmerings- og scriptsprog interagerer med e-handel og e-marketing. Generel viden om den praktiske og teoretiske metode i valget relevant produktionsteknologi til e-handel og e-marketing konceptudvikling.

13 Evne til at udvælge og definere en basal e-handels- og e-marketingteknologi til små og mellemstore virksomheder. Specifik indsigt i samspillet mellem elementerne i mindst en type totalløsning inden for e- handel eller e-marketing, fx produktionssoftware, eller programmerings- og/eller scriptsprog, i relation til det tekniske aspekt e-handels-/e-butiksløsningerne. Indsigt i systemer til måling brugeradfærd. Evne til selvstændigt at deltage i tværfagligt samarbejde og påtage sig konceptopgaver på baggrund et overblik over de tekniske muligheder og begrænsninger. Evne til at identificere egne læringskrav inden for teknisk konceptudvikling e-handels og e-marketingløsninger og til at udvikle egen viden og kompetencer inden for dette område. Basal viden om anvendelsen søgemaskineoptimering (SEO) og søgemaskinemarketing (SEM) ved oprettelse nye sites eller løsninger. E-design, 15 ECTS Mål: Den studerende lærer at udvikle strategisk baserede e-designkoncepter til virksomheder på lokale og internationale markeder. Det kunne være design til e-handelsløsninger, digital tværmedial reklame/marketingløsninger og andre digitale kommunikationsløsninger, og al læring har fokus på slutbrugerens oplevelse, når han/hun interagerer med løsningen. Alt arbejde og alle koncepter bør tage hensyn til og behandle internationale og interkulturelle problemstillinger. Teoretisk viden om servicedesign til digitale løsninger, som tager udgangspunkt i brugerbehov og -interesser. Teoretisk viden om, hvordan servicedesign kan bruges inden for e-handel, digital reklame og andre former for digital kommunikation. Teoretisk viden om, hvordan digitalt design kan understøtte branding i en international kontekst. Teoretisk viden om brugercentrerede designteknikker og -praktik. Teoretisk viden om og forståelse for interkulturelle anliggender, praktisk udtrykt i digital designudvikling. Evne til at udvikle digitalt design, interaktion, æstetik og grik med fokus på slutbrugerens behov og kulturelle forskelligheder. Evne til at tage oplyste valg inden for digitale designløsninger i relation til international branding og interkulturelle forhold. Evne til at tage oplyste valg inden for designkoncepter til digitale tværmediale kommunikationsløsninger. Evne til at formidle praksis- og designrelaterede problemstillinger og løsninger til partnere og brugere, med særlig fokus på tværmediale løsninger. Evne til at udvikle servicedesign, dvs. designudvikling baseret på brugerens oplevelse serviceniveauet på de digitale ydelser i en e-handelsløsning, sociale medier osv. Evne til at udvikle e-design i relation til branding og interkulturelle forhold. Evne til at udvikle komplekst digitalt design til individuelle, specialiserede tværmediale formål. Evne til selvstændigt at deltage i kreative teams med kolleger og partnere med en teknisk, kommunikations-, handels- og etnologisk orienteret baggrund. Evne til at identificere egne læringskrav inden for e-design.

