Anerkendelse fællesskab lyst til at lære MELLEMTRINNET

Transkript

1 Anerkendelse fællesskab lyst til at lære MELLEMTRINNET

2 Profil for mellemtrinnet på Kære elever og forældre I denne folder kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen pa mellemtrinnet pa. Vi ha ber hermed at fa fortalt, hvad det er, vi sta r for og lægger vægt pa - og hvad der er det helt særlige ved at være elev pa netop disse a rgange, altsa klasse. Venlig hilsen Lærerne pa mellemtrinnet.

3 kultur og værdier Eleverne Eleverne pa mellemtrinnet er vant til at ga i skole. De er a bne og nysgerrige pa deres omgivelser og har stor glæde af at være en del af fællesskabet. Denne a benhed over for ba de det faglige og det sociale støtter vi for at fremme det enkelte barns læring og trivsel. Vi ønsker, at børnene skal opbygge en bevidsthed om, at de tilhører mellemtrinnet, og at de fa r et tilhørsforhold til den gruppe elever og lærere, der er der. Det er vores ma l, at alle elever skal opleve selvværd, skal føle sig anerkendt, være en del af fællesskabet og bevare nysgerrighed og lyst til at tilegne sig viden og færdigheder. Undervisningen Lærerteamet har til opgave at udmønte skolens værdier: lyst til at lære, anerkendelse og fællesskab i hverdagen Derudover: skabe forum for pædagogiske og faglige drøftelser, som vedrører elevgruppen organisere den daglige undervisning, A-dage (fredage) og de særlige uger i skolea ret pa baggrund af Fælles ma l og overvejelser som: - hvordan lærer eleverne pa mellemtrinnet bedst? - hvad er særlig vigtigt for denne elevgruppe? - hvad skal man lægge særlig vægt pa? vægter den faglige kvalitet og et udviklende læringsmiljø. Ved læringen af de grundlæggende færdigheder er det vigtigt, at eleverne fa r mulighed for at udvikle og anvende evner og varierede arbejdsformer. Undervisningen pa mellemtrinnet er derfor karakteriseret ved høj faglighed fordybelse, oplevelser, vekselvirkning mellem undervisning i fagene og tværfaglige forløb, praktisk-musiske og kropslige aktiviteter. 3

4 IT Den kreative dimension IT IT er en integreret del af den daglige undervisning, og benyttes som et understøttende værktøj til at opna kompetencer og færdigheder i de traditionelle skolefag. Vi bruger dagligt bla. de digitale læringsplatforme Google Apps for Education, MeeBook og Skoletube, der fungerer som distributionskanaler og medieværktøjer til elevernes digitale produktioner og afleveringer. Praktisk-Musiske fag (PM-fag) Den praktisk-musiske dimension i folkeskolen skal være med til at styrke elevernes kreative, kropslige og manuelle færdigheder. Verden skal ogsa opleves og sanses - ikke blot forklares. Mellemtrinnets lokaler er alle udstyret med SmartBoards, og alle mellemtrinnets elever har la nte ChromeBooks til ra dighed. Disse ChromeBooks arbejder sky baseret og arbejder fortrinligt sammen med de digitale læringsplatforme, vi benytter os af. Pa mellemtrinnet har vi derudover 20 ipads, og et EDB lokale med stationære PC er til ra dighed. Pa mellemtrinnet har vi særligt fokus pa de praktisk-musiske fag (PM-fag). Udover fagene billedkunst, idræt og musik, som videreføres fra indskolingen, vil eleverne blive undervist i særlige PM-fag. P.t undervises i fagene drama, madkundskab, ude-liv og ha ndværk/ design. Antallet af timer pr. uge vil afhænge af a rets fordeling af timer. Udbuddet af PM-fag kan desuden variere i forhold til, hvilke fag de enkelte lærere i klyngen kan tilbyde. For yderligere information om de enkelte PM-fag henvises til a rgangens a rsplan. 4

5 Arbejdsformer Organisering Teamet laver i fællesskab a rgangens a rsplan. Vi tilstræber, at tilrettelægge undervisningen med afsæt i elevernes forskellige forudsætninger samtidig med, at trinma lene for de enkelte fagomra der er styrende for det faglige indhold undervisningen i klasserne sker pa tværs af fagene, hvor det er relevant klassens undervisning suppleres med aktiviteter og holddannelser pa a rgangen eleverne oplever fælles emne-/temaarbejde for hele mellemtrinnet eleverne i skoledagen oplever at være en del af et fællesskab, der gør det rart og udviklende at være her. Samvær og samarbejde De voksne i skolen bygger samværet med børnene pa accept og forsta else af børnenes forskelligheder og møder dem med respekt. Tilsvarende forventer de voksne at møde respekt fra eleverne. Eleverne skal ogsa fortsat lære at respektere hinanden som mennesker. Dette sker blandt andet ved at indga i forpligtende fællesskaber med hinanden - i klassen, pa a rgangen, i klyngen. Respekten for hinanden viser sig ogsa gennem god omgangstone og ved en adfærd, hvor man passer pa hinanden - og tingene pa skolen. Eleverne skal pa forskellig vis være medbestemmende og tage ansvar i skolens hverdag. Det sker i klassen for eksempel gennem fastsættelse af klassens sociale spilleregler. Og det sker pa a rgangen, pa fællessamlinger og gennem elevra det i klyngen.

