MTC. Intro. I skal i gang med et forløb, hvor i skal lærer hvordan man opbygger et koldt tag, med tagpap (tagmembran).

Transkript

1 Intro. I skal i gang med et forløb, hvor i skal lærer hvordan man opbygger et koldt tag, med tagpap (tagmembran).

2 Opgave: Mål udvendig luft temperatur C Mål udvendig overflade temperatur på tagmembran C. Mål indvendig temperatur på det ventilerede hulrum C. Mål indvendig rum temperatur C. Mål fugtindholdet af luften i ventilationsspalten C. Find den isoleringstykkelse der kræves når: U-værdien er 0,1. Brug Rockwool energi beregner. Tryk her (Ctrl + klik)

3 Metode. 2-lags SBS tagpap løsning. Ved et koldt tag forstås en tagkonstruktionen opbygget af træ eller træbaserede plader, og konstruktionen ventileres med udeluft, således at den øverste del af tagkonstruktionen følger udetemperaturen. Da den yderste del af konstruktionen er kold om vinteren er der altid en vis risiko for kondens i tagkonstruktioner opbygget efter det kolde tag princip. Underlaget for tagdækningen er krydsfiner eller brædder, med et minimums fald mod afløb på 1:40 (25 mm pr mm).

4 Ventilation. Min. 50 mm ventilationsspalte mellem isolering og tagdækningsunderlaget. Ventilationsspalter i udhængende skal minimum være 1:1000 af bygningens bredde. Ventilationsspalte i rygning skal minimum være 1:500 af bygningens bredde.

5 Materiale. Underpap PF 3500 SBS. Overpap PF 5000 SBS. I dag udføres tagdækninger almindeligvis af 2-lag tagpap, der svejses sammen til en ca. 8 mm tyk tagdækning. Tagpap består af en armering, der er imprægneret med bitumen og belagt med et bitumenlag på begge sider. Armeringen i tagpappen kan være glas- eller polyesterfilt, hvor polyesterfilt er den mest anvendt på grund af sin store elasticitet, styrke og holdbarhed. Bitumen er et oliedestillat. Den bitumen der tidligere blev anvendt, var en oxideret eller iltet bitumen. Til skandinaviske forhold er en SBS-modificeret bitumen den mest velegnede, idet dette giver gode elastiske egenskaber ved lave temperaturer. SBS er betegnelsen for en kunstgummetype, hvoraf der tilsættes % til bitumenmassen.

6 Bærende underlag. Tagdækningsunderlaget for har afgørende betydning for taget og tagdækningens levetid og funktion. På kolde tage er underlaget for tagdækningen krydsfiner, OSB-plader eller brædder. Samtidig er underlaget også en del af tagkonstruktionen. Der skal etableres fald mod tagnedløbene, med et minimums fald på 1:40 eller 2,5%. Der kan tolereres en negativ afvigelse på 5 mm pr. meter, svarende til en i praksis minimal acceptabel hældning på 1:50.

7 Taghældninger tabel. MTC

8 Underlag af brædder. Brædder kan være af fyr eller gran og være forsynet med fer og not. Kvaliteten skal være udskud eller bedre, og der må ikke anvendes større bredder end 115 mm. Brædderne skal være fri for vankant, der kan svække fer/nor samlinger. Normalt anvendes ru pløjede brædder, der er høvlet på en side (tykkelsesudlignet), for at opnå en ensartet overflade.

9 Oplægning af brædder. Tilstrækkelig styrke og stivhed opnås med de i tabel nedenfor angivne dimensioner og spændvidder. De angivne tykkelser er de nominelle mål dvs. efter ru pløjning. Alle brædder må ikke samles over det samme spær. Mindst hvert 3. bræt skal forskydes mindst ét fag. Som det fremgår af tabellens tredje kolonne kan der anvendes flyvestød dvs. en ikke-understøttet ende samling imellem to brædder, men dette må kun forekomme i hvert 3. bræt inden for samme fag, og som det fremgår af tabellen så reduceres spændvidden normalt med 200 mm. Derudover afhænger spændvidden af, om taghældningen er større eller mindre end 30. Bemærk, at hvis brædderne er forsynet med fer/not i ende samlinger, så kan de anvendes til lægning med flyvestød uden reduktion af spændvidde. Brædder er især velegnede, hvor der forekommer konstruktioner med svaj i tagfladen eller mange kviste, skotrender og grater. Erfaringsmæssigt er brædder lidt mindre udsatte for skimmelvækst end pladematerialer. Brædder sømmes til underlaget med et søm pr. understøtning og bedst i den øverste tredjedel. Der anvendes 2,8 x 65 mm rillede søm eller tilsvarende. Sømmene skal være korrosionsbeskyttede f.eks. varmforzinkede Fe/Zn 40. Materiale Taghældning. Dimension i mm. Spændvidde i mm Reduceret spændvidde i mm med flyvestød 0-30 Over Over 30 Ru pløjede fyr- eller granbrædder