14 E-kommunikation, 10 ECTS (eksempel på valgfag) Mål: Den studerende lærer at udvikle kommunikationsstrategi-baserede e-koncepter til virksomheder og organisationer på lokale og internationale markeder. Viden om teori og praksis inden for analoge og digitale genrer og kommunikationsmetoder (fx interaktiv reklame i det urbane landskab, sociale medier, e-butikker, e-læring, spil, virale film, blogs, kampagne-sites, podcasting, print og broadcasting medier, osv.). Evne til at reflektere over brugen disse genrer og kommunikationsmetoder inden for e- handel, digital reklame/e-marketing og anden digital kommunikation. Generel viden om forretningsmodeller og aktuelle tendenser i mediemarkedet. Viden om styrker og svagheder ved forskellige medier, både digitale og analoge. Evne til at vurdere kommunikationsteori og praktiske problemstillinger, herunder tværmedial kommunikation og nye tendenser inden for kommunikationsteori og -praksis. Evne til at argumentere for udviklingen kommunikationskoncepter, som anvender tværmedial kommunikation og nye tendenser inden for kommunikation. Evne til at formidle de krav, som valg medie, budskab og modtagerbehov stiller til kommunikationselementet i e-konceptudviklingen. Evne til at indsamle og analysere information om kommunikationsmuligheder inden for både analoge og digitale medier og platforme. Evne til at udvikle en tværmedial digital kommunikationsstrategi og på baggrund her planlægge digitale markedskommunikationskoncepter til internationale markeder. Evne til at optimere salgs- og/eller brugeroplevelsen ved e-handelsløsninger og anden digital kommunikation ved hjælp optimeret informationsarkitektur og -design. Evne til at udvikle retningslinjer for tekst og sprog. Evne til at udvikle digitale løsningskoncepter ved brug digitale genrer, kommunikationsmetoder, digital dramaturgi og narrative former, herunder forskellige typer manuskripter og storyboards. Evne til selvstændigt at deltage i tværfagligt samarbejde med andre faggrupper inden for e- konceptudvikling. Evne til at identificere egne læringskrav og udvikle egen viden og kompetencer inden for e- kommunikation. E-medieteknologier, 5 ECTS (eksempel på valgfag) Mål: Den studerende lærer at understøtte udviklingen visuelle oplevelser, oplevelsesforløb og dynamiske brugergrænseflader fra et kreativt og teknisk aspekt. Den studerende lærer at forstå og udvikle en række værktøjsbaserede teknikker i relation til digital konceptudvikling. Den studerende lærer at blive undersøgende omkring valg og brug teknologier og platforme. Teoretisk og praktisk viden om en række aktuelle og fremtidige trends i relation til teknologi, medier, platforme og scriptsprog. Viden om brug, praksis og teori bag flere typer platforme, produktionsværktøjer og - software, programmerings- og scriptsprog, og tekniske krav i produktionen forskellige digitale medier.

15 Forstå og være i stand til at analysere og udvikle forskellige typer dokumentationer og leverancer til yderligere produktion eller udvikling inden for design, teknisk udvikling og projektplanlægning i en given produktion. Evne til at bruge metoder og værktøjer til at vælge og kombinere medieproduktionsteknologi baseret på data, der er fremkommet via analyser. Evne til at formidle argumentationen bag valget en specifik medieproduktionsteknologi og tilhørende software/scriptsprog til samarbejdspartnere og andre interessenter Evne til at rådgive om og producere digitale, tværmediale koncepter ved at kombinere medieproduktionsteknologi og -software, dokumentationsdokumenter og leverancer og programmerings- og scriptsprog. Evne til selvstændigt at deltage i tværfagligt samarbejde med andre faggrupper i udviklingen visuelle oplevelser, oplevelsesforløb og dynamiske brugergrænseflader. Evne til at identificere egne læringskrav og udvikle egen viden og kompetencer inden for e- medieværktøjer/teknologier. Praktikophold, 15 ECTS Mål: Den studerende lærer standarder og retningslinjer for at påtage sig opgaver i et professionelt fagmiljø i en praktikorganisation eller -virksomhed gennem egen medvirken i sådanne opgaver. Viden om forretnings-casen i en praktikvirksomhed/organisation. Viden om fagmiljøet, jobfunktioner og interessenter. Evne til at indsamle information om relevante jobtyper og analysere kravene for at kunne varetage disse jobs. Evne til at vurdere egen deltagelse i opgaverne og argumentere for egne løsninger. Evne til at formidle praksisrelaterede problemstillinger til partnere og brugere. Evne til at analysere praktikvirksomhedens aktuelle arbejde inden for e-konceptudvikling og fremtidige kompetencekrav til e-konceptudvikling. Evne til selvstændigt at deltage i professionelt og tværfagligt samarbejde og tage ansvar for at færdiggøre egne opgaver. Evne til at identificere egne læringskrav i relation til mindst et fagområde og yderligere udvikle egen viden og kompetencer. Baseret på ovenstående læringsmål definerer den studerende, virksomheden og uddannelsesvejlederen sammen målet for den studerendes læringsudbytte. Praktikopholdet sluttes med en eksamen, som bedømmes efter 7-trinsskalaen. Eksamensform og -tilrettelæggelse bestemmes den enkelte uddannelsesinstitution og er beskrevet i institutionsdelen studieordningen.