6 Lektier og kostpolitik Fællessamlinger Ba de pa a rgangene og for hele mellemtrinnet holder vi fællessamlinger. Indholdet varieres, og det kan for eksempel være: Fælles læring fx af sange, fortællinger, danse eller gennem oplæg. Traditioner fx ved juletid, fastelavn og sommerferie Information og aftaler fx omkring nye tilbud i studietiden eller særlige dage, brugen af skolens materialer og omra der, sociale spilleregler pa a rgangen eller i klyngen. Præsentation af elevarbejde og forløb i undervisningen. Det er betydningsfuldt for elevernes læring, at deres arbejder bliver synliggjort ved præsentation, ophængning eller lignende. Det er lærerigt for eleverne at fremlægge arbejdsprocesser, de er optaget af, og samtidig kan det være lærerigt og inspirerende for tilhørerne at lytte til præsentationerne. Lektier Eleverne vil løbende fa lektier for, som forventes lavet i studietiden og hjemme. Lektierne har følgende forma l: Forberedelse til undervisningen Øve og konsolidere Samle op og gøre færdig To timer om ugen er afsat til studietid i klyngen. Her har eleverne mulighed for at lave en del af lektierne. Studietiden forega r i klasserne eller pa klassens a rgang. Der er lærere tilstede i studietiden. I studietiden tilbydes ogsa aktiviteter som fx skak og korsang etc. For elever, som deltager i disse aktiviteter forventes det, at aktuelle lektier laves hjemme. A rgangsteamet afgør, hvordan der informeres om lektier pa intra. Pa mellemtrinnet forventer vi, at det i højere grad er eleverne selv, der tager ansvar for at holde sig orienteret om lektier, der skal laves i studietiden og/eller gøres færdig hjemme. Vi forventer, at alle elever pa mellemtrinnet læser hjemme dagligt i selvvalgt litteratur. Dette er en forudsætning for den gode læseudvikling. Kostpolitik Pa mellemtrinnet har vi en hverdag, hvor det sunde prioriteres jf. skolens kostpolitik. Der kan være særlige lejligheder, hvor vi afviger fra dette. Kost og sundhed inddrages i undervisningen, hvor det er relevant.

7 Forløb og traditioner Skole-hjemsamarbejde Uddrag af aktiviteter Velkomst til de nye klasser pa mellemtrinnet Fællessamlinger Adventssamlinger Juleafslutning Kommunale idrætsarrangementer Lejrskole 4. el. 5. a rgang Læseba nd Perspekt Affaldsindsamling Social pejling 5. a rgang Skolernes motionsløb Skolernes sangdag Fælles aktivitetsdag i klyngen Farvel til klasserne, der flytter til udskolingen... Forældresamarbejdet Pa mellemtrinet er forældresamarbejdet fortsat meget vigtigt. Ogsa dette samarbejde er baseret pa gensidig respekt og tillid. Det netværk, som skabes her, er af stor betydning for elevernes trivsel. Forældrene har mulighed for at følge klassens og skolens aktiviteter igennem jævnlige informationsskrivelser fra klassens lærere. Skole-hjemsamtalerne tager udgangspunkt i det enkelte barn, og elevplanerne inddrages min. en gang om a ret. Der afholdes mindst et a rligt forældremøde, hvor indholdet kan være generel information om ma l og tiltag for undervisningen og klassen, og hvor ogsa forældrene kan bringe aktuelle emner op. Forældreråd i den enkelte klasse har til forma l at være bindeled mellem forældrene i klassen og skolen og sikre et godt forældre/ forældre- og forældre/skole-samarbejde. Forældrera det bidrager med dagsordenspunkter, som man ønsker at drøfte pa forældremøderne, for eksempel lektier, brug af mobiltelefoner, sprog og mobning. Og forældrera det er aktivt i at arrangere forældremøder og sociale arrangementer for klassen. 7

8 Undervisning og dagligdag tager udgangspunkt i folkeskolelovens forma lsparagraf og skolens værdier. I samarbejde med forældrene arbejder for, at eleverne bevarer livsglæden, lysten til at lære og en tro pa sig selv, der gør dem i stand til at ha ndtere det, deres daglige tilværelse er sammensat af, og at eleverne fa r sa meget ballast med sig, at de ogsa pa langt sigt kan skabe sig et godt liv. Indskolingen (0.-3. a rg.) Mellemtrinnet (4.-6. a rg.) Udskolingen (7.-9. a rg.) er placeret i hver sin klasseklynge. Det giver ro, nærvær, overblik og tryghed i skoledagen. Opdelingen af skolen i de tre faser understøtter det tætte teamsamarbejde i klyngen, pa a rgangen og i klassen. Ma let er at sikre eleverne det bedste undervisningstilbud, og sikre det pædagogiske personale faglige og pædagogiske udviklingsmuligheder samt et godt samarbejdsmiljø for ba de børn og voksne