10 Fugebredder og fugt ved oplægning af brædder.. Ved oplægning må fugtindholdet i brædderne højst være 20 %. Afhængig af bræddernes fugtindhold ved oplægningen, skal der tages hensyn til de fugtbetingede bevægelser, som vil forekomme ved op fugtning og udtørring. De nødvendige afstande imellem brædderne fremgår af tabel nedenfor. Træfugt i brædder ved oplægning % % % Fugeafstand ved oplægning. 2 mm 1 mm 0 mm

11 Underlag af krydsfiner. Krydsfinerplader til bærende undertage skal være CE-mærket i henhold til DS/EN 13986, DS/EN 13986/NA og DS/EN 636 type 2 eller 3, mærket Roof eller Roofing. Pladerne skal på langsiden være forsynet med fer og not. Erfaringsmæssigt er krydsfiner af nordisk gran mindre udsat for skimmelvækst end plader af andre træarter.

12 Standarddimensioner for krydsfinerplader fremgår af tabel nedenfor. Pladetykkelse i mm. Dimensioner i mm længde x bredde 12, x ,0 600 x x ,0 600 x x x2440

13 Oplægning af krydsfiner. Tilstrækkelig styrke og stivhed opnås normalt ved valg af dimensioner som angivet i tabel neden for. Producentens lægningsanvisning skal dog altid følges. Dokumenteret spændvidde i mm Tykkelse i mm Spændvidde i mm Under 30 Over , , ,

14 Oplægning af krydsfiner. Pladerne stødes normalt over understøtningerne. Af hensyn til en bedre pladeudnyttelse kan der dog ved mindst 15 mm tykke plader anvendes flyvestød i de langsgående samlinger ved spændvidder op til 1000 mm, hvis pladerne forskydes fra et vandret pladelag til det næste. Ved flyvestød ud fræses et spor i pladekanten, hvori der kan indskydes en hård 2 x 25 mm tyk PVC liste eller der kan anvendes plader med fer/not i kanten. Pladerne sømmes med 2,4 x 40 mm kam søm eller tilsvarende. Sømmene skal være korrosionsbeskyttede f.eks. varmforzinkede Fe/Zn 40. Sømafstanden skal være 150 mm langs pladekanter og 300 mm langs mellemunderstøtninger. Hvis der skal nedfræses rendejern i pladerne, må normalt anvendes min. 18 mm tykke plader.

15 Fugebredde og fugt ved oplægning af krydsfiner. Krydsfinerplader oplægges med yderfinerens fiberretning på tværs af understøtning og med en fugeafstand som angivet i tabel nedenfor. Normalt leveres krydsfinerplader med et fugtindhold på 8-10 %, men oplægges pladerne med et andet fugtindhold skal de oplægges med en tilsvarende mindre/ større fugeafstand end normalt. Se tabel nedenfor. Træfugt i krydsfiner ved oplægning. Relativ luftfugtighed. Ved pladeenheder for længder på 2400 mm. Ved sidekant for bredder på 600 mm. Ved sidekant for bredder på 1200 mm. 8 10% 10 15% Over 15% 40 55% 55 75% % 2 mm 1 mm 0 mm 1 mm 0 mm 0 mm 2 mm 1 mm 0 mm

16 Underlag af OSB-Plader OSB-plader til bærende undertage skal være CE-mærket i henhold til DS/EN 13986, DS/EN 13986/NA og EN 300 type OSB/2, OSB/3 eller OSB/4, mærket Roof eller Roofing. Standarddimensioner for OSB-plader fremgår af tabel nedenfor. Pladetykkelse i Dimensioner i mm mm. længde x bredde 12,0 600 x ,0 600 x ,0 600 x 2440 Pladerne skal på langsiden være forsynet med fer og not. Erfaringsmæssigt er OSB-plader fremstillet af nåletræ mindre udsat for skimmelvækst end OSB-plader af andre træarter. Dog er OSB-plader generelt mere fugtfølsomme end f.eks. krydsfinerplader.

17 Oplægning af OSB-plader. Tilstrækkelig styrke og stivhed opnås normalt ved valg af dimensioner som angivet i tabel nedenfor. Producentens lægningsanvisning skal dog altid Dokumenteret Tykkelse i mm Spændvidde i mm følges. spændvidde i mm ,0 Under Over , , OSB-pladerne stødes over understøtninger, og alle pladesamlinger skal være understøttede. Der må således ikke anvendes flyvestød Pladerne sømmes med 2,4 x 40 mm kamsøm eller tilsvarende. Sømmene skal være korrosionsbeskyttede f.eks. varmforzinkede Fe/Zn 40. Sømafstanden skal være 150 mm langs pladekanter og 300 mm langs mellemunderstøtninger. 1700

18 Fugebredder og fugt ved oplægning af OSB-plader. Normalt leveres OSB-plader med et fugtindhold på 6-8 %, men oplægges pladerne med et andet fugtindhold skal de oplægges med en tilsvarende mindre/større fugeafstand end normalt. Der bør ikke oplægges plader med et fugtindhold på mindre end 6-8 %. Se tabel nedenfor. Træfugt i krydsfiner ved oplægning. Relativ luftfugtighed. Ved pladeenheder for længder på 2400 mm. Ved sidekant for bredder på 600 mm. Ved sidekant for bredder på 1200 mm. 6 8% 8 12% % Over 15% 40 55% 55 75% % Over 85 % 4 mm 3 mm 2 mm 0 mm 1 mm 1 mm 0 mm 0 mm 2 mm 2 mm 1 mm 0 mm