16 Bachelorprojekt, 15 ECTS I projektet specialiserer den studerende sig inden for et særligt område e-konceptudviklingen, som baseres på praktikopholdet. Det sluttende projekt må have et omfang på maks. 30 normalsider 1 for en studerende, plus maks. 15 normalsider pr. ekstra gruppemedlem, ekskl. bilag. Stave- og formuleringsevne indgår i det sluttende bachelorprojekt. Bedømmelsen er udtryk for en helhedsvurdering det faglige indhold samt stave- og formuleringsevnen, dog vægtes det faglige indhold tungest. Studerende, der kan dokumentere en relevant specifik funktionsnedsættelse, kan søge om dispensation fra kravet om, at stave- og formuleringsevne indgår i bedømmelsen. Ansøgningen sendes til lederen uddannelsen senest 4 uger før prøvens vikling. Det sluttende eksamensprojekt skal dokumentere, at uddannelsens gangsniveau er opnået, jf. bilag 1 i Bekendtgørelse nr juni 2010 for professionsbachelor i e-konceptudvikling: Mål for læringsudbyttet omfatter den viden, de færdigheder og kompetencer, som en e- konceptudvikler skal opnå i løbet uddannelsen, og skal dokumentere, at læringsudbyttet er opnået, se, jf. Uddannelsens bekendtgørelse bilag 1 'Mål for læringsudbytte for uddannelsen til professionsbachelor i e-konceptudvikling'. Prøven er ekstern og bedømmes efter 7-trins skalaen. Der gives én samlet karakter på basis en overordnet bedømmelse produkt, projekt, præsentation og en individuel mundtlig eksamen. Prøven kan først finde sted efter, at praktikprøven og uddannelsens øvrige prøver er bestået. For prøveform og prøvens tilrettelæggelse mv. henvises til institutionsdelen studieordningen. Formålet med prøverne er at sikre uddannelsens kvalitet, og at eksisterende uddannelseselementer er ens for lignende uddannelseselementer ved andre uddannelsesinstitutioner, der udbyder uddannelsen. For at sikre kontinuitet i undervisningen og mellem prøver og undervisning definerer den enkelte uddannelsesinstitution selv de detaljerede krav til eksamensprojekter osv. 1 En normalside er 2400 karakterer inklusive mellemrum og fodnoter. Forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og bilag er ikke omfattet her. Bilag bliver ikke bedømt.

17 1. semester 2. semester Portefølje 30 Ekstern Alle institutioner, der udbyder uddannelsen Portefølje 30 Ekstern Alle institutioner, der udbyder uddannelsen 3. semester Praktikprøve 15 Intern Alle institutioner, der udbyder uddannelsen Bachelorprojekt (rapport og digitalt produkt) 15 Ekstern Alle institutioner, der udbyder uddannelsen For at bestå hele uddannelsen skal den studerende mindst opnå karakteren 02 ved alle uddannelsens prøver. Produktkrav til de obligatoriske opgaveleveringer er defineret i separate retningslinjer, som udleveres den enkelte uddannelsesinstitution (nedenfor). Læringsmål for uddannelseselementer for 1. og 2. semester er identiske med læringsmålene for den første og den 2. eksterne prøve. Alle prøvebedømmelser er individuelle. Hvis en prøve er baseret på et gruppearbejde, kan den studerendes indsats i relation til gruppearbejdet indgå i bedømmelsen. Der er en ekstern, individuel mundtlig porteføljeprøve efter 1. semester. Prøven består følgende elementer: Tre leverede opgaver (portefølje) i løbet 1. semester. Kravene til de leverede opgaver er: - at de tre leverede opgaver er eksempler på den studerendes arbejde med e- handel, digital reklame og digital kommunikation. - at de leverede opgaver indeholder væsentlige elementer fra 1. semesters fagområder med vægt på e-konceptudvikling. - at institutionen har betegnet de leverede opgaver som potentielle eksamensopgaver - at de leverede opgaver kan være digitale produkter, konceptuelle og/eller funktionelle prototyper, skitser, rapporter, etc. - at de studerende skal arbejde i grupper, men kan søge dispensation.

18 En kort præsentation og argumentation for at have valgt de tre leverede opgaver til prøven. En specifikation de faglige udfordringer og problemer, som den studerende ønsker at fokusere på i de leverede opgaver både i det færdige resultat og i projektledelsen. Fokus på baggrundslitteratur. En kort redegørelse for den studerendes faglige udvikling i løbet det 1. semester, og hvordan dette relaterer sig til den studerendes ønsker til fremtidig udvikling faglige færdigheder. Maksimalt 3 A4-sider. Bilag: Vejlederne kan medtage bedømmelser de leverede opgaver Baggrunden for dialogen mellem eksaminand og eksaminator ved den mundtlige prøve er en synopsis, som sammen med de tre leverede opgaver bedømmes eksaminator og en ekstern censor før prøven. Den mundtlige prøve består følgende: 30 minutter i alt. Kort præsentation, fx fem minutter, den studerende, som præsenterer de leverede opgaver og fokus for prøvens dialog baseret på hans/hendes synopsis. Eksamination dialog mellem den studerende og eksaminator, 20 minutter. Votering og givelse karakter, 5 minutter. Der gives en individuel karakter baseret på en overordnet bedømmelse de elementer, der er omfattet prøven, dvs. synopsis, lærernes bedømmelse portefølgeprojektet og den mundtlige præsentation. Bedømmelsen er baseret på, hvorvidt mål og læringsmål for 1. semester er opnået som beskrevet i studieordningen, og bedømmes efter 7-trinsskalaen. Omprøver finder sted umiddelbart før eller ved starten det efterfølgende semester. Grundlaget for en omprøve er en faglig vurdering, hvorfor der er behov for en omprøve. Omprøve foretages ud fra den studerendes forbedring sin portefølje og synopsis. Omprøver på grund sygdom finder sted umiddelbart før eller ved starten det efterfølgende semester. Der er en ekstern, individuel mundtlig porteføljeprøve efter 2. semester. Prøven består følgende elementer: Tre leverede opgaver (portefølje) i løbet 2. semester. Kravene til de leverede opgaver er: at institutionen har betegnet de leverede opgaver som potentielle eksamensopgaver at de leverede opgaver kan være digitale produkter, konceptuelle og/eller funktionelle prototyper, skitser, rapporter, etc. at de tre leverede opgaver er eksempler på den studerendes arbejde med de valgte fagområder og sluttede projekter. at de studerende skal arbejde i grupper, men kan søge dispensation. En kort præsentation de tre leverede eksamensopgaver og de problemstillinger, der danner grundlag for dialogen under prøven.