19 Ventilation af kolde tage. For at fjerne de fugtmængder, som trænger op i tagkonstruktionen enten ved diffusion eller konvektion i et koldt tag, skal tagkonstruktioner ved almindelige diffusionstætte dampspærrer ventileres med udeluft. På figur er vist en bjælkespær konstruktion. Konstruktionen er opbygget med en almindelig dampspærre af fx PE folie. For at fjerne den fugt, som uundgåeligt kommer op i konstruktionen i løbet af vinterperioden, ventileres der med udeluft over isoleringen. Over isoleringen skal der være en afstand, der skal sikre fri luftpassage mellem isoleringens overside og tagunderlagets underside. Ventilationsspalten over isoleringen skal være mindst 50 mm ved tagflader op til 16 m. Ved tagflader over 16 m skal der foretages fugtteknisk vurdering og projektering. Det skal sikres, at isoleringsmaterialet ikke ekspanderer og med tiden lukker eller reducerer for luftgennemstrømningen. Der skelnes i nogle tilfælde mellem husdybder < 8 og 8-16 m. Ved husdybder > 16 m skal der foretages vurdering og/eller beregning. Ventilationsspalten mellem isolering og tagunderlag må normalt øges fra 45 mm til 70 eller 100 mm. Ventilationsåbningerne skal som udgangspunkt have et areal svarende til 1/500 del af det bebyggede areal. Hvis der anvendes insektnet i spalter og studse, skal ventilationsarealerne normalt fordobles Ved tage med en hældning på mindre end 10 kan ventilation ved husdybder under 16 m ske alene gennem åbninger ved tagkant i hver side.

20 Tagafløb. Afvanding kan ske enten til udvendige tagrender og nedløbsrør, eller til indvendige afløb. Tagbrønde placeres på tagets laveste punkt, og skal altid forsynes med bladfang. Ved dimensionering af afløb bør der i Danmark normalt regnes med en regn intensitet på 130 l/s pr. hektar.

21 Tagafløb. Ved mindre tagflader (under 200 m2) skal den nedre grænse anvendes alene af hensynet til kravet om mindst 2 afløb pr. tagflade. På mindre tage med kun et afløb etableres et overløb (udspyr). Afstanden mellem tagnedløb må maksimalt være 14,40 meter. Et areal på 0,6 x 0,6 m omkring afløbet skal forsænkes 10 mm for af undgå overlæg i tappappen Eksempel på udspyer.

22 Fastgørelse af tagpap på brædder. På underlag af brædder anvendes en tagpap, der kan sømmes, ifølge leverandørs anvisninger. Tagpapbaner oplægges parallelt med eller vinkelret på tagets faldretning. Ved udlægning parallelt med faldretningen udlægges undertaget så vidt muligt i hele baner fra kip til tagfod. De fastgøres i øverste baneende pr. 20 cm og ca. 2 cm fra banekant. Fastgørelse sker med tagpapsøm eller klammer tilpasset underlagets tykkelse. Alle søm og klammer skal være skjult af overlæg, som klæbes eller svejses, også ved f.eks. skotrender og lignende, således at undertaget udgør et tæt lag. Ved renovering på eksisterende bræddeunderlag anvendes koldklæbning, selvklæbende overlæg eller en anden metode, der ikke indebærer en brandmæssig risiko. Et eventuelt andet lag tagpap fuldsvejses til det første lag tagpap og udlægges altid fra kip til fod.

23 Fastgørelse af tagpap på krydsfiner og OSB-plader. På underlag af krydsfiner- og OSB-plader anvendes normalt en svejsepap, der punkt- eller stribesvejses til underlaget og fuldsvejses i overlæggene. De anvendelige tagpapkvaliteter til underlag af krydsfiner og OSB-plader skal anvises af leverandør. Tagpappen kan også sømmes på pladeunderlaget ved tagpapkvaliteter efter leverandørs anvisninger. Svejste tagpapbaner oplægges normalt parallelt med tagets faldretning. Det første lag tagpap punkt-, stribe- eller fuldsvejses til underlaget, hvis der anvendes tagpap af typerne PF 3500 eller PF 3500 SBS. Hvis der anvendes sømning sker arbejdsudførelsen ifølge leverandørs anvisninger. Der skal ske en frilægning på 50 mm i første lag tagpap over alle samlinger i OSB-plader. Alternativt kan der anvendes sømning som ved underlag af brædder ifølge leverandørs anvisninger. Et eventuelt andet lag tagpap fuldsvejses til det første lag tagpap.

24 Værktøj. Brænder. Gasslange. Fukssvans. Hammer. Papkniv, krum bladet. Lige bladet kniv, 25 mm. Kridtsnor. Metal sav. Vinkelmåler. Fil. Bliksaks, højre. Bliksaks, venstre. False tang. Popnittetang. Knivtang.