19 En specifikation de faglige udfordringer og problemer, som den studerende ønsker at fokusere på i de leverede opgaver. Fokus på baggrundslitteratur. En kort redegørelse for den studerendes faglige udvikling i løbet det 2. semester, og hvordan dette relaterer sig til den studerendes ønsker til fremtidig udvikling faglige færdigheder. 3 A4-sider. Bilag: Vejlederne kan inkludere bedømmelser de leverede opgaver Baggrunden for dialogen mellem eksaminand og eksaminator ved den mundtlige prøve er en synopsis, som sammen med de tre leverede opgaver bedømmes eksaminator og en ekstern censor før prøven. Den mundtlige prøve består følgende: 30 minutter i alt. Kort præsentation, fx fem minutter, den studerende, som præsenterer de leverede opgaver og fokus for prøvens dialog baseret på hans/hendes synopsis. Eksamination dialog mellem den studerende og eksaminator, 20 minutter. Votering og givelse karakter, 5 minutter. Der gives en individuel karakter baseret på en overordnet bedømmelse de elementer, der er omfattet prøven, dvs. synopsis, lærernes bedømmelse portefølgeprojektet og den mundtlige præsentation. Bedømmelsen er baseret på, hvorvidt mål og læringsmål for 2. semester er opnået, som beskrevet i studieordningen, og bedømmes efter 7-trinsskalaen. Omprøver finder sted umiddelbart før eller ved starten det efterfølgende semester. Grundlaget for en omprøve er en faglig vurdering, hvorfor der er behov for en omprøve. Omprøve foretages ud fra den studerendes forbedring sin portefølje og synopsis. Omprøver på grund sygdom finder sted umiddelbart før eller ved starten det efterfølgende semester. Praktikprøve Prøven er intern og har til formål at bedømme den studerendes individuelle læringsmål, som er fastsat i et samarbejde mellem den studerende, praktikorganisationen og uddannelsesinstitutionen, inden praktikopholdet blev indgået. Den studerende bedømmes på baggrund en rapport, som spejler praktikperioden. Det anbefales, at den studerende dokumenterer praktikopholdet dagligt og bruger denne dokumentation som basis for sin praktikrapport. Rapporten skal indeholde følgende snit: En kort beskrivelse praktikvirksomhed/-organisation En beskrivelse opgave(r) og en refleksion over disse i relation til teorier, der er undervist i på uddannelsen. Refleksion over praktikperioden og udbyttet generelt.

20 Den studerende kan, hvis det ønskes, tilføje materiale fra de opgaver, der er løst i praktikperioden, som bilag til rapporten. Rapporten skal have et omfang ca. 4-6 sider. Prøven bedømmes med en individuel karakter efter 7-trinsskalaen. Som ved andre prøver har den studerende ret til to omprøver. Omprøver baseres på en faglig bedømmelse: Hvis en dumpekarakter gives på baggrund en utilstrækkelig deltagelse under praktikopholdet, skal den studerende gennemføre et andet praktikophold. Hvis en dumpekarakter gives på baggrund en utilstrækkelig refleksion i relation til læringsmål, vil en ny prøve blive tildelt efter ca. 2 uger. Bachelorprojekt En mundtlig prøve på baggrund projektarbejde, der er udarbejdet individuelt eller i en gruppe bestående normalt op til tre studerende. Prøven i det sluttende eksamensprojekt omfatter et projekt og en mundtlig del, og prøven holdes i slutningen tredje semester. Det sluttende projekt må have et omfang på maks. 30 normalsider for en studerende, plus maks. 15 normalsider pr. ekstra gruppemedlem, ekskl. bilag. 30 minutter i alt Kort præsentation projektet, 10 minutter Eksamination dialog mellem den studerende og ekstern censor, 15 minutter. Votering og givelse karakter: 5 minutter Der gives én samlet karakter på basis en overordnet bedømmelse produkt, projekt, præsentation og den individuelle eksamination efter 7-trinsskalaen. Grundlaget for en omprøve - gruppeprojekt eller individuelt projekt - er en faglig vurdering behovet for en omprøve. Omprøve som gruppeprojekt Prøven foregår som en almindelige prøve. Det nye projekt kan enten være baseret på samme problemstilling som det projektarbejde, som dannede basis for den ordinære prøve, eller en ny problemstilling. Omprøve som individuelt projekt Projektet kan enten være baseret på samme problemstilling som det projektarbejde, som dannede basis for den ordinære prøve, eller en ny problemstilling. Omprøver på grund sygdom finder sted umiddelbart før eller ved starten det efterfølgende semester.

21 Hvis Erhvervsakademi Sjælland vurderer, at den studerende har deltaget i projektarbejdet i næsten fuld udstrækning, gennemføres omprøve på grund sygdom som en individuel prøve baseret på gruppens projektarbejde. Hvis Erhvervsakademi Sjælland vurderer, at den studerende ikke har deltaget i projektarbejdet i næsten fuld udstrækning, gennemføres omprøve på grund sygdom som en individuel projektprøve. Uddannelsesinstitutionen kan godkende, at beståede fag eller dele fag bestået ved andre uddannelsesinstitutioner svarer til uddannelseselementer udbudt under denne studieordning. Hvis elementerne bedømmes efter 7-trinsskalaen ved den institution, hvor prøven blev taget, og svarer til et helt fag under denne studieordning, kan karakteren overføres. I alle andre tilfælde vil karakteren blive givet som 'bestået' og vil ikke blive medtaget i beregningen en gennemsnitskarakter. Uddannelsesinstitutionen kan godkende, at beståede fag fra andre danske eller udenlandske højere uddannelsesinstitutioner kan godkendes i stedet for elementer, som er omfattet dette fag. Ved godkendelse regnes fagelementer som gennemført, hvis de er bestået i henhold til reglerne for den pågældende uddannelse. Karakteren, der gives, er 'bestået'. Den studerende skal fremlægge tidligere elementer, som er bestået, og som kan give merit. Beståede valgfrie uddannelseselementer er ækvivalente til lignende fag på andre uddannelsesinstitutioner, som udbyder denne uddannelse såvel som andre uddannelser. Den studerende kan ansøge om forhåndsmerit. Ved forhåndsgodkendelse studieophold i Danmark eller udlandet har den studerende pligt til efter endt studieophold at dokumentere det godkendte studieopholds gennemførte uddannelseselementer. Den studerende skal i forbindelse med forhåndsgodkendelsen give samtykke til, at institutionen efter endt studieophold kan indhente de nødvendige oplysninger. Ved godkendelse forhåndsmerit anses uddannelseselementet for gennemført, hvis det er bestået efter reglerne om uddannelsen. Dispensation Uddannelsesinstitutionen kan dispensere fra reglerne i denne fælles del studieordningen, der alene er fastsat institutionerne, når det findes begrundet i usædvanlige forhold. Institutionerne samarbejder om en ensartet dispensationspraksis.

22 I denne del finder du en beskrivelse, hvordan Erhvervsakademi Sjælland har tilrettelagt institutionsdelen din studieordning. Uddannelsen blive gennemført på den campus, hvor du har søgt om optagelse, men du skal være opmærksom på, at der kan forekomme uddannelseselementer, der vil blive gennemført på andre uddannelsessteder, og at transport til disse steder holdes den studerende. Du kan i denne del også se, hvilke prøver og eksamener der er specifikke i forhold til Erhvervsakademi Sjælland, samt hvornår de er placeret. Endelig kan du læse om Studieaktivitet i udlandet Krav til skriftlige opgaver og projekter Anvendte undervisningsformer Merit Deltagelsespligt Fremmedsprog Andre forhold Overgangsbestemmelser

23 Når en studerende er indskrevet på eller fortsætter på et nyt semester og derfor registreres som aktiv studerende, tæller denne registrering også som tilmelding til den interne/eksterne prøve(r) i løbet semesteret. Der er en række krav til prøver i e-konceptudviklingsuddannelsen. Disse krav meddeles de studerende i projektformuleringerne i løbet semesteret som en del porteføljeprøven. Kravene omfatter: Indholdsspecifikation til de obligatoriske projektleveringer på 1., 2. og 3. semester Frister for projektleveringerne ovenfor. Manglende levering et portefølgeprøveprojekt tæller som et eksamensforsøg, hvilket vil sige, at den studerende skal tage en omprøve og levere projektleveringen på et nyt, fastsat tidspunkt. Udvælgelse semesterleveringer, som skal godkendes underviseren, for at den studerende kan gå til eksamen. En samarbejdstale kan være en del et eksamensprojekt, hvis dette meddeles den studerende i projektformuleringen. Samarbejdstalen skal indeholde information om kriterierne for at opsplitte grupperne, fx manglende indsats, manglende deltagelse, osv. Deltagelse i prøven kan kræve studieaktiviteter som fx den studerendes deltagelse i kundeoplæg, øvelser, evalueringsforløb eller andre studieaktiviteter, hvis dette er specificeret i projektdokumentationen eller i de skriftlige retningslinjer, som er udleveret til de studerende i starten semesteret eller i starten en studieperiode mindst 4 ugers varighed. I tilfælde sygdom indkaldes den studerende automatisk til en omprøve, senest to uger før omprøven finder sted. Sygdom på prøvedagen skal dokumenteres ved lægeerklæring. Hvis en studerende ikke består en prøve, indstilles han/hun automatisk til omprøve. En måned før prøven finder sted, informerer Erhvervsakademi Sjælland om prøvetidspunkterne. Frist for levering digitale produkter og skriftlige opgaver fastsættes løbende og specifikt i forbindelse med en detaljeret beskrivelser hvert projekt. Prøveperioden omfatter et varierende antal studiedage/-uger, som også vil blive meddelt ved starten et projekt, som sluttes med en prøve. Prøveperioder for 1., 2. og tredje semester er den sidste uge/uger semesteret. Alle porteføljeopgaver leveres til og registreres administrationen på Erhvervsakademi Sjælland. Opgaver skal altid leveres i tre eksemplarer (censor, eksaminator og arkiv), medmindre lærer/vejleder klart og specifikt har givet besked om andet. Skriftlige opgaver leveres på studiekontoret, som udsteder en kvittering. Digitale leveringer sker på CD/DVD eller USB-stik, medmindre andet er specificeret. Alle medlemmer en gruppe er ansvarlige for alt indhold i en rapport eller i et digitalt produkt/prototype. Gruppens medlemmer skal alle underskrive på forsiden opgaven. Alle svar/projekter/skriftlige, leverede opgaver, osv. skal senest leveres på det tidspunkt, der er specificeret fakultetet som leveringsfrist for opgaven.

24 Hvis opgaven leveres i perioden mellem leveringsfristen og en time herefter, noteres dette på forsiden opgaven. Eksaminator og censor vil medtage denne oplysning i deres bedømmelse den studerendes arbejde. Hvis leveringsfristen overskrides med mere end en time, vil materialet blive nægtet modtaget, og den studerende vil dermed have opbrugt et sine eksamensforsøg. Hvis den studerende kommer for sent til en planlagt prøve, vil Erhvervsakademi Sjælland forsøge at tilbyde den studerende en prøve senere samme dag. Hvis den studerende ikke møder op på den planlagte dag, vil dette blive anset som udeblivelse fra prøven, og konsekvenserne vil være som følger. Ved udeblivelse fra prøven står den studerende fra sin ret til at tage den aktuelle prøve. Den studerende vil dermed have opbrugt et sine tre forsøg og kan deltage ved næste omprøve. Hvis en studerende gribes i at snyde i en skriftlig prøve, en digital prototype eller i en mundtlig prøve, vil den studerende få en skriftlig advarsel og blive bedt om at forlade prøven. Den studerende vil dermed have opbrugt et sine tre forsøg. Ved gentagne tilfælde vil den studerende blive bortvist og vil ikke kunne genoptage studierne. Hvis prøven brydes en uautoriseret person, har den studerende ret til at genoptage prøven. Følgende personer har ret til at være til stede i lokalet under en prøve: Ansvarlig eksaminator, censor, yderligere lærere og personer, som har fået tilladelse den studerende. En gruppe er sammensat, når medlemmer har informeret lærer/vejleder, som påtager sig at sammensætte gruppen. Processen med at sammensætte grupper er ikke sluttet, før alle studerende i klassen/semesteret er med i en gruppe. Når grupperne er blevet sammensat, er de studerende formelt medlem en gruppe, hvilket betyder, at alt materiale, der er produceret i gruppen, tilhører alle medlemmer. Hvis en gruppe beslutter sig for at splitte op under et projekt, skal alt materiale, der er produceret, indtil gruppen splittede op, være tilgængeligt for alle medlemmer gruppen. Erhvervsakademi Sjælland hjælper de studerende med at finde studiemuligheder ved internationale uddannelsesinstitutioner, som svarer til læringsmålene for e-konceptudviklingsuddannelsen. Erhvervsakademi Sjælland kan godkende uddannelseselementer, som er gennemført ved en anden institution, som svarer til lignende uddannelseselementer eller dele her under denne studieordning. Hvis det aktuelle uddannelseselement bedømmes efter 7-trinsskalaen den eksaminerende institution, og det svarer til et helt fag under denne studieordning, overføres karakteren. Erhvervsakademi Sjælland kan godkende, at beståede uddannelseselementer fra andre danske eller udenlandske uddannelsesinstitutioner erstatter uddannelseselementer under denne studieordning. Ved en godkendelse anses uddannelseselementer som gennemført, hvis de er bestået i henhold til reglerne for den aktuelle uddannelse. Bedømmelsen overføres som "bestået". Praktikperioden i uddannelsens tredje semester og eksamensprojektet kan også lægges i udlandet.

25 En studerende kan tage orlov fra uddannelsen personlige årsager, hvis dette godkendes uddannelseslederen. Der henvises til Erhvervsakademi Sjællands retningslinjer for orlov og de betingelser, der gælder for studerende, som tager orlov. Hvis særlige omstændigheder kræver det, kan Erhvervsakademi Sjælland give dispensation fra betingelserne i studieordningen, som ikke er omfattet lovgivningen. Klager over beslutninger taget efter denne studieordning skal indsendes til Erhvervsakademi Sjælland. Fristen for indsendelse klager er to uger fra den dag, hvor beslutningen er meddelt klageren. En studerende kan appellere Erhvervsakademi Sjællands beslutninger efter denne studieordning til Undervisningsministeriet, hvis klagen omhandler retlige forhold. Fristen for indsendelse en klage er to uger fra den dag, hvor beslutningen er meddelt klageren. Klagen stiles til Undervisningsministeriet og sendes til uddannelsesinstitutionen. Institutionen udarbejder en erklæring, som klageren kan kommentere på inden for en frist en arbejdsuge. Derefter sender Erhvervsakademi Sjælland klagen, Erhvervsakademi Sjællands erklæring og evt. kommentarer fra klageren til Undervisningsministeriet. Denne studieordning træder i krt for studerende, der bliver indskrevet på uddannelsen i september Lov om erhvervsakademier: Lov nr marts 2008 om lov om erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser. Bekendtgørelse om erhvervsakademier og professionsbacheloruddannelser nr juni 2009 Kvalitetsbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr juni 2000 om kvalitetsudvikling og kvalitetskontrol erhvervsakademiuddannelser. Adgangsbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr februar 2009 om adgang, indskrivning og orlov m.v. ved længerevarende uddannelser. Eksamensbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr juni 2012 om prøver og eksamener i erhvervsrettede videregående uddannelser. Karakterbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr marts 2007 om karakterskala og anden bedømmelse. Love og bekendtgørelser kan findes på \\easj-st-01\privat\joth\dokumenter\kvu\e2014\studieordninger\e-kon efterår 2014 ver 22. oktober endelig.doc